Søgeresultat

Statistikdokumentation: Industriens salg af varer

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Morten Skovrider Kollerup , 24 52 61 68 , MSL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Industriens salg af varer 2025 , Tidligere versioner , Industriens salg af varer 2024, Industriens salg af varer 2023, Industriens salg af varer 2022, Industriens salg af varer 2021, Industriens salg af varer 2020, Industriens salg af varer 2019, Industriens salg af varer 2018, Industriens salg af varer 2017, Industriens salg af varer 2016, Industriens salg af varer 2015, Industriens salg af varer 2014, Statistikken belyser den danske industris salg af fremstillede varer fordelt på detaljerede varetyper. Industriens salg af varer er også den danske Prodcom-statistik, som er en EU-reguleret statistik om industriproduktionen. , Indhold, Statistikken beskriver industriens varesalg opgjort i både mængde og værdi, fordelt på detaljerede varetyper efter de internationale klassifikationer KN og SITC. Desuden omfatter statistikken en branchevis opgørelse af industriens salg., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles hvert år fra alle industrivirksomheder (inkl. virksomheder i råstofindvinding) med mindst 10 ansatte eller har en årsomsætning på over 100 mio. kr., hvilket svarer til cirka 3.000 enheder. De indberettede data kvalitetssikres, bl.a. ved at sammenholde med tidligere indberettede data og med andre kilder. Herefter aggregeres data for varegrupper og branchegrupper. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges til en række formål af mange forskellige brugere, heriblandt til udarbejdelse af nationalregnskabet, samt af ministerier, brancheorganisationer, markedsanalytikere, forskere, konsulenter og virksomheder. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den væsentligste usikkerhed knytter sig til den detaljerede klassifikation af salget af varer efter koder i den Kombinerede Nomenklatur. Der rapporteres undertiden på forkerte koder, og det er ikke muligt at finde alle fejl af denne type. Derudover er mængdeoplysningerne mere usikre end værdioplysninger, dels fordi mange respondenter anvender skøn for at oplyse mængder, dels fordi manglende svar fra en del respondenter betyder, at der må estimeres. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives fire måneder efter referenceårets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig tilbage til 1995 for de varefordelte tabeller, men har været produceret siden 1905 og kan findes i ældre publikationer. Prodcom-versionen er sammenlignelig med andre europæiske landes produktionsstatistikker. Statistikken kan sammenlignes med Udenrigshandel med varer for at danne forsyningsstatistik. Der er dog forskelle i dækningsgrad og usikkerhed på varekodeniveau. De branchefordelte tabeller er sammenlignelige siden 2000 til 2024 på branchegrupperinger baseret på Dansk Branchekode 2007 og fra 2021 til 2025 på branchegrupperinger baseret på Dansk Branchekode 2025., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i starten af maj i , Nyt fra Danmarks Statistik, . Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Industriens salg af varer, . Internationalt er statistikken tilgængelig i Eurostats , database, og hos FN, hvor statistikken formidles under , Industrial Commodity Statistics, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/industriens-salg-af-varer

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Kasper Emil Dueholm Freiman , 23 45 47 32 , KFR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2024 , Tidligere versioner , Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2023, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2022, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2021, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2020, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2019, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2018, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2017, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , COUNCIL REGULATION EC No 1165 98 of 19 May 1998 concerning short-term statistics (pdf), Rådets forordning nr 1893 2006 af 20 december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur (pdf), COUNCIL REGULATION EC No 1893 2006 of 19 Dec 2006 NACE (pdf), Rådets forordning EF nr. 1165 98 af 19 maj 1998 om konjunkturstatistik (pdf), Formålet med statistikken Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren er at belyse konjunkturudviklingen inden for sektoren. Statistikken er udarbejdet i sin nuværende form siden efteråret 2014, men er opgjort fra januar 2000 og frem., Indhold, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren er en månedlig opgørelse af konjunkturudviklingen opgjort i indeksform. Statistikken opgøres på landsplan., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på præsterede arbejdstimer i bygge- og anlægssektoren, som opgøres i Arbejdstidsregnskabet. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Produktionsindekset for bygge- og anlægssektoren er en konjunkturbelysende statistik, som kan bruges til at få et overblik over konjunkturudviklingen for sektoren., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De usikkerheder, der er forbundet med produktionsindekset, er relateret til den statistiske usikkerhed i forbindelse med Arbejdstidsregnskabet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Data sendes til Eurostat og offentliggøres i Statistikbanken halvanden måned efter referencemåneden., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Eurostat foretager internationale sammenligninger. Statistikken indeholder sammenlignelige tal tilbage til 2000., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Produktionsindeks for bygge og anlægssektoren, . Se mere på statistikken , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/produktionsindeks-for-bygge--og-anlaegssektoren

Statistikdokumentation

Valutakoder (ISO 4217), v1:2019

Navn: , VALUTA_ISO_V1_2019 , Beskrivelse: , ISO 4217, er den internationale standard for valutakoder. Formålet med ISO 4217 er at definere internationalt anerkendte koder af bogstaver og/eller tal, som kan anvendes til repræsentation af valutaer, fx ved internationale overførsler eller veksling. Standarden er udgivet første gang i 1978, men mange valutakoder har været anvendt før det., De to første bogstaver i en valutakode er konsistent med landekoder, som følger ISO 3166. Det tredje bogstav svarer, hvor det er muligt, til forbogstavet for et lands eller områdes valuta. Fx er valutakoden for officiel valuta i Danmark angivet med ”DKK”, hvor ”DK” er Danmarks landekode i ISO 3166 og ”K” er første bogstav i ”Kroner”., Gyldig fra: , 1. januar 2019 , Kontor: , Metode og Data Science , Kontaktperson: , Rohan James Draper, , rjd@dst.dk, , tlf. 21 33 89 16 , Koder og kategorier , Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, AED: UAE dirham, AFN: Afganske afghani, ALL: Albanske lek, AMD: Armenske dram, ANG: Nederlandske Antiller-gylden, AOA: Angolansk kwanza, ARS: Argentinske peso convertible, AWG: Arubanske florin, AUD: Australske dollar, AZN: Aserbajdsjanske manat, BAM: Bosnien-Hercegovina konvertible mark, BBD: Barbadisk dollar, BDT: Bangladeshiske taka, BGN: Bulgariske lev, BHD: Bahrainske dinarer, BIF: Burundiske francs, BMD: Bermudianske dollar, BND: Bruneiske dollar, BOB: Bolivianske boliviano, BRL: Brasilianske real, BSD: Bahamanske dollar, BTN: Bhutanesiske ngultrum, BWP: Botswanske pula, BYN: Hviderussiske rubler, BZD: Beliziske dollar, CAD: Canadiske dollar, CDF: Congolesiske francs, CHF: Schweizerfranc, CLP: Chilenske peso, CNY: Kinesiske yuan renminbi, COP: Colombiansk peso, CRC: Costaricanske colón, CUC: Cubanske konvertible peso, CUP: Cubanske peso national, CVE: Kapverdiske escudo, CZK: Tjekkiske koruna, DJF: Djiboutiske francs, DKK: Danske kroner, DOP: Dominikanske peso, DZD: Algeriske dinarer, EGP: Egyptiske pund, ERN: Eritreanske nakfa, ETB: Etiopiske birr, EUR: Euro, FJD: Fijianske dollar, FKP: Falklandsøerne-pund, GBP: Pund sterling, GEL: Georgianske lari, GHS: Ghanesisk cedi, GIP: Gibraltar-pund, GMD: Gambianske dalasi, GNF: Guineanske francs, GTQ: Guatemalanske quetzal, GYD: Guyanske dollar, HKD: Hong Kong-dollar, HNL: Hondurasiske lempira, HRK: Kroatiske kuna, HTG: Haitianske gourde, HUF: Ungarske forint, IDR: Indonesiske rupiah, ILS: Israelske ny shekel, INR: Indiske rupee, IQD: Irakiske dinarer, IRR: Iranske rial, ISK: Islandske krona, JMD: Jamaicanske dollar, JOD: Jordanske dinar, JPY: Japanske yen, KES: Kenyanske shilling, KGS: Kirgisiske som, KHR: Cambodianske riel, KMF: Comoriske francs, KPW: Nordkoreanske won, KRW: Sydkoreanske won, KWD: Kuwaitiske dinarer, KYD: Cayman-øerne-dollar, KZT: Kasakhstanske tenge, LAK: Lao kip, LBP: Libanesiske pund, LKR: Srilankanske rupee, LRD: Liberiansk dollar, LSL: Lesotho loti, LYD: Libyske dinarer, MAD: Marokkanske dirham, MDL: Moldoviske leu, MGA: Madagaskiske ariary, MKD: Makedonske denar, MMK: Myanmar kyat, MNT: Mongolske tugrik, MOP: Macau pataca, MRU: Mauretanske ouguiya, MUR: Mauritiske rupee, MVR: Maldiviske rufiya, MWK: Malawiske kwacha, MXN: Mexicanske peso, MYR: Malaysiske ringgit, MZN: Mozambisk metical, NAD: Namibiske dollar, NGN: Nigerianske naira, NIO: Nicaraguanske cordoba oro, NOK: Norske kroner, NPR: Nepalesiske rupee, NZD: New Zealand-dollar, OMR: Omanske rial, PAB: Panamanske balboa, PEN: Peruvianske nuevo sol, PGK: Papua New Guineanske kina, PHP: Filippinske peso, PKR: Pakistanske rupee, PLN: Polske zloty, PYG: Paraguayanske guarani, QAR: Qatar rial, RON: Rumænske leu, RSD: Serbiske dinarer, RUB: Russiske rubler, RWF: Rwandiske francs, SAR: Saudiarabiske riyal, SBD: Salomonøerne-dollar, SCR: Seychellisk rupee, SDG: Sudaniske pund, SEK: Svenske kronar, SGD: Singaporeanske dollar, SHP: Sankt Helena-pund, SLL: Sierraleonske leone, SOS: Somalisk shilling, SRD: Surinamesiske dollar, SSP: Sydsudanske pound, STN: Sao Tome og Principe dobra, SVC: Salvadoranske colon, SYP: Syriske pund, SZL: Swazi lilangeni, THB: Thailandske baht, TJS: Tadsjikistansk somoni, TMT: Turkmenistanske manat, TND: Tunesiske dinar, TOP: Tongansk pa'anga, TRY: Tyrkiske lira, TTD: Trinidad og Tobago-dollar, TWD: Nytaiwanske dollar, TZS: Tanzanisk shilling, UAH: Ukrainsk hryvnia, UGX: Ugandiske shilling, USD: Amerikanske dollar, UYU: Uruguayske peso, UZS: Usbekiske sum, VES: Venezuelanske bolivar soberano, VND: Vietnamesiske dong, VUV: Vanuatu vatu, WST: Samoanske tala, XAF: Centralafrikanske CFA franc BEAC, XAG: Sølv, XAU: Guld, XCD: Østcaribiske dollar, XOF: Vestafrikanske CFA franc BCEAO, XPD: Palladium, XPF: CFP franc, XPT: Platinum, XTS: Valukode til test, XXX: Ingen valutaenhed, YER: Yeminitiske rial, ZAR: Sydafrikanske rand, ZMW: Zambianske kwacha, ZWL: Zimbabwe dollar, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Valutakoder (ISO 4217), v1:2019, 1. januar 2019, Fortsat gyldig, Valutakoder (ISO 4217), v1:2018, 1. januar 2018, 31. december 2018, Valutakoder (ISO 4217), v1:2017, 1. januar 2017, 31. december 2017, Valutakoder (ISO 4217), v1:2016, 1. januar 2016, 31. december 2016, Valutakoder (ISO 4217), v1:2015, 1. januar 2015, 31. december 2015, Valutakoder (ISO 4217), v1:2014, 1. januar 2014, 31. december 2014, Varianter, Variant, Historiske valutakoder, v1:2019, Historiske valutakoder, v1:2019, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, AFA: Afganske afghani, AOK: Angolansk kwanza, AON: Angolansk novo kwanza, AOR: Angolansk kwanza reajustado, ARL: Argentinske peso ley, ARP: Argentinske peso argentino, ARA: Argentinske austral, ATS: Østrigske schilling, AZM: Aserbajdsjanske manat, BAD: Bosnien-Herzegovina dinar, BEF: Belgiske franc, BGL: Bulgariske lev, BOP: Bolivianske peso, BRB: Brasilianske cruzeiro, BRC: Brasilianske cruzado, BRN: Brasilianske cruzado novo, BRE: Brasilianske cruzeiro, BRR: Brasilianske cruzeiro real, BYB: Hviderussiske rubler, BYR: Hviderussiske rubler, CSD: Serbiske dinar, CSK: Tjekkoslovakiske koruna, CYP: Cypriotiske pund, DDM: Mark der DDR, DEM: Deutsche mark, ECS: Sucre, EEK: Estiske kroon, ESP: Spanske peseta, FIM: Finske mark, FRF: Franske franc, GEK: Georgianske kuponi, GHC: Ghanesisk cedi, GNS: Guineanske syli, GQE: Ækvatorialguinea ekwele, GWP: Guinea-Bissau peso, GRD: Græske drakme, HRD: Kroatiske dinar, IEP: Irske pund, ILP: Israelske pund, ILR: Israelske shekel, ISJ: Islandske kronur, ITL: Italienske lira, LTL: Litauiske litas, LTT: Litauiske talonas, LUF: Luxembourgske franc, LVL: Lettiske lats, LVR: Lettiske rubler, MGF: Madagaskiske franc, MLF: Mali franc, MRO: Mauretanske ouguiya, MTL: Maltesiske lira, MXP: Mexicanske peso, MZM: Mozambisk metical, NIC: Nicaraguanske cordoba, NLG: Nederlandske gylden, PEH: Peruvianske sol, PEI: Peruvianske inti, PLZ: Polske zloty, PTE: Portugisiske escudo, ROL: Rumænske leu, RUR: Russiske rubler, SDP: Sunaniske pund, SDD: Sudaniske dinarer, SIT: Slovenske Tolar, SKK: Slovakiske koruna, SRG: Surinamesiske gylden, STD: Sao Tome og Principe dobra, SUR: Sovjetiske rubler, TJR: Tadsjikistansk ruble, TMM: Turkmenistanske manat, TRL: Tyrkiske lira, UAK: Ukrainsk karbovanets, UGS: Ugandiske shilling, YUD: Jugoslaviske dinar, YUN: Jugoslaviske koncertible dinar, YUR: Jugoslaviske dinar, YUO: Jugoslaviske dinar, YUG: Jugoslaviske dinar, YUM: Jugoslaviske novi dinar, UYN: Uruguayske nuevo peso, VEB: Venezuelan bolívar, VEF: Venezuelanske bolivar fuerte, YDD: Sydyeminitiske dinar, ZMK: Zambianske kwacha, ZRZ: Zaire, ZRN: Nouveau zaire, ZWC: Rhodesia dollar, ZWD: Zimbabwe dollar, ZWN: Zimbabwe dollar, ZWR: Zimbabwe dollar, « Tilbage til variantoversigten

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/valuta-iso

Statistikdokumentation: Beskæftigelse for lønmodtagere (md.)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mads Housø Hansen , 24 43 40 61 , MHU@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2026 Måned 01 , Tidligere versioner , Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 05, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 03, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 02, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 01, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 12, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 11, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 10, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 09, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 08, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 05, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 03, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 02, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 01, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 11, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 10, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 09, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 08, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 05, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 03, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 02, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 01, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 12, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 11, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 10, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 09, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 08, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 05, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 03, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 02, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 01, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 12, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 11, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 10, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 09, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 08, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 05, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere 2018 Måned 08, Beskæftigelse for lønmodtagere 2018 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere 2018 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere 2018 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere 2018 Måned 03, Statistikken belyser konjunkturudviklingen i beskæftigelsen af lønmodtagere i danske virksomheder. Beskæftigelse for lønmodtagere er opgjort siden begyndelsen af 2008., Indhold, Beskæftigelse for lønmodtagere er en månedlig og kvartalsvis opgørelse af antal personer med lønmodtagerjob. På kvartalsbasis belyses endvidere antal lønmodtagere omregnet til fuld tid (fuldtidsbeskæftigelse). Statistikken opdeles på sektor og brancher i både kvartals- og månedsopgørelsen. Endvidere belyses også arbejdsstedsgeografi, bopælsgeografi, alder, køn og herkomst på kvartalsbasis. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Beskæftigelse for lønmodtagere bygger på indkomstoplysninger indberettet til Udviklings- og forenklingsstyrelsens (tidligere Skats) eIndkomstregister. Arbejdsgiverne indberetter mindst én gang om måneden. Data transmitteres dagligt til Danmarks Statistik fra Udviklings- og forenklingsstyrelsens (tidligere Skats) eindkomst. Data fejlsøges, rettes og kvalitetssikres i forhold til opdelinger på branche, sektor og geografi. Antal personer med lønmodtagerjob er sæsonkorrigeret opdelt på både branche, sektor og arbejdsstedsgeografi. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af politikere, interesseorganisationer, ministerier, styrelser, kommuner og andre med interesse for udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen på det danske arbejdsmarked. Der er løbende kontakt og dialog med statistikkens brugere, som har udtrykt tilfredshed med kvaliteten af denne statistik. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, På de kvartalsvise opgørelser er usikkerheden på udviklingen af antal fuldtidsbeskæftigede vurderet at være under 1 pct. af det samlede antal fuldtidsbeskæftigede. 1 pct. svarer til ca. 20.000 fuldtidsbeskæftigede. Usikkerheden er større for mere detaljerede opgørelser af beskæftigelsen mht. branchemæssig og geografisk fordeling. Når de endelige tal offentliggøres, er over 99 procent af de indberetninger, der ligger til grund for statistikken, indkommet. For de månedlige opgørelser er der endnu ikke foretaget systematiske kvalitetsundersøgelser af statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Den foreløbige månedlige opgørelse udkommer ca. 52 dage efter månedens afslutning. Disse opgørelser revideres månedligt indtil data bliver endelige i de kvartalsvise opgørelser. , Den foreløbige kvartalsvise opgørelse af Beskæftigelse for lønmodtagere udkommer ca. 52 dage efter kvartalets afslutning. Den reviderede opgørelse udkommer senest 3 måneder efter referencekvartalet og den endelige opgørelse 3 måneder senere sammen med den reviderede opgørelse for det efterfølgende kvartal. Der er normalt ingen forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er ikke foretaget metodemæssige ændringer siden statistikkens start, så data er sammenlignelige i hele perioden. Lignende opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen foretages ikke i andre lande, idet kilden (Skats indkomstregister) er unik for Danmark. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Lønmodtagere, . Se mere på statistikkens , emneside Lønmodtagere, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/beskaeftigelse-for-loenmodtagere--md--

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Omsætning i byggeri og anlæg

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Kasper Emil Dueholm Freiman , 23 45 47 32 , KFR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Omsætning i byggeri og anlæg 2022 , Tidligere versioner , Omsætning i byggeri og anlæg 2019, Omsætning i byggeri og anlæg 2018, Omsætning i byggeri og anlæg 2017, Formålet med Omsætning i byggeri og anlæg er, at belyse omsætningen i de brancher, som hører under byggeri og anlæg fordelt på arbejdets art. Statistikken er etableret på baggrund af anbefalinger fra Produktivitetskommissionen og anvendes til beregninger af produktivitetsudviklingen i Nationalregnskabet. Statistikken er sammenlignelig fra 2015 og frem., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis og årlig opgørelse af omsætningen i brancherne under byggeri og anlæg opgjort i mio. kr. Omsætningen fordeles efter arbejdets art, herunder nybyggeri og tilbygning, reparation og vedligeholdelse, anlægsvirksomhed samt anden virksomhed., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Det indberettede data opregnes til den fulde population af faglige enheder med hovedaktivitet inden for bygge- og anlægsvirksomhed. I opregningen korrigeres desuden for skævheder i stikprøven og besvarelsesmønsteret. Der imputeres ikke tal for manglende indberetninger. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes til beregninger af produktivitetsudviklingen i Nationalregnskabet. Derudover bruges statistikken også af brancheorganisationer, virksomheder og nyhedsmedier., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ikke beregnet noget kvantitativt mål for statistikkens samlede usikkerhed, men for den totale omsætning er stikprøveusikkerheden ca. 1,5 pct. Usikkerhed som følge af bortfald, forkert indberettede tal og misforståelse, har kun lille betydning for tallenes præcision. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres fire gange om året medio januar, april, juli og oktober. Fra afslutning af referenceperioden til offentliggørelse går ca. 15 uger. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er ikke opgørelser af omsætningen i byggeri og anlæg fordelt på arbejdsarter før 2015. Udviklingen i omsætningen for bygge og anlæg kan sammenlignes med Firmaernes køb og salg. Omsætning i byggeri og anlæg supplerer den øvrige konjunkturstatistik inden for bygge og anlæg. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Byggeriets omsætning, og omtales i Nyt fra Danmarks Statistik om , Beskæftigede ved bygge og anlæg, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/omsaetning-i-byggeri-og-anlaeg

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Jonas Foged Svendsen , 21 34 73 19 , JFS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2025 , Tidligere versioner , Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2024, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2023, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2022, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2021, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2018, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2017, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2016, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2015, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2014, Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013, Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2012, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Dokumentation-overgangstabel-2016 (pdf), Figur for Den Offentlige Sektor (docx), Statistikken Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte sætter tal på den offentlige sektors udgifter og indtægter i forbindelse med netop miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte. Tallene anvendes blandt andet til politiske beslutninger på miljøområdet, miljøøkonomiske analyser samt internationale sammenligninger af de forskellige EU-landes miljøindsatser. Statistikken går tilbage til 1995 og er en del af det grønne nationalregnskab., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse og har tre fokusområder: miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte. Miljøbeskyttelse består bl.a. af udgifter til offentlig miljøforvaltning, administration og forskningsbaseret myndighedsbetjening. De grønne afgifter er afgifter, hvor formålet er at begrænse forurening og ressourceforbrug, mens miljøstøtten er sammensat af subsidier, løbende overførsler, investeringstilskud og kapitaloverførsler, hvor formålet er at støtte miljøfremmende aktiviteter. Statistikken fordeles på stat, kommuner, regioner og offentlige virksomheder., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Datagrundlaget består af regnskaber fra stat, kommuner, regioner og offentlige virksomheder, som er kodet til nationalregnskab ud fra manualen for det Europæiske Nationalregnskabssystem (ESA2010) og lagret i DIOR (Database for Integrerede Offentlige Regnskaber). På baggrund af grundige analyser af finansloven, kommunernes og regionernes kontoplaner udarbejdes en udtræksliste, som fastlægger, hvilke udgifter og indtægter, der skal trækkes fra DIOR til statistikkens tabeller. De udtrukne poster fordeles og aggregeres efter miljøformål, miljøkategori, realøkonomisk art og sektor. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Tallene i denne statistik er blandt andet relevante i forbindelse med politiske beslutninger på miljøområdet, miljøøkonomiske analyser samt internationale sammenligninger af de enkelte EU-landes miljøindsatser. De mest oplagte brugere af statistikken er forskellige ministerier, styrelser og organisationer samt diverse medier og forskningsinstitutioner. Via kontaktudvalget for miljøøkonomiske regnskaber og statistikker får Danmarks Statistik oplysninger om brugernes behov og tilfredshed. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De grønne afgifter skønnes at være det mest præcise af de tre områder i statistikken. Der er en række kilder til usikkerhed ved statistikken. Disse er fx: fejlposteringer i de offentlige regnskaber, risikoen for oversete regnskabsposter, risikoen for fejlagtigt medtagne regnskabsposter, muligheden for fejlklassifikation samt usikkerhed i forbindelse med skøn over miljøandelen af forskellige konti i de offentlige regnskaber. Endvidere beror branchefordelingen af grønne afgifter og miljøstøtte på en række antagelser, som også er behæftet med usikkerhed. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt en måned efter offentliggørelsen af regnskaberne for de offentlige finanser. Tallene følger Nationalregnskabets revisionsrytme og bliver først endelige tre år efter afsluttet regnskabsperiode. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tallene i denne statistik er sammenlignelige med anden statistik på flere forskellige måder. Via indberetninger til Eurostat gøres tallene sammenlignelige med de øvrige EU-lande i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber. Tallene er sammenlignelige over tid, og endelig er tallene sammenlignelige med andre tal inden for den nationalregnskabsmæssige ramme. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken findes tallene under , Grøn økonomi, . Se mere på statistikkens , emneside, Derudover indgår statistikken i , Grønt Nationalregnskab, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentlig-miljoebeskyttelse--groenne-afgifter-og-miljoestoette

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Forbrugerkredit

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Jesper Søgaard Dreesen , 51 64 92 61 , jsd@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forbrugerkredit 2023 , Tidligere versioner , Forbrugerkredit 2022, Forbrugerkredit 2021, Forbrugerkredit 2020, Forbrugerkredit 2019, Forbrugerkredit 2018, Forbrugerkredit 2017, Forbrugerkredit 2016, Forbrugerkredit 2015, Statistikken Forbrugerkredit belyser størrelsen og udviklingen i forbrugerkredit og købekortydelser. Statistikken kan med sin korte produktionstid på 35 dage efter kvartalets udløb, tjene som konjunkturindikator for kreditformidlingen i Danmark. Statistikken er udarbejdet siden 1999 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2008 og frem., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af forbrugerkredit, ydet af finansielle og ikke-finansielle selskaber i og uden for banksektoren, opgjort i mio. kr. Forbrugerkreditten for banksektoren fordeles efter saldo på købekort og kontokort, herunder benzinselskaber, samt efter blankolån og kredit mod sikkerhed., Udlånstyperne Købekort og Kredit mod sikkerhed slås sammen til Andre udlån. Det sker som følge af en stramning af diskretioneringen, og træder i kraft fra 1. kvartal 2019., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles direkte fra udbydere af forbrugerkredit for virksomheder uden for banksektoren, mens data for banksektoren indhentes fra Danmarks Nationalbank. Forbrugerkredit uden for banksektoren, som er indsamlet digitalt via virk.dk, aggregeres inden for hver udlånstype før offentliggørelsen. Forbrugerkredit inden for banksektoren korrigeres for dobbelttælling. Når data er indsamlet foretages en manuel validering af data før offentliggørelsen af de aggregerede tal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken yder et bidrag til den løbende belysning af kreditformidlingen i Danmark og kan, med sin korte produktionstid, tjene som konjunkturindikator. Den henvender sig til den brede offentlighed herunder erhvervsliv, politikere og uddannelsessektoren., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker alle udbydere af forbrugerkredit og svarprocenten er 100 pct. Der foretages ingen revisioner af statistikken. Der kan være usikkerhed forbundet med dækningsfejl, hvis nye aktører ikke når at blive opdaget og indsamlet inden offentliggørelsen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 35 dage efter referencekvartalets udløb og publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er statistik tilbage til 1999 om forbrugerkredit. Grundet populationsændringer kan der være fald i niveauet, som primært skyldes enheder der skifter branche eller virksomhedsform. Opgørelsen af forbrugerkredit ydet af banksektoren er sammenlignelig med Danmarks Nationalbanks opgørelser under emnet Pengeinstitutter., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Forbrugerkredit, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forbrugerkredit

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Nyregistrerede virksomheder og konkurser

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Eva Kjær Ohms , 23 62 80 44 , EOH@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nyregistrerede virksomheder og konkurser 2021 , Tidligere versioner , Statistikken Nyregistrerede virksomheder og konkurser har til formål at give et overordnet og internationalt sammenligneligt billede af, hvor mange nye virksomheder, der kommer til, og hvor mange, der forsvinder som følge af konkurser. Statistikken udkommer første gang i 2021., Indhold, Statistikken Nyregistrerede virksomheder og konkurser er en kvartalvis opgørelse af antal nyregistrerede juridiske enheder samt antallet af konkurser i erhvervsvirksomheder. De nyregistrerede virksomheder samt konkurserne fordeles på 8 branchegrupper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra Danmarks Statistiks Erhvervsregister (ESR) baseret på oplysninger fra det Centrale Virksomhedsregister (CVR) samt oplysninger om pligter fra Skattestyrelsens Erhvervssystem. Kilderegistrene opdateres løbende. Udtræk tjekkes for dubletter., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Opgørelsen af tal for Nyregistrerede virksomheder har været offentliggjort som eksperimentel statistik, og der har været stor interesse fra bl.a. brancheorganisationer, politikere og offentlige institutioner. Statistikken udarbejdes for Eurostat til en fælles europæisk statistik om iværksættere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken Nye virksomheder er et godt bud på antal nyregistrerede virksomheder, der starter. Definitionen betyder at knap 60 % af de nyregistrerede virksomheder i CVR fravælges i statistikken, da den indebærer, at virksomheden også skal være pligtige for moms, lønsum eller A-skat., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsestiden for første opgørelse af statistikken for 1. kvartal 2021 er 90 dage efter referencetidens udløb. Derefter vil udgivelsestiden reduceres til ca. 30 dage efter referencetidens udløb. Statistikken er udkommet på det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken laves af alle EU-land samt EFTA- og kandidatlande. Der er forskel på landenes adgang til oplysninger og den afgrænsning vi har lavet i Danmark vil kun få lande kunne gennemføre., Udover denne statistik findes statistikken Erhvervsdemografi, der også belyser den årlige tilgang i virksomheder. Denne statistik anvender mange flere baggrundsvariable og vil samlet altid have et lavere antal nye virksomheder., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i statistikbanken under emnet Erhvervslivet på tværs, under virksomheders udvikling., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/nyregistrerede-virksomheder-og-konkurser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Materialestrømsregnskab

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Maria Skytte Christiansen , 24 25 42 07 , MCR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Materialestrømsregnskab 2024 , Tidligere versioner , Materialestrømsregnskab 2023, Materialestrømsregnskab 2022, Materialestrømsregnskab 2021, Materialestrømsregnskab 2020, Materialestrømsregnskab 2019, Materialestrømsregnskab 2018, Materialestrømsregnskab 2017, Materialestrømsregnskab 2016, Materialestrømsregnskab 2014, Materialestrømsregnskab 2013, Materialestrømsregnskaberne kan bruges til at beskrive og forstå interaktionen mellem landets økonomi og forbruget af naturressourcer. I Materialestrømsregnskabet opgøres vægten af de materialer, der bruges i landets økonomi som helhed. Derudover estimeres den samlede mængde ressourcer, der globalt set indvindes for at producere de varer og tjenester, der bruges i økonomien ved brug af råstofækvivalenter. Materialestrømsregnskabet opgjort i vægt er udarbejdet siden 2014 og indeholder offentliggjorte data fra 1993 og frem. Materialestrømsregnskabet opgjort i råstofækvivalenter findes fra 2008 og frem. , Indhold, Materialestrømsregnskabet er en årlig opgørelse over vægten af dansk ressourceindvinding, samt import og eksport af varer og naturressourcer fordelt efter materialetyper, mens råstofækvivalenterne angiver mængden af råstoffer, der globalt set er anvendt for at kunne producere de varer, der indgår i Materialestrømsregnskabet. I begge regnskaber opgøres også tre afledte indikatorer, nemlig direkte materialeinput, indenlandsk materialeanvendelse og fysisk handelsbalance. Råstofækvivalenterne opgøres derudover for importerede og eksporterede varer og tjenester., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Materialestrømsregnskabet sammenstilles på basis af interne kilder for dansk ressourceudvinding og import og eksport af varer. Opgørelsen af ressourceækvivalenterne er baseret på modelberegninger. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Materialestrømsregnskabet og råstofækvivalenterne er relevant for alle, der ønsker oplysninger om sammenhængen mellem økonomi og anvendelse af naturressourcer. Resultaterne er relevante i forhold til analyser af bæredygtigt ressourceforbrug, idet den indenlandske materialeanvendelse indgår som indikator for to af FN’s bæredygtighedsmål. Regnskabet efterspørges bl.a. af ministerier, styrelser og konsulentvirksomheder. Regnskabet indgår i de europæiske miljøøkonomiske regnskaber, der indsamles af Eurostat. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det overordnede materialestrømsregnskab bygger på en række velunderbyggede officielle statistikker. Men oplysningerne om vægt for de forskellige materialetyper beror i en del tilfælde på omregningsfaktorer fra andre enheder, hvilket giver usikkerhed. Desuden er råstofækvivalenterne baseret på en forholdsvis ny beregningsmetode, der involverer modelberegninger og en lang række antagelser og skøn. Disse tal er derfor forbundet med større usikkerhed og udtrykker først og fremmest størrelsesordener. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres tre år og tre måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til det planlagte tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Materialestrømsregnskabet følger FN’s standard for miljøøkonomiske regnskaber, System of Environmental Economic Accounting (SEEA). Regnskabet er derfor sammenligneligt med andre landes Materialestrømsregnskaber, der følger samme retningslinjer., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Materiale- og affaldsregnskaber, . Statistikken formidles desuden på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/materialestroemsregnskab

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Udenrigshandel med varer

Kontaktinfo, Udenrigsøkonomi, Økonomisk Statistik , Stefan Gottschalck Anbro , 51 60 58 46 , SFB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udenrigshandel med varer 2025 , Tidligere versioner , Udenrigshandel med varer 2024, Udenrigshandel med varer 2023, Udenrigshandel med varer 2022, Udenrigshandel med varer 2021, Udenrigshandel med varer 2020, Udenrigshandel med varer 2019, Udenrigshandel med varer 2018, Udenrigshandel med varer 2017, Udenrigshandel med varer 2016, Udenrigshandel med varer 2015, Udenrigshandel med varer 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Tabeller over ny og gammel fordelingsmetode (xlsx), Tabeller over ny og gammel fordelingsmetode Forskelle på Partnerland (pdf), Tabeller over ny og gammel fordelingsmetode-Forskelle på HS2-kode (pdf), Indeks_metode (docx), Indeks_metode (pdf), Til SD_Vedh. (pdf), Til SD_Vedh. (pdf), Ændringer i statistikbanken 10. juni 2024 (pdf), Omlægning af tabeller om betalingsbalance og udenrigshandel i statistikbanken den 10. juni 2024 (pdf), Statistikken belyser på detaljeret niveau udviklingen i Danmarks udenrigshandel med varer (import og eksport) fordelt på lande og varetyper. Statistikken er regelmæssigt udarbejdet siden 1838, dækkende 1836 og frem., Indhold, Statistikken er en månedlig opgørelse af Danmarks import og eksport af varer fra/til alle lande i verden fordelt på lande og landegrupper samt varegrupper og ca. 9.300 detaljerede varekoder. Statistikken dækker ikke Færøernes og Grønlands udenrigshandel. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles hver måned data via forskellige kilder. De indberettede data fejlsøges for direkte fejl og sandsynlige fejl. Desuden kontrolleres for, hvor komplette indberetningerne er. De indberettede data, anvendes til at danne udenrigshandelsstatistikken, hvor der via opregninger tages højde for den manglende handel. Den offentliggjorte statistik må derfor betragtes som fuldt dækkende for udenrigshandelen med varer. I forbindelse med offentliggørelsen sæsonkorrigeres en række udvalgte serier (lande og varer) og desuden beregnes indekstal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for udenrigshandelsstatistikken blandt brugere, som følger den danske konjunkturudvikling. Statistikken efterspørges bredt af brancheorganisationer, den finansielle sektor, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder, ambassader, internationale organisationer og nyhedsmedier. Statistikken anvendes samtidig til udarbejdelse af nationalregnskabstal og betalingsbalancestatistik. Eurostat anvender desuden statistikken til at lave fælleseuropæisk statistik. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt professionelle brugere og anses som en vigtig konjunkturindikator af mange brugere. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, På aggregeret niveau er den endelige statistiks pålidelighed forholdsvis høj. På detaljeret vare/lande-niveau er pålideligheden også høj for handelen med ikke-EU-lande (Extrastat), mens den er forholdsvis mindre for handelen med EU-landene (Intrastat) pga. usikkerhed i estimationen af handelen fra virksomheder fritaget for indberetning. De første offentliggørelser af udenrigshandelstallene er dog behæftet med nogen usikkerhed, idet nogle poster er så fejlbehæftede, at de ikke kan medtages ved offentliggørelsen – der kompenseres herfor ved estimation og senere korrektion. Pålideligheden af tal for en given måned øges således væsentligt ved senere offentliggørelser. Ligeledes er pålideligheden størst på aggregeret niveau. Det vurderes ikke at Covid-19 pandemien har haft betydning for præcisionen og pålideligheden af statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Aggregeret statistik for udvalgte lande og landegrupper samt aggregerede varegrupper offentliggøres månedsvis 40 dage efter referenceperiodens afslutning. Den detaljerede statistik offentliggøres 70 dage efter referenceperiodens afslutning., Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt, der meddeles på Danmarks Statistiks hjemmeside mindst tre måneder i forvejen. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i hovedparten sammenlignelig over tid og i forhold til andre lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under , Detaljeret import og eksport, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udenrigshandel-med-varer

Statistikdokumentation