Søgeresultat

FAMFORMREST_NY05

Danmarks Statistik har fra 2014 et nyt og meget mere komplet formueregister (FORMPERS), der indeholder en del af disse komponenter.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famformrest-ny05

KONTSKFRI

2014: data for skattefri kontanthjælp er mangelfuld i Glostrup, slagelse, Nyborg, Haderslev, Sønderborg, Esbjerg, Varde, Ikast-Brande, Skive og Viborg

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/kontskfri

AFG_ART

Uddannelse afgang (udgår med ELEV3 version 2014 V1)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-3/afg-art

Arkiv

Perspektiv nr. 10 - Oktober 2014

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/Statistisk-Perspektiv

NYT: Flere holdt senere sommerferie i 2025

Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2025

Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2025, I år var ugerne 29, 30 og 31 de tre mest populære sommerferieuger for de beskæftigede. I 2023 og 2024 var der flest, der holdt ferie i ugerne 28, 29 og 30. I 2025 holdt de fleste ferie i uge 30, hvor tæt på hver anden beskæftigede (44 pct.) var fraværende fra jobbet på grund af ferie eller afspadsering. De omkringliggende uger lå på 37 pct. i uge 29 og 38 pct. i uge 31. Ferieafholdelsen i de efterfølgende uger falder hvert år markant efter uge 31, hvor mange begynder at gøre klar til skolestarten i uge 33. Det viser tal fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) for tredje kvartal 2025., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Hver femte var fraværende fra jobbet i en gennemsnitlig uge i tredje kvartal, Set over hele tredje kvartal, var 21 pct. af de beskæftigede fraværende fra deres arbejde i en given uge. Sommerferien var den hyppigste årsag til fraværet, idet 80 pct. af de beskæftigede, der var væk fra deres arbejde, var det pga. ferie eller afspadsering. 8 pct. af fraværet skyldtes sygdom, mens 9 pct. skyldtes barsel. De resterende 3 pct. havde andre årsager, f.eks. lavsæson eller uddannelsesorlov. Fraværet er generelt højest i tredje kvartal, hvor det er omtrent dobbelt så højt som fraværet i årets resterende kvartaler., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, De 15-29-årige holder mere sommerferie end andre aldersgrupper, Fravær fra jobbet var i tredje kvartal mest udbredt blandt unge, hvor tæt på hver fjerde (24 pct.) var fraværende fra deres job. 19 pct. af de 15-29-årige var væk fra deres job grundet ferie og afspadsering. Andelen af beskæftigede, der er fraværende pga. ferie falder generelt med alderen og var i tredje kvartal på 15 pct. af de 60-74-årige beskæftigede. Barsel var den næst-hyppigste fraværsårsag blandt den yngre del af befolkningen med 2 pct. for de 15-29-årige og 5 pct. for de 30-44-årige.  Efter ferie og afspadsering er sygdom den næst-hyppigste fraværsårsag i aldersgrupper 45-59 år og 60-74 år, hvor det for begge grupper gælder, at 2 pct. af de beskæftigede var fraværende i mindst en uge pga. sygdom. Sygdom som fraværsårsag er mindre udtalt i de yngre aldersgrupper og udgør 1 pct. for de 15-29-årige., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Nyt fra Danmarks Statistik, 20. november 2025 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. februar 2026, Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51120

Nyt

Brugerundersøgelser

Brugerundersøgelse 2014

https://www.dst.dk/da/OmDS/kvalitet-og-styring/brugerundersoegelser

Verdensmål Indikator: 3.1.1 - Mødredødelighed

2014

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/03-sundhed-og-trivsel/delmaal-01/indikator-1

Publikation: Indvandrere i Danmark 2025

2014

https://www.dst.dk/pubomtale/54707

Publikation

NYT: Stigende boligpriser i årets første måned

Ejendomssalg (md.) januar 2022

Ejendomssalg (md.) januar 2022, På landsplan steg priserne på enfamiliehuse i årets første måned med 12,3 pct. fra januar 2021, hvilket er den største prisstigning for en januar måned siden statistikkens start i 2006. I samme periode steg priserne på ejerlejligheder med 6,0 pct., hvilket er det halve af prisstigningen på samme tidspunkt sidste år (fra januar 2020 til januar 2021)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej14, Salget af enfamiliehuse er det næsthøjeste for en januar måned siden 2006, Handelsaktiviteten for enfamiliehuse lå på 4.125 i årets første måned. Det er et højt niveau årstiden taget i betragtning. For en januar måned er det kun sket en enkelt gang tidligere, at der er blevet handlet flere enfamiliehuse end i år. Det var sidste år i januar 2021, hvor der blev sat rekord med 5.318 handlede enfamiliehuse. Det gennemsnitlige salg for januar for perioden 2015 - 2020 ligger på 3.338, svarende til godt 800 færre hushandler end for januar 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej13, Salget af ejerlejligheder i den høje ende for årstiden historisk set, Handelsaktiviteten for ejerlejligheder lå på 1.710 i årets første måned, . Det er det tredje højeste niveau for en januar måned siden statistikkens start i 2006, kun overgået af januar 2021 med 2.172 handler og januar 2006 med 1.795 handler. , Det gennemsnitlige salg for januar for perioden 2015 - 2020 ligger på 1.504, svarende til godt 200 færre end for januar 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej13, Revisioner i forhold til seneste offentliggørelse, I forhold til den seneste offentliggørelse den 28. marts 2022, er den månedlige prisudvikling for enfamiliehuse på landsplan revideret op for september, oktober, november og december 2021. Den største revision er for november 2021, hvor den månedlige prisudvikling er blevet revideret op med 1 procentpoint fra -1,7 til -0,7 pct. For ejerlejligheder er den månedlige prisudvikling på landsplan revideret op for november og december. Den største revision er for december 2021, hvor den månedlige prisudvikling er blevet revideret op med 0,9 procentpoint fra 1,0 til 1,9 pct. De forskellige versioner kan findes i versionstabellen , www.Statistikbanken.dk/versej14, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 31. marts 2022 - Nr. 113, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Annette Nielsen, , , tlf. 20 37 79 11, Jakob Holmgaard, , , tlf. 24 87 64 56, Kilder og metode, Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Danmarks Statistik vil i løbet af 2022 igangsætte en undersøgelse, der har til formål at undersøge om den nuværende særlige beregningsmetode for de foreløbige prisudviklinger er den mest optimale at anvende ved at undersøge alternative metoder. I juli 2021 udgav Danmarks Statistik en analyse: , Pålideligheden af de foreløbige tal for boligprisudviklingen, . Af analysens hovedkonklusioner fremgik det blandt andet, hvilke størrelsesordener statistikkens revisioner kan forventes at have., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomssalg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/35899

Nyt

Verdensmål Indikator: 17.9.1 - Finansiel og teknisk bistand

2014

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/17-partnerskaber-for-handling/delmaal-09/indikator-1