Forside

Søgeresultat

Viser resultat 261 - 270 af 2449

NYT: Arbejdsomkostninger steg mest i EU

Arbejdsomkostninger i EU og USA 4. kvt. 2022

23. marts 2023, I fjerde kvartal 2022 var de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time samlet set 5,9 pct. højere i den private sektor i EU sammenlignet med fjerde kvartal 2021. I de 19 lande, der deltager i Euro-samarbejdet steg arbejdsomkostningerne pr. time en smule mindre med 5,7 pct. i forhold til fjerde kvartal 2021. I USA var stigningen på 5,1 pct. Danmark havde i samme periode en stigning på 3,2 pct. Det skal bemærkes, at opgørelserne stadig kan være påvirket af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker. Se også afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , eurostat, og egne beregninger, Tyskland med klart højeste stigning blandt Danmarks samhandelspartnere, I Tyskland steg arbejdsomkostningerne pr. time med 7,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2021, og udviklingen i Tyskland lå dermed på et betydeligt højere niveau end tilsvarende i de danske arbejdsomkostninger. De svenske arbejdsomkostninger havde med 3,1 pct. derimod en stigning i arbejdsomkostningerne, der lå en smule under udviklingen i Danmark i fjerde kvartal 2022. Tyskland og Sverige er blandt de EU-lande, som Danmark har den største samhandel med., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere, , 2021, 2022, , 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , pct., EU-27 (uden Storbritannien), 2,7, 3,0, 4,4, 5,9, Euroområdet, 2,3, 2,6, 3,8, 5,7, Danmark, 4,3, 2,9, 2,8, 3,2, Sverige, 2,5, 2,4, 3,8, 3,1, Tyskland, 2,2, 4,2, 3,2, 7,3, Kilde: , eurostat, og egne beregninger, Bulgarien fortsat med højest stigning i EU, Med en stigning på 18,5 pct. fra fjerde kvartal 2021 til fjerde kvartal 2022 havde Bulgarien ligesom i de to foregående kvartaler den klart højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU. Derefter fulgte Litauen, hvor arbejdsomkostningerne steg med 15,4 pct. Luxembourg var det land med de laveste stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time på 2,4 pct. i forhold til fjerde kvartal 2021. , Kilde: , eurostat, og egne beregninger, Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 medfører øget usikkerhed, Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data fra og med andet kvartal 2020 derfor skal tages med forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal var således især i andet kvartal 2020 og i første kvartal 2021 kraftigt påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserede virksomhedernes lønudgifter i kombination med en reduktion af arbejdstid for de lønmodtagere, der var hjemsendt og ikke kunne arbejde fuldt ud. Effekten af lønkompensationsordningen på udviklingen i de danske arbejdsomkostninger er dog forsvundet helt fra og med offentliggørelsen for tredje kvartal 2022., Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne, Nogle lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan både tilbagevenden til arbejde og udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke et fald i arbejdsomkostningerne, da kompensationer skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne., Nyt om arbejdsomkostninger i EU og USA udkommer ikke længere, Indeværende Nyt om udviklingen i arbejdsomkostninger i EU og USA for fjerde kvartal 2022 er samtidig den sidste udgivelse i Nyt-serien. Der henvises til , Eurostats databank, for de europæiske tal samt til , U.S. Bureau of Labor Statistics, for tal om udviklingen i arbejdsomkostninger i USA., Arbejdsomkostninger i EU og USA 4. kvt. 2022, 23. marts 2023 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45500

Nyt

NYT: Fald i nyregistrerede personbiler i februar

Nyregistrerede motorkøretøjer februar 2026

Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 15.166, februar, -10,4 %, januar til februar, Se tabel, 10. marts 2026, Der blev registreret 15.200 nye personbiler i februar 2026 opgjort i sæsonkorrigerede tal, og det er 10,4 pct. færre end i januar. Tilgangen af nye biler til husholdningerne var i februar 6,6 pct. lavere end i januar, mens tilgangen i erhvervene faldt 15,9 pct. Det samlede antal registreringer af nye biler i december 2025 - februar 2026 var 2,4 pct. lavere end i september-november 2025. I husholdningerne var der et fald på 2,8 pct., mens tilgangen i erhvervene faldt med 1,8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, Elbiler har indhentet dieselbilerne, Bestanden af elbiler udgjorde 570.600 stk. eller 19,5 pct. af alle personbiler ved udgangen af februar 2026. Bestanden af elbiler er vokset med 200.000 stk. eller 53,7 pct. siden februar 2025. Samtidig med stigningen i elbilbestanden, er bestanden af benzin- og dieselbiler faldet. Siden februar sidste år er der 83.000 eller 4,8 pct. færre benzinbiler på vejene, mens der er 61.900 eller 9,8 pct. færre dieselbiler. Det betyder, at elbilerne har indhentet dieselbilerne, som udgjorde 570.900 stk. ultimo februar 2026. Den samlede bestand for alle drivmidler er øget med 1,9 pct. i forhold til februar sidste år, og udgør nu 2,921 mio. personbiler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil52, 94 pct. af husholdningernes nye biler kører på el, Der blev registreret 12.900 nye personbiler i februar 2026 i faktiske tal. Heraf kørte de 9.700 på el, svarende til 80,7 pct. af alle nye biler. Andelen af fossile biler steg fra 16,5 pct. i januar til 18,3 pct. i februar. Husholdningerne stod for 7.500 af elbilerne i februar, og det svarer til 93,8 pct. af deres nye biler. Salget af plugin hybrider er gået i stå, således udgør andelen af nye plugin hybrider kun 1,0 pct. i februar 2026. Andelen af nye elbiler i erhvervene har gennem det seneste år ligget på 35-45 pct. I januar og februar 2026 lå andelen af elbiler på hhv. 60,3 pct. og 54,7 pct. , Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret, , 2025, 2026, , 2025/2026, , Sept., Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., , Dec.-feb./, sept.-nov., Feb./, jan., , antal, , pct., Tilgang i alt, 16, 246, 16, 402, 16, 198, 15, 554, 16, 934, 15, 166, -2,4, -10,4, I husholdningerne, 9, 841, 10, 093, 10, 436, 10, 242, 9, 966, 9, 304, -2,8, -6,6, I erhvervene, 6, 406, 6, 309, 5, 762, 5, 312, 6, 968, 5, 863, -1,8, -15,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil5, og , bil55, Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal, , Februar, Æn-, dring, , Mar. 2024, - feb. 2025, Mar. 2025, - feb. 2026, Æn-, dring, , 2025, 2026, , , , , , , antal, pct., , antal, pct., Nye personbiler i alt, 11, 677, 12, 064, 3,3, , 175, 838, 187, 849, 6,8, Benzin, 3, 170, 1, 533, -51,6, , 61, 573, 41, 239, -33,0, Diesel, 465, 675, 45,2, , 11, 941, 9, 882, -17,2, El, 7, 716, 9, 732, 26,1, , 95, 628, 132, 123, 38,2, Plugin hybrid mv., 326, 124, -62,0, , 6, 696, 4, 605, -31,2, Husholdningerne, , , , , , , , Køb, 4, 418, 5, 839, 32,2, , 62, 915, 72, 580, 15,4, Privatleasing, 2, 935, 2, 170, -26,1, , 42, 322, 42, 163, -0,4, Samlet tilgang, 7, 353, 8, 009, 8,9, , 105, 237, 114, 743, 9,0, Erhvervene, , , , , , , , Køb, 7, 259, 6, 225, -14,2, , 112, 923, 115, 269, 2,1, Ikke-leasingbiler (a), 518, 856, 65,3, , 10, 770, 11, 919, 10,7, Til leasing, 6, 741, 5, 369, -20,4, , 102, 153, 103, 350, 1,2, Erhvervsleasing (b), 3, 806, 3, 199, -15,9, , 59, 831, 61, 187, 2,3, Samlet tilgang (a+b), 4, 324, 4, 055, -6,2, , 70, 601, 73, 106, 3,5, Erhvervskøretøjer i alt, 2, 223, 2, 208, -0,7, , 32, 395, 30, 595, -5,6, Varebiler , 1, 862, 1, 887, 1,3, , 27, 609, 25, 600, -7,3, Lastbiler, 181, 129, -28,7, , 2, 368, 2, 223, -6,1, Sættevognstrækkere, 150, 157, 4,7, , 1, 859, 2, 181, 17,3, Busser, 30, 35, 16,7, , 559, 591, 5,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, , , bil52, og , bil53, Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 15.166, februar, -10,4 %, januar til februar, Se tabel, Nyregistrerede motorkøretøjer februar 2026, 10. marts 2026 - Nr. 55, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. april 2026, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51886

Nyt

NYT: Dansk idræt modtog rekord mange medaljer i 2024

Idræt 2024

3. juni 2025, Der blev vundet 165 internationale medaljer af de danske atleter under specialforbundene i 2024, hvilket er det højeste antal i den periode, statistikken dækker. Ud over medaljer vundet ved verdensmesterskaber (VM) og europamesterskaber (EM) inden for forskellige sportsgrene og discipliner indeholdt medaljehøsten også podiepladser ved de Olympiske Lege (OL) og de Paralympiske Lege (PL) i Paris, hvilket var en medvirkende årsag til de mange medaljer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medalje1, Mange forskellige sportsgrene blandt medaljevinderne, Af de i alt 165 internationale medaljer var 60 guld, 45 sølv og 60 bronze. Ved verdensmesterskaberne vandt de danske atleter i alt 49 medaljer, heraf 19 guld. Guldmedaljerne var bl.a. inden for banecykling, kajak og sejlsport. Ved europamesterskaberne blev det til i alt 97 danske medaljer, heraf 37 guld, hvor discipliner inden for gymnastik og styrkeløft var blandt guldmedaljevinderne. Det danske OL-hold vandt i alt ni medaljer ved OL i Paris, hvoraf to var guld i hhv. herrehåndbold og badminton, mens to var sølv i discipliner inden for sejlsport og dressur. De fem OL-bronzemedaljer blev vundet i hhv. kajak, damehåndbold, brydning, banecykling og taekwondo. Ved de Paralympiske Lege blev det til i alt ti medaljer for de danske atleter (to guld, tre sølv og fem bronze). Guldmedaljerne blev vundet i discipliner inden for cykling og svømning, mens sølv- og bronzemedaljerne faldt i discipliner inden for bl.a. atletik og bordtennis., Foreningsidrætten har større tilslutning end nogensinde før, De seneste års medlemsfremgang inden for foreningsidrætten fortsatte i 2024, hvor landets idrætsforeninger registrerede 2.792.000 unikke medlemmer på tværs af DIF, DGI og Firmaidrætten. Det var en stigning på 58.000 medlemmer, svarende til 2,1 pct. sammenlignet med 2023. Den samlede medlemsfremgang i foreningsidrætten skal ses i lyset af rekordhøje medlemstal hos både DIF og DGI for andet år i træk. DGI registrerede 1.941.000 medlemmer i 2024, hvilket var 73.000 flere medlemmer end i 2023, svarende til en stigning på 3,9 pct. DIF oplevede ligeledes, med et registreret medlemstal på 2.124.000 i 2024, en stigning på 2,3 pct., mens Firmaidrætten forblev på samme niveau med 333.000 medlemmer. , Foreningsidrættens medlemskaber efter organisation, , 2023, 2024, Ændring, , tusinde medlemmer, pct., Total - Foreningsidrætten (unikke medlemsskaber), 2, 734, 2, 792, 2,1, DIF - Danmarks Idrætsforbund, 2, 076, 2, 124, 2,3, DGI, 1, 868, 1, 941, 3,9, Dansk Firmaidrætsforbund, 333, 333, 0,1, Anm.: Totalen er angivet som unikke medlemsskaber i en idrætsforening på tværs af de tre organisationer. En idrætsforening og dens medlemmer, som er tilknyttet mere end en organisation, tæller ikke dobbelt under totalen. En person, der er medlem i to forskellige foreninger, vil tælle dobbelt under totalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrfor01, Fitness overgår svømning målt på medlemmer, De ti største idrætsaktiviteter, målt på medlemmer, dækkede tilsammen næsten 70 pct. af de i alt 2.792.000 unikke medlemmer inden for foreningsidrætten i 2024. , Fodbold, var den mest populære idrætsaktivitet med 405.000 medlemmer og dækkede 15 pct. af det samlede medlemstal, mens , gymnastik,, med 318.000 registrerede medlemmer, på andenpladsen stod for 11 pct. af foreningsidrætten. Fire ud af fem medlemmer i fodboldforeningerne var mænd, mens tre ud af fire medlemmer, der gik til , gymnastik,, var kvinder. Med 266.000 medlemmer dækkede , fitness, 10 pct. af foreningsidrættens unikke medlemmer og placerede sig for første gang på tredjepladsen. , Fitness, overgik dermed , svømning, , som havde 263.000 registrerede medlemmer. , Golf, var med 173.000 medlemmer den femte største aktivitet i 2024, hvor ca. halvdelen af medlemmerne var seniorer på 60 år og derover. , Håndbold, har de senere år haft en fremgang i antallet af medlemmer og rundede 118.000 medlemmer modsat , badminton, , der oplevede et fald til 115.000. , Motion på arbejdspladsen, er en tværidrætslig aktivitet, repræsenteret gennem Firmaidrætten, ,, som med 114.000 medlemmer havde den ottende største medlemstilslutning. Endeligt var tennis- og rideklubberne, med hhv. 84.000 og 62.000 medlemmer, også repræsenteret blandt de ti mest populære idrætsaktiviteter i 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrakt01, Flere kvinder og seniorer melder sig ind i idrætsforeningerne, For andet år i træk toppede , motion på arbejdspladsen, og , fitness, listen over de idrætsaktiviteter, der har haft størst fremgang i antallet af medlemmer. , Motion på arbejdspladsen, gik fra 89.300 medlemmer i 2023 til 113.600 medlemmer i 2024, svarende til en vækst på 27 pct. To ud af tre af de nye medlemmer inden for , motion på arbejdspladsen, var kvinder. Stigningen kan tilskrives nye store virksomheder, som er blevet indlemmet i Firmaidrætten, men også en ændret praksis for indberetning af forskellige aktiviteter for nogle foreninger. På trods af at , motion på arbejdspladsen, steg, forblev niveauet af medlemmer hos Firmaidrætten stabilt, hvilket kan tilskrives fald i andre tværidrætslige aktiviteter. Fremgangen inden for foreningsidrætten kan især tilskrives aldersgruppen , 60 år og derover, , der stod for 16 pct. af de nye medlemmer for , motion på arbejdspladsen, og 39 pct. af de nye medlemmer inden for , fitness., På sjettepladsen over aktiviteter med størst fremgang var , idræt for seniorer, , med en stigning på 3.700 medlemmer, svarende til 10 pct. , Foreningsidrættens ti største aktiviteter målt på medlemsfremgang, , 2023, 2024, Medlemsfremgang, , Antal, Pct., Motion på arbejdspladsen, 89, 290, 113, 630, 24, 340, 27,3, Fitness, 247, 730, 265, 910, 18, 180, 7,3, Gymnastik, 307, 900, 318, 080, 10, 180, 3,3, Fodbold, 396, 160, 405, 490, 9, 330, 2,4, Håndbold, 109, 730, 117, 760, 8, 030, 7,3, Idræt for seniorer, 35, 670, 39, 330, 3, 660, 10,3, Styrkeløft, 5, 100, 8, 010, 2, 910, 57,1, Padel, 32, 380, 35, 050, 2, 670, 8,2, Svømning, 261, 110, 263, 470, 2, 360, 0,9, Skydning, 60, 150, 62, 130, 1, 980, 3,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrakt01, Flere idrætsudøvende blandt voksne, Resultaterne fra Idrættens Analyseinstituts undersøgelse om danskernes motions- og sportsvaner, der udgives hvert fjerde år, viser, at voksne i højere grad svarer 'ja' til, at , de normalt dyrker sport eller motion, . I 2024 dyrkede 63 pct. af de adspurgte motion, hvilket var et niveau, der gjaldt både mænd og kvinder. Til sammenligning var andelen 57 pct. i 2020 under COVID-19, mens den i 2016 lå på 61 pct. Aldersgruppen , 70 årige og derover, var med 66 pct. den aldersgruppe, der havde flest aktive idrætsudøvere i 2024, mens de , 16-19-årige, , med 65 pct., udgjorde den næststørste gruppe. Som i tidligere undersøgelser, var det aldersgruppen , 30-39 årige, , der havde den laveste andel med 60 pct. i 2024. På tværs af alle aldersgrupper var andelen af aktive idrætsudøvere højere i 2024 sammenlignet med de to tidligere undersøgelser fra hhv. 2020 og 2016 med undtagelse af de , 60-69-årige, , der toppede med 66 pct. idrætsudøvende i 2016-undersøgelsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrvan02, Over 85 pct. af børn og unge dyrker regelmæssigt sport og motion, Idrættens Analyseinstituts undersøgelse af børn og unges motions- og sportssvaner viste, at 86 pct. af de adspurgte dyrkede sport eller motion i 2024. Blandt drengene dyrkede 88 pct. regelmæssigt idræt, mens andelen af pigerne udgjorde 84 pct. Undersøgelsen viser desuden, at andelen af idrætsudøvende børn i 2024 falder med alderen. For den yngste aldersgruppe på , 7-9 år, var 90 pct. idrætsudøvende, mens andelen for den ældste aldersgruppe , 13-15-årige, udgjorde 81 pct. Generelt var graden af idrætsudøvende børn og unge, på tværs af alle aldersgrupper og køn, højere end i de foregående to undersøgelser fra 2016 og 2020. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrvan10, Idræt 2024, 3. juni 2025 - Nr. 156, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Idræt, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Idrætsstatistikken er baseret på mange forskellige kilder. Medalje-opgørelsen er baseret på Danmarks Idrætsforbunds årlige offentliggørelse af antallet af danske medaljer ved officielle internationale mesterskaber svarende til verdensmesterskaber, europamesterskaber, Olympiske Lege, Paralympiske Lege og European Games. De danske medaljer bliver årligt indrapporteret af specialforbundene. Foreningsidrættens medlemstal er baseret på det Centrale Foreningsregister, som drives af DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund. Resultater vedrørende befolkningens motions- og sportsvaner modtages i form af særtræk fra Idrættens Analyseinstitut., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Idrætsudøvelse, Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter, Idrættens økonomi og beskæftigelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49195

Nyt

Publikation: Nationalregnskab 2014

I 2014 trådte retningslinjerne for

https://www.dst.dk/pubomtale/19012

Publikation

Publikation: Resultatkontrakt 2014

Resultatkontrakt 2014

https://www.dst.dk/pubomtale/18687

Publikation

NYT: Familierne brugte19,7 milliarder på nye biler i 2024

Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg) 2024 værdien af nyregistrerede personbiler

2014

https://www.dst.dk/nyt/51155

Nyt

NYT: Dårligt vejr begrænser bygge og anlæg i februar

Konjunkturbarometer for erhvervene februar 2026

Erhvervstillid, Indikatortal 103,3, februar 2026, Ændring +1,1 point, januar - februar, Se tabel, 20. februar 2026, Frosten har ramt både konjunkturbarometeret og bygge og anlæg, der i februar har den højeste andel af virksomheder siden marts 2011, der melder, at dårligt vejr begrænser deres produktion. For , Byggeri og anlæg, under ét gælder det for 30 pct. af virksomhederne, hvilket nærmer sig en fordobling fra 16 pct. i januar. Tallet dækker over store forskelle blandt de underliggende brancher. Med en andel på 8 pct. er virksomhederne i , Bygningsinstallation, den gruppe, der er mindst påvirket af vejret, mens , Anden bygge- og anlægsvirksomhed, , som bl.a. inkluderer murerarbejde, er hårdest ramt, da 49 pct. af virksomhederne her melder, at deres produktion er begrænset af dårligt vejr. For samtlige grupper er der tale om en stigende andel fra januar til februar, men det er , Opførelse af bygninger, , hvor andelen øges mest både relativt og absolut., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kbb03, Detailhandel og serviceerhverv trækker erhvervstilliden op i februar, Erhvervstillidsindikatoren, , der sammenvejer forventningerne i bygge og anlæg, industrien, detailhandel og serviceerhverv, stiger i februar til 103,3 fra 102,2 januar. For de fire underliggende tillidsindikatorer falder industrien til 92,5 fra 93,1. Bygge og anlæg falder til 99,3 fra 101,2, og detailhandel stiger til 110,7 fra 107,1, mens serviceerhverv stiger til 106,2 fra 104,8. Værdien 100 afspejler det historiske gennemsnit for hver indikator. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/etillid, og , Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf), Kilde: , www.statistikbanken.dk/etillid, og , Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf), Tillidsindikatorer og udvalgte forventninger, Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk), 2025, 2026, , Feb., Sep., Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Tillid, Erhvervstillidsindikator, 106,6, 103,6, 102,1, 101,1, 102,3, 102,2, 103,3, Industri, Tillidsindikator, 106,5, 92,2, 92,7, 89,6, 90,6, 93,1, 92,5, , Produktionsforventning, 15, 9, 10, 2, 8, 2, 7, , Beskæftigelsesforventning, 11, -14, -14, -20, -15, 2, 2, Bygge og anlæg, Tillidsindikator, 102,1, 100,4, 101,3, 101,3, 100,9, 101,2, 99,3, , Omsætningsforventning (sk), 1, 0, -1, 0, 0, 1, -2, , Beskæftigelsesforventning (sk), 0, -2, 4, -3, 0, -1, -2, Serviceerhverv, Tillidsindikator, 106,9, 107,8, 105,3, 103,7, 106,8, 104,8, 106,2, , Omsætningsforventning, 15, 10, 7, 9, 12, 12, 12, , Beskæftigelsesforventning, 8, 6, 3, 1, 6, 4, 9, Detailhandel, Tillidsindikator, 102,1, 106,5, 104,9, 110,6, 104,1, 107,1, 110,7, , Omsætningsforventning, 16, 25, 21, 29, 31, 16, 25, , Beskæftigelsesforventning, 5, 8, 5, 8, 1, 5, 8, Anm.: Tillidsindikatorerne er sammenvejede indikatorer med middelværdien 100, mens forventningerne udtrykker nettotallet, der angiver andelen af positive svar i procent fratrukket andelen af negative svar. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/2459, Find flere konjunkturbarometertal, På , www.statistikbanken.dk/2459, findes mere detaljerede tal for konjunkturbarometrenes underbrancher. Temasiden , Et overblik over dansk økonomi, giver desuden et aktuelt billede af tilstanden i dansk økonomi for en række udvalgte indikatorer., Erhvervstillid, Indikatortal 103,3, februar 2026, Ændring +1,1 point, januar - februar, Se tabel, Konjunkturbarometer for erhvervene februar 2026, 20. februar 2026 - Nr. 37, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for erhvervene, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Konjunkturbarometer for erhvervene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51646

Nyt