Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1431 - 1440 af 2221

    Invasion af Ukraine

    Udviklingen i Ukraine og de afledte effekter på den globale økonomi er en vigtig del af en aktuel økonomisk prognose i 2022. Der er derfor samlet et beregningsmodul, som kan bruges til en ADAM-beregning på de økonomiske konsekvenser af krisen. Modulet er opstillet for at hjælpe brugerne med at finde de relevante eksogene ADAM-variabler og med at ændre dem., Modulets udvalg af variabler og de foreslåede ændringer beskriver karakteren af de afledte effekter på den danske økonomi. Der er tale om de marginale effekter af krigen, så modulet producerer kun en prognose, hvis det anvendes oven på et forløb, som beskriver en prognose eksklusiv Ukrainekrig. Modulet er især et forsøg på at identificere de kanaler, som påvirker dansk økonomi, og det er også ambitionen, at modulet kan bidrage til at vurdere den størrelsesorden, hvormed økonomien påvirkes., Modulet angiver fem kanaler for Ukrainekrigens effekt på dansk økonomi:, Energi- og råvarepriser, Global samhandel, arbejdsdeling, specialisering og produktivitet, Lånevilkår, renter og aktiekurser, Demografi, flygtninge og indvandrere, Forsvarsbudget og tilhørende finansiering, Vi ved endnu kun lidt om følgerne af krigen. Og ethvert skøn er forbundet med betydelig usikkerhed. Det er derfor valgt at udarbejde tre scenarier for effekten på dansk økonomi:, Scenarie 1. Et symmetrisk skarpt V, hvor effekterne mest udspiller sig i 2022, Scenarie 2. Et skævt V (opstregen er mindre stejl og længere end nedstregen) med kraftigere effekter, der løber over 2-3 år, Scenarie 3. Et skævt V med langvarige effekter, Stigningen i energipriserne har kraftige negative effekter på dansk økonomi. De tre scenarier forudsætter næsten samme stigning i energipriserne i 2022. I scenarie 1 er prisstigningen kortvarig. I scenarie 2 tager det længere tid, før energiprisen vender tilbage til udgangspunktet. I scenarie 3 vender energiprisen kun delvist tilbage til baseline inden for den anførte 13 årige tidshorisont., Det russiske marked aftager kun omkring 1 pct. af den samlede danske eksport. Selvom økonomien i Rusland og Ukraine påvirkes kraftigt, vil den direkte effekt på dansk eksport være lille. Den indirekte effekt gennem de øvrige eksportmarkeder er formentlig større. Stigningen i råvarepriserne – herunder især energiprisen – betyder højere omkostninger og kontraktive effekter i alle berørte lande. Nogle EU-lande, især Tyskland, har en stor energiimport fra Rusland. De tre scenarier beskriver effekten på markedet for dansk eksport som følge af de forudsatte energiprisstigninger. I scenarie 1 er den negative effekt på eksportmarkedet kortvarig, i scenarie 2 varer effekten længere og i scenarie 3 er der en langvarig negativ eksportmarkedseffekt. Scenarierne for renter, aktiekurser og indvandring har en tilsvarende tidsprofil., I alle tre scenarier kan man medtage effekten af det nationale forlig om forsvaret., De tre scenarier danner tilsammen en bred vifte af mulige udfald – især når det handler om den tidsmæssige profil. Men usikkerheden på de numeriske størrelser er som sagt stor, og de konkrete regneeksempler kan både under- og overvurdere effekten på dansk økonomi., Eksempler på output: , Scenarie 1, , , Scenarie 2,  og , Scenarie 3, Der er flere oplysninger om beregningsmodulet i et foreløbigt notat, som kan downloades her: , Ukraine-modul

    https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/invasion-af-ukraine

    Øvrige notater

    Nedenstående notater er behandlet internt i modelgruppen, men er ikke gennemgået på modelgruppemøderne. De skal derfor ikke ses som egentlige modelgruppepapirer og udtrykker udelukkende forfatterens/forfatternes egne holdninger. , Skattetryksberegninger med ADAMs databank, 05-07-2017 , I notatet ’Udviklingen i det høje danske skattetryk siden 1994’ ses der på udviklingen i danskernes skattetryk målt ved samlede skatter over BNI. Danskernes skattetryk er et bedre mål for skattetryk end samlede skatter over BNP. Notatet viser, at danskernes skattetryk har været faldende svarende til 3 procentpoint. Ses der udelukkende på den private sektor, har den haft stort set uændret skattetryk siden 1994. Forklaringen på dette er blandt andet, at den offentlige sektor i perioden har afviklet udlandsgælden og dermed sparet store renteudgifter. Derfor har den offentlige sektor en større indkomststigning end den private sektor. Beregningerne er lavet på ADAMs databank. , Læs mere i notatet om , udviklingen i det danske skattetryk siden 1994, ., Nationalregnskabet 2016, nedrevision af arbejdstimer giver forøget timeproduktivitet, Antallet af præsterede timer er reduceret med nationalregnskabsrevisionen fra november 2016. Timeproduktiviteten er øget for den samlede økonomi og for både den private og den offentlige sektor. For den samlede økonomi bidrager forøgelsen i produktionen mest til den forøgede produktion, men timetalsrevisionen spiller også en væsentlig rolle., Det er dog forskelligt fra privat til offentlig sektor hvad der bidrager mest til oprevisionen i timeproduktiviteten. I den private sektor er bidraget ligeligt fordelt mellem opjusteringen af produktionen og nedrevisionen af timetallene. For den offentlige sektor er den forøgede produktivitet primært drevet af opjusteringen af produktionen. Læs mere i noten om , revision af nationalregnskabet 2016, revision af timetal, ., Nationalregnskabet 2016, offentlig produktivitet, Med revisionen af nationalregnskabet offentliggjort november 2016, er produktiviteten i den offentlige sektor forøget. Det er dog ikke ligegyldigt hvordan man opgør produktiviteten, jf. nedenstående figur, som viser produktivitetsudviklingen opgjort på to forskellige måder., Den implicitte produktivitet er BVT opgjort med outputmetoden deflateret med BVT opgjort med inputmetoden. Dette mål for produktiviteten viser en stagnerende udvikling i perioden 2011-2015. Timeproduktiviteten udtrykker BVT i faste priser deflateret med det samlede antal timer, som de offentligt ansatte præsterer, og viser en stigende produktivitet. Læs mere i noten om , revision af nationalregnskabet 2016, offentlig produktivitet, ., Revision af nationalregnskabet, november 2016, Samlet set har revisionen betydet, at eksporten er revideret op i forhold til det foregående nationalregnskab, jf. nedenstående figur., Eksporten er opjusteret med knap 60 mia. kr. i 2010-priser, kædede værdier. Nettoeksporten i det reviderede nationalregnskab udgør 7,5 pct. af BNP mod 6,5 pct. af BNP i det foregående nationalregnskab. Læs mere i papiret , Hovedrevision af nationalregnskabet 2016, betalingsbalancen,  (pdf).

    https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Dokumentation/oevrige-notater

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation