Søgeresultat

Statistikdokumentation: Sociale ressourcer

Kontaktinfo, Social og Sundhed , Birgitte Lundstrøm , 24 21 39 65 , BLS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Sociale ressourcer 2022 , Tidligere versioner , Sociale ressourcer 2021, Sociale ressourcer 2020, Sociale ressourcer 2019, Sociale ressourcer 2018, Sociale ressourcer 2017, Sociale ressourcer 2016, Sociale ressourcer - ældre og voksne 2015, Sociale ressourcer - ældre og voksne 2014, Formålet med statistikken er at belyse de ressourcer, (kapacitet, belægning, organisation mv.), som kommuner har til rådighed i sociale tilbud mv. inden for omsorg af ældre og voksne samt særlige udsatte børn og unge. Derudover belyser statistikken sociale og sundhedsmæssige serviceydelser, der administreres af kommunerne. Ressourceopgørelsen omfatter såvel offentligt som privat ejede sociale tilbud. Den sociale ressourceopgørelse er opgjort siden 1972, men på grund af lovændringer og brugerønsker er indholdet i opgørelserne ændret over tid. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af den kommunale service inden for omsorg for ældre og voksne samt særlige udsatte børn og unge som fx ældreomsorg og tandpleje for børn og unge. Statistikken opgøres for hele landet og nogle opgørelser findes endvidere på regions- eller kommuneniveau. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles en gang om året fra kommuner via seks spørgeskemaer. Data fejlsøges mod tidligere indsamlede data og tjekkes for store udsving i forhold til tidligere år. Endvidere tjekkes for logiske sammenhænge i data og valideres mod lovgivningen på området. Der foretages enkelte imputeringer for manglende observationer på aldersgrupper, hvor kommunen kun har indberettet totaltal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes primært af ministerier og styrelser mv. som grundlag for opgørelser og planlægning af kapacitet og belægningen inden for det sociale område. Statistikken tilrettelægges i tæt samarbejde med de centrale brugere, hvilket gør at statistikken løbende rettes til så brugernes behov mødes., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er en total opgørelse baseret på indberetninger fra samtlige kommuner. Indberetningerne kan i nogle tilfælde være upræcise eller svinge over år, fordi kommunerne har vanskeligt ved at trække data fra deres systemer eller ændrer registreringspraksis. Anden usikkerhed i data kan skyldes, at kommunerne er usikre på hvordan forskellige typer af tilbud skal opgøres eller at de benytter forskellige registreringsprincipper., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, De fleste oplysninger indsamles for en enkelt uge i april. Enkelte oplysninger indsamles for hele det foregående år. De fleste tabeller offentliggøres sammen med Nyt fra Danmarksstatistik vedr. Pleje- og ældreboliger ultimo november samme år. Øvrige tabeller vedr. udsatte børn og unge samt handicapområdet forventes offentliggjort i Statistikbanken ultimo januar året efter. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Den sociale ressourceopgørelse er opgjort siden 1972. Grundet årlige ændringer er der dog meget lille sammenfald mellem tællingen i 1972 og den nuværende. Indholdet i statistikken er løbende blevet ændret pga. lovændringer eller ønsker til ændringer fra brugerne. Yderligere var der, på grund af kommunalreformen, et databrud mellem 2006 og 2007. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under emnerne: , Sociale ydelser til ældre, , , Udsatte børn og unge, , , Handicapområdet, , , Sundhed, lægebesøg, ,, Derudover indgår tallene i publikationen , Statistiks Tiårsoversigt, . Se mere på oplysningssiden for , sociale ressourcer, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sociale-ressourcer

Statistikdokumentation

Beskæftigelse og arbejdsløshed

Hvor mange danskere er i arbejde? Og arbejder man mere inden for det private end det offentlige? Her finder du statistik om Danmarks beskæftigede.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed

Emneside

Statistikdokumentation: Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Sam Blanch , 23 63 60 44 , SLB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2024 , Tidligere versioner , Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2023, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2022, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2021, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2020, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2019, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2018, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2017, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2016, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2015, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2014, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2013, Statistikken om arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer belyser niveauet for private virksomheders samlede omkostninger i forbindelse med et ansættelsesforhold, fordelt efter arbejdsstedets branche, arbejdsfunktion og omkostningskomponenter. Statistikken offentliggøres én gang om året, og benyttes til at sammenligne de samlede arbejdsomkostninger på tværs af brancher og arbejdsfunktioner. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2014 og frem., Indhold, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer offentliggøres for ni hovedbrancher, samt for ni arbejdsfunktioner. Statistikken er lavet ud fra en stikprøve baseret på virksomheder med flere end ni fuldtidsbeskæftigede i den private sektor, herunder også elever og unge under 18 år. Arbejdsomkostninger består af lønmodtagerens fortjeneste tillagt øvrige arbejdsomkostninger., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data vedrørende medarbejdernes fortjeneste indhentes på individniveau fra den årlige lønstrukturstatistik, mens data vedrørende virksomhedernes øvrige arbejdsomkostninger indhentes på virksomhedsniveau via en spørgeskemaundersøgelse. Øvrige arbejdsomkostninger fordeles ud på virksomhedens medarbejdere via en veldefineret fordelingsnøgle. De samlede arbejdsomkostninger pr. ansættelsesforhold beregnes ved at summe fortjenesten fra lønstrukturen og øvrige arbejdsomkostninger pr. ansættelsesforhold., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er et godt redskab til at sammenligne de udgifter, en virksomhed har ved at have en medarbejder ansat, med andre virksomheders udgifter. Samtidig kan der også sammenlignes inden for brancher eller arbejdsfunktioner. Statistikken kan endvidere bruges til at sammenligne arbejdsomkostningerne på tværs af EU-landene., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på oplysninger om både fortjeneste og øvrige arbejdsomkostninger. Fortjeneste udgør langt størstedelen af de samlede arbejdsomkostninger. De øvrige omkostninger omfatter især lovpligtige indbetalinger. Data indsamles fra et udsnit af virksomheder med over ni ansatte, og næsten alle indberetninger indgår i den endelige statistik, som kun offentliggøres med endelige tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt i august ca. 8 måneder efter udgangen af referenceåret. Statistikken publiceres under normale omstændigheder uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Fra 2014 præsenteredes statistikken for arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer for første gang i overensstemmelse med den nye europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010. Statistikken kan sammenlignes over tid fra 2014 og frem, hvor den udarbejdes efter den europæiske manual ESA2010. Statistikken for perioden 2002-2013 kan ikke sammenlignes med data før 2002, da arbejdsomkostningerne fra 2002 er fordelt på personniveau mod tidligere virksomhedsniveau. Sammenligneligheden af statistikkerne fra 1997-2001 med statistikkerne fra før 1997 er begrænset, da undersøgelserne før 1997 blev gennemført med en anden metode., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Statistikbanken under emnet , Virksomheders arbejdsomkostninger, . Se mere på statistikkens [emneside] (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-oekonomi/virksomheders-arbejdsomkostninger.aspx). Hvis der ønskes yderligere detaljeringsgrader eller tabelkrydsninger af forskellig art, er der mulighed for at købe skræddersyede løsninger hos , DST Consulting, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdsomkostninger-for-virksomheder-og-organisationer

Statistikdokumentation

Nye plugin-hybridbiler slår alle rekorder - men de fylder ikke meget

Bestanden af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler er steget kraftigt i 2020, men disse biler fylder fortsat en lille del af den samlede bilpark. Stigningen skyldes bl.a., at antallet af nye hybridbiler er fordoblet siden januar., 10. september 2020 kl. 13:30 , Af , Presse, Bestanden af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler nåede ultimo august op på 41.900 køretøjer, hvoraf elbilerne stod for 21.500. Det svarer til, at elbilerne udgør 0,8 pct. af den samlede bestand af personbiler, mens hybrid- og brintbilerne udgør 0,75 pct. Til sammenligning opererede klimarådets rapport i foråret 2020, om hvordan Danmark kan opnå en reduktion på 70 pct. i den samlede udledning af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990, med et måltal på 1 mio. elbiler, mens Elbilkommissionen i deres rapport i september 2020 opererede med fire scenarier på 500.000, 600.000, 750.000 og 1 mio. elbiler. , Bestand af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler, 2017-2019:05. Andele og faktiske tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil10, og egne beregninger., Salget af plugin-hybridbilerne er steget kraftigt, Salget af plugin-hybridbiler er nærmest eksploderet de seneste måneder med omkring 2.500 biler i juli og august, hvilket svarer til 13-14 pct. af alle nyregistrerede personbiler. Udviklingen for elbilerne er ikke så helt så markant, men har med store udsving ligget omkring 600 biler pr. måned de seneste 12 måneder. Elbilernes andel af alle nyregistrerede personbiler har med tilsvarende udsving ligget på ca. 4 pct. Hvis elbilandelen forbliver på ca. 4 pct., vil der frem til 2030 blive registreret ca. 86.000 elbiler, hvis der lige som nu i alt registreres 195.000 nye biler om året. Hvis scenariet er 500.000 eller flere elbiler i 2030, skal elbilandelen af nyregistreringerne højere op. Hvor højt afhænger af, hvornår elbilandelen stiger. Jo senere andelen stiger, jo højere skal den op for at nå de 500.000 eller flere elbiler. , Nyregistreringer af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler, 2017-2019:05. Andele og faktiske tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil51, og egne beregninger., Kontakt: Søren Dalbro, specialkonsulent, sda@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-09-10-nye-hybridbiler-slaar-alle-rekorder

Bag tallene

Statistikdokumentation: Grønne varer og tjenester

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Henrik Huusom , 40 38 36 43 , hhu@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Grønne varer og tjenester 2024 , Tidligere versioner , Grønne varer og tjenester 2023, Grønne varer og tjenester 2022, Grønne varer og tjenester 2021, Grønne varer og tjenester 2020, Grønne varer og tjenester 2019, Grønne varer og tjenester 2017, Grønne varer og tjenester 2015, Grønne varer og tjenester 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Spørgeskema 2023 (pdf), Vejledning 2023 til indberetning (pdf), Hjælpeliste til placering af grønne varer og tjenester (pdf), Grønne varer og tjenester belyser økonomi og beskæftigelse knyttet til markedsrettede varer og tjenester som bidrager til miljøbeskyttelse eller ressourcebesparelse. Resultaterne, hvor de første er fra 2012, viser omfanget af den økonomiske aktivitet på dette område. Resultaterne er en del af det grønne nationalregnskab., Indhold, Grønne varer og tjenester er produkter, som enten har et specifikt direkte miljø- eller ressourceformål (fx rensning af spildevand eller produktion af vindmøller) eller produkter, der er renere og/eller ressourcebesparende i forhold til produkter med samme hovedformål. Eksempler er frysebokse i bedste energiklasse samt produktion af lavenergihuse. Statistikken er et modul i det grønne nationalregnskab, og omfatter markedsrettede varer og tjenester opdelt på miljøformål og på brancher. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Datagrundlaget for 2024 er dels en fremskrivning af 2023-data indsamlet fra en spørgeskemaundersøgelse blandt en stikprøve af virksomheder med minimum 10 ansatte i relevante brancher, dels en lang række forskellige kilder som eksisterende statistikker og brancheanalyser. Stratificering er sket ud fra brancher og størrelsesgrupper efter antal ansatte. I den samlede belysning indgår også estimerede resultater for mindre virksomheder samt direkte eller bearbejdede oplysninger fra andre statistikker., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugerne af statistikken er især offentlige myndigheder som arbejder inden for miljø-, ressource- og erhvervsspørgsmål med bl.a. fokus på opfyldelse af internationale mål, herunder klimamål og Verdensmålene fra 2015. Organisationer på området har ligeledes interesse for resultaterne. Brugertilfredsheden har ikke været målt endnu., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er en række usikkerhedsfaktorer knyttet til opgørelsen af grønne varer og tjenester, især knyttet til det forhold, at det i en række tilfælde ikke kan afgøres præcist, hvornår en vare eller en tjeneste er omfattet af definitionen. , Usikkerheden er generelt størst for de brancher, der er omfattet af spørgeskemaundersøgelsen. Dette gælder især for andelen fra virksomheder med under 10 ansatte, da disse resultater er estimeret., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Den første offentliggørelse - baseret på foreløbige tal - vil normalt foreligge 11 måneder efter referenceårets afslutning. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken foreligger for 2012 til 2024. Der tilrådes forsigtighed med sammenligning med de tidligste år, især hvad angår grønne aktiviteter i byggebranchen og indenfor rådgivning, hvor der i 2012-2014 formentlig var tale om en undervurdering. , Resultaterne er i princippet sammenlignelige med andre landes resultater, men betydelige forskelle i metoder betyder, at sammenligninger er usikre. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikkens hovedvariable offentliggøres i , NYT fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under emnet , Grøn økonomi, ., Ligeledes er der i 2015 udgivet publikationer med en bredere belysning af området., Det er muligt at linke data for grønne varer og tjenester med fx data for forskning, uddannelse samt løn., Flere oplysninger kan findes på emnesiden: , Grønt Nationalregnskab, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/groenne-varer-og-tjenester

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Økonomien i danske spillefilm

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Cecilie Bryld Fjællegaard , 51 27 86 09 , CBF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Økonomien i danske spillefilm 2024 , Tidligere versioner , Økonomien i danske spillefilm 2023, Økonomien i danske spillefilm 2021, Økonomien i danske spillefilm 2020, Økonomien i danske spillefilm 2018, Formålet med statistikken om økonomien i danske spillefilm er at belyse finansieringen af og omkostningerne forbundet med produktion af danske spillefilm, dvs. hvor pengene kommer fra, og hvad de er blevet brugt til. Fra og med 2023 er statistikken udbygget med en belysning af spillefilmenes indtægter. Statistikken kan anvendes til at beskrive de økonomiske rammebetingelser for danske spillefilm. Statistikken er udarbejdet første gang i 2021 og dækker perioden fra 2010 og frem., Indhold, Økonomien i danske spillefilm er en årlig opgørelse over rammebetingelserne for danske spillefilm efter finansieringstyper (offentlig støtte og privat finansiering), finansieringsland (Danmark eller udlandet), målgrupper (fx børn/unge/familier eller voksne), omkostningstyper (løn- og øvrige omkostninger) og indtægtstyper (biograf, video mv., TV) opgjort i såvel mio. kr. og antal film., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles af Det Danske Filminstitut til brug for administration af filmstøtten. Det undersøges, om antallet af spillefilm i det modtagne data matcher antallet af spillefilm, der har fået støtte enten gennem Konsulent- eller Markedsordningen. Herefter foretages forskellige sumtjek for de enkelte film. Ved uregelmæssigheder og/eller tvivlsspørgsmål tages der kontakt til Filminstituttet, og data tilrettes om nødvendigt. Data beriges herefter med oplysninger om målgruppe fra Danmarks Statistiks Filmregister. Til sidst aggregeres data til de endelige tabeller., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for branchefolk, forskere, analytikere og andre med en særlig eller generel interesse i de økonomiske aspekter i dansk filmproduktion. Den kan bruges til at understøtte analyser af udviklingen i dansk spillefilmsproduktion og/eller være udgangspunkt for politiske debatter og beslutninger. Den kan også give et indblik i rammebetingelser for danske spillefilm for andre interesserede., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Datagrundlaget er produktionsregnskaber for danske spillefilm, der har modtaget støtte fra Det Danske Filminstitut enten gennem Konsulent- eller Markedsordningen, men udelader spillefilm, der har modtaget anden eller ingen støtte. Statistikken er derfor ikke fuldt dækkende og undervurderer finansieringen af, omkostningerne forbundet med samt antallet af danske spillefilm. Datagrundlaget omfatter i gennemsnit 79 pct. af danske spillefilm og 93 pct. af det samlede salg af biografbilletter. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres to år efter referenceperiodens afslutning. Tabellen over indtægter til danske spillefilm offentliggøres fire år efter referenceperiodens afslutning. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tidsserien er sammenlignelig i hele perioden. Statistikken er delvist sammenlignelig med Danmarks Statistiks biografstatistik og kan sammenholdes med Kulturvaneundersøgelsens resultater angående film og serier. Internationalt kan statistikken sammenholdes med UNESCOs spillefilmsstatistik. Der findes ikke fælles-europæiske eller internationale retningslinjer indenfor området, men der eksisterer en række internationale og europæiske kilder til belysning af spillefilmsområdet. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for økonomien i danske spillefilm under emnet , Biografer og film, . Se mere på emnesiden , Biografer og film, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/oekonomien-i-danske-spillefilm

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Offentligt underskud og gæld i EU-landene

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Jesper Lillebro Feddersen , 20 51 61 92 , JEF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2025 , Tidligere versioner , Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2024, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2023, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2022, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2021, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2020, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2019, ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2018, ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2017, ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2016, ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2015, ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2014, ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , udbytteindtægter (docx), ØMU-gæld og ØMU-saldo opgøres som et led i proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store offentlige underskud i den Økonomisk Monetære Union, den såkaldte Excessive Deficit Procedure (EDP), i henhold til Maastricht-traktaten og Stabilitets- og Vækstpagten. EU-kommissionen anvender statistikken til at overvåge udviklingen i Danmarks og EU-landenes budgetsituation og offentlige gæld samt undersøge om konvergenskriterierne overholdes. Opgørelserne er grundlæggende baseret på Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS), men afviger herfra på visse punkter, bl.a. værdiansættes gælden til nominel værdi., Indhold, Opgørelsen af den konsoliderede bruttogæld opgjort til nominel værdi for offentlig forvaltning og service kaldes i daglig tale ØMU-gælden. Opgørelsen af underskuddet i offentlig forvaltning og service kaldes i daglig tale ØMU-saldoen. ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark findes tilbage til 2000. Offentligt underskud og gæld i EU på ENS2010 basis findes foreløbigt tilbage til 2010., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Hovedkilderne for den danske ØMU-gæld og ØMU-saldo er regnskaber for staten, regioner og kommuner samt sociale kasser og fonde. Data opgøres i forbindelse med de to halvårlige EDP-indberetninger til Eurostat og den kvartalsvise indberetning af ØMU-gæld. Opgørelsen af ØMU-saldo og ØMU-gælden indebærer en række konsistenscheck, datakonfrontationer og kontrolberegninger. Opgørelsen af ØMU-gæld og ØMU-saldo er endvidere underlagt en række kvalitetskontroller fra Eurostat/EU-kommissionens side., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for opgørelsen af ØMU-gæld og ØMU-saldoen blandt brugere, som følger udviklingen i den offentlige økonomi. , Den primære bruger er EU-Kommissionen. Derudover er brugerne fortrinsvis Danmarks Nationalbank, finansielle institutioner, økonomiske ministerier, interesseorganisationer og finansielle analytikere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, ØMU-gælden og ØMU-saldoen bygger på regnskabsoplysninger, der dækker hele målpopulationen, som derfor er behæftet med en meget begrænset usikkerhed., Der foreligger endnu ingen usikkerhedsberegninger., Den samlede pålidelighed må anses for relativt høj., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt, og samtidig med at data indberettes til Eurostat primo april i forbindelse med første EDP-indberetning samt i en opdateret udgave med endelige tal primo oktober i forbindelse med anden EDP-indberetning., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, ØMU-gælden kan til en hvis grad sammenholdes med opgørelsen af de finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, som anvender den samme sektorgruppering, der er foreskrevet i ENS2010. Det er dog vigtigt, at være opmærksom på, at ØMU-gælden er et nominelt begreb, mens de finansielle kvartalsregnskaber opgøres til markedsværdi. Endvidere er ØMU-gælden et bruttogældsbegreb, der ikke tager fuld højde for aktivsiden., ØMU-saldoen kan tilsvarende sammenlignes med nationalregnskabsopgørelsen af nettofordringserhvervelsen for offentlig forvaltning og service som opgjort i marts- og juniversionen., Forskel i opgørelsen af den offentlige saldo og ØMU-saldoen i 2024 og 2025: Eurostat har via pressemeddelelse af , 21. oktober 2026, under den danske EDP opgørelse anmærket at overskuddet for 2024 og 2025 er korrekt, men at den samlede indtægt i de år ikke stemmer overens med overskuddet indberettet under EDP. Den samlede indtægt er ikke en del af EDP indberetningen og tages fra opgørelsen af de offentlige finanser som en del af nationalregnskabssystemet. Forskellen (600 mio. kr. i 2024 og 700 mio. kr. i 2025) skyldes en rettelse af for høje statslige udbytteindtægter i opgørelsen af de offentlige finanser i nationalregnskabssystemet, hvilket betyder, at den offentlige saldo er overvurderet med samme beløb i forhold til ØMU-saldoen i EDP indberetningen. Ved opgørelsen af de offentlige finanser og nationalregnskabet til juni 2027 vil tallene blive revideret, så der igen er overensstemmelse mellem den offentlige saldo i de offentlige finanser og ØMU-saldoen. Dette er i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik for ordinære revisioner, der sikrer behovet for at bevare den helt tætte sammenhæng mellem opgørelserne af de offentlige finanser og nationalregnskabet. En oversigt over forskellen kan findes her: , Udbytteindtægter, Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken , Offentlig underskud og gæld i EU-landene, offentliggøres halvårligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken findes tallene under emnet , ØMU-gæld og ØMU-saldo, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentligt-underskud-og-gaeld-i-eu-landene

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Arkiver

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Søren Østerballe , 23 42 32 97 , SRB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arkiver 2024 , Tidligere versioner , Arkiver 2023, Arkiver 2022, Arkiver 2021, Arkiver 2020, Arkiver 2019, Arkiver 2018, Arkiver 2017, Arkiver 2016, Arkiver 2015, Arkiver 2014, Arkiver 2013, Formålet med statistikken er at skabe et samlet overblik over de danske arkiver. I første omgang kun de statslige arkiver, men statistikken er fra 2017 udvidet med beskrivelser af stads- og lokalarkivernes virke. Tidsserier for de statslige arkiver kan findes i Statistisk Årbog tilbage til 1980., Indhold, Statistikken indeholder oplysninger om de danske arkivers konventionelle samlingers størrelse og tilvækst, antal gæster/besøg på læsesale, og antal forespørgsler via breve eller mails. Derudover arbejdskraft, fordelt efter lønnet arbejdskraft, ulønnet frivillig arbejdskraft og arbejdskraft med tilskud. For de statslige arkiver desuden de digitale samlingers størrelse og antallet af hjemmesidebesøg., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data for de statslige arkiver modtages fra Rigsarkivet i form af regneark med oplysninger for enkelte arkiver, som aggregeres. Datavalideringen består i sammenligning af værdier med tidligere indberetninger for enkeltarkiver og på aggregeret niveau. Data for de øvrige arkiver indsendes fra Organisationen Danske Arkiver (ODA) og Sammenslutningen af Stads- og Lokalarkiverne (SLA) til Danmarks Statistik via SLA i form af regneark med oplysninger for de enkelte arkiver. Eventuelle dubletter fjernes, og manglende eller åbenlyst fejlagtige værdier erstattes med værdier fra tidligere indberetninger. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt til at danne et overblik over danske arkivers aktivitetsniveau og størrelse. Statistikken er udviklet i samarbejde med Kulturministeriet. Statistikken forventes at opfylde flere brugergruppers behov for en samlet og lettilgængelig oversigt over danske arkiver., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data for Rigsarkivet/ Statens Arkiver er trukket direkte fra deres driftssystemer til opgørelse af egne aktiviteter. Derimod er Stads- og Lokalarkiverne baseret på indberetninger fra mange og meget små enheder, som i flere tilfælde drives af frivillige, ikke fagfolk. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 4,5 måneder efter årets udgang. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem for de statslige arkiver, og fra 2011 også for stads- og lokalarkiver. Tidsserierne er sammenlignelige uden databrud fra disse år, dog kun fra 2011 for statslige elektroniske arkivalier. Ældre tal for de statslige arkiver findes i Statistisk Årbog tilbage til 1980. Der findes ingen direkte sammenlignelige internationale statistikker på området., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Arkiver, . Tallene indgår derudover i den årlige , Kulturpublikation, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arkiver

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Ressourceregnskab for skov

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Bogomil Emilov Iliev , 21 18 78 92 , BOI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ressourceregnskab for skov 2025 , Tidligere versioner , Ressourceregnskab for skov 2024, Ressourceregnskab for skov 2023, Ressourceregnskab for skov 2022, Ressourceregnskab for skov 2021, Ressourceregnskab for skov 2020, Ressourceregnskab for skov 2018, Ressourceregnskab for skov 2016, Ressourceregnskabet for skov opgør den danske skovressource i form af vedmasse og skovarealer. Regnskabet blev udgivet første gang i 2017 som en del af det grønne nationalregnskab. I forbindelse med offentliggørelsen i 2021 er regnskabet forlænget bagud i tid, så alle tidsserierne starter i 1990., Indhold, Ressourceregnskabet for skov er en årlig opgørelse af skovareal og vedmasse i skovene. Regnskabet indeholder beholdningen opgjort primo og ultimo året samt balanceposter, fordelt på regioner. Vedmassen opgøres i fysiske enheder (m3) og monetære enheder (kr.) og offentliggøres med opdeling på løv- og nåletræ, mens skovarealet kun opgøres i fysiske enheder (km2). Regnskabet formidles i Statistikbanken og i tværgående formidling af det grønne nationalregnskab., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Ressourceregnskabet for skov opstilles særskilt for areal og for vedmasse. Regnskabet for skovarealet hentes næsten direkte fra indrapporteringen om arealdække under Kyoto-protokollen og fra opgørelsen af arealet af urørt skov, som bliver leveret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Til det fysiske vedmasseregnskab afstemmes flere kilder på tværs for at nå frem til et komplet og konsistent regnskab. Ud fra det fysiske regnskab for vedmassen beregnes det økonomiske regnskab (i kr.) gennem en model for værdisætning af vedmassen baseret på estimerede priser., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ressourceregnskabet for skov er relevant for myndigheder, forskere, organisationer, virksomheder, undervisningssektoren og privatpersoner - med interesse for skov, naturressourcer, samspil mellem miljø og økonomi, naturkapital og bæredygtig udvikling. Internationalt i FN og andre organisationer er der stort fokus på grønne nationalregnskaber., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Ressourceregnskabet for skov giver et pålideligt billede af ressourcens fysiske størrelse og af ændringer over en årrække. Mindre variationer fra et år til det næste kan dække over usikkerheder snarere end reelle tendenser. Særligt for værdisætningen af vedmassen (opgørelsen i kroner) er der en ganske væsentlig usikkerhed, både ift. de estimerede priser og den anvendte metode, som beror på en række antagelser. Estimatet for værdien af vedmassen må derfor regnes som et foreløbigt bud på størrelsesordenen., Tallene for 2024 er foreløbige og mere usikre end normalt, fordi dele af kildegrundlaget endnu ikke foreligger. Vedmassen er derfor delvist beregnet på baggrund af 2023-fordelingen. Tallene revideres, når de endelige kildedata foreligger. Desuden er tidligere offentliggjorte tal for urørt skov korrigeret, fordi 2023-tallene viste sig at vedrøre 2024., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Ressourceregnskabet for skov udkommer normalt 21 måneder efter referenceperiodens udløb. Bortset fra mindre justeringer af udgivelsesdatoen er regnskabet altid udkommet som planlagt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Ressourceregnskabet for skov er udarbejdet efter principperne for regnskaber for naturressourcer, som er fastlagt i FN's statistiske standard 'System of Environmental-Economic Accounting'. Dette sikrer en høj grad af sammenlignelighed med tilsvarende regnskaber fra andre lande som arbejder efter denne standard. Ressourceregnskabet for skov er sammenligneligt over hele den offentliggjorte tidsperiode inden for de enkelte tabeller., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Ressourceregnskabet for skov er tilgængeligt i sin mest detaljerede form i Statistikbanken under emnet , Regnskaber for naturressourcer, . Overordnede resultater formidles som led i tværgående formidling af det grønne nationalregnskab. Se også emnesiden , Regnskaber for naturressourcer, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ressourceregnskab-for-skov

Statistikdokumentation

FN's Verdensmål

I 2015 vedtog FN's 193 medlemslande - herunder Danmark - 17 Verdensmål også kaldet Sustainable Development Goals eller SDG'erne. På Danmarks Statistiks Verdensmålsplatform kan man se en lang række indikatorer for, hvordan det går med at opfylde Verdensmålene for Danmark

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal