Søgeresultat

Møde i Partnerskab for Verdensmålsdata

Om partnerskabet, Formålet med Partnerskab for SDG-data er at sikre bedst mulig statistisk belysning af den danske implementering af Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling. Derudover er formålet at danne en platform for meningsudveksling af bedste praksis mellem brugere og producenter af statistik om vejen frem til at sikre pålidelig og relevant statistisk opfølgning., Nedenfor kan du hente en liste over organisationer, der er medlemmer af Danmarks Statistiks Partnerskab for Verdensmålsdata. Da Partnerskabet er åbent for nye tilmeldinger, er listen ikke nødvendigvis udtømmende, da der kan komme flere organisationer til., Medlemmer af Danmarks Statistiks Verdensmålspartnerskab,   , Næste møde , Tilmeld din organisation og få info om næste møde ved at sende en mail til Agnes Tassy på , ata@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/partnerskab-for-verdensmaalsdata

Erhvervslivets struktur

Hvilke brancher er bedst repræsenteret i det danske erhvervsliv? Og hvor er ledigheden størst? Her finder du statistik om erhvervslivets struktur.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-struktur

Emneside

Digital adfærd og kulturvaner

Hvor mange danskere køber madvarer på nettet? Og hvor mange ser tv-serier dagligt? Her finder du statistikken om digital adfærd og kulturvaner.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/digital-adfaerd-og-kulturvaner

Emneside

Statistikdokumentation: Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Ralf Frimand , 29 39 42 73 , RAF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2020 , Tidligere versioner , Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2019, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2018, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2017, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2016, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2015, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2014, Statistikken belyser kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, herunder specielt de likvide aktiver samt den langfristede gæld. Siden 1994 har Danmarks Statistik modtaget og lagret oplysninger om bevægelserne i de kommunale og regionale (tidligere amters) finansielle aktiver og passiver. Kommunalreformen i 2007 betød at kommunernes ansvarsområder og kontoplan blev ændret, amterne blev nedlagt og regionerne oprettet i stedet, og at det derfor kan være svært at sammenligne 2006 og 2007., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af kommunernes og regionernes beholdning af finansielle aktiver og passiver, fordelt på funktion. En funktion svarer til en konto i den kommunale og regionale kontoplan. Kun de finansielle aktiver og passiver offentliggøres kvartalsvist. Driften mv. bliver kun offentliggjort årligt. Data for kvartalerne er foreløbige, da kommunernes og regionernes regnskaber ikke er afsluttede før de årlige regnskaber i maj måned året efter. Dette betyder at rettelser og omkonteringer i årets tidligere kvartaler kan forekomme., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data bliver leveret kvartalsvis fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer. Der foretages mikrofejlsøgning baseret på fejlsøgningsregler, der er opstillet efter kontoplanen. Reglerne ajourføres årligt i overensstemmelse med Indenrigsministeriets orienteringsskrivelser til kommunerne og regionerne. Derudover sammenholdes årets regnskab for de enkelte kommuner og regioner med året før. Både absolutte og relative ændringer vurderes, og samtlige 98 kommuner og 5 regioner fejlsøges., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for de publicerede kommunale og regionale regnskaber blandt brugere med interesse i det kommunale og regionale område. Brugerne er bl.a. kommuner og regioner selv, ministerier, organisationer, pressen, politikerne, private virksomheder og privatpersoner. Regnskaberne finder derudover anvendelse på en stribe andre områder, bl.a. opstilling af nationalregnskaber for den offentlige forvaltning og service, offentlige planlægningsformål, offentlig konjunkturovervågning samt offentlig debat. Der indsamles pt. ikke viden om brugertilfredshed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er en stor variation mellem de enkelte kommuners og regioners regnskaber, som delvis kan tilskrives, at placeringen af enkelte regnskabsposter kan fortolkes forskelligt. Medvirkende hertil er en række uspecificerede regnskabsposter (fælles formål). Nogle regnskabsposter skønnes mere ’sikre’ end andre. Dette kan skyldes, at de afspejler refusionsordninger og at der derfor kan være en ministeriel interesse i dem. Nogle dele af regnskaberne er derfor mere ’sikre’ på detaljeret niveau end andre. Data for kvartalerne er foreløbige, da kommunernes og regionernes regnskaber afsluttes i maj måned året efter., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsestiden for kommunernes og regionernes kvartalsvise regnskaber er ca. 35 dage, fra den sidste dag i kvartalet til offentliggørelsen ca. 5 uger senere. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Siden 1977 har Danmarks Statistik elektronisk modtaget og gemt oplysninger om den kommunale finansielle status ultimo året. Der er et markant databrud i 2007 i forbindelse med kommunalreformen, som betød at perioden 1984-2006 og 2007- er svære at sammenligne. Herudover kan følgende faktorer komplicere en sammenligning over tid: ændringer i den kommunale- eller regionale kontoplan, at opgavestrukturen ude i kommunerne kan ændres over tid samt forskelle i konteringspraksis mellem de enkelte kommuner., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Kommuner og regioners regnskaber udgives i Statistikbanken under emnerne , Kommunernes regnskaber, og , Regionernes regnskaber, . Se mere på statistikkens emnesider for hhv. , Kommunernes regnskaber, og , Regionernes regnskaber, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommuner-og-regioners-finansielle-aktiver-og-passiver

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Lærer-elevregister for grundskolen

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Eva Lotti Hansen , 21 59 99 06 , EBR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Lærer-elevregister for grundskolen 2023 , Tidligere versioner , Lærer-elevregister for grundskolen 2022, Lærer-elevregister for grundskolen 2021, Lærer/elev-registret for grundskoleområdet (LER-Grundskole) har til formål at berige grundskolestatistikken med oplysninger på lektionsniveau. Registret er udviklet til forskningsformål og giver mulighed for at studere, hvad der undervises i, hvem der modtager undervisning sammen, og hvem der varetager undervisningen. Registret er indtil videre udarbejdet for skoleårene 2020/2021, 2021/2022 og 2022/2023., Indhold, Registret LER-Grundskole indeholder oplysninger om elever, grupper, lærere og deres aktiviteter på folkeskoler og andre grundskoler i Danmark. Registret dækker således fra 0. til 10. klasse., I sin nuværende form dækker registret fra skoleåret 2020/21 og bliver opdateret én gang årligt med tilføjelse af endnu et skoleår. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til dette register indhentes ugentligt fra skolernes digitale login-system, Unilogin, og kommunikationsplatformen, AULA, som automatiske system-til-system indberetninger. På baggrund af de ugentlige opdateringer, dannes der historik/forløb, og der foretages en overordnet fejlsøgning samt berigelse af de indkomne data, ligeledes på ugentlig basis. Én gang årligt bliver data fra de to kilder samlet og kombineret med data fra Elevregistret. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, LER-Grundskole er et unik register på verdensplan. Det er udviklet til forskningsformål og skaber muligheder for forskning i undervisning på niveau af den enkelte lektion i folkeskolen. Det gælder fx betydningen af skoledagens sammensætning og længde. I udviklingen af LER-Grundskole har eksterne interessenter og fremtidige brugere været inddraget løbende., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Oplysningerne i statistikken stammer fra institutionernes administrative systems og der er fundet god overensstemmelser med eksisterende registre baseret på andre datakilder. , Ved at oversætte aktivitetsbetegnelserne til et bekendtgørelsesfag er antallet af timer på hver enkelt skole sammenlignet med minimumskravet eller det vejledende timetal i folkeskolebekendtgørelsen. Det skønnes at på 84 pct. af folkeskolerne har eleverne i gennemsnit mellem 85 pct. og 115 pct. af det vejledende timeantal/minimumstimetallet i bekendtgørelsen i skoleåret 2021-2022. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Det forventes at registret vil blive udgivet i april for det foregående skoleår uden nævneværdige forsinkelser. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, LER-Grundskole foreligger lige nu for skoleåret 20/21, 21/22 og 22/23., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Forskere og andre analytikere fra autoriserede forskningsinstitutioner, kan få adgang til statistikkens mikrodata gennem Danmarks Statistiks Forskerordning, og ministerierne vil kunne få adgang gennem ministerieordningen., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/laerer-elevregister-for-grundskolen

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Barselsdagpenge

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Barselsdagpenge 2025 , Tidligere versioner , Barselsdagpenge 2024, Barselsdagpenge 2023, Barselsdagpenge 2022, Barselsdagpenge 2021, Barselsdagpenge 2020, Dagpenge ved fødsel 2019, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Genudgivelse af barselsdagpengedata for fødselsårgange 2017-2023 (pdf), Statistikken om Barselsdagpenge belyser brugen af barselloven herunder ligestillingen mellem mødre og fædre. Statistikken er udarbejdet siden 1995, men har i 2017 skiftet datakilde. Fra og med 2017 kommer data fra ATP/Udbetaling Danmarks it-system til administration af udbetaling af dagpenge i forbindelse med fødsel, adoption, barns sygdom mv. , Indhold, Barselsdagpenge opgør årligt en forældreårgangs brug af de rettigheder, barselloven giver dem, og fordelingen af barselsorlov mellem faderen og moderen, samt antallet af personer og dagpengedage. Endvidere indeholder datagrundlaget for statistikken data der gør det muligt at opgøre de udbetalte beløb i forbindelse med fødsel. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikkens datagrundlag beror på månedlige totaludtræk fra en række tabeller i databasen for ATP/Udbetaling Danmarks administrative it-system, UDK-Barsel, samt deltaudtræk, altså et udtræk der udelukkende indeholder ændringer siden sidst, vedrørende deres ydelsestabel. Udvalgte variable fra disse udtræk flettes sammen til en enkelt tabel, der udgør et forløbsregister, Barselsdagpengeregisteret, med en veldefineret rekordstruktur. Dette opdateres kvartalsvist. Årligt dannes Barselsstatistikregisteret ved at samkøre Barselsdagpengeregisteret med et udtræk af forældre fra Befolkningsstatistikregisteret samt udtræk fra en række andre af Damarks Statistiks registre. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Dagpenge ved fødsel bruges af ministerier i forbindelse med ligestillingspolitik og af arbejdsmarkedets parter i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Statistikken indgår som et vigtigt dataelement vedrørende analyser af den danske arbejdsstyrkes produktivitet (økonomiske modelberegninger), Arbejdsmarkedsregnskabet, statistikker over Offentligt forsørgede og Fraværsstatistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken opgør indberetninger om fødsel eller adoption, der har udløst en bevilling til at få udbetalt dagpenge. Forventningen er, at alle sager indberettes. Der er dog en del sager, der først bliver indberettet lang tid efter slutningen på det år, som sagen vedrører, hvorfor det sidste år ikke er fuldt opdateret. For at få et billede af en forældreårgangs brug af barselloven har det været nødvendigt at samkøre adskillige registre og opstille en algoritme til beregning af forældrenes dagpengeret. Her er der risiko for programmeringsfejl, ligesom algoritmereglerne er et valg. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer årligt ca. tre måneder efter referenceåret, i marts-april måned. Marts-april måned er valgt som kompromiset mellem på den ene side at vente på, at alle referenceårets indberetninger er i hus, og på den anden side at statistikken kan være aktuel. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er påvirket af lokal dansk lovgivning, hvorfor sammenligning med andres landes tilsvarende statistik er vanskelig. Hertil kommer, at barselsorlov kan opgøres på (mindst) 18 forskellige måder, hvorfor det kræver et godt kendskab til dokumentationen for to landes opgørelsesmetoder, før man sammenligner deres tal. , I øjeblikket dækker statistikken data for årene 2015-2023, hvor der ikke er konstateret databrud med den undtagelse, at 1. kvartal 2015 er underopdateret, hvilket giver et mindre databrud for totaltællinger, men ikke noget databrud for gennemsnitsberegninger., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, , samt i Statistikbanken offentliggøres tal under emnet , Barselsdagpenge, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/barselsdagpenge

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Juridisk bistand (Afsluttet)

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Emil Tappe Bang-Mortensen , 24 67 85 25 , ebm@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Juridisk bistand 2023 , Tidligere versioner , Juridisk bistand 2021, Juridisk bistand 2020, Juridisk bistand 2019, Juridisk bistand 2018, Juridisk bistand 2017, Juridisk bistand 2016, Juridisk bistand 2015, Juridisk bistand 2013, Formålet med statistikken Juridisk Bistand er at bidrage med information om omsætning og typer af serviceydelser i virksomheder med Juridisk bistand som hovedaktivitet. Statistikken anvendes også i nationalregnskabet og til brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register. Statistikken er en del af EU's Structural Business Statistics (SBS). Statistikken blev første gang gennemført for året 2003. Før 2012 hed statistikken Produktstatistik for Juridisk Bistand. Fra 2023 er statistikken omlagt til kun at dække virksomheder med mindst 5 ansatte. , Indhold, Statistikken belyser omsætning og eksport for IT-servicevirksomheder ved deres fordeling på serviceydelser. Herudover indsamles information om omsætningens fordeling på kundegrupper og om eksportens fordeling på lande inden for EU og til lande uden for EU. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles hvert år omsætning og omsætningsfordeling på en række serviceydelser og kundegrupper fra en totaltælling blandt virksomheder indenfor Juridisk Bistand, der indberetter via en online blanket. Der indberettet desuden information om eksport. De indberettede data fejlsøges ved fx at sammenligne udviklingen i omsætningen blandt virksomheder, der ligner hinanden. Det indsamlede data opregnes til populationen ved bl.a. at inddrage omsætningen fra Regnskabsstatistikken for private byerhverv for det pågældende år inden for Juridisk Bistand., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken indgår som et led i oparbejdningen af viden om serviceerhvervene. Statistikken anvendes blandt andet i private virksomheders planlægning, samt til at give et overblik over dele af servicesektorens udvikling og sammensætning. Ligeledes bruges statistikken også af det europæiske statistikbureau, Eurostat, til at lave fælleseuropæisk statistik inden for serviceerhverv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Alle virksomhederne i populationen skal indberette til statistikken og den indberettede omsætning korrigeres mod omsætningen i Regnskabsstatistikken for private byerhverv, som bygger på en stor stikprøve, administrative kilder og XBRL regnskaber fra Erhvervsstyrelsen. Statistikken vurderes på denne baggrund at give et retvisende billede af omsætningen og dens fordelinger på de forskellige serviceydelser. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, The statistics is published once a year and approximately 280 days after the end of the reference year. The statistics is published usually without delay regarding to the announced date. To EU the data must be delivered within 18 months after the end of the reference year. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2003, men der kan være problemer med at sammenligne tallene over længere tid. Spørgeskemaet, stikprøveudtagningen og beregningsmetoden er blevet justeret et par gange i den forløbne periode, i 2013, hvor data fra 2012 er genberegnet med ny metode, og fra referenceåret 2023 hvor statistikken kun dækker virksomheder med mindst 5 ansatte. Statistikken produceres efter fælles EU-retningslinjer og vil derfor kunne sammenlignes med tilsvarende statistikker i de andre EU-lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken indgår i Nyt fra Danmarks Statistik om , Serviceydelser for serviceerhverv, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Juridisk bistand, . Se mere på statistikkens , emneside, . Internationalt sammenligenelige tal offentliggøres på Eurostat's hjemmeside under , Business Services, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/juridisk-bistand--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Biblioteker

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Trine Jensen , 20 13 88 17 , TSN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Biblioteker 2025 , Tidligere versioner , Biblioteker 2024, Biblioteker 2023, Biblioteker 2022, Biblioteker 2021, Biblioteker 2020, Biblioteker 2019, Biblioteker 2018, Formålet med Statistikken Biblioteker er at belyse aktiviteten og økonomien ved folke-, folkeskole- (Pædagogiske Læringscentre) og forskningsbiblioteker i Danmark. Statistikken er udarbejdet i Danmarks Statistik siden 2009. Statistikken blev udarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen fra 2000 til og med tællingsåret 2009. Individbaseret biblioteksstatistik, Folkeskolebibliotekerne (Pædagogiske Læringscentre) og Filmstriben er kommet med i statistikken fra hhv. statistikåret 2020, 2022 og 2024., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af folke-, folkeskole- (Pædagogiske Læringscentre) og forskningsbibliotekernes aktiviteter, herunder udlån, bestand, afgang og tilvækst i materialer, samt enkelte økonomiske nøgletal. Statistikken opgøres for alle folke- og forskningsbiblioteker i Danmark og opdeles efter aktivitet og fysisk og elektronisk materialetype mv. I statistikken er forskningsbiblioteker opdelt på forskningsbiblioteker med særlige forpligtelser og øvrige forskningsbiblioteker. For folkeskolebiblioteker (Pædagogiske Læringscentre) er det dog kun aktiviteterne, der belyses. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra folke- og forskningsbibliotekerne via elektronisk spørgeskema. Data fra de enkelte folke- og forskningsbiblioteker kontrolleres i forhold til deres indberetning for de foregående år. Indsamling af data sker på samme detaljeringsniveau som det, den færdige statistik offentliggøres på. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De centrale brugere er kommuner, medier og Slots- og Kulturstyrelsen. Statistikken bliver brugt til analyser og planlægning på biblioteksområdet. Der er ikke foretaget undersøgelse af brugertilfredshed på denne statistik. Der er løbende kontakt med Slots-og Kulturstyrelsen, hvor kvaliteten af statistikken og brugerbehov vurderes. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken omfatter folke-, folkeskole- (Pædagogiske Læringscentre) og forskningsbiblioteker i Danmark samt den individbaserede biblioteksstatistik og Filmstriben. Svarprocenten er 100 pct. for folkebibliotekerne og forskningsbiblioteker med særlige forpligtelser. Data kontrolleres grundigt før offentliggørelse. Kvartalstal for den individbaserede biblioteksstatistik og Filmstriben er foreløbige og kan blive justeret ved offentliggørelse af årsdata., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer normalt ca. 6 måneder efter referenceårets udgang og normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt. Den individbaserede biblioteksstatistik og statistikken om Filmstriben udkommer kvartalsvist, tre måneder efter referenceperiode. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken over folkebiblioteker er sammenlignelig med tidligere udgivelser og på overordnet niveau før kommunalreformen i 2007. Forskningsbiblioteksstatistikken er sammenlignelig fra 2009, og folkeskolebiblioteksstatistikken (Pædagogiske Læringscentre) fra 2022.Den individbaserede biblioteksstatistik udkom for første gang i 2020.Statistik om Filmstriben udkom første gang i 2024. Folke- og forskningsbiblioteksstatistikkerne bygger på den internationale standard DS/ISO 2789., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Biblioteker, . Derudover indgår tallene i publikationen , Kultur, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/biblioteker

Statistikdokumentation

Uddannelsesregistret

På denne side findes links til de tabeller, som danner baggrund for Danmarks Statistiks uddannelsesregister., Tabellerne afspejler det aktuelle uddannelsesregister, og links til tabellerne opdateres dagligt., Uddannelsesregistret består grundlæggende af tre tabeller, der hver især beskriver væsentlige aspekter af uddannelserne. Jf. nedenstående skitse, er de tre centrale tabeller UDD_KLASSIFIKATION, AUDD_ KLASSIFIKATION og UDDVEJ, som sammenkobles via variablene UDD og AUDD., Variablene UDD og AUDD, som repræsenterer hhv. uddannelsesaktivitet/-program og uddannelseskvalifikation, tildeles en række klassifikationsvariable. , UDD-kodernes tilhørende variable findes i tabellen UDD_ KLASSIFIKATION, imens AUDD-kodernes tilsvarende tilhørende variable findes i tabellen AUDD_ KLASSIFIKATION., UDD- og AUDD-koder klassificeres på både DISCED-15, som er Danmarks Statistiks uddannelsesklassifikation, og på den internationale standardiserede uddannelsesklassifikation ISCED2011., Læs mere herom på: , www.dst.dk/disced-15, Herunder ses en illustration af tabellernes indhold og relationer i uddannelsesregistret., Vejledning til uddreg_tabeller, Uddannelsesregistertabeller, Hent uddannelsesregistret, Hent uddannelsesregistret gammel version,  (opdateret sidste gang 26.2.2015), Hjælpetabeller, KT_UDD, KT_AUDD, UDD_KLASSIFIKATION, AUDD_KLASSIFIKATION, UDDVEJ,  , UDD_KLASSIFIKATION_MED_TEKST, AUDD_KLASSIFIKATION_MED_TEKST,  ,  , DISCED_UDDANNELSESNIVEAU,  ,  ,  , DISCED_HOVEDOMRAADE_OVER, DISCED_HOVEDOMRAADE_MELLEM,  , DISCED_HOVEDOMRAADE_UNDER, DISCED_HOVEDOMRAADE_DETALJERET,  ,  ,  , DISCED_UDDANNELSESTYPE_OVER, DISCED_UDDANNELSESTYPE_UNDER,  ,  ,  , DISCED_FAGOMRAADE_OVER, DISCED_FAGOMRAADE_MELLEM,  , DISCED_FAGOMRAADE_UNDER,  ,  ,  , ISCED_P_LEVEL, ISCED_P_CATEGORY, ISCED_P_SUB_CATEGORY,  ,  ,  , ISCED_F_BROAD_FIELD, ISCED_F_NARROW_FIELD, ISCED_F_DETAILED_FIELD,  ,  ,  , Kompetence, Omraade, Loen, Ministerium, Teoripraktik,  ,  ,  , Afsp1e , Fsp1e , Fsp1h , Fsp1m, Fsp1u , ISCED1997 bf,  , ISCED1997_nf, ISCED1997_df, ISCED1997_l, ISCED1997_d, Orient,  , Oversigt over konverteringer fra administrative koder til uddannelseskoder, cosa_spec_til_udd_reg,  , fkb_til_udd_reg, Gyldige relationer imellem UDDVEJ og UDEL/UFORM på videregående uddannelser, udel_uform_vid, udel_uform_vid_semikolon

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/uddannelsesregistret

Statistikdokumentation: Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS)

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Christian Johansen , 21 16 49 48 , CVJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS) 2020 , Tidligere versioner , Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS) 2016, Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS), Formålet med statistikken har været at give et dansk bidrag til en fælles europæisk sammenlignelig statistik om private virksomheders efter- og videreuddannelse af de ansatte. Statistikken indgår som led i EU's satsning på livslang læring, hvilket er et centralt element i EU's strategi for at styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne og hermed den økonomiske vækst., Indhold, Undersøgelsen af virksomhedernes efter- og videreuddannelse (CVTS = Continual Vocational Training Survey) beskriver den enkelte virksomhed og dens brug af efter- og videreuddannelse af medarbejderne. Den bagvedliggende Kommissionsforordning 1552/2005 specificerer samtlige variable anvendt i undersøgelserne. Det drejer sig primært om anvendte typer af efter- og videreuddannelse, om anvendt tid og omkostninger ved aktiviteterne samt planlægningsmæssige aspekter. I forhold til CVTS2006 er der i CVTS2011 en række variable, som er udgået. I CVTS2016 er et mindre antal variable udgået, og enkelte spørgsmål revideret ift. CVTS2011. I CVTS2020 blev der tilføjet særlige spørgsmål ifm. COVID-19., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der blev gennemført forskellige procedurer til kontrol og kvalitetssikring af data, herunder at der var konsistens i besvarelserne. Ulogiske sammenhænge er tjekket og blev rettet op efter kontakt med virksomhederne. Der blev imputeret på centrale variable (såkaldte core-variable), specificeret af Eurostat. Herudover vægtes på 60 celler (20 erhvervsgrupperinger og 3 størrelsesgrupperinger), således at udsnittet kom til at afspejle branchernes sammensætning og størrelsesgruppering., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Resultaterne er først og fremmest interessante for personer med tilknytning til undervisningssektoren, undervisningsinstitutioner, ministerier og brancheorganisationer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, CVTS2006: Postale interviews suppleret med data fra administrative registre. Omkring 60 pct. af de indberettede skemaer blev scannet og resten indtastet manuelt. Scanningen gav probelmer mht. datakvaliteten for nogle spørgsmål, især i relation til spørgamålene vedr. beløbsstørrelser, antal personer og timer anvendt. CVTS2011, CVTS2016 og CVTS2020: Web-interview i kombination med telefoninterviews, suppleret med data fra administrative registre. Spørgsmålene vedrørende beløbsstørrelser, antal personer og antal timer de havde anvendt gav især problemer med datakvaliteten, idet forskellige personer skulle deltage i besvarelsen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, CVTS2006: Referenceperiode: 2005. Udgivelse: 4. kvartal 2007., CVTS2011: Referenceperiode: 2010. Udgivelse: 21. februar 2014., CVTS2016: Referenceperiode: 2015. Udgivelse: 21. februar 2019., CVTS2020: Referenceperiode: 2020. Udgivelse: 28. juni 2022., Den relativt lange periode for CVTS fra referenceperiodens udløb til offentliggørelse skyldes tidsanvendelse til sikring af en høj svarprocent kombineret med datakontrol og -opret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Eurostat offentliggør data fra EU-landene for CVTS. Resultaterne er sammenlignelige landene imellem, idet alle lande følger de samme guidelines specificeret af EU., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank, Resultater for alle lande for CVTS er offentliggjort af Eurostat i form af tabeller i Eurostats statistikdatabase., Udvalgte resultater fra CVTS2006, CVTS2011, CVTS2016 og CVTS2020 er tilgængelige i statistikbanken: , CVTS - Statistikbanken, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/virksomhedernes-efteruddannelse--cvts-

Statistikdokumentation