Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2691 - 2700 af 3985

    Statistikdokumentation: Nationalregnskab: Løn, beskæftigelse og timer

    Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Martin Brandstrup , 23 80 57 50 , BRN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nationalregnskab Løn, beskæftigelse og timer 2025 , Tidligere versioner, Nationalregnskab: Løn, beskæftigelse og timer 2024, Beskæftigelse og løn i nationalregnskab 2023, Beskæftigelse og løn i nationalregnskab 2022, Beskæftigelse og løn i nationalregnskab 2019, Beskæftigelse, løn og arbejdstid 2015, Beskæftigelse, løn og arbejdstid 2013, Beskæftigelse, løn og arbejdstid 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Overgangstabel mellem ATR og NR (pdf), Beskæftigelse og løn i nationalregnskab belyser udviklingen på arbejdsmarkedet på en sådan måde, at det er muligt at sammenholde udviklingen på arbejdsmarkedet med udviklingen i fx BNP, produktion og værditilvækst som opgøres i nationalregnskabet., Indhold, Arbejdskraftforbruget i produktionen opgøres som beskæftigelse og præsteret arbejdstid. Den nationalregnskabsmæssige beskæftigelse måles i beskæftigede personer, og arbejdstiden måles i præsterede timer., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Hovedkilden til beregning af nationalregnskabets beskæftigelse, aflønning af ansatte og præsterede arbejdstimer er Arbejdstidsregnskabet (ATR), som er en opgørelse, der integrerer eksisterende arbejdsmarkedsstatistikker. På nogle områder anvendes alternative kilder for at opnå konsistens med resten af nationalregnskabet og supplerende kilder for at opfylde definitionerne i ESA2010. Endeligt foretages slutafstemninger med resten af nationalregnskabets økonomiske tal. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges som talgrundlag for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold: de økonomiske ministeriers brug af nationalregnskabet i planlægnings-, analyse-, prognose- og modeløjemed; brancheorganisationer o.l.'s lignende anvendelser; den almene interesse i viden om økonomiens struktur og udvikling., Nationalregnskabet evaluerer løbende feedback fra brugere. Dette gøres gennem det rådgivende udvalg for Økonomisk Statistik, brugere der tager direkte kontakt til Nationalregnskabet og gennem internationale fora., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden på nationalregnskabstallene er forbundet med usikkerheden på de kilder, der anvendes. Opgørelsen af beskæftigelse, aflønning af ansatte og præsterede timer bygger hovedsageligt på bearbejdede statistikker, der baserer sig på registerbaserede oplysninger, hvilket sammenholdes og bearbejdes i et konsistent system. Opgørelsen må derfor anses for relativt pålidelig, især for de endelige strukturår. Der foretages i forbindelse med behandlingen af kildedata primært mindre tillæg for sort- og illegal økonomi samt ubetalte timer, hvor der er en større usikkerhed. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Det kvartalsvise nationalregnskab offentliggøres første gang 50 dage efter kvartalets udløb. 90 dage efter kvartalets udløb publiceres et revideret regnskab. Sektorregnskaberne offentliggøres første gang 90 dage efter kvartalets udløb. Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Nationalregnskabet publiceres rettidigt og har derfor høj punktlighed., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, En grundidé i udarbejdelsen af nationalregnskabsstatistik er, at tallene i størst mulig grad er sammenlignelige over tid. Det betyder fx at nye kilder altid må bearbejdes til nationalregnskabets begrebsapparat, og at omlægninger af eksisterende kilder umiddelbart ikke kan ses som ændringer af variabler og begreber i nationalregnskabsstatistikken. Tidsserierne i det kvartalsvise nationalregnskab er konsistente med oplysninger i det årlige nationalregnskab. Internationalt findes en høj grad af sammenlignelighed, da det danske nationalregnskab er udarbejdet i henhold til ESA2010-retningslinjerne., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for beskæftigelse og løn i nationalregnskabet under emnet , Branchefordelt nationalregnskab, samt under , Samlet nationalregnskab, . Se mere på nationalregnskabets , emnesider, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/nationalregnskab--loen--beskaeftigelse-og-timer

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Nationalregnskab: Husholdningernes forbrugsudgifter

    Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Mercedes Sophie Louise Bech , 51 53 61 56 , MCB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nationalregnskab Husholdningernes forbrugsudgifter 2025 , Tidligere versioner, Nationalregnskab: Husholdningernes forbrugsudgifter 2024, Husholdningernes endelig forbrugsudgifter (HFCE) er en central del af nationalregnskabet og afspejler husholdningernes køb af varer og tjenester. Nationalregnskabet giver en sammenhængende beskrivelse af samfundsøkonomien samt de transaktioner, der foregår mellem husholdninger, virksomheder og offentlige institutioner og udlandet., Sammenhængende tidsserier for HFCEs årlige tal findes tilbage til 1966, og kvartalstal er tilgængelige fra 1. kvartal 1990., Indhold, Statistikken viser husholdningernes forbrug af varer og tjenester. Tallene præsenteres i Statistikbanken og Nyt fra Danmarks Statistik, og giver brugerne mulighed for at analysere forbrugsmønstre og sektorers bidrag til HFCE., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken dannes på baggrund af en bred vifte af økonomiske statistikker. Når det første bud for en given periode udarbejdes, sker det, før alle informationer om perioden er tilgængelige. Beregningerne baseres derfor på skrukturen i det seneste endelige nationalregnskab, der imputere, ved hjælp af fx indikatorer fra eksempelvis konjunkturstatistikkerne. Efterhånden som nye kilder bliver tilgængelige, indarbejdes de løbende i nationalregnskabet efter en fastlagt rytme. Tre år efter reference perioden anses nationalregnskabet og dets funktionelle fordeling for endeligt., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, HFCE er relevant som talgrundlag for alle, der analyserer privatforbruget og dets betydning for økonomien. Det omfatter bl.a. ministerier og myndigheder, som bruger HFCE til planlægning, konjunktur og vækstprognoser samt modellering, branche- og interesseorganisationer til analyser af forbrugsmønstre, samt forskere, journalister og offentlighed, der ønsker indsigt i forbruget over tid. Statistikken vurderer løbende brugerfeedback for at sikre relevant og anvendelig information., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, HFCE afhænger af både usikkerhed i kilderne og de anvendte antagelser. Nogle komponenter, fx detailhandelsomsætningen, opgøres på et relativt præcist grundlag, mens andre, såsom imputeret husleje og sort arbejde, er forbundet med større usikkerhed. Foreløbige opgørelser er behæftet med større usikkerhed, som reduceres gennem løbende revisioner der forbedrer præcision og pålidelighed, Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Første version af et foreløbigt årligt nationalregnskab for HFCE offentliggøres ultimo februar året efter, og det årlige regnskab revidere herefter i marts og juni, samt igen i juni året efter. Det endelig nationalregnskab for HFCE udgives to et halvt år efter tællingsåret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, HFCE er en del af nationalregnskabet og opgøres efter internationale retningslinjer, hvilket sikrer sammenlignelighed mellem lande. Opgørelsen, der dækker perioden fra 1966, bygger på flere underliggende kilder og afspejler husholdningernes køb af varer og tjenester. Tal kan dog ikke altid sammenlignes direkte med andre statistikker, da definitioner og afgrænsninger kan variere. Den er fuldt konsistent med nationalregnskabets samlede opgørelser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Oplysninger om HFCE offentliggøres i Statistikbanken under Økonomi og , Nationalregnskab, . Offentliggørelserne ledsages af , Nyt fra Danmarks Statistik, , som giver aktuel vinkling og udvalgte kommentarer. , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/nationalregnskab--husholdningernes-forbrugsudgifter

    Statistikdokumentation

    Arbejdsmarkedsregnskab

    Danmarks Statistiks arbejdsmarkedsregnskab (AMR) opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. AMR er et befolkningsregnskab, hvor arbejdsmarkedsrelaterede aktiviteter vægtes højst. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fordeles på socioøkonomiske grupper, dvs. beskæftigede, studerende, ledige og andre offentligt forsørgede, børn og unge samt øvrige uden for arbejdsstyrken., Arbejdsmarkedsregnskabet udarbejdes på grundlag af en række registre. Bearbejdningen af registerdataene sker i to trin. I første omgang sammenholdes oplysningerne i registrene og oplysningerne afvejes imod hinanden, uden at der sker en nedskrivning af arbejdstimer ud over normal arbejdstid. Herved dannes datagrundlaget AMR-UN, dvs. AMR uden normering. I næste trin sker der en nedskrivning af timerne (normering), således at hver person i befolkningen indgår med 37 timer om ugen. Herved dannes AMR (timenormeret)., Med AMR kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres i fuldtidspersoner. Det skyldes, at der foretages en timenormering, så en person i befolkningen indgår med 37 timer om ugen. Det samlede antal fuldtidspersoner i AMR svarer til den gennemsnitlige danske befolkning. Samtidigt kan AMR belyse arbejdsmarkedet væsentligt bedre, end de enkeltstående statistikker kan, da mange datakilder integreres og harmoniseres i et statistiksystem., Det ikke-timenormerede AMR, dvs. AMR-UN, er blandt andet datagrundlaget for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), og herudover gør de detaljerede oplysninger om befolkningens forløb på og uden for arbejdsmarkedet i AMR-UN det muligt at analysere bevægelser og overgange på arbejdsmarkedet. Det kan fx være analyser af effekten af beskæftigelsespolitiske tiltag, analyser af nyuddannedes status på arbejdsmarkedet efter afsluttet uddannelse eller analyser af tilbagetrækningsmønstre fra arbejdsmarkedet. Det er også muligt at analysere hvilke personer, der i en given periode har haft en stabil eller ustabil beskæftigelse., På baggrund af både AMR og AMR-UN kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres på vilkårlige tidspunkter (år, kvartal, måned, uge eller dag). ,  , Spørgsmål og svar, Danmarks Statistik har udarbejdet svar på en række spørgsmål, som du eventuelt kan have til AMR:, Hvad er analysemulighederne med AMR?, AMR og AMR-UN giver en række muligheder for at analysere befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Med AMR kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres i fuldtidspersoner. Det samlede antal fuldtidspersoner i AMR svarer til den gennemsnitlige danske befolkning. Samtidigt kan AMR belyse arbejdsmarkedet væsentligt bedre, end de enkeltstående statistikker kan. Det skyldes, at mange datakilder integreres og harmoniseres i et statistiksystem. ,  , AMR-UN er et ikke-timenormeret forløbsregister med oplysninger om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Registret er datagrundlag for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), erhvervsbeskæftigelsen og arbejdstidsregnskabet (ATR). , På baggrund af både AMR og AMR-UN kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres på vilkårlige tidspunkter (år, kvartal, måned, uge eller dag). I RAS er det kun muligt at opgøre arbejdsmarkedstilknytningen ultimo november et givent år., I RAS bliver tilknytningen til arbejdsmarkedet opgjort ud fra befolkningens primære aktivitet. I AMR-UN kan en person have flere tidsmæssigt parallelle aktiviteter (tilstande). Det kan fx være pensionister, efterlønsmodtagere eller studerende, som samtidigt arbejder, eller personer, der både har job som lønmodtager og selvstændig. Med AMR-UN kan arbejdsmarkedstilknytningen for personer, der arbejder og samtidig har andre tilstande, således belyses., De detaljerede oplysninger i AMR-UN giver desuden mulighed for at udarbejde forløbsanalyser. Det kan fx være analyser af effekten af beskæftigelsespolitiske tiltag, analyser af nyuddannedes status på arbejdsmarkedet efter afsluttet uddannelse eller analyser af tilbagetrækningsmønstre fra arbejdsmarkedet. Det er også muligt at analysere hvilke personer, der i en given periode har haft en stabil eller ustabil beskæftigelse. ,  , Hvilke oplysninger findes i AMR?, I både AMR-UN og AMR er der foretaget en klassifikation af befolkningen med henblik på at bestemme den primære tilknytning til arbejdsmarkedet på hver enkelt dag i årets løb. Klassifikationen følger de internationale retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fra International Labour Organization (ILO). Klassifikationen gør det nemt at foretage statusopgørelser på vilkårlige tidspunkter i årets løb., I AMR-UN og AMR er der til- og fradatoer som kan anvendes til at bestemme, hvor længe personerne har været i de forskellige tilstande på arbejdsmarkedet., I AMR opgøres befolkningens arbejdsmarkedstilknytning i fuldtidspersoner, hvor der foretages en timenormering i forhold til den eksisterende timenorm på 37 timer., Tilknytningen til arbejdsmarkedet kan fordeles på socioøkonomiske grupper, dvs. beskæftigede, studerende, ledige og andre offentligt forsørgede, børn og unge samt øvrige uden for arbejdsstyrken. Øvrige uden for arbejdsstyrken omfatter personer, som hverken er i beskæftigelse, studerende, modtager offentlig forsørgelse eller er børn og unge., AMR indeholder desuden baggrundsoplysninger om befolkningen såsom køn, alder, herkomst og bopælskommune. Der kan kobles arbejdsstedsrelaterede variable til registret, men AMR offentliggøres ikke fordelt på arbejdsstedsrelaterede variable. Årsagen hertil er, at beskæftigelse ud over 37 timer er slettet i AMR som følge af timenormeringen. Derfor er AMR ikke velegnet til eksempelvis at beskrive aktiviteten i forskellige brancher. Ønsker man at se på, hvor mange fuldtidsbeskæftigede, der er i forskellige brancher, bør man i stedet anvende AMR-UN., AMR-UN er uden en timenormering af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Udover personrelaterede oplysninger indeholder AMR-UN også arbejdsstedsrelaterede oplysninger. Det er fx oplysninger om branche, sektor, arbejdsfunktion, arbejdstimer og løn., Det er naturligvis muligt at sammenkøre AMR og AMR-UN med andre registre., Det er muligt at få udarbejdet særkørsler på registrene. Hvis du ønsker dette, kan du kontakte Danmarks Statistiks DST Consulting (tlf. 39 17 36 00, , consulting@dst.dk, ) , Hvorfor er data ikke mere aktuelle?, Ligesom den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er AMR blandt andet baseret på indkomststatistikken, uddannelsesstatistikken og kursistregistret, som foreligger relativt sent., AMR_UN og RAS offentliggøres fra og med året 2018 i en partiel og en fuld version. Den partielle version offentliggøres 10-11 måneder efter referencetidspunktet. I den partielle version er tallene for befolkning, arbejdsstyrke og beskæftigede endelige. Den eneste mangel i den partielle version er, at personer uden for arbejdsstyrken ikke kan underopdeles på socioøkonomiske grupper. Dette er ikke muligt, fordi data fra uddannelses- og kursistregistret endnu ikke foreligger., De endelige versioner udkommer 14-15 måneder efter referencetidspunktet og her er personer uden for arbejdsstyrken underopdelt i socioøkonomiske grupper. , AMR (ikke timenormeret) udkommer 14-15 måneder efter referencetidspunktet, idet en timenormering kræver et komplet datagrundlag. , Kan der fås tal fra AMR før 2008?, En af de vigtigste kilder til AMR er E-indkomstregistret. E-Indkomstregistret har meget mere præcise dateringer af jobbene end den tidligere kilde (COR). E-indkomstregistret starter i 2008, og derfor er det ikke muligt at udarbejde AMR før 2008., Kan AMR opgøres på vilkårlige tidspunkter?, I både AMR og AMR-UN er det muligt at opgøre befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på vilkårlige tidspunkter (år, kvartal, måned, uge eller dag). Opgørelserne kan være på et givent tidspunkt eller som gennemsnit over en periode. , Det er samtidigt fortsat muligt at opgøre befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november et givent år ligesom opgørelsen i RAS. Med AMR og AMR-UN er det muligt at supplere denne opgørelse med opgørelser på andre tidspunkter. , Bliver AMR opgjort i fuldtidspersoner?, AMR (timenormeret) opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i fuldtidspersoner i en given periode. Hermed adskiller AMR sig fra eksempelvis den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), hvor befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres i antal personer på et bestemt tidspunkt (ultimo november)., Opgørelsen i fuldtidspersoner tager udgangspunkt i den eksisterende timenorm, dvs. 37 timer pr. uge. En person i befolkningen kan således maksimalt bidrage med 37 timer. Det betyder, at hvis der er en person, der fx modtager efterløn og samtidigt arbejder, vil personen eksempelvis indgå som 0,9 fuldtidsperson i forhold til at være efterlønsmodtager og 0,1 fuldtidsperson i forhold til at være i beskæftigelse. Antallet af fuldtidspersoner vil altid være i overensstemmelse med den gennemsnitlige befolkning i den givne periode., På baggrund af AMR-UN er det dog også muligt at foretage opgørelser uden timenormering. , Hvordan opgøres en fuldtidsperson i AMR?, I AMR (timenormeret) opgøres befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i fuldtidspersoner., Opgørelsen i fuldtidspersoner tager udgangspunkt i den eksisterende timenorm, dvs. 37 timer pr. uge. En fuldtidsperson svarer således til 37 timer, og en person kan maksimalt bidrage med 37 timer i AMR., Det betyder, at hvis en person har mere end 37 timer, foretages der en nedskrivning/omfordeling af timerne ud fra den validitet, oplysningerne vurderes at have. Når oplysningerne vurderes at være lige valide, vægtes beskæftigelse højest., I forbindelse med opgørelsen af fuldtidspersoner gælder der en række særlige forhold afhængigt af personernes status på arbejdsmarkedet: , For beskæftigede gælder det, at de indgår med de timer, som de normalt arbejder, dvs. uafhængigt om personerne er midlertidigt fraværende fra arbejde. Der er dog den begrænsning, at timer over 37 timer ikke indgår. Såfremt en person har flere job, hvor der tilsammen er mere end 37 timer, nedskrives jobbene forholdsmæssigt., For nogle typer af midlertidigt fravær fra beskæftigelse mangler der jobindberetninger. Det drejer sig blandt andet om midlertidigt fravær ved sygdom eller barselsorlov. I disse tilfælde bliver både job og timer imputeret. Det betyder, at personer, der er fraværende fra beskæftigelse, indgår i denne tilstand med de timer, som de normalt arbejder., Personer i støttet beskæftigelse får i nogle tilfælde betaling som beskæftiget for flere timer, end de arbejder. I AMR vil personer i støttet beskæftigelse dog kun indgå med de timer, som de arbejder i støttet beskæftigelse., En person kan modtage forskellige former for offentlig forsørgelse på samme tidspunkt. Når der skal vægtes mellem forskellige tilstande for offentligt forsørgede, nedskrives timetallet i AMR efter de samme principper som statistikken for offentligt forsørgede. Det betyder, at der fx ved overlap mellem et lønmodtagerjob, vejledning og opkvalificering og kontanthjælp (passiv) først nedskrives i timetallet på kontanthjælpen., Personer uden for arbejdsstyrken, der ikke er i statistikken for offentligt forsørgede, indgår som værende i den pågældende tilstand med 37 timer. Det drejer sig om børn og unge, personer under uddannelse samt alderspensionister. Såfremt en person optræder i flere kategorier, sker der en prioritering mellem disse., Kan AMR opgøres uden fuldtidsnormering?, Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres med timenormering i AMR., På baggrund af AMR-UN er det også muligt at foretage opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet uden timenormering. I en sådan opgørelse kan en person arbejde mere end 37 timer om uge., Hvorfor er niveauerne anderledes i forhold til andre statistikker?, Formålet med AMR er at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at beskæftigelse og tilstande på kanten af arbejdsmarkedet bliver vægtet højst, hvilket indebærer, at tilstande uden for arbejdsmarkedet generelt nedskrives ved overlap.., Med AMR sikres bedre periodiseringer af de forskellige tilstande, som befolkningen kan være i. Ligeledes vil oplysningerne om antallet af timer i de forskellige tilstande blive væsentligt bedre. Det sker ved, at data fra de forskellige kilder overlapsbehandles. I overlapsbehandlingen rettes såkaldte ”ulovlige overlap” ved at slette eller nedskrive tilstande eller rette på til- og fra-datoerne.., Et ”ulovligt overlap” kan fx være, hvis én person modtager dagpenge og samtidigt står registret som beskæftiget. Her vurderes det, at oplysningerne om dagpenge er mest valide. For at rette dette overlap, søges der derfor efter perioder i løbet af måneden, hvor personen alternativt kunne være i beskæftigelse, således at til- og fra-datoerne for jobbet kan ændres til dette. Findes der ikke perioder, hvor personen alternativt kunne være beskæftiget, nedskrives antallet af timer i beskæftigelse.., Et andet eksempel på et ulovligt overlap er, hvis en person står registreret som fuldtidsledig kontanthjælpsmodtager, men samtidigt også har været i beskæftigelse i en del af perioden. Erfaringen har vist, at nogle kontanthjælpsmodtagere kan stå som fuldtidsledige uden nødvendigvis at være det fuldt ud. Derfor vægtes oplysningerne om beskæftigelse højest i dette tilfælde, hvilket betyder, at antallet af timer med kontanthjælp nedskrives.., Disse ændringer/nedskrivninger af forskellige tilstande på arbejdsmarkedet medfører, at niveauerne i AMR vil afvige fra Danmarks Statistiks øvrige opgørelser. Eksempelvis vil antallet af offentligt forsørgede i AMR afvige fra statistikken over offentligt forsørgede pga. ændringerne/nedskrivningerne.., Det samme gælder også for fx antallet af fuldtidsbeskæftigede i AMR. Her vil antallet af beskæftigede afvige fra Danmarks Statistiks øvrige beskæftigelsesstatistikker dels som følge af ændring/nedskrivning af forskellige arbejdsmarkedstilstande, men også fordi, at personer i AMR maksimalt kan bidrage med 37 timers beskæftigelse.., Endvidere har nogle lønmodtagere samtidigt et job som selvstændig, hvilket yderligere vil kunne reducere antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Det sker, fordi der i sådanne tilfælde foregår en forholdsmæssig nedskrivning til 37 timer af begge job.., Niveauerne i AMR-UN vil i større udstrækning ligne niveauerne i primærstatistikkerne, dvs. fx statistikken for beskæftigede lønmodtagere eller statistikken over offentligt forsørgede. I AMR-UN ligger data i mange tilfælde mere ubehandlet. Eksempelvis er tilstandene som offentligt forsørgede ofte ikke nedskrevet, når der er overlap med lønmodtagerbeskæftigelse. Dette er valgt for at give brugerne af mikrodata gennemsigtighed i forhold til data. , Kontaktinformationer, Hvis du har spørgsmål til arbejdsmarkedsregnskabet, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Pernille Stender., Der er mulighed for at få udarbejdet særkørsler på disse registre. Hvis du ønsker dette, kan du kontakte DST Consulting.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/arbejdsmarkedsregnskabet

    Statistikdokumentation: Kommunale udgifter til sociale indsatser

    Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Jane Christensen , 20 58 42 40 , JNC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kommunale udgifter til sociale indsatser 2025 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken Kommunale udgifter til sociale indsatser (også kaldet Individhenførbare udgifter) er at belyse omfanget af udgifter, der kan henføres til den enkelte borger, som modtager en indsats efter udvalgte paragraffer i lov om social service. Indsatserne bevilliges af landets 98 kommuner til voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller udsatte voksne.. Statistikken anvendes bl.a. til politikforberedelse, debat og forskning. Statistikken udarbejdes årligt, og udgives første gang i 2026 med kommunernes regnskabsdata fra 2025. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af individhenførbare udgifter, hvor kommunens afholdte udgifter og indtægter for indsatser givet til voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller udsatte voksne i henhold til udvalgte paragraffer i lov om social service, kan henføres direkte til det enkelte individ. Statistikken indeholder oplysninger om udgifter og antal modtagere. Data vises fordelt på kommuneniveau og type af indsats samt funktionsgruppering. Statistikken formidles i Statistikbanken og Nyt fra Danmarks Statistik. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt via kommunernes økonomisystemer eller via webindberetning (IDEP). Kommunerne validerer og godkender data årligt. Først godkendes de indberettede data og dernæst godkendes det endeligt, når det er sammenholdt med regnskabsdata. Data samles i to registre, som omfatter alle de afholdte udgifter givet til voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller udsatte voksne i henhold til udvalgte paragraffer i serviceloven. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for forskere, journalister, sociale myndigheder (herunder ministerier, styrelser og kommunerne selv), som grundlag for analyser og viden om kommunale individhenførbare udgifter., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det vurderes, at datagrundlaget for statistikken samlet set medfører en underestimering af de kommunale individhenførbare udgifter. Denne underestimering skal ses i lyset af, at 2025 er første indberetningsår, og at datagrundlaget fortsat er under opbygning i kommunerne. Usikkerheden knytter sig særligt til variationer i kommunernes opgørelsesmetoder og konteringspraksis samt til risikoen for manglende eller ufuldstændige indberetninger. Data valideres med fokus på ekstreme værdier, manglende oplysninger og sammenhæng med kommunale regnskabsdata. Forud for offentliggørelen gennemgår og godkender kommunerne de indberettede data, herunder rette op på eventuelle fejl og mangler. , Det forventes, at statistikkens præcision og datakvalitet vil forbedres i takt med, at kommunernes praksis for registrering af individhenførbare udgifter samt tilhørende start- og slutdatoer i økonomisystemerne modnes. Kommunernes mulighed for at gennemgå og sammenligne de indberettede data forventes ligeledes at bidrage til en styrkelse af datakvaliteten., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest 6 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til den planlagte udgivelsestid., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2026, med regnskabsdata fra 2025., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet Social støtte. Se mere på statistikkens , emneside, ., Det er muligt at købe skræddersyede løsninger om individhenførbare udgifter hos Consulting eller få adgang til mikrodata gennem Danmarks Statistiks Datavindue., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommunale-udgifter-til-sociale-indsatser

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Penge- og realkreditinstitutter (Afsluttet)

    Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Alon Teodor Clausen , 20 56 34 68 , ATC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Penge- og realkreditinstitutter 2022 , Tidligere versioner, Penge- og realkreditinstitutter 2021, Penge- og realkreditinstitutter 2020, Penge- og realkreditinstitutter 2019, Penge- og realkreditinstitutter 2018, Penge- og realkreditinstitutter 2017, Penge- og realkreditinstitutter 2016, Formålet med denne statistik er at belyse penge- og realkreditinstitutters aktivitet på et aggregeret niveau, samt at fremsætte hovedtal for den finansielle sektor., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af penge- og realkreditinstitutternes samlede resultatopgørelse, antal penge- og realkreditinstitutter, antal ansatte i pengeinstitutter samt hovedtal for hele den finansielle sektor., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden er Finanstilsynet. Der bliver samlet oplysninger ind årligt. De finansielle institutioner har pligt til, at indberette deres regnskaber til Finanstilsynet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken henvender sig til offentlige myndigheder, erhvervsliv, uddannelsessektoren og den brede offentlighed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Generelt vurderes statistikkens præcision at være meget stor. Tallene stammer fra Finanstilsynet og sektoren er generelt underlagt stor bevågenhed. Statistikkerne dækker hele målpopulationen. Samtlige selskaber skal indberette deres regnskaber, og manglende regnskaber må derfor ikke forekomme. Fejlklassifikation kan opstå på grund af utilstrækkelig information om en given kontos indhold., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan sammenlignes med lignende statistikker i andre lande. Statistikken er udarbejdet siden 2001 og er sammenlignelig i hele perioden. Pengeinstitutternes resultatopgørelse går dog helt tilbage til 1991., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Penge- og realkreditinstitutter, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, . Se mere på emnesiderne for henholdsvis , Pengeinstitutter, og , Realkreditinstitutter, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/penge--og-realkreditinstitutter--afsluttet-

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Ejendomssalg

    Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Jakob Holmgaard , 24 87 64 56 , JHO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ejendomssalg 2026 , Tidligere versioner, Ejendomssalg 2025, Ejendomssalg 2024, Ejendomssalg 2023, Ejendomssalg 2022, Ejendomssalg 2021, Ejendomssalg 2020, Ejendomssalg 2019, Ejendomssalg 2018, Ejendomssalg 2017, Ejendomssalg 2016, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Notat om bestandsvægte (docx), Statistikken Ejendomssalg belyser omsætning og priser på handel med fast ejendom. Statistikken anvendes til at vurdere udviklingen på ejendomsmarkedet, såvel som den økonomiske konjunkturudvikling. De nuværende indeks kan tilbageføres til 1992. Der findes indeks for tidligere år, men der er metodemæssige forskelle. , Indhold, Ejendomssalgsstatistikken er en månedlig opgørelse af omsætning og priser på handel med fast ejendom, som fx enfamiliehuse, ejerlejligheder, landbrug og erhvervsejendomme. Statistikken indeholder nøgletal fordelt på ejendomskategori, overdragelsesform, geografi og periode samt prisindeks til at beskrive prisudviklingen over tid for forskellige ejendomstyper også fordelt efter geografi. Statistikken omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom, som inkluderer en grund, både nyopførte og eksisterende ejendomme. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data vedrørende tinglysning af ejerskifte af fast ejendom indsamles hver måned fra Datafordeleren. De indsamlede data valideres af Danmarks Statistik. De enkelte ejendomshandler inddeles efter ejendomskategori, område, overdragelsesform og periode. Herefter beregnes der aggregerede tal for antal salg, gennemsnitspriser samt forholdet mellem købspris og ejendomsværdi (afstandsprocent). Til sidst beregnes prisindeks. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for de offentliggjorte ejendomssalgstal blandt brugere, som følger udviklingen på boligmarkedet. Statistikken efterspørges bredt af bank- og finanssektoren, ejendomsmæglere, politikere samt forskere og nævnes ofte i nyhedsmedier. Brugerne anser ejendomssalgsstatistikken som en vigtig konjunkturindikator. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen for prisudviklingen afhænger af vurderingernes kvalitet og af antagelserne i SPAR-metoden, som søger at kvalitetskorrigere de solgte ejendomme for at måle prisudviklingen. Der er ikke nogen væsentlig skævhed i de foreløbige tal for prisudviklingen, mens de foreløbige tal for gennemsnitspriserne er undervurderede, da de ikke korrigeres for skævheden i tinglysningsmønstret. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Ejendomssalgsstatistikken offentliggør foreløbige kvartals- og årstal 3 måneder efter referenceperiodens udløb. Månedstal udgives kun som endelige tal. Endelige tal foreligger 13 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Boligprisindekset (House Price Index) for forskellige EU-lande kan hentes på , Eurostats hjemmeside, , som opdateres ca. 100 dage efter hvert kvartal., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Ejendomssalg offentliggøres månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . Detaljerede tal kan findes i , Statistikbanken, og i , Betalingsdatabanken, . Historiske oplysninger kan findes i publikationsserien , Ejendomssalg, . Der bliver også løbende skrevet , analyser, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ejendomssalg

    Statistikdokumentation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation