Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2851 - 2860 af 4011

    Statistikdokumentation: Nationalregnskab: Årligt

    Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Christina Just Brandstrup , 21 45 52 79 , CJB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nationalregnskab Årligt 2025 , Tidligere versioner , Nationalregnskab: Årligt 2024, Nationalregnskab 2023, Nationalregnskab 2022, Nationalregnskab 2021, Nationalregnskab 2020, Nationalregnskab 2019, Nationalregnskab 2018, Årligt nationalregnskab, hele økonomien 2017, Årligt nationalregnskab, hele økonomien 2016, Årligt nationalregnskab, hele økonomien 2015, Årligt nationalregnskab, hele økonomien 2014, Årligt nationalregnskab, hele økonomien 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , 2223-2002 da (pdf), 2223-2002 en (pdf), DK GNI Inventory 2021_v2022_05_02 (pdf), Forordning 549-2013 en (pdf), Kildeoverblik_NR (pdf), Nationalregnskabet er en sammenhængende beskrivelse af samfundsøkonomien og dens udvikling. Det er både en beskrivelse af økonomien som helhed og af de transaktioner, der foretages mellem personer, virksomheder og institutioner. Nationalregnskabet indeholder også transaktioner mellem Danmark og udlandet. Der findes nationalregnskabstal tilbage til 1930’erne. Sammenhængende tidsserier for nationalregnskabets årlige tal findes tilbage til 1966, mens kvartalstal findes fra og med 1. kvartal 1990., Indhold, Nationalregnskabet giver et overblik over aktiviteterne og udviklingen i dansk økonomi. Statistikken rummer tal for overordnede størrelser såsom bruttonationalproduktet (BNP), privat forbrug, offentligt forbrug, investeringer, eksport og import, beskæftigelse og løn samt overskud og produktivitet i de forskellige erhverv. Hertil kommer tal for de mange underopdelinger, som kan belyse forskellige ’snit’ gennem samfundsøkonomien., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Stort set al økonomisk statistik, der er til rådighed anvendes til nationalregnskabet. Når det første bud for en given periode udarbejdes, sker det før at alle informationer om perioden er tilgængelige. Da foretages beregningerne med udgangspunkt i strukturen i det seneste endelige nationalregnskab, som fremskrives med indikatorer fra eksempelvis konjunkturstatistikkerne. Når nye kilder er klar, indarbejdes de løbende i nationalregnskabet efter en fast rytme. Tre år efter en given periode, anses nationalregnskabet for at være endeligt. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Nationalregnskabet er relevant som talgrundlag for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold, rækkende fra de økonomiske ministeriers brug af nationalregnskabet i planlægnings-, analyse-, prognose- og modeløjemed over brancheorganisationer og andre interesseorganisationers lignende anvendelser, til den almene interesse i viden om økonomiens struktur og udvikling. Nationalregnskabet evaluerer løbende feedback fra brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Nationalregnskabets evne til præcist at beskrive den økonomiske virkelighed afhænger dels af usikkerheden forbundet med kilderne og dels af de modelantagelser, der ligger til grund for udarbejdelsen. Nogle dele kan opgøres mere præcist end andre, da der er bedre tilgang til kildedata. De første bud på en periodes nationalregnskab vil være mere usikre end den endelige version, som kommer efter tre år, da der løbende revideres når nye kilder er tilgængelig., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, De første foreløbige årstal offentliggøres ved udgangen af februar året efter referenceåret. Tallene revideres løbende i marts og juni samme år samt i juni året efter. Endelige årstal offentliggøres i juni 2,5 år efter referenceårets udløb. Nationalregnskabet udgives rettidigt og indberettes til Eurostat i henhold til ESA2010 transmissionsprogrammet. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Nationalregnskabet udarbejdes efter internationale retningslinjer og vil derfor være sammenlignelig på tværs af lande. De gældende retningslinjer blev implementeret i 2014 og er brugt til at revidere nationalregnskabet tilbage til 1966. Nationalregnskabet afspejler alle dele af samfundsøkonomien, så de fleste økonomiske statistikker rummer tal, der har deres modsvar i nationalregnskabet. Vær dog påpasselig med at sammenligne tal fra nationalregnskabet med andre økonomiske statistikker, da overgangen tit er kompliceret af forskellige definitioner og krav til dækning. Nationalregnskabet er dog i fuld overensstemmelse med betalingsbalancen og offentlig forvaltning og service., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Nationalregnskabet offentliggøres i Statistikbanken under , Økonomi, og , Nationalregnskab, . Offentliggørelserne ledsages af , Nyt fra Danmarks Statistik, , med en aktuel vinkling og udvalgte kommentarer. , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/nationalregnskab--aarligt

    Statistikdokumentation

    Benyttelseskode, v1:1992

    Navn: , BENYTKOD_V1_1992 , Beskrivelse: , Benyttelseskode angiver en ejendoms benyttelse, som den er blevet fastlagt i forbindelse med en ejendomsvurdering. Benyttelseskoden bør i højere grad angive ejendommens karakter end ejendommens faktiske benyttelse. Ligeledes bør benyttelseskoden i højere grad angive ejendommens lovlige benyttelse end ejendommens faktiske benyttelse., I henhold til VUL § 33, stk. 1, skal told- og skatteforvaltningen i forbindelse med ejendomsvurderingen træffe bestemmelse om, til hvilken benyttelse en ejendom skal henføres. Henførelsen til en benyttelse sker ud fra et skøn over, i hvilken af de oprettede benyttelseskodekategorier ejendommen mest hensigtsmæssigt kan indplaceres. Der er ikke tale om en objektiv afgrænsning. Henførelsen til en benyttelse sker først og fremmest af statistik- og styringshensyn, således at ens ejendomme kan behandles ensartet i vurderingsprocessen., Gyldig fra: , 1. januar 1992 , Kontor: , Priser og Forbrug , Kontaktperson: , Malene Lysdahl, , mly@dst.dk, , tlf. 40 38 37 54 , Koder og kategorier , Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 00: Undtaget fra vurdering, 01: Beboelse, 02: Beboelse og forretning, 03: Forretning, 04: Fabrik og lager, 05: Landbrug, bebygget, 06: Særskilt vurderet skov og plantage, 07: Frugtplantage, gartneri og planteskole, 08: Sommerhus, 09: Ubebygget areal, 10: Statsejendom, 11: Kommunal beboelses- og forretningsejendom, 12: Andre bebyggede kommunale ejendomme, 13: Anden vurdering, 14: Ejendom vurderet til 0, 16: Udgået ejendom eller nummer, 17: Ubebygget landbrugslod, m.v., 20: Moderejendom for ejerlejligheder, 21: Etagejerlejlighed med 1 lejlighed, 22: Beboelses- og forretningsejerlejlighed, 23: Forretningsejerlejlighed, 24: Fabriks- og lagerejerlejlighed, 25: Øvrige ejerlejligheder, 26: Ejerlejlighed i lav bebyggelse, 27: Ejerlejlighed i rækkehus, 28: Ejerlejlighed til sommerbeboelse på fremmed grund, 29: Anden ejerlejlighed på fremmed grund, 31: Støttet andelsbolig, 33: Private institutions- og serviceejendomme, 34: Visse erhvervsejendomme, 41: Beboelse på fremmed grund, 42: Beboelse og forretning på fremmed grund, 43: Ren forretning på fremmed grund, 44: Fabrik og lager på fremmed grund, 45: Andre bygninger på fremmed grund, 48: Sommerhus (kolonihavehus) på fremmed grund, 49: Arealer med bygning på fremmed grund, 78: Sommerhus på fremmed grund, forbigået ved vurderingen, 79: Anden bygning på fremmed grund, forbigået ved vurderingen, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Benyttelseskode, v1:1992, 1. januar 1992, Fortsat gyldig

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/benytkod

    Statistikdokumentation: Arbejdsstandsninger

    Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdsstandsninger 2025 , Tidligere versioner , Arbejdsstandsninger 2024, Arbejdsstandsninger 2023, Arbejdsstandsninger 2022, Arbejdsstandsninger 2021, Arbejdsstandsninger 2020, Arbejdsstandsninger 2019, Arbejdsstandsninger 2018, Arbejdsstandsninger 2017, Arbejdsstandsninger 2014, Arbejdsstandsninger 2013, Formålet med statistikken er at opgøre antallet af og omfanget af årets arbejdsstandsninger, som følge af strejker eller lockouts. Statistikken er udarbejdet uden databrud siden 1996. For de større arbejdsstandsninger (med mindst 100 tabte arbejdsdage) er statistikken opgjort fra og med 1973. Der findes dog også tal for arbejdsstandsninger i de historiske årbøger helt tilbage til år 1900., Indhold, Statistikken offentliggøres årligt og belyser antal arbejdsstandsninger, som følge af strejker eller lockouts. Herunder antal berørte ansatte og antal tabte arbejdsdage i løbet af kalenderåret, fordelt på de berørte brancher på hovedniveau. Statistikken formidles årligt via Nyt fra Danmarks Statistik og med en tabel i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Indberetningsskemaer udsendes til de 20-25 største offentlige og private arbejdsgivere uden for Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og til DA, der i forvejen indsamler data for deres medlemsvirksomheder til en beslægtet opgørelse over omfanget af overenskomststridige arbejdsstandsninger. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere af statistikken er typisk faglige organisationer og medier. Statistikken har dog relativ lille bevågenhed i medierne. Samtlige indberettede oplysninger (dvs. arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage fordelt på hovedbrancher) offentliggøres. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Da statistikken er baseret på indberetninger fra udvalgte større arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer, vil den ikke være fuldt dækkende for hele det danske arbejdsmarked, men det vurderes, at hovedparten af arbejdsstandsninger i løbet af et år er dækket af statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt i marts/april, hvilket vil sige ca. 3 måneder efter årets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt på det planlagte tidspunkt uden forsinkelser., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistik omkring arbejdsstandsninger er udarbejdet siden ca. 1900, men frem til og med 1995 er kun arbejdsstandsninger med tab af 100 arbejdsdage og derover inkluderet. Fra 1996 er alle arbejdsstandsninger uanset omfang inkluderet. Det betyder, at tallene fra 1996 og frem er fuldt sammenlignelige og af samme grund starter tidsserien i statistikbanken også først i 1996. Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne statistikken internationalt. DA offentliggør en tilsvarende statistik over årlige arbejdsstandsninger blandt deres medlemsvirksomheder. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken offentliggøres tal for arbejdsstandsninger under emnet , Strejker og lockout, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Der indberettes ikke mere detaljerede data, end det der offentliggøres. Med andre ord så offentliggøres alt det indberettede. , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdsstandsninger

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Konkurser

    Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Eva Kjær Ohms , 23 62 80 44 , EOH@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Konkurser 2026 , Tidligere versioner , Konkurser 2023, Konkurser 2022, Konkurser 2020, Konkurser 2019, Konkurser 2018, Konkurser 2017, Konkurser 2016, Konkurser 2015, Konkurser 2014, Statistikken Konkurser belyser udviklingen i antallet af erklærede konkurser samt udvalgte karakteristika for de konkursramte virksomheder. Udviklingen i disse tal anses for at være en vigtig konjunkturindikator. Statistikken blev etableret i 1979. I 2009 blev statistikken omlagt fra en optællingsbaseret til en registerbaseret metode. Sammen med konkurserne offentliggøres indeks over nyregistrerede virksomheder fra 2015 og frem, der tilsammen udgør Eurostats månedlige erhvervsdemografi., På eksperimentel basis opgøres antal konkursbegæringer som en højfrekvent indikation på den kommende udvikling i erklærede konkurser. Der er data fra 2011., Indhold, Statistikken er en månedlig opgørelse af antal erklærede konkurser. De fordeles efter erhvervshovedgrupper (brancher), geografi, levetid, omsætning og beskæftigelse. Desuden udregnes samlet omsætning, samlet beskæftigelse (tabte job) og gennemsnitlig levetid for konkursramte virksomheder. Antallet af konkurser opgøres desuden for såkaldte aktive virksomheder, dvs. virksomheder med beskæftigelse og/eller omsætning >= 1 million kr., samt såkaldte nulvirksomheder, dvs. virksomheder uden beskæftigelse og omsætning < 1 million kr. I tillæg til antallet af konkurser udarbejdes indeks over nyregistrerede virksomheder fordelt på branchegrupper og udvalgte virksomhedsformer. , På eksperimentel basis opgøres desuden antal konkursbegæringer., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data fra Statstidende tjekkes for manglende indberetninger (manglende dage) og dubletforekomster. De erklærede konkurser i referencemåneden tælles sammen på brancher, omsætning, alder, beskæftigelse og geografi. Antallet af konkurser opgøres desuden for aktive virksomheder, dvs. virksomheder med beskæftigelse og/eller omsætning >= 1 million kr., samt nulvirksomheder, dvs. virksomheder uden beskæftigelse og omsætning < 1 million kr. Der foretages sæsonkorrektion af serierne for konkurser i alt og konkurser i aktive virksomheder., Tallene for konkursbegæringer fra Sø- og Handelsretten, men ikke de øvrige Skifteretter, reduceres skønsmæssigt med 5 pct. pga. forekomst af personlige konkursbegæringer, der ikke indgår i denne opgørelse., Antallet af nyregistrerede virksomheder for de udvalgte virksomhedsformer omdannes til et indeks., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Tallene for erklærede konkurser, konkursbegæringer og nyregistrerede virksomheder anvendes af offentlige og private beslutningstagere som korttids-konjunkturindikatorer og som indikatorer for virksomhedernes tilstand., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ingen ændringer til tidligere publicerede tal. Levetiden for de konkursramte virksomheder kan være undervurderet pga. CVR-nummerændringer. Omsætning og beskæftigelse afspejler ikke nødvendigvis virksomhedernes størrelse på konkurstidspunktet, da oplysningerne herom refererer til forholdene på et tidligere tidspunkt/periode., Der kan forekomme ændringer i tidligere publicerede tal for konkursbegæringer ifm. levering af nye data., Oplysninger om nyregistrerede virksomheder kommer direkte fra CVR og baserer sig på første registrering. Eventuelle rettelser i branche og virksomhedsform vil ikke blive medtaget. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken for erklærede konkurser og konkursbegæringer udkommer i den første uge efter referencemånedens udløb. Statistikken udgives uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Indeks for nyregistrerede virksomheder opdateres to uger efter referencemånedens udløb. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er brud i konkursserierne i 2009, idet opgørelserne til og med 2009 indeholder såvel personlige som virksomhedskonkurser under et, men kun virksomhedskonkurser fra og med 2009. Størrelsesordenen på bruddet er ikke tilgængeligt., Konkurser og nyregistrerede virksomheder indgår i Eurostats Quarterly Business Demographics, der giver international sammenlignelighed., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken over erklærede konkurser, konkursbegæringer og indeks for nyregistrerede virksomheder udgives månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Konkurser, . Find mere information på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/konkurser

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Formue og gæld

    Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Jarl Christian Quitzau , 20 40 38 73 , JAQ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Formue og gæld 2025 , Tidligere versioner , Formue og gæld 2024, Formue og gæld 2023, Formue og gæld 2022, Formue og gæld 2021, Formue og gæld 2020, Formue og gæld 2019, Formue og gæld 2018, Formue og gæld 2017, Formue og gæld 2016, Formue og gæld 2015, Formue og gæld 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , 2022-Revision af formuestatistikken_vs1.1 (pdf), Værdiansættelse af unoterede aktier og fordeling på personer i 2022 (pdf), Estimering af aldersopsparing (pdf), New data on individual pension wealth growth (pdf) (kun på engelsk), Fordeling af unoterede aktier 2023 (pdf), Beskrivelse af formueloftet 2023 (pdf), Effekt af overgang til midlertidigt datagrundlag om ejendomme fra 2023 (pdf), Fordeling af unoterede aktier 2024 (pdf), Databrud i ejendomsformuerne, 2024 (pdf), diskretionsloft 2024_vs1.1 (pdf), Formålet med statistikken Formue og gæld er at belyse formue og gæld for personer, familier og forskellige befolkningsgrupper. Statistikken blev lavet første gang i kølvandet på den finansielle krise i samarbejde med Danmarks Nationalbank og skulle blandt andet bruges til at analysere familiernes modstandsdygtighed overfor økonomiske chok. Statistikken anvendes herudover i analyser af pensionssystemet samt til måling af økonomisk ulighed. Statistikken er produceret siden 2014., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af personer og familiers formue og gæld. Statistikken er baseret på individdata om værdien af boliger, biler, indestående på bankkonti, aktiebeholdninger mv., pensionsformuer og gæld mv. Statistikken kan bl.a. fordeles efter familietype, køn, alder, indkomst, ejerforhold til bolig, kommuner mv. Der laves derudover særskilte opgørelser af pensionsformuerne., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles fra flere kilder og gennemgår statistisk behandling, herunder klassificering af gæld og markedsværdiantagelser for aktiver som boliger, biler og unoterede aktier. Registre samles med anonymiserede løbenumre. I pensionsstatistikken fordeles bonusser og reserver proportionalt med pensionsdepoter, og anonymiserede kontraktnumre muliggør tidsseriestudier, med undtagelse af fusioner og opkøb., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for forskere, ministerier, økonomiske tænketanke, pensionsudbydere og medier. Statistikken bruges som grundlag for prognoser om pensionssystemet og statens fremtidige skatteindtægter samt analyser om sociale forhold, velstandsniveau i forskellige dele af befolkningen og økonomisk ulighed. Statistikken anvendes også til at vurdere husholdningssektorens modstandskraft overfor økonomiske chok og kriser. Statistikken anvendes også på andre statistikområder i Danmarks Statistik, fx i nationalregnskabet og i den makroøkonomiske model ADAM., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data om de finansielle formuer og gæld vurderes at være meget pålidelige. De beregnede markedsværdier af fast ejendom, biler, pensioner og unoterede aktier er mere usikre - særligt på individniveau, da værdien af disse aktiver er svære at estimere. Ikke-personhenførbare og ikke-registrerede formuekomponenter som kontanter, værdi af indbo og formuer, der fx er skjult i udlandet, mangler. Af diskretionshensyn er der lavet et kunstigt loft over formuerne på 2,11 mia. kr. i 2024. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 12 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenlignelighed over tid varierer afhængigt af formuekomponenten. I formue- og gældsstatistikken skal man vælge, om man vil bruge 2020-serien med unoterede aktier og gæld til inddrivelse eller 2014-serien uden. Der er i 2023-2025 et større databrud på grund af overgangen til nye vurderingssystemer, og dækningen af unoterede aktier er langsomt blevet forbedret, siden de kom med i statistikken fra 2020. Derudover er der god konsistens over tid. Man bør være forsigtig med anvendelsen af statistikken til internationale sammenligninger., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Formue og gæld, og , Pensionsformuer, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/formue-og-gaeld

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Indkomstskat for personer

    Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Ida Balle Rohde , 61 24 24 85 , ILR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Indkomstskat for personer 2025 , Tidligere versioner , Indkomstskat for personer 2024, Indkomstskat for personer 2023, Indkomstskat for personer 2022, Indkomstskat for personer 2021, Personbeskatningen - Resultater af slutligningen 2020, Personbeskatningen - Resultater af slutligningen 2019, Personbeskatningen - Resultater af slutligningen 2014, Personbeskatningen - Resultater af slutligningen 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Overgangstabel - personbeskatning (pdf), Sammenhæng mellem indkomst- og fradragsbegreber (pdf), Formålet med statistikken Indkomstskat for personer er at belyse fordelingen af de personlige indkomst- og formueskatter, som de foreligger ved slutligningen. Statistikken dækker fra perioden 1994 og offentliggøres årligt i november måned. Statistikken blev første gang udarbejdet i 1903, men i den nuværende form findes statistikken fra 1994 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af de personlige indkomst- og formueskatter, som de foreligger ved slutligningen. Statistikken indeholder oplysninger om skattegrundlag, skatteberegninger og skattearter samt en beskrivelse af forskuds- og slutskat. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data udtrækkes årligt fra Skattestyrelsen. Ikke alle skattepligtige personer er indeholdt i dataudtrækket, så der beregnes indkomstskat for de manglende personer, så det er muligt at beskrive udviklingen for alle skattepligtige personer i Danmark. Validering foregår ved at sammenligne niveauet på de samlede indkomstskatter i forhold til året før, hvor der bl.a. bliver taget højde for både konjunkturudsving og evt. satsændringer. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken indgår i den økonomiske samfundsdebat. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, I de første offentliggørelser af statistikken, mangler oplysninger for nogle skattepligtige. Disse personers skatteindbetalinger bliver derfor beregnet for at give et samlet billede af udviklingen i indkomstskatter for personer. Også i den endelige udgave af statistikken mangler nogle skattebetaleres oplysninger - statistikken indeholder derfor beregnede tal. I de foreløbige versioner af statistikken bliver enkelte skattearter korrigeret for potentielle skævheder, da disse skattearter potentielt er underestimeret i forhold til den endelige værdi. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt i november måned. Første version af de foreløbige indkomstskatter udgives i november måned efter indkomstårets udløb. De endelige indkomstskatter udgives i november måned i år to efter indkomståret. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken blev første gang opgjort i 1903. Skattereformen i 1987 ændrede en del på indkomst- og fradragsbegreberne. Fra 1987 opdeles tallene på personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag, i stedet for bruttoindkomst og fradrag. Der er definitions- og opgørelsesmæssige forskelle mellem lande, hvilket kan gøre international sammenligning vanskelig. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Personskatter, . , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/indkomstskat-for-personer

    Statistikdokumentation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation