Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 2771 - 2780 af 3985

      Statistikdokumentation: Ejerskab af landbrugsjord i Danmark

      Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Karsten Kjeld Larsen , 21 29 55 76 , KKL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ejerskab af landbrugsjord i Danmark 2025 , Tidligere versioner, Ejerskab af landbrugsjord i Danmark 2024, Ejerskab af landbrugsjord i Danmark 2020, Formålet med statistikken Ejerskab af landbrugsjord er at vise, hvordan Danmarks landbrugsjord er fordelt efter ejernes nationalitet. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal ejere og viser hvordan ejerskabet af dansk landbrugsjord er fordelt på ejernes nationaliteter, regioner, ejertype, køn, alder og arealstørrelse. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Det Generelle Landbugsregister køres sammen Ejerfortegnelsen. For personnumre findes statsborgerskab via Personregistret. Ved virksomhedsejerskab anvendes CVR reelle og legale ejere. Såfremt der kun er legale ejere suppleres med data fra Eurostat’s koncernregister, hvorved ejerens nationalitet kan bestemmes. For udenlandske ejere er det bopælsland, der anvendes som landekode. Ejerne kan både være privatpersoner og virksomheder. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken opfylder et behov hos især Fødevareministeriet for at kende omfanget af dansk landbrugsjord i udenlandsk eje. Statistikken formodes også at være af interesse for politiske partier, erhvervet og offentligheden generelt., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken omfatter al landbrugsjord i Danmark, hvor til der er søgt arealstøtte. Der dyrkes meget lidt landbrugsjord i Danmark, hvor til der ikke søges om areal støtte. Statistikken kildedata hentes fra Det Generelle Landbrugsregister (GLR), som også anvendes som kilde i landbrugs- og gartneritællingen, og omfatter så godt som al landbrugsjord i Danmark, anses som en pålidelig kilde. Matrikelregistret der lægges over de ansøgte jordstykker anses at have en høj kvalitet. Sammenstillingen af markkort og matriklen giver dog anledning til nogle valg af matrikler/jordstykker til statistikken. For ejerskab der er personer vurderes statsborgerskab at have meget høj kvalitet. Oplysninger om ejerskab fra CVR når det er personer eller reelle ejere anses at have god kvalitet. Supplement foretages med data fra Eurostats koncernregister., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer 4-5 måneder efter referencetidspunktet 31. december. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig med landbrugs- og gartneritællingen, men tallet for landbrugsarealet er dog ikke helt identisk i de to opgørelser. Det skyldes, at statistikken omfatter al jord dyrket af landmænd, som søger arealstøtte, mens landbrugs- og gartneritællingen som hovedregel kun omfatter bedrifter på mindst 5,0 ha samt at enhederne i de to statistikker er forskellige. Statistikken om ejerskab af landbrugsjord ser alene på ejerne af landbrugsjorden, som kan være landmænd, men ikke behøver at være det. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i statistikbanken og Nyt fra Danmarks Statistik., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ejerskab-af-landbrugsjord-i-danmark

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Materialestrømsregnskab

      Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Maria Skytte Christiansen , 24 25 42 07 , MCR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Materialestrømsregnskab 2024 , Tidligere versioner, Materialestrømsregnskab 2023, Materialestrømsregnskab 2022, Materialestrømsregnskab 2021, Materialestrømsregnskab 2020, Materialestrømsregnskab 2019, Materialestrømsregnskab 2018, Materialestrømsregnskab 2017, Materialestrømsregnskab 2016, Materialestrømsregnskab 2014, Materialestrømsregnskab 2013, Materialestrømsregnskaberne kan bruges til at beskrive og forstå interaktionen mellem landets økonomi og forbruget af naturressourcer. I Materialestrømsregnskabet opgøres vægten af de materialer, der bruges i landets økonomi som helhed. Derudover estimeres den samlede mængde ressourcer, der globalt set indvindes for at producere de varer og tjenester, der bruges i økonomien ved brug af råstofækvivalenter. Materialestrømsregnskabet opgjort i vægt er udarbejdet siden 2014 og indeholder offentliggjorte data fra 1993 og frem. Materialestrømsregnskabet opgjort i råstofækvivalenter findes fra 2008 og frem. , Indhold, Materialestrømsregnskabet er en årlig opgørelse over vægten af dansk ressourceindvinding, samt import og eksport af varer og naturressourcer fordelt efter materialetyper, mens råstofækvivalenterne angiver mængden af råstoffer, der globalt set er anvendt for at kunne producere de varer, der indgår i Materialestrømsregnskabet. I begge regnskaber opgøres også tre afledte indikatorer, nemlig direkte materialeinput, indenlandsk materialeanvendelse og fysisk handelsbalance. Råstofækvivalenterne opgøres derudover for importerede og eksporterede varer og tjenester., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Materialestrømsregnskabet sammenstilles på basis af interne kilder for dansk ressourceudvinding og import og eksport af varer. Opgørelsen af ressourceækvivalenterne er baseret på modelberegninger. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Materialestrømsregnskabet og råstofækvivalenterne er relevant for alle, der ønsker oplysninger om sammenhængen mellem økonomi og anvendelse af naturressourcer. Resultaterne er relevante i forhold til analyser af bæredygtigt ressourceforbrug, idet den indenlandske materialeanvendelse indgår som indikator for to af FN’s bæredygtighedsmål. Regnskabet efterspørges bl.a. af ministerier, styrelser og konsulentvirksomheder. Regnskabet indgår i de europæiske miljøøkonomiske regnskaber, der indsamles af Eurostat. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det overordnede materialestrømsregnskab bygger på en række velunderbyggede officielle statistikker. Men oplysningerne om vægt for de forskellige materialetyper beror i en del tilfælde på omregningsfaktorer fra andre enheder, hvilket giver usikkerhed. Desuden er råstofækvivalenterne baseret på en forholdsvis ny beregningsmetode, der involverer modelberegninger og en lang række antagelser og skøn. Disse tal er derfor forbundet med større usikkerhed og udtrykker først og fremmest størrelsesordener. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres tre år og tre måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til det planlagte tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Materialestrømsregnskabet følger FN’s standard for miljøøkonomiske regnskaber, System of Environmental Economic Accounting (SEEA). Regnskabet er derfor sammenligneligt med andre landes Materialestrømsregnskaber, der følger samme retningslinjer., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Materiale- og affaldsregnskaber, . Statistikken formidles desuden på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/materialestroemsregnskab

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Udenrigshandel med varer

      Kontaktinfo, Udenrigsøkonomi, Økonomisk Statistik , Stefan Gottschalck Anbro , 51 60 58 46 , SFB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udenrigshandel med varer 2025 , Tidligere versioner, Udenrigshandel med varer 2024, Udenrigshandel med varer 2023, Udenrigshandel med varer 2022, Udenrigshandel med varer 2021, Udenrigshandel med varer 2020, Udenrigshandel med varer 2019, Udenrigshandel med varer 2018, Udenrigshandel med varer 2017, Udenrigshandel med varer 2016, Udenrigshandel med varer 2015, Udenrigshandel med varer 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Tabeller over ny og gammel fordelingsmetode (xlsx), Tabeller over ny og gammel fordelingsmetode Forskelle på Partnerland (pdf), Tabeller over ny og gammel fordelingsmetode-Forskelle på HS2-kode (pdf), Indeks_metode (docx), Indeks_metode (pdf), Til SD_Vedh. (pdf), Til SD_Vedh. (pdf), Ændringer i statistikbanken 10. juni 2024 (pdf), Omlægning af tabeller om betalingsbalance og udenrigshandel i statistikbanken den 10. juni 2024 (pdf), Statistikken belyser på detaljeret niveau udviklingen i Danmarks udenrigshandel med varer (import og eksport) fordelt på lande og varetyper. Statistikken er regelmæssigt udarbejdet siden 1838, dækkende 1836 og frem., Indhold, Statistikken er en månedlig opgørelse af Danmarks import og eksport af varer fra/til alle lande i verden fordelt på lande og landegrupper samt varegrupper og ca. 9.300 detaljerede varekoder. Statistikken dækker ikke Færøernes og Grønlands udenrigshandel. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles hver måned data via forskellige kilder. De indberettede data fejlsøges for direkte fejl og sandsynlige fejl. Desuden kontrolleres for, hvor komplette indberetningerne er. De indberettede data, anvendes til at danne udenrigshandelsstatistikken, hvor der via opregninger tages højde for den manglende handel. Den offentliggjorte statistik må derfor betragtes som fuldt dækkende for udenrigshandelen med varer. I forbindelse med offentliggørelsen sæsonkorrigeres en række udvalgte serier (lande og varer) og desuden beregnes indekstal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for udenrigshandelsstatistikken blandt brugere, som følger den danske konjunkturudvikling. Statistikken efterspørges bredt af brancheorganisationer, den finansielle sektor, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder, ambassader, internationale organisationer og nyhedsmedier. Statistikken anvendes samtidig til udarbejdelse af nationalregnskabstal og betalingsbalancestatistik. Eurostat anvender desuden statistikken til at lave fælleseuropæisk statistik. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt professionelle brugere og anses som en vigtig konjunkturindikator af mange brugere. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, På aggregeret niveau er den endelige statistiks pålidelighed forholdsvis høj. På detaljeret vare/lande-niveau er pålideligheden også høj for handelen med ikke-EU-lande (Extrastat), mens den er forholdsvis mindre for handelen med EU-landene (Intrastat) pga. usikkerhed i estimationen af handelen fra virksomheder fritaget for indberetning. De første offentliggørelser af udenrigshandelstallene er dog behæftet med nogen usikkerhed, idet nogle poster er så fejlbehæftede, at de ikke kan medtages ved offentliggørelsen – der kompenseres herfor ved estimation og senere korrektion. Pålideligheden af tal for en given måned øges således væsentligt ved senere offentliggørelser. Ligeledes er pålideligheden størst på aggregeret niveau. Det vurderes ikke at Covid-19 pandemien har haft betydning for præcisionen og pålideligheden af statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Aggregeret statistik for udvalgte lande og landegrupper samt aggregerede varegrupper offentliggøres månedsvis 40 dage efter referenceperiodens afslutning. Den detaljerede statistik offentliggøres 70 dage efter referenceperiodens afslutning., Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt, der meddeles på Danmarks Statistiks hjemmeside mindst tre måneder i forvejen. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i hovedparten sammenlignelig over tid og i forhold til andre lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under , Detaljeret import og eksport, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udenrigshandel-med-varer

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Købekraftpariteter

      Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Zdravka Bosanac , 61 15 16 74 , ZBO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Købekraftpariteter 2025 , Tidligere versioner, Købekraftpariteter 2024, Købekraftpariteter 2023, Købekraftpariteter 2022, Købekraftpariteter 2021, Købekraftpariteter 2020, Købekraftpariteter 2019, Købekraftpariteter 2018, Købekraftpariteter 2017, Købekraftpariteter 2016, Købekraftpariteter 2015, Købekraftpariteter 2014, Statistikken Købekraftspariteter belyser relative priser mellem lande ved brug af købekraftspariteter (Purchasing Power Parities, PPP). PPP fortæller, hvor mange valutaenheder en given mængde varer og tjenester koster i forskellige lande. Statistikken anvendes bl.a. til at omregne landes bruttonationalprodukt (BNP) til sammenlignelige tal og til analyser af udgiftsniveauer. Danmark har deltaget i arbejdet med købekraftpariteter siden 1970’erne, men statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2000 og frem. , Indhold, Købekraftspariteter (PPP) er en årlig prisniveauindikator, som udtrykker prisniveauet i et givet land på et givet tidspunkt, relativt til prisniveauet i ét eller flere lande. Det betyder, at købekraftpariteter for et bestemt land angiver, hvor mange enheder af national valuta, man har brug for i dette land for at bevare købekraften af €1 i EU. Købekraftspariteten kan beregnes for enkeltprodukter eller aggregater, som fx BNP. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der foretages flere prisundersøgelser for at stille input-data til rådighed for beregning af købekraftpariteter for privat forbrug, offentlige udgifter og investeringer. Imputerede købekraftpariteter anvendes for Non-profit institutioner rettet mod husholdningerne (NPISH), inventories og net-eksport., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, EU-Kommissionen anvender BNP per indbygger konverteret med købekraftpariteter, som grundlag for tildeling af midler fra strukturfondene til at mindske de økonomiske uligheder mellem og inden for de 27 EU-medlemslande. Yderligere, anvendes fra købekraftpariteter afledte indikatorer til en bred vifte af analytiske formål, som giver baggrundsinformation for den politiske beslutningsproces i internationale organisationer såsom Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og nationale regeringer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, I prisundersøgelsen er den vigtigste usikkerhedskilde udvalget af varer og tjenester, som ikke er lige repræsentative for alle lande, som indgår i de internationale sammenligninger. Forbruget er sammensat forskelligt i de forskellige lande, og der er derfor en potentiel konflikt mellem repræsentativitet og sammenlignelighed. For enkelte områder, som fx sundhedsområdet, er det særlig vanskeligt at skabe sammenlignelige oplysninger. Sundhedsområdet er opbygget forskelligt fra land til land, og der eksisterer ikke rene markedspriser for disse ydelser, hvilket udgør en ekstra usikkerhedskilde., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Foreløbige resultater af købekraftsundersøgelser offentliggøres et år efter referenceåret, mens de endelige resultater offentliggøres tre år efter referenceåret. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestidspunkter., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Købekraftpariteter opgøres med henblik på sammenligning mellem lande i et bestemt år, og statistikken er i høj grad internationalt sammenlignelig. Sammenligninger over tiden skal fortolkes forsigtigt, da varekurven ikke nødvendigvis er konstant fra år til år. , I opgørelsen af PPP, prisniveauindeks og mængdeindeks har man indtil 2020 anvendt gennemsnittet af EU28 som baseland. Med Storbritanniens udtræden fra Den Europæiske Union (EU) anvendes fra 2020 i stedet EU27 (uden Storbritannien) som baseland. Dette har kun en mindre indvirkning på sammenligneligheden af PPP'er, prisniveauindekset og mængede indekset mellem 2019 og 2020. Resultaterne for 2024, publiceret i December 2025, er opgjort ifølge nye COICOP 2018-klassifikationen for varegrupper., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , EU pris- og mængdesammenligning, . Internationalt er tallene tilgængelige hos , OECD, , , Eurostat, og i , Nordic Statistics database, . Se mere på statistikkens , enmeside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/koebekraftpariteter

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Højest fuldført uddannelse

      Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Lars Peter Smed Christensen , 20 42 35 51 , LPC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Højest fuldført uddannelse 2025 , Tidligere versioner, Højest fuldført uddannelse 2024, Højest fuldført uddannelse 2023, Højest fuldført uddannelse 2022, Højest fuldført uddannelse 2021, Højest fuldført uddannelse 2020, Højest fuldført uddannelse 2019, Højest fuldført uddannelse 2018, Højest fuldført uddannelse 2017, Højest fuldført uddannelse 2016, Højest fuldført uddannelse 2015, Højest fuldført uddannelse 2014, Højest fuldført uddannelse 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Notat: Indvandrernes medbragte uddannelse 2026 (pdf), Formålet med statistikken over højest fuldførte uddannelse er at samle oplysninger om den højest fuldførte uddannelser for hver enkelt person. Data stammer primært fra Danmarks Statistiks elevregister med oplysninger tilbage fra starten af 1970'erne samt supplerende data fra kvalifikationsregistret, som også dækker tidligere perioder., Indhold, Statistikken dannes som et forløbsregister, baseret på en vurdering af den enkelte persons uddannelseskarriere og viser derved, hvordan kvalifikationsniveauet udvikler sig gennem den personens liv. Registret dannes ved at fortolke kvalifikationskarrieren (kvalifikationerne i kronologisk rækkefølge) med henblik på at fastslå skift i kvalifikationsniveauet. En gang årligt dannes endvidere et statusregister med befolkningen og uddannelsesoplysninger pr. 30. september det pågældende år på baggrund af forløbsregistret. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Med udgangspunkt i elevregistret og kvalifikationsregistret dannes et statistikregister over højest fuldførte uddannelse en gang årligt som et forløbsregister, baseret på en vurdering af den enkelte persons uddannelseskarriere og viser derved, hvordan kvalifikationsniveauet udvikler sig gennem den enkelte persons liv. Registret dannes ved at fortolke kvalifikationskarrieren (kvalifikationerne i kronologisk rækkefølge) med henblik på at fastslå skift i kvalifikationsniveauet. Statusregistret over højest fuldførte uddannelse dannes på baggrund af forløbsregistret og indeholder oplysninger om personer i befolkningens højest fuldførte uddannelse pr. 30. september det givne år., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugerne er mange og forskelligartede, og statistikken over befolkningens uddannelse er det mest centrale statistikprodukt fra uddannelsesstatistikken, idet variablen højest fuldførte uddannelse er en ofte anvendt baggrundsvariabel. Hovedsageligt benyttes oplysningerne i forbindelse med generelle beskrivelser af befolkningen eller udvalgte dele af denne. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen og pålideligheden afhænger af datakilden. Over 80 pct. af oplysningerne stammer fra administrative kilder, fx uddannelsesinstitutionernes elevsystemer, som vurderes at være meget pålidelige og har højeste prioritet ved dannelsen af registret. Øvrige kilder er mindre direkte knyttet til uddannelser og derfor mindre pålidelige, fx undersøgelser om indvandreres medbragte uddannelse og Folke- og boligtællingen fra 1970, som bygger på selvrapportering. For personer uden svar i undersøgelsen om medbragt uddannelse imputeres oplysninger. Disse kan anvendes til overordnede opgørelser, men er usikre på individniveau. Derudover forekommer forsinkede indberetninger fra uddannelsesinstitutionerne, særligt for det seneste år., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 6 måneder efter slutningen af referencetidspunktet. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Forløbsregistret produceres én gang årligt, og hele perioden er dermed opgjort på samme måde. På baggrund af forløbsregistret dannes et statusregister med befolkningen pr. 30. september det pågældende år. I tilfælde af, at der sker væsentlige ændringer i den måde forløbsregistret produceres på, vil statusregistrene for alle årene blive kørt om. Det kan dog forekomme, at enkelte uddannelser skifter niveau i klassifikationen fra et år til et andet. Tidligere år opdateres som udgangspunkt ikke, og derfor kan en mindre del af udviklingen over tid skyldes ændringer i klassifikationen frem for faktiske ændringer i uddannelsesniveauet., Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) leverer oplysninger til Eurostat vedrørende højest fuldført uddannelse og det er de tal som bliver brugt i forbindelse med internationale sammenligninger af uddannelsesniveauet., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Befolkningens højest fuldførte uddannelse, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/hoejest-fuldfoert-uddannelse

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Industriens salg af varer

      Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Morten Skovrider Kollerup , 24 52 61 68 , MSL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Industriens salg af varer 2025 , Tidligere versioner, Industriens salg af varer 2024, Industriens salg af varer 2023, Industriens salg af varer 2022, Industriens salg af varer 2021, Industriens salg af varer 2020, Industriens salg af varer 2019, Industriens salg af varer 2018, Industriens salg af varer 2017, Industriens salg af varer 2016, Industriens salg af varer 2015, Industriens salg af varer 2014, Statistikken belyser den danske industris salg af fremstillede varer fordelt på detaljerede varetyper. Industriens salg af varer er også den danske Prodcom-statistik, som er en EU-reguleret statistik om industriproduktionen. , Indhold, Statistikken beskriver industriens varesalg opgjort i både mængde og værdi, fordelt på detaljerede varetyper efter de internationale klassifikationer KN og SITC. Desuden omfatter statistikken en branchevis opgørelse af industriens salg., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles hvert år fra alle industrivirksomheder (inkl. virksomheder i råstofindvinding) med mindst 10 ansatte eller har en årsomsætning på over 100 mio. kr., hvilket svarer til cirka 3.000 enheder. De indberettede data kvalitetssikres, bl.a. ved at sammenholde med tidligere indberettede data og med andre kilder. Herefter aggregeres data for varegrupper og branchegrupper. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges til en række formål af mange forskellige brugere, heriblandt til udarbejdelse af nationalregnskabet, samt af ministerier, brancheorganisationer, markedsanalytikere, forskere, konsulenter og virksomheder. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den væsentligste usikkerhed knytter sig til den detaljerede klassifikation af salget af varer efter koder i den Kombinerede Nomenklatur. Der rapporteres undertiden på forkerte koder, og det er ikke muligt at finde alle fejl af denne type. Derudover er mængdeoplysningerne mere usikre end værdioplysninger, dels fordi mange respondenter anvender skøn for at oplyse mængder, dels fordi manglende svar fra en del respondenter betyder, at der må estimeres. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives fire måneder efter referenceårets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig tilbage til 1995 for de varefordelte tabeller, men har været produceret siden 1905 og kan findes i ældre publikationer. Prodcom-versionen er sammenlignelig med andre europæiske landes produktionsstatistikker. Statistikken kan sammenlignes med Udenrigshandel med varer for at danne forsyningsstatistik. Der er dog forskelle i dækningsgrad og usikkerhed på varekodeniveau. De branchefordelte tabeller er sammenlignelige siden 2000 til 2024 på branchegrupperinger baseret på Dansk Branchekode 2007 og fra 2021 til 2025 på branchegrupperinger baseret på Dansk Branchekode 2025., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i starten af maj i , Nyt fra Danmarks Statistik, . Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Industriens salg af varer, . Internationalt er statistikken tilgængelig i Eurostats , database, og hos FN, hvor statistikken formidles under , Industrial Commodity Statistics, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/industriens-salg-af-varer

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Transport i rørledninger

      Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Henriette Erichsen , 29 77 56 38 , HEE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Transport i rørledninger 2022 , Tidligere versioner, Statistikken belyser udviklingen i det overordnede rørledningsnet og i transporten af olie og naturgas i rørledninger, med tal fra 1982 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af transport i 1.000 ton og mio. tonkilometer i rørledninger efter produkt, herunder naturgas og naturgas til udlandet, samt råolie inkl. og ekskl. vand., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles årligt fra firmaer med transportaktiviteter i rørledninger i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Validering af data foretages ved kontrol for væsentlige afvigelser i forhold til tidligere indberetninger samt afvigelser i forhold til produktionen af olie og naturgas., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant i forhold til at komplettere de øvrige transportstatistikker således, at alle transportformer er dækket. Statistikken dækker de samme primære variable som de øvrige transportstatistikker: transportarbejdet, infrastruktur og investeringer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en totaltælling hos få og store aktører med 100 pct. svarrate. Den transporterede mængde er i god overensstemmelse med oplysninger om produktionen af olie og naturgas., Der er foretages sjældent revisioner i tidligere år og forekommer kun, hvis der findes fejl i indberetningerne, som påvirker tidligere år. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives mellem 250 og 300 dage efter referenceårets udløb., Statistikken er fra 2011 blevet offentliggjort på det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken udarbejdes efter fælles europæiske retningslinjer og er sammenlignelig med statistik fra det øvrige EU., Der findes en konsistent tidsserie fra 1982., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres årligt i tabeller i Statistikbanken under henholdsvis , Godstransport, og , Trafik og infrastruktur, ., Der publiceres også udvalgte serier i den tværgående publikation , Statistisk Tiårsoversigt, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/transport-i-roerledninger

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Producentprisindeks for tjenester

      Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Nicklas Milton Elversøe , 61 15 35 98 , NEL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Producentprisindeks for tjenester 2026 , Tidligere versioner, Producentprisindeks for tjenester 2025, Producentprisindeks for tjenester 2024, Producentprisindeks for tjenester 2023, Producentprisindeks for tjenester 2021, Producentprisindeks for tjenester 2020, Producentprisindeks for tjenester 2019, Producentprisindeks for tjenester 2018, Producentprisindeks for tjenester 2017, Producentprisindeks for tjenester 2016, Producentprisindeks for tjenester 2015, Producentprisindeks for tjenester 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Methodological Guide for Developing Producer Price Indices for Services (pdf), Vægte Producentpriser for tjenester pr. 1. kvartal 2025 (pdf), Vægte Producentpriser for tjenester pr. 1. kvartal 2026 (pdf), Statistikken belyser prisudviklingen på tjenester i første omsætningsled, dvs. producenternes salgspriser til andre producenter (business to business), ekskl. moms. Statistikken er udarbejdet siden 2006 og anvendes bl.a. til kontraktregulering i erhvervslivet og anvendes i Danmarks nationalregnskab til beregning af faste priser. , Indhold, Producentprisindeks for tjenester er en kvartalsvis opgørelse af prisudviklingen på danskfremstillede tjenester i første omsætningsled (business to business), dvs. typisk salg fra producent til erhvervsdrivende, til hjemmemarkedet og eksport. Statistikken indeholder en række tjenesteprisindeks fordelt efter brancher, fx prisindeks for transporttjenester, konsulentydelser og rengøring mv., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles kvartalsvist ca. 2.300 priser fra udvalgte virksomheder i Danmark til beregning af indeks. Priserne indsamles via en digital indberetningsblanket. Priserne valideres automatisk i forbindelse med indsamlingen og usædvanligt store prisudviklinger bliver efterfølgende kontrolleret manuelt. Prisindeksene opgøres i et hierarkisk system, hvor der først beregnes prisindeks for de mest detaljerede brancher, såkaldte basisindeks. Disse basisindeks beregnes på baggrund af en række basispriser, som geometriske Jevons gennemsnit. Efterfølgende sammenvejes de detaljerede basisindeks til aggregerede prisindeks, såkaldte delindeks. Her beregnes indeksene som aritmetiske Laspeyres gennemsnit., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Producentprisindeks for tjenester, fungerer som deflator, økonomisk nøgletal og konjunkturindikator, der anvendes i forbindelse med vurdering af den samfundsøkonomiske udvikling. De primære brugere af statistikken er det danske nationalregnskab, som anvender indekset som deflator i deres fastprisberegninger. Derudover anvendes det af offentlige og private beslutningstagere til bl.a. kontraktregulering., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De priser, som dækkes af dataindsamlingen til indekset dækker ca. 70 procent af den samlede omsætning inden for de udvalgte tjenester. Vægtgrundlaget dækker ligeledes hoveddelen af al handel i første omsætningsled inden for statistikkens afgrænsning, og der er konstant monitorering af kvaliteten i stikprøven. Stikprøven udtrækkes ikke simpelt tilfældigt, hvorfor der ikke gives et mål for stikprøveusikkerheden., Der offentliggøres kun endelige tal., Generelt vurderes Producentprisindeks for tjenester ikke at have en øget usikkerhed som følge af COVID-19, idet dataindsamlingen og dermed bortfaldet har været stort set uændret som følge af krisen. Men en enkelt branche har været ramt, som du kan læse mere om under "Anden usikkerhed"., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres kvartalsvist, ca. 1,5 måned efter referenceperiodens afslutning, så vidt muligt den 15. i måneden, eller den første arbejdsdag herefter. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Producentprisindeks for tjenester for udvalgte brancher kan findes som tidsserier fra 2006 til i dag. Statistikken følger internationale standarder og kan derfor sammenlignes med lignende statistikker fra andre europæiske lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Producentprisindeks for tjenester, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/producentprisindeks-for-tjenester

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Forskning og udvikling i erhvervslivet

      Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , David Boysen Jensen , 61 50 73 82 , DBY@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2024 , Tidligere versioner, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2023, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2022, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2021, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2020, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2019, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2017, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2016, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2015, Forskningsstatistik - erhvervslivet 2014, Forskningsstatistik - erhvervslivet 2013, Forskningsstatistik - erhvervslivet 2012, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Spørgeskema og vejledninger fra alle år (zip) (), Spørgeskema 2025 (pdf), Vejledning (pdf), Formålet med statistikken Forskning og udvikling (FoU) i erhvervslivet er at belyse omfanget af dansk erhvervslivs forsknings- og udviklingsarbejde og de anvendte ressourcer på området. Undersøgelsen er gennemført efter EU og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECD-lande. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af dansk erhvervslivs forsknings- og udviklingsarbejde (FoU). Der indsamles en omfattende liste af variable. Antallet varierer mellem indsamlinger for lige årstal (kun overordnede variable) og ulige årstal (overordnede variable suppleret med mere detaljerede oplysninger). Overordnede variable dækker hovedtal for FoU-udgifter og -personale samt køb af FoU-tjenester. Mere detaljerede oplysninger er fx FoU-udgifter fordelt på finansieringskilder og forskningsområder. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er en årlig spørgeskemabaseret undersøgelse, der er baseret på oplysninger indsamlet fra ca. 3.500 virksomheder. For 2024 indsamles oplysninger fra 3.416 virksomheder, der er udtrukket som en stikprøve blandt en population af ca. 22.000 virksomheder. Der gennemføres en omfattende kvalitetssikring af materialet, dels i Virk-blanketten, dvs., når respondenten indtaster de ønskede oplysninger, dels efterfølgende, hvor de indsamlede oplysninger gennemgås for usandsynlige værdier, der evt. rettes efter genkontakt til virksomhederne., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges af ministerier, brancheorganisationer, forskere, pressen, private virksomheder samt studerende. Statistikken anvendes til forskning, ministerielle publikationer og internationale sammenligninger. Statistikken indgår i beskrivelsen af vidensamfundet. Oplysninger fra statistikken benyttes som indikatorer til EU's Innovations Union Scoreboard, der er en del af Europa2020-strategien. Desuden stilles data til rådighed for forskning og analyser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på en stikprøve, så der skal tages højde for statistisk usikkerhed. Der beregnes varians for centrale variable. Den relative stikprøvefejl for virksomhedernes egne udgifter til FoU i 2024 udgør 2,6 pct., og for antal FoU årsværk er den 3,3 pct. Virksomheder kan have problemer med at adskille præcist hvor store beløb, der anvendes på FoU, og hvornår der er tale om FoU-aktiviteter, andre innovationsaktiviteter eller almindelige driftsopgaver. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres normalt senest 12 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken for forskning og udvikling 2023 blev offentliggjort 1. april 2025., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1997, men med ændringer undervejs. Statistikken er sammenlignelig fra 2007 til 2016. Der er et databrud fra 2016 til 2017 i forbindelse med præcisering af definitionerne i Frascati Manualen 2015. Fra 2017 til 2024 er statistikken sammenlignelig. EU's statistiske kontor, Eurostat, og OECD, offentliggør aggregerede data for EU- og OECD-lande. Statistikken er sammenlignelig med andre EU-landes tilsvarende opgørelser., Fra og med 2009-statistikken offentliggøres seneste år som foreløbige tal for derved at sikre, at erfaringer og oplysninger fra den seneste dataindsamling og statistikproduktion også indgår i behandlingen af datamaterialet. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under , Forskning og udvikling, . Derudover er statistikken tilgængelig gennem Eurostats database. Mikrodata kan anvendes til forskningsformål, og det er også muligt at købe mere detaljerede tabeller baseret på undersøgelsens data. Se mere på emnesiden om , Forskning, udvikling og innovation, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forskning-og-udvikling-i-erhvervslivet

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Akvakultur, struktur og produktion

      Kvalitetsdeklaration for Akvakultur i Statistikbanken 2021.pdf

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/akvakultur--struktur-og-produktion

      Statistikdokumentation
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation