Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2821 - 2830 af 4011

    Statistikdokumentation: Ressourceregnskab for skov

    Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Bogomil Emilov Iliev , 21 18 78 92 , BOI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ressourceregnskab for skov 2025 , Tidligere versioner , Ressourceregnskab for skov 2024, Ressourceregnskab for skov 2023, Ressourceregnskab for skov 2022, Ressourceregnskab for skov 2021, Ressourceregnskab for skov 2020, Ressourceregnskab for skov 2018, Ressourceregnskab for skov 2016, Ressourceregnskabet for skov opgør den danske skovressource i form af vedmasse og skovarealer. Regnskabet blev udgivet første gang i 2017 som en del af det grønne nationalregnskab. I forbindelse med offentliggørelsen i 2021 er regnskabet forlænget bagud i tid, så alle tidsserierne starter i 1990., Indhold, Ressourceregnskabet for skov er en årlig opgørelse af skovareal og vedmasse i skovene. Regnskabet indeholder beholdningen opgjort primo og ultimo året samt balanceposter, fordelt på regioner. Vedmassen opgøres i fysiske enheder (m3) og monetære enheder (kr.) og offentliggøres med opdeling på løv- og nåletræ, mens skovarealet kun opgøres i fysiske enheder (km2). Regnskabet formidles i Statistikbanken og i tværgående formidling af det grønne nationalregnskab., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Ressourceregnskabet for skov opstilles særskilt for areal og for vedmasse. Regnskabet for skovarealet hentes næsten direkte fra indrapporteringen om arealdække under Kyoto-protokollen og fra opgørelsen af arealet af urørt skov, som bliver leveret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Til det fysiske vedmasseregnskab afstemmes flere kilder på tværs for at nå frem til et komplet og konsistent regnskab. Ud fra det fysiske regnskab for vedmassen beregnes det økonomiske regnskab (i kr.) gennem en model for værdisætning af vedmassen baseret på estimerede priser., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ressourceregnskabet for skov er relevant for myndigheder, forskere, organisationer, virksomheder, undervisningssektoren og privatpersoner - med interesse for skov, naturressourcer, samspil mellem miljø og økonomi, naturkapital og bæredygtig udvikling. Internationalt i FN og andre organisationer er der stort fokus på grønne nationalregnskaber., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Ressourceregnskabet for skov giver et pålideligt billede af ressourcens fysiske størrelse og af ændringer over en årrække. Mindre variationer fra et år til det næste kan dække over usikkerheder snarere end reelle tendenser. Særligt for værdisætningen af vedmassen (opgørelsen i kroner) er der en ganske væsentlig usikkerhed, både ift. de estimerede priser og den anvendte metode, som beror på en række antagelser. Estimatet for værdien af vedmassen må derfor regnes som et foreløbigt bud på størrelsesordenen., Tallene for 2024 er foreløbige og mere usikre end normalt, fordi dele af kildegrundlaget endnu ikke foreligger. Vedmassen er derfor delvist beregnet på baggrund af 2023-fordelingen. Tallene revideres, når de endelige kildedata foreligger. Desuden er tidligere offentliggjorte tal for urørt skov korrigeret, fordi 2023-tallene viste sig at vedrøre 2024., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Ressourceregnskabet for skov udkommer normalt 21 måneder efter referenceperiodens udløb. Bortset fra mindre justeringer af udgivelsesdatoen er regnskabet altid udkommet som planlagt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Ressourceregnskabet for skov er udarbejdet efter principperne for regnskaber for naturressourcer, som er fastlagt i FN's statistiske standard 'System of Environmental-Economic Accounting'. Dette sikrer en høj grad af sammenlignelighed med tilsvarende regnskaber fra andre lande som arbejder efter denne standard. Ressourceregnskabet for skov er sammenligneligt over hele den offentliggjorte tidsperiode inden for de enkelte tabeller., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Ressourceregnskabet for skov er tilgængeligt i sin mest detaljerede form i Statistikbanken under emnet , Regnskaber for naturressourcer, . Overordnede resultater formidles som led i tværgående formidling af det grønne nationalregnskab. Se også emnesiden , Regnskaber for naturressourcer, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ressourceregnskab-for-skov

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Offentligt underskud og gæld i EU-landene

    Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Jesper Lillebro Feddersen , 20 51 61 92 , JEF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2025 , Tidligere versioner , Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2024, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2023, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2022, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2021, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2020, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2019, ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2018, ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2017, ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2016, ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2015, ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2014, ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , udbytteindtægter (docx), ØMU-gæld og ØMU-saldo opgøres som et led i proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store offentlige underskud i den Økonomisk Monetære Union, den såkaldte Excessive Deficit Procedure (EDP), i henhold til Maastricht-traktaten og Stabilitets- og Vækstpagten. EU-kommissionen anvender statistikken til at overvåge udviklingen i Danmarks og EU-landenes budgetsituation og offentlige gæld samt undersøge om konvergenskriterierne overholdes. Opgørelserne er grundlæggende baseret på Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS), men afviger herfra på visse punkter, bl.a. værdiansættes gælden til nominel værdi., Indhold, Opgørelsen af den konsoliderede bruttogæld opgjort til nominel værdi for offentlig forvaltning og service kaldes i daglig tale ØMU-gælden. Opgørelsen af underskuddet i offentlig forvaltning og service kaldes i daglig tale ØMU-saldoen. ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark findes tilbage til 2000. Offentligt underskud og gæld i EU på ENS2010 basis findes foreløbigt tilbage til 2010., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Hovedkilderne for den danske ØMU-gæld og ØMU-saldo er regnskaber for staten, regioner og kommuner samt sociale kasser og fonde. Data opgøres i forbindelse med de to halvårlige EDP-indberetninger til Eurostat og den kvartalsvise indberetning af ØMU-gæld. Opgørelsen af ØMU-saldo og ØMU-gælden indebærer en række konsistenscheck, datakonfrontationer og kontrolberegninger. Opgørelsen af ØMU-gæld og ØMU-saldo er endvidere underlagt en række kvalitetskontroller fra Eurostat/EU-kommissionens side., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for opgørelsen af ØMU-gæld og ØMU-saldoen blandt brugere, som følger udviklingen i den offentlige økonomi. , Den primære bruger er EU-Kommissionen. Derudover er brugerne fortrinsvis Danmarks Nationalbank, finansielle institutioner, økonomiske ministerier, interesseorganisationer og finansielle analytikere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, ØMU-gælden og ØMU-saldoen bygger på regnskabsoplysninger, der dækker hele målpopulationen, som derfor er behæftet med en meget begrænset usikkerhed., Der foreligger endnu ingen usikkerhedsberegninger., Den samlede pålidelighed må anses for relativt høj., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt, og samtidig med at data indberettes til Eurostat primo april i forbindelse med første EDP-indberetning samt i en opdateret udgave med endelige tal primo oktober i forbindelse med anden EDP-indberetning., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, ØMU-gælden kan til en hvis grad sammenholdes med opgørelsen af de finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, som anvender den samme sektorgruppering, der er foreskrevet i ENS2010. Det er dog vigtigt, at være opmærksom på, at ØMU-gælden er et nominelt begreb, mens de finansielle kvartalsregnskaber opgøres til markedsværdi. Endvidere er ØMU-gælden et bruttogældsbegreb, der ikke tager fuld højde for aktivsiden., ØMU-saldoen kan tilsvarende sammenlignes med nationalregnskabsopgørelsen af nettofordringserhvervelsen for offentlig forvaltning og service som opgjort i marts- og juniversionen., Forskel i opgørelsen af den offentlige saldo og ØMU-saldoen i 2024 og 2025: Eurostat har via pressemeddelelse af , 21. oktober 2026, under den danske EDP opgørelse anmærket at overskuddet for 2024 og 2025 er korrekt, men at den samlede indtægt i de år ikke stemmer overens med overskuddet indberettet under EDP. Den samlede indtægt er ikke en del af EDP indberetningen og tages fra opgørelsen af de offentlige finanser som en del af nationalregnskabssystemet. Forskellen (600 mio. kr. i 2024 og 700 mio. kr. i 2025) skyldes en rettelse af for høje statslige udbytteindtægter i opgørelsen af de offentlige finanser i nationalregnskabssystemet, hvilket betyder, at den offentlige saldo er overvurderet med samme beløb i forhold til ØMU-saldoen i EDP indberetningen. Ved opgørelsen af de offentlige finanser og nationalregnskabet til juni 2027 vil tallene blive revideret, så der igen er overensstemmelse mellem den offentlige saldo i de offentlige finanser og ØMU-saldoen. Dette er i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik for ordinære revisioner, der sikrer behovet for at bevare den helt tætte sammenhæng mellem opgørelserne af de offentlige finanser og nationalregnskabet. En oversigt over forskellen kan findes her: , Udbytteindtægter, Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken , Offentlig underskud og gæld i EU-landene, offentliggøres halvårligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken findes tallene under emnet , ØMU-gæld og ØMU-saldo, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentligt-underskud-og-gaeld-i-eu-landene

    Statistikdokumentation

    Arbejdsmarkedsregnskab

    Danmarks Statistiks arbejdsmarkedsregnskab (AMR) opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. AMR er et befolkningsregnskab, hvor arbejdsmarkedsrelaterede aktiviteter vægtes højst. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fordeles på socioøkonomiske grupper, dvs. beskæftigede, studerende, ledige og andre offentligt forsørgede, børn og unge samt øvrige uden for arbejdsstyrken., Arbejdsmarkedsregnskabet udarbejdes på grundlag af en række registre. Bearbejdningen af registerdataene sker i to trin. I første omgang sammenholdes oplysningerne i registrene og oplysningerne afvejes imod hinanden, uden at der sker en nedskrivning af arbejdstimer ud over normal arbejdstid. Herved dannes datagrundlaget AMR-UN, dvs. AMR uden normering. I næste trin sker der en nedskrivning af timerne (normering), således at hver person i befolkningen indgår med 37 timer om ugen. Herved dannes AMR (timenormeret)., Med AMR kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres i fuldtidspersoner. Det skyldes, at der foretages en timenormering, så en person i befolkningen indgår med 37 timer om ugen. Det samlede antal fuldtidspersoner i AMR svarer til den gennemsnitlige danske befolkning. Samtidigt kan AMR belyse arbejdsmarkedet væsentligt bedre, end de enkeltstående statistikker kan, da mange datakilder integreres og harmoniseres i et statistiksystem., Det ikke-timenormerede AMR, dvs. AMR-UN, er blandt andet datagrundlaget for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), og herudover gør de detaljerede oplysninger om befolkningens forløb på og uden for arbejdsmarkedet i AMR-UN det muligt at analysere bevægelser og overgange på arbejdsmarkedet. Det kan fx være analyser af effekten af beskæftigelsespolitiske tiltag, analyser af nyuddannedes status på arbejdsmarkedet efter afsluttet uddannelse eller analyser af tilbagetrækningsmønstre fra arbejdsmarkedet. Det er også muligt at analysere hvilke personer, der i en given periode har haft en stabil eller ustabil beskæftigelse., På baggrund af både AMR og AMR-UN kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres på vilkårlige tidspunkter (år, kvartal, måned, uge eller dag). ,  , Spørgsmål og svar, Danmarks Statistik har udarbejdet svar på en række spørgsmål, som du eventuelt kan have til AMR:, Hvad er analysemulighederne med AMR?, AMR og AMR-UN giver en række muligheder for at analysere befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Med AMR kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres i fuldtidspersoner. Det samlede antal fuldtidspersoner i AMR svarer til den gennemsnitlige danske befolkning. Samtidigt kan AMR belyse arbejdsmarkedet væsentligt bedre, end de enkeltstående statistikker kan. Det skyldes, at mange datakilder integreres og harmoniseres i et statistiksystem. ,  , AMR-UN er et ikke-timenormeret forløbsregister med oplysninger om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Registret er datagrundlag for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), erhvervsbeskæftigelsen og arbejdstidsregnskabet (ATR). , På baggrund af både AMR og AMR-UN kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres på vilkårlige tidspunkter (år, kvartal, måned, uge eller dag). I RAS er det kun muligt at opgøre arbejdsmarkedstilknytningen ultimo november et givent år., I RAS bliver tilknytningen til arbejdsmarkedet opgjort ud fra befolkningens primære aktivitet. I AMR-UN kan en person have flere tidsmæssigt parallelle aktiviteter (tilstande). Det kan fx være pensionister, efterlønsmodtagere eller studerende, som samtidigt arbejder, eller personer, der både har job som lønmodtager og selvstændig. Med AMR-UN kan arbejdsmarkedstilknytningen for personer, der arbejder og samtidig har andre tilstande, således belyses., De detaljerede oplysninger i AMR-UN giver desuden mulighed for at udarbejde forløbsanalyser. Det kan fx være analyser af effekten af beskæftigelsespolitiske tiltag, analyser af nyuddannedes status på arbejdsmarkedet efter afsluttet uddannelse eller analyser af tilbagetrækningsmønstre fra arbejdsmarkedet. Det er også muligt at analysere hvilke personer, der i en given periode har haft en stabil eller ustabil beskæftigelse. ,  , Hvilke oplysninger findes i AMR?, I både AMR-UN og AMR er der foretaget en klassifikation af befolkningen med henblik på at bestemme den primære tilknytning til arbejdsmarkedet på hver enkelt dag i årets løb. Klassifikationen følger de internationale retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fra International Labour Organization (ILO). Klassifikationen gør det nemt at foretage statusopgørelser på vilkårlige tidspunkter i årets løb., I AMR-UN og AMR er der til- og fradatoer som kan anvendes til at bestemme, hvor længe personerne har været i de forskellige tilstande på arbejdsmarkedet., I AMR opgøres befolkningens arbejdsmarkedstilknytning i fuldtidspersoner, hvor der foretages en timenormering i forhold til den eksisterende timenorm på 37 timer., Tilknytningen til arbejdsmarkedet kan fordeles på socioøkonomiske grupper, dvs. beskæftigede, studerende, ledige og andre offentligt forsørgede, børn og unge samt øvrige uden for arbejdsstyrken. Øvrige uden for arbejdsstyrken omfatter personer, som hverken er i beskæftigelse, studerende, modtager offentlig forsørgelse eller er børn og unge., AMR indeholder desuden baggrundsoplysninger om befolkningen såsom køn, alder, herkomst og bopælskommune. Der kan kobles arbejdsstedsrelaterede variable til registret, men AMR offentliggøres ikke fordelt på arbejdsstedsrelaterede variable. Årsagen hertil er, at beskæftigelse ud over 37 timer er slettet i AMR som følge af timenormeringen. Derfor er AMR ikke velegnet til eksempelvis at beskrive aktiviteten i forskellige brancher. Ønsker man at se på, hvor mange fuldtidsbeskæftigede, der er i forskellige brancher, bør man i stedet anvende AMR-UN., AMR-UN er uden en timenormering af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Udover personrelaterede oplysninger indeholder AMR-UN også arbejdsstedsrelaterede oplysninger. Det er fx oplysninger om branche, sektor, arbejdsfunktion, arbejdstimer og løn., Det er naturligvis muligt at sammenkøre AMR og AMR-UN med andre registre., Det er muligt at få udarbejdet særkørsler på registrene. Hvis du ønsker dette, kan du kontakte Danmarks Statistiks DST Consulting (tlf. 39 17 36 00, , consulting@dst.dk, ) , Hvorfor er data ikke mere aktuelle?, Ligesom den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er AMR blandt andet baseret på indkomststatistikken, uddannelsesstatistikken og kursistregistret, som foreligger relativt sent., AMR_UN og RAS offentliggøres fra og med året 2018 i en partiel og en fuld version. Den partielle version offentliggøres 10-11 måneder efter referencetidspunktet. I den partielle version er tallene for befolkning, arbejdsstyrke og beskæftigede endelige. Den eneste mangel i den partielle version er, at personer uden for arbejdsstyrken ikke kan underopdeles på socioøkonomiske grupper. Dette er ikke muligt, fordi data fra uddannelses- og kursistregistret endnu ikke foreligger., De endelige versioner udkommer 14-15 måneder efter referencetidspunktet og her er personer uden for arbejdsstyrken underopdelt i socioøkonomiske grupper. , AMR (ikke timenormeret) udkommer 14-15 måneder efter referencetidspunktet, idet en timenormering kræver et komplet datagrundlag. , Kan der fås tal fra AMR før 2008?, En af de vigtigste kilder til AMR er E-indkomstregistret. E-Indkomstregistret har meget mere præcise dateringer af jobbene end den tidligere kilde (COR). E-indkomstregistret starter i 2008, og derfor er det ikke muligt at udarbejde AMR før 2008., Kan AMR opgøres på vilkårlige tidspunkter?, I både AMR og AMR-UN er det muligt at opgøre befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på vilkårlige tidspunkter (år, kvartal, måned, uge eller dag). Opgørelserne kan være på et givent tidspunkt eller som gennemsnit over en periode. , Det er samtidigt fortsat muligt at opgøre befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november et givent år ligesom opgørelsen i RAS. Med AMR og AMR-UN er det muligt at supplere denne opgørelse med opgørelser på andre tidspunkter. , Bliver AMR opgjort i fuldtidspersoner?, AMR (timenormeret) opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i fuldtidspersoner i en given periode. Hermed adskiller AMR sig fra eksempelvis den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), hvor befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres i antal personer på et bestemt tidspunkt (ultimo november)., Opgørelsen i fuldtidspersoner tager udgangspunkt i den eksisterende timenorm, dvs. 37 timer pr. uge. En person i befolkningen kan således maksimalt bidrage med 37 timer. Det betyder, at hvis der er en person, der fx modtager efterløn og samtidigt arbejder, vil personen eksempelvis indgå som 0,9 fuldtidsperson i forhold til at være efterlønsmodtager og 0,1 fuldtidsperson i forhold til at være i beskæftigelse. Antallet af fuldtidspersoner vil altid være i overensstemmelse med den gennemsnitlige befolkning i den givne periode., På baggrund af AMR-UN er det dog også muligt at foretage opgørelser uden timenormering. , Hvordan opgøres en fuldtidsperson i AMR?, I AMR (timenormeret) opgøres befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i fuldtidspersoner., Opgørelsen i fuldtidspersoner tager udgangspunkt i den eksisterende timenorm, dvs. 37 timer pr. uge. En fuldtidsperson svarer således til 37 timer, og en person kan maksimalt bidrage med 37 timer i AMR., Det betyder, at hvis en person har mere end 37 timer, foretages der en nedskrivning/omfordeling af timerne ud fra den validitet, oplysningerne vurderes at have. Når oplysningerne vurderes at være lige valide, vægtes beskæftigelse højest., I forbindelse med opgørelsen af fuldtidspersoner gælder der en række særlige forhold afhængigt af personernes status på arbejdsmarkedet: , For beskæftigede gælder det, at de indgår med de timer, som de normalt arbejder, dvs. uafhængigt om personerne er midlertidigt fraværende fra arbejde. Der er dog den begrænsning, at timer over 37 timer ikke indgår. Såfremt en person har flere job, hvor der tilsammen er mere end 37 timer, nedskrives jobbene forholdsmæssigt., For nogle typer af midlertidigt fravær fra beskæftigelse mangler der jobindberetninger. Det drejer sig blandt andet om midlertidigt fravær ved sygdom eller barselsorlov. I disse tilfælde bliver både job og timer imputeret. Det betyder, at personer, der er fraværende fra beskæftigelse, indgår i denne tilstand med de timer, som de normalt arbejder., Personer i støttet beskæftigelse får i nogle tilfælde betaling som beskæftiget for flere timer, end de arbejder. I AMR vil personer i støttet beskæftigelse dog kun indgå med de timer, som de arbejder i støttet beskæftigelse., En person kan modtage forskellige former for offentlig forsørgelse på samme tidspunkt. Når der skal vægtes mellem forskellige tilstande for offentligt forsørgede, nedskrives timetallet i AMR efter de samme principper som statistikken for offentligt forsørgede. Det betyder, at der fx ved overlap mellem et lønmodtagerjob, vejledning og opkvalificering og kontanthjælp (passiv) først nedskrives i timetallet på kontanthjælpen., Personer uden for arbejdsstyrken, der ikke er i statistikken for offentligt forsørgede, indgår som værende i den pågældende tilstand med 37 timer. Det drejer sig om børn og unge, personer under uddannelse samt alderspensionister. Såfremt en person optræder i flere kategorier, sker der en prioritering mellem disse., Kan AMR opgøres uden fuldtidsnormering?, Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres med timenormering i AMR., På baggrund af AMR-UN er det også muligt at foretage opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet uden timenormering. I en sådan opgørelse kan en person arbejde mere end 37 timer om uge., Hvorfor er niveauerne anderledes i forhold til andre statistikker?, Formålet med AMR er at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at beskæftigelse og tilstande på kanten af arbejdsmarkedet bliver vægtet højst, hvilket indebærer, at tilstande uden for arbejdsmarkedet generelt nedskrives ved overlap.., Med AMR sikres bedre periodiseringer af de forskellige tilstande, som befolkningen kan være i. Ligeledes vil oplysningerne om antallet af timer i de forskellige tilstande blive væsentligt bedre. Det sker ved, at data fra de forskellige kilder overlapsbehandles. I overlapsbehandlingen rettes såkaldte ”ulovlige overlap” ved at slette eller nedskrive tilstande eller rette på til- og fra-datoerne.., Et ”ulovligt overlap” kan fx være, hvis én person modtager dagpenge og samtidigt står registret som beskæftiget. Her vurderes det, at oplysningerne om dagpenge er mest valide. For at rette dette overlap, søges der derfor efter perioder i løbet af måneden, hvor personen alternativt kunne være i beskæftigelse, således at til- og fra-datoerne for jobbet kan ændres til dette. Findes der ikke perioder, hvor personen alternativt kunne være beskæftiget, nedskrives antallet af timer i beskæftigelse.., Et andet eksempel på et ulovligt overlap er, hvis en person står registreret som fuldtidsledig kontanthjælpsmodtager, men samtidigt også har været i beskæftigelse i en del af perioden. Erfaringen har vist, at nogle kontanthjælpsmodtagere kan stå som fuldtidsledige uden nødvendigvis at være det fuldt ud. Derfor vægtes oplysningerne om beskæftigelse højest i dette tilfælde, hvilket betyder, at antallet af timer med kontanthjælp nedskrives.., Disse ændringer/nedskrivninger af forskellige tilstande på arbejdsmarkedet medfører, at niveauerne i AMR vil afvige fra Danmarks Statistiks øvrige opgørelser. Eksempelvis vil antallet af offentligt forsørgede i AMR afvige fra statistikken over offentligt forsørgede pga. ændringerne/nedskrivningerne.., Det samme gælder også for fx antallet af fuldtidsbeskæftigede i AMR. Her vil antallet af beskæftigede afvige fra Danmarks Statistiks øvrige beskæftigelsesstatistikker dels som følge af ændring/nedskrivning af forskellige arbejdsmarkedstilstande, men også fordi, at personer i AMR maksimalt kan bidrage med 37 timers beskæftigelse.., Endvidere har nogle lønmodtagere samtidigt et job som selvstændig, hvilket yderligere vil kunne reducere antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Det sker, fordi der i sådanne tilfælde foregår en forholdsmæssig nedskrivning til 37 timer af begge job.., Niveauerne i AMR-UN vil i større udstrækning ligne niveauerne i primærstatistikkerne, dvs. fx statistikken for beskæftigede lønmodtagere eller statistikken over offentligt forsørgede. I AMR-UN ligger data i mange tilfælde mere ubehandlet. Eksempelvis er tilstandene som offentligt forsørgede ofte ikke nedskrevet, når der er overlap med lønmodtagerbeskæftigelse. Dette er valgt for at give brugerne af mikrodata gennemsigtighed i forhold til data. , Kontaktinformationer, Hvis du har spørgsmål til arbejdsmarkedsregnskabet, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Pernille Stender., Der er mulighed for at få udarbejdet særkørsler på disse registre. Hvis du ønsker dette, kan du kontakte DST Consulting.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/arbejdsmarkedsregnskabet

    Statistikdokumentation: Produktivitetsudviklingen

    Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Magnus Børre Eriksen , 29 12 27 56 , MBE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Produktivitetsudviklingen 2025 , Tidligere versioner , Produktivitetsudviklingen 2024, Produktivitetsudviklingen 2023, Produktivitetsudviklingen 2022, Produktivitetsudviklingen 2021, Produktivitetsudviklingen 2020, Produktivitetsudviklingen 2019, Produktivitetsudviklingen 2018, Produktivitetsudviklingen 2017, Produktivitetsudviklingen 2015, Produktivitetsudviklingen 2014, Produktivitetsudviklingen 2011, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Kvalitetsvurdering af timeproduktion på brancheniveau (pdf), Formålet med statistikken Produktivitetsudviklingen er at undersøge udviklingen i produktionen pr. enhed af de ressourcer, der indgår og årsagen til udvikling i disse. Det enkleste og mest brugte produktivitetsbegreb er arbejdsproduktiviteten, som er det, denne statistik måler udviklingen i. Arbejdsproduktiviteten og årsagerne til ændringer i denne er beregnet tilbage til 1966., Indhold, Produktivitetsudviklingen er en årlig opgørelse af udviklingen i produktiviteten i samfundet. Produktivitet er grundlæggende et mål for, hvor meget man får ud af de ressourcer (arbejdskraft, produktionsapparat mv.), man bruger, når man producerer varer og serviceydelser. I denne statistik beregnes også hvilke ressourcer, der bidrager mest til udviklingen i produktiviteten. Produktivitetsudviklingen fordeles på brancher for de forskellige produktivitetskomponenter. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilderne er Registerbaseret ArbejdsstyrkeStatistik, nationalregnskabets tal for fast realkapital (produktionsapparat) og sektorfordelt bruttoværditilvækst og arbejdstimer (baseret på Arbejdstidsregnskabet). Arbejdsproduktivitet er den værdi, der skabes pr. arbejdstime (real bruttoværditilvækst pr. arbejdstime). Bruttoværdiværditilvæksten er værdien af produktionen minus værdien af de råstoffer, der anvendes i produktionsprocessen. Beregningerne baseres på den markedsmæssige (private) økonomi i nationalregnskabet, dvs. hele økonomien eksklusive "Offentlig forvaltning og service" og NPISH (Non-Profit Institutions Serving Households - fx idræts- og fagforeninger). , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Nationalregnskabet (herunder produktivitetsberegningerne) er relevant som talgrundlag for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold rækkende fra de økonomiske ministeriers brug af nationalregnskabet i planlægnings-, analyse-, prognose- og modeløjemed over brancheorganisationer og lignendes anvendelser, til den almene interesse i viden om økonomiens struktur og udvikling., Nationalregnskabet evaluerer løbende feedback fra brugere. Dette gøres gennem det Rådgivende udvalg for Økonomisk Statistik, brugere der tager direkte kontakt til Nationalregnskabet og gennem internationale fora. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen i beregningen af produktivitetsudviklingen er tæt forbundet med usikkerheden på de størrelser, der indgår i beregningen. Dvs. hvor godt, den mængde værdi, der kommer ud af en times arbejde er afspejlet i bruttoværditilvæksten i faste priser for branchen; kvaliteten af de beregnede timer og om der er særlige forhold i branchen, der gør arbejdsproduktivitet mindre relevant, fx en høj kapitalintensitet. For flere brancher bør arbejdsproduktivitetsudviklingen ikke stå alene i produktivitetsanalyser. Dette gælder fx for boliger, offentlig administration, undervisning og sundhed., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Første foreløbige version af Arbejdsproduktiviteten (AP) for år t offentliggøres ultimo marts i år t+1. Den endelige version af AP for år t offentliggøres ultimo juni i år t+3. Første foreløbige version af Produktivitetsudviklingen (årsagerne til AP) for år t offentliggøres senest i december i år t+1. Den endelige version af Produktivitetsudviklingen (årsagerne til AP) for år t offentliggøres senest i december i år t+3. Produktivitetsberegningerne publiceres rettidigt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er baseret på nationalregnskabet. Derfor er statistikken konsistent med nationalregnskabet og sammenlignelig over tid. Desuden er statistikken sammenlignelig med andre landes produktivitetsberegninger, hvis de også er baseret på EU's retningslinjer for nationalregnskab., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Damarks Statistik, og offentliggøres i Statistikbanken under , Produktivitet, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/produktivitetsudviklingen

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: El- og naturgaspriser

    Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Henrik Huusom , 40 38 36 43 , HHU@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, El- og naturgaspriser 2026 , Tidligere versioner , El- og naturgaspriser 2025, El- og naturgaspriser 2024, El- og naturgaspriser 2023, El- og naturgaspriser 2022, El- og naturgaspriser 2021, El- og naturgaspriser 2020, El- og naturgaspriser 2019, El- og naturgaspriser 2018, Formålet med statistikken El- og naturgaspriser er at give et overblik over priser for naturgas og elektricitet for forbrugsgrupper, inden for henholdsvis erhvervskunder og husholdninger. Priserne vises uden og med afgifter og moms. Priserne kan sammenlignes med andre EU-landes og dermed bidrage til transparens i det indre marked. Statistikken har i sin nuværende form været udarbejdet siden 2007 og resultaterne er fuldt sammenlignelige siden 2015., Indhold, Priserne på naturgas og elektricitet opgøres halvårligt efter årsforbrugsgrupper, bl.a. fordi nogle priselementer er meget afhængige af forbrug. Priserne opgøres halvårligt og efter fire definitioner: Pris hos energiselskab, Pris inkl. transmission og distribution, Pris inkl. faktiske afgifter og Pris inkl. afregnede afgifter og moms, da slutprisen er sammensat af mange komponenter. Hovedparten af opgaven løses af Energistyrelsen., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles hos el- og gasselskaber. Der anvendes tillige publicerede data fra distributionsselskaber, suppleret med gældende afgiftssatser og refusionsbestemmelser. Enkelte prisdele bygger delvist på estimater og ikke på faktisk konstaterede priser. De indberettede oplysninger om priser på energi samt oplysninger fra distributionsselskaber og SKAT om henholdsvis tariffer, afgifter og moms bearbejdes til at opfylde de fire prisdefinitioner: pris for energi, pris inkl. distribution, pris inkl. faktiske afgifter og pris inkl. afregnede afgifter og moms., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Udgifter til naturgas og elektricitet berører de fleste borgere og virksomheder og udgør for sidstnævnte også en konkurrenceparameter blandt EU-landene. Derfor er det relevant med troværdig, transparent og sammenlignelig prisstatistik for vigtige energiprodukter., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Produktpriserne for el og naturgas bygger på en totaltælling. Der kan dog forekomme usikkerhed ved sammensætningen af forskellige datakomponenter, da de ikke altid følger samme grupperinger. A conto-betalinger kan medføre mindre periodiseringsforskydninger i naturgaspriserne. Derudover kan distributionsomkostninger være svære at beregne præcist i forhold til de faktiske gennemsnitlige leverancer til kunderne. Statistikken bygger på visse modelantagelser, bl.a. om refusionsberettigede virksomheders adfærd og husholdningers anvendelse af elvarme. Overordnet vurderes usikkerheden dog at være lav, og eventuelle fejl eller afvigelser bliver rettet løbende., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres jf. EU-forordning senest 3 måneder efter referenceperiodens afslutning, dvs. ultimo marts og ultimo september. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tidsserierne er fuldt sammenlignelige for 2015 og frem og stort set sammenlignelige også med tidligere år, især for kunder med stort forbrug (erhvervskunder). Priser siden 2007 findes i Eurostats databank. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Energipriser, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/el--og-naturgaspriser

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Kommunale udgifter til sociale indsatser

    Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Jane Christensen , 20 58 42 40 , JNC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kommunale udgifter til sociale indsatser 2025 , Tidligere versioner , Formålet med statistikken Kommunale udgifter til sociale indsatser (også kaldet Individhenførbare udgifter) er at belyse omfanget af udgifter, der kan henføres til den enkelte borger, som modtager en indsats efter udvalgte paragraffer i lov om social service. Indsatserne bevilliges af landets 98 kommuner til voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller udsatte voksne. Statistikken anvendes bl.a. til politikforberedelse, debat og forskning. Statistikken udarbejdes årligt, og udgives første gang i 2026 med kommunernes regnskabsdata fra 2025. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af individhenførbare udgifter, hvor kommunens afholdte udgifter og indtægter for indsatser givet til voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller udsatte voksne i henhold til udvalgte paragraffer i lov om social service, kan henføres direkte til det enkelte individ. Statistikken indeholder oplysninger om udgifter og antal modtagere. Data vises fordelt på kommuneniveau og type af indsats samt funktionsgruppering. Statistikken formidles i Statistikbanken og Nyt fra Danmarks Statistik. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt via kommunernes økonomisystemer eller via webindberetning (IDEP). Kommunerne validerer og godkender data årligt. Først godkendes de indberettede data og dernæst godkendes det endeligt, når data er sammenholdt med regnskabsdata. Data samles i to registre, som omfatter alle de afholdte udgifter givet til voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller udsatte voksne i henhold til udvalgte paragraffer i serviceloven. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for forskere, journalister, sociale myndigheder (herunder ministerier, styrelser og kommunerne selv), som grundlag for analyser og viden om kommunale individhenførbare udgifter., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det vurderes, at datagrundlaget for statistikken samlet set medfører en underestimering af de kommunale individhenførbare udgifter. Denne underestimering skal ses i lyset af, at 2025 er første indberetningsår, og at datagrundlaget fortsat er under opbygning i kommunerne. Usikkerheden knytter sig særligt til variationer i kommunernes opgørelsesmetoder og konteringspraksis samt til risikoen for manglende eller ufuldstændige indberetninger. Data valideres med fokus på ekstreme værdier, manglende oplysninger og sammenhæng med kommunale regnskabsdata. Forud for offentliggørelen gennemgår og godkender kommunerne de indberettede data, herunder rette op på eventuelle fejl og mangler. , Det forventes, at statistikkens præcision og datakvalitet vil forbedres i takt med, at kommunernes praksis for registrering af individhenførbare udgifter samt tilhørende start- og slutdatoer i økonomisystemerne modnes. Kommunernes mulighed for at gennemgå og sammenligne de indberettede data forventes ligeledes at bidrage til en styrkelse af datakvaliteten., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest 6 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til den planlagte udgivelsestid., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2026, med regnskabsdata fra 2025., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet Social støtte. Se mere på statistikkens , emneside, ., Det er muligt at købe skræddersyede løsninger om individhenførbare udgifter hos Consulting eller få adgang til mikrodata gennem Danmarks Statistiks Datavindue., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommunale-udgifter-til-sociale-indsatser

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Henvendelser til krisecentre

    Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Clara Matilde Møgelmose Larsen , 30 45 88 23 , CML@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Henvendelser til krisecentre 2025 , Tidligere versioner , Formålet med statistikken er at belyse antallet og karakteren af henvendelser til krisecentre efter servicelovens § 109. Henvendelserne vedrører personer, der er udsat for eller truet af vold i nære relationer, og kan dreje sig om forespørgsel om ledig plads såvel som rådgivning. Statistikken giver viden om efterspørgslen efter krisecentrenes tilbud., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal henvendelser til krisecentre, der er oprettet og drevet efter servicelovens §109. En henvendelse drejer sig om en borger, der er udsat for eller truet af vold i nære relationer. Henvendelsen kan blandt andet dreje sig om forespørgsler om ledige pladser, rådgivning om vold eller andre sociale problemer. Den kan komme fra personen selv, pårørende, andre krisecentre eller offentlige myndigheder m.fl. Afhængigt af henvendelsens formål indeholder statistikken også oplysninger om, hvordan krisecentret har håndteret henvendelsen. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Krisecentre indberetter hvert kvartal oplysninger om henvendelser, som krisecentret har modtaget. Når data modtages af Danmarks Statistik gennemgås datasættene for en række fejl, fx om alle variable fremgår af indberetningen, og om der er indberettet for den korrekte periode. Herefter samles alle indberetninger til ét datasæt, som efterfølgende valideres for konkrete mulige fejl. Krisecentrene skal efterfølgende godkende deres data., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken giver viden om efterspørgslen efter krisecentrenes tilbud, herunder bl.a. ophold og rådgivning i forbindelse med vold i nære relationer. Tallene kan anvendes til offentlig planlægning og administration, samt forskning og analyse på området., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er lovpligtigt at indberette oplysninger om henvendelser til krisecentre efter servicelovens § 109. Det er frivilligt for borgeren at oplyse sit CPR-nummer ved en henvendelse til et krisecenter. Ved anonyme CPR-numre er det ikke muligt at identificere, om den anonyme borger, som henvendelsen drejer sig om, optræder flere gange i statistikken. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 10 måneder efter referencetidens udløb. Statistikken for 2025 er uden forsinkelse i forhold til det planlagte udgivelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken offentliggøres for første gang i Statistikbanken med tal for 2025. Statistikken supplerer statistikken om ophold på krisecentre. Der findes ikke direkte internationalt sammenlignelig statistik. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Krisecentre, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/henvendelser-til-krisecentre

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Arkiver

    Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Søren Østerballe , 23 42 32 97 , SRB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arkiver 2024 , Tidligere versioner , Arkiver 2023, Arkiver 2022, Arkiver 2021, Arkiver 2020, Arkiver 2019, Arkiver 2018, Arkiver 2017, Arkiver 2016, Arkiver 2015, Arkiver 2014, Arkiver 2013, Formålet med statistikken er at skabe et samlet overblik over de danske arkiver. I første omgang kun de statslige arkiver, men statistikken er fra 2017 udvidet med beskrivelser af stads- og lokalarkivernes virke. Tidsserier for de statslige arkiver kan findes i Statistisk Årbog tilbage til 1980., Indhold, Statistikken indeholder oplysninger om de danske arkivers konventionelle samlingers størrelse og tilvækst, antal gæster/besøg på læsesale, og antal forespørgsler via breve eller mails. Derudover arbejdskraft, fordelt efter lønnet arbejdskraft, ulønnet frivillig arbejdskraft og arbejdskraft med tilskud. For de statslige arkiver desuden de digitale samlingers størrelse og antallet af hjemmesidebesøg., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data for de statslige arkiver modtages fra Rigsarkivet i form af regneark med oplysninger for enkelte arkiver, som aggregeres. Datavalideringen består i sammenligning af værdier med tidligere indberetninger for enkeltarkiver og på aggregeret niveau. Data for de øvrige arkiver indsendes fra Organisationen Danske Arkiver (ODA) og Sammenslutningen af Stads- og Lokalarkiverne (SLA) til Danmarks Statistik via SLA i form af regneark med oplysninger for de enkelte arkiver. Eventuelle dubletter fjernes, og manglende eller åbenlyst fejlagtige værdier erstattes med værdier fra tidligere indberetninger. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt til at danne et overblik over danske arkivers aktivitetsniveau og størrelse. Statistikken er udviklet i samarbejde med Kulturministeriet. Statistikken forventes at opfylde flere brugergruppers behov for en samlet og lettilgængelig oversigt over danske arkiver., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data for Rigsarkivet/ Statens Arkiver er trukket direkte fra deres driftssystemer til opgørelse af egne aktiviteter. Derimod er Stads- og Lokalarkiverne baseret på indberetninger fra mange og meget små enheder, som i flere tilfælde drives af frivillige, ikke fagfolk. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 4,5 måneder efter årets udgang. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem for de statslige arkiver, og fra 2011 også for stads- og lokalarkiver. Tidsserierne er sammenlignelige uden databrud fra disse år, dog kun fra 2011 for statslige elektroniske arkivalier. Ældre tal for de statslige arkiver findes i Statistisk Årbog tilbage til 1980. Der findes ingen direkte sammenlignelige internationale statistikker på området., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Arkiver, . Tallene indgår derudover i den årlige , Kulturpublikation, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arkiver

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Affaldsregnskab

    Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Maria Skytte Christiansen , 24 25 42 07 , MCR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Affaldsregnskab 2024 , Tidligere versioner , Affaldsregnskab 2023, Affaldsregnskab 2022, Affaldsregnskab 2021, Affaldsregnskab 2020, Affaldsregnskab 2019, Affaldsregnskab 2018, Affaldsregnskab 2017, Affaldsregnskab 2016, Affaldsregnskab 2015, Affaldsregnskab 2014, Affaldsregnskab 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , affaldsfraktioner_oversigt_ny3 (pdf), affaldsfraktioner_oversigt_4 (pdf), Dokumentation Affald_leverance til GrønREFORM (pdf), Formålet med Affaldsregnskabet er at belyse, hvor meget affald der skabes i forskellige dele af økonomien, hvilke typer affald der findes, og hvordan det behandles. Der indgår tal for import og eksport af affald. Affaldsregnskabet er udgivet siden 2015 på baggrund af data fra Energistyrelsen. Affaldsregnskabet er en del af Grønt Nationalregnskab., Indhold, Affaldsregnskabet opgør affaldsmængderne fordelt på de 117 brancher, som anvendes i såvel øvrige dele af det grønne nationalregnskab som i det ordinære nationalregnskab. Inden for brancherne fordeles affaldet på typer af affald og behandlingsformer. Eksport og import af affald opgøres fordelt på fraktioner og behandlingsformer. Opgørelsen er årlig og formidles primært i Nyt fra Danmarks Statistik og Statistikbanken., Husholdningsaffald fordelt på kommune, behandlingsform og affaldsfraktion er opgjort første gang i 2023 i forbindelse med projektet Land-By., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Det datasæt, der modtages fra Energistyrelsen, er allerede fejlsøgt svarende til offentliggørelsen i Energistyrelsens årlige rapport om affaldsstatistik. Danmarks Statistiks behandling af data er derfor primært den detaljerede og komplette fordeling af alt affaldet på det grønne nationalregnskabs 117 brancher., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Affaldsregnskabet er relevant for myndigheder, forskere, organisationer, virksomheder, undervisningssektoren og privatpersoner - med interesse for affald, ressourcer, samspil mellem miljø og økonomi, cirkulær økonomi og bæredygtig udvikling. Internationalt i FN og andre organisationer er der stort fokus på grønne nationalregnskaber. Affaldsregnskabet er opstillet i henhold til FN's statistiske standard SEEA (System of Environmental-Economic Accounting) 2012., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Opgørelserne af de samlede affaldsmængder og behandlingsformer anses for forholdsvis præcise. Fordelingen på affaldsfraktioner bliver dog mere usikker, jo mere detaljeret niveau man kigger på det, grundet indberetningerne (målefejl)., Den detaljerede branchefordeling præges af usikkerhed i kilden (ADS), og i opdelingen til de særlige underbrancher, som anvendes i det grønne nationalregnskab. , For kommunefordelte affaldsmængder er usikkerheden større end for kommunegrupper, bl.a. fordi affald kan afleveres i andre kommuner, eller fordi genbrugspladser benyttes af borgere fra flere kommuner., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 21 måneder efter referenceperiodens udløb. Den lange udgivelsestid hænger sammen med, at det er en statistik, som er afhængig af data fra Energistyrelsen. Statistikken udkommer normalt uden forsinkelse i forhold til det planlagte tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Affaldsregnskabet er udgivet siden 2015 og opgjort med samme kilder og metoder for hele perioden. Regnskabet følger FN's standard for miljøøkonomiske regnskaber (grønne nationalregnskaber), SEEA 2012 og det er derfor muligt at sammenligne med andre landes affaldsregnskaber, når de også er lavet efter denne standard., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under , Affaldsregnskab, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/affaldsregnskab

    Statistikdokumentation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation