Søgeresultat

Folkekirke

Hvor mange danskere bliver årligt døbt? Og hvor mange bliver konfirmeret? Her finder du statistik om folkekirken.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/folkekirke

Emneside

Statistikdokumentation: Sygedagpenge

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Sygedagpenge 2026 , Tidligere versioner , Sygedagpenge 2025, Sygedagpenge 2024, Formålet med statistikken Sygedagpenge er at oplyse om udgifterne til sygedagpenge samt om antallet af sygedagpengemodtagere både opgjort som antal berørte personer og antal fuldtidspersoner. Statistikken er udarbejdet siden 1995, men er i sin nuværende form med nye mere detaljerede kildedata fra Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD) kun fuldt sammenlignelig fra år 2020 og frem., Indhold, Sygedagpenge er en årlig opgørelse af antallet af personer, dagpengedage og udbetalte beløb i forbindelse med sygdom. Endvidere opgøres omfanget af delvist genoptaget arbejde. Opgørelserne fordeles efter arbejdsmarkedstilknytning, alder, køn og geografi. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD) er udviklet og drives af KMD, som leverer data til Danmarks Statistik. Ved modtagelsen af data foretages der en maskinel kontrol af alle felter, herunder at antallet af modtagne observationer stemmer med det antal observationer KMD har fremsendt. Kan dataleverancen ikke godkendes rettes der henvendelse til KMD's servicedesk med henblik på en opretning af leverancen. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Sygedagpengestatistikken siger noget om, hvor mange årsværk det danske samfund mister på grund af længerevarende sygdom, og hvor længe den langtidssyge er, om at komme tilbage til arbejdsmarkedet, hvis han eller hun kommer tilbage., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken opgør de indberetninger om sygdom, der har udløst udbetaling af dagpenge. Forventningen er, at alle sygedagpengesager med udbetaling indberettes. Derfor kan statistikken forventes at være præcis i forhold til de faktiske udbetalinger. Der er dog en del sager, der først bliver indberettet lang tid efter slutningen på den periode, som sagen vedrører, hvorfor det sidste kvartal aldrig er fuldt opdateret. De forsinkede opdateringer resulterer i en revision året efter, som ligger i størrelsesordenen 0,5 pct. (for hele året) i opadgående retning. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer årligt i april måned året efter referenceåret. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er påvirket af dansk lovgivning. Den periode arbejdsgiveren selv skal betale for i forbindelse med sygdom, arbejdsgiverperioden, er gennem årene blevet sat op fra 14 dage til 30 dage, og fra og med december 2012 bortfaldt retten til at få udbetalt sygedagpenge på søgnehelligdage. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i Statistikbanken under emnet , Sygedagpenge, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sygedagpenge

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Priser og prisindeks for jordbrug

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Simone Thun , 51 36 92 51 , SIT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Priser og prisindeks for jordbrug 2026 , Tidligere versioner , Priser og prisindeks for jordbrug 2025, Priser og prisindeks for jordbrug 2024, Priser og prisindeks for jordbrug 2023, Priser og prisindeks for jordbrug 2022, Priser og prisindeks for jordbrug 2021, Priser og prisindeks for jordbrug 2020, Priser og prisindeks for jordbrug 2019, Priser og prisindeks for jordbrug 2018, Formålet med denne statistik er at belyse udviklingen i jordbrugets priser og prisindeks. Indeks for jordbrugets salgsprodukter belyser prisudviklingen for både vegetabilske og animalske salgsprodukter, samt tjenesteydelser. En del af statistikken er beregnet tilbage til 1956, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1970, hvor der er taget udgangspunkt i den udvidede definition af Landbrugets bruttofaktorindkomst (Økonomien for jordbrugssektoren), som omfatter landbrugsprodukter (herunder pelsskind), gartneriprodukter og produkter fra jagt og biavl. , Indhold, Priser og prisindeks for jordbrug er en opgørelse over jordbrugets salgsriser og tilhørende prisindeks og de produkter og tjenesteydelser, inkl. investeringsgoder, som jordbruget køber som en del af produktionen. Statistikken er både en månedlig, kvartalsvis og årlig opgørelse. Statistikken omfatter både priser i landbrug og gartneri. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles med forskellig hyppighed fra flere kilder. De indsamlede data gennemgår en simpel validering. Når data er valideret, sker der en aggregering for en del af data før offentliggørelse, mens andre data offentliggøres direkte., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af landbrugets organisationer og ministerierne til at følge prisudviklingen indenfor erhvervet samt som grundlag for diverse analyser og prognoser. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også på andre statistikområder i Danmark Statistik, fx til opgørelsen af Økonomien for jordbrugssektoren, som bruges i Nationalregnskabet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, For nogle produkter, fx gartneriprodukter, findes der en bred vifte af kvaliteter og varetyper, hvilket kan gøre det vanskeligt at sikre, at prisindeksene til stadighed er repræsentative. For produktionsfaktorer, hvor prisudviklingen baseres på den generelle prisstatistik, fx energipriser, afspejler statistikken ikke nødvendigvis de særlige forhold, der gør sig gældende i jordbruget. For yderligere information henvises til statistikdokumentationerne for Økonomien for jordbrugssektoren, Mælk og mejeriprodukter, Slagtedyr og kødproduktion samt Æg. På grund af den store variation i datakilder og variable er det ikke meningsfuldt at beregne usikkerhedsmål for prisindeksene samlet set. For de mest betydende varer, fx mælk og kød, foreligger der næsten fuldstændige oplysninger, og usikkerheden vurderes derfor at være meget begrænset. Prisoplysningerne for korn og foderstoffer dækker over 70 pct. af omsætningen, og usikkerheden vurderes derfor også at være lav. Samlet set vurderes resultaterne at være mest pålidelige for salgsproduktionen, mens der er flere kilder til usikkerhed for forbrug i produktionen og investeringsgoder., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til de annoncerede udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2005 og frem. Prisindeksene rebaseres cirka hvert femte år, senest i 2024 med basisåret 2020=100, hvilket begrænser den fulde sammenlignelighed over lange perioder. Fra 2025 er der indført en ny metode til indsamling af gødningspriser, hvilket medfører et databrud, der dog kun berører prisindekset for gødning. Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug vurderes fortsat at være sammenligneligt over tid. Statistikken følger fælleseuropæiske retningslinjer og er dermed sammenlignelig med tilsvarende statistikker i andre EU-lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Jordbrugets prisforhold, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Økonomi for landbrug og gartneri - Mængder og priser, , hver måned, kvartal og årligt. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/priser-og-prisindeks-for-jordbrug

Statistikdokumentation

Museer og zoologiske haver

Hvor mange besøg får de danske museer årligt? Og hvor i landet trækker zoo flest gæster? Her finder du statistikken om museer og zoologiske haver.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/museer-og-zoologiske-haver

Emneside

Statistikdokumentation: Regionale regnskaber

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Ulla Ryder Jørgensen , 51 49 92 62 , URJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Regionale regnskaber 2025 , Tidligere versioner , Regionale regnskaber 2024, Regionale regnskaber 2023, Regionale regnskaber 2022, Regionale regnskaber 2021, Regionale regnskaber 2020, Regionale regnskaber 2019, Regionale regnskaber 2018, Regionale regnskaber 2017, Regionale regnskaber 2016, Regionale regnskaber 2015, Regionale regnskaber 2014, Regionale regnskaber 2013, Regionale regnskaber 2012, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Rådets forordning (EF) Nr 549 2013 (pdf), REGULATION (EU) No 549 2013 (pdf), Formålet med statistikken er at belyse den økonomiske aktivitet i landets regioner og landsdele inden for rammerne af nationalregnskabets definitioner og klassifikationer. Regnskaberne er baseret på Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS2010) og er sammenlignelige med regionale regnskaber for andre europæiske lande. Regionale regnskaber er opgjort på NUTS II niveau (regioner) og NUTS III niveau (landsdele). Regionale regnskaber er blevet udarbejdet siden 1999., Indhold, De regionale regnskaber belyser den geografiske dimension af produktions- og indkomstforholdene, som de opgøres i nationalregnskabet fra produktionssiden. Hovedprincippet bag regionaliseringen er arbejdsstedet, dvs. hvor den produktive aktivitet foregår. , Der findes oplysninger om bl.a. BNP, bruttoværditilvækst, investeringer, aflønning af ansatte og beskæftigelse. De regionale regnskaber indeholder også oplysninger om den geografiske fordeling af husholdningernes indkomster. I opgørelsen af husholdningerne indkomster tages udgangspunkt i, hvor indkomsterne modtages - ikke hvor de optjenes., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på regionale opgørelser af nationalregnskabets kilder, hvor dette er muligt. Vigtigste kilder er Regnskabsstatistik for private byerhverv og Regnskaber for offentlig forvaltning og service. Kilderne anvendes enten direkte eller som fordelingsnøgle. De regionale regnskaber revideres i takt med nationalregnskabets offentliggørelsesrytme. De endelige tal for de regionale regnskaber foreligger derfor først tre år efter referenceperiodens udløb., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken har relevant for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske og regionale forhold., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden på nationalregnskabstal er generelt forbundet med usikkerheden på de kilder, der anvendes. Den begrebsmæssigt konsistente og over tid ensartede bearbejdning af kilderne bidrager dog til en reduktion af usikkerheden på nationalregnskabstallene. Især betyder sammenstillingen af primærkilderne i et samlet system, at der i mange tilfælde afsløres fejl, der således ikke slår igennem i de endelige nationalregnskaber. Der er generelt en usikkerhed knyttet til de foreløbige opgørelser af et givent år, idet ikke alle kilder er til rådighed. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Første version af regionale regnskaber offentliggøres 12 måneder efter tællingsårets udløb. Endelige regionale regnskaber udgives årligt ca. 3 år efter tællingsårets udløb. Regionale regnskaber publiceres rettidigt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Det regionale nationalregnskab er konsistent med nationalregnskabet. Summen over regioner af en variabel er lig med nationalregnskabsværdien for samme variabel. De enkelte variabler kan derfor tillægges samme fortolkning som nationalregnskabsvariablerne. Det regionale regnskab udarbejdes i overensstemmelse med Eurostats retningslinjer i ENS 2010 og er derfor sammenlignelig med de regionale regnskaber i de øvrige EU-lande. Der findes konsistente tidsserier for perioden 1993 og frem., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken er tilgængelig i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Regionalfordelt nationalregnskab, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/regionale-regnskaber

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Musikskoler

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Christian Max Gustaf Törnfelt , 40 38 36 43 , CHT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Musikskoler 2025 , Tidligere versioner , Musikskoler 2024, Musikskoler 2023, Musikskoler 2022, Musikskoler 2020/2021, Musikskoler 2019/2020, Musikskoler 2018/2019, Musikskoler 2017/2018, Musikskoler 2016/2017, Musikskoler 2015/2016, Musikskoler 2014/2015, Musikskoler 2014, Musikskoler 2013, Formålet med statistikken er at belyse aktiviteterne på musikskoler i Danmark. Statistikken omfatter de kommunale og selvejede musikskoler i Danmark, som modtager statslige driftstilskud. Statistikken er udarbejdet for sæsonen 2012/13 og frem af Danmark Statistik på vegne af Kulturministeriet. Tidligere har Styrelsen for Bibliotek og Medier (det nuværende Slots- og Kulturstyrelsen) udarbejdet en tilsvarende statistik. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af kommunale musikskoletilbud, nøgletal for musikskoler, elevaktiviteter i form af fx instrument – og sammenspilshold, personaleopgørelser og udvalgte økonomiske nøgletal. Resultaterne er primært opgjort på enkeltkommuneniveau. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles fra musikskolerne gennem et spørgeskema og via en overførsel af detaljerede data gennem musikskolernes elevadministrationssystem. Desuden indhentes tilskudsadministrative data fra Slots- og Kulturstyrelsen. Data valideres gennem registeropslag og sammenligninger med tidligere indberetninger, og de fejlsøgte data tabelleres og formidles gennem Statistikbanken., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er primært relevant for interesseorganisationer og myndigheder, der beskæftiger sig med musikskoler, men har også almen interesse. Statistikken giver mulighed for at følge udviklingen i aktiviteter og organisering af musikskolerne., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker kommunale musikskoler og selvejende musikskoler, som i medfør af Musikloven og Bekendtgørelse om musikskoler modtager statsrefusion for musikskolevirksomheden. Data om elever, ansatte og økonomi stammer fra skolernes administrative systemer, som danner grundlag for fx aflønning og elevbetaling. Alle elever tælles med, uanset hvor længe de har deltaget i et fag, og administrative ændringer kan derfor føre til overvurdering af aktivitet eller hold. Øvrige Oplysninger om skolen, samarbejder, projekter og arrangementer indberettes via spørgeskema. Fejl og mangler i disse indberetninger kan forekomme. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer ca. 7 måneder efter referencetidens udløb på det annoncerede tidspunkt. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er ikke direkte sammenlignelig med tidligere udførte statistikker på musikskoler pga. forskelle i opgørelsesmetoder. Den Europæiske Musikskole Union offentliggør resultater vedr. musikskoleaktiviteten fra de europæiske lande. Musikskolerne indgår som en del af erhvervsstatistikken for branchen ”Undervisning i kulturelle discipliner” (branchekode DB07: 86.52.00)., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Musikskoler, . Derudover indgår tallene i publikationen , Kultur, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/musikskoler

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kulturvaneundersøgelsen

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Anders Yde Bentsen , 40 33 68 81 , AYB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kulturvaneundersøgelsen 2026 , Tidligere versioner , Kulturvaneundersøgelsen 2025, Kulturvaneundersøgelsen 2024, Kulturvaneundersøgelsen 2023, Kulturvaneundersøgelsen 2022, Kulturvaneundersøgelsen 2021, Kulturvaneundersøgelsen 2018-2021, Kulturvaneundersøgelsen 2018, Kulturvaneundersøgelsen 2012, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Spørgeskema for Kulturvaneundersøgelsen 2018-2023, faste spørgsmål (pdf), Spørgeskema for Kulturvaneundersøgelsen 2024 (pdf), Spørgeskema for Kulturvaneundersøgelsen 2025 (pdf), Spørgeskema for Kulturvaneundersøgelsen 2026 (pdf), Formålet med Kulturvaneundersøgelsen er at belyse befolkningens kulturvaner. Kultur defineres bredt, idet undersøgelsen dækker kultur-, medie- og fritidsvaner herunder fx koncerter, scenekunst, biograf, litteratur, motion, digitale spil og fritidsaktiviteter. Undersøgelsen er gennemført med jævne mellemrum siden 1964. Danmarks Statistik har stået for gennemførelsen af undersøgelsen for 2018-2023 og for 2024-, mens tidligere undersøgelser blev gennemført af Kulturministeriet. Undersøgelsen er fra første kvartal 2024 udført med et nyt spørgeskema og er derfor ikke direkte sammenlignelig tilbage i tid. , Indhold, Kulturvaneundersøgelsen er en kvartalsvist gennemført stikprøvebaseret interviewundersøgelse, som belyser forbrug af kultur- og fritidsaktiviteter blandt befolkningen fra 16 år og op med bopæl i Danmark. Dog kan selve kulturforbruget foregå både i Danmark og i udlandet. Kulturforbruget fordeles i forskellige tabeller på blandt andet alder, køn, uddannelse og urbaniseringsgrad. Nuværende undersøgelse om kulturvaner er igangværende og løber fra første kvartal 2024 og frem. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kulturvaneundersøgelsen er en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse, som foregår enten via webinterview eller via telefoninterview. Der indsamles cirka 4.800 besvarelser per kvartal. Spørgeskemaet er inddelt i en fælles del, som alle besvarer og fire undermoduler, som hver besvares af en fjerdedel af de webinterviewede respondenter. Respondenterne vægtes ved hjælp af baggrundsoplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsregister for at korrigere for bortfald. Data fejlsøges. Et årsdatasæt udarbejdes ved sammenlægningen af data fra de fire kvartaler for det pågældende år., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Kulturvaneundersøgelsen er gennemført og udviklet i tæt samarbejde med Kulturministeriet og er den niende i rækken af undersøgelser af danskernes kulturvaner, der har været gennemført siden 1964. Nuværende undersøgelse imødekommer en række forskellige brugerbehov, herunder mere hyppig statistik og mulighed for at belyse geografiske forskelle og et bredere kulturbegreb. Brugerbehovene er afdækket gennem en omfattende evaluering af Kulturvaneundersøgelsen 2018-2023. Evalueringen omfattede Kulturministeriet, forskere og brugere fra offentlige institutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kulturvaneundersøgelsen bygger på ca. 4.800 gennemførte interviews pr. kvartal, hvilket er en relativt robust datamængde, der bidrager til at mindske resultaternes usikkerhed. Usikkerheden mindskes endvidere ved at anvende en blandet dataindsamlingsmetode og gentagne henvendelser til respondenterne. Usikkerheden er dog væsentligt større for de spørgsmål der er en del af undermodulerne, da disse hver har besvarelser fra cirka en fjerdedel af den samlede mængde gennemførte interviews., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Kulturvaneundersøgelsen offentliggøres to måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Statistikken for medlemstal for ungdoms- og friluftsorganisationer efter organisation udgives årligt i juni måned, med året før som referencetid., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1964, men er i sin nuværende form kun i begrænset omfang sammenlignelig med tidligere udgivelser. Dette skyldes dels samfundsmæssige og teknologiske ændringer og dels ændringer i brugerbehov, der har medført en større revision af spørgeskemaet. Statistikkens spørgeskema udarbejdes efter fælles FN guidelines og er derfor delvis sammenlignelig med statistikker fra andre lande, herunder de nordiske lande og øvrige EU-lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Kultur- og fritidsvaner, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kulturvaneundersoegelsen

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Henvendelser til herberger og forsorgshjem

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Sille Amalie Aagaard Kristensen , 20 11 52 16 , SAK@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Henvendelser til herberger og forsorgshjem 2025 , Tidligere versioner , Statistikken om henvendelser til herberger og forsorgshjem har til formål at belyse antallet af henvendelser om et § 110 ophold efter serviceloven, hvor borgeren ikke får tilbudt en plads. Statistikken viser omfanget af sådanne henvendelser, årsagerne til, at borgeren ikke får tilbudt en plads, og hvor borgeren eventuelt henvises til., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal henvendelser til herberger og forsorgshjem, der er oprettet og drevet efter servicelovens § 110. Den omfatter henvendelser, hvor borgeren ikke får en plads, fx på grund af pladsmangel, eller fordi borgeren ikke passer til tilbuddets målgruppe. Statistikken belyser årsagerne til, at borgeren ikke får tilbudt en plads, samt hvor borgere i stedet henvises til. Henvendelser, hvor borgeren får tilbudt en plads, indgår ikke i statistikken. Indberetning til statistikken er lovpligtig., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Herberger og forsorgshjem indberetter hvert kvartal oplysninger om henvendelser, hvor borgeren ikke får tilbudt en plads. Når data modtages af Danmarks Statistik gennemgås datasættene for en række fejl, fx om alle variable er inkluderet i indberetningen, og om der er indberettet for den korrekte periode. Herefter samles alle indberetninger til ét datasæt, som efterfølgende kontrolleres for mulige fejl. Herbergerne og forsorgshjemmene skal efterfølgende godkende deres data. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for myndigheder, analytikere og forskere, som ønsker viden om henvendelser til herberger og forsorgshjem, hvor borgeren ikke får tilbudt en plads. Statistikken kan blandt andet anvendes til at belyse årsagerne hertil og understøtte planlægning på området., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Enkelte herberger og forsorgshjem har ikke indberettet til statistikken, og der kan mangle registreringer af afviste henvendelser. Det samlede antal kan derfor være undervurderet. Der kan desuden forekomme fejlagtige dobbeltregistreringer, da det for anonyme henvendelser ikke er muligt at kontrollere for eventuelle dobbeltregistreringer ved hjælp af CPR-nummer. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 10 måneder efter referencetidens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken offentliggøres for første gang i Statistikbanken med tal for 2025. Fra 2025 er det obligatorisk for herberger og forsorgshjem at indberette til statistikken. Statistikken supplerer statistikken om ophold på herberger og forsorgshjem. Der findes ikke direkte internationalt sammenlignelig statistik. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Herberger og forsorgshjem, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/henvendelser-til-herberger-og-forsorgshjem

Statistikdokumentation

Om Verdensmålene

Find indformation om FN's Verdensmål, og læs mere om Danmarks Statistiks arbejde med Verdensmålene. Find også information om Danmarks Statistiks Verdensmålspartnerskab., De 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling, I 2015 vedtog FN’s 193 medlemslande 17 ’Verdensmål’ også kaldet Sustainable Development Goals eller SDG’erne. Verdensmålene er mål for alle verdens lande og for befolkningen på hele kloden. De har til mål at udvikle verden i en bæredygtig retning med mindre sult og ulighed, mere uddannelse og udvikling og en bæredygtig udvikling af brugen af klodens ressourcer. Verdensmålene har et særligt fokus på, at udvikling og forbedring særligt skal komme de dårligst stillede til gode formuleret under målsætningen ’leave no-one behind’., Læs mere om opfyldelsen af Verdensmålene: , Find oplysninger om arbejdet med opfyldelsen af Verdensmålene på , FN’s hjemmeside om bæredygtig udvikling., Find , statistiske oplysninger om opfyldelsen af Verdensmålene , på FN’s statistikkontors hjemmeside om Verdensmålsindikatorerne., Find den danske regerings nationale handlingsplan for opfyldelsen af Verdensmålene, ., Find en , oversigt over nationale og internationale sider om Verdensmålene,  på det europæiske statistikkontor Eurostats hjemmeside.,  , International monitorering af verdensmål, Verdensmålene er nu halvvejs inde i den periode, hvor det er målet, at de skal opfyldes (2015-2030)., Danmarks Statistik oplever en efterspørgsel efter information om internationale opgørelser over verdensmålene, herunder fx spørgsmål om hvem der udarbejder opgørelserne, hvad der karakteriserer de forskellige opgørelser, og hvad opgørelserne siger om Danmark.  , Danmarks Statistik har derfor samlet information om nogle af de centrale organisationer / institutioner, der løbende offentliggør materiale om status på verdensmålene. Det drejer sig om: , FN’s indikatordatabase, OECD, – Measuring distance to the SDG targets, EUROSTAT, – Sustainable development goals , Bertelmanns Stiftung,   - Sustainable development report, UNSDSN, – Sustainable development solutions network, Læs notatet om international monitorering af verdensmålene (pdf),  ,  , Verdensmålene - en opskrift på bæredygtig udvikling, De 17 Verdensmål er en særlig udfordring for statistikinstitutioner som Danmarks Statistik. Læs i denne artikel hvordan vi arbejder med de globale Verdensmåls indikatorer og se udviklingen siden 2015 på udvalgte områder., Læs artiklen om Verdensmålene her (pdf),  , Verdensmål og Grønland, På linket nedenfor findes den officielle grønlandske platform for orientering om Verdensmålene. Her findes nyheder om grønlandske initiativer med relevans for SDG 2030 dagsordenen fra både myndigheder, virksomheder og frivillige organisationer. Endvidere findes beskrivelser af de enkelte Verdensmål med tilgængelig SDG 2030 statistik på fremdrift., Gå til den grønlandske Verdensmålsplatform, Grønlands Statistik har udarbejdet en bruttoliste med indikatorer, der kan måle fremskridt mod Verdensmålene. Der tilføjes løbende flere forslag til indikatorer. Listen inkluderer FN-indikatorer, proxy-indikatorer og lokale indikatorer., Læs mere om Grønlands fremskridt mod Verdensmålene,  , Podcast om hvordan det går i Danmark med at indfri verdensmålene, I anledningen af udgivelsen af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden’ er der blevet afholdt en debat om, hvordan det egentlig går i Danmark med at få indfriet verdensmålene. I rapporten opstilles en række målepunkter og indsamlet data, der kaster lys over, hvordan netop Danmark klarer sig i forhold til verdensmålene. Så hvad afslører rapporten - og kan data være med til at styre verden i mål?, Lyt til podcasten her, Medvirkende:, Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet, Niels Ploug, afdelingsdirektør i Danmarks Statistik, Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania, Debatten blev modereret af journalist, Mikkel Frey Damgaard. ,  , Kontakt, For spørgsmål og øvrige henvendelser til verdensmålsplatformen, skriv til: , Verdensmaal@dst.dk,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/laes-mere

FN's årsmøde

Hvert år i juli mødes FN’s medlemslande i New York og sætter fokus på opfyldelsen af et udvalgt sæt af Verdensmål. Mødet kaldes High Level Political Forum (HLPF), og landene melder sig frivilligt på skift til at give en status på situationen i deres land. Danmark aflagde rapport (VNR – Voluntary National Report) i 2017 og igen i 2021. Læs de danske afrapporteringer og se årets fokusmål for 2024., Fokusmål 2024, Rapporter, Danmarks Statistik bidrog i 2021 til den danske frivillige afrapportering af de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. Rapporten indeholder information om 201 af de 247 indikatorer for årene 2005-2020. , Læs den danske afrapportering af de 17 Verdensmål (pdf),  , Parallelt med den danske frivillige afrapportering, som er linket ovenfor, og på anmodning fra FN, har Danmarks Statistik udarbejdet en publikation om, hvordan Covid-19 påvirker fremskridtet med Verdensmålene. Denne publikation vedrører udvalgte områder – dødelighed, økonomiske hjælpepakker, indkomster og ulighed, og CO2 udledninger., Læs rapporten om Covid-19 og Verdensmålene (pdf),  , I 2017 bidrog Danmarks Statistik også til den danske frivillige afrapportering af de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. Rapporten indeholder data for 62 af de 244 indikatorer for årene 2005-2015., Læs den danske afrapportering fra 2017 af de 17 Verdensmål (pdf),  , Mere om årsmødet, Læs mere om årsmødet og se årets program,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/HLPF