Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3301 - 3310 af 3986

    En halv million åbne profiler på nettet

    Mindst hver tredje, der har en profil på et socialt netværk, lægger billeder på nettet af andre end dem selv. Samtidig har en halv million brugere åbne profiler, som giver både fremmede, din mor og chefen mulighed for at kigge med., 7. juni 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Overraskelsen er den første, der melder sig, da Anna Ebbesen, rådgiver i mediebureauet Advice Digital, bliver præsenteret for det faktum, at mindst en halv million danskere har en åben profil på et socialt netværk online., I mange tilfælde er grunden formentligt, at folk ikke ved, hvordan de ændrer deres privatlivsindstillinger, så profilen kun er tilgængelig for deres venner. 22 pct. af de 2,2 millioner danskere, der er tilmeldt et socialt netværk - det svarer til omkring 480.000 danskere - ved nemlig slet ikke, hvordan de ændrer deres privatindstillinger. , "Jeg synes, det er vigtigt, at man ved, hvordan man ændrer sine indstillinger, så man selv er herre over, hvem der ser med. Gør man ikke det, svarer det jo lidt til at gå ind i Big Brother," siger hun.,  , Du kan ikke styre dine venners adfærd, Men en ting er, om du selv har taget stilling til, hvem der må se med på din profil, noget andet er, om dine venner har gjort det samme. , Ifølge en undersøgelse, Danmarks Statistik har lavet i samarbejde med IT- og Telestyrelsen, er det mindst hver tredje af de 2,2 millioner danskere, som har en profil på et socialt netværk, der lægger billeder op, hvor der optræder andre personer end dem selv. En ud af fire af disse personer har en åben profil - det svarer til omkring 160.000 personer. Havner du i en af disse personers billedgallerier, er der fri adgang for alle til at se med. På den måde risikerer du, at nogle kan få oplysninger om dig eller se dig i situationer, som du måske ikke ønskede, uden at du aner det., Ikke alle har glemt Emma Gad, Der er dog stadig en gruppe af netværksbrugerne, som husker at spørge deres venner om lov, inden de lægger billeder af dem på nettet, og det er især kvinderne, der er gode til at spørge. 31 pct. af de kvinder, der lægger billeder af andre på nettet, spørger altid om lov. Det samme gør sig gældende for 23 pct. af mændene.,  , "Det er interessant, at der stadig hersker lidt Emma Gad, og at der trods alt stadig er en gruppe, der spørger om lov. Jeg håber, der er et sammenfald mellem dem, der spørger om lov, og dem, der har åbne profiler," siger Anna Ebbesen., Info fra lukkede profiler kan videresælges, Karin Høgh er underviser i digitale medier. Hun ser også de mange åbne profiler som et potentielt problem i forhold til, at ens "venner" kommer til at videregive oplysninger om en til personer, der ikke skulle have haft den viden., Men det, der bekymrer hende, er i højere grad, at folk ikke er klar over, hvad det er de siger ja til, når de tilmelder sig et socialt medie., "For mig er det ikke så meget, om profilen er åben eller lukket, for uanset hvad så trækker vi et digitalt spor efter os," siger hun., Karin Høgh påpeger, at vi selv med lukkede profiler ikke kan styre, hvem der får vores oplysninger. , "Mange har den opfattelse, at det handler om mig og mine venner, men sådan er det ikke. En profil er et minimedie, og det gælder, hvad enten profilen er åben eller ej," siger hun., Den betragtning er Anna Ebbesen helt enig i., "Facebook er en virksomhed, der lever af at fortælle andre, hvad du laver. Oplysninger om alt, hvad vi laver på nettet, kan købes og sælges. Det kan være information om, hvad du godt kan lide, som bruges til målrettede reklamer. Man synes måske, at det er okay, men min pointe er, at man skal være klar over det," siger hun., Vi springer vilkårene over, Og det er det formentligt de færreste, der er. Danmarks Statistik har nemlig også spurgt brugerne af sociale medier, om de har læst vilkårene, inden de tilmeldte sig. Det er der kun 13 procent, der har. Hertil kommer så en gruppe, som har læst nogle af vilkårene., "Folk ved jo ikke, at de for eksempel fraskriver sig rettighederne til deres billeder, og at de i realitet kan risikere at ende som en del af en markedsføringsreklame," siger Anna Ebbesen og peger dermed på en af de uheldige konsekvenser, der kan komme ud af ikke at have læst vilkårene., Alt tyder dog på, at danskerne i udgangspunkt er helt afslappet omkring, hvad de deler på Facebook eller andre steder. 64 pct. af dem, der har en profil på nettet, svarer således i undersøgelsen, at de har tillid til, at deres oplysninger bliver behandlet forsvarligt., "Det er jo dejligt, at vi danskere er så tillidsfulde - jeg håber virkelig, at der er tale om en oplyst tillid. Men eftersom det kun er 13 pct., der helt har læst vilkårene, så tvivler jeg på det," siger Anna Ebbesen., Hvis du har lyst til at læse mere om danskernes brug af sociale netværk og brug af internettet i det hele taget, kan du finde oplysningerne i publikationen , Befolkningens brug af internet 2010.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-06-07-sociale-netvaerk

    Bag tallene

    Statistikdokumentation: It-anvendelse i virksomheder

    Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Anton Lyngvold Erenbjerg , 20 14 57 90 , AEL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, It-anvendelse i virksomheder 2025 , Tidligere versioner, It-anvendelse i virksomheder 2024, It-anvendelse i virksomheder 2023, It-anvendelse i virksomheder 2022, It-anvendelse i virksomheder 2021, It-anvendelse i virksomheder 2020, It-anvendelse i virksomheder 2019, It-anvendelse i virksomheder 2018, It-anvendelse i virksomheder 2017, It-anvendelse i virksomheder 2016, It-anvendelse i virksomheder 2015, It-anvendelse i virksomheder 2014, Statistikken om it i virksomheder har til formål at belyse virksomhedernes anvendelse af informationsteknologi (it), herunder elektronisk handel samt fordele og barrierer ved brug af it-teknologier. Undersøgelsen er EU-harmoniseret, og spørgeskemaet anvendes i de fleste medlemslande. Statistikken indgår i Danmarks Statistiks belysning af informationssamfundet. Undersøgelsen om it-anvendelse i virksomheder er gennemført årligt fra og med 1998. , Indhold, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Et større antal variable udskiftes årligt som følge af ny teknologi og udviklingen i brugerbehov. Undersøgelsen dækker virksomheder med mere end 10 ansatte i de private, ikke-finansielle byerhverv., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er en årlig stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse. Data indsamles via digital indberetning. Datavalidering sker i form af konsistenskontroller i det digitale skema samt ved efterfølgende fejlsøgning og eventuel genkontakt til indberettere. De offentliggjorte resultater er opregnet til populationen. Der stratificeres på branche og virksomhedsstørrelse. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af ministerier, interesseorganisationer, forskere og journalister mv., som grundlag for politiske tiltag, analyser, artikler og forskningsprojekter mv. Et større antal variable udskiftes årligt som følge af ny teknologi og udviklingen i brugerbehov. Den løbende udvikling af statistikkens indhold foregår i tæt dialog med nationale interessenter samt i EU-regi. Statistikken er medfinansieret af EU., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Resultaterne fra undersøgelsen for virksomheder med mindst 10 fuldtidsansatte er baseret på besvarelser fra 4.071 virksomheder ud af en samlet population på 18.391 virksomheder. Da undersøgelsen er stikprøvebaseret, er alle resultater forbundet med en vis usikkerhed i form af tilfældig variation i forhold til branche og virksomhedsstørrelse. Der foretages hvert år usikkerhedsberegninger, og disse viser, at stikprøveusikkerheden er begrænset. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest syv måneder efter referenceperiodens udløb. Foreløbige resultater offentliggøres ikke. Resultater offentliggøres senest i september, hvor referenceperioden er januar samme år (for nogle variable det forgange kalenderår)., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Undersøgelsen er harmoniseret med EU's modelspørgeskema, som anvendes i de fleste medlemslande. Et større antal spørgsmål i undersøgelsen udskiftes årligt, så der er ikke en sammenhængende tidsserie for alle resultaterne. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , It i virksomheder, . Se mere på emnesiden om , It i virksomheder , ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/it-anvendelse-i-virksomheder

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Emissionsregnskab

    Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Leif Hoffmann , 23 69 58 63 , LHF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Emissionsregnskab 2024 , Tidligere versioner, Emissionsregnskab 2023, Emissionsregnskab 2022, Emissionsregnskab 2021, Emissionsregnskab (inklusiv klimaaftrykket) 2020, Emissionsregnskab 2019, Emissionsregnskab 2018, Emissionsregnskab 2017, Emissionsregnskab 2016, Emissionsregnskab 2015, Udslip til luft 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Metodedokument for statistikbanktabel LABY34 (pdf), Formålet med emissionsregnskabet er at belyse udledning af drivhusgasser og andre luftforurenende stoffer, der kommer fra virksomhedernes og husholdningernes energiforbrug samt udledning fra aktiviteter, der ikke relaterer sig til brug af energi. Regnskabet kan bruges i analyser af klima- og miljøøkonomiske spørgsmål, herunder belysning af de bagvedliggende årsager til udviklingen i udledning af drivhusgasser og luftforurenende stoffer. Emissionsregnskabet er udarbejdet for 1990 og frem i overensstemmelse med SEEA, System of Environmental Economic Accounting, som er publiceret af FN og en række andre internationale organisationer. Emissionsregnskabet er en del af Grønt Nationalregnskab. , Indhold, Emissionsregnskabet er en årlig opgørelse af udledning til luft af drivhusgasser og andre luftforurenende stoffer opgjort i ton. Statistikken opdeles på brancher. Opbygningen af emissionsregnskabet gør, at oplysningerne umiddelbart kan bruges til analyser af sammenhængen mellem økonomiske aktiviteter beskrevet i nationalregnskabet og de miljørelaterede forhold. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Emissionsregnskab opstilles ved at tage udgangspunkt i energiregnskabet for de emissioner, der er forårsaget af energiforbrug og branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter. Der tilføjes derefter oplysninger om ikke-energirelaterede udledninger. Datavalidering foretages først i de enkelte primærstatistikker. Data beregnes, fordeles og afstemmes i processen af udarbejdelsen af statistik og afslutningsvis sker der den endelige datavalidering af kilderne i forhold til hinanden., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Regnskabet er relevant for alle, der ønsker oplysninger om sammenhængen mellem økonomi på den ene side og miljø og naturressourcer på den anden side. Regnskabet efterspørges bl.a. af ministerier, styrelser, konsulentvirksomheder. Desuden indgår regnskabet i de europæiske miljøøkonomiske regnskaber som indsamles af Eurostat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kombinationen af naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige metoder, antagelser og beregninger i regnskabet for udledninger til luft gør, at der vil være usikkerheder knyttet til opgørelserne af de fysiske mængder. Usikkerheden på tallene i regnskabet for udledninger til luft er forbundet med usikkerheden på de kilder, der anvendes. Den begrebsmæssigt konsistente - og over tid ensartede - bearbejdning af kilderne bidrager dog til en reduktion af usikkerheden. Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. ni måneder efter referenceårets udgang, og udkommer normalt uden forsinkelser i forhold til det planlagte tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tabellernes brancheklassifikation er som nationalregnskabets, der er afledt af Danmarks Statistiks branchegrupperingskode, DB07. Regnskabet er opstillet konsistent, og der er fuld sammenlignelighed over tid. På mere aggregeret niveau er det danske regnskab sammenligneligt med emissionsregnskaber for andre EU-lande, som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Energi- og emissionsregnskaber, . Statistikken er en del af , Grønt Nationalregnskab, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/emissionsregnskab

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Pårørende

    Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Camilla Østerballe Nielsen , 20 28 52 49 , CNL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Pårørende 2025 , Tidligere versioner, Formålet med Pårørendestatistikken og det tilhørende Pårørenderegister er at opgøre befolkningens pårørenderelationer på en standardiseret og gennemprøvet måde. Det tilstræbes også at kvalificere tætheden af en pårørenderelation mellem to personer via afstand målt i kilometer, samt hvorvidt de to personer på et tidspunkt har delt bopæl, eller hvorvidt de deler bopæl på opgørelsestidspunktet. , Indhold, Pårørendestatikken og -registret opgøres én gang om året som en status og omfatter alle herboende og nulevende personer pr. 1. januar. Med pårørenderegistret er der muligt at identificere, hvem i befolkningen, der ikke har pårørende, og hvem i befolkningen, der har pårørende og af hvilken type. Pårørenderegistret kan bruges til at belyse forskelle i socioøkonomiske forhold eller brug af sundhedsvæsnet, afhængigt af typen af relationer som en person har. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Den primære kilde til statistikken er befolkningsstatistikregistret, der dannes på baggrund af Det Centrale Personregister (CPR). Ved hjælp af forælder-barn-relationen i CPR identificeres forældre, børn, søskende, bedsteforældre samt børnebørn. Ved hjælp af adresse og ægteskabelige oplysninger identificeres partner og svigerbørn. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for kommuner, regioner, ministerier, andre statslige organisationer og private virksomheder i analyser af en række samfundsforhold samt som grundlag for planlægning af fx ældreområde, spørgeskemaundersøgelser mv. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også i en række andre opgørelser i Danmarks Statistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baseres på befolkningen, som registreret i Det Centrale Person Register (CPR). Oplysninger i CPR ajourføres løbende, da de anvendes i en lang række offentlige administrative sammenhænge. Den løbende opdatering bidrager til høj datakvalitet. Der er, i databehandlingen set eksempler på manglende forælder-barn registreringer, ligesom der kan være en underrepræsentation af relationer for de ældre generationer. I og med det er et administrativt register, kan der også forekomme fejlregistreringer af forælder-barn-relationer, som kan lede til utilsigtet relationsdannelse, og/eller to personer der kan have flere typer af relationer. Det vurderes dog at denne fejlmargin er lille i det store billede., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Dette register er første gang udgivet i marts 2025. Fremover forventes det, at registret opdateres årligt i marts., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes så vidt vides ikke offentligt tilgængelige sammenlignelige tal, hverken nationalt eller internationalt. Der er foretaget andre kortlægninger vha. kvalitative undersøgelser og spørgeskemaundersøgelser. Statistikken er sammenlignelig over tid, dog skal man være opmærksom på at dækningen af relationer bliver mindre for de ældste generationer, jo flere år man går tilbage., Det bemærkes endvidere at indeværende statistik ikke er én-til-én sammenlignelig med Danmarks Statistiks øvrige familiestatistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken kan findes i Statistikbanken under emnet , Pårørende, . Det er sikret, at der er mindst tre observationer per celle. , Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/paaroerende

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Forbrugerprisindeks

    Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Martin Sædholm Nielsen , 24 49 72 81 , MNE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forbrugerprisindeks 2026 , Tidligere versioner, Forbrugerprisindeks 2025, Forbrugerprisindeks 2024, Forbrugerprisindeks 2023, Forbrugerprisindeks 2022, Forbrugerprisindeks 2021, Forbrugerprisindeks 2020, Forbrugerprisindeks 2019, Forbrugerprisindeks 2018, Forbrugerprisindeks 2017, Forbrugerprisindeks 2016, Forbrugerprisindeks 2015, Forbrugerprisindeks 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Klassifikationskoder og beskriveler (pdf) (kun på engelsk), Notat om forbruger-og nettoprisindekset i forbindelse med coronakrisen (pdf), Vægtgrundlag 2026 (xlsx), Vægtgrundlag 1991 til i dag (xlsx), Vejledning til regulering med prisindeks (pdf), Vægte 2021 og corona (pdf), FPI-dokumentation - opdateret maj 2020 (pdf), Vægte for tilbageberegnede indeks 2001-2025 (xlsx), Formålet med forbrugerprisindekset er at belyse prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område. Forbrugerprisindekset er blevet opgjort siden 1914, men der findes estimerede tal for udviklingen i forbrugerpriserne tilbage til 1872. Fra januar 1967 er indekset blevet opgjort månedligt., Indhold, Forbrugerprisindekset viser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i de private husholdningers forbrug på dansk område. Indekset dækker således også udenlandske husholdningers forbrug i Danmark, men ikke danske husholdningers forbrug i udlandet. Fra måned til måned viser indekset ændringen i omkostningerne ved at købe en fast varekurv, sammensat efter husholdningernes forbrug af varer og tjenester. De husstandsopdelte forbrugerprisindeks beskriver prisudviklingen for forskellige husstandstyper., Prisindeksene for april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december 2020 og januar, februar, marts, april, maj og juni 2021 er mere usikre end normalt, da bortfaldet har været markant større end normalt og nogle brancher har været helt nedlukkede grundet COVID-19. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Forbrugerprisindekset opgøres på baggrund af 23.000 priser, der indsamles fra 1.600 butikker, virksomheder og institutioner. Langt de fleste priser indsamles månedligt. Det indkomne datamateriale fejlsøges både manuelt og maskinelt. De forskellige varer og tjenesteydelser grupperes i første omgang i ca. 500 basisaggregater, for hvilke der beregnes basisindeks. Basisindeksene sammenvejes til delindeks, som igen aggregeres til det samlede forbrugerprisindeks. I forbrugerprisindekset anvendes der primært indirekte kvalitetskorrektion ved udskiftninger i stikprøven., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Forbrugerprisindekset anses generelt som en troværdig statistik, hvilket understøttes af brugernes udmeldinger og vurderinger., Centrale brugere er bl.a. Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Nationalbanken samt banker og andre finansielle virksomheder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ikke foretaget nogen beregning af stikprøveusikkerheden i forbrugerprisindekset, da stikprøven ikke er trukket simpelt tilfældigt, men forbrugerprisindeksets kvalitet vurderes til at være høj. I forbindelse med COVID-19 er usikkerheden større end normalt da det har været svært at samle priser ind og mange brancher er lukket ned., Udover den almindelige stikprøveusikkerhed er der en række kilder til potentiel bias (skævhed) i forbrugerprisindekset. Dels grundet forbrugernes substitutioner mellem varer og forretninger og dels som følge af vareudskiftninger i stikprøven., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Forbrugerprisindekset offentliggøres den 10. eller første hverdag herefter, i måneden efter indsamlingsmåneden. , Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., De husstandsopdelte forbrugerprisindeks offentliggøres to gang årligt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Forbrugerprisindekset er relateret til det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) og til nettoprisindekset. Fra januar 2001 er den eneste forskel mellem det nationale forbrugerprisindeks og HICP dækningen af varer og tjenester, idet ejerboliger kun indgår i forbrugerprisindekset og ikke i HICP. Forbrugerprisindekset hænger sammen med nettoprisindekset. De to indeks omfatter samme grupper af varer og tjenester, og beregnes efter samme metode. Den eneste forskel mellem de to indeks er det anvendte prisbegreb, da skatter og afgifter fratrækkes priserne i nettoprisindekset, samt vægtningen., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Forbruger- og nettoprisindeks, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Forbrugerprisindeks, . Derudover indgår statistikken i , Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forbrugerprisindeks

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: It-anvendelse i befolkningen

    Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Anne Vibeke Jacobsen , 20 14 84 28 , AVJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, It-anvendelse i befolkningen 2025 , Tidligere versioner, It-anvendelse i befolkningen 2024, It-anvendelse i befolkningen 2023, It-anvendelse i befolkningen 2022, It-anvendelse i befolkningen 2021, It-anvendelse i befolkningen 2020, It-anvendelse i befolkningen 2019, It-anvendelse i befolkningen 2018, It-anvendelse i befolkningen 2017, It-anvendelse i befolkningen 2016, It-anvendelse i befolkningen 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, BBIT nationalt spørgeskema 2025 (pdf), BBit EU spørgeskema 2025 (pdf), Metodedokument for Befolkningens brug af IT 2025 (pdf), Formålet med statistikken IT-anvendelse i befolkningen er at belyse befolkningens digitale adfærd. Statistikken er udarbejdet siden 2001, og hed 'Befolkningens brug af internet' frem til 2011. I sin nuværende form er statistikken sammenlignelig fra 2008 og frem. , Indhold, It-anvendelse i befolkningen er en årlig opgørelse af danskernes adgang og brug af internettet, nye teknologier og digitale løsninger. Undersøgelsen belyser emner såsom e-handel, digital selvbetjening, underholdning, sociale medier, Internet of Things, it-sikkerhed og privacy, e-læring og lignende. Statistikken opgøres både for befolkningen som helhed men også efter køn, alder, beskæftigelse, familietype og indkomst. Geografisk fordeles statistikken på regioner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Undersøgelsens resultater er opregnede for at sikre repræsentativitet i tallene. Efter indsamling af data grupperes stikprøven efter en række variable, herunder alder og køn. Hver besvarelse påføres en personvægt, som korrigerer for et evt. skævt bortfald i forhold til stikprøven. Beregningen sker ved regressionsestimat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af den brede befolkning, myndighederne, interesseorganisationer, journalister mv. som grundlag for politiske tiltag, analyser, artikler, prognoser, eksamensprojekter osv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsen er baseret på simple tilfældige udvalgte stikprøver, og resultaterne er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. For hele befolkningens adgang til internet er usikkerheden dog begrænset, da dækningsgraden her er stor. Usikkerheden afspejler variationer i de indsamlede data i forhold til stikprøvens størrelse. Hvis alle personer/familier var identiske mht. adgang til og brug af internet, ville en stikprøve på 1 i princippet være tilstrækkelig. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives en gang årligt, ultimo august, og publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Ved sammenligning mellem de enkelte års tællinger skal der tages højde for ændringer i undersøgelses-populationens sammensætning. Undersøgelsen er harmoniseret med EU's modelspørgeskema, som anvendes i de fleste medlemslande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives hvert år i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken efter emnet , Digital adfærd, . Derudover indgår tallene i årspublikationen , It-anvendelse i befolkningen, . , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/it-anvendelse-i-befolkningen

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Frihedsberøvelser

    Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Iben Birgitte Pedersen , 23 60 37 11 , IPE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Frihedsberøvelser 2025 , Tidligere versioner, Frihedsberøvelser 2024, Frihedsberøvelser 2023, Frihedsberøvelser 2022, Frihedsberøvelser 2021, Frihedsberøvelser 2020, Frihedsberøvelser 2019, Frihedsberøvelser 2018, Frihedsberøvelser 2017, Frihedsberøvelser 2016, Frihedsberøvelser 2015, Formålet med statistikken er at belyse antallet af anholdelser, der er foretaget for overtrædelse af straffeloven og særlove, herunder færdselsloven. Frihedsberøvelser blev første gang udarbejdet for 2015., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af anholdelser for overtrædelse af straffeloven, færdselsloven eller særlovene. Statistikken fordeles efter overtrædelsens art, afslutningsmåde og uddannelse. Demografisk fordeles statistikken efter alder og køn., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data om frihedsberøvelser, som Danmarks Statistiks modtager fra Rigspolitiets Centrale Kriminalregister, kobles med oplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister og med data fra Danmarks Statistiks uddannelsesstatistikregister., Statistikken er baseret på allerede validerede data, men for centrale variable foretages en sandsynlighedskontrol hvor resultaterne sammenlignes med data fra året før. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt bl.a. af myndigheder, virksomheder, organisationer, forskere og i pressen, til offentlig og privat planlægning, forskning og i den offentlige debat. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens data stammer fra oplysninger om frihedsberøvelser fra det Centrale Kriminalregister. Udtrækket foretages ca. 1. februar efter det aktuelle år. Der vil være et antal frihedsberøvelser, der er påbegyndt/afsluttet i det pågældende år, som endnu ikke er registreret på dette tidspunkt. Det betyder, at antallet af frihedsberøvelser må antages at være undervurderet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 5 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er siden 2015 udarbejdet på samme datagrundlag og er derfor på det overordnede plan sammenlignelig over tid., Som følge af lovændringer eller ønsker om belysning af særlige lovovertrædelser sker der løbende ændringer i inddelingen af lovovertrædelserne., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tal for frihedsberøvelser i tabellerne , STRAF70, , , STRAF71, , , STRAF72, , , STRAF73, , og , STRAF74, ., Derudover indgår statistikken i publikationen , Kriminalitet, . Se mere på statistikkens , Emneside, ., Der er mulighed for at få udført skræddersyede opgaver på de færdige datasæt og gennem Forskerordningen kan forskere få adgang til afidentificerede mikrodata. , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/frihedsberoevelser

    Statistikdokumentation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation