Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 61 - 70 af 1235

    NYT: Stigning i realindkomsten før skat i 2024

    Indkomster for personer 2024

    Indkomster for personer 2024, Den samlede indkomst før skat udgjorde i 2024 i gennemsnit 414.900 kr. pr. person i alderen 15 år og derover. Det svarer til en stigning på 4,9 pct. i den gennemsnitlige indkomst før skat i forhold til 2023, hvor den var 395.500 kr. Korrigeret for inflationen på 1,4 pct. i 2024, jf. , www.statistikbanken.dk/pris8, , steg realindkomsten før skat pr. person i 2024 med 3,5 pct. i forhold til året før. Den relative stigning i realindkomsten før skat i 2024 var et halvt procentpoint højere end i 2023, hvor den var 3,0 pct. Da inflationen toppede i 2022 faldt realindkomsten derimod med 6,9 pct. på årsbasis., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, Erhvervsindkomsten steg med 4,8 pct. i løbende priser, Erhvervsindkomsten steg samlet set i gennemsnit fra 275.500 kr. i 2023 til 288.700 kr. i 2024, svarende til en relativ fremgang på 4,8 pct., målt i løbende priser. Det var især lønindkomsten, der med en stigning på 12.700 kr. til 268.700 kr. i 2024 eller 5,0 pct. bidrog mest, mens virksomhedsoverskud for selvstændige steg med 1,9 pct. i forhold til 2023 og i gennemsnit udgjorde 19.000 kr. pr. person i alderen 15 år og derover i 2024., Indkomst fra offentlige overførsler steg næsten 4 pct., Offentlige overførselsindkomster steg samlet set i gennemsnit fra 66.500 kr. i 2023 til 69.100 kr. i 2024, svarende til en relativ stigning på 3,9 pct. Årsagen hertil er især udviklingen i indkomst fra offentlige pensioner samt fra arbejdsløshedsdagpenge. Indkomst fra de offentlige pensioner steg med 1.800 kr. til 44.500 kr. i gennemsnit i 2023, svarende til 4,2 pct. Antallet af personer, der på et tidspunkt i løbet af året har modtaget arbejdsløshedsdagpenge steg med 8.900 personer til 235.600 personer i alt fra 2023 til 2024. Dette er en medvirkende årsag til, at de gennemsnitlige udbetalinger af arbejdsløshedsdagpenge pr. person over 15 år steg fra 2.900 kr. i 2023 til 3.200 kr. i 2024 svarende til 10,3 pct., Stor relativ stigning i indkomst fra private pensioner i 2024, Indkomst fra private pensioner, der inkluderer arbejdsmarkeds- og tjenestemandspension samt pensionsudbetalinger fra ATP, steg fra 25.600 kr. i 2023 til 27.100 kr. i 2024, svarende til 5,9 pct. i løbende priser., Fortsat fremgang på de finansielle markeder 2024, Efter et markant relativt fald på 29 pct. i formueindkomsten fra 2021 til 2022, var året 2023 et bemærkelsesværdigt godt år på de finansielle markeder, hvor den gennemsnitlige formueindkomst steg med hele 77 pct. i forhold til 2022. I det efterfølgende indkomstår 2024 fortsatte denne stigning, dog i et mere moderat omfang. Den gennemsnitlige formueindkomst før skat steg således med 2.700 kr. fra 24.500 kr. i 2023 til 27.200 kr. i 2024, svarende til en relativ stigning på 11 pct. målt i løbende priser. Formueindkomsten dækker primært over renteindtægter og aktieindkomster., Lønindkomst udgjorde over en tredjedel af indkomst for 65-69 årige i 2024, Lønindkomstens andel udgjorde i 2024 omkring 65 pct. af den samlede personlige indkomst før skat for alle personer i alderen 15 år og derover. For personer i eller tæt på pensionsalderen falder lønindkomstens bidrag generelt til den samlede indkomst, men den har været stigende igennem de senere år.  Det er en udvikling, der for alvor startede allerede fem år før, at folkepensionsalderen blev forhøjet første gang med et halvt år i 2019 til 65,5 år. For 65-69-årige udgjorde lønindkomstens andel af den samlede indkomst før skat således i 2013 i gennemsnit lidt under 20 pct. af den samlede indkomst før skat. I 2018 var lønindkomstens andel for de 65-69-årige steget til 24 pct. for i 2024 at udgøre knap 37 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp111, Stor forskel på mænd og kvinder i lønandelen for aldersgruppen 65-69 år, Der er forholdsvis stor forskel imellem kønnene, i forhold til hvor meget lønnen udgør af den samlede indkomst før skat for personer i aldersgruppen 65-69 år, når der sammenlignes med alle fuldt skattepligtige personer i alderen 15 år og derover. Således udgjorde lønindkomst 24 procent af den samlede indkomst før skat for mænd i aldersgruppen 65-69 år i 2013, hvor andelen for kvinder samme år kun udgjorde 14 pct. I 2024 var lønandelen vokset til 41 pct. for mænd og til godt 30 procent for kvinder i den aldersgruppe. Til sammenligning udgjorde lønandelen i gennemsnit 67 procent for mænd og 62 procent for kvinder for alle personer i alderen 15 år og derover., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp111, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. september 2025 - Nr. 269, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2025, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstulighed,  herunder lavindkomst og relativ fattigdom beregnes på ækvivaleret disponibel indkomst. Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49930

    Nyt

    NYT: Borgere i Vestdanmark gik mest til lægen i 2024

    Lægebesøg mv. 2024

    Lægebesøg mv. 2024, I 2024 havde borgerne i Norddjurs Kommune og Nordfyns Kommune i gennemsnit flest kontakter til alment praktiserende læge. Hver borger havde i gennemsnit 8,3 kontakter i løbet af året. En kontakt kan være et fysisk besøg, en telefon-, video- eller e-konsultation. Modsat var antallet af kontakter lavest i Egedal Kommune og Københavns Kommune. Her havde borgerne et gennemsnitligt antal lægekontakter på hhv. 5,9 og 6,1 kontakter. Landsgennemsnittet var 7,2 kontakter pr. borger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygk1, og , folk1a, Personer med højest uddannelsesniveau gik mindst til lægen, I aldersgruppen 30-59 år havde personer med en ph.d.-uddannelse eller en tilsvarende uddannelse færrest kontakter med den alment praktiserende læge i 2024 sammenlignet med personer med en anden uddannelsesbaggrund. Der ses generelt blandt de 30-59 årige en tendens til færre lægekontakter des højere uddannelsesniveau., Det ses endvidere, at kvinder i alderen 30-59 år generelt havde flere kontakter til den alment praktiserende læge end mænd uanset uddannelsesniveau. Gennemsnitsalderen inden for de respektive grupper kan have betydning for antallet af lægekontakter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygudd, Førtidspensionister gik mest til lægen, Førtidspensionister i alderen 30-59 år havde flere kontakter til den alment praktiserende læge i 2024 end øvrige personer i samme aldersgruppe. Kvindelige førtidspensionister havde i gennemsnit 14,3 kontakter til den alment praktiserende læge, mens mandlige førtidspensionister havde 10,1 kontakter. , I den anden ende af skalaen med færrest kontakter til den alment praktiserende læge i 2024 var personer under uddannelse m.v. eller i beskæftigelse. Kvinder under uddannelse mv. eller i beskæftigelse havde i gennemsnit hhv. 6,5 og 7,9 kontakter, mens det for mænd var hhv. 3,4 og 4,6 kontakter. Det ses endvidere, at kvinder i alderen 30-59 år generelt havde flere kontakter til den alment praktiserende læge end mænd uanset beskæftigelsessituation. , Gennemsnitsalderen inden for de respektive grupper kan have betydning for antallet af lægekontakter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygarb, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. maj 2025 - Nr. 151, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2026, Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51067

    Nyt

    NYT: Lidt flere fædre holder barselsorlov

    Dagpenge ved fødsel 2024

    Dagpenge ved fødsel 2024, Andelen af fædre med ret til at holde barselsorlov på dagpenge, og som benytter sig af denne rettighed, er steget fra 88 pct. til 89 pct. fra forældreårgang 2022 til forældreårgang 2023. Det viser opgørelsen for samboende forældre, der fik barn i perioden 2. august til 31. december år 2022 sammenlignet med samme periode i 2023. Andelen af fædre, der afholdte barselsorlov, lå i årene inden barselsreformen fra 2. august 2022 ret konstant på 80 pct., Kilde:, www.statistikbanken.dk/barlov1, Fædres barselsorlov er steget med tre dage, Samboende dagpengeberettigede fædre, der fik barn i de sidste fem måneder af 2023, holdt i gennemsnit 68 dages barselsorlov. Det er en stigning på tre dage sammenlignet med forældreårgang 2022, og en stigning på 30 dage i forhold til forældreårgang 2021, som er den seneste sammenlignelige gruppe før barselsreformen i 2022. , Mødres barselsorlov er faldet med fire dage, Samboende dagpengeberettigede mødre, der fik barn i de sidste fem måneder af 2023, holdt i gennemsnit 241 dages barselsorlov. Det er et fald på fire dage sammenlignet med forældreårgang 2022, og et fald på 37 dage i forhold til forældreårgang 2021. I de sidste år inden lovændringen faldt mødres barselsorlov til sammenligning ca. en dag per år., Spædbørns forældretid er faldet med en dag, Børn, der blev født i de sidste fem måneder af 2023, fik i deres første leveår i gennemsnit 289 dage sammen med mindst en af forældrene. Det er en dag mindre end børn født i de samme måneder i 2022, og 13 dage mindre end børn født i de samme måneder i 2021. Faldet skyldes, at fædre ikke tager lige så mange flere dage med barsel, som mødre tager færre., Det er mødrene, der passer børnene, når de er helt små, Det ses for samboende forældre, der begge holdt barselsorlov, at de fleste mødre, der fik barn i de sidste fem måneder af 2023, holdt deres egen øremærkede orlov, deres ikke-øremærkede orlov samt farens ikke øremærkede orlov i barnets første 36 uger., De kvinder, der først afslutter deres barsel, gør det fra omkring uge 26, hvorefter gradvist færre er på barsel indtil uge 37, hvor moren har opbrugt det meste af den orlov, hun har mulighed for at holde på dagpenge. Først da, efter omkring 37 uger efter barnets fødsel, begynder fædrene i større antal at holde deres øremærkede orlov. Dette mønster er det samme som for forældre til børn født i de tilsvarende måneder i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/barlov2, Før barselsreformen var overgangen fra mor til far mere gradvis, For 2021-årgangens vedkommende begyndte de første mødre også at afslutte deres barsel i uge 26, i takt med, at fædrene i større antal begyndte at holde orlov. Men i modsætning til situationen efter barselsreformen var forholdsvis mange mødre stadig på barsel i ugerne 38-46 efter fødslen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/barlov2, Samboende dagpengeberettigede forældres barselsorlov i barnets første leveår,  , Børn født august til december,  , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023,  ,  ,  ,  ,  ,  , Antal forældrepar, 18, 031, 17, 975, 19, 604, 18, 185, 18, 112,  , dage, Barnet, dage med mindst én af forældrene, 300,3, 301,6, 301,9, 289,7, 289,3, Mor - Barselsorlov efter fødsel, 279,9, 279,3, 277,8, 244,3, 240,5, Far - Barselsorlov efter fødsel, 34,7, 35,8, 38,0, 64,5, 67,9, Kilde:, www.statistikbanken.dk/barlov1, Uddybende analyse af fædres barselsorlov efter reformen, Danmarks Statistik har parallelt med denne offentliggørelse analyseret, hvilke fædre der er berettiget til barselsorlov, men helt eller delvist fravælger barselsorlov. Analysen sammenligner fædre fra forældreårgangen 2021 med fædre fra forældreårgang 2023. Se analysen: , Færre fædre holder højst to ugers barselsorlov, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I nærværende offentliggørelse er gruppen af forældre begrænset til dem, der fik barn i fem-månedersperioden fra august til december for alle forældreårgange. Derved fås en længere tidsserie, hvor det er muligt at belyse effekten af barselsreformen, der trådte i kraft 2. august 2022. , Læs mere om reglerne før og efter barselsreformen på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside: , Orlovsregler - for børn født fra 2. august 2022, Nyt fra Danmarks Statistik, 11. april 2025 - Nr. 105, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. april 2026, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Kilder og metode, Udbetaling af dagpenge i forbindelse med fødsel administreres af Udbetaling Danmark og ATP, hvorfra statistikkens datagrundlag kommer. Dagpenge udbetales enten til arbejdsgiveren som kompensation for udbetalt løn til en ansat på barsel eller udbetales direkte til borgeren, når der ikke er udbetaling af løn. Forældre til børn født i de enkelte år indgår i statistikken, såfremt barnet har ophold i Danmark senest 14 uger efter barnets fødsel. Forældre, der ikke har været på barselsorlov med udbetaling af dagpenge, indgår i statistikken med nul orlovsdage, såfremt de ville være berettigede til at modtage dagpenge i forbindelse med barnets fødsel. Hovedreglen for at være berettiget er, at indtægtsgrundlaget umiddelbart inden barnets fødsel giver ret til dagpenge på mindst 80 pct. af det højest mulige dagpengebeløb på fødselstidspunktet. Ordene forældre, mor og far skal i statistikken opfattes som begreber. Et forældrepar kan bestå af en kvinde og en mand, to kvinder, to mænd, en enlig kvinde eller en enlig mand. Består et forældrepar af mere end en person, kan de være samboende eller ikke samboende. Efter lovændringen den 2.august 2022 kan et forældrepar i forhold til barsel bestå af mere end to personer. I statistikken vil den kvinde, der har født barnet, få tildelt mor-rollen og alle andre få tildelt far-rollen. Hvis flere deles om far-rollen, summeres dagene, idet dog kun far-rollen med det største antal dage da repræsenterer far-rollen, hvad uddannelse og branche angår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Barselsdagpenge, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50978

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation