Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 461 - 470 af 1240

    NYT: Flere modtog handicapydelser i 2024

    Handicap og udsatte voksne 2024

    Handicap og udsatte voksne 2024, Ændret 02. juli 2025 kl. 15:15, Der var desværre fejl i teksten i andet afsnit. Fejlen er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I fjerde kvartal 2024 modtog 87.600 personer en eller flere udvalgte ydelser målrettet voksne med handicap eller udsatte voksne. Da flere ydelsestyper er blevet indberetningspligtige de seneste år, kan tallet ikke sammenlignes direkte med tidligere år. Hvis man alene ser på de ydelsestyper, der var indberetningspligtige i både 2018 og 2024, ses en stigning i antallet af personer, der modtog de udvalgte ydelsestyper på 7 pct. Antallet af modtagere er således steget fra 74.800 personer i fjerde kvartal 2018 til 80.100 personer i fjerde kvartal 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02a, Stigning i individuel og gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte, Fra andet halvår 2020 blev det obligatorisk at indberette personer, der modtager individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte (§ 82 b). Gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte (§ 82 a) har været frivillig at indberette fra andet halvår 2020 og er blevet obligatorisk fra 1. januar 2024. , Siden 2020 er brugen af disse paragraffer steget markant. Fra fjerde kvartal 2020 til fjerde kvartal 2024 er individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte steget fra 3.500 til 5.200 modtagere mens gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte steget fra 700 til 2.200 modtagere. En mindre del af stigningen ved gruppebaseret socialpædagogisk hjælp kan skyldes overgangen fra frivillig til obligatorisk indberetning i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02a, Flest unge bor i midlertidigt botilbud, Der er flest personer, som modtager socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud (13.900) sammenlignet med længerevarende botilbud (5.400). Aldersfordelingen i begge typer af botilbud er forholdsvis jævn i alle aldersgrupper blandt de 20-69 årige. For midlertidigt botilbud udgjorde aldersgruppen 20-29 år 3.800 personer i fjerde kvartal 2024, hvilket svarer til 54 pct. af alle modtagere (7.000)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02A, Nyt fra Danmarks Statistik, 2. juli 2025 - Nr. 210, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juli 2026, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Klaus Birch Lundgaard, , , tlf. 51 14 62 78, Kilder og metode, Statistikken om handicap og udsatte voksne er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle 98 kommuner om udvalgte ydelser givet efter lov om social service. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51369

    Nyt

    NYT: Flere søger om støtte til handicapbil

    Støtte til handicapbil 2024

    Støtte til handicapbil 2024, I 2024 modtog kommunerne sammenlagt 2.030 ansøgninger om støtte til køb af handicapbil. Det er en stigning på 5 pct. i forhold til 2023 og den første stigning siden 2020. Mens antallet af ansøgninger er steget, er antallet af bevillinger faldet. Ud af alle ansøgninger i 2024 endte 1.040 med en bevilling. Det er et fald på 4 pct., mens antallet af afviste ansøgninger er steget med 17 pct., sammenlignet med 2023. Det er borgere med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der kan vanskeliggøre muligheden for beskæftigelse eller uddannelse uden brug af bil, som kan søge om støtte til køb af handicapbil hos kommunen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Laveste andel af bevillinger i Region Sjælland, En bevilling til støtte til køb af handicapbil kan enten være en førstegangsbevilling, en udskiftning eller førtidig udskiftning, når borgeren tidligere er bevilget støtte til køb af handicapbil. I Region Sjælland, som havde den laveste andel af bevillinger, modtog 38 pct. af ansøgerne en bevilling. Det samme gjorde sig gældende for 68 pct. af ansøgerne i Region Midtjylland, som er den region med den højeste andel af bevillinger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Færrest bevillinger pr. indbygger i Region Hovedstaden, Opgjort pr. indbygger var det Region Hovedstaden, der modtog færrest ansøgninger om støtte til handicapbil i 2024. Her blev der modtaget 23 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere. Dette var ligeledes regionen med færrest bevillinger pr. indbygger med 12 bevillinger pr. 100.000 indbyggere. , Regionen med flest ansøgninger pr. indbygger var Region Nordjylland, som modtog 40 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere. Regionen med flest bevillinger pr. indbygger var Region Midtjylland, hvor der blev givet 25 bevillinger pr. 100.000 indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. august 2025 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. august 2026, Kontakt, Johanna Jallberg, , , tlf. 20 16 01 71, Kilder og metode, Indberetning om støtte til køb af handicapbiler modtages fra 98 kommuner. Statistikken om støtte til køb af handicapbil opgør pr. kommune antallet af ansøgninger fordelt på afslag og bevillinger, sagsbehandlingstid og størrelsen på bevilget støttebeløb., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Støtte til handicapbil, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51811

    Nyt

    NYT: Sundhedsudgifterne steg med 4 pct. i 2024

    Udgifter til sundhed 2024

    Udgifter til sundhed 2024, De samlede danske sundhedsudgifter udgjorde 278 mia. kr. i 2024. Dette er en stigning på 4 pct. eller 11 mia. kr. i forhold til 2023. Det er første gang siden 2021, at sundhedsudgifterne stiger. Det skal ses i lyset af, at især 2021 var præget af ekstraordinære sundhedsudgifter til COVID-19. Kategorien , Behandling, står for størstedelen af sundhedsudgifterne. Her stiger , Behandling under indlæggelse, og , Ambulant behandling, med hhv. 3 og 5 mia. kr., hvilket bringer de samlede udgifter til , Behandling, op på 165 mia. kr. i 2024., Hospitaler har den største andel af sundhedsudgifterne, Næsten halvdelen af sundhedsudgifterne henføres til hospitalerne, dvs. at det er her sundhedsydelsen produceres. I 2024 kunne 128 mia. kr. eller 46 pct. henføres til somatiske, psykiske eller specialhospitaler. Den næststørste producent er de ambulante aktører, hvor 70 mia. eller 25 pct. kunne henføres til. De ambulante aktører består af praksissektoren, tandlæger, øvrige sundhedsklinikker, ambulante sundhedscentre samt sygepleje og personlig pleje i regi af hjemmeplejen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, Størstedelen af sundhedsudgifterne er finansieret af det offentlige, 83 pct. eller 232 mia. kr. af sundhedsudgifterne blev i 2024 finansieret af offentlige sundhedsordninger, som primært dækker udgifter til behandling på hospitaler og langtidspleje. De resterende udgifter blev finansieret af husholdningerne og private sundhedsforsikringer. Husholdningerne betalte selv for 14 pct. af sundhedsudgifterne, mens 3 pct. blev betalt via frivillige sundhedsforsikringer. Både husholdningens egenbetaling og de private sundhedsforsikringer dækker udgifter til medicin samt tandlæge, men også udgifter til behandling på øvrige sundhedsklinikker såsom psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer ol. Fordelingen mellem finansieringskilderne har ligget stabilt over længere tid. , Særligt ved denne offentliggørelse, Bemærk at der i perioden 2022-2024 er øget usikkerhed i forhold til niveauet af medicinudgifterne. For 2022-2023 tilskrives usikkerheden håndkøbsmedicin fra detailhandlen, som er estimeret. I 2024 er det samlede niveau for husholdningernes egenbetaling af receptpligtig- og håndkøbsmedicin mere usikkert, da datagrundlaget endnu ikke foreligger. Niveauet for receptpligtig medicin er estimeret ud fra udviklingen i regionernes medicintilskud til receptpligtig medicin, hvor vi antager samme udvikling. Håndkøbsmedicin er antaget samme niveau som i 2023. Det påvirker følgende poster: , HF.3. Husholdningernes egenbetaling, HC. 5.1.2. Håndkøbsmedicin, samt , HP. 5.1. Apoteker., Nyt fra Danmarks Statistik, 2. maj 2025 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. april 2026, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken giver en sammenhængende beskrivelse af sundhedsydelser, sundhedsaktører samt finansiering af sundhed i Danmark. Statistikken gør det muligt at identificere, hvad der forbruges, hvor det forbruges samt hvem der har finansieret forbruget. Statistikken dækker både finansiering fra det offentlige, husholdningers egenbetaling samt betaling fra sundhedsforsikringer. Statistikken er baseret på en lang række kilder. De offentlige kilder består af statsregnskabet, kommunernes og regionernes regnskaber, mens kilder til husholdningernes egenbetaling stammer fra hhv. forbrugsundersøgelsen samt oplysninger fra sundhedsdatastyrelsen. De COVID-19-relaterede udgifter er indsamlet ved kontakt til regionerne samt data modtaget fra Sundhedsdatastyrelsen på udgifter til behandling af COVID-19 patienter og udskilles ikke længere fra 2023. Detaljeret information omkring det tilskudsberettigede salg af lægemidler og regionernes udgifter til medicintilskud offentliggøres af Sundhedsdatastyrelsen hvert kvartal og kan findes på , esundhed, . Se mere på , emnesiden Udgifter til sundhed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udgifter til sundhed (SHA), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51108

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation