Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3151 - 3160 af 3986

    Musikfestivaller har godt tag i danskerne - især studerende og unge med højtuddannede forældre

    Hver sjette dansker deltog i musikfestivaller i foråret og sommeren 2018. Den mest festivalbesøgende gruppe er studerende og børn af forældre med lange videregående uddannelser., 27. juni 2019 kl. 13:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, 17 pct. af danskerne deltog i festivaller og andre musikevents i foråret og sommeren 2018. Den gruppe, som oftest deltog, var studerende, hvor 37 pct. var på musikfestival i løbet af foråret og sommeren., Generelt var de yngre danskere bedst repræsenteret på musikfestivalerne, hvor 36 pct. af de 16-24-årige deltog. Herefter følger de 25-35 årige, hvor 25 pct. var på festival. Festival-deltagelsen falder i takt med alderen, og ligger under landsgennemsnittet, når folk når over de 45 år.  , Deltagelse i musikfestivaller. Socioøkonomisk gruppe og alder. 3. kvartal 2018, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse, Anm: Respondenterne er blevet spurgt, om de har hørt musik på festivaller eller andre musikevents i de seneste tre måneder. Da besvarelserne er indsamlet i en af månederne i 3 kvt. 2018, dækker perioden april-september 2018., Børn af højtuddannede er de mest festivalbegejstrede, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse , inkluderer oplysninger om forældrenes højest gennemførte uddannelse for den del af svarpersonerne, som er yngre end 35 år. , Ser man på denne gruppe isoleret, så svarer hele 42 pct. af svarpersonerne, som har forældre med lange videregående uddannelser, at de var på festival i foråret og sommeren 2018.  For hele gruppen af unge mellem 16 og 34 år gælder det, at 30 pct. var på festival i den undersøgte periode., Under gennemsnittet finder vi unge danskere med forældre, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Her var 16 pct. på festival. Unge danskere hvis forældre har en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse deltog også i mindre grad end gennemsnittet. Her var 25 pct. på festival i forår og sommer 2018. , 16-34 åriges deltagelse i festivaller og andre musikevents efter deres forældres højeste fuldførte uddannelse, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse, Folk fra stenbroen tager oftest på festival, Der er også forskel på deltagelsen i musikfestivaller på tværs af de danske landsdele og fra provins til storby. 24 pct. af danskerne fra , tæt befolkede områder , i Danmark, svarer, at de deltog i musikfestivaller, mens 13 pct. i tyndt befolkede områder gjorde det samme. , ”Denne forskel hænger formentligt sammen med, at mange studerende og unge mennesker – som oftest deltager i festivaller - er bosat i de store universitetsbyer, mens gennemsnitsalderen ofte er højere i , tyndt befolkede egne, ,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik Agnes Tassy , Byen København er den landsdel, hvor folk relativt oftest deltager i musikfestivaller. Her svarer 28 pct. at have været på festival. Hernæst kommer Østsjælland og Østjylland, som også er beliggende tæt på store danske festivaller såsom Roskilde og Skanderborg festival. , Deltagelse i musikfestivaller. Landsdel og befolkningstæthed. 3. kvartal 2018, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse,   , Fakta Danskernes festivalvaner, Festivaldeltagelse er i dén grad en sæsonbestemt aktivitet. I forårs- og sommerperioden april-september deltager 17 pct. i festivaller, mens 7 pct. deltager i sensommer-/efterårs-/vinterperioden juli-december. Kun 4 pct. deltog i efterårs-/vinter-/forårsperioden oktober-marts. , Unge mennesker, studerende på gymnasiale og videregående uddannelser og unge hvis forældre har korte, mellemlange og lange videregående uddannelser deltager mest. , Indvandrere og efterkommere deltager  mindre end gennemsnittet. 13 pct. af indvandrere og efterkommere deltog i foråret/sommeren i festivaller, mens 18 pct. af borgere med dansk oprindelse deltog. , Kilde: , Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse,  ,  , Fakta Sådan spørger Danmarks Statistik til musikfestivaller, I Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen spurgt om deres kulturvaner.  , Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvor de har lyttet til musik i de seneste tre måneder. Her kunne man vælge et eller flere af følgende svar: Derhjemme, hos andre, på farten, koncerter eller spillesteder, festivaler eller andre musikevents samt andre steder., Således skelnes der i undersøgelsen mellem kategorierne ’festivaller og musikevents’ og ’koncerter eller spillesteder.’ Sidstnævnte indgår ikke i definitionen af at have været til ’festivaller og musikevents.’ Det betyder, at hvis respondenten har været til en almindelig livekoncert, tæller det ikke med i musikfestivalernes regnskab. , Eksempler på festivaller og musikevents kan være Roskilde Festival, Skanderborg Festival eller Vig Festival., Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema,  , Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til chefkonsulent Agnes Tassy, tlf: 3917 3144, mail: , ATA@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-06-27-musikfestivaller-har-godt-tag

    Bag tallene

    Kvindepar bliver oftere gift i kirken end mandepar

    Knap tre ud af fire par af samme køn blev i 2018 gift borgerligt, men antallet af kirkelige vielser er stigende. I alle år har relativt flere kvindepar end mandepar valgt det kirkelige ritual, mens mændene i højere grad har holdt sig til den borgerlige vielse. , 8. april 2019 kl. 8:00 ,  , 28 pct. af alle bryllupper mellem to kvinder blev i 2018 holdt i en kirke.  For mændenes vedkommende foregik 23 pct. af vielserne i kirken., En lignende tendens har gjort sig gældende i alle de år, mandepar og kvindepar har kunnet gifte sig til lyden af kirkeklokker. Således har  en større andel af kvindeparrene end af mandeparrene giftet sig i kirken i alle år siden 2013. , 2013 er valgt som basisår, fordi det er det første hele år, par af samme køn har kunnet gifte sig i kirken (kirkelige vielser mellem to af samme køn blev tilladt 15. juni 2012). , Kirkelige brylluppers andel af samtlige bryllupper mellem par af samme køn. 2013-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/VIE6, Det år, hvor relativt flest kvindepar valgte den kirkelige vielse, var 2016. Her foregik 30 pct. af alle vielser mellem to kvinder i kirken. Det år, hvor relativt flest mandepar blev gift i kirken, var 2015, hvor 26 pct. af vielserne foregik i kirken. , Rekordmange mande- og kvindepar blev gift i 2018, 2018 blev rekordår for vielser af mande- og kvindepar, både de kirkelige og borgerlige af slagsen. 480 vielser blev det til alt i alt, hvilket er en stigning på 32 pct. siden 2013, hvor 363 par af samme køn blev viet., De kirkelige vielser talte 126 i 2018, hvilket er 64 pct. flere end i 2013, hvor 77 par af samme køn blev gift i kirken. 350 par af samme køn blev borgerligt viet i 2018, hvilket er 24 pct. højere end i 2013, hvor 282 par af samme køn blev gift borgerligt.  , Vielser mellem to af samme køn. 2013-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/VIE6, Antallet af kirkelige vielser mellem par af samme køn stiger altså mest, men fra et lavere niveau. Derfor er størstedelen af vielser mellem par af samme køn da også stadig borgerlige. I 2018 var 73 pct. af vielser af par af samme køn borgerlige mod 26 pct. kirkelige. Knap 1 pct. blev gift i udlandet. , For par af forskelligt køn var 61 pct. af alle vielser i 2018 borgerlige, mens 33 pct. var kirkelige og 5 pct. i udlandet. I 1 pct. af tilfældene var vielsesmyndigheden ukendt. , Antallet af mande- og kvindepar, som har hjemmeboende børn, er steget med 128 pct. på 10 år. Det kan du læse mere om i artiklen , Flere par af samme køn har hjemmeboende børn, . 3.316 børn har forældre af samme køn eller en forælder, der er gift med en af samme køn eller er registreret partner. Det er tre gange så mange regnbuebørn, som for ti år siden. , Læs mere i publikationen Børn og deres familier, s. 39, . ,  , Registreret partnerskab og ægteskab mellem to af samme køn, Danmark var det første land i verden til at tillade registreret partnerskab mellem to mennesker af samme køn. , Loven blev vedtaget i 1989 og gav to personer af samme køn ret til at registrere sig og få de samme juridiske rammer om deres samliv, som et ægteskab giver, undtaget ret til adoption af børn. , Den 15. juni 2012 blev partnerskab mellem par af samme og af forskelligt køn ligestillet. Par af samme køn og par af forskelligt køn kunne nu blive gift og også vies i folkekirken. , Kilder: Danmarkshistorien, Ankestyrelsen & Kristeligt Dagblad,  , Artiklen er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Annemette Lindhardt Olsen, som kan kontaktes på Tel: 3917 3013 eller , alo@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-04-04-kvindepar-bliver-oftere-gift-i-kirken-end-mandepar

    Bag tallene

    Rekord få studenter læser videre med det samme

    Kun 15 pct. af studenterne fra 2018 var begyndt på en ny uddannelse i oktober samme år. Det er den laveste andel i årtier. Indvandrere og efterkommere samt personer med studentereksamen fra erhvervsrettede gymnasier går oftere direkte fra gymnasiet til andre uddannelser., 11. juni 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Andelen af studenter, der går i gang med en uddannelse umiddelbart efter, at de afslutter gymnasiet er faldende. I 2012 toppede andelen, der var i gang med en uddannelse tre måneder efter, de blev studenter, med 29,3 pct. I 2018 var andelen 15,0 pct., viser , tal fra Danmarks Statistik, . Det er den laveste andel siden 2004, hvor denne statistik går tilbage til., ”Tallene viser, at andelen, der går direkte videre i uddannelsessystemet, næsten er halveret siden 2012,” siger Linda Tonsgaard, Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/forlob15, Anm.: Studerende, som bliver optaget på en uddannelse umiddelbart efter, at de er blevet studenter, men først starter på uddannelsen i fx februar vil ikke tælle som påbegyndt., Flere indvandrere og efterkommere går direkte videre i uddannelsessystemet, Blandt indvandrere og efterkommere er andelen, som er i gang med en uddannelse tre måneder efter studentereksamen, væsentligt højere end blandt personer med dansk oprindelse. 31,3 pct. af indvandrerne og 33,2 pct. af efterkommerne, der blev studenter i 2018, var i gang med en anden uddannelse i oktober samme år. , Blandt studenter fra de almene gymnasier i 2018 var 12,4 pct. i gang med en uddannelse umiddelbart efter de blev studenter. Andelen var i 2018 højere blandt studenter fra erhvervsrettede og internationale studier., ”Den markante forskel mellem personer med og uden dansk oprindelse går igen i hele perioden. Det samme gælder forskellen mellem de almene og de erhvervsrettede gymnasier – og faktisk også for den mindre forskel mellem kvinder og mænd”, siger Linda Tonsgaard, Danmarks Statistik., Fordelt på regioner, gik nordjyderne oftere end andre i gang med en uddannelse med det samme, mens det modsatte ses for midtjyderne i 2018.  , Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/forlob15, Langt de fleste på videregående uddannelser, Blandt studenterne fra 2018, der var i gang med en uddannelse tre måneder efter eksamen, læste fire ud af fem (82,4 pct.) på en videregående uddannelse. Næsten halvdelen (45,2 pct.) var begyndt på en bacheloruddannelse. , Anm.: Erhvervsuddannelser indeholder , erhvervsfaglige grundforløb, erhvervsfaglige hovedforløb samt adgangsgivende uddannelsesforløb, . Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/forlob15, Denne artikel er skrevet i samarbejde med Linda Tonsgaard, 39 17 34 79, , lto@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-06-11-faerre-studenter-laeser-videre-med-det-samme

    Bag tallene

    Dansk eksport med og uden dansk arbejdskraft

    Danske industrikoncerner producerer i højere grad end tidligere deres eksportvarer i udlandet og sælger dem uden at de krydser den danske grænse. , 7. juni 2019 kl. 8:00 ,  , Danske virksomheder organiserer i stigende grad deres produktion og aktiviteter på tværs af landegrænser. Især inden for industrien er globaliseringen slået tydeligt igennem. I dag har industrivirksomheder ofte et miks af aktiviteter i udlandet. Et miks der består af traditionel handel med varer over den danske grænse, samt køb, salg og produktion af varer, der udelukkende foregår uden for landets grænser. Når man taler om eksport af varer, forbinder de fleste det dog nok stadig med, at varerne passerer den danske grænse. Fx når en virksomhed med produktion i Danmark sælger og fragter varer til Storbritannien og Tyskland. , ”Eksport af den slags, der krydser grænsen, kan man opfatte som den traditionelle vareeksport, og den er fortsat den største afsætningskanal for de danske industrikoncerner.  I 2016 udgjorde den omkring tre fjerdedele af den samlede vare- og tjenesteeksport for industrikoncernerne.” fortæller Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov. , Mere dansk eksport produceres og handles i udlandet, Når flere virksomheder organiserer sig globalt, medfører det ofte omfattende investeringer på tværs af landegrænser fx i forbindelse med etablering af datterselskaber i udlandet. De danske industrikoncerner og andre virksomheders tilstedeværelse i udlandet indebærer, at der i dag er mange mennesker ansat i virksomheder i udlandet tilknyttet danske virksomheder – i 2017 var der ifølge statistikken for datterselskaber i udlandet næsten 1,4 mio. ansatte i danskejede virksomheder i udlandet., Den internationale organisering af produktionen indebærer, at betalingsbalanceoverskuddet i højere grad bliver skabt af salg af varer, som ikke er traditionel eksport ud af landet (se evt. mere , her, ). , Handel med varer, der ikke passerer den danske grænse, kan foregå på flere måder eller helt blive erstattet af indtjening i datterselskaber. For eksempel kan en dansk industrikoncern vælge at oprette et datterselskab i Storbritannien til at producere nogle af koncernens varer. Det danske moderselskab køber færdigvarerne fra sit britiske datterselskab for derefter at videresælge dem i uforandret stand til fx det britiske marked. Dette kaldes merchanting, og fortjenesten, som det danske moderselskab tjener, indgår i Danmarks betalingsbalance som eksport af varer til Storbritannien. I 2016 havde industrikoncernerne merchantingsalg for 96 mia. kr. Fratrukket købsprisen svarer det til et bidrag til den danske eksport af varer på 32 mia. kr. eller 5 pct. af den samlede vareeksport i betalingsbalancen., Det danske moderselskab kan også indgå en kontrakt med det britiske datterselskab om forarbejdning af sine egne råvarer, dvs. varer ejet af det danske moderselskab. I så fald vil moderselskabet eje varerne igennem hele produktionen, og først sælge dem, når de bliver solgt som færdigvarer til kunderne i Storbritannien. Salg i udlandet efter forarbejdning i udlandet på denne måde indgår også i betalingsbalancens opgørelse af dansk eksport. I 2016 solgte industrikoncernerne varer efter forarbejdning i udlandet for 61 mia. kr. svarende til 9 pct. af den samlede vareeksport i betalingsbalancen. , Danske industrikoncerners vareeksport uden for Danmark udgjorde således 93 mia. kr. i 2016., Nogle datterselskaber varetager både produktion og salg, Endnu en måde at organisere produktionen på internationalt er at overlade produktion og salg i udlandet til udenlandske datterselskaber. Denne aktivitet indgår ikke i dansk eksport, men den skabte indtægt indgår i stedet i betalingsbalancen som formueindkomst fra udlandet., Som vist i figuren nedenfor kan det danske moderselskab vælge at lade sit datterselskab i Storbritannien producere og sælge varer til det britiske marked. Det danske moderselskab modtager det overskud, som datterselskabet i Storbritannien skaber. , ”I 2016 havde de danske industrikoncerner indtægter fra datterselskaber i udlandet på omkring 43 mia. kr.” siger Jørgen Elmeskov og tilføjer:, ”Hvis en dansk virksomhed har udenlandske aktionærer, vil noget af indkomsten dog sendes ud af Danmark igen som udbytte til aktionærerne”. De 43 mia. kr. kunne – såfremt virksomhederne havde valgt en anden form for organisering – have været indtægter fra direkte dansk eksport., Kig forbi, når vi på Folkemødet 2019 lægger op til debat med repræsentanter fra arbejdsgiver- og arbejdstagerside og diskuterer fordele og ulemper ved den stigende grad af global organisering i dansk industri. Debatten foregår fredag den 14. juni kl 12-13 i #Faktaboksen (telt J18). Læs mere i vores , program, ., En nærmere beskrivelse af danske industrikoncerners internationale organisering af produktionen fås i Danmarks Statistiks analyse , Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst, . Endvidere sætter analysen , Hvor stor er dansk eksport og hvem er vores samhandelspartnere?, fokus på de forskellige eksport-begreber. , Teksten er udarbejdet af kontorchef Casper Winther og fuldmægtig Caroline Bo fra Danmarks Statistiks kontor for Udenrigsøkonomi. Hvis du har yderligere spørgsmål til emnet, er du velkommen til at kontakte Caroline Bo på cbo@dst.dk eller tlf. 39 17 32 14.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-06-07-eksport-med-og-uden-danske-haender

    Bag tallene

    Færre stemmer personligt til folketingsvalgene end til andre valg

    I forhold til ved andre valg har andelen af personlige stemmer med godt 50 pct. været lav ved de seneste folketingsvalg. Andelen af personlige stemmer var ved seneste folketingsvalg størst i Vestjylland. , 4. juni 2019 kl. 15:00 , Af , Magnus Nørtoft, Lige godt halvdelen af de gyldige stemmer var ved folketingsvalget i 2015 personlige. Sådan var det også i både 2011 og 2007, hvor der også var folketingsvalg. Til sammenligning stemte 75 pct. af vælgerne personligt ved det seneste kommunalvalg. Også ved Europaparlamentsvalgene er andelen af stemmerne, som er personlige, forholdsvis høj, mens den til regionalvalgene ligger tættere på folketingsvalgene. Det viser , tal fra Danmarks Statistik, ., ”Valgene adskiller sig fra hinanden. Til kommunalvalget stemmer man på lokale kandidater med lokale mærkesager. Til Europaparlamentsvalget kan alle stemme på spidskandidater. Men til folketingsvalget er det ikke alle, der kan stemme på partiernes mest profilerede kandidater. Det kan betyde, at nogle vælgere stemmer på listen i stedet for en kandidat,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Kilde: Danmark Statistik; , https://statistikbanken.dk/fvkom, , , https://statistikbanken.dk/VALGK3, ; , https://statistikbanken.dk/AKVA3, og , https://statistikbanken.dk/EVKOM, Vestjyder stemmer i højere grad personligt, Andelen af stemmerne, som er personlige, varierer mellem kommunerne. Ved folketingsvalget i 2015 var andelen lavest i Horsens (39,4 pct.) og højest i Thisted (66,0 pct.), Ringkøbing-Skjern (64,6 pct.) og Skive (63,0 pct.) kommuner. Generelt var andelen af personlige stemmer højest i Vestjylland., Se listen over alle kommuner nederst i artiklen., Se antallet af personlige stemmer til alle kandidater til Folketingsvalget 2015 i publikationen Folketingsvalget 2015, tabel 81 s. 230., Personlige stemmer ved Folketingsvalget 2015 fordelt på kommuner, Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/fvkom, Danmarks Statistik har tidligere udgivet en række artikler, om fx brevstemmer, blanke og ugyldige stemmer. , Du kan se resultaterne af folketingsvalget den 5. juni på , dst.dk/valg, efterhånden, som de bliver klar., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, , 39 17 33 07, Personlige stemmer som andel af gyldige stemmer. Folketingsvalg 2015, Kommune, Andel personlige stemmer, Pct., Albertslund, 49,3, Allerød, 47,0, Assens, 48,6, Ballerup, 50,7, Billund, 62,9, Bornholm, 58,8, Brøndby, 49,8, Brønderslev, 57,3, Dragør, 51,8, Egedal, 42,1, Esbjerg, 53,1, Fanø, 49,5, Favrskov, 43,9, Faxe, 43,0, Fredensborg, 44,9, Fredericia, 48,7, Frederiksberg, 53,4, Frederikshavn, 56,0, Frederikssund, 43,7, Furesø, 44,4, Faaborg-Midtfyn, 48,6, Gentofte, 43,6, Gladsaxe, 45,2, Glostrup, 46,5, Greve, 45,1, Gribskov, 40,0, Guldborgsund, 58,3, Haderslev, 59,2, Halsnæs, 44,1, Hedensted, 43,8, Helsingør, 41,8, Herlev, 45,9, Herning, 57,1, Hillerød, 46,2, Hjørring, 56,0, Holbæk, 44,7, Holstebro, 61,2, Horsens, 39,4, Hvidovre, 44,1, Høje-Taastrup, 47,1, Hørsholm, 47,6, Ikast-Brande, 50,1, Ishøj, 50,9, Jammerbugt, 59,3, Kalundborg, 48,8, Kerteminde, 51,9, Kolding, 53,8, København, 53,1, Køge, 46,3, Langeland, 47,0, Lejre, 45,8, Lemvig, 61,4, Lolland, 53,5, Lyngby-Taarbæk, 45,2, Læsø, 48,3, Mariagerfjord, 50,7, Middelfart, 43,8, Morsø, 61,7, Norddjurs, 53,1, Nordfyns, 49,3, Nyborg, 51,7, Næstved, 51,8, Odder, 47,8, Odense, 44,4, Odsherred, 46,5, Randers, 46,0, Rebild, 57,8, Ringkøbing-Skjern, 64,6, Ringsted, 47,0, Roskilde, 43,6, Rudersdal, 47,4, Rødovre, 43,8, Samsø, 46,2, Silkeborg, 51,4, Skanderborg, 46,5, Skive, 63,0, Slagelse, 45,6, Solrød, 42,2, Sorø, 44,5, Stevns, 44,0, Struer, 56,5, Svendborg, 44,0, Syddjurs, 47,6, Sønderborg, 60,3, Thisted, 66,0, Tønder, 59,3, Tårnby, 51,6, Vallensbæk, 47,7, Varde, 59,5, Vejen, 62,5, Vejle, 55,5, Vesthimmerlands, 53,3, Viborg, 55,2, Vordingborg, 51,5, Ærø, 49,7, Aabenraa, 59,2, Aalborg, 49,7, Aarhus, 41,6

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-06-04-Personlige-stemmer-til-folketingsvalg

    Bag tallene

    Mere end hver fjerde afgangselev i grundskolen går nu på efterskole

    I forhold til 2007 gik mere end 3.000 flere unge på efterskole i 2017, hvor efterskolerne havde i alt godt 27.000 elever. Også andelen af 9. og 10. klasseelever, der går på efterskole, er vokset, så over hver fjerde elev i 9. og 10. klasse i 2017 gik på en efterskole 1. oktober 2017. Særligt i Jylland er efterskolen populær., 29. september 2018 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, 1. oktober 2017 gik 27.300 elever på efterskole. Det er det højeste antal siden 2007. Også andelen af elever på efterskole er den højeste siden 2007. I 2017 gik 26,5 pct. af eleverne i 9. og 10. klasse på efterskole., Der går stort set lige mange drenge og piger på efterskole, men da der går flere drenge i grundskolen i både 9. og 10. klasse er andelen af kvinder, som går på efterskole højere end blandt drengene., Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Anm.: Elevtallene er opgjort pr. 1. oktober og medtager kun elever i 9. og 10. klasse selvom nogle efterskoleelever går i 8. klasse., Størstedelen af efterskoleeleverne går i 10. klasse. I 2017 gik knap 19.000 efterskoleelever i 10. klasse, mens det gjaldt for 8.400 elever i 9. klasse. Andelen af alle eleverne i 10. klasse, som gik på efterskole var også højere end andelen af elever i 9. klasse, idet 12 pct. af alle 9.-klasseelever og 53 pct. af 10.-klasseelever gik på efterskole i 2017. , Relativt flest efterskoleelever i Vestjylland, Andelen af 9. og 10. klasseelever, som går på efterskole, varierer mellem kommunerne, som eleverne bor i. Andelen er højest i Midt- og Vestjylland og lavest i en række kommuner relativt tæt på København., ”Den relativt høje andel i Jylland er ikke ny, men kan spores i alle årene i den undersøgte periode,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig i Danmarks Statistik., I 2017 var andelen af afgangselever elever på efterskole med 57 pct. størst i Ringkøbing Kommune efterfulgt af Lemvig (55 pct.), Herning (44 pct.) og Billund (42 pct.) kommuner. Relativt færrest afgangselever gik i 2017 på en efterskole i Brøndby (9 pct.), Fanø (12 pct.), Glostrup (13 pct.) og Helsingør (14 pct.) kommuner. , Se andele i samtlige kommuner nederst i artiklen., Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Anm.: Elevtallene er opgjort pr. 1. oktober efter bopælskommune, som ikke er det samme som den kommune, som efterskolerne ligger i., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Lene Riberholdt, fuldmægtig, Danmarks Statistik: 39 17 31 85 , lri@dst.dk, . Journalist, Magnus Nørtoft, kan kontaktes på 39 17 31 98 eller , mnt@dst.dk, . , Faktaboks: Tilskud til efterskole, På baggrund af forældrenes indkomst kan familier få tilskud til børnenes efterskoleophold. , Efterskoleforeningen har lavet en , prisberegner, , som kan give et overslag om evt. egenbetaling.  , Læs mere om elevstøtte på , Undervisningsministeriets hjemmeside, Andel 9.-10. kl. elever på efterskole i kommunerne. Pct. 2017, Hele landet 27, Ringkøbing-Skjern 57, Lemvig 55, Herning 44, Billund 42, Skive 42, Holstebro 41, Samsø 41, Ikast-Brande 41, Varde 38, Vejen 38, Struer 38, Aabenraa 38, Thisted 37, Middelfart 37, Læsø 35, Syddjurs 35, Tønder 34, Vesthimmerlands 34, Svendborg 34, Hedensted 34, Vejle 34, Morsø 34, Sønderborg 33, Favrskov 33, Silkeborg 32, Assens 32, Mariagerfjord 31, Kolding 31, Esbjerg 31, Rebild 31, Odder 30, Nordfyns 30, Faaborg-Midtfyn 29, Brønderslev 29, Skanderborg 29, Horsens 29, Aarhus 28, Kalundborg 27, Haderslev 27, Stevns 27, Langeland 27, Viborg 26, Norddjurs 26, Lejre 26, Sorø 26, Hjørring 26, Jammerbugt 25, Fredericia 25, Aalborg 25, Kerteminde 25, Roskilde 25, Guldborgsund 24, Frederikssund 24, Odense 23, Odsherred 23, Nyborg 23, Hillerød 23, Vordingborg 23, Ærø 23, Faxe 22, Frederiksberg 22, Næstved 22, Køge 22, Lyngby-Taarbæk 21, Randers 21, Slagelse 21, Rudersdal 21, Dragør 20, Frederikshavn 20, Halsnæs 20, Ringsted 19, København 19, Allerød 19, Bornholm 19, Furesø 19, Holbæk 18, Egedal 18, Hørsholm 18, Gladsaxe 18, Greve 18, Herlev 18, Høje-Taastrup 17, Tårnby 17, Vallensbæk 17, Lolland 17, Gribskov 17, Ballerup 17, Hvidovre 16, Fredensborg 16, Solrød 16, Rødovre 15, Gentofte 15, Albertslund 15, Ishøj 14, Helsingør 14, Glostrup 13, Fanø 12, Brøndby 9

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-09-28-efterskoleelever

    Bag tallene

    Det er blevet dyrere at bruge kulturen i Danmark

    Museer, biografer, teatre og festivaler er alle steget mere i pris end de generelle priser i samfundet., 19. juni 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Kulturinteresserede danskere må grave dybere i lommerne, når billetten til museer, teatre og andre kulturoplevelser skal betales. Således er en række populære kulturtilbud steget mere i pris end de generelle priser i samfundet over en periode på fire år. , Den største prisstigning blandt kulturtilbuddene har fundet sted på danske museer, hvor billetten gennemsnitligt koster kulturforbrugeren 42 pct. mere i 2020, end den gjorde i 2016. De generelle forbrugerpriser i samfundet er i perioden steget med 3 pct., mens de generelle priser på tjenester er steget med 6 pct. , Dermed er museernes indgangspriser steget 12 gange så meget som de generelle forbrugerpriser i samfundet og 7 gange så meget som de generelle priser på tjenester i samfundet. , ”Museernes priser tog et stort hop på i løbet af 2016, hvilket nok skal ses i lyset af, at den daværende regering gav statslige museer mulighed for at tage entré,” forklarer specialkonsulent ved Danmarks Statistik Martin Birger Larsen. , ”Dog er museernes priser blevet ved med at stige støt i tiden derefter, og prisstigningen skyldes altså ikke blot et enkeltstående hop i 2016.”, Prisstigningen på 42 pct. betyder, at hvis en museumsbillet kostede 100 kr. i 2016, så kostede den 142 kr. i 2020. Hvis priserne på museumsbilletter havde fulgt de generelle forbrugerprisers udvikling, så havde billetten kostet 103 kr. i 2020. , Ifølge Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse besøgte 36 pct. af alle voksne danskere et museum i løbet af 2019. , Prisudvikling på udvalgte kulturtilbud. 2016 & 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel  på baggrund af , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Biografer har set næststørst prisstigning, Den næststørste prisstigning på kulturområdet har fundet sted i biograferne, hvor billetprisen er steget med 18 pct. siden 2016, svarende til en vækst, som er 5 gange større end udviklingen i de generelle forbrugerpriser og 3 gange større end den generelle udvikling for priser på tjenester. , 26 pct. af alle voksne danskere slog et smut forbi biografen i løbet af 2019. Biografer er mest populære blandt de helt unge. , Læs mere om danskernes biografvaner her. , Tredjestørste prisstigninger blandt kulturtilbuddene fandt sted ved teatrene, hvor billetten kostede forbrugeren 14 pct. mere i 2020, end den gjorde for fire år siden. , 27 pct. af alle voksne danskere besøgte teatret i løbet af 2019. , De mindste prisstigninger blandt kulturoplevelserne skete blandt festivaler samt zoologiske haver og akvarier. Prisen på disse oplevelser steg i perioden med 10 pct., hvilket dog stadig var mere end samfundets generelle prisudvikling for forbrugsvarer og tjenester. , Læs mere om de danske festivalgængere her. , 10 pct. af alle voksne danskere lagde vejen forbi en musikfestival i 2019, mens 15 pct. i løbet af året besøgte zoologiske haver eller dyreparker og 5 pct. besøgte et akvarium. , Tabel: Så meget er priserne på kulturen steget,   , Stigning i pct. 2016-2020 , Museum, 42, Biograf, 18, Revy og teater, 14, Zoo og akvarium, 10, Festivaler, 10, Streamingtjenester,  0,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel  på baggrund af , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Tabel: Voksne danskeres forbrug af kulturtilbud på årsbasis,  , Har besøgt/brugt:, Pct. af alle danskere over 16 år, Museum, 36, Teater, 27, Biograf, 26, Zoologiske haver og dyreparker, 5, Musikfestivaler, 10, Akvarier, 5, Betalte streamingtjenester, 54,  , Kilde: Danmarks Statistik, , Kulturvaneundersøgelsen,  , Fakta: Hvad er et forbrugerprisindeks? , Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik varer koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig over tid. , Indekset over de danske forbrugerpriser opgøres på baggrund af 25.000 priser på cirka 1.000 forskellige varer og tjenester, der indsamles fra omkring 1.800 butikker og virksomheder., Indekset er en økonomisk indikator, der anvendes til at måle ændringer i de priser, som husholdningerne betaler for varer og tjenester. Den procentvise ændring af det generelle forbrugerprisindeks er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal., Forbrugerprisindekset kan belyse prisudviklingen på både tjenester og varer adskilt, men også sammenlagt som det er tilfældet i det generelle forbrugerprisindeks, som bl.a. bruges i denne artikel., Indekset tager højde for såkaldte ’nul-priser’ dvs. priser der stiger fra nul til noget positivt eller omvendt, førstenævnte som det var tilfældet med statslige museer i 2016. De forskellige tal indarbejdes i et samlet indeks, som tager højde for forskellige institutioners besøgstal og viser prisstigninger i gruppen under ét. , Kilde: Danmarks Statistik,  , Læs mere om, hvem der hyppigst bruger museerne i artiklen , ”Museumsgæster er storforbrugere af kultur”, Læs mere om tendenser og udviklinger inden for teater og scenekunst i artiklen , ”Ballet, dans, nycirkus og performance vinder frem”, Læs mere om danskernes biografvaner, og hvordan den typiske biografgænger ser ud, i artiklen , ”Danskerne strømmer til biograferne i vinterferien” ,  Har du spørgsmål til tal om priser på kulturen, kan du kontakte specialkonsulent Martin Birger Larsen på mail: , MBL@dst.dk,  Har du spørgsmål til tal om danskernes kulturvaner, kan du kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på , ATA@dst.dk,   ,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-06-19-det-er-blevet-dyrere-at-bruge-kulturen-i-danmark

    Bag tallene

    Højeste antal døde i april siden 2003

    April 2020 havde flere registrerede dødsfald end nogen april siden 2003. Både marts og maj 2020 lå dog under gennemsnittet for årene før. Det høje antal døde i april skyldes flere døde i gruppen +60-årige., 11. juni 2020 kl. 8:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, COVID19-krisen har i disse måneder sat ekstra fokus på antallet af syge og døde. Hos Danmarks Statistik opgøres løbende antallet af registrerede dødsfald på dags- og ugebasis. Disse tal er dog små, og de svinger noget fra opgørelse til opgørelse, så denne artikel har samlet antal registrerede dødsfald på månedsbasis., Opgørelsen indeholder ikke dødsårsager, og man kan derfor ikke bruge den til at konkludere, om den beskrevne udvikling kan kædes sammen med COVID19. Data fungerer dog fint til at beskrive udviklingen mere generelt, og når man ser nærmere på de seneste måneder, har april været en måned, der udskiller sig fra de generelle tendenser. April 2020 havde nemlig flere registrerede dødsfald end nogen april siden 2003. For at lave en sammenligning med generationer, der har haft nogenlunde de samme levevilkår kan det være hensigtsmæssigt at holde 2020 op mod de seneste fem år. Her ser man, at der i april 2020 var 4.723 dødsfald, mens gennemsnittet for perioden 2015-2019 var 4.441 dødsfald. Med til historien hører dog, at både marts og maj 2020 lå under gennemsnittet for 2015-2019. , ”, Der er ingen tvivl om, at april 2020 skiller sig ud både i forhold til årene fra 2003 til 2019 og for gennemsnittet 2015-2019, men for eksempel var antallet af registrerede dødsfald i visse måneder i 2018 endnu højere end april i år, så man kan ikke beskrive det som enestående højt,, ” fortæller specialkonsulent Lisbeth Harbo og fortsætter:, ”, Desuden lå hele første kvartal 2020 relativt lavt, så måske er det høje tal i april udtryk for en forskydning af antallet af døde. Ud fra vores opgørelse kan man altså ikke uden videre konkludere, om COVID19 har været skyld i det høje antal dødsfald i april, men det er da helt sikkert et interessant sammenfald, ”. ,  , Gruppen +60 år trak april op, Ser man på de registrerede dødsfald er det ikke overraskende de ældre, der fylder mest. Det er også denne gruppe, der har trukket dødstallet i april 2020 op. Grupperne fra 0 år og op til 59 år ligger stort set måned for måned i 2020 under eller på niveau med gennemsnittet for 2015-2019. Det samme gælder i januar, februar og marts for grupperne 60+ år, men i april ligger gruppen 60-79 år højere end gennemsnittet for 2015-2019 med 190 dødsfald. Gruppen 80+ år ligger med 139 dødsfald over gennemsnittet., ”, I april måned kan vi se, at der har været et fald i antal dødsfald blandt de 0- 59-årige. Helt konkret var der 395 dødsfald i gruppen, hvilket er 46 færre end gennemsnittet for 2015-2019, der ligger på 441 dødsfald,, ” siger Lisbeth Harbo., ”, I april 2020 var der dog sammenlagt 4.328 dødsfald i gruppen 60+-årige, hvilket er 329 dødsfald flere end det anvendte gennemsnit, der ligger på 3.999 dødsfald,, ” tilføjer hun., Mænd udgør generelt en stigende andel af dødsfaldene, Ser man på kønsfordelingen i forhold til registrerede dødsfald er der meget tæt på at være en 50-50-fordeling. Dette gælder både, når man ser på 2020 og på gennemsnittet for 2015-2019. Generelt fylder mændene dog en smule mere i det samlede antal dødsfald i 2020, end det er tilfældet i gennemsnittet for 2015-2019. Denne tendens gælder både for marts, april og maj., ”, Mens der i forhold til alder er en helt klar tendens til, at det var de ældre aldersgrupper, der var med til at trække antallet af døde op i april, er det i vores tal svært at se nogen klar tendens i forhold til køn,, ” fortæller specialkonsulent Lisbeth Harbo og fortsætter:, ”, Opgørelsen synes at antyde, at mænd generelt fylder lidt mere i antallet af registrerede dødsfald i 2020, men forskellen er meget lille, så man bør ikke konkludere for meget på baggrund af den – især ikke på månedsbasis, ”.  , Data til artiklen er leveret af Lisbeth Harbo. Hvis du har spørgsmål til disse, er du meget velkommen til at kontakte hende på lhb@dst.dk.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-06-11-hoejeste-antal-doede-i-april-siden-2003

    Bag tallene

    Indkomsterne vokser - men ikke for de unge

    Fra 2000 til 2018 er den disponible indkomst for alle aldersgrupper over 25 år steget markant, mens den er faldet for de unge. En sammenligning af gennemsnits- og medianindkomsten i 2018 viser, at der er væsentlige forskelle i disponibel indkomst mellem aldersgrupper og på tværs af køn. , 15. september 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, og , Henrik Molsted Wanscher, Fra 2000 til 2018 har danskerne fået flere penge mellem hænderne. , På de 18 år er den gennemsnitlige disponible årsindkomst målt i faste 2018-priser i Danmark steget med 51.700 kroner - fra 183.600 kroner til 235.300 kroner. Det er en stigning, der svarer til 28 procent. , Efter at have korrigeret for prisudviklingen viser det sig, at der har været en indkomststigning inden for næsten alle aldersgrupper. Samtlige aldersgrupper over 25 år har oplevet at have flere penge til rådighed end generationen før dem. , Indkomsterne i alle aldersgrupperne mellem 40 og 64 år er steget med mere end 80.000 kroner i gennemsnit. Det er dog i gruppen af 45-49-årige, at der har været den største indkomstfremgang. Denne gruppe har en disponibel indkomst, der er 94.500 kr. højere end den tilsvarende gruppe ved årtusindeskiftet., Om disponibel indkomst, Den disponible indkomst beregnes som summen af alle indkomster før skat herunder erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner og formueindkomster. Dernæst trækkes skatter, renteudgifter og betalt underholdsbidrag fra. Læs mere om disponibel indkomst , her, ., For grupperne under 25 år er historien dog anderledes. Fra 2000 til 2018 er de unges disponible indkomst faldet med lidt under 4.000 kroner i gennemsnit., ”I de fleste aldersgrupper er den disponible indkomst steget - også efter korrektion for prisændringer i samfundet. Det hænger blandt andet sammen med lønstigninger kombineret med, at man har lettet skatten – særligt på arbejdsindkomster,” fortæller chefkonsulent Jarl Quitzau, der har lavet data til opgørelsen., ”Når vi betragter udviklingen i de forskellige aldersgrupper, ser vi, at de unge, der i forvejen havde de laveste disponible indkomster, faktisk har oplevet faldende indkomster i den undersøgte periode. Det har bidraget til den , stigende indkomstulighed siden årtusindeskiftet, ,” tilføjer han.,  , Stigning i disponibel indkomst er mindst for de yngre, Når man ser på den procentvise stigning i disponibel indkomst fordelt på aldersgrupper, så har udviklingen været relativt ensartet for grupperne på 40 år og derover. Her ligger stigningen siden årtusindeskiftet på mellem 34 og 45 procent. , For personer mellem 35 og 39 år har der kun været en stigning på 26 procent. Stigningen bliver kun mindre med alderen, og de 15-19-årige har 11 pct. lavere indkomst i 2018 end den tilsvarende gruppe i 2000. ,  ”Faldet i indkomst for de unge er ganske markant. Da opgørelsen er lavet i faste priser, viser den, at personer under 25 år har fået lavere købekraft. Vi ser også en markant stigning i antallet af unge, der i gennemsnit har en disponibel indkomst på under 25.000 kr. om året. Baggrunden for udviklingen er, at en større andel af de unge studerer - måske kombineret med, at flere unge måske holder sabbatår, opholder sig udenlands samt at adgangen til sociale ydelser for de unge, der hverken studerer eller arbejder, er blevet vanskelligere,” siger Jarl Quitzau og fortsætter:, ”I den modsatte ende kan vi se, at indkomsten for folkepensionister er vokset pænt. Det kan tilskrives indførslen af ældrechecken til pensionisterne med lav indkomst og formue. Derudover har mange af de pensionister, som går på pension nu, nået at opspare mere på deres private arbejdsmarkedspensionsordninger end den tidligere generation. Endelig fortsætter flere ældre med at arbejde - også efter, at de har nået pensionsalderen.”, Forskelle på gennemsnit og median er en indikation på indkomstulighed, En høj gennemsnitlig indkomst kan dække over, at en mindre del af befolkningen har meget høje indkomster og dermed trækker gennemsnittet op. , For at få en fornemmelse af, hvordan indkomstniveauer fordeler eller udvikler sig i den brede befolkning, kan det derfor ofte være en fordel at supplere med opgørelser af medianindkomsten. Er der stor afstand mellem gennemsnit og median, kan det være et tegn på indkomstulighed., To måder at opgøre den ”almindelige” indkomst på, Gennemsnitsindkomsten: , Den indkomst, man får, når man lægger alle indkomster sammen og deler dem med antallet af indkomstmodtagere. Gennemsnittet viser, om en gruppe samlet set har fået højere indkomst. Men gennemsnittet kan også påvirkes kraftigt af få personer med meget høj indkomst og derved give et skævt billede af indkomstudviklingen i den brede befolkning., Medianindkomsten, : Den indkomst, hvor præcist halvdelen af gruppen har en indkomst, der er højere og den anden halvdel har mindre. Medianen påvirkes stort set ikke af enkeltpersoner med meget høje indkomster. Den kan således give et bedre indtryk af det ”almindelige” indkomstniveau i en gruppe end gennemsnittet, men giver et ringere bud på den samlede indkomststigning for gruppen., Herover ses et fiktivt regneeksempel med forskellige indkomster fra år 2000 og år 2018. Da der indgår en meget høj indkomst fra 2018, er der en høj gennemsnitlig stigning i gennemsnitsindkomsterne. Stigningen i medianindkomst er dog noget mere beskeden. , Formueindkomst eksempel på koncentreret indkomst, Laver man den beskrevne undersøgelse af indkomsterne i 2018, viser det, at forskellen på gennemsnit og median er størst i grupperne mellem 45 og 79 år, hvor gennemsnitsindkomsten ligger omkring 40.000 kr. over medianindkomsten. , ”Her antyder den højere gennemsnitsindkomst, at indkomstuligheden inden for disse aldersgrupper er større end blandt de unge og de ældre over 80 år,” fortæller Jarl Quitzau., ”Et godt eksempel på en form for indkomst, som er meget koncentreret hos en mindre del af befolkningen, er formueindkomsten. Den dækker over renteindtægter og afkast på aktier og lignende. Betragter man formueindkomsterne, så er den , gennemsnitlige formueindkomst i 2018, på 13.000 kr., mens medianen er på 0 kr., da størstedelen af befolkningen ikke har en formueindkomst,” siger han., Indkomstuligheden er størst blandt mænd, Det er typisk i aldersgruppen omkring de 30 år, hvor mange har små børn og er etableret på arbejdsmarkedet, at median og gennemsnitsindkomst vokser fra hinanden og altså antyder voksende indkomstulighed inden for aldersgrupperne. Opgørelsen af gennemsnit og median for hhv. mænd og kvinder viser, at indkomstuligheden for begge køn først rigtig indfinder sig i grupperne over 30 år. For kvinder endda først i grupperne over 35 år. , Men man ser også, at der er markant forskel på, hvor store kønsforskellene er, når man måler på hhv. gennemsnit og median. Indkomstforskellen mellem mænd og kvinder i 2018 var på 21,3 pct., når man betragter gennemsnittet. Men det reduceres til 14,2 pct., hvis man i stedet betragter medianen., ”Den markante forskel i indkomstgabet, alt efter om man ser på median eller gennemsnit, er et resultat af, at relativt få mænd med høje indkomster påvirker gennemsnitsindkomsterne for mænd ganske betydeligt. Medianerne antyder dog, at der stadig er væsentlige kønsforskelle i indkomster også i den brede befolkning,” fortæller Jarl Quitzau.  , Kønsforskelle i indkomster kan ikke alene tilskrives forskelle i timelønninger. De opstår også på grund af forskelle i antallet af løntimer, typen af stilling og beskæftigelsesrater mv. Disse faktorer er der ikke korrigeret for i denne opgørelse., Axel Hvistendahl Nerdrum fra det norske Statistisk sentralbyrå og Jarl Quitzau hos Danmarks Statistik har leveret data til denne artikel. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte Jarl Quitzau på jaq@dst.dk eller 39173594. , Hvis du har lyst til selv at gå på jagt i data, kan du finde dem i de nye tabeller , statistikbanken.dk/indkp201, og , statistikbanken.dk/indkp221, . Tabellerne indeholder data for perioden 1995 til 2018.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-09-15-indkomsterne-vokser-men-ikke-for-de-unge

    Bag tallene

    Pandemien har sat skub i ældres nethandel

    Covid-19 har givet et ekstra rygstød til nethandlen, som allerede i mange år har set opadgående tendens. Stigningen er blandt andet båret frem af ældre danskeres øgede nethandel under pandemien. , 17. september 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Rekordmange danskere hiver varer ned fra de virtuelle hylder i danske og udenlandske webshops. , Således svarer 79 pct. af alle danskere mellem 16 og 74 år, at de har handlet på nettet inden for de seneste tre måneder, svarende til rundt regnet 3.4 millioner nethandlende personer.  , Dette er 7 pct. procent flere end i 2019, hvor 3.2 millioner handlede på nettet, svarende til 74 pct. af alle danskere mellem 16-74 år. , ”Antallet af danskere, som handler via nettet tager et markant spring opad i 2020. Mellem 2019 og 2020 er der kommet 220.000 nye internethandlende, hvilket er det største antal nye internethandlende siden 2007,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik Agnes Tassy. , ”Noget tyder altså på, at COVID-19 i den grad har pustet til et allerede ret mættet marked.” , Besvarelserne i denne undersøgelse blev indsamlet i månederne marts-maj 2020, og beskriver danskernes internethandel inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det betyder, at året 2020 i statistikken både belyser nethandel før og under nedlukningen af samfundet. , Andel af befolkningen som har handlet på nettet (seneste tre måneder), Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEBRIT07, Især den ældre del af befolkningen tog nethandlen til sig, Nethandlen er i perioden 2019-2020 vokset mest i den ældre del af befolkningen. Blandt de 70-74 årige steg antallet af personer, som havde handlet på nettet med 16 pct., hvilket er den højeste relative vækst set i alle aldersgrupper. , Væksten i de ældres nethandel betød, at hvor 45 pct. af alle danskere mellem 70-74 år i 2019 havde handlet på nettet inden for de seneste tre måneder, så havde 53 pct. gjort det samme i 2020., ”Generelt set, så er den ældre del af befolkningen dem, som nethandler mindst,” forklarer chefkonsulent Agnes Tassy. , ”Men efter COVID-19’s indtog ser vi for første gang nogensinde, at over halvdelen af de 70-74 årige havde handlet på nettet inden for en tremåneders periode.” , Den næststørste procentvise vækst i nethandel fandt sted blandt de 55-59 årige, hvor 13 pct. flere nethandlede i 2020 sammenlignet med 2019, efterfulgt af de 20-24 årige, som så en stigning på 12 pct. i nethandel. , Ser man på de absolutte tal, er det i de antalsmæssigt større aldersgrupper 20-24, 50-54 og 54-59 år, at flest nye internethandlende er kommet til., Andel af befolkningen som har handlet på nettet inden for de seneste tre måneder, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/BEBRIT07, Flest har købt tøj og sko og streaming, Især tøj og sko har været prioriteret højt i de nethandlene danskeres digitale indkøbskurve. Således købte 51 pct. af befolkningen mellem 16-74 år tøj eller sko på nettet i månederne mellem januar og maj 2020., Blandt fysiske varer købt via nettet var fastfood og færdiglavet mad fra restauranter den næstmest populære varegruppe. Dette svarede 40 pct. af alle danskere mellem 16-74 år at have købt online i perioden., Lægger man alle fysiske varer sammen, så havde 77 pct. af alle danskere i den undersøgte aldersgruppe købt en fysisk vare over nettet mellem januar og maj 2020. , Kigger man på de digitale varer, som kan købes online, så var streaming-abonnementer den mest populære. Her svarede 49 pct. af den danske befolkning mellem 16-74 år at have købt abonnementer såsom Netflix, HBO, Blockbuster eller YouSee. , Den næstmest populære varegruppe blandt de digitale varer var billetter til biograf, koncert, teater eller oplevelser, hvor 38 pct. svarede at have købt sådan et produkt online. I alt 70 pct. af befolkningen havde købt mindst én eller anden form for digital vare over nettet mellem januar og maj 2020., Tabel: 16-74 åriges køb af fysiske varer via nettet de seneste tre måneder. Januar-maj 2020, Pct. , Mindst én fysisk vare, 77, Tøj og sko, 51, Restauranter og fastfood, 40, Hjem og have, 30, Computer, tablet, mobiltelefon eller tilbehør, 24, Elektronik, 23, Kosmetik, skønhed og wellness, 22, Medicin eller kosttilskud, 20, Bøger, magasiner og aviser, 19, Sportsudstyr, 18, Legetøj eller børneprodukter, 17, Mad eller drikke fra supermarkedet eller måltidskasser, 17, Rengøring eller personlig hygiejne, 13, Cykel, knallert eller bil, 11, Film eller serier på DVD eller Blu-Ray, 7, CD'er eller vinylplader, 3, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEBRIT08,  , Tabel: 16-74 åriges køb af digitale varer via nettet inden for seneste 3 måneder. Januar-maj 2020, Pct., Mindst én digital vare, 70, Film eller serier fx Netflix, 49, Billetter til bio, koncert, teater, 38, Musik fx Spotify, 36, Spil online, 23, Software, apps eller opgraderinger, 22, Tilmeldt internet- eller mobilabonnement, 19, e, -bøger, online magasiner , 18, Tilmeldt el, vand, varme, skraldeservice, 17, Fitness- og sundhedsapps, 12, Andre betalte apps , 10, Billetter til sportsbegivenheder, 7, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEBRIT08, Læs mere om de it-sikkerhedsmæssige problemer, som danskere oplever ved nethandel her: , https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2019/2019-11-08-Rekordmange-handler-paa-nettet, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på , Ata@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-09-17-pandemien-har-sat-skub-i-aeldres-nethandel

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation