Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3181 - 3190 af 4012

    Statistikdokumentation: Udvekslingsstuderende

    Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Mikkel Jonasson Pedersen , 23 60 42 07 , MPS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udvekslingsstuderende 2024 , Tidligere versioner , Udvekslingsstuderende 2023, Udvekslingsstuderende 2022, Udvekslingsstuderende 2021, Udvekslingsstuderende 2020, Udvekslingsstuderende 2019, Udvekslingsstuderende 2018, Udvekslingsstuderende 2017, Udvekslingsstuderende 2016, Udvekslingsstuderende 2015, Udvekslingsstuderende 2014, Udvekslingsstuderende 2013, Formålet med statistikken Udvekslingsstuderende er at belyse studerende fra danske institutioners studie- og praktikophold i udlandet, samt studerende fra udenlandske institutioners studie- og praktikophold i Danmark, inden for de ordinære videregående uddannelser. Statistikken er udarbejdet siden 2010. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af udvekslingsophold på ordinære videregående uddannelser. Statistikken opdeles efter opholdenes varighed, uddannelse og geografiske område, samt efter studerendes køn., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data sendes i elektronisk format til Danmarks Statistik. Data underkastes forskellige fejlsøgninger for at sikre korrekthed vedrørende de forskellige variable. Om fornødent kontaktes institutionerne for afklaring. Der er i alle tilfælde tale om totaltællinger., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken om udvekslingsstuderende anvendes af bl.a. ministerier, forskere, politikere, undervisningsinstitutioner, studiekontorer og andre med interesse for uddannelsesområdet. Anvendelsesformål er fx planlægningsformål (offentlige og private), forskning, uddannelse, måling af internationalisering og almindelig debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Generelt vurderes statistikken at angive antallet af udvekslingsophold og tilhørende oplysninger om opholdene relativt præcist. Der findes enkelte usikkerheder, vedrørende eksempelvis de udenlandske studerendes uddannelse i Danmark, men det har kun en begrænset betydning for de angivne oplysninger. Der foretages normalt ikke revisioner, da data først indsamles, når alle oplysninger er tilgængelige., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, For universiteternes indberettes udvekslingsstuderende til Universiteternes Statistiske Beredskab, som offentliggør data for de enkelte universiteter. Her er definitionen af udvekslingsstuderende lidt afvigende fra Danmarks Statistiks, fx optælles her indskrevne studerende i perioden, ikke afsluttede ophold. For danske studerende vil uddannelsen, personen er registreret på i Danmark være den samme, som udvekslingsopholdet. Der kan dog forekomme afvigelser som fx udveksling på en bachelor eller kandidat, imens de i Danmark er indskrevet på en Ph.D.-uddannelse., Statistikken dækker perioden fra og med undervisningsåret 2009-2010 og er sammenlignelig over tid. Statistikken følger internationale retningslinjer og er dermed i vidt omfang sammenlignelig med data fra andre lande. Dataindsamlingen sker i overensstemmelse med EU-manualen Methodological manual on learning mobility in tertiary education, men der kan være mindre forskelle i definitionerne mellem landene., For universiteterne indberettes udvekslingsstuderende også til Universiteternes Statistiske Beredskab, som offentliggør egne tal. Disse bygger dog på en lidt anden definition, bl.a. ved at tælle indskrevne studerende i perioden i stedet for afsluttede ophold., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Udvekslingsstuderende, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udvekslingsstuderende

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Renter og aktieindeks

    Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Jesper Søgaard Dreesen , 51 64 92 61 , JSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Renter og aktieindeks 2024 , Tidligere versioner , Renter og aktieindeks 2023, Renter og aktieindeks 2022, Renter og aktieindeks 2021, Renter og aktieindeks 2020, Renter og aktieindeks 2019, Renter og aktieindeks 2018, Renter og aktieindeks 2017, Formålet med denne statistik er at belyse udviklingen i renter og aktieindeks i de finansielle markeder. Det er primært til analysemæssigt formål at tallene publiceres i Danmarks Statistik. For dagsaktuelle tal henvises til Københavns Fondsbørs eller den øvrige presse, der dækker dette statistikområde. , Indhold, Statistikken omfatter bl.a. udvalgte pengemarkedsrenter, effektive obligationsrenter på de toneangivende obligationer og Københavns fondsbørs aktieindeks., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der er ikke tale om en primærstatistik. Alle oplysninger indsamles og offentliggøres af andre myndigheder, hvorfor der ikke foretages nogen statistisk behandling af data., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken henvender sig til alle med interesse for området, herunder offentlige myndigheder, erhvervsliv, uddannelsessektoren og den brede offentlighed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Tallene stammer direkte fra observationer i de finansielle markeder. De offentliggjorte tal er derfor ikke baseret på beregninger og der foretages ingen estimeringer. På den måde gengiver statistikkernes resultater de faktiske historiske værdier i markederne, der ikke senere revideres. For yderligere information henvises til de myndigheder der indsamler grundoplysningerne., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsestiden er 20 til 45 dage efter referenceperiodens udløb afhængigt af tabellen. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er generelt høj sammenlignelighed over tid, der kan dog være enkelte problemer med sammenligneligheden for nogle tidsserier i statistikken. For sammenligninger på tværs af lande bør der rettes henvendelse til den pågældende myndighed, der indsamler grundoplysningerne., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Alle tal offentliggøres i Statistikbanken i følgende tabeller: , Nationalbankens rentesatser, pengemarkedsrentesatser samt obligationsrentegennemsnittet, , , Aktieindeks, , , Gennemsnitsrenter i pengeinstitutterne, , , Effektiv obligationsrente, og , Effektiv rente af statsobligationer, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/renter-og-aktieindeks

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Klimaaftryk (eksperimentel statistik)

    Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Bogomil Emilov Iliev , 21 18 78 92 , BOI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Klimaaftryk (eksperimentel statistik) 2024 , Tidligere versioner , Klimaaftryk (eksperimentel statistik) 2021, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Technical report Consumption based greenhouse gas account for Denmark (pdf), Formålet med statistikken er at belyse den globale udledning af drivhusgasser fra forsyningskæderne til dansk endelig anvendelse (dansk forbrug, investering og eksport). Statistikken viser sammenhænge mellem dansk endelig anvendelse og udledninger af drivhusgasser fra dansk og international produktion. Den globale udledning af drivhusgasser fra dansk forbrug og investering udgør Danmarks Klimaaftryk. Statistikken er eksperimentel, og er blevet udarbejdet siden 2021 i samarbejde med Energistyrelsen, der anvender den til den årlige udgivelse "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering"., Indhold, Statistikken viser mængden af drivhusgas, der er blevet udledt i forsyningskæderne til dansk endelig anvendelse årligt fra 1990 og frem. Udledningerne er fordelt på typer af endelig anvendelse, udledende brancher og lande, samt på leverende brancher. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Klimaaftrykket beregnes med en multiregional miljøøkonomisk input-output (MRIO) model, der kobler data fra Danmarks Statistik om dansk produktion og drivhusgasudledning sammen med data fra den internationale database EXIOBASE om international produktion og drivhusgasudledning., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Klimaaftrykket er relevant for alle, der er interesserede i sammenhænge mellem dansk forbrug og investering og global udledning af drivhusgasser. Klimaaftrykket udarbejdes i samarbejde med Energistyrelsens Center for Systemanalyse, der bruger den i deres årlige rapport "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering"., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision er ikke så høj som andre statistikker fra Danmarks Statistik, der er baseret på direkte observerbare data. Hovedparten af tallene i denne statistik er resultatet af beregninger med danske og internationale input-output-modeller. Specielt den internationale input-output-model er usikker, fordi den er en sammenstilling af tal fra mange lande af uensartet kvalitet. Det vurderes dog, at præcisionen er så god som den kan blive på nuværende tidpunkt, når tilgængelige kilder og metoder tages i betragtning., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Klimaaftrykket er en eksperimentel statistik og har endnu ikke fast udgivelsestid. Når et udgivelsestidspunkt fastlægges, bliver det offentliggjort i Danmarks Statistiks udgivelseskalender. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet for 1990 og frem og er sammenlignelig over tid. Statistikken er lavet i samarbejde med Energistyrelsen og anvendes til Energistyrelsens rapport "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering". Der vil derfor være fuld overensstemmelse mellem resultater offentliggjort af Energistyrelsen og Danmarks Statistik., Da der endnu ikke er fuld international enighed om metoder og datagrundlag til at beregne klimaaftryk, vil der ikke nødvendigvis være fuld sammenlignelighed med andre institutioners eller andre landes opgørelser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres klimaaftrykket under emnet , Energi- og emissionsregnskaber, i tabel AFTRYK1., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/klimaaftryk--eksperimentel-statistik-

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Nationalregnskab, finansielle konti

    Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Jesper Søgaard Dreesen , 51 64 92 61 , JSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nationalregnskab, finansielle konti 2026 , Tidligere versioner , Nationalregnskab, finansielle konti 2025, Nationalregnskab, finansielle konti 2024, Nationalregnskab, finansielle konti 2023, Nationalregnskab, finansielle konti 2022, Nationalregnskab, finansielle konti 2021, Nationalregnskab, finansielle konti 2020, Finansielle konti 2018, Finansielle konti 2017, Finansielle konti 2016, Finansielle konti 2015, Finansielle konti 2014, Finansielle konti 2013, Finansielle konti er en del af nationalregnskabssystemet, der viser, hvordan økonomiens institutionelle sektorer placerer/finansierer deres finansielle nettoopsparing, og hvordan den finansielle nettoformue er placeret i finansielle instrumenter. Danmarks Statistik offentliggjorde årlige finansielle konti for første gang i 2001, mens Danmarks Nationalbank offentliggjorde kvartalsvise tal første gang i 2004. Fra september 2020 produceres nationalregnskabets årlige og kvartalsvise finansielle konti i et samarbejde mellem Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik., Indhold, Finansielle konti er en del af nationalregnskabssystemet og består af sammenhængende definitioner og klassifikationer, der viser, hvorledes økonomiens institutionelle sektorer placerer/finansierer deres finansielle nettoopsparing, og hvordan den finansielle nettoformue er placeret i finansielle instrumenter. Finansielle konti er en kvartalsvis og årlig opgørelse og består af den finansielle transaktionskonto, omvurderingskontoen, kontoen for andre mængdemæssige ændringer samt henholdvis primo- og ultimobalancerne. Kontaktoplysninger til Danmarks Nationalbank fremgår af Øvrige oplysninger., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles løbende henover året fra mange forskellige kilder. Herefter bearbejdes data i forhold til nationalregnskabets begrebsapparat, hvor det kan være nødvendigt at rette henvendelse til den konkrete kilde med opklarende spørgsmål til data. Der kan være behov for at beregne estimater for de data, der ikke er tilgængelige ved det pågældende udgivelsestidspunkt. Når alle kilder er indhentet foretages en række afstemninger for at sikre den interne konsistens, som er grundlaget for nationalregnskabet. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Formålet med denne statistik er at belyse virksomhedernes og husholdningernes formue- og gældsforhold samt den overordnede finansielle stabilitet i samfundet. Finansielle konti har relevans for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold. Det rækker fra Danmarks Nationalbank, finansielle institutioner, de økonomiske ministerier, interesseorganisationer og finansielle analytikere. Pressen er især interesseret i tallene for husholdningssektoren., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Nationalregnskabets finansielle kontis evne til præcist at beskrive den økonomiske virkelighed afhænger dels af usikkerheden forbundet med kilderne og dels af de modelantagelser, der ligger til grund for udarbejdelsen. Nogle dele kan opgøres mere præcist end andre, da der kan benyttes kildedata med høj detaljegrad. De første bud på en periodes finansielle konti vil være mere usikre end den endelige version, som kommer efter to et halvt år, da der løbende revideres når nye kilder er tilgængelig. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Den første version af de kvartalsvise finansielle konti offentliggøres 90 dage efter kvartalets udløb. I forbindelse med offentliggørelsen af 4. kvartal ultimo marts, offentliggøres også den første version af de årlige finansielle konti. De endelige kvartalsvise og årlige finansielle konti udgives to et halvt år efter tællingsperioden. Nationalregnskabet publiceres rettidigt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Nationalregnskabets finansielle konti udarbejdes efter internationale retningslinjer og vil derfor være sammenlignelig på tværs af lande. De gældende retningslinjer blev implementeret i 2014. , Fra og med september 2020 er der fuld sammenlignelighed mellem de kvartalsvise- og årlige finansielle konti fra 2017 og frem. , I Danmarks Nationalbank findes kvartalsvise tal tilbage til 2005, mens man hos Danmarks Statistik finder årlige tal tilbage til 1995. For perioden før 2017 stemmer de to statistikker dog ikke overens, hvilket primært kan tilskrives forskellige kilder eller metodemæssige valg., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnerne , Samlet nationalregnskab, og , Sektorfordelt nationalregnskab, samt i Nationalbankens Statistikbank under emnet , Finansielle konti, . , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/nationalregnskab--finansielle-konti

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Produktion af frugt og grønt

    Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Martin Lundø , Hent statistikdokumentation som pdf, Produktion af frugt og grønt 2025 , Tidligere versioner , Statistikken beskriver produktionen af frugt og grøntsager i Danmark. Statistikken indgår i belysningen af fødevareerhvervet og dets produktion og er en opfyldelse af EU-forordning, (EU) 2022/2379 (SAIO). Statistikken er udarbejdet i sin nuværende form siden 2025. Statistikken supplerer andre statistikker om vegetabilsk produktion, herunder høsten af korn, raps og bælgsæd samt grovfoder. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse over produktion af frugt og grøntsager i høstet areal (hektar) og produktion (tons). Statistikken opgøres fordelt på afgrøder. Udvalgte afgrøder opgøres desuden efter økologisk produktionsform. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik samt i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Tallene er indsamlet i en årlig spørgeskemabaseret undersøgelse blandt bedrifter, der har søgt om arealstøtte (grundbetaling), eller som har væksthus. Statistikken er en totaltælling blandt bedrifter, som opfylder disse minimumsgrænser for hver afgrødegruppe. Data indsamles årligt via et webspørgeskema. De indsamlede data fejlsøges ud fra konsistensregler og udbyttegrænser. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken belyser produktion af frugt og grøntsager og bruges af erhvervet (landbrug og gartneri), forskere, EU, myndigheder samt til beregning af BNP., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den samlede præcision betragtes som god. Der er ingen stikprøveusikkerhed, men der kan være skøn i angivelsen af produktion i vægt. Et mindre antal besvarelser imputeres. Statistikken følger EU-standarder. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest maj, 5 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tilsvarende statistikker udarbejdes blandt EU-medlemslande. Statistikken opfylder EU-forordninger og -guidelines. Der findes ingen anden dansk statistik om emnet. Der er tidligere udgivet tal for perioden 2003-2024. Dataindsamlingen for de enkelte afgrøder er dog kun gennemført i udvalgte år, hvorfor produktionen i de mellemliggende år er baseret på udbytteskøn. Høstet areal indgår kun for indsamlingsårene., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Vegetabilsk produktion, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/produktion-af-frugt-og-groent

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Herberger og forsorgshjem

    Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Chris Cornelia Friis Christiansen , 23 13 05 91 , CCC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Herberger og forsorgshjem 2025 , Tidligere versioner , Herberger og forsorgshjem 2024, Herberger og forsorgshjem mv. 2023, Herberger og forsorgshjem mv. 2022, Herberger og forsorgshjem mv. 2021, Herberger og forsorgshjem 2020, Herberger og forsorgshjem 2019, Herberger og forsorgshjem 2018, Herberger og forsorgshjem 2017, Herberger og forsorgshjem 2015, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Behandling af overlap på ophold (pdf), Metode 2019 (pdf), Behandling af overlap på ophold - HERFOR (pdf), Formålet med statistikken Herberger og forsorgshjem er at tilvejebringe information om brugerne af herberg og forsorgshjem efter servicelovens § 110. Statistikken blev oprindelig startet i Den Sociale Ankestyrelse tilbage i 1999, hvor den indtil 1. juli 2016 blev varetaget af Ankestyrelsen. Statistikken blev herefter overflyttet til Danmarks Statistik. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal overnatninger og antal personer, som har overnattet på et herberg eller forsorgshjem, der er oprettet og drevet efter Servicelovens § 110. Statistikken fordeles efter alder, køn, antal overnatninger og antal ophold., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Når data modtages af Danmarks Statistik gennemgås datasættene for åbenlyse fejl, såsom datoformat og om der er indberettet for den korrekte periode. Overordnet vil det sige, at der tjekkes for, om der er blevet indberettet jf. kravspecifikationen. Herefter samles alle indberetninger til ét datasæt. Dette datasæt valideres for dubletter, manglende ind- og udskrivningsdatoer, ophold der overlapper mv. Data samkøres også med befolkningsregistret i Danmarks Statistik for yderligere information om brugeren. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for myndigheder, analytikere og forskere, som ønsker viden om efterspørgslen og kapaciteten på herberger og forsorgshjem., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er lovpligtigt at indberette til statistikken. Antallet af personer, der benytter sig af et herberg eller forsorgshjem efter servicelovens § 110 i løbet af året måles ret præcist. I nogle tilfælde mangler der udfyldelse i kategorier, såsom hvor borgeren har opholdt sig forud for indskrivningen på et herberg eller forsorgshjem, hvordan udskrivninger er foregået, og hvor brugeren er udskrevet til. I disse tilfælde udfyldes med uoplyst i forbindelse med validering. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 6 måneder efter referencetidens udløb. Statistikken for 2025 er uden forsinkelse i forhold til det planlagte udgivelsestidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1999, men er sammenlignelig i sin nuværende form siden 2021. Pga. databrud i 2021 skal man være påpasselig med at sammenligne data før og efter 2021. Derudover indgår mænd, der indskrives på krisecentre, ikke længere i statistikken pr. 1. juli 2024. De indgår nu i statistikken Krisecentre om § 109 ophold. Derudover er det løbende blevet ændret, hvilke oplysninger der indsamles. Det betyder, at enkelte tal ikke kan sammenlignes fuldt ud over tid., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Herberger og forsorgshjem, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/herberger-og-forsorgshjem

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Boligstøtte

    Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Morten Steenbjerg Kristensen , 20 40 38 73 , MRT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Boligstøtte 2025 , Tidligere versioner , Boligstøtte 2024, Boligstøtte 2023, Boligstøtte 2022, Boligstøtte 2021, Boligstøtte 2020, Boligstøtte 2019, Boligstøtte 2018, Boligstøtte 2017, Boligstøtte 2016, Boligstøtte 2015, Boligstøtte 2014, Boligstøtte 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Social tryghed i de nordiske lande (pdf), Boligstøtte er et skattefrit tilskud, som tildeles husstande med høje boligudgifter i forhold til husstandsindkomsten. Formålet med boligstøttestatistikken er at belyse antallet af modtagere samt størrelsen af de beløb, som bliver modtaget i støtte. Statistikken anvendes bl.a. i indkomststatistikken og går tilbage til 1967, men er i sin nuværende form sammenlignelig tilbage til 2007., Indhold, Statistikken er en månedlig opgørelse af boligstøtte opgjort i antallet af husstande, der har modtaget boligstøtte samt de bevilgede beløb. Statistikken er opdelt i boligydelse til folkepensionister og personer, der har fået tilkendt førtidspension før 2003, boligsikring til personer, der har fået tilkendt førtidspension i eller efter 2003, og boligsikring til ikke-pensionerede. Herunder er statistikken aggregeret på kommuner og alder. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik leveres på månedsbasis fra Udbetaling Danmark ved hjælp af en system-til-system-løsning. På årligt basis samles data og sager med invalide CPR-numre eller invalide beløb fjernes. Herefter aggregeres data efter boligstøttetype, kommune og alder., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for andre statistikker om privatøkonomi. Statistikken er også relevant i forhold til analyser af kontanthjælpsloftet og fattigdom, da kontanthjælpen reguleres ved at reduceres boligstøtten. Derudover anvendes statistikken som input til lovforberedende arbejde i ministerierne., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på administrative registre over boligstøtte, men der kan forekomme fejl og dubletter i registeret. Invalide data og dubletter fjernes (under 0,01 pct.), hvilket kan reducere dækningen minimalt. Det udbetalte beløb er overestimeret i forhold til virkeligheden, da måneder med mindre end en hel måneds boligstøtteberettigelse indgår som en fuld måned i statistikken. Kun endelige tal offentliggøres., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres tre måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistik over boligstøtte i Danmark findes tilbage til 1967. I sin nuværende form er statistikken sammenlignelig siden 1983. Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske retningslinjer og er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande, der offentliggøres i Eurostat. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, samtidig med, at tabellerne offentliggøres i Statistikbanken. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Boligstøtte, . , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boligstoette

    Statistikdokumentation

    Far tager lidt mere barsel - men udviklingen går langsomt

    Danske fædre, der har ret til barselsdagpenge, holder i gennemsnit 31,9 dages barsel, viser nye og opdaterede tal fra Danmarks Statistik. De sidste fire år har far taget lidt mere barsel, men der er stadig langt til de to måneder, som EU har øremærket. , 4. maj 2020 kl. 9:00 , Af , Presse, Far tager mere barsel, og mor tager mindre - men udviklingen går meget langsomt. , Det viser netop offentliggjorte tal for samboende forældres barselsorlov i barnets første leveår fra Danmarks Statistik. Hvis mor og far boede sammen og begge havde ret til barselsdagpenge, tog fædre, der fik barn i 2018, 31,9 dages barsel i gennemsnit, viser de nye tal. Nybagte fædre, der fik barn i 2015, tog 29,3 dages barsel i gennemsnit, og der var dermed en stigning for fædrene på 2,6 dage fra år 2015-18., Udviklingen går den modsatte vej for mødrene. Mødre, der fik barn i 2018, tog i gennemsnit 273,9 dages barsel, mens mødre, der fødte i 2015, tog 276,5 dages barsel. Det er tilsvarende et fald på 2,6 dage. , ”Der er gang i en udvikling, hvor far tager mere barsel og mor tager mindre, men det går meget, meget langsomt,” siger Torben Lundsvig, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik.,  , Nybagte fædre i Danmark var – uanset om de havde ret til barselsdagpenge eller ej – i gennemsnit 28,6 dage på barsel, hvis de blev forældre i 2018., Det er dog mest retvisende at kigge på tal for fædre, som har ret til barselsdagpenge, forklarer Torben Lundsvig., ”Har fædrene ikke ret til barselsdagpenge, kan det være svært at vide, hvor meget orlov de reelt tager,” siger han og fortsætter:, ”Hvis fædrene har ret til barselsdagpenge, men der ikke foreligger en anmodning om at få udbetalt barselsdagpenge, antager vi, at de ikke har holdt nogen barselsorlov, og de indgår i statistikken med et nul.” , Derfor kigger man oftest på forældre, der har ret til dagpenge, når man taler om fædres barsel, fortæller Torben Lundsvig. , Langt til EU-krav, Med de 31,9 dages barsel til far er der stadig langt til de to måneder, som EU i 2019 besluttede at øremærke til far. EU-parlamentet og EU-rådet vedtog i 2019, at to måneder (otte uger) af forældrenes orlov skal være øremærket til far for alle EU’s medlemslande. Holder far ikke de to måneder, kan mor ikke bruge af den tid, og så bortfalder ugerne., Reglerne er endnu ikke trådt i kraft, men forventes implementeret i Danmark før år 2022., Nye barselstabeller , Danmarks Statistik har ændret opgørelsesmetoden for barselsdagpenge og kommer nu med opdaterede tal for forældreårgangen 2015 og nye tal for årgangene 2016-2018. Tidlige talte en dag med blot nogle få times orlov for en hel dag, mens det i den nye opgørelse kan opgøres mere præcist, så man tæller den brøkdel af arbejdsdagen, hvor der holdes barselsorlov. Man tæller i den nye metode desuden kun barsel fra barnets fødselsdag og et år frem., Far tager mest barsel i København By, Kigger man på fordelingen på landsdele for samboende forældre, viser de nye tal, at fædre, der fik barn i 2018, tog mest barsel i København By og i Nordsjælland, nemlig 45,2 dage i gennemsnit for København by og 34,2 dage for Nordsjælland., Herefter kommer Københavns Omegn, hvor fædre der fik barn i 2018, tog 32,4 dage - efterfulgt Østsjælland, hvor tilsvarende fædre tog 31,4 dage., Samboende østjyske fædre, der fik barn i 2018, tog 31,3 dage, tilsvarende fynske fædre tog 29,3 dage, tilsvarende bornholmske fædre tog 27,9 dage, tilsvarende vest- og sydsjællandske fædre tog 26,1 dage og tilsvarende nordjyske fædre tog 24,9 dage i gennemsnit. , Nederst på listen finder man Sydjylland og Vestjylland, da en nybagt far fra 2018 i Sydjylland tog 24,6 dage, og en tilsvarende far fra Vestjylland tog 23,4 dage. Sammenligner man København By, hvor fars barsel var længst, og Vestjylland, hvor den var kortest, tager københavnske fædre næsten dobbelt så meget barsel som vestjyske fædre., ”Forskellene landsdelene imellem kan langt hen ad vejen forklares med, at det oftest er de højtuddannede fædre, der tager meget barsel. Og der bor flest højuddannede i de store byer,” forklarer Torben Lundsvig. , Far tager meget mindre, hvis forældrene ikke bor sammen, Ovenstående tal bygger på forældrepar, som bor sammen. Hvis faderskabet var fastslået, men forældre ikke boede sammen, tog en mor, der fik barn i 2015, i gennemsnit 286 dage, mens tallet for 2018 er 284 dage., En tilsvarende far i et forældrepar, der ikke var samboende, og som fik barn i 2015, tog i gennemsnit 16 dage, mens en tilsvarende far, der fik barn i 2018, tog 19 dage. , ”Tendensen for ikke-samboende forældre er altså den samme - at far tager mere barsel, mens mor tager mindre,” siger Torben Lundsvig, Det spiller dog en rolle, om forældrene bor sammen. Hvis forældrene boede sammen og blev forældre i 2018, tog far - som tidligere nævnt - 31,9 dages barsel i gennemsnit. Tallet for en tilsvarende far, der ikke boede med moren, var 19 dage. Dermed er der stor forskel på, om forældrene bor sammen eller ikke gør, understreger Torben Lundsvig., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte Torben Lundsvig på tlf.: 39 17 34 21 eller , tlu@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-05-04-far-tager-lidt-mere-barsel

    Bag tallene

    Statistikdokumentation: Internet, radio og tv

    Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Christian Max Gustaf Törnfelt , 21 63 60 20 , CHT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Internet, radio og tv 2024 , Tidligere versioner , Internet, radio og tv 2022, Internet, radio og tv 2021, Internet, radio og tv 2020, Internet, radio og tv 2019, Internet, radio og tv 2018, Statistikkens formål er at belyse befolkningens tilslutning til og annonceomsætningen på internettet. Man kan fx se, hvor mange aktive internetabonnementer der er i Danmark eller følge omsætningen på internettet efter annonceringstype. Statistikken er baseret på oplysninger fra Digitaliseringsstyrelsen fra 2024. Tidligere blev datagrundlaget udarbejdet af Dataforsyningen og Klimadatastyrelsen (tidligere Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur) og før det af Energistyrelsen. Oplysninger fra Danske Medier og kan anvendes til at få blev frem til og med 4. kvartal 2022 brugt til at give et overordnet indblik i udbredelsen af og omsætningen på internettet., Indhold, Statistikken viser halvårlige opgørelser af hhv. antallet af bredbåndsabonnementer, fordelt på bredbåndstype, og aktive internetabonnementer for hhv. private og erhverv. Derudover indeholder statistikken kvartalvise opgørelser for omsætningen på internettet, fordelt på annonceringstype. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Danmarks Statistiks opgave i forbindelse med denne statistik er udelukkende at kvalitetssikre og viderebringe informationer, som er udvalgt, indsamlet, bearbejdet og formidlet af andre statistikproducenter og dataleverandører. Der henvises til de originale kilder for en detaljeret gennemgang af den statistiske behandling. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner og andre interesserede. Den giver et overskueligt overblik over antallet af bredbåndsabonnementer, aktive internetabonnementer og annonceomsætningen på internettet og kan anvendes til at få et overordnet indblik i udbredelsen af og omsætningen på internettet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistik om bredbåndsabonnementer og aktive internetabonnementer er baseret på Energistyrelsens (før 2024) og Digitaliseringsstyrelsens (fra 2024) telestatistik, som bygger på indberetninger fra størstedelen af udbyderne af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i Danmark. Omsætningen på internettet efter annoncetype er baseret på markedsstatistikken fra Danske Mediers Dansk Online Index. Både Markedsstatistikken er brugt og anerkendt af branchen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistik om bredbåndsabonnementer og aktive internetabonnementer offentliggøres ca. otte måneder efter referencehalvårets afslutning. Omsætningen på internettet efter annoncetype offentliggøres i gennemsnit otte til ni måneder efter referencekvartalets afslutning. Statistikkens offentliggørelsestidspunkt kan være forsinket i forhold til planlagte udgivelsestider. Det skyldes, at originalkildernes udgivelsestidspunkter kan variere. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Aktive internetabonnementer omfatter fra første halvår 2008 kun bredbåndsforbindelser, dvs. internetforbindelser med downstream kapacitet på 144 Kbit/s eller mere. Fra andet halvår 2008 og frem, deles erhvervsabonnementer op i abonnementer brugt af hhv. erhverv og private. Der er ikke foretaget nogen sammenligning af denne statistik med tilsvarende internationale opgørelser. For yderligere betragtninger vedr. sammenlignelighed henvises til direkte til originalkilderne., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Internet, radio og tv, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/internet--radio-og-tv

    Statistikdokumentation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation