Søgeresultat

Statistikdokumentation: Underretninger om udsatte børn og unge

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Marko Malic , 51 70 56 95 , MMC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Underretninger om udsatte børn og unge 2025 , Tidligere versioner , Underretninger om udsatte børn og unge 2024, Underretninger om udsatte børn og unge 2023, Underretninger om udsatte børn og unge 2022, Underretninger om udsatte børn og unge 2021, Underretninger om udsatte børn og unge 2020, Underretninger om udsatte børn og unge 2019, Underretninger om udsatte børn og unge 2018, Underretninger om udsatte børn og unge 2017, Underretninger om udsatte børn og unge 2016, Underretninger om udsatte børn og unge 2015, Formål med statistikken, Statistikken har til formål at belyse underretninger om børn og unge, som kommunerne i Danmark modtager. Den anvendes til udarbejdelse af politik og lovgivning, i offentlig debat og i forskning. Statikken blev første gang udarbejdet af Ankestyrelsen i 2015 og har siden 2016 været en del af Danmarks Statistiks opgørelser. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse over underretninger om børn og unge under 18 år. Den indeholder oplysninger om antal, alder og køn, dato for underretning, underretterens relation til barnet, årsag til underretning samt administrationskommune., Statistikken offentliggøres i Statistikbanken og i Nyt fra Danmarks Statistik., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kommunerne indberetter oplysninger om underretninger til Danmarks Statistik. Det sker enten automatisk via system-til-system-løsninger eller manuelt via en webbaseret indberetning., Når et indberetningsår er afsluttet, modtager kommunerne en opgørelse over de data, de har indsendt. I samarbejde med Danmarks Statistik bliver fejl og mangler rettet, hvorefter kommunen godkender data som dækkende for årets underretninger. Denne proces kaldes validering af data., De validerede data aggregeres til Statistikbanken efter faste regler for blandt andet opgørelse af alder og optælling af børn på kommune- og landsniveau., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for forskere, journalister, offentlige myndigheder – herunder ministerier og kommuner – og andre, som ønsker viden om forholdene for udsatte børn og unge., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Bortfald og målefejl medfører kun en minimal bias., Kommunerne godkender tallene, og den samlede usikkerhed vurderes som lav., Tallene i Statistikbanken bliver genudgivet med opdateringer op til to år tilbage i tiden. Genudgivelserne består primært af mindre rettelser som følge af bortfald og målefejl og ændrer ikke det overordnede billede i statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives senest 9 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres som udgangspunkt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. For tællingsårene 2021–2025 blev statistikken udgivet planmæssigt. For tællingsåret 2020 forekom en forsinkelse som følge af dataleveringsproblemer, men disse blev løst inden den efterfølgende udgivelse., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2015 og er sammenlignelig over tid, når der tages højde for saneringen i 2017 og tilføjelsen af nye kategorier i 2022 og 2024. Den årlige tælling gør statistikken direkte sammenlignelig, i modsætning til Danmarks Statistiks øvrige statistikker om udsatte børn og unge (anbringelser samt indsatser og støtte), som er statusopgørelser. Der er visse muligheder for international sammenligning, særligt med statistikker fra Sverige og Norge., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal under emnet , Udsatte børn og unge, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Det er muligt at købe skræddersyede løsninger om underretninger hos DST Consulting eller få adgang til mikrodata gennem Danmarks Statistiks forskerordning., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/underretninger-om-udsatte-boern-og-unge

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Miljømultiplikatortabeller

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Peter Rørmose Jensen , 40 13 51 26 , PRJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Miljømultiplikatortabeller 2025 , Tidligere versioner , Miljømultiplikatortabeller 2024, Miljømultiplikatortabeller 2023, Miljømultiplikatortabeller 2022, Miljømultiplikatortabeller 2021, Miljømultiplikatortabeller 2020, Miljømultiplikatortabeller 2019, Miljømultiplikatortabeller 2018, Miljømultiplikatortabeller 2017, Miljømultiplikatorer er beregninger ment som en service for brugere, der interesserer sig for sammenhængen mellem økonomi og miljø. Multiplikatorerne knytter økonomiske statistikker sammen med miljøstatistikker på et detaljeret niveau og giver et billede af hvilke effekter ændringer i den økonomiske efterspørgsl kan have på udvalgte miljøvariabler. Miljømultiplikatorer er samlede mål for den totale miljømæssige effekt i alle brancher i økonomien af specifikke ændringer i den endelige efterspørgsel. De totale effekter kan måles i fx affaldsmængder, vandforbrug, CO2 emissioner eller andet. , Indhold, Multiplikatortabellerne er organiseret således, at de for det første indeholder en reproduktion af visse miljødata, som også findes i det grønne nationalregnskab, og dernæst en opgørelse af direkte effekter ved at se på det relative forhold mellem disse miljødata og udvalgte nationalregnskabsdata (typisk produktionsværdi). Endelig indeholder en tabel nogle beregninger med en input-output model af både de direkte effekter (én branche) og indirekte effekter (alle påvirkede brancher) af forskellige typer af efterspørgsel. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Denne statistik bygger på to allerede offentliggjorte kilder, nemlig det grønne nationalregnskab og input-output tabeller. Der indsamledes således ikke data specifikt til denne statistik. Visse dele af de to kilder gengives i tabellerne, men det primære bidrag ligger i beregninger med en input-output model, som indeholder såvel fysiske miljødata som økonomiske nationalregnskabs data i form af input-output tabeller. Denne hybrid model bruges i forskellige opstillinger til at beregne indirekte (multiplikator) effekter. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere er i princippet alle, som interesserer sig for, i hvilket omfang forskellige typer af efterspørgsel (forbrug, investeringer, eksport), har effekt på miljøet (CO2 emissioner, vandforbrug eller affaldsmængder) og i hvilke brancher den direkte effekt kommer og hvilke afledte effekter der er i andre brancher. Tabellerne sammenkæder således miljømæssige med aspekter af den økonomiske udvikling og bør derfor have interesse for brugere som arbejder med integreret planlægning af den økonomiske og miljømæssige udvikling., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Multiplikatorerne er resultatet af modelberegninger, som bygger på nationalregnskabsstatistik og input-output tabeller. I hvert led foretages afstemninger og tilpasninger under antagelser, som samlet set betyder, at der i beregningsprocessen opbygges en vis usikkerhed ved tallene. På det mest detaljerede niveau kan man derfor ikke nødvendigvis forvente, at resultaterne er i præcis overensstemmelse med observationer fra virkeligheden. Konklusioner fra tabellerne bør drages med en vis forsigtighed under hensyntagen til de usikkerheder, der kan opstå i de forskellige led i processen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tabellerne er indtil videre offentliggjort punktligt i forhold til det annoncerede udgivelsestidspunkt. Tabellerne, som bygger på energiregnskabet, offentliggøres første gang ca. 6 måneder efter referenceårets udløb, mens emissionsmultiplikatorerne offentliggøres i første version ca. 10 måneder efter referenceårets udløb. Endelige tal udgives samtidig med, at nationalregnskabet bliver endeligt, ca. 36 måneder efter referenceårets udløb., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er fuldt sammenlignelig over tid. De to kildestatistikker er begge sammenhængende over tid. Multiplikatorer er beregnet i faste priser, hvilket er nødvendigt for at få et korrekt indtryk af udviklingen i en økonomisk tidsserie. , Der er ikke tale om lovpligtig statistik, men i det omfang andre lande har produceret en tilsvarende statistik bør resultaterne være fuldt sammenlignelige, da der er tale om internationalt kendte kildedata og beregningsmetoder., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Grønt Nationalregnskab, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/miljoemultiplikatortabeller

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Grønne varer og tjenester

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Henrik Huusom , 40 38 36 43 , hhu@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Grønne varer og tjenester 2024 , Tidligere versioner , Grønne varer og tjenester 2023, Grønne varer og tjenester 2022, Grønne varer og tjenester 2021, Grønne varer og tjenester 2020, Grønne varer og tjenester 2019, Grønne varer og tjenester 2017, Grønne varer og tjenester 2015, Grønne varer og tjenester 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Spørgeskema 2023 (pdf), Vejledning 2023 til indberetning (pdf), Hjælpeliste til placering af grønne varer og tjenester (pdf), Grønne varer og tjenester belyser økonomi og beskæftigelse knyttet til markedsrettede varer og tjenester som bidrager til miljøbeskyttelse eller ressourcebesparelse. Resultaterne, hvor de første er fra 2012, viser omfanget af den økonomiske aktivitet på dette område. Resultaterne er en del af det grønne nationalregnskab., Indhold, Grønne varer og tjenester er produkter, som enten har et specifikt direkte miljø- eller ressourceformål (fx rensning af spildevand eller produktion af vindmøller) eller produkter, der er renere og/eller ressourcebesparende i forhold til produkter med samme hovedformål. Eksempler er frysebokse i bedste energiklasse samt produktion af lavenergihuse. Statistikken er et modul i det grønne nationalregnskab, og omfatter markedsrettede varer og tjenester opdelt på miljøformål og på brancher. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Datagrundlaget for 2024 er dels en fremskrivning af 2023-data indsamlet fra en spørgeskemaundersøgelse blandt en stikprøve af virksomheder med minimum 10 ansatte i relevante brancher, dels en lang række forskellige kilder som eksisterende statistikker og brancheanalyser. Stratificering er sket ud fra brancher og størrelsesgrupper efter antal ansatte. I den samlede belysning indgår også estimerede resultater for mindre virksomheder samt direkte eller bearbejdede oplysninger fra andre statistikker., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugerne af statistikken er især offentlige myndigheder som arbejder inden for miljø-, ressource- og erhvervsspørgsmål med bl.a. fokus på opfyldelse af internationale mål, herunder klimamål og Verdensmålene fra 2015. Organisationer på området har ligeledes interesse for resultaterne. Brugertilfredsheden har ikke været målt endnu., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er en række usikkerhedsfaktorer knyttet til opgørelsen af grønne varer og tjenester, især knyttet til det forhold, at det i en række tilfælde ikke kan afgøres præcist, hvornår en vare eller en tjeneste er omfattet af definitionen. , Usikkerheden er generelt størst for de brancher, der er omfattet af spørgeskemaundersøgelsen. Dette gælder især for andelen fra virksomheder med under 10 ansatte, da disse resultater er estimeret., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Den første offentliggørelse - baseret på foreløbige tal - vil normalt foreligge 11 måneder efter referenceårets afslutning. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken foreligger for 2012 til 2024. Der tilrådes forsigtighed med sammenligning med de tidligste år, især hvad angår grønne aktiviteter i byggebranchen og indenfor rådgivning, hvor der i 2012-2014 formentlig var tale om en undervurdering. , Resultaterne er i princippet sammenlignelige med andre landes resultater, men betydelige forskelle i metoder betyder, at sammenligninger er usikre. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikkens hovedvariable offentliggøres i , NYT fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under emnet , Grøn økonomi, ., Ligeledes er der i 2015 udgivet publikationer med en bredere belysning af området., Det er muligt at linke data for grønne varer og tjenester med fx data for forskning, uddannelse samt løn., Flere oplysninger kan findes på emnesiden: , Grønt Nationalregnskab, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/groenne-varer-og-tjenester

Statistikdokumentation

Brexit

Siden opdateres ikke længere, Dette tema blev oprettet i forbindelse med Storbritanniens udtræden af EU, det såkaldte Brexit. Siden opdateres ikke længere (december 2023)., Følg med i Danmarks handel med Storbritannien,  , I slutningen af juni 2016 besluttede briterne ved en folkeafstemning at forlade EU-samarbejdet – det såkaldte Brexit. , EU og Storbritannien blev enige om en udtrædelsesaftale, der satte betingelserne og reglerne for, hvordan Storbritannien kunne forlade EU. Storbritannien forlod formelt EU den 31. januar 2020, men udtrædelsen foregik ved, at der blev lavet en såkaldt overgangsperiode fra den 31. januar 2020 til den 31. december 2020. Den 24. december 2020 blev EU og Storbritannien enige om det fremtidige forhold vedr. bl.a. handel, som du kan læse mere om på Udenrigsministeriets hjemmeside., Danmarks Statistik har samlet en række nøgletal, så du hurtigt kan få et overblik over udviklingen i Danmarks samhandel med Storbritannien efter Brexit. Derudover har vi også samlet tal for hvor mange briter, der bor i Danmark., Valutakurs, Prisen på det britiske pund – valutakursen – har stor betydning for samhandlen mellem Danmark og Storbritannien., Falder pundets kurs over for den danske krone, får briterne ”mindre for pengene”, når de køber danske varer, hvilket alt andet lige vil føre til, at eksporten til Storbritannien falder. Samtidig bliver britiske varer billigere for danskerne og dansk import fra Storbritannien vil hermed typisk stige. Omvendt stiger eksporten og importen falder, når kursen på pundet går op., Hent flere tal i Statistikbanken om Valutakurser (DNVALM), Samhandel, Storbritannien var i 2020 Danmarks fjerdestørste eksportmarked af varer og tjenester efter USA, Tyskland og Sverige. I 2020 var der dansk eksport til Storbritannien for 85 mia. kr., mens der var dansk import fra Storbritannien for 71 mia. kr. Eksporten af varer til Storbritannien udgjorde 6 pct. af den samlede vareeksport, mens tjenesteeksporten udgjorde 7 pct. af den samlede tjenesteeksport., Hent flere tal i Statistikbanken om Betalingsbalancen årlig (BBY), Hent flere tal om varehandelen til Storbritannien på , www.statistikbanken.dk/UHV2, , mens tal om tjenestehandelen findes på , www.statistikbanken.dk/UHT4S2, Investeringer, Direkte investeringer er en vigtig del af den økonomiske integration mellem Danmark og Storbritannien. Kun Sverige overgår Storbritannien som investeringsland for danske virksomheder, mens Storbritannien er Danmarks fjerdestørste investorland., Direkte investeringer omfatter aktier og andre kapitalandele, hvor en investor besidder mindst 10 pct. af egenkapitalen eller stemmerne i en virksomhed., ’Udadgående’, er direkte investeringer fra Danmark til Storbritannien., ’Indadgående’, er direkte investeringer fra Storbritannien til Danmark., Hent flere tal i Statistikbanken om Årlig beholdningsstatistik for direkte investeringer (DNDIA), Befolkning, Antallet af britiske statsborger i Danmark har været støt stigende i flere år, men faldt lidt i 2020. I starten af 2021 boede ca. 18.500 britiske statsborgere i Danmark. Antallet af britiske statsborgere bosat i Danmark plejer at stige mest i 3. kvartal, hvilket hænger sammen med uddannelsesstart. , Hent flere tal i Statistikbanken om Folketal den 1. i kvartalet (FOLK1B), Antallet af britiske statsborgere, der indvandrer til Danmark, har været stigende siden 2009, men er faldet en anelse i 2018 og 2019. Antallet af britiske statsborgere, som udvandrer fra Danmark, har haft en stigende tendens i over 10 år. , Med den faldende indvandring i 2018 og 2019 ligger nettoindvandringen, dvs. forskellen mellem indvandring og udvandring, nu på samme niveau omkring 500 som var tilfældet i perioden frem til 2014. , Hent flere tal om , Indvandringer (VAN1AAR), og , Udvandringer (VAN2AAR), Antallet af britiske statsborgere, der får dansk statsborgerskab, har i mange år været faldende. I 2016 og frem er antallet steget markant. Den markante stigning skal ses i sammenhæng med, at der d. 1. september 2015 trådte en ny lov om dansk indfødsret i kraft, der betyder, at udenlandske statsborgere kan erhverve dansk statsborgerskab uden krav om løsning af andet statsborgerskab (et såkaldt dobbeltstatsborgerskab). , Hent flere tal i Statistikbanken om Personer, der har fået dansk statsborgerskab (DKSTAT), Virksomheder, Der var i 2019 894 danske datterselskaber i udlandet med ca. 90.000 ansatte., Hent flere tal i Statistikbanken om Danske datterselskaber i udlandet (OFATS4), Hent flere tal i Statistikbanken om Danske datterselskaber i udlandet (OFATS4), I 2018 var der 661 britisk ejede virksomheder i Danmark – med ca. 34.000 ansatte., Hent flere tal i Statistikbanken om Udenlandsk ejede firmaer (IFATSF2), Hent flere tal i Statistikbanken om Udenlandsk ejede firmaer (IFATSF2)

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/tidligere-temaer/brexit

Statistikdokumentation: It-udgifter i virksomheder (Afsluttet)

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Emil Tappe Bang-Mortensen , 24 67 85 25 , EBM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, It-udgifter i virksomheder 2016 , Tidligere versioner , It-udgifter i virksomheder 2015, It-udgifter i virksomheder 2014, It-udgifter i virksomheder 2013, Formålet med statistikken It-udgifter i virksomheder er at belyse omfanget af private virksomheders it-udgifter. Undersøgelsen bidrager til belysning af informationssamfundet for den del, der vedrører virksomhederne. Statistikken blev gennemført første gang i efteråret 2004., Indhold, Virksomheder: Undersøgelsen kortlægger it-udgifter i virksomhederne. Områder inkluderer hardware, standard- og kundespecifikt software, øvrigt it-udstyr (telekommunikationsudstyr, audiovisuelt udstyr og andet it-udstyr) og it-konsulentbistand. For virksomhederne opgøres de samlede it-udgifter samt it-udgifter efter branche og virksomhedsstørrelse. Endvidere opgøres udgifter til de enkelte it-udgiftstyper jf. ovenstående. Den offentlige sektors it-udgifter indsamles ikke efter referenceår 2007., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Populationen afgrænses mht. brancher, sektor og størrelse målt ved antal årsværk. Virksomheder med minimum 10 årsværk indgår i undersøgelsen., Udvælgelse til stikprøve foretages koordineret med udvælgelse til Regnskabsstatistikken., Sumfejl bliver rettet og usædvanligt høje - eller overraskende lave værdier bliver identificeret, eventuelt kontaktes virksomheden for revision., Der beregnes vægte for 60 strata, der tager hensyn til virksomhedernes branche og størrelse. Virksomhederne indgår i statistikken med den vægt, der er tilknyttet det strata virksomheden befinder sig i. Endvidere justeres vægtene under hensyn til værdien af virksomhedernes it-udgifter., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes i brancheorganisationer, der leveres serviceopgaver til større It-servicevirksomheder. Statistikken benyttes i ministerier og endelig anvendes resultaterne i forskellige forskningsprojekter., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er anvendt ca. 3.200 besvarelser i opregningen. Resultaterne er opregnede så de svarer til en fuld dækning af de undersøgte brancher og størrelsesgrupper. Hver virksomhed i stikprøven er tildelt en vægt, således at den repræsenterer et antal virksomheder i populationen. Der er foretaget opregning ud fra antal virksomheder og beskæftigelse inden for beskæftigelsesgrupper. For virksomhederne er svarprocenten på ca. 95 pct. i undersøgelsen. Bortfald skyldes konkurser, overtagelser mm. Den høje svarprocent sikrer, at statistikken måler virksomhedernes It-udgifter med præcision, som i hovedsagen er angivet ved stikprøveusikkerheden. Der foreligger stikprøveusikkerhedsberegninger for udvalgte variable., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives rettidigt senest et år efter referenceåret (fx 2016), der slutter med regnskabsåret (fx 2016/2017 udgives senest maj 2018)., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken går tilbage til 2004, men er kun sammenlignelig fra 2008 og frem, hvor der blev introduceret et nyt spørgeskema. Statistikken er samlet i Eurostat for 2009 og 2012 og for udvalgte lande, men ikke publiceret af Eurostat, da der ikke foreligger data fra et par store lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal under emnet , It i virksomheder, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/it-udgifter-i-virksomheder--afsluttet-

Statistikdokumentation

Øvrige notater

Nedenstående notater er behandlet internt i modelgruppen, men er ikke gennemgået på modelgruppemøderne. De skal derfor ikke ses som egentlige modelgruppepapirer og udtrykker udelukkende forfatterens/forfatternes egne holdninger. , Skattetryksberegninger med ADAMs databank, 05-07-2017 , I notatet ’Udviklingen i det høje danske skattetryk siden 1994’ ses der på udviklingen i danskernes skattetryk målt ved samlede skatter over BNI. Danskernes skattetryk er et bedre mål for skattetryk end samlede skatter over BNP. Notatet viser, at danskernes skattetryk har været faldende svarende til 3 procentpoint. Ses der udelukkende på den private sektor, har den haft stort set uændret skattetryk siden 1994. Forklaringen på dette er blandt andet, at den offentlige sektor i perioden har afviklet udlandsgælden og dermed sparet store renteudgifter. Derfor har den offentlige sektor en større indkomststigning end den private sektor. Beregningerne er lavet på ADAMs databank. , Læs mere i notatet om , udviklingen i det danske skattetryk siden 1994, ., Nationalregnskabet 2016, nedrevision af arbejdstimer giver forøget timeproduktivitet, Antallet af præsterede timer er reduceret med nationalregnskabsrevisionen fra november 2016. Timeproduktiviteten er øget for den samlede økonomi og for både den private og den offentlige sektor. For den samlede økonomi bidrager forøgelsen i produktionen mest til den forøgede produktion, men timetalsrevisionen spiller også en væsentlig rolle., Det er dog forskelligt fra privat til offentlig sektor hvad der bidrager mest til oprevisionen i timeproduktiviteten. I den private sektor er bidraget ligeligt fordelt mellem opjusteringen af produktionen og nedrevisionen af timetallene. For den offentlige sektor er den forøgede produktivitet primært drevet af opjusteringen af produktionen. Læs mere i noten om , revision af nationalregnskabet 2016, revision af timetal, ., Nationalregnskabet 2016, offentlig produktivitet, Med revisionen af nationalregnskabet offentliggjort november 2016, er produktiviteten i den offentlige sektor forøget. Det er dog ikke ligegyldigt hvordan man opgør produktiviteten, jf. nedenstående figur, som viser produktivitetsudviklingen opgjort på to forskellige måder., Den implicitte produktivitet er BVT opgjort med outputmetoden deflateret med BVT opgjort med inputmetoden. Dette mål for produktiviteten viser en stagnerende udvikling i perioden 2011-2015. Timeproduktiviteten udtrykker BVT i faste priser deflateret med det samlede antal timer, som de offentligt ansatte præsterer, og viser en stigende produktivitet. Læs mere i noten om , revision af nationalregnskabet 2016, offentlig produktivitet, ., Revision af nationalregnskabet, november 2016, Samlet set har revisionen betydet, at eksporten er revideret op i forhold til det foregående nationalregnskab, jf. nedenstående figur., Eksporten er opjusteret med knap 60 mia. kr. i 2010-priser, kædede værdier. Nettoeksporten i det reviderede nationalregnskab udgør 7,5 pct. af BNP mod 6,5 pct. af BNP i det foregående nationalregnskab. Læs mere i papiret , Hovedrevision af nationalregnskabet 2016, betalingsbalancen,  (pdf).

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Dokumentation/oevrige-notater

Statistikdokumentation: Beskæftigede ved bygge og anlæg (indtil 2003)

Denne statistik er ophørt. En kvalitetsdeklaration i et gammelt format er tilgængelig som en pdf-fil: , Beskæftigede ved bygge og anlæg, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/beskaeftigede-ved-bygge-og-anlaeg--indtil-2003-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kommuner og amters finansielle aktiver og passiver

Denne statistik er ophørt. En kvalitetsdeklaration i et gammelt format er tilgængelig som en pdf-fil: , Kommuner og amters finansielle aktiver og passiver, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommuner-og-amters-finansielle-aktiver-og-passiver

Statistikdokumentation

Introduktion til sæsonkorrektion

Hvad er sæsonkorrektion?, Økonomiske tidsserier opgjort på måneds- eller kvartalsbasis er ofte påvirket af fænomener, der optræder på samme tid hvert år. Man siger tidsserien er påvirket at sæsoneffekter. Et eksempel er husholdningernes større indkøb op til jul med resultatet - sæsoneffekten - at detailhandelen stiger fra oktober til november og fra november til december, mens den falder fra december til januar. Ved sæsonkorrektion forsøger man at fjerne sæsoneffekterne fra tidsserien., Endvidere er tidsserier påvirket af kalenderens konkrete ugedagssammensætning. Fx vil produktionen som regel være højere i en måned med mange arbejdsdage end i en måned med mange lørdage, søndage og helligdage. Denne effekt betegnes kalendereffekt. Den er aktuel i serier, hvor det (i en månedsserie) betyder noget hvilke dage der er fire af og hvilke der er fem af i løbet af måneden. Påskens placering i enten marts eller april (eller i første eller andet kvartal) er et andet eksempel på en kalendereffekt. For at kunne sammenligne på hinanden følgende måneder kan man standardisere tidsserien for disse kalendereffekter. Denne såkaldte kalenderkorrektion er en del af forhåndskorrektionen, der forbereder tidsserien til selve sæsonkorrektionen., Den samlede sæsonkorrektionsproces består altså af, forhåndskorrektionen (inkl. eventuel kalenderkorrektion), sæsonkorrektionen, og resulterer i den sæsonkorrigerede serie, hvor tilstødende måneder/ kvartaler er nemmere at sammenligne, da kalender- og sæsoneffekterne er fjernet., Sæsonkorrektion laves i Danmarks Statistik primært ved metoden X-12-ARIMA, hvorfor beskrivelsen baseres på denne., Læs hele dokumentet: , Introduktion til sæsonkorrektion

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/saesonkorrektion

Persontransport

Hvor mange passagerer rejser årligt fra de danske lufthavne? Og hvor mange tager færgen? Her er statistikken om persontransport i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/persontransport

Emneside