Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 451 - 460 af 2253

    NYT: 87 pct. af alle børn har mindst én bedsteforælder

    Husstande, familier og børn 1. januar 2026

    13. februar 2026, Blandt de 0-17-årige har 87 pct. mindst én bedsteforælder, som også er bosat i Danmark pr. 1. januar 2026. Bedsteforældre forstås som de forældre, der er registret til børnenes forældre i CPR. 37 pct. af børnene har alle fire bedsteforældre, 25 pct. har tre, mens 18 pct. har to bedsteforældre. 7 pct. af de 0-17-årige har en enkelt bedsteforælder i befolkningen. Antal bedsteforældre varierer med børnenes alder. Således har op mod halvdelen af de alleryngste børn fire bedsteforældre, mens det samme kun gør sig gældende for 24 pct. af de 15-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/paaroe02, Gennemsnitsalderen for at blive førstegangsbedsteforældre er 55 år, Den gennemsnitlige alder for, hvornår de personer, der er blevet bedsteforældre, blev det for første gang, er 54,6 år. Førstegangsbedstefædrene var ældst, 56,0 år, mens bedstemødrene i gennemsnit var 53,5 år, da de fik første barnebarn. De, som blev bedsteforældre for første gang gennem en datter (morfar og mormor), er generelt halvandet år yngre, end de, hvor det var en søn, som gjorde dem til bedsteforældre (farfar og farmor). De mænd, der blev morfar, da de fik første barnebarn, var således 55,4 år i gennemsnit, mens de, der blev farfar, til sammenligning var 56,9 år. Tilsvarende var de kvinder, der blev mormor, i gennemsnit 52,8 år, mens de, der blev farmor, var 54,4 år, da de fik første barnebarn. , Gennemsnitsalder for førstegangsbedsteforældre,  , Farfar, Morfar, Farmor, Mormor,  , alder (år), 2026, 56,9, 55,4, 54,4, 52,8, Anm.: Beregningerne er baseret på personer i befolkningen pr. 1. januar 2026., De længste ægteskaber i Danmark har varet over 70 år, Pr. 1. januar 2026 var der 122.625 ægteskaber, som har varet 50 år eller længere. Det er en stigning på 23 pct. i forhold til for ti år siden, hvor 99.807 ægteskaber havde varet i mere end 50 år. Denne udvikling skal ses i lyset af, at antal personer i de ældste aldersgrupper (75 år og ældre) i samme periode er steget 46 pct. I langt de fleste ægteskaber bor begge parter også på samme adresse, nemlig 97 pct. af alle ægteskaber uanset dets længde. Andelen, hvor parterne ikke deler bopæl, er højest blandt de længstvarende ægteskaber, fx boede 8 pct. af parterne i ægteskaber af 65 års varighed på hver sin adresse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/parfh2a, Husstande, familier og børn 1. januar 2026, 13. februar 2026 - Nr. 30, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Husstande, familier og børn, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Husstands-, familie- og børnestatistikkernes grundlag er materiale fra det Centrale Personregister om alle personer, der 1. januar er tilmeldt registret med adresse i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53147

    Nyt

    NYT: Fordobling i andelen der bruger AI ugentligt

    Kulturvaner (år) 2025

    4. marts 2026, Andelen af befolkningen, der bruger AI ugentligt, er fra 2024 til 2025 steget fra 17 til 37 pct. Mens mænd i 2024 var næsten dobbelt så tilbøjelige som kvinder til at bruge AI ugentligt, er der i 2025 næsten ikke forskel på mænd og kvinder. Det skyldes, at selvom andelen var større for mænd end kvinder i 2024 (22 pct. mod 12 pct.), så er andelen af kvinder, der bruger AI ugentligt, tredoblet fra 2024 til 2025, mens andelen af mænd kun er lidt mindre end fordoblet. I 2025 brugte 38 pct. af mændene og 36 pct. af kvinderne AI på ugentlig basis., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr1, Private formål overhaler arbejde, som den mest almindelige brug af AI, I 2025 steg andelen af befolkningen til 34 pct., der brugte AI til private formål, hvor andelen i 2024 udgjorde 15 pct. Det er den største stigning på tværs af de formål, der er spurgt ind til, og gør private formål til det mest udbredte formål i 2025. I 2024 var arbejde det mest almindelige formål. Der er sket stigninger inden for alle kategorier, hvilket afspejler den generelt større brug af AI. Den laveste stigning for brug af AI er i forbindelse med skole eller uddannelse, som er steget fra en andel på 15 pct. til 17 pct. Den lave stigning skyldes, at det er de unge, som er klart mest tilbøjelige til at bruge AI til uddannelsesformål. For denne gruppe er andelen, der gør det, kun steget med 4 procentpoint, fra 58 til 62 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2ai2, Andelen af befolkningen, der bruger AI, falder jævnt med alderen, Andelen, der bruger AI ugentligt, falder jævnt med alderen. Mens det i 2025 var 66 pct. af de 16-24-årige, der brugte AI ugentligt, er den tilsvarende andel 11 pct. blandt de 75+-årige. Der har dog været en generel stigning i anvendelsen af AI-værktøjer på tværs af alder fra 2024 til 2025. For de ældste aldersgrupper - de 65-74 årige og de 75+-årige - er sket en firedobling i anvendelsen af AI. Stigningen i procentpoint er størst blandt de 16-24-årige, som stiger fra en andel på 34 pct. i 2024 til en andel på 66 pct. i 2025, hvilket svarer til næsten en fordobling. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr1, Særlige forhold ved denne udgivelse, Med denne udgivelse er eksisterende årstabeller for Kulturvaneundersøgelsen opdateret med perioden 2025. Enkelte tabeller opdateres ikke, da spørgsmålene er udgået af spørgeskemaet. Nye årstabeller på baggrund af nye spørgsmål i spørgeskemaet for 2025 udkommer 27. marts., Kulturvaner (år) 2025, 4. marts 2026 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gen­nemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52821

    Nyt

    NYT: Store børnefamilier hyppigst blandt lavt uddannede

    Børnefamilier (tillæg) 1. juli 2017

    12. oktober 2017, Børn, der bor i en familie, hvor ingen af de voksne har en uddannelse udover grundskoleniveau, bor langt oftere med mindst tre søskende, end børn fra familier med mindst en voksen, der har en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. 15 pct. af de børn under 18 år, hvor de voksne i familien kun har en grundskoleuddannelse, bor med minimum tre andre søskende under 18 år. Det gælder under 4 pct. af de børn, hvor en eller begge voksne har en lang videregående uddannelse. Det betyder, at hvert fjerde barn, der bor med minimum tre andre søskende under 18 år, bor med voksne, der ikke har uddannelse ud over grundskoleniveau., 2,3 pct. af børnefamilierne har fire eller flere børn under 18 år, 15.321 børnefamilier havde pr. 1. juli fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. De udgør dermed 2,3 pct. af alle børnefamilier med hjemmeboende børn under 18 år. 65.333 børn bor i en familie med minimum tre søskende under 18 år og de udgør 5,7 pct. af hjemmeboende børn under 18 år., Størst andel børn med ikke-vestlig oprindelse bor i storfamilier, 8 pct. af familierne, hvor de voksne er af ikke-vestlig oprindelse, har fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. Det gælder kun 2 pct. af familierne, hvor de voksne er af dansk oprindelse. 18 pct. af børnene, der bor med voksne af ikke-vestlig oprindelse, bor med mindst tre søskende, mens det kun gælder 4 pct. af børnene, der bor med voksne af dansk oprindelse. I alt udgør børn i familier af ikke-vestlig oprindelse 36 pct. af børn i familier med fire eller flere børn, mens børn i familier af dansk oprindelse udgør 56 pct. 5 pct. bor i familier, der består af en voksen af dansk oprindelse med en partner af udenlandsk oprindelse. De resterende to pct. af børnene bor med en eller to voksne af vestlig oprindelse., Størst andel af storfamiliebørn uden for Sjælland, Mere end hvert tiende barn på Læsø, Morsø, Ærø og Fanø bor i en børnefamilie med fire eller flere børn. I Egedal og Frederiksberg Kommuner gælder det kun et ud af 30 børn. Ingen af de ti kommuner med mindst andel af børn i storfamilier ligger uden for Sjælland., Børnefamilier (tillæg) 1. juli 2017, 12. oktober 2017 - Nr. 401, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Børnefamilier (tillæg), Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, I børnefamilier er der en eller to voksne, hvoraf mindst en er forælder til børnene. Børnefamilier er her afgrænset til familier med hjemmeboende børn under 18 år, og antal børn er antallet af børn under 18 år. Familierne kan også have hjemmeboende børn over 18 år. Parfamilier, hvor de voksne har forskellig oprindelse indgår under 'Øvrige'. De rummer hovedsagligt par, hvor en af parterne er af dansk oprindelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29378

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation