Søgeresultat

Lidt flere elever i 0. klasser i 2022/2023

Klassekvotienterne i folkeskolen faldt i skoleåret 2022/2023, mens de steg på landets frie grundskoler. Men i både folkeskolens og i de frie grundskolers 0. klasser kom der lidt flere børn i klasseværelserne., 26. maj 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Da det ringede ind til første skoledag i landets grundskoler til skoleåret 2022/2023, skulle der sættes flere stole ind i landets 0. klasser – både i folkeskolen og i de frie grundskoler., Her var der vækst i antallet af elever pr. klasse i folkeskolerne fra 20,4 til 20,8 børn. Klassekvotienten i folkeskolens 0. klasser har ellers været faldende siden 2016/2017, hvor antallet lå på 21,6 børn pr. 0. klasse. Nu ser vi for første gang i seks år flere børn i klasserne. Blandt landets frie grundskoler var der også en stigning i antallet af elever pr. klasse for 0. klassetrinnet fra 17,5 børn i klassen i 2021/2022 til 17,9 i indeværende skoleår. Antallet af elever pr. klasse i de frie grundskoler har konsekvent ligget på et lavere niveau end folkeskolerne. , Antal elever pr. 0. klasse, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvotien, Geografisk set er stigningen i antal elever pr. 0. klasser størst i Region Syddanmark og Region Midtjylland.  , I de frie grundskoler er væksten i 0. klasseelever pr. klasse fra forrige skoleår til dette skoleår størst i Region Midtjylland, hvor klassekvotienten voksede fra 17,2 til 18., ”Forklaringen på det stigende antal børn i 0. klasserne i skoleåret 2022/2023 er dels en stigning i antal nyfødte i 2016 ift. årene før, men der har bl.a. også været et højere indvandringstal af fx 0-årige i 2015 og 2016,” siger Ingibjörg Sól Ingólfsdóttir, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Antal nyfødte pr. år, 2013-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD, Samlet set forsætter klassekvotienten med at falde i hele landet i folkeskolen, Blandt folkeskolerne i hele landet er der på alle klassetrin gennemsnitligt 20,9 børn i indeværende år. Det er et mindre fald ift. året før, hvor klassekvotienten for alle klassetrin var 21,0. De frie grundskoler oplevede derimod en mindre stigning fra 18,7 børn i klassen i 2021/2022 til 18,8 børn det efterfølgende skoleår.  , For alle landets folkeskoleklasser fra 0. klasse til 10. klasse er den samlede klassekvotient faldet fra 21,6 børn i klasserne i 2016 og 2017 til 20,9 i 2022/2023. Det er på niveau med 2011/2012. Dykker vi ned i de enkelte klassetrin, så har antallet af børn generelt været faldende på næsten alle klassetrin siden skoleåret 2018/2019., De største stigninger samlet set på alle klassetrin fra 2021/2022 til 2022/2023 ses i Langeland Kommune med 1,1 flere børn i klassen. Herefter følger Holstebro og Halsnæs kommuner med 0,5 flere børn i klassen. De største fald i antallet ses i Samsø Kommune med 2,3 færre børn pr. klasse efterfulgt af Læsø Kommune med 1,7 og Bornholm, Faaborg-Midtfyn og Lolland kommuner med 0,9 færre børn pr. klasse.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-05-26-lidt-flere-elever-i-0-klasse

Bag tallene

50 år siden afstemning om EF-medlemskab

I dag er det 50 år siden, at folkeafstemningen om Danmarks tiltrædelse af EF blev afholdt. Afstemningen endte med, der var 63,3 pct. af danskerne, som satte kryds ved et ja, og den 1. januar 1973 tiltrådte Danmark i De europæiske Fællesskaber. Siden afstemningen i 1972 har der været afholdt otte folkeafstemninger vedrørende EF/EU med meget svingende stemmeprocenter., 2. oktober 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 2. oktober for 50 år siden åbnede valgstederne til den første folkeafstemning om medlemskab af De Europæiske Fællesskaber i Danmark og Grønland. Bunken af ja-stemmer udgjorde 1.958.115, og nej-bunken udgjorde 1.135.691 af de i alt 3.093.806 gyldige stemmer. Det var hhv. 63,3 pct. ja og 36,7 pct. nej af de gyldige stemmer. I alt var der 3.453.763 vælgere i Danmark inkl. Grønland. Grønland fik hjemmestyre i 1979 og valgte at udtræde af EF i 1985. Færøerne har aldrig været medlem af EF/EU. , ”Historisk set har der ikke været så langt mellem antallet af ja- og nej-stemmer til folkeafstemninger om EU-spørgsmål, men to gange har andelen af ja-stemmer været noget højere end normalen. Første gang var ved indmeldelsen i 1972 (63,3 pct.), og anden gang ved afskaffelsen af forsvarsforbeholdet i år (66,9 pct.),” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik.  , Svingende stemmeprocent gennem årene, Stemmeprocenten, som er de stemmer, som lander i stemmeboksen ud af det samlede antal vælgere, har været meget svingende siden 1972 ved folkeafstemninger vedrørende EF/EU. Da Danmark stemte sig ind i EF var 90,1 pct. af de stemmeberettigede inklusiv i Grønland en tur forbi stemmeboksen eller afgav en brevstemme før valgdagen. , Dernæst følger folkeafstemningen i 2000 om den fælles valuta Euroen med en stemmeprocent på 87,6 og afstemningen om Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-afgørelsen og Maastricht-traktaten i 1993 med 86,5 pct. I den anden ende af skalaen finder vi den laveste stemmeprocent ved folkeafstemningen om en fælles patentdomstol i 2014 med 55,9 pct. , ”Der har været store udsving i stemmeprocenten ved folkeafstemningerne de sidste 50 år. Valgdeltagelsen ved folkeafstemningerne har ligget mellem 55,9 og 90,1, mens den til sammenligning har ligget mellem 82,8 og 88,7 ved folketingsvalg siden 1973,” siger Annemette Lindhardt Olsen. ,  Kilde: , www.dst.dk/da/informationsservice/oss/valg, Flest stemmer ja i større byer og Nordsjælland, Ved den sidste EU-folkeafstemning i juni 2022 om at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet var ja- og nej-procenten også meget svingende i de forskellige kommuner. Andelen af ja-stemmer var højest nord for København. Rudersdal Kommune havde med 81,0 pct. den højeste andel, der stemte ja. Dernæst følger Gentofte og Hørsholm Kommune med hhv. 80,2 og 79,6 pct. I den anden ende ligger Læsø med den laveste andel ja-stemmer, nemlig 50,5 pct. Derefter kommer vestegnskommunerne Brøndby og Ishøj med 56,8 og 57,5 pct. og Frederikshavn Kommune med 58,6 pct. , Ja-stemmer i pct. ved den seneste afstemning om afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet 2022. ,  Kilde: , www.statistikbanken.dk/FAKOM, Der har været afholdt ni folkeafstemninger vedrørende EF/EU:, 1972: Om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber – 90,1, 1986: Om Danmarks tiltrædelse af EF-pakken – 75,4, 1992: Om Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union – 83,1, 1993: Om Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-afgørelsen og Maastricht-traktaten – 86,5, 1998: Om Danmarks tiltrædelse af Amsterdamtraktaten – 76,2, 2000: Om Danmarks deltagelse i den fælles valuta – 87,6, 2014: Om en fælles patentdomstol – 55,9, 2015: Om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning – 72,0, 2022: Om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet - 65,8, Hvis du har spørgsmål til artiklen, så kan du kontakte specialkonsulent Annemette Lindhardt Olsen på alo@dst.dk og telefon 3917 3013.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-10-02-50-aar

Bag tallene

Fire ud af ti holdt ferie i uge 29 i 2023

Juli er den måned, hvor flest danskere holder ferie i løbet af året. Det er også den måned, flest passagerer stiger ombord på et fly., 12. juli 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Så blev det sommer og dermed også sommerferie for mange danskere. Skolerne er nemlig lukkede, og der er skruet ned for personalet i daginstitutionerne. Når der skal planlægges ferie på arbejdspladsen, er juli også den måned, hvor flest kontorstole står tomme, og byggepladser rundt omkring i landet ligger øde hen., I 2023 holdt 41 pct. af de beskæftigede ferie i uge 29, som ligger midt i juli. Uge 29 var tæt efterfulgt af uge 30, hvor 40 pct. kunne lade arbejdstøjet ligge i skuffen. Sommermånederne blev dog lige netop overgået af juleugen – uge 52 – hvor 42 pct. af de beskæftigede holdt ferie i 2023., ”Juli er typisk det tidspunkt på året, hvor flest holder sommerferie. Især uge 29 og 30 skiller sig ud, hvor omkring fire ud af ti beskæftigede holder fri – det er nogenlunde samme niveau som juleugen. Disse uger i juli ligger i den periode, der traditionelt bliver kaldt industriferien, hvor skolerne er lukkede, og hvor en del arbejdspladser også opfordrer deres ansatte til at holde fri,” siger Daniel F. Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Ifølge ferieloven har man som lønmodtager ret til at afholde tre ugers sammenhængende ferie i hovedferien, hvilket er tidspunktet fra 1. maj til 30. september.  , Andel af beskæftigede, der holdt ferie, fordelt på uger, 2023, Kilde: Særkørsel pba. Arbejdskraftundersøgelsen, Flest sætter sig ombord på et fly i juli, Samtidig med, at der er mange danskere, der holder ferie i juli, er det også den måned, hvor flest vælger at tage en tur til udlandet. Sidste år afgik flyet i juli for næsten 1,7 mio. af lufthavnenes knap 15 mio. internationalt afrejsende passagerer i 2023. Sommermånederne (juni, juli og august) udgjorde til sammen næsten en tredjedel af de internationalt afrejsende passagerer. , ”Antallet af passagerer topper i sommermånederne, og især juli er den store rejsemåned. Vintermånederne er de mindst populære, når det kommer til internationale flyvninger. Det er præcis det samme rejsemønster, vi ser hvert år, hvis vi ser bort fra årene med COVID-19,” siger Majbrit Holst, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Lufthavnenes aktivitet er endnu ikke helt tilbage på niveauet fra før COVID-19, men der er sket en markant stigning i antallet af passagerer i 2023 i forhold til året før og en endnu større stigning i forhold til 2021. Både i 2021 og 2022 var befolkningens rejsevaner hele året påvirket af nedlukninger på grund af COVID-19. Landene lukkede ned i 2020 efter skisæsonen, så januar og februar dette år var ikke påvirket af pandemien., Der skelnes ikke mellem ferie- og forretningsrejsende i tallene for afrejsende passagerer., Afrejsende passagerer fra danske lufthavne til internationale destinationer, januar 2013 til marts 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv92, Når vi i 2023 rejste på ferie til udlandet med mindst fire overnatninger, var vores favoritdestinationer Spanien, Italien, Grækenland, Tyskland og Frankrig. For fire ud af fem rejsende stod den på badeferie, og to ud af tre tog flyet til deres ferie. Det viser den seneste opgørelse over , danskernes ferie- og forretningsrejser for år 2023, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-07-12-fire-ud-af-ti-holdt-ferie-i-uge-29-i-2023

Bag tallene

De fleste børn har søskende at fejre jul med

I over 660.000 familier i Danmark bor der børn på adressen, og de fleste børn har søskende, de skal dele gavepladsen under juletræet med., 22. december 2021 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Juleaften nærmer sig med hastige skridt, og det betyder, at de sidste gaver skal pakkes ind og lægges klar under juletræet., I Danmark er der 662.315 familier med hjemmeboende børn under 18 år, som formodentlig er spændte på de gaver, de skal åbne juleaften. Og skal børnene give hinanden gaver, må man formode, at de har haft travlt med at lave, købe, og indpakke gaver til deres søskende i december, for i gennemsnit bor der 1,7 børn under 18 år i familierne., ”Godt 900.000 børn bor sammen med søskende. Der er tale om det samlede antal børn i de familier, som børnene bor i, og inkluderer derfor både børn med hel- og halvsøskende samt papsøskende, hvor børnene hverken har samme mor eller far,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistisk., Antal børn efter kombinationen af søskende på samme adresse , Kilde: , BRN15, De fleste børn, 68 pct., har alene helsøskende, og 6 pct. har alene halvsøskende. Resten fordeler sig på blandede søskendesammensætninger, hvor hjemmeboende papsøskende under 18 år også tæller med., ”Fx bor 769 børn, svarende til 0,1 pct., sammen med både hel- halv- og papsøskende. Men de mindre børneflokke er det mest almindelige. 520.000 børn har en enkelt helsøster eller -bror i huset, hvilket gør det til den mest hyppige børnesammensætning,” siger Lisbeth Harbo., Tæller man børn med en halv- eller papsøskende med, stiger antallet af børn med én søskende med omtrent 51.500 børn., I lige under hver fjerde børnefamilie skal barnet til gengæld ikke tænke på julegaver til søskende, de bor sammen med. 247.422 er enebørn, og bor derfor hverken med hel-, halv- eller papsøskende., ”Der er flest enebørn i 0-4 års alderen – ca. 100.000 – samt igen fra 12 år og opefter. De helt små børn har måske en lillesøster eller lillebror på vej i fremtiden, og de større børn kan have søskende, der er flyttet hjemmefra. Ser man på de 5-11-årige ligger niveauet for enebørn på 8-9.000 for hvert alderstrin,” siger Lisbeth Harbo., Modsat enebørnene har nogle børn haft mere travlt med at tjekke ønskelister fra søskende, som de bor sammen med. 1.200 børn har seks søskende, mens 729 børn bor med syv eller flere søskende., Antal af børns søskende på samme adresse , Kilde: , BRN15, Lidt færre børn end for ti år siden, Går man ti år tilbage, var der 680.187 børnefamilier med 0-17-årige børn i Danmark, hvor der i dag er 662.315. Det er et fald på 2,6 pct. i perioden., ”Der er sket lidt ændringer i løbet af de sidste 10 år. Fx er antallet af børn med en enkelt søster eller bror faldet med 16.000 siden 2011, et fald på 2,8 pct. Men det er blandt børn med flere søskende, at der ses de største fald. Antallet af børn med tre søskende er fx faldet knap 18 pct.,” forklarer Lisbeth Harbo., Samlet set er antallet af børn med søskende faldet fra 960.723 i 2011 til 905.573 i 2021. Set som en andel af alle børn er andelen af børn med søskende dog stort set uændret, nemlig omkring 79 pct. , Antal børn med minimum én søskende , Kilde: , BRN15, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 39 17 32 94 eller , lhb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-12-22-boerns-soeskende-til-jul

Bag tallene

Fædre holder længere barselsorlov

Fædre holdt længere barselsorlov i 2023 end i 2021. Den gennemsnitlige barselsorlov for fædre steg fra cirka 5½ uge i 2021 til 10 uger i 2023. Forskellen mellem brancher er også mindsket., 11. april 2025 kl. 8:00 ,  , Det gennemsnitlige antal orlovsdage for fædre er steget fra cirka 5½ uge i 2021 til 10 uger i 2023. Udviklingen dækker blandt andet over, at der er sket et stort fald i andelen af fædre, der holder ingen eller højst to ugers barselsorlov. Andelen af fædre med højst to ugers barselsorlov faldt således fra 49 pct. i 2021 til 17 pct. i 2023. Det viser en ny analyse om fra Danmarks Statistik., Tendenserne skal ses i lyset af de nye regler om øremærket barsel, der trådte i kraft den 2. august 2022. Med de nye regler er 11 uger øremærket faren. , Analysen viser også, at andelen af fædre, der holder højst to ugers barselsorlov, er faldet fra 2021 til 2023 i alle brancher. Men faldet har været størst i de brancher, hvor mange fædre tog ingen eller kun holdt relativ kort barselsorlov i 2021. Det gælder fx inden for Landbrug, skovbrug og fiskeri og Hoteller og restauranter, hvor andelen med ingen eller kort barselsorlov er faldet fra henholdsvis 85 og 69 pct. til 26 og 24 pct. Samtidig var der et fald fra 26 pct. i 2021 til 6 pct. i 2021 af de ansatte fædre inden for Offentlig administration, forsvar og politi. Det betyder, at forskellene mellem brancher er blevet væsentligt mindre, efter øremærkningen er trådt i kraft., ”I 2023 er der langt færre fædre, der fravælger barselsorloven, og selvom der stadig er forskelle mellem brancherne efter lovændringen, er de allerede nu blevet mindre. Vi finder også forskelle på fædres barselsorlov, når vi ser nærmere på deres arbejdspladser. Andelen af fædre, der ikke holder mere end to ugers barsel, er højere på arbejdspladser med få kvinder og på arbejdspladser med få ansatte,” siger Aske Skov Andersen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Fars barselsorlov følger i mindre grad mors lønniveau end tidligere, Opdeler man alle mødre i ti lige store grupper efter deres lønniveau – såkaldte deciler – var der i 2021 en tendens til, at morens løn var korreleret med varigheden af farens barsel. 62 pct. af fædrene holdt højst to ugers orlov, når morens lønniveau var i det laveste løndecil, mens det kun gjorde sig gældende for 31 pct., når moderen lå i det højeste løndecil., I 2023, efter de nye regler om øremærket barsel til faren trådte i kraft, var tendensen mindre tydelig. 21 pct. af fædrene holdt højst to ugers orlov, når morens lønniveau var relativt lavt og 15 pct., når det var højt., ”I 2021 var der en tydeligere tendens til, at længden af fædres orlov er korreleret med morens lønniveau – jo lavere morens løn var, des kortere orlov holdt faren. I 2023 var den talmæssige sammenhæng mindre tydelig. Det kan være en indikation på, at morens lønniveau ikke spiller en lige så afgørende rolle for fædres orlov som tidligere, hvilket naturligvis skal ses i sammenhæng med, at 11 ugers orlov nu er øremærket til faren,” siger Aske Skov Andersen., Læs mere om de fædre, der helt eller delvist fravælger deres øremærkede barsel i analysen, ’, Færre fædre holder højst to ugers barselsorlov, ’.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-04-11-faedre-holder-laengere-barselsorlov

Pressemeddelelse

DNSEMM: Bankers sikrede indlån og udlån i DKK opdelt på modpartssektor, løbetid eller sikkerhedsstillelse

transaktionstype og dimension
2023M04-2026M01 (Mio. kr.)

https://www.statistikbanken.dk/DNSEMM

Statistikbanktabel

NYT: Lidt flere fædre holder barselsorlov

Dagpenge ved fødsel 2024

11. april 2025, Der var desværre fejl i en række tal. Der er tilføjet flere barselsdagpengesager til datagrundlaget. Rettelsen bevirker hovedsageligt, at flere fædre modtager barselsdagpenge, og at fædre i gennemsnit har længere orlov. Rettelserne er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Andelen af fædre med ret til at holde barselsorlov på dagpenge, og som benytter sig af denne rettighed, er steget med et procentpoint til , 91, pct. fra forældreårgang 2022 til forældreårgang 2023. Det viser opgørelsen for samboende forældre, der fik barn i perioden 2. august til 31. december år 2022 sammenlignet med samme periode i 2023. Andelen af fædre, der afholdte barselsorlov, lå i årene inden barselsreformen fra 2. august 2022 ret konstant på , 83, pct., Kilde:, www.statistikbanken.dk/barlov1, Fædres barselsorlov er steget med tre dage, Samboende dagpengeberettigede fædre, der fik barn i de sidste fem måneder af 2023, holdt i gennemsnit , 72, dages barselsorlov. Det er en stigning på tre dage sammenlignet med forældreårgang 2022, og en stigning på , 32, dage i forhold til forældreårgang 2021, som er den seneste sammenlignelige gruppe før barselsreformen i 2022. , Mødres barselsorlov er faldet med fire dage, Samboende dagpengeberettigede mødre, der fik barn i de sidste fem måneder af 2023, holdt i gennemsnit 241 dages barselsorlov. Det er et fald på fire dage sammenlignet med forældreårgang 2022, og et fald på 37 dage i forhold til forældreårgang 2021. I de sidste år inden lovændringen faldt mødres barselsorlov til sammenligning ca. en dag per år., Spædbørns forældretid er , uændret, Børn, der blev født i de sidste fem måneder af 2023, fik i deres første leveår i gennemsnit , 290, dage sammen med mindst en af forældrene. Det er , det samme, som børn født i de samme måneder i 2022, og , 12, dage mindre end børn født i de samme måneder i 2021. Faldet fra 2021 til 2022 skyldes, at fædre ikke tager lige så mange flere dage med barsel, som mødre tager færre., Det er mødrene, der passer børnene, når de er helt små, Det ses for samboende forældre, der begge holdt barselsorlov, at de fleste mødre, der fik barn i de sidste fem måneder af 2023, holdt deres egen øremærkede orlov, deres ikke-øremærkede orlov samt farens ikke øremærkede orlov i barnets første 36 uger., De kvinder, der først afslutter deres barsel, gør det fra omkring uge 26, hvorefter gradvist færre er på barsel indtil uge 37, hvor moren har opbrugt det meste af den orlov, hun har mulighed for at holde på dagpenge. Først da, efter omkring 37 uger efter barnets fødsel, begynder fædrene i større antal at holde deres øremærkede orlov. Dette mønster er det samme som for forældre til børn født i de tilsvarende måneder i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/barlov2, Før barselsreformen var overgangen fra mor til far mere gradvis, For 2021-årgangens vedkommende begyndte de første mødre også at afslutte deres barsel i uge 26, i takt med, at fædrene i større antal begyndte at holde orlov. Men i modsætning til situationen efter barselsreformen var forholdsvis mange mødre stadig på barsel i ugerne 38-46 efter fødslen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/barlov2, Samboende dagpengeberettigede forældres barselsorlov i barnets første leveår,  , Børn født august til december,  , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023,  ,  ,  ,  ,  ,  , Antal forældrepar, 18, 065, 18, 019, 19, 632, 18, 223, 18, 137,  , dage, Barnet, dage med mindst én af forældrene, 300,4, 301,8, 302,1, 289,9, 289,9, Mor - Barselsorlov efter fødsel, 279,8, 279,3, 277,8, 244,2, 240,5, Far - Barselsorlov efter fødsel, 36, 37,7, 39,7, 68,5, 71,9, Kilde:, www.statistikbanken.dk/barlov1, Uddybende analyse af fædres barselsorlov efter reformen, Danmarks Statistik har parallelt med denne offentliggørelse analyseret, hvilke fædre der er berettiget til barselsorlov, men helt eller delvist fravælger barselsorlov. Analysen sammenligner fædre fra forældreårgangen 2021 med fædre fra forældreårgang 2023. Se analysen: , Færre fædre holder højst to ugers barselsorlov, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I nærværende offentliggørelse er gruppen af forældre begrænset til dem, der fik barn i fem-månedersperioden fra august til december for alle forældreårgange. Derved fås en længere tidsserie, hvor det er muligt at belyse effekten af barselsreformen, der trådte i kraft 2. august 2022. , Læs mere om reglerne før og efter barselsreformen på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside: , Orlovsregler - for børn født fra 2. august 2022, Dagpenge ved fødsel 2024, 11. april 2025 - Nr. 105, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. april 2026, Alle udgivelser i serien: Dagpenge ved fødsel, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Udbetaling af dagpenge i forbindelse med fødsel administreres af Udbetaling Danmark og ATP, hvorfra statistikkens datagrundlag kommer. Dagpenge udbetales enten til arbejdsgiveren som kompensation for udbetalt løn til en ansat på barsel eller udbetales direkte til borgeren, når der ikke er udbetaling af løn. Forældre til børn født i de enkelte år indgår i statistikken, såfremt barnet har ophold i Danmark senest 14 uger efter barnets fødsel. Forældre, der ikke har været på barselsorlov med udbetaling af dagpenge, indgår i statistikken med nul orlovsdage, såfremt de ville være berettigede til at modtage dagpenge i forbindelse med barnets fødsel. Hovedreglen for at være berettiget er, at indtægtsgrundlaget umiddelbart inden barnets fødsel giver ret til dagpenge på mindst 80 pct. af det højest mulige dagpengebeløb på fødselstidspunktet. Ordene forældre, mor og far skal i statistikken opfattes som begreber. Et forældrepar kan bestå af en kvinde og en mand, to kvinder, to mænd, en enlig kvinde eller en enlig mand. Består et forældrepar af mere end en person, kan de være samboende eller ikke samboende. Efter lovændringen den 2.august 2022 kan et forældrepar i forhold til barsel bestå af mere end to personer. I statistikken vil den kvinde, der har født barnet, få tildelt mor-rollen og alle andre få tildelt far-rollen. Hvis flere deles om far-rollen, summeres dagene, idet dog kun far-rollen med det største antal dage da repræsenterer far-rollen, hvad uddannelse og branche angår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Barselsdagpenge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50978

Nyt

NYT: Flere modtagere af kontanthjælp på mindstesats

Kontanthjælpsydelser (kvt.) 3. kvt. 2025

10. december 2025, Fra september 2024 til september 2025 faldt det samlede antal kontanthjælpsydelsesmodtagere med 2.400. Antallet af kontanthjælpsmodtagere på mindstesats er steget med 4.400 over det seneste år, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere på højeste sats på et år er faldet med 5.500. Statistikkens opgørelse efter satstyper følger i forlængelse af kontanthjælpsreformen pr. 1. juli 2025, jf. afsnittet , Særlige forhold, nedenfor., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ky22, Færre kontanthjælpsmodtagere på højeste sats og flere på laveste sats, Siden september 2019 (sidste år inden COVID-19) er antallet af kontanthjælpsmodtagere på højeste sats faldet hvert år og i alt med 29.600, svarende til et fald på 43 pct. Modsat er antallet af kontanthjælpsmodtagere på mindstesats steget med 4.700, svarende til en stigning på 37 pct. siden september 2019. Der er særligt to år med mange kontanthjælpsmodtagere på mindstesats, nemlig 2022 hvor Ruslands invasion i Ukraine medførte mange ukrainske flygtninge på SHO-ydelse og 2025, hvor den nye kontanthjælpsreform medførte flere modtagere af mindstesatsen.  , Flere jobparate og flere yngre ydelsesmodtagere, Fra juni til september steg antallet af , jobparate, ydelsesmodtagere sæsonkorrigeret med 100, svarende til en stigning på 0,9 pct. De jobparate er personer, der vurderes at kunne påtage sig et arbejde med det samme, og disse personer regnes derfor også med i opgørelsen af ledigheden, se , Ledigheden steg med 200 i oktober, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:335). Antallet af 16-24-årige og antallet af 25-39-årige , ydelsesmodtagere steg i tredje kvartal begge med 200 sæsonkorrigeret, svarende til stigninger på hhv. 0,9 og 0,8 pct., Antal personer på kontanthjælpsydelser efter ydelsestype, visitation, køn og alder, sæsonkorrigeret,  , 2025, Ændring,  , Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sep., Juni 2025, - Sep. 2025,  , 1.000 personer, pct., Kontanthjælpsydelser i alt, 86,7, 86,5, 86,3, 86,7, 86,4, 86,2, -0,2, Visitationskategori,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Jobparat, 1, 15,5, 15,4, 15,4, 15,4, 15,5, 15,6, 0,9, Aktivitetsparat, 2, 71,2, 71,1, 70,9, 71,3, 70,9, 70,6, -0,4, Køn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 44,2, 44,0, 44,0, 44,3, 44,1, 44,0, 0,1, Kvinder, 42,5, 42,4, 42,3, 42,3, 42,3, 42,2, -0,4, Alder,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 16-24 år, 21,1, 21,1, 21,1, 21,3, 21,3, 21,3, 0,9, 25-39 år, 33,2, 33,1, 33,0, 33,4, 33,3, 33,3, 0,8, 40-66 år, 32,4, 32,3, 32,1, 32,0, 31,8, 31,5, -1,8, 1, Inkl. åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Jobparate og åbenlyst uddannelsesparate er samtidig de personer, der, alt andet lige, indgår som bruttoledige kontanthjælpsmodtagere i den registerbaserede ledighedsstatistik., 2, Inkl. uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og personer med uoplyst visitationskategori. I uoplyst indgår bl.a. modtagere af revalideringsydelse, da de ikke tildeles visitationskategorier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, Stort fald i antallet af kontanthjælpsydelsesmodtagere over de seneste 10 år, Det samlede antal kontanthjælpsydelsesmodtagere er mere end halveret i forhold til udgangen af 2015. Den faldende tendens siden 2015 blev kortvarigt afbrudt i andet kvartal 2020, som følge af udbruddet af COVID-19 og igen i andet kvartal 2022, som følge af tilgangen af ukrainske flygtninge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, Særlige forhold i forbindelse med denne offentliggørelse, Med denne offentliggørelse har Danmarks Statistik, som følge af kontanthjælpsreformen, foretaget en større omlægning af statistikken. Pr. 1. juli 2025 eksisterer kategorien , uddannelseshjælp, ikke længere. Disse personer er overgået til at modtage kontanthjælp på grundsats. Tilsvarende eksisterer kategorien , SHO-ydelse, heller ikke efter den 1. juli 2025. Disse personer modtager i stedet kontanthjælp på mindstesats. , Danmarks Statistik har tilbageført kontanthjælpsstatistikken over modtagere af de forskellige satstyper til januar 2016 ved at ligestille de tidligere modtagere af uddannelseshjælp med modtagere af kontanthjælp på grundsats samt tilsvarende at ligestille de tidligere modtagere af SHO-ydelse med modtagere af kontanthjælp på mindstesats. Endelig er de tidligere modtagere af kontanthjælp blevet ligestillet med modtagere af kontanthjælp på højeste sats. I samme omgang har Danmarks Statistik sammenlagt en række mindre anvendte ydelser under 'Øvrige' kategorien. , I statistikbanken er der oprettet seks nye kvartalsvise tabeller med tidsserier fra og med januar 2016, mens de afsluttede tabeller findes under arkiverede tabeller. Samtidig er den sæsonkorrigerede tabel (KYS01) videreført med en tidsserie helt tilbage til januar 2007. , Kontanthjælpsydelser (kvt.) 3. kvt. 2025, 10. december 2025 - Nr. 351, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Kontanthjælpsydelser (kvt.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter personer, som modtager kontanthjælpsydelser, dvs. kontanthjælp og beslægtede ydelser. Denne udgivelse er baseret på sæsonkorrigerede tal. Tilbud til udlændinge sæsonkorrige¬res dog ikke pga. fraværet af sæsonmønster i serien, og derfor anvendes i stedet faktiske tal. Modtagere af kon-tant¬hjælpsydelser bliver indplaceret i visitationskategorier i forhold til deres rådighedsforpligtigelse for arbejdsmarke¬det. Modtagere, der er visiteret som enten jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, indgår også ved opgørelsen af den registerbaserede bruttoledighed, med mindre de har modtaget en midlertidig fritagelse for rådighed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kontanthjælpsydelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51466

Nyt

NYT: Kornpriserne faldt i 2025

Kapitelstakster 2025

13. februar 2026, For tredje år i træk faldt priserne på korn, der bruges til beregning af de såkaldte 'kapitelstakster'. I 2025 faldt prisen på byg med 13 pct. og hvede med 8 pct. sammenlignet med 2024. Sammenlignet med 2022 er begge typer korn faldet med 33 pct. I 2022 var prisstigningerne ekstraordinært høje sammenlignet med 2021, nemlig 48 pct. for byg 45 og pct. for hvede. Stigningen skyldtes Ruslands invasion af Ukraine, som markant mindskede udbuddet af korn på verdensmarkedet. Kapitelstakster er beregnet og anvendt til forskellige formål i mere end 400 år, og er dermed den længstlevende statistiske opgørelse i Danmark. Priserne i statistikken omfatter køb af korn fra høsten til årets udgang., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Areal med korn, Arealet med korn udgjorde i 2024 1,3 mio. ha hektar, svarende knap til halvdelen af det danske landbrugsareal eller et areal omtrent på størrelse med Region Syddanmark. Sammenlignet med situationen for fyrre år siden er det faldet fra lidt under 60 pct. af landbrugsarealet. Se flere detaljer om det danske landbrugsareal og dets fordeling på afgrøder på emnesiden , Det dyrkede areal, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg6, Anvendelse af statistikken, Kapitelstakster anvendes først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. 42 pct. af det danske landbrugsareal var i 2024 i forpagtning, mens 51 pct. af alle bedrifter havde forpagtet areal i et eller andet omfang. Se flere detaljer om forpagtning i , statistikbanken, . Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, . , Kapitelstakster efter område, løbende priser,  , Byg, Hvede,  , 2024, 2025, Ændring, 2024, 2025, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 158,4, 137,7, -13,1, 149,5, 137,2, -8,3, Sjælland med omliggende øer, 160,1, 137,7, -14,0, 146,4, 127,5, -12,9, Lolland-Falster med omliggende øer, 169,3, 147,2, -13,1, 149,3, 127,6, -14,5, Bornholm, 144,4, 135,0, -6,5, 138,9, 123,6, -11,0, Fyn med omliggende øer, 157,7, 137,3, -12,9, 151,1, 141,2, -6,5, Sønderjylland, 157,4, 134,5, -14,6, 154,8, 143,9, -7,0, Østjylland, 162,3, 140,6, -13,3, 151,9, 139,6, -8,1, Vestjylland, 157,9, 132,8, -15,9, 152,2, 142,3, -6,5, Nordjylland, 150,5, 136,6, -9,2, 145,3, 144,6, -0,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2025, 13. februar 2026 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53146

Nyt

NYT: Næstlaveste antal svineslagtninger i 30 år

Animalsk produktion (halvårlig, kvartal) 1. juli 2025

12. september 2025, Der blev slagtet 3,3 mio. svin i Danmark i andet kvartal 2025, hvilket er det næstlaveste antal i 30 år, kun andet kvartal 2023 var lavere. Eksporten af svin udgjorde 4,1 mio. svin, primært smågrise til Polen og Tyskland, hvilket var en reduktion på 6 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Af slagtningerne var de 3,0 mio. slagtesvin, mens resten var søer og orner. Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. juli 2025 viste, at der var 11,9 mio. svin i Danmark, se , www.statistikbanken.dk/svin, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, Lille stigning i produktionen af mælk, Produktionen af mælk er steget 1 pct., hvilket skyldes større produktion af konventionel mælk, mens produktionen af økologisk mælk er reduceret med 9 pct. Den seneste opgørelse over bestanden af kvæg den 30. juni 2025 viser, at der var 547.000 malkekøer, hvilket er uændret i forhold til opgørelsen den 30. juni 2024, se Kvægbestanden , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Lille fald i slagtninger af kvæg, mens slagtninger af fjerkræ steg, Slagtninger af kvæg faldt 5 pct. i andet kvartal 2025 i forhold til samme kvartal i 2024. Der blev slagtet 105.000 stk. kreaturer i andet kvartal 2025. I modsætning til kvæg, så steg slagtninger af fjerkræ, primært kyllinger, med 4 pct. til 27 mio. fjerkræ. , Animalsk produktion,  , 2024, 2025,  , Ændring, 2.kvt. 2024,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , - 2.kvt. 2025,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 117, 124, 122, 128, 120, 120,  , -3, Slagtninger, 1, 103, 111, 109, 113, 105, 105,  , -5, Eksport af levende kvæg til slagtning, 14, 13, 13, 14, 16, 15,  , 14, Heraf kalve, 13, 12, 13, 13, 14, 14,  , 11,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 670, 7, 823, 7, 506, 7, 707, 8, 020, 7, 408,  , -5, Slagtninger, 1, 3, 705, 3, 502, 3, 393, 3, 654, 3, 789, 3, 342,  , -5, Eksport af levende svin, 4, 3, 965, 4, 321, 4, 113, 4, 053, 4, 230, 4, 066,  , -6, Heraf smågrise, 3, 854, 4, 212, 4, 014, 3, 952, 4, 128, 3, 952,  , -6,  , mio. stk.,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 26, 28, 27, 26, 27,  , 4,  , mio. kg.,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 435, 1, 488, 1, 452, 1, 392, 1, 409, 1, 498,  , 1, Indvejet på mejerierne, 1, 416, 1, 468, 1, 433, 1, 373, 1, 390, 1, 479,  , 1, Heraf konventionel, 1, 245, 1, 304, 1, 281, 1, 225, 1, 239, 1, 330,  , 2, Heraf økologisk, 171, 164, 152, 148, 151, 149,  , - 9,  , mio. kg.,  ,  , Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 21, 23, 22, 22, 23, 24,  , 6, Buræg, 2, 2, 2, 2, 2, 2,  , 6, Æg fra fritgående høns, 1, 1, 2, 1, 1, 2,  , 24, Skrabeæg, 9, 10, 10, 10, 10, 11,  , 8, Økologiske æg, 6, 6, 6, 6, 6, 6,  , 1, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,0 mio. kg til foder og 3,7 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt. , 4, Eksport af avlsvin indgår ikke i opgørelsen. Den samlede eksport er foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (halvårlig, kvartal) 1. juli 2025, 12. september 2025 - Nr. 264, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (halvårlig, kvartal), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53783

Nyt