Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3121 - 3130 af 4011

    FAKTA om offentligt ansatte og brugere af det offentlige

    Lønmodtagere på det offentlige overenskomstområde skal have ny overenskomst. Danmarks Statistik har samlet tal for antal lønmodtagere i staten, regioner og kommuner fordelt på brancher samt tal for antal brugere af fx skoler, hospitaler og plejeboliger., 28. februar 2018 kl. 14:55 , Af , Magnus Nørtoft, Lønmodtagere, I alt arbejdede 824.600 lønmodtagere i staten, regionerne eller kommunerne i 4. kvartal 2017. Af de 824.600 arbejdede 122.100 i branchen plejehjem, handicapinstitutioner mv., 114.300 på hospitalerne og 101.400 i børneinstitutioner mv., Ikke alle de 824.600 lønmodtagere er omfattet af overenskomstforhandlingerne, ligesom en mindre gruppe lønmodtagere, som ikke er talt med her, vil være omfattet af overenskomstforhandlingerne og en evt. konflikt. Forskelle skyldes, at overenskomstområderne er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter, mens sektorerne er en statistisk inddeling baseret på internationale standarder., Lønmodtagere efter branche. 4. kvartal 2017, Stat, regioner og kommuner i alt, 824.637, Videnservice, 5.677, Rengøring, arbejdsformidling mv., 31.624, Offentlig administration, 82.400, Forsvar, politi og retsvæsen mv., 47.361, Grundskoler, 81.701, Gymnasier og erhvervsfaglige skoler, 39.802, Videregående uddannelsesinstitutioner, 51.194, Voksenundervisning mv., 11.016, Hospitaler, 114.288, Sundhedsvæsen i øvrigt, 25.400, Plejehjem, handicapinstitutioner mv., 122.071, Hjemmehjælp mv., 52.268, Børneinstitutioner mv., 101.361, Andre sociale foranstaltninger, 12.786, Kultur og fritid, 13.660, Andre serviceydelser mv., 18.034, Øvrige brancher, 13.993, Anm.: Lønmodtagerne i stat, regioner og kommuner er fordelt på adhoc-branchegrupper. Kilde: Særkørsel på baggrund af beskæftigelse for lønmodtagere; , www.statistikbanken.dk/10312, ., For mere information om lønmodtagerne i staten, regioner og kommuner kontakt chefkonsulent, Thomas Thorsen, 39 17 30 48, , tst@dst.dk, ., Brugere, Man kan også ses på antallet af brugere af den offentlige service. Her er fire udvalgte tal for antal brugere af offentlig velfærd., Folkeskole:, 542.500 børn gik i folkeskole 1. oktober 2017. 9.300 gik på en specialskole., https://www.statistikbanken.dk/UDDAKT20, Gymnasiale uddannelser:, 152.600 elever gik 1. oktober 2017 på en gymnasial uddannelse. Størstedelen (105.700) gik i det almene gymnasium (stx og hf), mens 43.900 gik på de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser (hhx og htx). 2.100 elever gik på internationale gymnasier.  , Se mere i statistikbanken: , https://www.statistikbanken.dk/UDDAKT30, Plejeboliger og plejehjem:, 41.500 ældre over 66 år boede på plejehjem eller i plejebolig i 2016. 35.000 af dem boede i plejebolig med tilknyttet plejepersonale. Knap 800 af dem i såkaldte friplejeboliger, som ikke er omfattet af den kommunale boligforsyning. 4.000 boede på plejehjem. , Se mere i statistikbanken: , https://www.statistikbanken.dk/RESI01, Sygehusbesøg:, 699.000 patienter var indlagt på de danske hospitaler i 2016. 1.795.000 personer blev behandlet ambulant og 820.000 patienter blev behandlet akut ambulant. En person kan godt tælle med i flere af de tre behandlingskategorier. , Se mere i Statistikbanken: , https://statistikbanken.dk/IND05, , , https://www.statistikbanken.dk/amb05, og , https://www.statistikbanken.dk/SKAD05, Biblioteker:, 37,7 mio. besøg fordelt på 416 folkebiblioteker i 2015. , Se mere i statistikbanken: , https://www.statistikbanken.dk/BIB2B

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-02-28-fakta-om-offentligt-ansatte-og-brugere-af-det-offentlige

    Bag tallene

    Laveste antal personer på au-pair-opholdstilladelse siden 2006

    Antallet af personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse, toppede i 2008. I 2018 var de fleste indvandrere på denne ordning fra Filippinerne. De nyeste tal på kommuneniveau viser, at flest indvandrede til Gentofte Kommune., 1. marts 2019 kl. 15:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Over de seneste 20 år har der været to modsatrettede tendenser i forhold til antallet af personer, der indvandrer til Danmark på baggrund af en au-pair-opholdstilladelse. I perioden fra 1999 til 2008 var der en næsten konstant stigning i denne gruppe. Kun i 2003 og i 2005 var der svage nedgange i udviklingen. På højdepunktet i 2008 var der 2.118 personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse. Fra 2008 og frem til 2018 ser man den modsatte udvikling. Her var der et næsten konstant fald, og i 2018 indvandrede 1.007 personer – altså mindre end halvdelen af det antal personer, der var tale om i 2008. , Hver fjerde med au-pair-opholdstilladelse indvandrer til Gentofte , 17 af landets kommuner modtog 80 procent af de personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse. Det svarer til 799 personer. Gentofte var den kommune, der modtog flest fra denne gruppe. I alt modtog de 236 i 2018. Med 107 personer indvandrede næstflest til København og den tredje kommune i denne række var Rudersdal, der modtog 90 personer med au-pair-opholdstilladelse. , 80 procent af indvandrede med au-pair-opholdstilladelse var filippinske statsborgere, Ud af de 1.006 personer, der indvandrede til Danmark i 2018 på baggrund af en au-pair-opholdstilladelse, var 818 personer filippinske statsborger. Dermed udgør de filippinske statsborgere over 80 procent af den samlede gruppe. Ukrainske statsborgere kommer med i alt 25 personer ind på en andenplads over, hvor indvandrede personer med au-pair-opholdstilladelser kommer fra, og med 20 personer indtager Thailand tredjepladsen., Data til denne artikel er leveret af Annemette Lindhart Olsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på alo@dst.dk eller 3917 3013.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-03-01-au-pair

    Bag tallene

    Brud i familien går i arv

    Hvis dine og din partners forældre gik fra hinanden, inden I blev 18 år, er sandsynligheden for, at jeres eget barn også bliver delebarn dobbelt så stor, som hvis I begge to var vokset op med begge jeres forældre., 19. februar 2019 kl. 0:01 , Af , Magnus Nørtoft, Knap hver fjerde barn var delebarn i 2018, dvs. at deres forældre boede hver for sig. Hvis børnenes forældre også var delebørn, var andelen dog væsentlig større, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, der deler børnene op efter, hvorvidt deres forældre var delebørn, da de fyldte 18 år.,  , Opgørelsen viser, at mens blot 17 pct. af børnene, hvis forældre som børn boede med begge deres forældre, var delebørn i 2018, gjaldt det for 39 pct. af børnene med to forældre, som begge var delebørn, da de fyldte 18 år. Hvis kun den ene forældre var delebarn, var andelen af børn, der var delebørn 27 pct., ”Der er markant forskel på andelen af delebørn alt efter om børnenes forældre var delebørn eller ej,” siger fuldmægtig, Amy Frølander, der har lavet børne- og familiestatistik i syv år., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , børnestatistikken, ., Anm.: Se afgrænsning i boksen nederst i artiklen., Flere delebørn med alderen, Generelt stiger andelen af børn, hvor mor og far er gået fra hinanden med alderen, så 6 pct. af de 0-årige i 2018 havde delte forældre, mens det var tilfældet for 37 pct. at de 17-årige, viser Danmarks Statistiks publikation, , Børn og deres familier 2018, ., Udviklingen med stadig større andel delebørn, jo ældre børnene er, går igen blandt børn af delebørn. Andelen, hvis forældre er gået fra hinanden, er blot noget større. Således var 62 pct. af de 17-årige børn af to delebørn selv delebørn i 2018. Blandt de 0-årige var andelen 11 pct., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , børnestatistikken, ., Anm.: Se afgrænsning i boksen nederst i artiklen., Fire gange større sandsynlighed for at blive delebørn for små børn af delebørn, Sandsynligheden for, at forældre er gået fra hinanden, hvis begge forældrene selv var delebørn, er med faktor 2,3 mere end dobbelt så stor, sammenlignet med hvis begge forældre boede med begge deres forældre, da de fyldte 18 år., Blandt de mindste børn er forskellen mellem andelen, der ikke bor med begge deres forældre, væsentligt større. Blandt børnene, der var under tre år 1. januar 2018, var andelen, som havde forældre, der var flyttet fra hinanden, fire gange højere, hvis forældrene også selv var delebørn, end hvis de ikke var. Forskellen falder med børnenes alder og var for 17-årige lige under faktor to i 2018., ”Ikke nok med, at dem, der er vokset op som delebørn, har større sandsynlighed for at gå fra deres partner, når de selv får børn. Bruddet sker også tidligere i deres børns liv. Det betyder, at deres børn også har øget sandsynlighed for at leve en større del af deres barndom med delte forældre end andre delebørn,” konkluderer Amy Frølander.   , Forældre uden videregående uddannelser flytter oftere fra hinanden, Forældrenes uddannelse kan have indflydelse på, hvor stor risikoen er for, at de går fra hinanden. Mens 62 pct. af forældrepar, der begge havde grundskole som højest fuldførte uddannelse, boede sammen i 2018, gjaldt det for 90 pct. af forældrepar, hvor begge forældre havde lange videregående uddannelser. Det viser , Børn og deres familier 2018, , som Danmarks Statistik udgav i december., Læs hele , Børn og deres familier 2018 her, . , Artikel er skrevet i samarbejde med Amy Frølander. Kontakt: 39 17 36 26; , amf@dst.dk,  , Afgrænsning i denne artikel , I denne artikel indgår børn under 18 år med:, - Bopæl hos en af- eller begge deres forældre., - Forældre, der begge var i live og boede i Danmark 1. januar 2018., - Bedsteforældre, der begge var i live og boede i Danmark, da forældrene fyldte 18 år., I alt er 666.600 børn med i denne opgørelse, mens der boede 1.165.500 børn i Danmark 1. januar 2018.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-18-brud-i-familier-gaar-i-arv

    Bag tallene

    Danske fædre holder i gennemsnit under en måneds barsel

    Fædre der var offentligt- eller privat ansat, tog i 2015 i gennemsnit mindre barsel end de to måneder, som EU vil øremærke til fædrene., 28. april 2017 kl. 7:30 - Opdateret 22. juni 2018 kl. 14:15 , Af , Magnus Nørtoft, Danske fædre tager i gennemsnit noget mindre fædre- og forældreorlov, end de to måneder, som EU-ministerrådet har besluttet fremover at øremærke til fædrenes barselsorlov., Nybagte fædre i Danmark – uanset om de havde ret til barselsdagpenge eller ej – var i gennemsnittet 25 dage på forældre- og fædreorlov i 2015, hvor de nyeste data er fra. Men også blandt fædre med ret til dagpenge under barsel var der langt til de ca. 61 dage, som to måneder svarer til. De holdt i gennemsnit 31 dages barsel., Hvis begge forældre havde ret til barselsdagpenge tog fædre, der fik barn i 2015, i gennemsnit 30 dages forældreorlov. Hvis kun faren var dagpengeberettiget, tog han i gennemsnit 38 dages orlov. , Offentligt ansatte fædre tager længst barsel, Farens ansættelse havde imidlertid også betydning for, hvor lang tid han gik på orlov i 2015, viser den nyeste opgørelse fra Danmarks Statistik over de omkring 57.500 nye fædre i 2015. (Se tabel nederst.), Privatansatte fædre tog i gennemsnit 25 dages orlov, hvis begge forældre havde ret til barselsdagpenge, og 32 dages orlov, hvis kun faren var dagpengeberettiget. Offentligt ansatte fædre modtog til sammenligning barselsdagpenge i 52 dage, hvis begge forældre var berettiget til dagpenge og 70 dage, hvis faren som den eneste havde mulighed for at få barselsdagpenge., Fædre ansat i det private tog altså i gennemsnit kortere barsel, selvom de var den eneste, der var dagpengeberettiget, end fædre ansat i det offentlige, hvor begge forældre var dagpengeberettiget. , 22 pct. tog ingen barsel, Blandt de fædre, der havde ret til barselsdagpenge, valgte 22 pct. barselsorloven fra. Andelen af fædre, der ikke gik på barsel, var med 30 pct. størst blandt dem, hvor moren ikke havde ret til barselsdagpenge. Hvis begge forældre havde mulighed for dagpenge under orloven, valgte 20 pct. af fædrene den helt fra., Ligesom med længden af orloven gik fædre ansat i den offentlige sektor oftere på orlov end de privatansatte. Kun 9 pct. af de offentligt ansatte fædre valgte fædre- og forældreorloven fra. For de privatansatte var andelen 23 pct.  , Mors barsel, Mødrenes barsel var ikke påvirket af deres ansættelse på samme måde som fædrenes. Mødrene gik i gennemsnit på barsel 298 dage, hvis begge forældre var berettiget til barselsdagpenge og 311 dage, hvis kun moren var berettiget. (Se tabel nederst.), De offentligt ansatte mødre gik i gennemsnit på barsel fire dage længere end de privatansatte, hvis kun moren havde ret til dagpenge under barsel. Til gengæld gik de offentligt ansatte mødre på barsel syv dage mindre, hvis begge forældre havde ret til barsel., Udsvingene i mødrenes barselsperioder er så små, at det tyder på, at andre faktorer spiller ind på orlovslængden. , Fars barsel siden 2007, Ser man på alle fædre – altså også dem, som ikke har ret til barselsdagpenge – steg den gennemsnitlige orlovslængde fra 21 til 25 dage fra 2007 til 2015, viser tal fra , Danmarks Statistik, . Længden på orloven har dog ligget på 25 dage siden 2010., Blandt kvinderne er det gennemsnitlige antal dage på barsel faldet fra 242 til 231 fra 2007 til 2015., Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet har tidligere udgivet, denne pjece , om fædre- og forældreorlov for forskellige grupper i 2003-2014. , Fars barsel, Begge forældre dagpengeberettiget, Kun far dagpengeberettiget, Far ikke dagpengeberettige, t, Ansættelse, Fædre med barsel, Fædre ingen barsel, Gennemsnitlig barsel (dage), Fædre med barsel, Fædre ingen barsel, Gennemsnitlig barsel (dage), Fædre ingen barsel , Alle, 32.133, 8.219, 30,0, 5.235, 2.230 , 37,9 , 11.202 , Offentlig ansat, 7.402, 674, 52,0, 954, 180 , 70,0 , 462 , Privat ansat, 23.436 , 6.741 , 24,9 , 3.745 , 1577 , 32,2 , 2.587 , Ikke i beskæftigelse,  1.295, 804 , 19,3 , 536 , 473 , 32,2 ,  8.153, Mors barsel,  , Begge forældre dagpengeberettiget, Kun mor dagpengeberettiget, Mor ikke dagpengeberettiget, Ansættelse, Mødre med barsel, Mødre ingen barsel, Gennemsnitlig barsel (dage), Mødre med barsel, Mødre ingen barsel, Gennemsnitlig barsel (dage), Mødre ingen barsel, Alle, 40.103, 249, 298,1, 5.072, 71, 311,2, 13.524, Offentlig ansat, 20.615, 77, 295,2, 2.236, 20, 314,9, 951, Privat ansat, 15.099, 92, 302,5, 1.785, 27, 310,6, 1.170, Ikke i beskæftigelse, 4.389, 80, 297,0, 1.051, 24, 304,4, 11.403, Note til tabellerne: Opgørelsen over forældrenes sektor bygger på den registerbaserede arbejdsstyrke i slutningen af november året før barnets fødsel. Der kan således være op til 13 måneder mellem tidspunktet for den registrerede sektor og barnets fødsel.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-04-28-Danske-faedre-langt-fra-EU-kommissionen-forslag-om-fire-maaneders-barsel-til-maend

    Bag tallene

    Flere vælgeres stemmer dømmes ugyldige: Her er de typiske fejl, folk begår i stemmeboksen

    Antallet af fejludfyldte stemmesedler er steget med 33 pct. over de seneste tre folketingsvalg, men udgør stadig kun 0,3 pct. af de afgivne stemmer. Tegninger på stemmesedlen er blandt de mest hyppige stemmefejl. , 4. juni 2019 kl. 15:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Navne på politikere som ikke eksisterer, kryds ved alt for mange partier eller tegninger og kruseduller på stemmesedlen. Der er mange måder at erklære en stemme ugyldig på, og ved sidste folketingsvalg skete det  11.200 gange. Dette er 2.800 flere end ved Folketingsvalget i 2007, svarende til en stigning på 33 pct.      , De fejludfyldte stemmer udgør dog stadig en meget lille andel af det samlede antal afgivne stemmer ved et Folketingsvalg. I 2007 udgjorde de fejlagtigt udfyldte stemmesedler 0,2 pct. af de i alt 3,48 mio. afgivne stemmer, en andel som i 2015 var vokset til 0,3 pct. af de 3,56 mio. afgivne stemmer., Blanke stemmer tæller også som ugyldige stemmer i statistikken. Disse er dog ikke medtaget i denne opgørelse, da her udelukkende fokuseres på stemmer, der er erklæret ugyldige på grund af fejl, som vælgerne laver i forbindelse med valghandlingen. Læs mere om blanke stemmer i artiklen , ”Flere danskere stemmer blankt.” , Af de i alt 11.200 ugyldige stemmer blev ca. 7.800 stemmer afgivet i stemmeboks på valgstederne, mens resten blev afgivet som brevstemmer. Fra valget i 2007 til valget i 2015 skete der er stigning på 20 pct. i antallet af stemmer afgivet i stemmeboks, der blev erklæret ugyldige., 10 mest hyppige stemmefejl ved stemmer afgivet på afstemningsstedet. Folketingsvalg 2015, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Den største enkeltstående årsag til ugyldige stemmer afgivet i stemmeboksen var i 2015 folk, som havde tegnet, skrevet eller påklæbet noget på deres stemmeseddel. Det gjorde lidt over 2.000 vælgere. , Den næsthyppigste årsag var at sætte kryds ved flere partier, hvilket knap 1.900 gjorde efterfulgt af personer, som satte et andet mærke end et kryds på stemmesedlen. Det gjorde lidt over 1.400 personer. , Brevstemmerne blandede parti og politikere sammen, Blandt brevstemmerne blev knap 3.400 stemmer erklæret ugyldige i 2015 på grund af fejl og mangler på stemmesedlen. Det er 78 pct. flere end ved valget i 2007. , Den hyppigste årsag var her, at der ikke var sammenhæng mellem partiets navn, partibogstav – og i tilfældet med personlige stemmer – ikke var overensstemmelse mellem en navngiven politiker og det afkrydsede partibogstav. Her gik knap 900 vælgere galt i byen. Blandt brevstemmerne indtog tegninger på stemmesedlen andenpladsen med knap 600 ugyldige stemmesedler. , 10 mest hyppige stemmefejl ved brevstemmer. Folketingsvalg 2015, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Flest ugyldige stemmer i Albertslund, Vallensbæk og Langeland, På landsplan blev der afgivet 3,1 ugyldige stemmer pr. 1.000 afgivne stemme ved Folketingsvalget 2015. Dette tal dækker dog over geografiske forskelle. Relativt flest ugyldige stemmer blev sendt afsted i Albertslund med 6,5 ugyldige stemmer pr. 1.000 afgivne stemme. Herefter kom Vallensbæk med 4,9 og Langeland med 4,7. , Der blev afgivet færrest ugyldige stemmer i Jammerbugt og Mariager, hvor kun 1,6 stemme pr. 1.000 afgivne stemme var ugyldig pga. fejl og mangler. Herefter fulgte Hvidovre med 1,7 ugyldige stemme pr. 1.000 afgivne stemme. Du kan finde din kommune på kortet eller tabel nedenfor. , Ugyldige stemmer pga. fejl og mangler pr. 1.000 afgivne stemme. Folketingsvalg 2015, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder ved Danmarks Statistik Dorthe Larsen på tlf.: 3917 3307 eller , dla@dst.dk, Tabel: Ugyldige stemmer foranlediget af fejl og mangler på stemmesedlen pr. 1.000 afgivne stemme, Ugyldige stemmer pr. 1000 afgivne stemme, Kommune, 3,1, Hele landet, 6,5, Albertslund, 4,9, Vallensbæk, 4,7, Langeland, 4,6, Odense, 4,6, Ishøj, 4,3, Tønder, 4,0, Kalundborg, 4,0, Horsens, 4,0, Rødovre, 4,0, Brøndby, 4,0, Sønderborg, 4,0, Roskilde, 3,9, Ærø, 3,9, Lolland, 3,9, Faxe, 3,8, Nyborg, 3,8, Guldborgsund, 3,8, Halsnæs, 3,8, Frederikssund, 3,7, Aabenraa, 3,7, Køge, 3,7, Esbjerg, 3,6, Kolding, 3,5, København, 3,5, Haderslev, 3,5, Stevns, 3,4, Vejle, 3,4, Lemvig, 3,4, Varde, 3,4, Holbæk, 3,3, Solrød, 3,3, Viborg, 3,3, Assens, 3,3, Høje-Taastrup, 3,2, Tårnby, 3,2, Aalborg, 3,2, Vordingborg, 3,2, Helsingør, 3,2, Læsø, 3,2, Hedensted, 3,1, Lejre, 3,1, Bornholm, 3,1, Morsø, 3,1, Thisted, 3,1, Norddjurs, 3,0, Kerteminde, 2,9, Greve, 2,9, Aarhus, 2,9, Frederiksberg, 2,9, Glostrup, 2,9, Randers, 2,9, Dragør, 2,8, Ringsted, 2,8, Hjørring, 2,8, Rudersdal, 2,8, Frederikshavn, 2,8, Samsø, 2,8, Vejen, 2,8, Gribskov, 2,8, Egedal, 2,8, Hillerød, 2,8, Ikast-Brande, 2,8, Herning, 2,8, Silkeborg, 2,7, Ballerup, 2,7, Næstved, 2,7, Faaborg-Midtfyn, 2,6, Syddjurs, 2,6, Svendborg, 2,6, Furesø, 2,6, Holstebro, 2,6, Fredericia, 2,6, Favrskov, 2,6, Ringkøbing-Skjern, 2,5, Slagelse, 2,5, Odsherred, 2,5, Lyngby-Taarbæk, 2,5, Vesthimmerlands, 2,5, Allerød, 2,5, Gladsaxe, 2,4, Billund, 2,4, Gentofte, 2,4, Sorø, 2,2, Struer, 2,2, Herlev, 2,2, Rebild, 2,2, Nordfyns, 2,1, Skive, 2,1, Hørsholm, 2,0, Fredensborg, 2,0, Brønderslev, 1,9, Middelfart, 1,8, Skanderborg, 1,8, Fanø, 1,7, Odder, 1,7, Hvidovre, 1,6, Mariagerfjord, 1,6, Jammerbugt

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-06-04-flere-vaelgeres-stemmer-doemmes-ugyldige-her-er-de-typiske-fejl

    Bag tallene

    Statistikdokumentation: Mælk og mejeriprodukter

    Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Mona Larsen , 24 81 68 47 , MLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Mælk og mejeriprodukter 2026 , Tidligere versioner , Mælk og mejeriprodukter 2025, Mælk og mejeriprodukter 2024, Mælk og mejeriprodukter 2023, Mælk og mejeriprodukter 2022, Mælk og mejeriprodukter 2021, Mælk og mejeriprodukter 2020, Mælk og mejeriprodukter 2019, Mælk og mejeriprodukter 2018, Mælk og mejeriprodukter 2017, Mælk og mejeriprodukter 2016, Mælk og mejeriprodukter 2015, Mælk og mejeriprodukter 2014, Formålet med statistikken Mælk og mejeriprodukter er at belyse størrelsen og værdien af den danske mælkeproduktion, samt mælkens anvendelse til mejeriprodukter. Statistikken har en lang historie, og det er muligt at sammenligne tidsserier for hovedtallene siden 1900-tallet. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1990 og frem., Indhold, Statistikken er en månedlig og årlig opgørelse af den samlede produktion af mælk hos landmændene, den indvejede mængde mælk på mejerier, samt mejeriernes primære anvendelse af den indvejede mælk og produktion af en lang række friske og forarbejde mejeriprodukter bl.a. konsummælk, smør og ost. Statistikken indeholder data for den økologiske mælkeproduktion, foruden produktionen af økologisk konsummælk, smør og ost. Der leveres data til Eurostat hver måned., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles data hver måned om mælk og mejeriprodukter. Data kommer primært fra administrative registre. De indkomne data tjekkes for komplethed og konsistens samt sammenhæng med tidligere perioder. Dernæst aggregeres data til de endelige resultater, hvorefter statistikken offentliggøres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken over mælk og mejeriprodukter er af stor interesse for landbrugets organisationer, Miljø- og Fødevareministeriet samt EU. Data om mælk anvendes internt i Danmarks Statistik til bl.a. at beregne mængde- og prisindeks, samt Landbrugets bruttofaktorindkomst, som indgår i Nationalregnskabet. Data om mælk og mejeriprodukter leveres hver måned til Eurostat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Oplysningerne om indvejet mælk og mejeriproduktion er generelt præcise, da mejerierne har pligt til at registrere og indberette disse data. Da den indvejede mælk danner grundlag for afregningen til mælkeproducenterne, sikres en høj nøjagtighed. Der kan dog være usikkerhed i beregningen af priser og værdier, fordi efterbetaling først fastlægges efter mejeriårets afslutning. Derudover er forbruget af mælk på bedrifterne og til foder baseret på faglige skøn, hvilket giver en mindre usikkerhed., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 1½ måned efter referencemånedens afslutning. De seneste 3 måneders data er foreløbige. Der offentliggøres en mere detaljeret årsstatistik ca. ½ år efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikkens opgørelsesmetoder har været forholdsvis stabile over tid, hvilket giver mulighed for lange tidsserier. Mange data kan sammenlignes med andre EU-lande, da data er udarbejdet i overensstemmelse med EU-forordningen vedr. mælk. På Eurostats hjemmeside kan findes tilsvarende data for mælkeproduktion i medlemslandene i EU., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken i tabellerne , ANI71: Mælkeproduktion og anvendelse efter enhed (måned), og , ANI7: Mælkeproduktion og anvendelse efter enhed, . Statistikken indgår i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Animalsk produktion, samt , Jordbrugets prisforhold, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/maelk-og-mejeriprodukter

    Statistikdokumentation

    Politikredse i Danmark, v1:2007

    Navn: , POLITIKREDSE_V1_2007 , Beskrivelse: , Danmark har siden 2007 været inddelt i 12 politikredse. Hver politikreds ledes af en politidirektør, der har ansvar for politiets virksomhed i politikredsen., Gyldig fra: , 1. januar 2007 , Kontor: , Social og Sundhed , Kontaktperson: , Iben Birgitte Pedersen, , ipe@dst.dk, , tlf. 23 60 37 11 , Koder og kategorier , Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 01: Nordjyllands Politi, 810: Brønderslev, 813: Frederikshavn, 860: Hjørring, 849: Jammerbugt, 825: Læsø, 846: Mariagerfjord, 840: Rebild, 820: Vesthimmerlands, 851: Aalborg, 02: Østjyllands Politi, 710: Favrskov, 707: Norddjurs, 727: Odder, 730: Randers, 741: Samsø, 706: Syddjurs, 751: Aarhus, 03: Midt- og Vestjyllands Politi, 657: Herning, 661: Holstebro, 756: Ikast-Brande, 665: Lemvig, 773: Morsø, 760: Ringkøbing-Skjern, 740: Silkeborg, 779: Skive, 671: Struer, 787: Thisted, 791: Viborg, 04: Sydøstjyllands Politi, 530: Billund, 607: Fredericia, 766: Hedensted, 615: Horsens, 621: Kolding, 746: Skanderborg, 630: Vejle, 05: Syd- og Sønderjyllands Politi, 561: Esbjerg, 563: Fanø, 510: Haderslev, 540: Sønderborg, 550: Tønder, 573: Varde, 575: Vejen, 580: Aabenraa, 06: Fyns Politi, 420: Assens, 430: Faaborg-Midtfyn, 440: Kerteminde, 482: Langeland, 410: Middelfart, 480: Nordfyns, 450: Nyborg, 461: Odense, 479: Svendborg, 492: Ærø, 07: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, 320: Faxe, 376: Guldborgsund, 360: Lolland, 370: Næstved, 330: Slagelse, 340: Sorø, 390: Vordingborg, 08: Midt- og Vestsjællands Politi, 253: Greve, 316: Holbæk, 326: Kalundborg, 259: Køge, 350: Lejre, 306: Odsherred, 329: Ringsted, 265: Roskilde, 269: Solrød, 336: Stevns, 09: Nordsjællands Politi, 201: Allerød, 240: Egedal, 210: Fredensborg, 250: Frederikssund, 190: Furesø, 270: Gribskov, 260: Halsnæs, 217: Helsingør, 219: Hillerød, 223: Hørsholm, 230: Rudersdal, 157: Gentofte, 173: Lyngby-Taarbæk, 10: Københavns Vestegns Politi, 165: Albertslund, 151: Ballerup, 153: Brøndby, 159: Gladsaxe, 161: Glostrup, 163: Herlev, 167: Hvidovre, 169: Høje-Taastrup, 183: Ishøj, 175: Rødovre, 187: Vallensbæk, 11: Københavns Politi, 155: Dragør, 147: Frederiksberg, 101: København, 185: Tårnby, 12: Bornholms Politi, 400: Bornholm, 411: Christiansø, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Politikredse i Danmark, v1:2007, 1. januar 2007, Fortsat gyldig, Politikredse i Danmark, v1:1973, 1. januar 1973, 31. december 2006

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/politikredse

    Landbrugslandsdele, v1:2007-

    Navn: , LANDBRUGSLANDSDELE_V1_2007 , Beskrivelse: , Landbrugslandsdele indfører et niveau mellem regioner og landsdele til klassifikationen , Regioner, landsdele og kommuner, . Landbrugslandsdele aggregerer således de 11 landsdele til 8 landbrugslandsdele, angivet med , LL, i koden., Bornholm bibeholdes som selvstændig landbrugslandsdel, mens de øvrige landsdele i Region Hovedstaden samles under , LL1 Region Hovedstaden (uden Bornholm), , dvs. inkl. Landsdel Nordsjælland., Landsdel Østsjælland samt Landsdel Vest- og Sydsjælland er samlet i , LL3 Region Sjælland, . Bemærk, at navne fra regioner og landsdele genbruges når der er geografisk sammenfald., Gyldig fra: , 1. januar 2007 , Kontor: , Fødevareerhverv , Kontaktperson: , Martin Lundø, , mlu@dst.dk, , tlf. 51 46 15 12 , Koder og kategorier , Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 084: Region Hovedstaden, LL1: Hovedstaden (uden Bornholm), 01: Landsdel Byen København, 101: København, 147: Frederiksberg, 155: Dragør, 185: Tårnby, 02: Landsdel Københavns omegn, 151: Ballerup, 153: Brøndby, 157: Gentofte, 159: Gladsaxe, 161: Glostrup, 163: Herlev, 165: Albertslund, 167: Hvidovre, 169: Høje-Taastrup, 173: Lyngby-Taarbæk, 175: Rødovre, 183: Ishøj, 187: Vallensbæk, 03: Landsdel Nordsjælland, 190: Furesø, 201: Allerød, 210: Fredensborg, 217: Helsingør, 219: Hillerød, 223: Hørsholm, 230: Rudersdal, 240: Egedal, 250: Frederikssund, 260: Halsnæs, 270: Gribskov, LL2: Bornholm, 04: Landsdel Bornholm, 400: Bornholm, 411: Christiansø, 085: Region Sjælland, LL3: Sjælland, 05: Landsdel Østsjælland, 253: Greve, 259: Køge, 265: Roskilde, 269: Solrød, 350: Lejre, 06: Landsdel Vest- og Sydsjælland, 306: Odsherred, 316: Holbæk, 320: Faxe, 326: Kalundborg, 329: Ringsted, 330: Slagelse, 336: Stevns, 340: Sorø, 360: Lolland, 370: Næstved, 376: Guldborgsund, 390: Vordingborg, 083: Region Syddanmark, LL4: Fyn, 07: Landsdel Fyn, 410: Middelfart, 420: Assens, 430: Faaborg-Midtfyn, 440: Kerteminde, 450: Nyborg, 461: Odense, 479: Svendborg, 480: Nordfyns, 482: Langeland, 492: Ærø, LL5: Sydjylland, 08: Landsdel Sydjylland, 510: Haderslev, 530: Billund, 540: Sønderborg, 550: Tønder, 561: Esbjerg, 563: Fanø, 573: Varde, 575: Vejen, 580: Aabenraa, 607: Fredericia, 621: Kolding, 630: Vejle, 082: Region Midtjylland, LL6: Østjylland, 09: Landsdel Østjylland, 615: Horsens, 706: Syddjurs, 707: Norddjurs, 710: Favrskov, 727: Odder, 730: Randers, 740: Silkeborg, 741: Samsø, 746: Skanderborg, 751: Aarhus, 766: Hedensted, LL7: Vestjylland, 10: Landsdel Vestjylland, 657: Herning, 661: Holstebro, 665: Lemvig, 671: Struer, 756: Ikast-Brande, 760: Ringkøbing-Skjern, 779: Skive, 791: Viborg, 081: Region Nordjylland, LL8: Nordjylland, 11: Landsdel Nordjylland, 773: Morsø, 787: Thisted, 810: Brønderslev, 813: Frederikshavn, 820: Vesthimmerlands, 825: Læsø, 840: Rebild, 846: Mariagerfjord, 849: Jammerbugt, 851: Aalborg, 860: Hjørring, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Landbrugslandsdele, v1:2007-, 1. januar 2007, Fortsat gyldig

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/landbrugslandsdele

    Boliger, v1:2016

    Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , BYGANV_BOLIGER_V1_2016 , Beskrivelse: , - , Gyldig fra: , 31. august 2016 , Kontor: , Konjunkturstatistik , Kontaktperson: , Kasper Emil Dueholm Freiman, , kfr@dst.dk, , tlf. 23 45 47 32 , Koder og kategorier , Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 10300: Enfamiliehuse, 110: Stuehuse til landbrugsejendome, 110: Stuehuse til landbrugsejendom, 120: Parcelhuse, 120: Fritliggende enfamilieshus (parcelhus), 121: Sammenbygget enfamiliehus, 130: Række-, kæde- og dobbelthuse, 131: Række- og kædehus, 132: Dobbelthus, 10400: Etagebyggeri, 140: Etageboliger, 140: Etagebolig-bygning, flerfamiliehus eller to-familiehus, 10500: Øvrige bygninger, 150: Kollegier, 150: Kollegium, 160: Døgninstitutioner, 160: Boligbygning til døgninstitution, 190: Anden helårsbeboelse, 185: Anneks i tilknytning til helårsbolig, 190: Anden bygning til helårsbeboelse, 210: Avls- og driftsbygninger, 211: Stald til svin, 212: Stald til kvæg, får mv., 213: Stald til fjerkræ, 214: Minkhal, 215: Væksthus, 216: Lade til foder, afgrøder mv., 217: Maskinhus, garage mv., 218: Lade til halm, hø mv., 219: Anden bygning til landbrug mv., 220: Fabrikker, værksteder og lignende, 221: Bygning til industri med integreret produktionsapparat, 222: Bygning til industri uden integreret produktionsapparat, 223: Værksted, 229: Anden bygning til produktion, 230: El-, gas- vand- og varmeværker, 231: Bygning til energiproduktion, 232: Bygning til forsyning- og energidistribution, 233: Bygning til vandforsyning, 234: Bygning til håndtering af affald og spildevand, 239: Anden bygning til energiproduktion og -distribution, 290: Anden bygning til produktion, 290: Anden bygning til produktion, 310: Transport- eller garageanlæg, 311: Bygning til jernbane- og busdrift, 312: Bygning til luftfart, 313: Bygning til parkering- og transportanlæg, 314: Bygning til parkering af flere end to køretøjer i tilknytning til boliger, 315: Havneanlæg, 319: Andet transportanlæg, 320: Bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv., 321: Bygning til kontor, 322: Bygning til detailhandel, 323: Bygning til lager, 324: Butikscenter, 325: Tankstation, 329: Anden bygning til kontor, handel og lager, 330: Bygninger anvendt til hotel, restauration, frisør og anden servicevirksomhed, 331: Hotel, kro eller konferencecenter med overnatning, 332: Bed & breakfast mv., 333: Restaurant, café og konferencecenter uden overnatning, 334: Privat servicevirksomhed som frisør, vaskeri, netcafé mv., 339: Anden bygning til serviceerhverv, 390: Uspecificeret transport og handel, 390: Uspecificeret transport og handel, 410: Bygninger anvendt til bibliotek, kirke, museum og lignende, 411: Biograf, teater, koncertsted mv., 412: Museum, 413: Bibliotek, 414: Kirke eller anden bygning til trosudøvelse for statsanerkendte trossamfund, 415: Forsamlingshus, 416: Forlystelsespark, 419: Anden bygning til kulturelle formål, 420: Bygninger anvendt til undervisning, forskning og lignende, 421: Grundskole, 422: Universitet, 429: Anden bygning til undervisning og forskning, 430: Bygninger anvendt til hospital, sygehus og lignende, 431: Hospital og sygehus, 432: Hospice, behandlingshjem mv., 433: Sundhedscenter, lægehus, fødeklinik mv., 439: Anden bygning til sundhedsformål, 440: Bygninger anvendt til daginstitutioner, 441: Daginstitution, 442: Servicefunktion på døgninstitution, 443: Kaserne, 444: Fængsel, arresthus mv., 449: Anden bygning til institutionsformål, 490: Uspecificeret institution, 490: Uspecificeret institution, 510: Sommerhuse, 510: Sommerhus, 585: Anneks i tilknytning til fritids- og sommerhus, 520: Uspecificeret ferieformål, 521: Feriecenter, center til campingplads mv., 522: Bygning med ferielejligheder til erhvervsmæssig udlejning, 523: Bygning med ferielejligheder til eget brug, 529: Anden bygning til ferieformål, 530: Idrætshaller, klubhuse, 531: Klubhus i forbindelse med fritid og idræt, 532: Svømmehal, 533: Idrætshal, 534: Tribune i forbindelse med stadion, 535: Rideskole, 539: Anden bygning til idrætformål, 540: Kolonihavehuse, 540: Kolonihavehus, 590: Uspecificeret fritidsformål, 590: Anden bygning til fritidsformål, 910: Garager, 910: Garage (med plads til et eller to køretøjer), 920: Carporte, 920: Carport, 930: Udhuse, 930: Udhus, 940: Drivhus (ikke landbrug), 950: Fritliggende overdækning, 960: Fritliggende udestue, 970: Tiloversbleven landbrugsbygning, 999: Uoplyst anvendelse, 999: Uoplyst anvendelse, men undersøges, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Boliger, v1:2016, 31. august 2016, Bygningsanvendelse, v1:2016, 31. august 2016, Fortsat gyldig

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/byganv?id=c2682363-64e0-4009-937d-c0466427a32e

    Uddannelsesregistret

    På denne side findes links til de tabeller, som danner baggrund for Danmarks Statistiks uddannelsesregister., Tabellerne afspejler det aktuelle uddannelsesregister, og links til tabellerne opdateres dagligt., Uddannelsesregistret består grundlæggende af tre tabeller, der hver især beskriver væsentlige aspekter af uddannelserne. Jf. nedenstående skitse, er de tre centrale tabeller UDD_KLASSIFIKATION, AUDD_ KLASSIFIKATION og UDDVEJ, som sammenkobles via variablene UDD og AUDD., Variablene UDD og AUDD, som repræsenterer hhv. uddannelsesaktivitet/-program og uddannelseskvalifikation, tildeles en række klassifikationsvariable. , UDD-kodernes tilhørende variable findes i tabellen UDD_ KLASSIFIKATION, imens AUDD-kodernes tilsvarende tilhørende variable findes i tabellen AUDD_ KLASSIFIKATION., UDD- og AUDD-koder klassificeres på både DISCED-15, som er Danmarks Statistiks uddannelsesklassifikation, og på den internationale standardiserede uddannelsesklassifikation ISCED2011., Læs mere herom på: , www.dst.dk/disced-15, Herunder ses en illustration af tabellernes indhold og relationer i uddannelsesregistret., Vejledning til uddreg_tabeller, Uddannelsesregistertabeller, Hent uddannelsesregistret, Hent uddannelsesregistret gammel version,  (opdateret sidste gang 26.2.2015), Hjælpetabeller, KT_UDD, KT_AUDD, UDD_KLASSIFIKATION, AUDD_KLASSIFIKATION, UDDVEJ,  , UDD_KLASSIFIKATION_MED_TEKST, AUDD_KLASSIFIKATION_MED_TEKST,  ,  , DISCED_UDDANNELSESNIVEAU,  ,  ,  , DISCED_HOVEDOMRAADE_OVER, DISCED_HOVEDOMRAADE_MELLEM,  , DISCED_HOVEDOMRAADE_UNDER, DISCED_HOVEDOMRAADE_DETALJERET,  ,  ,  , DISCED_UDDANNELSESTYPE_OVER, DISCED_UDDANNELSESTYPE_UNDER,  ,  ,  , DISCED_FAGOMRAADE_OVER, DISCED_FAGOMRAADE_MELLEM,  , DISCED_FAGOMRAADE_UNDER,  ,  ,  , ISCED_P_LEVEL, ISCED_P_CATEGORY, ISCED_P_SUB_CATEGORY,  ,  ,  , ISCED_F_BROAD_FIELD, ISCED_F_NARROW_FIELD, ISCED_F_DETAILED_FIELD,  ,  ,  , Kompetence, Omraade, Loen, Ministerium, Teoripraktik,  ,  ,  , Afsp1e , Fsp1e , Fsp1h , Fsp1m, Fsp1u , ISCED1997 bf,  , ISCED1997_nf, ISCED1997_df, ISCED1997_l, ISCED1997_d, Orient,  , Oversigt over konverteringer fra administrative koder til uddannelseskoder, cosa_spec_til_udd_reg,  , fkb_til_udd_reg, Gyldige relationer imellem UDDVEJ og UDEL/UFORM på videregående uddannelser, udel_uform_vid, udel_uform_vid_semikolon

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/uddannelsesregistret

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation