Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 2961 - 2970 af 3982

      Over 900.000 danskere deltog i musikfestivaler i foråret og sommeren 2019

      Hver femte voksne dansker deltog i musikfestivaler i løbet af foråret og sommeren 2019. De mest festivalbesøgende grupper var unge, studerende og børn af forældre med lange videregående uddannelser., 4. juni 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Det er en betragtelig gruppe danskere, som i løbet af foråret og sommeren 2020 går glip af deres vanlige musikfestival-oplevelse. Således deltog 19 pct. af alle voksne danskere i musikfestivaler ved seneste festivalsæson i foråret og sommeren 2019 svarende til 920.000 personer. , Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse, , som dokumenterer voksne danskeres kulturvaner. Voksne danskere forstås i undersøgelsen som personer over 16 år. , De grupper, som oftest deltager i musikfestivaler, er studerende og unge mennesker på 16-24 år. Således deltog 33 pct. af alle studerende i musikfestivaler forår og sommer 2019, svarende til 240.000 personer, mens 35 pct. af alle 16-24 årige gjorde det, svarende til 230.000 personer. , Deltagelse i musikfestivaler fordelt på alder og socioøkonomisk gruppe, april-september 2019, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse, Anm: Respondenterne er blevet spurgt, om de har hørt musik på festivaler eller andre musikevents i de seneste tre måneder. Da besvarelserne er indsamlet i en af månederne i 3 kvt. 2019, dækker perioden april-september 2019., Børn af højtuddannede er de mest festivalbegejstrede, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse , inkluderer oplysninger om forældrenes højest gennemførte uddannelse for den del af svarpersonerne, som er yngre end 35 år., Ser man på denne gruppe isoleret, så svarer hele 40 pct. af svarpersonerne, som har forældre med lange videregående uddannelser, at de var på festival i foråret og sommeren 2019. For hele gruppen af unge mellem 16 og 34 år gælder det, at 29 pct. var på festival i den undersøgte periode., ”Generelt viser vores undersøgelse, at de unges deltagelse i musikfestivaler stiger i takt med deres forældres uddannelsesniveau,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik Agnes Tassy. , ”Således ligger de unge danskere med forældre, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse under gennemsnittet, med kun 15 pct., som var på festival, hvorefter andelen stiger, jo højere uddannede forældrene er.” , Unge danskere, hvis forældre har en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse, lå omkring gennemsnittet med 28 pct. som var på festival i forår og sommer 2019. , 16-34 åriges deltagelse i festivaler og andre musikevents efter  forældrenes uddannelse april-september 2019, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse, Flere danskere deltager i musikfestivaler, Antallet af gæster på forårets og sommerens musikfestivaler er steget fra 2018-2019. I 2018 deltog 830.000 personer i forårs/sommer-festivaler, mens 920.000 gjorde det i 2019. Dermed er der kommet 90.000 nye festivalgæster i 2019, hvilket svarer til en stigning på 11 pct., ”Hvis man antager, at trenden fra 2018-2019 var fortsat i 2020, så er det ikke usandsynligt, at vi havde set  over 1 mio. festivalgæster ved forårs- og sommermusikfestivaler i 2020,” forklarer chefkonsulent Agnes Tassy., ”Men denne fremskrivning bliver naturligvis ikke relevant på grund af COVID-19-krisen, og de heraf afledte restriktioner og forbud mod store forsamlinger og musikfestivaler.” , Fakta: Danskernes festivalvaner, Festivaldeltagelse er i dén grad en sæsonbestemt aktivitet. I forårs- og sommerperioden april-september deltager 19 pct. i festivaler, mens 9 pct. deltager i sensommer-/efterårs-/vinterperioden juli-december. Kun 5 pct. deltog i efterårs-/vinter-/forårsperioden oktober-marts., Unge mennesker, studerende på gymnasiale og videregående uddannelser og unge hvis forældre har korte, mellemlange og lange videregående uddannelser deltager mest., Indvandrere og efterkommere deltager mindre end gennemsnittet. 9 pct. af indvandrere og efterkommere deltog i foråret/sommeren i festivaler, mens 20 pct. af borgere med dansk oprindelse deltog., Kigger man på, hvor festivalgæsterne kommer fra, så deltager flest fra landsdelen Byen København, hvor 29 pct. deltog i musikfestivaler. Herefter følger Østjylland med 24 pct. deltagere til musikfestivaler. , Kilde: Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse, Fakta: Sådan spørger Danmarks Statistik til musikfestivaler , I Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen spurgt om deres kulturvaner. , Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvor de har lyttet til musik i de seneste tre måneder. Her kunne man vælge et eller flere af følgende svar: Derhjemme, hos andre, på farten, koncerter eller spillesteder, festivaler eller andre musikevents samt andre steder., Således skelnes der i undersøgelsen mellem kategorierne ’festivaler og musikevents’ og ’koncerter eller spillesteder.’ Sidstnævnte indgår ikke i definitionen af at have været til ’festivaler og musikevents.’ Det betyder, at hvis respondenten har været til en almindelig livekoncert, tæller det ikke med i musikfestivalernes regnskab., Eksempler på festivaler og musikevents kan være Roskilde Festival, Skanderborg Festival eller Vig Festival., Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema, Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til chefkonsulent Agnes Tassy, tlf: 3917 3144, mail: , ATA@dst.dk,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-06-04-over-nihundredetusinde-danskere-deltog-i-musikfestivaler-i-foraar-og-sommer-2019

      Bag tallene

      Årskarakterer frem for eksamen kan bane vejen til en erhvervsuddannelse

      Flere 9.-klasseelever dumper til eksamen i dansk og matematik end på baggrund af årskarakterer, viser tal for tidligere årgange. Drømmer man fx om at komme ind på en erhvervsuddannelse, kan det derfor vise sig at være en fordel, at sommerens eksamener er aflyst. , 3. juni 2020 kl. 9:00 , Af , Presse, Regeringens beslutning om at landets 9. klasser ikke skal gå til afgangsprøver i dansk og matematik, men i stedet får overført årskarakteren, kan komme til at få en betydning for nogle af dem, der gerne vil optages på en erhvervsuddannelse (EUD). , Tal fra tidligere årgange viser nemlig, at der er flere afgangselever, der dumper til eksamen i dansk og matematik end der er elever, der dumper på baggrund af årskarakterer i de to fag., Og det kan få en betydning, hvis man gerne vil ind på en EUD. For at komme direkte ind skal man nemlig have et vægtet karaktergennemsnit på 02 eller højere i fagene dansk og matematik. Man kan dog søge om en optagelsesprøve, hvis man ikke opfylder karakterkravet., ”Hvis man drømmer om at komme ind på en erhvervsuddannelse, kan det derfor være en fordel for flere at få overført årskarakteren i stedet for at skulle gå til de lovbundne prøver i 9. klasse,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik Alex Skøtt Nielsen., Figuren herover viser andelen af piger og drenge, som dumper i dansk og matematik på baggrund af enten årskarakter eller eksamen hvert år. , Tallene tager udgangspunkt i karakterer fra alle landets folkeskolelever, der har afsluttet 9. klasse i perioden 2014-19. Sidste år (2019) var der for eksempel karakterdata fra 43.629 ud af 46.277 elever, som afsluttede 9. klasse på en folkeskole. Tallene er desuden udregnet efter samme principper for vægtning, som det bliver gjort hos Børne- og Undervisningsministeriet. Du kan læse mere om, hvordan tallene er udregnet i faktaboksen nederst i artiklen, og du kan se mere om vægtning på , ministeriets hjemmeside, . , Mindst forskel hos drenge, Kigger vi på gennemsnittet fra 2014-19, kan vi se, at 2,2 pct. af drengene dumpede på baggrund af årskarakterer i dansk, mens 3,3 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer. For matematik gælder det, at 1,8 pct. af drengene dumpede på baggrund af årskarakterer, mens 3,5 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer for perioden 2014-19., ”For drengene kan vi se, at de gennemsnitligt dumper ca. lige meget i dansk og matematik. I begge fag dumper de oftere til eksamen end på baggrund af årskarakter,” siger Alex Skøtt Nielsen.  , Pigerne dumper sjældent dansk, For pigerne ser det lidt anderledes ud. , Af pigerne, der tog de afsluttende prøver i 9. klasse fra 2014-19, dumpede 0,7 pct. dansk på baggrund af årskarakterer, mens 1,7 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer. , Prøverne i matematik voldte lidt større problemer. 1,6 pct. af pigerne fik dumpekarakter som årskarakter i matematik, mens 4,5 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer. , ”Tendensen for viser, at pigerne sjældent dumper i dansk, mens de lidt oftere dumper i matematik,” siger Alex Skøtt Nielsen. , Årskarakterer er generelt højere , Det er ikke kun elever ved dumpegrænsen, der eventuelt kan få en fordel ud af ikke at skulle til eksamen, fortæller Alex Skøtt Nielsen. , ”Generelt er karaktergennemsnittet i dansk og matematik lidt højere som årskarakter end til eksamen. Det gælder for både drenge og piger,” siger han., Kigger vi på det generelle karaktergennemsnit i dansk for perioden 2014-19, fik pigerne højest karakterer. I gennemsnit fik de 7,7 som årskarakter, mens eksamenssnittet lå på 7,2. Drengene fik i dansk som årskarakter 6,3, mens eksamenskarakteren lød på 5,9. , Til gengæld klarede drengene eksamen i matematik bedre end pigerne, når man kigger på det generelle karaktergennemsnit. Til årskarakterer i matematik fik drengene i perioden 2014-19 7,3, mens eksamenssnittet lød på 7,0. For pigerne var gennemsnittet som årskarakter i matematik 7,3, mens det var lidt lavere til eksamen – nemlig 6,7. , Vil du vide mere? , For at få mere information om 9. klasserne kan du læse vores nyeste udgivelse om karakterer: , 9. klasser får højere års- end eksamenskarakterer her, , der bl.a. viser, at folkeskoleelever, der afsluttede 9. klasse i 2014-19, fik højere årskarakter end til eksamen i alle fag undtagen mundtlig dansk. , Hvordan gjorde vi? , Tallene er udregnet på baggrund af elever, der: , • har afsluttet folkeskolens afgangsprøve i perioden 2014-2019,, • er registreret med en karakter i samtlige obligatoriske fagdiscipliner for dansk og matematik i både årskarakter og til eksamen i Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen,, • har afsluttet 9. klasse på en folkeskole, og, • er registreret i Danmarks Statistiks elevregister med en afsluttet 9. klasse.,  Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig Alex Skøtt Nielsen, axn@dst.dk, som du kan kontakte, hvis du har spørgsmål til tallene. 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-06-03-aarskarakterer-frem-for-eksamen-kan-bare-vejen-til-en-erhvervsuddannelse

      Bag tallene

      Far tager lidt mere barsel - men udviklingen går langsomt

      Danske fædre, der har ret til barselsdagpenge, holder i gennemsnit 31,9 dages barsel, viser nye og opdaterede tal fra Danmarks Statistik. De sidste fire år har far taget lidt mere barsel, men der er stadig langt til de to måneder, som EU har øremærket. , 4. maj 2020 kl. 9:00 , Af , Presse, Far tager mere barsel, og mor tager mindre - men udviklingen går meget langsomt. , Det viser netop offentliggjorte tal for samboende forældres barselsorlov i barnets første leveår fra Danmarks Statistik. Hvis mor og far boede sammen og begge havde ret til barselsdagpenge, tog fædre, der fik barn i 2018, 31,9 dages barsel i gennemsnit, viser de nye tal. Nybagte fædre, der fik barn i 2015, tog 29,3 dages barsel i gennemsnit, og der var dermed en stigning for fædrene på 2,6 dage fra år 2015-18., Udviklingen går den modsatte vej for mødrene. Mødre, der fik barn i 2018, tog i gennemsnit 273,9 dages barsel, mens mødre, der fødte i 2015, tog 276,5 dages barsel. Det er tilsvarende et fald på 2,6 dage. , ”Der er gang i en udvikling, hvor far tager mere barsel og mor tager mindre, men det går meget, meget langsomt,” siger Torben Lundsvig, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik.,  , Nybagte fædre i Danmark var – uanset om de havde ret til barselsdagpenge eller ej – i gennemsnit 28,6 dage på barsel, hvis de blev forældre i 2018., Det er dog mest retvisende at kigge på tal for fædre, som har ret til barselsdagpenge, forklarer Torben Lundsvig., ”Har fædrene ikke ret til barselsdagpenge, kan det være svært at vide, hvor meget orlov de reelt tager,” siger han og fortsætter:, ”Hvis fædrene har ret til barselsdagpenge, men der ikke foreligger en anmodning om at få udbetalt barselsdagpenge, antager vi, at de ikke har holdt nogen barselsorlov, og de indgår i statistikken med et nul.” , Derfor kigger man oftest på forældre, der har ret til dagpenge, når man taler om fædres barsel, fortæller Torben Lundsvig. , Langt til EU-krav, Med de 31,9 dages barsel til far er der stadig langt til de to måneder, som EU i 2019 besluttede at øremærke til far. EU-parlamentet og EU-rådet vedtog i 2019, at to måneder (otte uger) af forældrenes orlov skal være øremærket til far for alle EU’s medlemslande. Holder far ikke de to måneder, kan mor ikke bruge af den tid, og så bortfalder ugerne., Reglerne er endnu ikke trådt i kraft, men forventes implementeret i Danmark før år 2022., Nye barselstabeller , Danmarks Statistik har ændret opgørelsesmetoden for barselsdagpenge og kommer nu med opdaterede tal for forældreårgangen 2015 og nye tal for årgangene 2016-2018. Tidlige talte en dag med blot nogle få times orlov for en hel dag, mens det i den nye opgørelse kan opgøres mere præcist, så man tæller den brøkdel af arbejdsdagen, hvor der holdes barselsorlov. Man tæller i den nye metode desuden kun barsel fra barnets fødselsdag og et år frem., Far tager mest barsel i København By, Kigger man på fordelingen på landsdele for samboende forældre, viser de nye tal, at fædre, der fik barn i 2018, tog mest barsel i København By og i Nordsjælland, nemlig 45,2 dage i gennemsnit for København by og 34,2 dage for Nordsjælland., Herefter kommer Københavns Omegn, hvor fædre der fik barn i 2018, tog 32,4 dage - efterfulgt Østsjælland, hvor tilsvarende fædre tog 31,4 dage., Samboende østjyske fædre, der fik barn i 2018, tog 31,3 dage, tilsvarende fynske fædre tog 29,3 dage, tilsvarende bornholmske fædre tog 27,9 dage, tilsvarende vest- og sydsjællandske fædre tog 26,1 dage og tilsvarende nordjyske fædre tog 24,9 dage i gennemsnit. , Nederst på listen finder man Sydjylland og Vestjylland, da en nybagt far fra 2018 i Sydjylland tog 24,6 dage, og en tilsvarende far fra Vestjylland tog 23,4 dage. Sammenligner man København By, hvor fars barsel var længst, og Vestjylland, hvor den var kortest, tager københavnske fædre næsten dobbelt så meget barsel som vestjyske fædre., ”Forskellene landsdelene imellem kan langt hen ad vejen forklares med, at det oftest er de højtuddannede fædre, der tager meget barsel. Og der bor flest højuddannede i de store byer,” forklarer Torben Lundsvig. , Far tager meget mindre, hvis forældrene ikke bor sammen, Ovenstående tal bygger på forældrepar, som bor sammen. Hvis faderskabet var fastslået, men forældre ikke boede sammen, tog en mor, der fik barn i 2015, i gennemsnit 286 dage, mens tallet for 2018 er 284 dage., En tilsvarende far i et forældrepar, der ikke var samboende, og som fik barn i 2015, tog i gennemsnit 16 dage, mens en tilsvarende far, der fik barn i 2018, tog 19 dage. , ”Tendensen for ikke-samboende forældre er altså den samme - at far tager mere barsel, mens mor tager mindre,” siger Torben Lundsvig, Det spiller dog en rolle, om forældrene bor sammen. Hvis forældrene boede sammen og blev forældre i 2018, tog far - som tidligere nævnt - 31,9 dages barsel i gennemsnit. Tallet for en tilsvarende far, der ikke boede med moren, var 19 dage. Dermed er der stor forskel på, om forældrene bor sammen eller ikke gør, understreger Torben Lundsvig., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte Torben Lundsvig på tlf.: 39 17 34 21 eller , tlu@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-05-04-far-tager-lidt-mere-barsel

      Bag tallene

      Danske virksomheder udleder mere CO2

      Efter flere års fald er CO2-udslippet fra danske virksomheder steget en anelse siden 2014. Store CO2-udledere som skibsfart, luftfart og glas- og betonindustri udleder mere CO2 end tidligere. Udslippet fra energiforsyning er til gengæld faldet væsentligt. Samlet set er de danske virksomheders CO2-udledninger steget mindre end deres produktion er steget. CO2-intensiteten, opgjort som ton CO2 pr. mio. kr. produktion, er derfor faldet for de danske virksomheder samlet set. Men for de enkelte brancher varierer billedet, flere brancher har haft en stigende CO2-intensitet., 18. maj 2020 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, I årene fra 2006 til 2014 faldt CO2-udledningerne fra danske virksomheder. Men fra 2014 er CO2-udledningen fra de danske virksomheder igen begyndt at stige. I 2014 var CO2-udledningerne fra alle brancher 63,5 mio. ton CO2. I 2018, hvor de nyeste tal er fra, var udledningerne steget med knap 4 pct. til 67,3 mio. ton, viser tal fra Danmarks Statistik. , De stigende udledninger skyldes i høj grad stigende udledninger fra branchegruppen transport, som fylder meget i den danske økonomi. Omvendt er udledningerne fra energiforsyning overordnet fortsat med at falde siden 2014., ”Udviklingerne i udledningerne fra transport – især international skibsfart - og energiforsyning er afgørende for den samlede udvikling i CO2-udledningerne fra de danske virksomheder,” siger specialkonsulent  i Danmarks Statistik, Ingeborg Vind., ”De stigende udledninger fra skibsfart skyldes i høj grad øget international søtransport foretaget af danske rederier. De faldende udledninger i energiforsyningen skyldes især omlægning til vedvarende energikilder,” siger Ingeborg Vind., Samlet har udledningerne i brancher uden for transport og energiforsyning ligget relativt jævnt. Men inden for de enkelte brancher har der også her været forskellige udviklinger. , ”For eksempel udleder glas- og betonindustri væsentligt mere CO2 i 2017 end i 2014,” siger Ingeborg Vind om branchen, der efter skibsfart, luftfart samt energiforsyning udleder mest CO2., Fra 2006 til 2014 faldt den samlede CO2-udledning fra de danske virksomheder markant, og udledningen var i 2018 fortsat mindre end i 2006. Samlet set er de danske virksomheders CO2-udledninger steget mindre end deres produktion er steget i samme periode. CO2-intensiteten, opgjort som ton CO2 pr. mio. kr. produktion, er derfor faldet for de danske virksomheder set under et. Men inden for nogle af de store CO2-udledende brancher, som vi ser nærmere på i det følgende, har udviklingen været anderledes., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MRU1,  , Anm.: CO2-udledning er her opgjort ekskl. CO2 fra afbrænding af biomasse., Skibsfart og luftfart har højere CO2-intensitet end landtransport, Udledningerne fra transportbranchen er steget siden 2014. Men i samme periode er produktionen også steget. CO2- intensiteten, opgjort som ton CO2 pr. millioner kr. produktion, er stort set er uændret, viser tal fra Danmarks Statistik. Inden for skibsfart, som står for ca. 85 pct. af udledningerne fra transportbranchen, var CO2-udledningen pr mio. kr. produktion 156 ton i 2017 mod 151 ton i 2014., ”De stigende udledninger i de seneste år skyldes altså primært øget produktion i transportsektoren,” siger Ingeborg Vind. , Fra 2014 til 2017 steg CO2-intensiteten for luftfart, mens den faldt for landtransport., I årene fra 2006 til 2014 faldt CO2-intensiteten samlet for transportbranchen, hvilket især skyldes et fald på næsten 50 pct. inden for skibsfart fra 2006 til 2014., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MRU1, og , www.statistikbanken.dk/NABP69,  , Anm.: CO2-udledninger er ekskl. udledninger fra biomasse. Transportbranchen inkluderer ud over skibsfart, luftfart og landtransport også hjælpevirksomhed til transport, samt post og kurertjenester., I flere brancher med stort CO2-udslip stiger udledningerne mere end produktionen, Udover transport og energiforsyning er de fem brancher i den danske økonomi, som udleder mest CO2: glas- og betonindustri, råstofindvinding, renovation, affaldsbehandling mv., landbrug og gartneri samt bygge og anlæg. Disse fem brancher står tilsammen for 59 pct. af CO2-udledningerne fra danske virksomheder uden for transport og energiforsyning i 2017. CO2-intensiteten, målt som ton CO2 pr. mio. kr. produktion, er steget siden 2014 inden for både glas- og betonindustri, råstofindvinding samt renovation, affaldsbehandling mv. , I branchen glas- og betonindustri var CO2-intensiteten i 2016 og 2017 på omkring 140 ton CO2 pr. mio. kr. produktion. Det er det højeste niveau siden 2007, men dog lidt lavere end i 2000. Inden for både råstofindvinding og renovation, affaldsbehandling mv. har CO2-intensiteten siden 2015 ligget på det højeste niveau i dette årtusinde – og langt over niveauet i 2000. Råstofindvinding omfatter bl.a. indvinding af olie og gas i Nordsøen, mens renovation, affaldsbehandling mv. bl.a. omfatter drift af affaldsforbrændingsanlæg med energiproduktion., ”De store forskelle mellem branchernes CO2-udledninger og CO2-intensiteter skal ses i sammenhæng med deres produktionsprocesser. I nogle brancher er der meget betydelige procesrelaterede CO2-udslip, ud over dem der knytter sig til energiforbruget,” siger Ingeborg Vind., ”For glas- og betonindustrien udgør de procesrelaterede CO2-udslip omkring 45 pct. af de samlede udslip, hvilket hænger sammen med produktionsprocesserne, idet råvarerne afgiver CO2 under processen.”, Inden for landbrug og gartneri er CO2-intensiteten faldet jævnt siden årtusindeskiftet og var i 2017 på det laveste niveau i perioden – 34 pct. lavere end i 2000. Bygge og anlæg har haft en ret stabil CO2-intensitet gennem perioden. Branchen bygge og anlæg omfatter kun aktiviteterne i bygge- og anlægsvirksomheder, ikke fx fremstilling af byggematerialer eller bygningers efterfølgende drift., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MRU1, og , www.statistikbanken.dk/NABP69,   , Anm.: CO2-udledninger er ekskl. udledninger fra afbrænding af biomasse., Faldende udledninger fra energiforsyningsbranchen, CO2-udledningerne fra energiforsyningsbranchen (kraftværker mv.) er faldet markant fra 29,5 mio. ton i 2003 til 7,1 mio. ton i 2018. Det skyldes i høj grad at produktionen af energi er blevet meget mindre CO2-intensiv. I 2003 blev der udledt 496 ton CO2 for hver mio. kr. produktion i energiforsyningen, det tal var i 2017 faldet til 154 ton., ”Det kraftige fald i både CO2-udledninger og CO2-intensitet fra energiforsyning skyldes i høj grad, at man er gået over til vedvarende energikilder og væk fra kul og olie. Det gælder især vindenergi, men også i de senere år omlægning til biomasse, da CO2 fra afbrænding af biomasse ikke tæller med i udledningerne i denne sammenhæng,” siger Ingeborg Vind. , Udviklingen i brugen af biomasse er omtalt mere indgående i artiklen ”Danmark producerer rekordmeget energi fra biomasse - og mere kommer fra importeret træ”, som Danmarks Statistik udgav i november 2019.,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MRU1, og , www.statistikbanken.dk/NABP69, Anm.: CO2-udledninger er ekskl. udledninger fra biomasse., Kontakt: Specialkonsulent, Ingeborg Vind, 39 17 33 29., Tallene bag figurerne i denne artikel kan findes i , dette regneark, ., CO2-intensitet, CO2-intensitet er et mål for hvor meget CO2, der udledes ved en aktivitet i forhold til ’det der kommer ud af aktiviteten’. CO2-udledningen måles i ton, mens ’det der kommer ud af aktiviteten’ kan måles på forskellige måder, fx produktionen opgjort i fysiske enheder (fx ton cement, GWh elektricitet, kvm. byggeri) eller produktionen opgjort i kroner., Der findes ikke en enkelt fysisk enhed, som kan måle både produktionen fra en cementfabrik, et fjernvarmeværk, og en byggevirksomhed – så hvis man vil opgøre den samlede CO2-intensitet for danske virksomheder, må man måle i kroner. I denne artikel er CO2-intensiteten derfor opgjort som ton CO2 delt med mio. kr. produktion, i såkaldte kædede værdier, 2010-priser. Det sidste betyder, at tallene er korrigeret for prisudvikling og derfor principielt svarer til udviklingen i mængderne. , I andre sammenhænge bruger man også CO2-intensitet udregnet på basis af bruttoværditilvæksten. Det gælder fx SDG Indikator 9.4.1. Bruttoværditilvæksten (BVT) er produktionen fratrukket inputtet, og for de fleste brancher vil CO2-intensitetens udvikling være omtrent den samme, uanset om man opgør den baseret på produktion eller BVT. CO2-intensiteter beregnet i forhold til BVT kan dog være sværere at fortolke, da udsving kan skyldes flere forskellige komponenter i beregningen. , Hos EU’s statistiske kontor Eurostat kan man finde flere udledningsintensiteter og selv vælge hvilken type. ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-05-18-danske-virksomheder-udleder-mere-CO2

      Bag tallene

      Næsten en tredobling i navne til nyfødte

      I 1985 var der 2.790 navne i spil, når forældre valgte navne til deres nyfødte. I 2017 var det tal steget til 7.075. Det viser en ny gennemgang af navnestatistikken, der desuden afslører, at populære navne ofte med tiden erstattes af tidligere mindre populære navne., 31. juli 2018 kl. 7:30 ,  , Over de seneste cirka 30 år har forældre fået næsten tre gange så mange navne at vælge imellem, når de skal vælge, hvad deres nyfødte barn skal hedde. Da navnestatikken blev oprettet i 1985, blev der registreret i alt forskellige 2.790 navne, der var unikke i enten helhed, sammensætning eller stavemåde. I 2017 var det tal næsten tredoblet og lå på 7.075 navne. I både 1985 og 2017 gælder det, at forældre oftere brugte unikke navne eller unikke stavemåder til de nyfødte piger end til drengene. Dog er denne forskel blevet mindre. I 1985 var der således cirka 39 procent flere pigenavne i brug end drengenavne. I 2017 var det samme tal cirka 18 procent. Betragter man antallet af anvendte navne i forhold til antallet af nyfødte i de to undersøgte år, var der i gennemsnit 19 nyfødte per navn i 1985, mens der var ni nyfødte per navn i 2017. , Populære navne taber ofte pusten , I 1985 fik 932 nyfødte piger navnet Louise, mens det kun var tilfældet for 16 nyfødte piger i 2017. Blandt de nyfødte drenge i 2017 fik 565 navnet William, men det kun var tilfældet ti gange i 1985. Ser man på udviklingen i populære navne, er der altså en tendens til, at de tabe deres popularitet, som tiden går. Dette er tilfældet for navne til begge køn. De tre mest populære navne til nyfødte piger i 1985 (Louise, Mette og Maria) bliver alle brugt markant mindre i 2017. For drengene ses en lignende udvikling, hvor de tre mest populære navne til nyfødte drenge i 1985 (Martin, Christian og Kasper) og er gået klart tilbage frem til 2017., Modsat kan navne, der stort set ikke har været i brug i en årrække, gå hen og blive meget populære. I 1985 var der syv nyfødte piger, der fik navnet Emma, mens der var 18, som fik navnet Sofia. I 2017 var Emma det andet mest populære navn til en nyfødt pige, og Sofia var det tredjemest populære navn i kategorien. 471 nyfødte piger fik navnet Emma i 2017 og 464 fik navnet Sofia. Samme tendens kan ses blandt drengenavnene. De tre mest populære drengenavne i 2017 - William (565), Noah (495) og Oscar(486) var stort set ikke i brug til nyfødte i 1985. Dengang fik ti navnet William, én fik navnet Noah og otte blev kaldt Oscar.,  , Nogle navne er altid i brug, Selvom mange navne svinger betydeligt i popularitet, som tiden går, er interessen for nogle navne mere stabil, end det er tilfælde for andre. Blandt de mest populære pige- og drengenavne fra 1985 til 2017 er der især to eksempler på dette. Blandt pigerne har der igennem perioden hele tiden været en interesse for at kalde nyfødte Ida. I 1985 fik 183 nyfødte piger navnet Ida, mens det var tilfældet for 486 i 2017. Blandt drengene har navnet Christian løbende været i brug. Således fik 735 nyfødte drenge navnet i 1985, mens det var tilfældet for 192 i 2017. For både navnet Ida og Christian er der altså betydelig forskel fra 1985 til 2017, men begge navne er relativt populære hele perioden igennem., Er du interesseret i at finde flere informationer om navne i Danmark, kan du for eksempel finde dem her:, www.dst.dk/navne, www.dst.dk/navnebarometer, Den seneste Nyt fra Danmarks Statistik om navne finder du her:, www.dst.dk/nyt/26288, Data til denne artikel er leveret af Dorthe Larsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på , dla@dst.dk, eller 3917 3307.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-07-30-naesten-en-tre-dobling-i-navne-til-nyfoedte

      Bag tallene

      Flere danskere deltager i online-demokrati

      Hver syvende dansker svarer i en ny undersøgelse, at de har brugt internettet til at deltage i demokratiske handlinger, såsom afstemninger, høringer eller underskriftsindsamlinger. , 11. marts 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Flere og flere danskere bruger internettet til at tage del i demokratiske handlinger. Hvor 11 pct. af befolkningen mellem 16-74 år for seks år siden svarede, at de havde deltaget i online-demokrati, så svarer 15 pct. at have gjort det i 2019., Online-demokrati kan dække over en lang række demokratiske aktiviteter, som finder sted på nettet, såsom online-høringer, byplanlægning eller underskriftsindsamlinger. , Andel som har deltaget i demokratiske handlinger online. 2019,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på bagrund af spørgeskemaundersøgelsen , IT-anvendelse i befolkningen 2019, Digitalt demokrati appellerer til folk i mange aldre, Det er en bred skare af danskere, som fortæller at have deltaget i online-demokrati i 2019. Unge og voksne i aldersgruppen fra 16-44 år er stærkt repræsenteret i statistikken med over gennemsnitlige deltagelsesandele på mellem 17-21 pct., Og det er en smule udsædvanligt, forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik Agnes Tassy:, ”I rigtig mange af vores statistikker om det digitale, fx danskernes internetbrug og sociale medier, ligger de unge klart i front. Men i denne undersøgelse er deltagelsen mere jævnt fordelt ud over mange aldersgrupper,” forklarer hun. , ”Dette fortæller os, at digitalt engagement i demokratiet og samfundet appellerer rimelig bredt. Dog har deltagelsen - som med alt andet digitalt - stadig en aldersmæssig slagside, med under gennemsnitlig deltagelse, når folk har rundet de 50 år.”, Aldersfordelt andel som har deltaget i demokratiske handlinger online. 2019,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på bagrund af spørgeskemaundersøgelsen , IT-anvendelse i befolkningen 2019, Relativt mange med lange videregående uddannelser deltager i online-demokrati, Uddannelsesniveau synes også at have en  også indflydelse på, i hvor høj grad folk deltager i onlinedemokratiske handlinger. Deltagelsen stiger med uddannelsesniveauet og er højest blandt danskere med lange videregående uddannelser eller ph.d. Her svarer 22 pct. at have deltaget i online-demokrati., Lavest deltagelsesandel findes blandt danskere med grundskolen som højest fuldførte uddannelse, her svarer kun 12 pct. at have deltaget. , ”Valgforskning fra blandt andet Aarhus og Københavns Universite, t h, ar vist, at folk med korte uddannelser i mindre grad deltager ved fx folketings- og kommunalvalg., Vores tal tyder på, at det også gælder i forhold til det digitale demokratis borgerforslag og online-høringer,” forklarer Agnes Tassy. , ”Til gengæld ser indvandrere og efterkommere ud til at være godt med i online-demokratiet med hhv. 15 og 18 pct., som svarer at have deltaget. I disse grupper er der ellers sædvanligvis også relativt lave deltagerandele ved , folketingsvalg, .” , Andel som har deltaget i demokratiske handlinger online efter uddannelsesniveau. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på bagrund af spørgeskemaundersøgelsen , IT-anvendelse i befolkningen 2019, Danmark ligger højt i Europa, Ser man Danmark i et europæisk perspektiv, så indtager Danmark en delt femteplads sammen med Finland på listen over lande, hvor relativt flest borgerer har deltaget i online-demokrati med 15 pct., som svarer at have deltaget i 2019. , Næstefter Danmark kommer Storbritannien, Sverige og Norge hvor 12-13 pct. har deltaget. I toppen af listen ligger Estland og Island, hvor hele 26 pct. af befolkningen i årets løb har deltaget i demokratiske handlinger online. , Andel som har deltaget i demokratiske handlinger online. Europæiske lande. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, og Eurostat 2019, Anm: Der betragtes både lande i EU28-fællesskabet samt medlemmer af det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS)., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på tlf: 39 17 31 44 eller , ata@dst.dk,  ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-03-11-flere-danskere-deltager-i-online-demokrati

      Bag tallene

      To ud af tre personer med penge i banken har under 100.000 kr. stående

      Generelt er det få personer, der har store formuer stående i banken. For privatpersoner er den gennemsnitlige rente på opsparinger fortsat positiv, men den er faldet markant., 21. februar 2020 kl. 11:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 25. februar: Vi har tilføjet en tabel med finere formueintervaller end i figuren i bunden af artiklen., Flere danske banker og sparekasser har meldt ud, at kunder skal betale renter for at have penge over et vist beløb stående. Grænsen for, hvornår bankkunderne skal betale renter, afhænger af det enkelte pengeinstitut og den konkrete kontotype. Flere banker har valgt en grænse på 750.000 kr. for almindelige indeståender. Hvis man ser på de seneste tal for danskernes formuer i pengeinstitutter, var der i 2018 179.000 personer i Danmark, der havde mere end 750.000 kr. stående. Det svarer til en andel på omkring 3,8 procent af alle personer med et bankindestående. Bemærk, at de registrerede formuer kan være fordelt over flere pengeinstitutter. Langt størstedelen af personer med formue i pengeinstitutter havde mindre end 100.000 kr. stående. I 2018 gjaldt det for cirka 3,3 mio. ud af 4,8 mio. personer med en formue stående i pengeinstitutter. Det svarer til 69 procent. 38 procent havde i 2018 mindre end 25.000 kr. stående.,   , Den gennemsnitlige formue i pengeinstitutter var på 155.000 kr. i 2018.,  , Kun privatkunder får samlet set positive renter for indlån, Negative renter på indlån i pengeinstitutter er måske et relativt nyt koncept for privatpersoner i de danske husholdninger. I andre sektorer har negative renter været hverdag i flere år. For finansielle selskaber og inden for offentlig forvaltning blev den gennemsnitlige årlige rente negativ tilbage i 2015. For de ikke-finansielle selskaber har den gennemsnitlige årlige rente været negativ siden 2016.   ,  , Indestående i pengeinstitutter. Ultimo 2018,  , Gennemsnitsbeløb, Antal personer, Alle, 155.153, 4.756.898, < 25.000, 11.058, 1.790.467, 25.000-49.999, 35.968, 762.545, 50.000-74.999, 61.641, 429.271, 75.000-99.999, 86.575, 285.975, 100.000-199.999, 142.730, 593.361, 200.000-249.999, 223.689, 165.293, 250.000-299.999, 273.768, 124.177, 300.000-349.999, 323.936, 94.865, 350.000-399.999, 373.909, 74.669, 400.000-449.999, 424.157, 60.112, 450.000-499.999, 474.187, 48.339, 500.000-749.999, 608.125, 148.699, 750.000-999.999, 858.635, 69.122, 1.000.000-1.999.999, 1.349.633, 80.310, 2.000.000-7.499.999, 3.126.385, 27.743, 7.500.000-9.999.999, 8.576.660, 794, 10.000.000-24.999.999, 14.392.651, 931, 25.000.000 og over, 52.275.392, 225, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på formuestatistikken., Anm.: Beløbet kan være opdelt i forskellige konti i forskellige pengeinstitutter, og det kan dække over forskellige kontotyper.,  , Bo Møller har leveret data vedrørende formuer i pengeinstitutter. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ham på , bom@dst.dk, eller 3917 3104. Jesper Søgaard Dreesen har leveret data vedrørende udviklingen i den gennemsnitlige årlige rente på indlån. Hvis du har spørgsmål til det emne, kan du kontakte ham på , jsd@dst.dk, eller 3917 3054.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-02-21-To-ud-af--tre-personer-med-penge-i-banken-har-under-100000-staaende

      Bag tallene

      Flere danskere holder vinterferie i danske sommerhuse

      Danske feriegæster lejer 42 pct. mere tid i danske sommerhuse i februar, end de gjorde for fem år siden., 7. februar 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Flere danskere har fået øjnene op for sommerhuse i Danmark som rammen om deres vinterferie i februar måned. , Antallet af udlejede hus-uger i danske sommerhuse købt af danskere er steget fra 6.440 i 2015 til 9.150 i 2019, svarende til en stigning på 42 pct. , Og noget tyder på, at tendensen vil fortsætte i 2020. Danskere har nemlig allerede pr. november 2019 ’forud-booket’ 2.120 hus-uger i danske sommerhuse i februar 2020. Det er 60 pct. flere, end der var booket på samme tidspunkt for fem år siden for den kommende februar. , ”På trods af en lille nedgang i ’forud-bookinger’ fra sidste år til i år, så er den overordnede trend på området fremgang, med en gennemsnitligt årlig vækst på 12 pct. siden 2015,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson.  , Hus-uger er et mål for, hvor mange hele uger på syv dage et sommerhus har været udlejet til en gæst., Udlejede hus-uger i februar købt af danskere samt danskeres ’forud-bookinger’ af sommerhuse i kommende februar måned, 2015-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh2, Anm, : Forudbookingerne i kommende februar måned måles i alle årene pr. november måned, og viser altså, hvor mange der i november måned det år, havde ’forud-booket’ et sommerhus i den kommende februar måned., Halvdelen af hus-ugerne i februar lejes af danskere, I 2019 endte danskere med i alt at leje 9.150 hus-uger i danske sommerhuse i februar. Dermed stod danskere for 50 pct. af samtlige 18.152 lejede hus-uger i februar 2019., ”Februar er den måned på året, hvor danskere fylder mest i de danske udlejnings-sommerhuse,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson. , ”Danskerne står generelt for omkring 22 pct. af de udlejede hus-uger, hvis man betragter et gennemsnit hen over hele året. Men i februar står danskerne altså for i omegn af 50 pct. af al den udlejede tid i danske sommerhuse.”  , Februar måned stod i alt for 3 pct. af hele årets udlejede hus-uger i 2019, idet sommermånederne stadig er de klart mest populære måneder for udlejnings-sommerhuse. , Danskeres andel af samtlige lejede hus-uger, januar-november. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh1,  , Fakta: Danmark er danskernes favoritdestination i vinterferien, Tendensen på udlejningsmarkedet for danske sommerhuse er stigende, , og antallet af årligt udlejede hus-uger er fra 2015-2019 steget med 17 pct., I 2017 var Danmark rammen om 27 pct. af danskernes lange ferierejser (mindst fire overnatninger) i vinterferien. , Danmark er den , mest populære enkeltstående destination , for danskerne på denne tid af året efterfulgt af Spanien, Østrig og Sverige. , Når ferien går til udlandet, så vælger danskerne flyet på 81 pct. af rejserne og bilen på 15 pct. af rejserne. De resterende 4 pct. udgøres af busser, tog og skibe.  , Når ferien holdes i Danmark, vælger danskerne bilen på 71 pct. af rejserne og flyet på 16 pct. af rejserne. De resterende 13 pct. udgøres af busser, toge og skibe. , Kilde: Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse , Ferie- og forretningsrejser , & statistikken , Feriehusudlejning ,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på , pal@dst.dk, eller tlf:  3917 3542

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-07-02-flere-danskere-holder-vinterferie-i-danske-sommerhuse

      Bag tallene

      Hvedemarker eller villaveje: Se hvad der fylder i din kommune

      Frederiksberg er den kommune, hvor parker og sportsanlæg fylder relativt mest. Korn og rodfrugter fylder relativt mest i Lolland Kommune, og heder og enge er mest udbredt på Fanø. En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser arealdækket i kommunerne., 23. marts 2020 kl. 9:30 - Opdateret 31. august 2021 kl. 11:45 , Af , Magnus Nørtoft, Der er opdaget en slåfejl i artiklens første linje, hvor det var angivet af landbrugsjord udgjorde 61 pct. af Danmarks areal i 2018. Det rigtige tal er 60 pct. Fejlen er rettet i teksten., 6, 0, pct. af Danmarks areal er landbrugsjord, cirka en fjerdel er skov, natur eller søer og vandløb og de sidste 14 pct. er veje, bygninger og andre kunstige arealer. Men fordelt på kommuner varierer fordelingerne en hel del. , ”Helt overordnet adskiller kommunerne i Region Hovedstaden sig fra resten af landet ved at have relativt flere kunstige arealer i form af veje, bygninger, parker og lignende og færre landbrugsarealer, ” siger Ingeborg Vind, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Således dækker de kunstige arealer i kommunerne tættest på København over 70 pct. at kommunernes areal, mens landbrugsjord i en stor del af kommunerne i regionen dækker under 30 pct. at arealet, viser en ny statistik, som opgør arealdækket i kommunerne. Her kan man se hvor skov, landbrugsjord og byggede arealer fylder mest. , Statistikken er opdelt på i alt 17 forskellige arealtyper, som det er muligt at studere på det interaktive kort nedenfor, som også kan findes i Statistikbanken. , I det følgende har vi samlet en række top-10 lister over kommuner med særligt meget af en type areal.,  , Rødovre Kommune er mest bebygget , Med 60,1 pct. har Rødovre Kommune den største andel bebygget areal – efterfulgt af Frederiksberg og Gentofte. Greve Kommune er den eneste kommune i top 15, som ikke ligger i Region Hovedstaden. Ser man i stedet på det faktiske areal er det bebyggede område med 96,6 km2 størst i Aalborg Kommune. ,  , Parker og sportsanlæg fylder på Frederiksberg, 15,4 pct. at arealet på Frederiksberg er dækket af parker, sportsanlæg, og andre rekreative områder, hvilket er den største andel blandt kommunerne. Også i København, Brøndby og Vallensbæk kommuner er andelen med 12 pct. høj i forhold til de fleste andre kommuner. Det faktisk areal er størst i Aarhus Kommune, hvor 14,9 km2 er udlagt til parker, sportsanlæg og lignende.,  , Tre fjerdele af Lolland Kommune er landbrugsjord, Som procent af arealet i kommunen er Lolland Kommune førende, når det kommer til områder med korn og andre midlertidige afgrøder. Her er 74,7 pct. af arealet dækket af korn, rodfrugter og andre midlertidige afgrøder. Morsø, Stevns og Struer kommer ind på de næste pladser på listen over areal med midlertidige afgrøder. Ringkøbing-Skjern har imidlertid samlet det største område med midlertidige afgrøder – nemlig 836,7 km2. ,  , Mariagerfjord Kommune fører an i arealer med frugttræer, bærbuske og juletræer, I Mariagerfjord Kommune er 2,3 pct. af arealet udlagt til frugttræer, bærbuske og juletræer. Det er den højeste andel i Danmark. Derefter følger Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Nyborg Kommuner. De 2,3 pct. i Mariagerfjord Kommune svarer til 16,7 km2, som også er det største areal i en kommune i Danmark med frugttræer, bærbuske og juletræer.,  , Relativt mest skov i Albertslund Kommune, Næsten en tredjedel (31,6 pct.) af arealet i Albertslund Kommune er dækket af skov. Det er mere end i Silkeborg og Helsingør, som kommer på de næste pladser på listen over relativt mest skov. Det største skovareal i km2 finder man imidlertid i Viborg Kommune, 243,5 km2 er dækket af skov. ,  , To tredjedele af Fanø er heder, enge og anden natur, Natur i form af heder, enge og anden natur er der relativt mest af på Fanø. Også Læsø og Tårnby ligger højt på denne liste, om end andele i disse to kommuner er noget lavere end de 67,9 pct. i Fanø. Thisted er den kommune med det største område dækket af heder, enge og anden natur. Her udgør disse arealer 239,7 km2. ,  , Halsnæs har relativt mest vand, Halsnæs Kommune topper listen over kommuner med relativt meget areal dækket af søer og vandløb. Her er 14,7 pct. af kommunen dækket af vand. Derefter følger Furesø og Lyngby-Taarbæk kommuner. Tønder Kommune har mest søer og vandløb målt i km2 – 49,7 km2., Spørgsmål til statistikken om arealdække kan rettes til specialkonsulent, Ingeborg Vind, inv@dst.dk, 39 17 33 29, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-04-01-hvedemarker-eller-villaveje

      Bag tallene

      Strømmen af udenlandske studerende vokser

      Stigende arbejdsløshed i de kriseramte lande gør det mere attraktivt at uddanne sig. Et bredt udvalg af engelsksprogede uddannelser samt gratis uddannelse for EU-borgere gør Danmark til et stadigt mere populært valg blandt internationale studerende. Det er en gevinst for Danmark, mener seniorøkonom., 3. november 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, "Vi står over for en mangel på højtuddannet arbejdskraft. Hvis vi kan fastholde nogle af de internationale studerende, der kommer til Danmark og uddanner sig, er det en gevinst for samfundet at få dem hertil.", Sådan siger Martin Junge, der er seniorøkonom i den uafhængige tænketank DEA, som har til formål at fremme viden om  innovation, uddannelse og forskning, om den voksende gruppe af internationale studerende, der vælger at tage en uddannelse i Danmark., De seneste to år er antallet af internationale studerende, der tager en hel videregående uddannelse i Danmark, vokset med 34 procent, viser Danmarks Statistiks tal. I 2008 var der 13.577 internationale studerende på de videregående uddannelser, i 2010 var der 18.131. Det svarer til 8 pct. af samtlige studerende på de videregående uddannelser., "Når der er krise og arbejdsløshed, ser man to reaktioner: Folk begynder i højere grad at uddanne sig, og de rejser til andre lande for at søge arbejde," siger Martin Junge som forklaring på den massive stigning de senere år., Han påpeger dog, at udviklingen allerede startede inden 2008, og at en generel internationalisering også er en del af forklaringen på, at Danmark får flere internationale studerende., Internationale studerende i Danmark, Samfundsfaglige fag tiltrækker flest, Det er især de samfundsfaglige uddannelser, som i høj grad udbydes på Københavns Handelshøjskole, CBS, der trækker internationale studerende til Danmark.  35 procent af alle de internationale studerende læser fag inden for det område. Janie Huus Tange er studievejleder for de internationale studerende, og hun mener, at manges valg falder på netop de fag, fordi de har en forventning om, at det vil få dem til at stå stærkest på et svækket arbejdsmarked., "Hvis man er presset på arbejdsløshed, så er den bedste måde at sikre sig chancen for at få et job at tage en uddannelse, der kan give direkte adgang til erhvervslivet, og det kan vores uddannelser," siger hun., Der er dog også en anden tungtvejende årsag til at valget ofte falder på de samfundsfaglige fag, påpeger Matin Junge fra DEA:, "Det er inden for de fag, vi er bedst i stand til at tilbyde hele uddannelser på engelsk," siger han., Den største gruppe af udenlandske studerende har dog også mulighed for at følge fag på dansk. De kommer nemlig fra vores nordiske nabolande., "For dem er det afgørende, at det er tæt på, og at der ikke er store kulturelle forskelle," mener Martin Junge.,  Internationale studerende i Danmark,  ,  , Gratis uddannelse er afgørende, Både Martin Junge og Janie Huus Tange mener, at et højt fagligt niveau og et internationalt studiemiljø er vigtige faktorer i forhold til at vælge uddannelsesland. Alligevel mener de ikke, at der er meget, der kan konkurrere med det faktum, at det for EU-borgere er gratis at tage en uddannelse i Danmark, mens de ofte må betale for uddannelse i deres hjemland., Det kan Uwe Westerhausen i den grad nikke genkendende til. Han kommer fra Tyskland, og er i øjeblikket i gang med at afslutte sin uddannelse i marketing communications management på CBS., "Jeg valgte ikke Danmark, fordi jeg havde en særlig forkærlighed for landet. Men derhjemme skulle jeg betale 500 til 600 euro pr. semester, og i Danmark kunne jeg læse gratis," konstaterer han., "Jeg kender en, som læste i Danmark, og han sagde, at det var godt, så jeg tænkte hvorfor ikke?" uddyber han., Studerende påvirker deres netværk, Dermed peger han på endnu en årsag til, at flere studerende de senere år har valgt Danmark, mener Martin Junge., "Når internationale studerende i Danmark fortæller deres venner derhjemme om, hvordan det er at studere i Danmark, så vil det ofte få nogle af dem til at vælge samme land. Det er det, vi kalder netværkseffekten," siger han., Og netop på grund af netværkseffekten forventer han heller ikke, at vi efter krisen vil se et stort fald i antallet af internationale studerende i Danmark - og det skal vi kun være glade for, mener han., Vi har brug for udenlandske studerende, I Martin Junges optik er det nemlig en fordel for det danske samfund og for virksomhederne, hvis vi er i stand til at tiltrække internationale studerende og forskere, fordi det skal være med til at sikre, at vi i fremtiden har velkvalificeret arbejdskraft i Danmark., Tallene afslører, at den massive stigning i antallet af studerende fra andre lande især er sket på de korte videregående uddannelser. Fra 2008 til 2010 var der en stigning af internationale studerende på de korte videregående uddannelser på 74 procent fra 1.960 til 3.414 studerende. Det er dog stadig på de lange videregående uddannelser, vi finder langt de fleste internationale studerende. Her var der 11.783 udenlandske studerende i 2010., Men spørgsmålet er, om det primært er studerende på de lange videregående uddannelser, Danmark er interesserede i at tiltrække, eller om det også er gruppen af studerende på korte og mellemlange uddannelser, som altså er den gruppe, der vokser mest?, "Ja, det mener jeg. Jeg har tidligere lavet undersøgelser om innovation i virksomheder, og her spiller de personer med en mellemlang uddannelse en stor rolle. Så de er også vigtige. I forhold til de korte uddannelser er der en stor efterspørgsel fra industrien," siger Martin Junge., Går regnestykket op?, Martin Junges undersøgelse fra 2009, Analyse af internationale studerende i Danmark - beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse, viser, at to år efter endt uddannelse er det omkring 40 pct. af de udenlandske studerende, der fortsat er i Danmark. At de studerende bliver, er naturligvis en forudsætning for, at Danmark i det lange løb vinder noget ved at betale for, at borgere fra andre EU-lande kan uddanne sig i Danmark., "Det er klart, at vi sætter noget til ved at give EU-borgere en gratis uddannelse, men om det går op på bundlinjen, ved jeg ikke. Det, tror jeg ikke, der er nogen, der har regnet på," siger Martin Junge., 71 pct. af de internationale studerende, der tager en hel uddannelse i Danmark, er fra EU eller Norden.,  ,  , Find flere oplysninger om internationale studerende i Danmark,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-11-03-internationale-studerende

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation