Forside

Søgeresultat

Viser resultat 741 - 750 af 1575

NYT: Industrien købte el og naturgas for 20 mia. i 2022

Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021

Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021, Priserne på elektricitet og naturgas steg kraftigt i 2022, i forlængelse af store stigninger i 2021. Ved antagelse af et uændret forbrug af elektricitet og et 20 pct. mindre forbrug af naturgas sammenlignet med 2020 er det estimeret, at industriens udgifter til de to energiformer vil lande tæt på 20 mia. kr. i 2022 - mod ca. 5,7 mia. i 2020. De senest opgjorte priser viser, at for en mellemstor industrivirksomhed var elektricitet (inkl. distribution og nettoafgifter) tæt på fire gange så dyrt i andet halvår 2022 som for året 2020. Naturgas er steget endnu mere, og prisen var næsten fem gange så høj i andet halvår 2022 som i 2020, især påvirket af Ruslands invasion i Ukraine. Det skal nævnes, at europæiske markedspriser på elektricitet og naturgas de seneste måneder er faldet til et klart lavere niveau end i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/energi2, og , energi4, ., Relativ størst stigning ved stort forbrug, I statistikken for el- og gaspriser opgøres priserne grupperet efter energiforbrugets størrelse, se , www.statistikbanken.dk/energi2, og , www.statistikbanken.dk/energi4, . De procentvise stigninger er størst for virksomheder med et stort forbrug, da distributionsudgifterne her er lavere pr. energienhed. For de største forbrugere af elektricitet var der inkl. nettoafgifter stigninger på over 300 pct. fra kalenderåret 2020 til andet halvår 2022, mens der for de største gasforbrugere er tale om stigninger på over 500 pct. På kort sigt kan det have stor betydning for prisen, hvilken type kontrakter, virksomhederne har indgået med energiselskaberne ved købet. , Industrien står for en stor del af forbruget af el og naturgas, Erhvervene og den offentlige sektor står for ca. to tredjedele af forbruget af elektricitet. Industribrancherne står alene for ca. 25 pct. af det samlede elforbrug i Danmark. Hvad angår naturgas (fossil naturgas plus bionaturgas) repræsenterer industrien over 40 pct. af forbruget, mens øvrige brancher tilsammen står for lidt over 20 pct. af det samlede forbrug. Prisudviklingen på el og naturgas har derfor klart større betydning for industrien end for de fleste andre erhverv. Inden for industrien er det især brancherne , plast-, glas- og betonindustri, , , føde- drikke- og tobaksvareindustri, kemisk industri, samt , metalindustri,, som anvender meget el og naturgas., Fødevareindustrien er mest påvirket af højere priser på el og naturgas, Blandt brancherne er det , føde- drikke- og tobaksvareindustri,, som har de største udgifter til de to energityper under ét og derfor umiddelbart er mest påvirket af prisstigningerne. I faktiske tal er der tale om en årlig udgiftsstigning fra 1,8 til 6,9 mia. kr. Målt i forhold til bruttooverskuddet i branchen (tal fra 2020) er der i gennemsnit tale om, at energiudgiften er steget fra 18 til 66 pct. , Industriens udgifter til elektricitet og naturgas samt deres økonomisk betydning, , Årlig udgift v/ pris, Brutto-, overskud, Udgift ift. bruttooverskud v/ pris, , Gns. 2020, Gns. 2022, 2020, Gns. 2020, Gns. 2022, , mio. kr., pct., Fremstillingsindustri i alt, 5, 720, 19, 860, 158, 400, 3,6, 12,5, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 1, 840, 6, 900, 10, 400, 17,6, 65,9, Tekstil- og læderindustri, 100, 250, 1, 500, 6,5, 17,1, Træ- og papirindustri, trykkerier, 300, 1, 110, 3, 000, 10,0, 36,3, Kemisk industri, 680, 2, 380, 200, 4,6, 16,4, Medicinalindustri, 260, 920, 14, 600, 0,4, 1,3, Plast-, glas- og betonindustri, 1, 030, 3, 640, 71, 400, 13,3, 46,7, Metalindustri, 600, 2, 250, 7, 800, 10,4, 39,0, Elektronikindustri, 70, 200, 5, 800, 1,0, 2,6, Fremst. af elektrisk udstyr, 110, 290, 7, 800, 3,6, 9,5, Maskinindustri, 420, 1, 130, 3, 000, 2,3, 6,1, Transportmiddelindustri, 70, 170, 18, 600, 5,7, 15,3, Møbel- og anden industri mv., 240, 640, 1, 100, 1,8, 4,9, Anm.: Ved beregning af udgifter til el og naturgas er der taget højde for at priserne er forskellige afhængige af forbrugsstørrelse ligesom der er tillagt et estimeret energiforbrug i de (små) virksomheder, som ikke er dækket med statistikken , Industriens energiforbrug, . Branchen , Olieraffinaderier mv, . indgår ikke i beregningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabp36, . Beregningerne er baseret på priser og forbrug af el og naturgas samt bruttooverskud i brancherne jf. Nationalregnskabet., Energiudgifter har også stor betydning i andre brancher, For , plast- glas- og betonindustri, udgør prisstigningerne umiddelbart ikke så meget i forhold til bruttooverskuddet (47 pct.) som inden for fødevareproduktion. Her skal dog tages i betragtning, at branchen i høj grad anvender andre energikilder, som også er steget i pris. , Metalindustri, samt , træ- og papirindustri, trykkerier, har også relativt store udgifter til elektricitet og naturgas - ved 2022-priserne med over 35 pct. sammenlignet med bruttooverskuddet i 2020., Også udgifter til andre energityper, I industrien under ét udgør elektricitet og naturgas ca. to tredjedele af energiforbruget, og den viste udgift på 19,9 mia. kr. er derfor ikke den samlede energiudgift. Der er eksempelvis også et betydeligt forbrug af faste brændsler, herunder biobrændsler, ligesom olieprodukter også anvendes. I beregningerne af udgifterne til naturgas er der foreløbigt regnet med et forbrug, der er 20 pct. lavere end i 2020, men det vides endnu ikke med sikkerhed, hvilke andre energiprodukter, som er blevet indkøbt i stedet for. Dette vil fremgå af den statistiske undersøgelse , Industriens energiforbrug, , som er i gang og afsluttes til august. De samlede udgifter til energi vil senere være indeholdt i det samlede energiregnskab., Nyt fra Danmarks Statistik, 22. marts 2023 - Nr. 98, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet ved kombination af statistik om energipriser, energiforbrug i industrien og økonomiske resultater for brancherne. Datakilderne er ikke fuldstændigt konsistente, hvorfor der er nogen usikkerhed knyttet til beregningerne. Overordnet vurderes opgørelsen at give et dækkende billede af effekten i industrien af de stigende priser på elektricitet og naturgas, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens energiforbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50884

Nyt

NYT: Danske fødevarepriser næst højest i EU

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer 2024

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer 2024, Med et prisniveau på 19 pct. over EU-gennemsnittet lå danske fødevarepriser næst højest blandt alle 27 EU-lande, efterfulgt af Irland (12 pct.), Frankrig, Østrig og Malta (11 pct.). Den beskedne forskel på 1 procentpoint betyder, at landene reelt ligger på samme prisniveau. De højeste fødevarepriser findes i Luxembourg, der lå 26 pct. over EU-gennemsnittet. I den modsatte ende finder man de laveste prisniveauer i Rumænien og Slovakiet. Således ligger prisniveauet i Rumænien og Slovakiet hhv. 25 og 17 pct. under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse fra 2024, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande., Kilde: , Eurostat, Danmark er dyrest, når det gælder brød og kornprodukter samt fisk, Ud af alle fødevarer, ligger det danske prisniveau højest for brød og kornprodukter samt fisk med hhv. 36 pct. og 30 pct. over EU-gennemsnittet., EFTA-landene er dyrest, De tre EFTA-lande Schweiz, Island og Norge har dog langt de højeste fødevarepriser. Således ligger Schweiz helt i top med 61 pct. over EU-gennemsnittet, mens Island og Norge ligger hhv. 46 pct. og 31 pct. over EU-gennemsnittet. , Stor spredning i priserne på alkohol og tobak landene imellem, Priserne for ikke-alkoholiske drikkevarer i Danmark, Kroatien og Litauen er de næst højeste i EU med ca. 31 pct. over EU-gennemsnittet, kun overgået af Irland, hvor priserne lå 40 pct. over EU gennemsnittet. Priserne for alkohol lå i Danmark 25 pct. over EU-gennemsnittet. Højere er de i EU-landene Finland, Irland, Grækenland, Sverige, Litauen og Estland, der alle ligger mellem 110 og 35 pct. højere end EU-gennemsnittet. Laveste priser på alkohol er at finde i Italien og Tyskland, som ligger hhv. 16 og 13 pct. under EU-gennemsnittet. Priserne for tobak lå i Danmark 24 pct. over EU-gennemsnittet og er dermed lavere end i Irland, Frankrig, Nederlandene, Finland og Belgien, der alle ligger mellem 159 og 36 pct. over EU-gennemsnittet. Lavest ligger Bulgarien med priser 51 pct. under EU-gennemsnittet., Prisniveau for fødevarer, drikkevarer og tobak. 2024, Land, Føde-, varer, i alt, 1, Brød , og , korn-, pro-, dukter, Kød, , Fisk, , Mælk, , ost og, æg, , Olie , og, fedt-, stoffer, , Frugt, og , grønt-, sager, , Ikke-, alko-, holiske , drikke-, varer, Alko-, holiske , drikke-, varer, , Tobak, , , EU-27, 2, = 100, Luxembourg, 126, 129, 137, 115, 121, 121, 124, 119, 103, 84, Danmark, 119, 136, 104, 130, 116, 116, 112, 131, 125, 124, Irland, 112, 117, 100, 105, 111, 106, 109, 140, 198, 259, Frankrig, 111, 113, 132, 111, 96, 107, 119, 97, 102, 195, Østrig, 111, 120, 120, 126, 103, 113, 103, 108, 90, 90, Malta, 111, 104, 98, 98, 124, 130, 114, 125, 125, 83, Finland, 108, 115, 102, 106, 106, 112, 112, 123, 210, 158, Sverige, 107, 109, 106, 101, 101, 115, 116, 105, 146, 104, Estland, 105, 102, 95, 93, 113, 114, 111, 116, 135, 81, Belgien, 105, 105, 120, 104, 99, 103, 100, 107, 114, 136, Grækenland, 105, 105, 95, 112, 130, 118, 89, 114, 154, 69, Cypern, 105, 109, 88, 102, 131, 117, 98, 104, 119, 72, Italien, 104, 109, 105, 94, 105, 90, 103, 82, 84, 84, Litauen, 103, 102, 82, 107, 114, 124, 103, 130, 137, 78, Tyskland, 103, 106, 112, 117, 97, 104, 103, 102, 87, 117, Portugal, 101, 103, 88, 91, 108, 102, 98, 113, 109, 85, Kroatien, 101, 107, 86, 104, 111, 103, 91, 131, 126, 67, Letland, 99, 105, 80, 90, 114, 121, 98, 121, 124, 77, Slovenien, 99, 107, 95, 95, 106, 103, 88, 107, 109, 76, Nederlandene, 97, 90, 106, 94, 101, 117, 95, 120, 100, 161, Spanien, 95, 96, 91, 94, 93, 91, 96, 101, 91, 81, Ungarn, 94, 97, 78, 100, 102, 109, 98, 103, 96, 80, Tjekkiet, 89, 86, 87, 106, 92, 105, 82, 90, 90, 92, Bulgarien, 87, 73, 75, 84, 126, 118, 81, 108, 107, 49, Polen, 86, 89, 77, 95, 90, 86, 89, 99, 106, 66, Slovakiet, 83, 83, 70, 94, 86, 96, 84, 89, 91, 77, Rumænien, 75, 56, 73, 83, 106, 87, 70, 88, 95, 84, , , , , , , , , , , , Schweiz, 161, 163, 208, 166, 147, 170, 137, 135, 153, 133, Island, 146, 151, 173, 110, 172, 122, 136, 129, 285, 183, Norge, 131, 129, 140, 103, 132, 115, 136, 139, 226, 211, , , , , , , , , , , , 1, Fødevarer i alt inkluderer ikke: Ikke-alkoholiske drikkevarer, alkoholiske drikkevarer og tobak., 2, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande, uden Storbritannien., Kilde: , Eurostat, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. juli 2025 - Nr. 209, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juli 2028, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Indekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængede af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32756

Nyt

NYT: Bolig, transport, mad og tøj er tunge budgetposter

Forbrugsundersøgelsen 2023

Forbrugsundersøgelsen 2023, Ændret 17. februar 2025 kl. 16:10, Der var desværre fejl i en række tal. Der er derfor rettet i både figurer, tabeller og tekst. De rettede dele er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Hver gang en husstand brugte 1.000 kr. i 2023, gik der 369 kr. til posten , boligbenyttelse mv.,, 166 kr. til posten , transport, samt 161 kr. til posten , fødevarer, beklædning mv., Disse tre forbrugsposter udgjorde næsten 70 pct. af det samlede forbrug i en dansk husstand i 2023. Det er hovedsageligt husleje, fjernvarme og elektricitet, pengene er gået til under posten , boligbenyttelse mv., Under posten f, ødevarer, beklædning mv., var den største udgift fødevarer med 112 kr., efterfulgt af 32 kr. anvendt på tobak og alkohol, mens der kun blev anvendt 17 kr. i gennemsnit på tøj og sko. 133 kr. er gået til posten , fritid, restaurant og hoteller,, 35 kr. til personlig pleje, mens 92 kr. lå under posten , andet,, hvor den tungeste post var forsikringer. Forbrugsmønsteret varierer alt efter husstandens sammensætning og indkomst., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/fu13, . , (figuren er justeret i forhold til oprindelig version), Enlige med børn brugte flest penge på boligbenyttelse, Enlige med børn anvendte , 437, kr. af de 1.000 kr. og dermed , 68, kr. mere end landsgennemsnittet på , boligbenyttelse mv., Gruppen anvendte , 16, kr. mindre end gennemsnitshusstanden på , fødevarer, beklædning mv., og , 7, kr. mindre på posten fritid, restauranter mv. , Husstande , med to voksne, uden børn brugte pengene på fornøjelser, Husstande med to voksne under 60 år uden børn anvendte , 169, kr. af de 1.000 kr. og dermed , 36, kr. mere end landsgennemsnittet på , fritid, restauranter mv., Det er overvejende restaurantbesøg , og takeaway, pengene anvendes til efterfulgt , af overnatninger på hoteller, pakkerejser samt, sportslig, kulturelle- og fritidsaktiviteter. , Husstande med to voksne, hvor hovedpersonen er 60 år og derover brugte 7 kr. mere end landsgennemsnittet på fornøjelser., Enlige på 60 år og derover uden børn brugte flest penge på boligbenyttelse, Enlige på 60 år og derover uden børn brugte i gennemsnit , 469, kr. ud af de 1.000 kr. på , boligbenyttelse mv., , mens enlige under 60 år uden børn i gennemsnit brugte 414 kr. Husstande med to voksne, hvor hovedpersonen er 60 år eller derover uden børn anvendte i gennemsnit , 379, kr. af 1.000 kr. på , boligbenyttelse mv., Udgifter til elektricitet, gas og andet brændsel udgør omkring 20 pct. af de samlede udgifter til posten bolig, vand, elektricitet og andet brændsel., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Dette er første offentliggørelse af Forbrugsundersøgelsen baseret på nyeste COICOP nomenklatur, COICOP2018. COICOP2018 betyder at man går fra 12 til 15 overordnede forbrugsgrupper, hvori der kun anvendes 13 forbrugskategorier til forbrug. De eksisterende Statistikbankstabeller FU01-FU08 som har været baseret på ECOICOP på hhv. 3 og 5 aggregeringsniveauer er blevet erstattet af nye tabeller. Tabellerne er fortsat på 3 og 5 aggregeringsniveauer, men er erstattet af den nye nomenklatur. Dette betyder også at vores tabeller i Statistikbanken er blevet genberegnet tilbage til og med 2015., Forbrug fordelt efter husstandstyper, nedskaleret til 1.000 kr. 2023, , Enlige, under 60 år, uden børn, Enlig, 60 år og, derover , uden børn, Enlige , med, børn, 2 voksne, , hp under, 60 år , uden børn, 2 voksne,, hp 60 år, og derover, uden børn, 2 voksne, med, børn, Husstande , med mindst, 3 voksne, Hele , landet, , , forbrug af 1.000 kr., Fødevarer, beklædning mv., 151, 150, 145, 161, 167, 169, 163, 161, Boligbenyttelse mv., 414, 469, 437, 347, 379, 325, 299, 369, Transport, 125, 113, 85, 164, 159, 184, 248, 166, Kommunikation, 56, 46, 85, 47, 40, 33, 36, 43, Fritid, restauranter mv., 131, 107, 126, 169, 140, 127, 127, 133, Personlig pleje ol., 29, 29, 41, 26, 23, 70, 25, 35, Andet, 95, 86, 81, 87, 93, 91, 102, 92, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/fu13, ., Forbrug efter husstandstyper. 2023, , Enlige, under 60 år, uden børn, Enlig, 60 år og, derover , uden børn, Enlige , med, børn, 2 voksne, , hp under, 60 år , uden børn, 2 voksne,, hp 60 år , og derover, uden børn, 2 voksne, med, børn, Husstande , med mindst, 3 voksne, Hele , landet, , , kr. pr. husstand, Forbrug i alt, 230, 034, 223, 566, 373, 072, 378, 027, 451, 926, 537, 738, 613, 508, 374, 247, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 22, 879, 23, 926, 36, 597, 40, 474, 51, 137, 66, 492, 73, 220, 42, 086, Alkoholiske drikkevarer og tobak , 4, 687, 4, 729, 2, 850, 6, 990, 10, 247, 5, 735, 7, 280, 6, 298, Beklædning og fodtøj, 7, 282, 4, 926, 14, 672, 13, 439, 14, 021, 18, 786, 19, 426, 11, 900, Bolig, vand, elektricitet mv., 81, 924, 94, 841, 119, 275, 111, 610, 147, 061, 151, 814, 157, 705, 118, 853, Bolig-, og husholdningstjenester mv., 13, 197, 9, 923, 43, 731, 19, 461, 24, 030, 23, 212, 25, 974, 19, 137, Sundhed, 6, 432, 7, 310, 10, 183, 9, 667, 17, 281, 11, 939, 11, 701, 10, 398, Transport, 28, 785, 25, 336, 31, 749, 61, 907, 71, 705, 98, 929, 151, 942, 62, 198, Information og kommunikation, 12, 771, 10, 322, 31, 823, 17, 629, 17, 855, 18, 010, 22, 370, 16, 229, Fritid, sport og kultur, 14, 456, 14, 448, 20, 840, 25, 477, 36, 231, 34, 940, 38, 637, 25, 268, Undervisning, 3, 279, 169, 3, 586, 434, 139, 4, 272, 8, 696, 2, 428, Restauranter og hoteller, 15, 600, 9, 426, 26, 230, 38, 457, 27, 063, 33, 377, 39, 175, 24, 470, Forsikring og finansielle tjenesteydelser, 12, 173, 11, 678, 16, 318, 22, 758, 24, 747, 32, 808, 42, 011, 21, 696, Personlig pleje samt diverse varer og tjenester, 6, 570, 6, 532, 15, 217, 9, 723, 10, 410, 37, 425, 15, 371, 13, 286, , antal, Antal personer i husstanden, 1,0, 1,0, 2,4, 2,0, 2,0, 3,8, 3,9, 2,1, Antal husstande i undersøgelsen, 452, 376, 115, 295, 518, 380, 190, 2, 326, Antal husstande i Danmark (1.000), 604,0, 592,1, 114,4, 348,7, 507,9, 411,8, 285,7, 2, 864,6, Antal personer i Danmark (1.000), 604,0, 592,1, 279,0, 697,5, 1, 015,8, 1, 569,4, 1, 119,1, 5, 876,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu13, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 13. februar 2025 - Nr. 36, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. januar 2026, Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, For at lette forståelsen er forbruget nedskaleret til 1.000 kr., da man på denne måde kan se forskellene i forbrugsmønstrene på tværs af husstandstyper. Forbrugsundersøgelsen 2023, er baseret på en stikprøveundersøgelse der omfatter 2.326 private husstande. De indsamlede data er blevet omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2023. Se mere detaljerede oplysninger om kilder og metoder på , emnesiden Forbrugsundersøgelsen, eller, statistikdokumentationen Forbrugsundersøgelsen, . Her er det også muligt at se på usikkerhedsberegninger for undersøgelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51022

Nyt

NYT: Borgere i Vestdanmark gik mest til lægen i 2024

Lægebesøg mv. 2024

Lægebesøg mv. 2024, I 2024 havde borgerne i Norddjurs Kommune og Nordfyns Kommune i gennemsnit flest kontakter til alment praktiserende læge. Hver borger havde i gennemsnit 8,3 kontakter i løbet af året. En kontakt kan være et fysisk besøg, en telefon-, video- eller e-konsultation. Modsat var antallet af kontakter lavest i Egedal Kommune og Københavns Kommune. Her havde borgerne et gennemsnitligt antal lægekontakter på hhv. 5,9 og 6,1 kontakter. Landsgennemsnittet var 7,2 kontakter pr. borger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygk1, og , folk1a, Personer med højest uddannelsesniveau gik mindst til lægen, I aldersgruppen 30-59 år havde personer med en ph.d.-uddannelse eller en tilsvarende uddannelse færrest kontakter med den alment praktiserende læge i 2024 sammenlignet med personer med en anden uddannelsesbaggrund. Der ses generelt blandt de 30-59 årige en tendens til færre lægekontakter des højere uddannelsesniveau., Det ses endvidere, at kvinder i alderen 30-59 år generelt havde flere kontakter til den alment praktiserende læge end mænd uanset uddannelsesniveau. Gennemsnitsalderen inden for de respektive grupper kan have betydning for antallet af lægekontakter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygudd, Førtidspensionister gik mest til lægen, Førtidspensionister i alderen 30-59 år havde flere kontakter til den alment praktiserende læge i 2024 end øvrige personer i samme aldersgruppe. Kvindelige førtidspensionister havde i gennemsnit 14,3 kontakter til den alment praktiserende læge, mens mandlige førtidspensionister havde 10,1 kontakter. , I den anden ende af skalaen med færrest kontakter til den alment praktiserende læge i 2024 var personer under uddannelse m.v. eller i beskæftigelse. Kvinder under uddannelse mv. eller i beskæftigelse havde i gennemsnit hhv. 6,5 og 7,9 kontakter, mens det for mænd var hhv. 3,4 og 4,6 kontakter. Det ses endvidere, at kvinder i alderen 30-59 år generelt havde flere kontakter til den alment praktiserende læge end mænd uanset beskæftigelsessituation. , Gennemsnitsalderen inden for de respektive grupper kan have betydning for antallet af lægekontakter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygarb, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. maj 2025 - Nr. 151, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2026, Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51067

Nyt

NYT: Selvvurderet helbred er bedst blandt beskæftigede

Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2024

Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2024, I 2024 vurderede 80,5 pct. af de 15-74-årige beskæftigede deres helbred som "Meget godt" eller "Godt". For ledige var det 75,1 pct. og for personer uden for arbejdsstyrken 50,7 pct., der vurderede deres helbred som "Meget godt" eller "Godt". Samtidig var andelen, der vurderede deres helbred som "Dårligt" eller "Meget dårligt", med 22,7 pct., højest blandt personer uden for arbejdsstyrken. Denne gruppe omfatter bl.a. pensionister, førtidspensionister, langtidssyge og også studerende, der hverken har arbejde eller aktivt søger job., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Beskæftigede vurderer deres helbred som dårligere jo ældre de er, Andelen af de beskæftigede, der vurderede deres helbred som "Meget godt" eller "Godt", var højest i de yngste aldersgrupper. Blandt de 15-24-årige var andelen 88,5 pct., mens den var 76,9 pct. for de 65-74-årige. De 55-64-årige havde med en andel på 72,3 pct. en lidt lavere selvvurdering af deres helbred end de 65-74-årige. Dette kan skyldes, at personer der fortsat er i beskæftigelse i aldersgruppen 65-74 år, udgør en gruppe med generelt godt helbred., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Over hver fjerde på deltid vurderer helbredet som nogenlunde eller dårligere, Beskæftigede på deltid vurderede i højere grad deres helbred som "Dårligt" eller "Meget dårligt" sammenlignet med fuldtidsbeskæftigede. 7,6 pct. af de deltidsbeskæftigede angav, at de havde et "Dårligt" eller "Meget dårligt" helbred, mens andelen blandt fuldtidsbeskæftigede var 2,6 pct., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Langvarige begrænsninger i daglige aktiviteter varierer på tværs af brancher, Langvarige begrænsninger i daglige aktiviteter på grund af helbredsproblemer er fordelt forskelligt på tværs af brancher. I , sundhedsbranchen, oplevede 19,1 pct. begrænsninger, mens andelen var 21,7 pct. i , landbrug, skovbrug og fiskeri, . Til sammenligning var andelen 11,8 pct. i , finansiering og forsikring, samt 13,0 pct. i , information og kommunikation, . Forskellene kan fx skyldes branchernes jobfunktioner, herunder krav til fysisk aktivitet og andre belastningsfaktorer., Langvarige begrænsninger i almindelige aktiviteter på grund af helbredsproblemer, 15-74-årige. 2024, , Meget begrænset, Begrænset, Slet ikke begrænset, , Pct., Beskæftigelsesstatus, , , , Beskæftigede, 1,6, 14,8, 83,6, AKU-ledige, 2,3, 19,5, 78,2, Uden for arbejdsstyrken, 14,2, 34,6, 51,2, Sektor, , , , Offentlig virksomhed, 1,4, 16,1, 82,5, Privat virksomhed, 1,7, 14,3, 84,1, Brancher, , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, .., 18,7, 78,3, Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, 1,4, 13,4, 85,2, Bygge og anlæg, 1,4, 15,9, 82,8, Handel og transport mv., 1,8, 14,9, 83,2, Information og kommunikation, .., 11,9, 87,0, Finansiering og forsikring, .., 11,1, 88,2, Ejendomshandel, udlejning og erhvervsservice, 1,8, 13,0, 85,2, Offentlig administration og undervisning, 1,3, 13,9, 84,7, Sundhed, 1,5, 17,6, 80,9, Kultur, fritid og anden service, 2,2, 15,8, 82,1, Anm.: Opgørelsen viser andelen af 15-74-årige, der oplever begrænsninger i deres almindelige aktiviteter på grund af helbredsproblemer i mere end 6 måneder. , Almindelige aktiviteter, dækker over alle daglige gøremål, uanset om de vedrører arbejde, fritidsaktiviteter, sociale relationer, familieliv eller andre aspekter af hverdagen., .. angiver, at observationen enten er diskretioneret eller for usikker til at blive oplyst, mens * markerer, at tallet er forbundet med usikkerhed på grund af et begrænset antal observationer., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Lille forskel i langvarige begrænsninger på grund af helbred mellem sektorer, Andelen af beskæftigede med langvarige begrænsninger i daglige aktiviteter på grund af helbredsproblemer var lidt højere i den offentlige sektor end i den private sektor. I den offentlige sektor oplevede 17,5 pct. begrænsninger, hvoraf 1,4 pct. var "Meget begrænset" i deres daglige aktiviteter. I den private sektor var andelen med begrænsninger 16,0 pct., og 1,7 pct. angav at være "Meget begrænset"., Nyt fra Danmarks Statistik, 7. marts 2025 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2026, Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50948

Nyt

NYT: Flere elbiler sænker det gnst. energiforbrug

Energieffektiviteten for nyregistrerede biler 2024

Energieffektiviteten for nyregistrerede biler 2024, Det gennemsnitlige energi, forbrug, opgjort i liter/100 km for nye personbiler faldt fra 5,26 liter/100 km i første halvår 2018 til 2,31 liter/100 km i første halvår 2024 opgjort efter WLTP-normen. Det svarer til et fald på 56,0 pct. Udviklingen skyldes primært, at en stigende andel af de nyregistrerede biler udgøres af elbiler, der har et meget lavere energiforbrug end de fossile biler. Deres andel er steget fra 0,4 pct. af tilgangen i første halvår 2018 til 44,9 pct. i første halvår 2024. Hertil kommer, at energiforbruget pr. ny benzinbil i perioden er faldet med 21,0 pct., mens de nye elbiler bruger 14,3 pct. mindre og plugin hybriderne 19,9 pct. mindre energi. Forbruget for de nyregistrerede biler i første halvår 2024 på 2,31 liter/100 km svarer til en energi, effektivitet, på 43,2 km/liter., www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Hovedtræk ved udviklingen fra 2018 til 2024, Det generelle billede af udviklingen fra første halvår 2018 til første halvår 2024 er:, •, Benzin- og dieselbilernes andel af nyregistreringerne er faldet fra 98,2 pct. til 50,8 pct., mens elbilernes andel er steget fra 0,4 pct. til 44,9 pct. og plugin hybridernes andel fra 1,4 pct. til 4,3 pct., •, Andelen af nye fossile biler (ekskl. plugin hybrider) i husholdningerne er faldet fra 97,8 pct. i 2018 til 33,6 pct. i 2024, mens elbilernes andel er steget fra 0,5 pct. til 62,5 pct. og plugin hybridernes andel fra 1,7 pct. til 3,9 pct., •, Andelen af nye fossile biler (ekskl. plugin hybrider) i erhvervene er reduceret noget mindre end i husholdningerne, nemlig fra 98,7 pct. til 60,7 pct., mens elbilernes andel er steget fra 0,4 pct. til 34,8 pct. og plugin hybriderne fra 0,9 pct. til 4,5 pct., •, Af de nye fossile biler i første halvår 2024 kører 85 pct. på benzin og 15 pct. på diesel. I 2018 var de tilsvarende andele hhv. 72 og 28 pct., Flere elbiler og plugin hybrider reducerer CO, 2, -udslippet, Det gennemsnitlige udslip af CO, 2, fra de nye biler på tværs af alle drivmidler ligger i første halvår 2024 på 67,6 g/km (WLTP), og det er 48 pct. mindre end i første halvår 2018. Det er udtryk for, at den stigende andel af elbiler og plugin hybrider opvejer CO, 2, -udslippet fra de mere forurenende fossile biler, for hvilke benzinbilernes udslip kun er faldet 1 pct., og dieselbilernes udslip er steget 10 pct. i perioden., Emissionen af CO, 2, i første halvår 2024 er 127,5 g/km for benzindrevne biler, 150,4 g/km for dieselbiler og 25,8 g/km for plugin hybrider. Elbilerne udleder kun CO, 2, , når de produceres, men ikke under kørslen., www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Betydningen af plugin hybrider og elbiler for den gennemsnitlige emission, Den stigende andel af elbiler og plugin hybrider har stor betydning for udviklingen i den gennemsnitlige emission af CO, 2,, når alle nye biler ses under et. I første halvår 2024 er den gennemsnitlige emission for alle nye biler således 67,6 g/km, hvor den alene for de benzin- og dieseldrevne biler er 131,8 g/km. En fortsat stigende andel af elbiler og plugin hybrider er således afgørende for at leve op til de krav på 80,8 g/km i 2025 og 59,4 g/km i 2030, som er fastsat i , EU-forordning 2019/631, ., Det samlede CO, 2, -udslip afhænger af det samlede brændstofforbrug, Beregningerne af det samlede CO, 2, -udslip fra den danske bilpark foretages ud fra bilernes samlede brændstofforbrug. Det indebærer, at en ændring i det gennemsnitlige CO, 2, -udslip pr. km for de nye biler ikke i sig selv har betydning for det samlede udslip fra bilerne på de danske veje. En ændring i det samlede CO, 2, -udslip fremkommer i stedet i det øjeblik, at det samlede brændstofforbrug ændrer sig. Det har derfor heller ikke betydning for det samlede udslip, at WLTP er taget i brug i stedet for NEDC., Overgangen til WLTP fra NEDC, WLTP, som står for Worldwide Harmonised Light Vehicle Test Procedure, trådte i kraft i efteråret 2018 som EU's nye målenorm for energiforbrug og emission. Den trådte i stedet for den såkaldte NEDC, New European Driving Cycle, med det formål at give et mere retvisende billede af køretøjernes energiforbrug og emissioner. WLTP er blevet implementeret i Det Digitale Motorregister, DMR, i efteråret 2023. Opgørelserne ovenfor er foretaget i WLTP-værdier, mens længere tidsserier med NEDC-værdier kan findes i , www.statistikbanken.dk/20091, ., Hovedtal for energiforbrug og emissioner opgjort efter såvel NEDC som WLTP er vist i tabellen nedenfor., Forbrug og udledning for nye personbiler. Første halvår, , Energiforbrug, Emission, CO, 2, , , , 2018, 2021, 2023, 2024, 2018, 2021, 2023, 2024, , liter/100 km, gram/km, I alt, NEDC, 4,36, 3,02, 2,27, 1,99, 108,6, 86,2, 66,7, 56,3, I alt, WLTP, 5,26, 3,56, 2,65, 2,31, 131,1, 103,3, 79,7, 67,6, Benzin, NEDC, 4,76, 3,82, 3,80, 3,79, 112,8, 107,6, 107,0, 106,1, Benzin, WLTP, 5,77, 4,61, 4,56, 4,56, 136,3, 129,2, 127,9, 127,5, Diesel, NEDC, 3,93, 3,79, 3,96, 4,06, 105,2, 118,1, 123,1, 124,9, Diesel, WLTP, 4,74, 4,57, 4,76, 4,90, 126,7, 142,3, 147,9, 150,4, El, NEDC, 1,50, 1,36, 1,29, 1,28, …, …, …, …, El, WLTP, 1,72, 1,49, 1,49, 1,47, …, …, …, …, Plugin hybrid, NEDC, 2,68, 2,28, 2,16, 2,15, 34,9, 28,8, 24,9, 22,4, Plugin hybrid, WLTP, 3,09, 2,62, 2,49, 2,47, 40,1, 33,1, 28,6, 25,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Karakteristika ved nye personbiler. Første halvår, , Egenvægt, Motoreffekt, Slagvolumen, , 2018, 2021, 2023, 2024, 2018, 2021, 2023, 2024, 2018, 2021, 2023, 2024, , kg, kW, cm³, I alt, 1, 260, 1, 409, 1, 543, 1, 610, 90, 106, 143, 116, 1, 455, 1, 416, 1, 064, 822, Benzin, 1, 164, 1, 176, 1, 193, 1, 203, 86, 88, 91, 88, 1, 308, 1, 327, 1, 357, 1, 352, Diesel, 1, 421, 1, 689, 1, 803, 1, 884, 97, 123, 130, 127, 1, 737, 1, 917, 2, 009, 1, 977, El, 1, 503, 1, 759, 1, 924, 1, 931, 116, 169, 236, 190, …, …, …, …, Pluginhybrid, 1, 609, 1, 741, 1, 824, 1, 886, 109, 119, 129, 128, 1, 644, 1, 829, 1, 942, 2, 036, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. september 2024 - Nr. 278, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2026, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Målet for energieffektiviteten km/l er fastlagt i et EU-regelsæt, som også fastsætter standardiserede målinger, som alle nye personbiler skal gennemgå. Målet er et sammenvejet udtryk for brændstoffor-bruget for en fast kombination af kørselstyper og -længder (by- og landevejskørsel mv.) med bestemte hastigheder. Emissionsmålingerne er ligeledes EU-fastlagte.., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51536

Nyt

NYT: Fortsat fald i import af økologiske varer

Udenrigshandel med økologiske varer 2024

Udenrigshandel med økologiske varer 2024, Importen af økologiske varer faldt 13 pct. fra 5,0 mia. kr. i 2023 til 4,4 mia. kr. i 2024. Det er andet år i træk, at importen er faldet. Eksporten steg omvendt 4 pct., nemlig fra 3,5 mia. kr. i 2023 til 3,6 mia. kr. i 2024. Dermed nærmer Danmark sig en neutral handelsbalance mellem import og eksport af økologiske varer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko4, Fald i import af frugt og grønt samt foderstoffer, Frugt og grøntsager, havde størst betydning for det samlede fald i importen, som faldt 13 pct. fra 2.148 mio. kr. i 2023 til 1.868 mio. kr. i 2024. , Foderstoffer (undt. umalet korn), faldt 18 pct. fra 478 mio. kr. i 2023 til 391 mio. kr. i 2024. Importen af , Korn og kornvarer, faldt 14 pct. fra 603 mio. kr. i 2023 til 520 mio. kr. i 2024. Importen af , Kød og kødvarer, faldt 42 pct. til 45 mio. kr. i 2024 og , Mejeriprodukter og æg, faldt 38 pct. til 108 mio. kr. i 2024., Fald i import fra Tyskland, Alene importen fra Tyskland faldt 30 pct. fra 852 mio. kr. i 2023 til 599 mio. kr. i 2024. Importen fra Sverige faldt 31 pct. til 328 mio. kr. og importen fra Nederlandene faldt 12 pct. til 598 mio. kr. I enkelte tilfælde steg importen: Fra Asien 12 pct., fra Afrika 43 pct. og fra Amerika 12 pct., De største importlande for alle økologiske varer er Italien med 17 pct. af importen, Spanien med 16 pct. og Tyskland og Nederlandene med hver 14 pct. af importen. EU tegner sig for i alt 86 pct. af importen., Stigende eksport af kød samt frugt og grøntsager, Eksporten af Kød og kødvarer steg 15 pct. fra 550 mio. kr. i 2023 til 633 mio. kr. i 2024. Eksporten af , Frugt og grøntsager, steg 13 pct. til 535 mio. kr. i 2024, hvorimod , Drikkevarer, faldt 22 pct. til 274 mio. kr. i 2024. , Mejeriprodukter og æg, står for 28 pct. af den samlede eksport og er fortsat den største varegruppe inden for eksporten., De vigtigste eksportlande for alle økologiske varer i 2024 var Tyskland med 48 pct., Sverige med 11 pct. og Kina med 7 pct. EU tegnede sig for i alt 76 pct. af eksporten. Eksporten til Asien steg 30 pct. fra 382 mio. kr. i 2023 til 497 mio. kr. i 2024. Heraf steg eksporten til Kina 38 pct. til 273 mio. kr. i 2024., Økologi udgør 2 pct. af den samlede eksport af fødevarer, Økologiske varer udgjorde 3,8 pct. af værdien af den samlede import af føde- og drikkevarer samt foder i 2024, mod 4,3 pct. i 2023. Eksportens andel var 2,3 pct. i 2024 mod 2,2 pct. i 2023. På hjemmemarkedet er den økologiske andel noget højere - fx udgjorde økologiske varer 12 pct. af detailomsætningen af fødevarer i 2024, se , Stigning i økologisk detailsalg, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:112), ., Udenrigshandel med økologiske varer fordelt på varegrupper, løbende priser, , Import, Eksport, , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024, , mio. kr., I alt, 5, 203, 4, 986, 4.361, 3, 376, 3, 497, 3, 645, Levende dyr, -, -, - , 14 , 30 , 36 , Kød og kødvarer , 88, 77, 45 , 607 , 550 , 633 , Mejeriprodukter og æg , 136, 176, 108 , 1, 014, 1, 013, 1, 024, Fisk, krebsdyr og bløddyr , 43, 20, 17 , 71 , 81 , 45 , Korn og kornvarer, 602, 603, 520 , 155 , 216 , 216 , Frugt og grøntsager , 2, 055, 2, 148, 1, 868, 482 , 473 , 535 , Sukker, sukkerprodukter og honning , 217, 146, 154 , 90 , 81 , 96 , Kaffe, te, kakao, chokolade, krydderier, 453, 442, 397 , 68 , 87 , 98 , Foderstoffer (undt. umalet korn) , 551, 478, 391 , 71 , 15 , 50 , Andre næringsmidler, 1, 363, 336, 293 , 384 , 410 , 480 , Drikkevarer , 327, 240, 243 , 254 , 353 , 274 , Olieholdige frø og frugter (undt. udsæd), 2, 184, 137, 143 , 47 , 44 , 59 , Planter og frø , 33, 19, 26 , 85 , 103 , 59 , Animalske olier og fedtstoffer , 1, 1, 0 , 6 , 8 , 6 , Vegetabilske olier og fedtstoffer , 125, 149, 142 , 23 , 30 , 30 , Bearbejdede olier , 18, 2, 0 , 0 , 0 , 0 , Andre varer, 3, 7, 12, 13 , 4 , 4 , 2 , Anm.: Løbende priser, ekskl. moms. , 1, Omfatter bl.a. en række kolonialvarer, som ikke er omfattet af de øvrige grupper, fx saucer, dressinger, pastaprodukter, babymad, mælkepulver m.m., 2, En stor del antages anvendt som foder til husdyr. , 3, Stivelse med mere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko4, ., Import og eksport af økologiske varer fordelt på områder, løbende priser, , Import, Eksport, , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024, , mio. kr., mio. kr., I alt, 5, 203, 4, 986, 4, 361, 3, 376, 3, 497, 3, 645, Europa, 4, 543, 4, 532, 3, 834, 2, 978, 2, 998, 3, 060, Heraf:, , , , , , , EU-27 , 4, 438, 4, 438, 3, 731, 2, 736, 2, 734, 2, 771, Frankrig, 1, 237, 229, 197 , 102, 103, 80 , Italien, 783, 861, 756 , 46, 42, 65 , Nederlandene, 2, 787, 682, 598 , 172, 221, 149 , Spanien, 580, 633, 677 , 17, 16, 18 , Sverige, 520, 478, 328 , 435, 378, 413 , Tyskland, 896, 852, 599 , 1, 714, 1, 702, 1.753, Øvrige Europa, 3, 105, 94, 103 , 242, 264, 289 , Afrika, 70, 68, 97 , 2, 1, 2 , Amerika, 4, 276, 187, 210 , 104, 111, 81 , Asien, 309, 196, 219 , 288, 382, 497 , Heraf:, , , , , , , Kina, 32, 113, 100 , 170, 198, 273 , Oceanien, 4, 3, 1, 4, 3, 4, Anm.: Løbende priser, ekskl. moms. , 1, Inklusive Monaco. , 2, En del af handlen med Nederlandene vedrører omlastede varer til/fra andre lande. , 3, Inklusive Storbritannien alle år. , 4, Inklusive Grønland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko55, Nyt fra Danmarks Statistik, 5. december 2025 - Nr. 343, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. november 2026, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Udenrigshandel med økologiske varer er baseret på indberetninger fra bedrifter og virksomheder, som er godkendt af Fødevarestyrelsen eller Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til handel med økologiske varer. Statistikken vedrører fødevarer og foderstoffer, der kan være økologiske. Opgørelsen er gennemført siden 2003. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har bidraget til finansiering af undersøgelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med økologiske varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52867

Nyt

NYT: Halvdelen af musikerne lever primært af løn

Kunstnere i Danmark 2024

Kunstnere i Danmark 2024, For 47 pct. af kunstnere inden for , Musik, udgør løn, fra en eller flere arbejdsgivere, over 90 pct. af deres årlige personindkomst. Det er den højeste andel af kunstnere med lønindkomst på tværs af kunstområderne. Kunstområdet , Forfattere og ord, har den højeste andel af kunstnere (62 pct.), som lever af en kombination af flere indkomstkilder, fx løn, overskud af selvstændig virksomhed, honorarer og rettigheder. , Musik, omfatter en bred gruppe af skabende og udøvende kunstnere, som, ud over artister og sangskrivere, inkluderer musikundervisere, dirigenter, korledere mv. (alle herefter benævnt musikere). Musikere, for hvilke løn er den væsentligste indkomstkilde, kan fx være en del af et symfoniorkester eller underviser på en musikskole. For 43 pct. af musikerne er indkomsten sammensat af en kombination af flere indkomstkilder. En musiker med en kombination af indkomstkilder kan fx være musiker i et band., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Musikere med lønindkomst har oftere en lang uddannelse, 63 pct. af musikerne med løn som væsentligste indkomstkilde har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, og blandt musikere med en kombination af flere indkomstkilder er det 52 pct. 39 pct. af musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder har grundskole eller gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 18 pct. af musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder er under 30 år. Det samme gælder 12 pct. af musikere med løn som væsentligste indkomstkilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst9, Musikere med lønindkomst tjener typisk mere, Musikere med løn som væsentligste indkomstkilde har en gennemsnitsindkomst på 503.000 kr. Gennemsnitsindkomsten er 431.000 kr. for musikere, hvor indkomsten er sammensat af flere indkomstkilder. Forskellen mellem gennemsnitsindkomsten og medianindkomsten er størst for musikere, der lever af indkomst sammensat af flere indkomstkilder. Der er altså en mere skæv fordeling af indkomster for musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder, hvor et lille antal musikere har en markant højere indkomst end gennemsnittet. Forskellen mellem gennemsnitsindkomsten og medianindkomst for disse kunstnere er 107.000 kr., mens den er 33.000 kr. for musikere med løn som væsentligste indkomstkilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Information om statistikken , Kunstnere i Danmark, Kunstnere i Danmark, er en statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel. Den er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revideres opgørelserne bagud i tid. I december 2025 er populationen af kunstnere opdateret med nye medlems-, rettigheds- og legatdata (2025-populationen). 2025-populationen danner grundlag for tællingsåret 2024, imens 2023-populationen danner grundlag for tællingsårene 2019-2023. Tallene for 2024 kan derfor ikke direkte sammenlignes med tallene for perioden 2019-2023., Nyt fra Danmarks Statistik, 8. december 2025 - Nr. 346, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2026, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52940

Nyt

NYT: Færre brændeovne, men højere brændeforbrug

Brænde og anden biomasse til opvarmning 2023

Brænde og anden biomasse til opvarmning 2023, Forbruget af brænde i boliger og fritidshuse er for 2023 opgjort til 15,7 mio. gigajoule (GJ), hvilket er 8 pct. højere end i 2021. Antallet af boliger samt fritidshuse uden fast beboelse, som har én eller flere brændeinstallationer, er opgjort til 675.000, hvilket omvendt er 13 pct. lavere end i 2021. At de to udviklinger gik i hver sin retning kan have flere årsager. På den ene side har miljøkrav vedr. partikelforurening ført til udfasning eller udskiftning af især ældre brændeovne som supplerende varmekilde. På den anden side er nogle nyligt udfasede oliefyr og naturgasfyr formentlig erstattet af installationer med brænde og anden biomasse som opvarmningskilde samtidig med, at nogle husstande har brugt brændeovn eller pejs i højere grad pga. de høje priser på gas og elektricitet i perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande01, Priser på andre energiformer samt vejret kan påvirke forbruget, De relativt høje energipriser i 2023, fx på naturgas, fyringsolie og elektricitet, kan have betydet, at der er blevet anvendt relativt mere brænde i boliger og fritidshuse med brændeinstallationer som supplerende opvarmningsform end i 2021. Ligeledes har det betydning for forbruget, om der er tale om et koldt eller et varmt år. Her kan det nævnes, at 2023 målt i graddage var et mindre koldt år end 2021, hvilket alt andet lige ville have betydet et lavere brændeforbrug., Brændeforbrug efter beboelsestype. 2023, , Beboelser, Beboelser med , brændeovne, mv., Samlet brændeforbrug, Brændeforbrug pr. beboelse med brændeovn , , antal, antal, pct., 1000 GJ, GJ, Beboelser i alt, 2, 991, 700, 674, 700, 23, 15, 691, 23, Boliger, i alt, 2, 769, 700, 538, 100, 19, 13, 877, 26, Huse med fjernvarme, 846, 800, 185, 100, 22, 3, 239, 17, Huse uden fjernvarme, 768, 800, 297, 300, 39, 9, 564, 32, Lejligheder, 1, 130, 100, 39, 200, 3, 577, 15, Beboede fritidshuse, 24, 000, 16, 500, 69, 497, 30, Ubeboede fritidshuse, 222, 100, 136, 600, 62, 1, 814, 13, Anm.: En brændeinstallation kan være en primær og/eller en sekundær opvarmningskilde som anvender brænde mv. Pga. afrunding kan summerne afvige fra totalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande03, Størst brændeforbrug i huse uden fjernvarme og beboede fritidshuse, Når der ses på det samlede forbrug bruges det meste brænde i enfamilieshuse uden fjernvarme, idet disse står for 69 pct. af forbruget i boligerne. Blandt disse ca. 750.000 huse har ca. 40 pct. en brændeovn, hvilket er det dobbelte af gennemsnittet for alle boliger., En forklaring på den høje andel med brændeovne og det tilsvarende høje forbrug af brænde er, at disse huse primært findes på landet og i mindre byer, hvor der ikke er tilslutningsmulighed til fjernvarme eller naturgas. Dertil kommer, at nabohensyn i spredt bebyggelse er mindre aktuelt end i tætbeboede byområder. Dette er formentlig også en del af baggrunden for, at der i de ca. 24.000 fritidshuse med heltidsbeboelse er brændeovne i to ud tre huse, og at der i disse er et relativt stort forbrug af brænde (30 GJ), hvilket svarer til ca. fire rummeter savet, kløvet og stakket brænde., Lavere forbrug i andre boligtyper, Lidt flere end hvert femte hus med fjernvarme har også installeret en brændeovn, og i disse var der i 2023 et gennemsnitsforbrug på 17 GJ. I ca. 3 pct. af de 1,1 millioner lejligheder er der brændeovne, og i gennemsnit har de kun brugt 15 GJ. Det skal nævnes, at der i alle typer beboelser er en del brændeovne, som ikke var i brug i 2023., Mange brændeovne i fritidshuse, De godt 220.000 deciderede fritidshuse, dvs. hvor der ikke er personer med fast bopæl, stod for 12 pct. af det samlede brændeforbrug i 2023. Denne relativt høje andel hænger sammen med, at mere end 60 pct. af fritidshusene har en brændeovn installeret. Forbruget pr. bolig med brændeovn i denne type beboelse er opgjort til 13 GJ., Brændeforbrug efter primær varmeinstallation i boliger. 2023, , Boliger, Boliger med , brændeovne, mv., Samlet brændeforbrug, Brændeforbrug pr. bolig med brændeovn, , antal, antal, pct., 1000 GJ, GJ, I alt, 2, 769, 700, 538, 100, 19, 13, 877, 26, Naturgasfyr, 303, 700, 81, 100, 27, 1, 487, 18, Oliefyr, 51, 000, 20, 100, 39, 637, 32, Fjernvarme, 1, 745, 700, 192, 100, 11, 2, 939, 15, Varmepumpe, 317, 400, 112, 600, 35, 2, 537, 23, Elradiator, elpanel mv., 62, 100, 17, 900, 29, 602, 34, Brændeovne mv., 72, 600, 72, 600, 100, 4, 512, 62, Træpilleovne mv., 97, 300, 37, 100, 38, 1, 063, 29, Andre primære varmekilder, 119, 900, 4, 600, 4, 102, 22, Anm.: Opdelingen efter primær varmeinstallation er fra den aktuelle undersøgelse. Der findes omtrent tilsvarende informationer i Bolig- og Bygningsregistret (BBR). Pga. afrunding kan summerne afvige fra totalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande02, Forbruget afhænger af den primære varmeinstallation, De ca. 73.000 heltidsboliger, som har installeret brændefyr og -ovne som primær opvarmningsinstallation, stod for ca. en tredjedel af brændeforbruget i boligerne i 2023. Anvendelse af brændeovn som supplerende kilde er mest udbredt i boliger med oliefyr (39 pct.) og træpillefyr (38 pct.)., For boliger med fjernvarme er det kun 11 pct., der har brændeovn som supplerende kilde. Det hænger sammen med, at ca. halvdelen af disse boliger er lejligheder. Forbruget af brænde pr. ovn er relativt lavt for boliger med fjernvarme (15 GJ), mens det ikke overraskende er højst, hvor brændeovne anvendes som primær varmekilde (62 GJ)., Ny statistik i Danmarks Statistiks regi, Det er første gang, at Danmarks Statistik gennemfører denne undersøgelse, men tilsvarende undersøgelser er tidligere gennemført af Energistyrelsen. I henvendelserne til stikprøven af husstande er der ud over varmeinstallationer og forbrug af brænde også spurgt til forbruget af anden biomasse i form af træpiller, flis og halm. Forbruget af træpiller vil blive offentliggjort senere, mens datagrundlaget for flis og halm er for spinkelt til, at der kan etableres en robust statistik på samfundsniveau., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. august 2024 - Nr. 251, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2026, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse antal brændeinstallationer samt forbruget af brænde og anden biomasse til såvel primær som sekundær opvarmning i boliger og fritidshuse. Data er indsamlet ved en frivillig husstandsundersøgelse med en stratificeret stikprøve på ca. 49.000 husstande. Ca. 19.000 har besvaret spørgeskemaet. Besvarelserne er fejlsøgt og der er sket korrektion af materialet, hvor besvarelser ikke har været fuldstændige, eller hvor der har kunnet konstateres logiske fejl. Der er en vis usikkerhed knyttet til opgørelsen, bl.a. da mængden af brænde er vanskelig målbar og mange beboere ikke har en systematisk registrering af deres forbrug., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Brug af brænde og anden biomasse til opvarmning i boliger og fritidshuse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54566

Nyt

NYT: Flest bestyrelsesmedlemmer har én post

Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2023

Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2023, Der var 165.000 registrerede bestyrelsesmedlemmer i aktie- og anpartsselskaber i Danmark i 2023, og af dem var langt hovedparten mænd (79 pct.). Da en person godt kan bestride flere bestyrelsesposter, var antallet af personer med mindst en bestyrelsespost 95.200. 75 pct. af dem var mænd. 68.700 personer besad blot én enkelt bestyrelsespost i 2023, hvilket var 72 pct. af alle personer med en eller flere bestyrelsesposter. Blandt personerne med kun én enkelt bestyrelsespost var 28 pct. kvinder. Andelen af kvinder var højere blandt medlemmer med kun én bestyrelsespost, end når man sammenligner med personer der besad flere bestyrelsesposter på samme tid. Andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer var gradvist lavere, jo flere bestyrelsesposter hver person havde. For personer med fem eller flere bestyrelsesposter i 2023, var andelen af kvinder lavest med 12 pct. Der var i alt 4.900 personer med fem eller flere bestyrelsesposter, svarende til 5 pct. af alle personer med én eller flere bestyrelsesposter i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/best16, Højere andel kvinder blandt nye end blandt udtrådte bestyrelsesmedlemmer, Blandt det samlede antal af registrerede bestyrelsesmedlemmer i 2023, var 23.700 medlemmer (14 pct.), medlem af bestyrelsen i den pågældende virksomhed for første gang. Ud af de nye medlemmer var 21 pct. kvinder. Der var i 2023 24.900 bestyrelsesmedlemmer, som var udtrådt fra en bestyrelsespost de besad i 2022. Det svarede til 15 pct. af det samlede antal bestyrelsesmedlemmer i 2022, der i alt var 166.300. Andelen af kvinder blandt de udtrådte medlemmer var på 19 pct., svarende til 4.600. Andelen af kvinder, der tiltrådte en ny bestyrelsespost mellem 2022 og 2023, var dermed højere end andelen af kvinder der udtrådte af en bestyrelse i samme periode. , De nye bestyrelsesmedlemmer defineres som de nye individuelle kombinationer af medlem og virksomhedsbestyrelse. Den pågældende person eller virksomhed kan derfor godt have været registreret med andre relationer til virksomheder/personer året før, selvom de i dette år er nye i denne relation. Omvendt kan et udtrådt bestyrelsesmedlem fortsat godt være medlem af andre virksomhedsbestyrelser, eller virksomheden kan være fortsat, blot med en anden bestyrelse. Endeligt dækker fortsættende bestyrelsesmedlemmer tilfælde, hvor den samme person fortsat er bestyrelsesmedlem i den samme virksomhed. De nye tal for tilgange/afgange af bestyrelsesmedlemmer giver mulighed for at belyse dynamikken i virksomhedernes bestyrelser., Bestyrelsesmedlemmer fordelt på køn og tilgang/afgang. 2022-2023, , Mænd, Kvinder, Uoplyst, Køn i alt, , antal medlemmer, , , I alt i 2023 (nyt + fortsættende), 130, 437, 34, 528, 69, 165, 034, I alt i 2022 (udtrådt + fortsættende), 131, 969, 34, 249, 37, 166, 255, Nyt bestyrelsesmedlem 2023, 18, 735, 4, 907, 40, 23, 682, Fortsættende bestyrelsesmedlem 2022-2023, 111, 702, 29, 621, 29, 141, 352, Udtrådt bestyrelsesmedlem 2023, 20, 267, 4, 628, 8, 24, 903, , , , , , Kilde: , www.statistikbanken.dk/best18, og , best19, Kvinder bliver i højere grad valgt til bestyrelsen af medarbejdere, Der var i alt 142.900 bestyrelsesmedlemmer i 2023 der blev valgt på virksomheders generalforsamlinger, svarende til 87 pct. af alle bestyrelsesmedlemmer i året. Kvinder udgjorde 30.500, svarende til 21 pct., af alle bestyrelsesmedlemmer valgt på en generalforsamling. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer udgjorde i alt 2.300 medlemmer i 2023, svarende til under 2 pct. af alle bestyrelsesmedlemmer i året. Af denne gruppe var 650 kvinder, svarende til 29 pct. Der var 2.500 bestyrelsesmedlemmer, som blev udpeget ved anden valgform, der ikke omfatter valgene ved generalforsamlinger eller medarbejdervalg. Denne gruppe udgjorde også under 2 pct. af alle bestyrelsesmedlemmer. For 17.300 bestyrelsesmedlemmer var det ikke muligt at opgøre deres valgform, hvilket var 10 pct. af alle medlemmer. , Bestyrelsesmedlemmer fordelt på køn og valgform. 2023, , Mænd, Kvinder, Uoplyst, Køn i alt, , antal medlemmer, , , Bestyrelsesmedlemmer i alt, 130, 437, 34, 528, 69, 165, 034, Valgt på generalforsamling, 112, 268, 30, 551, 64, 142, 883, Medarbejdervalgt, 1, 614, 660, 1, 2, 275, Andre valgformer, 2, 057, 490, 1, 2, 548, Uoplyst, 14, 498, 2, 827, 3, 17, 328, Kilde: , www.statistikbanken.dk/best17, Nye statistikbanktabeller med denne udgivelse, Sammen med offentliggørelsen af denne NYT for Bestyrelsesmedlemmer og direktører i 2023, udgives statistikken i , statistikbanken, med fire nye tabeller om bestyrelsesmedlemmerne; Best16-Best19. Tabellerne dækker bl.a. de informationer der nu er omfattet af statistikken for første gang, nemlig bestyrelsesmedlemmernes valgform, til- og afgang til population af bestyrelsesmedlemmer samt antallet af bestyrelsesposter pr. person., Højere andel kvinder i bestyrelser end i direktioner, Der var i 2023 44.500 kvindelige direktører, svarende til 16 pct. af det samlede antal direktører på 280.700. Andelen af kvindelige direktører var dermed lavere end i bestyrelserne, hvor kvinder udgjorde 21 pct. af alle medlemmer. Direktører havde, med 34 pct., i høj grad en erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund, hvorimod bestyrelsesmedlemmer hyppigst havde en lang videregående uddannelse (27 pct.). For både bestyrelsesmedlemmer og direktører var flest personer i aldersgruppen 50-59 år (hhv. 29 og 31 pct.)., Bestyrelsesmedlemmer og direktører, fordelt på køn, uddannelse og alder. 2023, , Bestyrelse, Direktører, Bestyrelse, Direktører, , antal medlemmer, andel i pct., I alt, 165, 034, 280, 723, 100, 100, , , , , , Mænd, 130, 437, 236, 156, 79, 84, Kvinder, 34, 528, 44, 514, 21, 16, Uoplyst, 69, 53, 0, 0, , , , , , Grundskole, 10, 075, 26, 725, 6, 10, Gymnasiale uddannelser mv., 12, 943, 23, 651, 8, 8, Erhvervsfaglige uddannelser, 40, 257, 95, 096, 24, 34, Korte videregående uddannelser, 10, 207, 22, 243, 6, 8, Mellemlange videregående- og bacheloruddannelser, 30, 167, 45, 848, 18, 16, Lange videregående uddannelser mv., 44, 137, 54, 214, 27, 19, Uoplyst uddannelse, 17, 248, 12, 946, 11, 5, , , , , , Under 20 år, 98, 107, 0, 0, 20-29 år, 4, 446, 9, 372, 3, 3, 30-39 år, 13, 409, 36, 478, 8, 13, 40-49 år, 29, 507, 66, 101, 18, 24, 50-59 år, 48, 269, 86, 903, 29, 31, 60-69 år, 32, 268, 47, 894, 20, 17, 70 år og derover, 18, 643, 23, 029, 11, 8, Uoplyst alder, 18, 394, 10, 839, 11, 4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/best11, Nyt fra Danmarks Statistik, 30. januar 2025 - Nr. 22, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. januar 2026, Kontakt, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, Statistikken er afgrænset til private selskaber af typen anparts- og aktieselskaber, der er over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. Personer kan indgå flere gange i statistikken. Såfremt en person indgår både i en virksomheds direktion, samt i dennes bestyrelse, vil vedkommende tælle i begge roller. Endvidere tæller en person flere gange, hvis vedkommende fx er medlem af bestyrelsen i flere selskaber. Der er en række personer, hvor det ikke er umiddelbart muligt at identificere baggrundsoplysninger som køn, uddannelse mv., fx fordi bestyrelsesmedlemmet ikke er en del af den danske befolkning. For variablen køn har Danmarks Statistik, gennem en kodning af køn på baggrund af personnavne, reduceret omfanget af ¿uoplyst køn¿, så det stort set er elimineret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54665

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation