Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 191 - 200 af 2253

    NYT: Indikator tyder på stigende ledighed

    Ledighedsindikator december 2025

    Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, + 700 personer (fuldtid), Fra november 2025 til december 2025, Se tabel, 12. januar 2026, Ledighedsindikatoren viser en stigning på 700 i ledigheden fra november til december. Både antallet af ledige dagpengemodtagere og antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere er steget med 300. Samtlige ledighedstal i denne udgivelse er omregnet til fuldtidsledige, sæsonkorrigerede og afrundet til nærmeste 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledighedsprocenten er 3,0 pct. af arbejdsstyrken, Ledighedsindikatoren viser, at der i december var 89.600 ledige, svarende til at ledighedsprocenten har rundet de 3,0 pct. af arbejdsstyrken efter at have ligget konstant på 2,9 pct. de foregående 21 måneder. De ledige i december fordeler sig på 75.400 dagpengeledige og 14.200 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives ca. tre uger efter offentliggørelsen af indikatorberegningen af ledigheden., Indikatorens præcision i forhold til den efterfølgende ledighedsudgivelse, Baseret på erfaringen ligger den sæsonkorrigerede udvikling for ledighedsindikatoren inden for +/- 1.000 fuldtidsledige set i forhold til den detaljerede opgørelse, der på baggrund af et mere komplet datamateriale udgives ca. 18 dage senere., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, + 700 personer (fuldtid), Fra november 2025 til december 2025, Se tabel, Ledighedsindikator december 2025, 12. januar 2026 - Nr. 7, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51743

    Nyt

    NYT: Udgifter for 852 mia. kr. til sociale ydelser i 2024

    Sociale udgifter 2024

    2. oktober 2025, Der blev i 2024 brugt 852 mia. kr. til sociale ydelser. Dette er en stigning på 34 mia. kr., svarende til 4 pct. i forhold til 2023. De sociale ydelser gives enten som en kontant udbetaling eller i form af en naturalieydelse, dvs. ydelser, der gives i form af en varer eller tjenesteydelse til borgere i en udsat position, f.eks. i forbindelse med arbejdsløshed, sygdom eller et handicap. Den største stigning ses under hovedformålet , Alderdom,, som stiger med 10 mia. kr. fra 2023 til 2024. Den største post herunder er folkepensionen, hvor stigningen skal ses i lyset af et stigende antal modtagere samt en årlig regulering af ydelsen., Kilde , www.statistikbanken.dk/esspros1, Flest udgifter går til Alderdom, De sociale ydelser opdeles i otte hovedformål. I 2024 kunne 37 pct., eller 311 mia. kr. henføres til formålet , Alderdom, . 83 pct. af udgifterne til , Alderdom, , eller 260 mia. kr., er udbetalt som en kontantydelse. Heraf var der udgifter på 162 mia. kr., til folkepension (inkl. delpension, tillæg og ældrecheck) i 2024. De resterende 52 mia. kr. under , Alderdom, dækkede udgifter til naturalieydelser. Disse ydelser omfatter under dette formål hovedsageligt plejehjem og hjemmehjælp., Under formålet , Sygdom og Sundhed, gives naturalieydelser bl.a. i form af behandling på sygehuse og hos praktiserende læge. Derudover ligger der udgifter til udbetaling af sygedagpenge under dette formål. Samlet set svarede udgifterne til , Sygdom og Sundhed, til 183 mia. kr. eller 21 pct. af de samlede udgifter til sociale ydelser. Udgifter til formålet , Invaliditet, dækker ydelser i forbindelse med fysisk eller psykisk handicap og udgjorde 18 pct. i 2024. De resterende 24 pct. relaterede sig til de øvrige formål , Familier, , , Arbejdsløshed,, Bolig, , , Efterladte, , og , Øvrige sociale ydelser, samt til , Administrationsudgifter, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, Sociale udgifter 2024, 2. oktober 2025 - Nr. 287, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49870

    Nyt

    NYT: 10 pct. flere ansatte i datterselskaber i USA i 2024

    Danske datterselskaber i udlandet 2024

    20. januar 2026, I 2024 var der 15.300 dansk kontrollerede datterselskaber i udlandet med 1,6 mio. ansatte. Sammenlignet med 2023 er antallet af datterselskaber steget med 170, mens antallet af ansatte er faldet med 45.000. Blandt de otte lande hvori de dansk kontrollerede datterselskaber har flest ansatte, var der fremgang i antal ansatte i USA, hvor stigningen på næsten 10.000 ansatte svarede til over 10 pct. Denne stigning er bredt funderet inden for , Erhvervsservice, Transport, Industri og Handel., Særligt i Frankrig var der et stort fald i antal ansatte (34.000 færre), svarende til 25 pct. Dette fald kan henføres til branchen , Erhvervsservice,, og herunder , vikarbureauer, . , Vikarbureauer, er pga. deres typer services særligt følsom mht. udsving i beskæftigelsen. I de seks øvrige lande med tilbagegang var faldet på sammenlagt 15.000 ansatte., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ofats4, Flest nye datterselskaber inden for , Energiforsyning, Stigningen i antal danske datterselskaber fra 2023 til 2024 dækker over forskellige branchemæssige udviklinger. Den største stigning var inden for , Energiforsyning, , hvor antallet af datterselskaber i udlandet steg med 160. Denne stigning skyldes især, at der ved opførelse af sol- eller vindenergiparker, typisk oprettes et datterselskab for hver enkelt sol- eller vindenergipark. Herudover var der stigninger på ca. 50 flere datterselskaber i hver af brancherne , Handel, , , Information og Kommunikation, samt , Videnservice, . Inden for , Transport, faldt antallet af datterselskaber med 90 og i , Finansiering og Forsikring, faldt det med 60. Inden for , Industri, samt de øvrige brancher var antallet af datterselskaber stort set uændret. , Kilde: særkørsel pga. , www.statistikbanken.dk/ofats1, 20 pct. af datterselskaberne var ejet fra udlandet, Statistikken opgør datterselskaber i udlandet ejet af selskaber i Danmark. Her kan man imidlertid skelne mellem selskaber, hvis ejerskab ultimativt set er placeret i Danmark samt selskaber i Danmark, der ultimativt set er ejet fra udlandet. Udenlandsk ejede selskaber kontrollerede via Danmark 3.300 datterselskaber i udlandet, med ca. 400.000 ansatte. Dansk ejede selskaber kontrollerede 12.000 datterselskaber, med ca. 1.2 mio. ansatte., Datterselskaber fordelt på ultimativt ejerskab, Ultimativt ejerskab, Datterselskaber, Ansatte,  ,  ,  , I alt, 15, 292, 1, 627, 492, Dansk, 11, 991, 1, 228, 920, Udenlandsk, 3, 301, 398, 572, Anm: Ultimativt ejerskab er opgjort pr. ultimo 2023., Kilde: særkørsel pga. , www.statistikbanken.dk/ofats1, og , ifatsf10, Danske datterselskaber i udlandet 2024, 20. januar 2026 - Nr. 12, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2026, Alle udgivelser i serien: Danske datterselskaber i udlandet, Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kamilla Elkjær, , , tlf. 23 45 44 37, Kilder og metode, Statistikken er spørgeskemabaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Nationalbanken, virksomhedernes årsregnskaber og kommercielle registre. Statistikken omfatter udenlandske kontrol, hvis den direkte/indirekte ejer mere end 50 pct. eller har kontrollerende indflydelse.Statistikken over danske virksomheders udenlandske datterselskaber er årlig og er af relativ bevægelig karakter. Der kan forekomme store ændringer i omfanget af datterselskaber og ansatte. De årlige udsving skal derfor fortolkes varsomt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Danske datterselskaber i udlandet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53892

    Nyt

    NYT: Færre timer med uddannede lærere i folkeskolen

    Elever i grundskolen 2021

    7. oktober 2022, I alle år fra 2013 til 2019 skete en stigning i andelen af timer i folkeskolen afholdt af lærere med det underviste fag som linjefag (formel kompetence) eller af lærere med kompetence vurderet tilsvarende af skolelederen (vurderet kompetence). I 2021 var der dog et fald sammenlignet med de senest tilgængelige tal fra 2019. (2020 er ikke medtaget i opgørelsen, da der ikke er blevet indsamlet data.) Det er første gang et fald er observeret i alle de år, hvor tallene har været tilgængelige. Faldet var størst for natur/teknologi samt håndværk og design, hvor andelen faldt med hhv. 5,3 og 4,6 procentpoint fra 2019 til 2021. Det er dog ikke i alle fag, at andelen faldt, idet andelen af idrætstimer med lærere med formel eller vurderet kompetence steg med 1,4 pct. point i 2021 sammenlignet med 2019., Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Kommunale forskelle i fransk og natur/teknologi, Der findes kun mindre geografiske forskelle, når den samlede andel af timer med formel eller vurderet kompetence sammenlignes på tværs af kommunegrupper i 2021. For alle fag var andelen af timer i de fem kommunegrupper mellem 82,8 pct. (landkommuner) og 84,6 pct. (provinsbykommuner)., Der kan dog observeres forskelle blandt de enkelte fag i 2021. Den største forskel fremgår blandt fransktimerne, hvor 97,4 pct. af timerne i landkommuner foregik med lærere med formel eller vurderet kompetence, mens andelen var 83,3 pct. blandt provinskommuner. Også i natur/teknologi fremgår en nævneværdig forskel, idet andelen var 69,5 pct. i landkommuner og 59,2 pct. i hovedstadskommuner., Andelen af timer med formel eller vurderet kompetencer fordelt på kommunegrupper. 2021,  , Hovedstaden, Storby, Provins, Opland, Land,  , pct., Alle fag, 84,2, 83,8, 84,6, 83,5, 82,8, Dansk, 95,4, 96,8, 95,6, 96,1, 95,6, Fransk, 95,4, 92,5, 83,3, 92,7, 97,4, Fysik/kemi, 94,6, 96,6, 93,8, 96,0, 95,1, Matematik, 92,2, 94,5, 92,5, 93,0, 92,8, Tysk, 92,1, 89,3, 88,2, 90,1, 89,4, Engelsk, 85,6, 87,9, 85,5, 85,0, 87,4, Biologi, 82,3, 85,5, 86,6, 84,2, 85,3, Samfundsfag, 81,8, 77,6, 81,4, 79,9, 80,8, Musik, 79,3, 87,7, 83,9, 82,2, 88,3, Håndværk og design, 79,0, 78,1, 77,9, 78,3, 77,3, Idræt, 77,6, 82,3, 81,2, 78,9, 79,9, Geografi, 76,4, 76,7, 76,0, 73,1, 73,2, Historie, 72,3, 74,8, 72,6, 72,6, 74,1, Madkundskab, 71,2, 74,6, 73,3, 71,3, 72,0, Billedkunst, 61,3, 68,2, 65,2, 65,8, 69,4, Natur/teknologi, 59,2, 67,2, 67,0, 63,2, 69,5, Kristendomskundskab, 53,7, 56,0, 59,1, 52,4, 55,2, Anm.: Læs mere om kommunegrupper på , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, . , Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Uddannelsesstatus efter 9. klasse, Blandt elever, der afsluttede 9. klasse i juni 2020, var der forskelle iht. uddannelsesstatus pr. 1. oktober efter andelen af formel eller vurderet kompetence, som eleverne modtog i udskolingen. Blandt elever, som blev undervist af en lærer med formel/vurderet kompetence i mindre end 75 pct. af timerne i udskolingen, var 6,3 pct. ikke i gang med en uddannelse tre måneder efter afslutningen af 9. klasse, hvilket er en betydeligt større andel end de øvrige elever. Derudover var disse elever også mere tilbøjelige til at påbegynde en forberedende uddannelse og mindre tilbøjelige til at påbegynde en gymnasial uddannelse direkte efter 9. klasse., Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register., Elever i grundskolen 2021, 7. oktober 2022 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49390

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation