Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3081 - 3090 af 3985

    Improving data collection (IMDACO)

    Om IMDACO, Danmarks Statistik arbejder løbende på at lette indberetterbyrden. Med projektet IMDACO (Improved Data Collection) har vi udviklet nye løsninger, der vil mindske byrden for de virksomheder der indberetter til den kvartalsvise statistik ”Industriens salg af varer”. , Der er to ben i projektet. Det ene ben vedrører implementering af nyt indberetningssoftware samt straks-validering i blanketten. Det andet ben vedrører anvendelse af alternative datakilder i statistikken., Ny indberetningsløsning samt straks-validering i blanketten, Til statistikken ”Industriens salg af varer” indberettes omsætning ved salg af egne varer fordelt på detaljerede varekoder. Desuden indberettes omsætning ved salg af industrielle serviceydelser samt handelsvarer og anden omsætning. Virksomheder, der indberetter mange forskellige varer, kan få glæde af den nye indberetningsløsning, IDEP.web, hvor virksomhederne kan genanvende data fra deres økonomisystem til indberetningen. , Som noget nyt vil der fremover både i Virk-blanketten og i IDEP.web være straks-validering af data, så indberetteren allerede i indberetningssituationen bliver gjort opmærksom på indtastninger der synes usandsynlige, og dermed får mulighed for straks at rette eventuelle fejl. Dermed mindskes omfanget af efterfølgende genkontakt., Anvendelse af alternative datakilder, Danmarks Statistik modtager løbende data om virksomhedernes momsindberetninger fra SKAT. På baggrund af disse data kan virksomhedernes omsætning beregnes og anvendes som alternativ datakilde i ”Industriens salg af varer”. Der er imidlertid en række kriterier der skal være opfyldt, for at momsdata kan erstatte en virksomheds indberetning til statistikken. Virksomheder der lever op til de nødvendige kriterier, skal efter implementeringen af den nye løsning kun indberette én gang årligt i stedet for fire., IMDACO - Final report, IMDACO - Annex

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/imdaco

    Cyklen er oftere involveret, når ældre kommer til skade i trafikken

    Ældre kommer stort set lige så ofte til skade i trafikken som for 10 år siden, trods en generel nedgang i antallet af færdselsuheld, som resulterer i personskader. Cykeluheld står nu for 58 pct. af de 65-74-åriges færdselsuheld mod 48 pct. i 2007., 27. februar 2019 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, De sidste 10 år er antallet af personer, som kommer til skade i færdselsuheld i Danmark faldet med knap 3 trafikuheld pr. 1000 borger. Den største udvikling har fundet sted blandt de 18-19 årige, hvor antal trafikuheld med personskade er faldet med 14 trafikuheld med personskade pr. 1000 borgere fra 27,2 i 2007 til 13,3 i 2017. , Midaldrende og ældre i alderen 55-64-år og 65-74-år kommer dog stort set lige så meget til skade som for 10 år siden. De 55-64 årige har slet ikke oplevet noget fald, mens der for de 65-74 årige ses et fald på knap 1 personskade pr. 1000 borger i aldersgruppen. , ”Ældre er generelt mere udsatte i trafikken som bløde trafikanter. En af forklaringerne er, at jo ældre man er, jo mere udsat er kroppen for skader ved trafikuheld,” siger fuldmægtig ved Danmarks Statistik Henning Christiansen med henvisning til , undersøgelser fra Rådet for Sikker Trafik,  samt en omfattende , amerikansk undersøgelse, om ældres risiko for skader ved trafikuheld på motorcykel., Personskader ved trafikuheld pr. 1.000 indbygger i aldersgruppen. 2007-2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Anm: I årene 2007-2017 er der kommet flere personer i alderen 65-74 år som følge af den demografiske udvikling. Derfor er personskader ved trafikuheld udregnet pr. 1.000 indbygger i de enkelte aldersgrupper for at give et mere retvisende billede af udviklingen. , I 2017 var cyklen transportmidlet ved 48 pct. af trafikuheld for de 65 – 74 årige. I 2017 er den andel steget til 58 pct. Den modsatte udvikling for denne aldersgruppe ses, hvor transportmidlet er bil eller som fodgænger., Andel af de 65-74-årige tilskadekomne efter transportmiddel. 2007 og 2017,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Ældre kommer oftere til skade i solouheld, På 10 år er der sket ændringer i karakteren af ældres cykeluheld. Soloulykker stod for 78 pct. af de ældres cykeluheld med personskade i 2017 mod 73 pct. i 2007. Samtidig er andelen af uheld, som involverer flere køretøjer faldet fra at udgøre 27 pct. af de cyklende ældres trafikuheld til at udgøre knap 22 pct. i 2017., ”Næsten alle soloulykker på cykel med personskade registreres alene på skadestuen og tilskadekomsten må derfor anses for generelt at være af mindre alvorlig karakter, sammenlignet med de uheld hvor politiet tilkaldes,” siger fuldmægtig Henning Christiansen., Soloulykkers andel af alle cykeluheld med personskade. 2007-2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Flere skader deres skulder, arm og hånd, Når de ældre cyklister kommer til skade, slår de oftest skulderen, armen eller hånden. Den næstmest almindelige skade er på hoften, benet eller foden., ”Antallet af hovedskader er ikke steget, hvilket kan tyde på, at de ældre husker cykelhjelmen,” siger fuldmægtig Henning Christiansen med henvisning til , Rådet for Sikker Trafiks cykelhjelmstælling, , som viser stigende tendens i danskernes brug af cykelhjelm fra 2007-2015., 65-74-årige cyklisters personskader ved trafikuheld pr. 1000 borger i aldersgruppen. 2007-2017,  Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Flest cyklister kommer til skade i eftermiddagstimerne, De fleste trafikuheld sker i timerne omkring myldretiden, mens få uheld finder sted efter kl. 19 og før kl. 7. Særligt i timerne fra 14 til 17 sker der relativt mange trafikuheld, hvor cyklister er involveret. I 2017 var antallet med 80 cykeluheld højest i timen fra 16 til 17., Cyklisters færdselsuheld med personskade efter klokkeslæt. 2017, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/uheld4, Anm.: Denne figur bygger på , uheld, , som politiet har registeret, hvorfor det samlede antal er langt mindre end i de andre figurer i artiklen, som dækker , personskader, registreret både hos politiet og på skadestuer og sygehuse. I 2017 registrerede politiet 784 cykeluheld med personskade, mens skadestuer registrerede 15.290. Politiet registreringer dækker altså 5 pct. af årets registrerede cykeluheld., Læs mere om trafikuheld i artiklen: , Faldet i personskader i forbindelse med færdselsuheld er gået i stå siden 2014,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-28-cyklen-er-oftere-involveret-naar-aeldre-kommer-til-skade-i-trafikken

    Bag tallene

    Statistikdokumentation: Mælk og mejeriprodukter

    Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Mona Larsen , 24 81 68 47 , MLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Mælk og mejeriprodukter 2026 , Tidligere versioner, Mælk og mejeriprodukter 2025, Mælk og mejeriprodukter 2024, Mælk og mejeriprodukter 2023, Mælk og mejeriprodukter 2022, Mælk og mejeriprodukter 2021, Mælk og mejeriprodukter 2020, Mælk og mejeriprodukter 2019, Mælk og mejeriprodukter 2018, Mælk og mejeriprodukter 2017, Mælk og mejeriprodukter 2016, Mælk og mejeriprodukter 2015, Mælk og mejeriprodukter 2014, Formålet med statistikken Mælk og mejeriprodukter er at belyse størrelsen og værdien af den danske mælkeproduktion, samt mælkens anvendelse til mejeriprodukter. Statistikken har en lang historie, og det er muligt at sammenligne tidsserier for hovedtallene siden 1900-tallet. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1990 og frem., Indhold, Statistikken er en månedlig og årlig opgørelse af den samlede produktion af mælk hos landmændene, den indvejede mængde mælk på mejerier, samt mejeriernes primære anvendelse af den indvejede mælk og produktion af en lang række friske og forarbejde mejeriprodukter bl.a. konsummælk, smør og ost. Statistikken indeholder data for den økologiske mælkeproduktion, foruden produktionen af økologisk konsummælk, smør og ost. Der leveres data til Eurostat hver måned., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles data hver måned om mælk og mejeriprodukter. Data kommer primært fra administrative registre. De indkomne data tjekkes for komplethed og konsistens samt sammenhæng med tidligere perioder. Dernæst aggregeres data til de endelige resultater, hvorefter statistikken offentliggøres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken over mælk og mejeriprodukter er af stor interesse for landbrugets organisationer, Miljø- og Fødevareministeriet samt EU. Data om mælk anvendes internt i Danmarks Statistik til bl.a. at beregne mængde- og prisindeks, samt Landbrugets bruttofaktorindkomst, som indgår i Nationalregnskabet. Data om mælk og mejeriprodukter leveres hver måned til Eurostat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Oplysningerne om indvejet mælk og mejeriproduktion er generelt præcise, da mejerierne har pligt til at registrere og indberette disse data. Da den indvejede mælk danner grundlag for afregningen til mælkeproducenterne, sikres en høj nøjagtighed. Der kan dog være usikkerhed i beregningen af priser og værdier, fordi efterbetaling først fastlægges efter mejeriårets afslutning. Derudover er forbruget af mælk på bedrifterne og til foder baseret på faglige skøn, hvilket giver en mindre usikkerhed., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 1½ måned efter referencemånedens afslutning. De seneste 3 måneders data er foreløbige. Der offentliggøres en mere detaljeret årsstatistik ca. ½ år efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikkens opgørelsesmetoder har været forholdsvis stabile over tid, hvilket giver mulighed for lange tidsserier. Mange data kan sammenlignes med andre EU-lande, da data er udarbejdet i overensstemmelse med EU-forordningen vedr. mælk. På Eurostats hjemmeside kan findes tilsvarende data for mælkeproduktion i medlemslandene i EU., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken i tabellerne , ANI71: Mælkeproduktion og anvendelse efter enhed (måned), og , ANI7: Mælkeproduktion og anvendelse efter enhed, . Statistikken indgår i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Animalsk produktion, samt , Jordbrugets prisforhold, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/maelk-og-mejeriprodukter

    Statistikdokumentation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation