Søgeresultat

Statistikdokumentation: Livskvalitetsindikatorer

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Jarl Christian Quitzau , 23 42 35 03 , JAQ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Livskvalitetsindikatorer 2015 , Tidligere versioner , Formålet med statistikken er at belyse forskellige aspekter af danskernes livskvalitet. Der skelnes mellem subjektive og objektive livskvalitetsindikatorer. Datagrundlaget for de subjektive indikatorer er en spørgeskemaundersøgelse, hvor der spørges til folks tilfredshed med livet, deres økonomiske situation, sociale relationer, arbejde, helbred, følelse af tryghed, tillid til politikere mv. De objektive indikatorer er baseret på registerdata om bl.a. indkomst, beskæftigelse, uddannelse, lægekontakt, anmeldte forbrydelser og valgdeltagelse. Denne statistik er kun offentliggort for 2015, og der er ikke umiddelbart planer om opdatering med nyere år., Indhold, Statistikken indeholder oplysninger om danskernes objektive og subjektive livskvalitet på individniveau. De objektive indikatorer dækker hele landet, mens de subjektive indikatorer er indsamlet for 38 af landets 98 kommuner og har desuden en landstotal. Det er første gang at undersøgelsen gennemføres, og det vides ikke om den fortsættes i fremtiden., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der foretages en skemaindsamling af 38 spørgsmål om livskvalitet indsamlet fra 42.500 voksne personer. Disse data (spørgsmål) opregnes og klassificeres efter alder, køn, indkomst, uddannelse og socioøkonomisk status. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Denne statistik er primært relevant for den brede offentlighed og politikere. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er vurderingen at præcision og pålidelighed er stor nok til at kunne repræsentere den samlede danske voksne befolkning. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Undersøgelsen udkommer i september 2016, og de seneste indsamlede data stammer fra februar 2016 , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der foretages lignende undersøgelser i EU og OECD, men undersøgelserne er ikke direkte sammenlignelige, Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken er tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside https://www.dst.dk herunder en interaktiv web-site og Statistikbanken, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/livskvalitetsindikatorer

Statistikdokumentation

Kerneinflation på højde med midten af fattigfirserne

Kerneinflationen har denne vinter ligget på det højeste niveau i 38 år og toppede i februar med 6,7 pct. Til sammenligning var kerneinflationen ca. det halve omkring finanskrisen, og i starten af 1980’erne nåede den tre gange op på 10,1 pct., 18. april 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Har du været ude at købe en ny bil eller møbler, og overrasker prisen fra gang til gang? Eller kan du mærke, at dine abonnementer, din husleje eller håndværkeren er steget i pris? Ja, så er du ikke alene. I løbet af vinteren er den såkaldte kerneinflation steget til det højeste niveau siden oktober 1984, hvor den var 7,2 pct. Til sammenligning var kerneinflationen ca. det halve lige før finanskrisen i august og september 2008 med 3,3 pct. Det højeste niveau for kerneinflation målt i Danmark siden 1981 var 10,1 pct., som er blevet målt tre gange – i december 1981, februar 1982 og i januar 1983. Siden november 2022 har den samlede inflation været aftagende, mens kerneinflationen ikke er fulgt med nedad i samme tempo. I marts faldt kerneinflationen en smule til 6,4 fra 6,7 i februar., ”Kerneinflationen ligger på et højt niveau nu. Det er især produkter som fx restaurantbesøg, køb af nye biler, husleje og møbler, som trækker op,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Der arbejdes ofte med to inflationsbegreber. Det samlede inflationstal og kerneinflation. Det samlede inflationstal indeholder alt, vi som forbrugere køber. Her er fx el, gas og alle fødevarer inkluderet, og prisen på disse grupper kan svinge meget over kort tid. Kerneinflationen dækker over de samme køb som forbrugerprisindekset dog med undtagelse af energi og ikke-forarbejdede fødevarer. Kerneinflationen er derfor ikke påvirket af prisudviklingen på el og varme, benzin og ikke-forarbejdede fødevarer som fx kød, frugt og grønt. , Kerneinflationen er interessant, da den kan give et billede af, hvor bredt funderet prisstigningerne er i samfundet. Varegrupperne energi og ikke-forarbejdede fødevarer er varer med meget fluktuerende priser. Når der ses en stigning i kerneinflationen, betyder det derfor, at vi som forbrugere vil opleve, at flere af de varer, vi køber, er steget i pris. En stigning i den samlede inflation kan derimod være drevet af en midlertidig stigning i fx energipriserne., Anm.: Kerneinflationen er opgjort som den årlige stigning i forhold til samme måned året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111 , samt egne beregninger., Ungarn har EU’s højeste kerneinflation, Vender vi blikket ud mod kerneinflationen i de 27 EU-lande opgjort efter det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks også forkortet HICP, så er der lande mod øst, hvor kerneinflationen er steget voldsomt i løbet af det seneste år. , Fakta:, HICP bliver opgjort på baggrund af vare- og tjenestepriser, og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, samt Island, Norge og Schweiz., I Ungarn er stigningen højest med 23,3 pct. fra februar 2022 til februar 2023. Ungarn lå i forvejen på et højt niveau ift. kerneinflation for et år siden i februar 2022 på 7,8 pct. I den anden ende finder vi Luxembourg med den laveste stigning i de 27 EU-lande hen over det seneste år med 4,9 pct. Når den danske kerneinflation opgøres efter HICP-metoden, så var den 7,5 pct. i februar 2023.  , Anm.: Kerneinflationen er opgjort som den årlige stigning i forhold til samme måned året før., Kilde: , www.ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/prc_hicp_manr/default/table?lang=en, Fakta:, Inflation og kerneinflation kan opgøres både ved brug af forbrugerprisindekset og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks - også forkortet HICP. Der er én primær forskel mellem forbrugerprisindekset og HICP, nemlig at omkostninger til ejerboliger indgår i forbrugerprisindekset, men ikke i HICP. Det betyder, at inflationen og kerneinflationen er forskellig afhængigt af, hvilken af de to opgørelsesmetoder, der vælges. Forbrugerprisindekset bruges typisk til at beskrive prisudviklingen i Danmark, mens HICP bruges til at sammenligne med resten af verden.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-04-18-kerneinflation-paa-hojde-med-midten-af-fattigfirserne

Bag tallene

Statistikdokumentation: Produktivitetsudviklingen

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Magnus Børre Eriksen , 29 12 27 56 , MBE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Produktivitetsudviklingen 2025 , Tidligere versioner , Produktivitetsudviklingen 2024, Produktivitetsudviklingen 2023, Produktivitetsudviklingen 2022, Produktivitetsudviklingen 2021, Produktivitetsudviklingen 2020, Produktivitetsudviklingen 2019, Produktivitetsudviklingen 2018, Produktivitetsudviklingen 2017, Produktivitetsudviklingen 2015, Produktivitetsudviklingen 2014, Produktivitetsudviklingen 2011, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Kvalitetsvurdering af timeproduktion på brancheniveau (pdf), Formålet med statistikken Produktivitetsudviklingen er at undersøge udviklingen i produktionen pr. enhed af de ressourcer, der indgår og årsagen til udvikling i disse. Det enkleste og mest brugte produktivitetsbegreb er arbejdsproduktiviteten, som er det, denne statistik måler udviklingen i. Arbejdsproduktiviteten og årsagerne til ændringer i denne er beregnet tilbage til 1966., Indhold, Produktivitetsudviklingen er en årlig opgørelse af udviklingen i produktiviteten i samfundet. Produktivitet er grundlæggende et mål for, hvor meget man får ud af de ressourcer (arbejdskraft, produktionsapparat mv.), man bruger, når man producerer varer og serviceydelser. I denne statistik beregnes også hvilke ressourcer, der bidrager mest til udviklingen i produktiviteten. Produktivitetsudviklingen fordeles på brancher for de forskellige produktivitetskomponenter. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilderne er Registerbaseret ArbejdsstyrkeStatistik, nationalregnskabets tal for fast realkapital (produktionsapparat) og sektorfordelt bruttoværditilvækst og arbejdstimer (baseret på Arbejdstidsregnskabet). Arbejdsproduktivitet er den værdi, der skabes pr. arbejdstime (real bruttoværditilvækst pr. arbejdstime). Bruttoværdiværditilvæksten er værdien af produktionen minus værdien af de råstoffer, der anvendes i produktionsprocessen. Beregningerne baseres på den markedsmæssige (private) økonomi i nationalregnskabet, dvs. hele økonomien eksklusive "Offentlig forvaltning og service" og NPISH (Non-Profit Institutions Serving Households - fx idræts- og fagforeninger). , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Nationalregnskabet (herunder produktivitetsberegningerne) er relevant som talgrundlag for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold rækkende fra de økonomiske ministeriers brug af nationalregnskabet i planlægnings-, analyse-, prognose- og modeløjemed over brancheorganisationer og lignendes anvendelser, til den almene interesse i viden om økonomiens struktur og udvikling., Nationalregnskabet evaluerer løbende feedback fra brugere. Dette gøres gennem det Rådgivende udvalg for Økonomisk Statistik, brugere der tager direkte kontakt til Nationalregnskabet og gennem internationale fora. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen i beregningen af produktivitetsudviklingen er tæt forbundet med usikkerheden på de størrelser, der indgår i beregningen. Dvs. hvor godt, den mængde værdi, der kommer ud af en times arbejde er afspejlet i bruttoværditilvæksten i faste priser for branchen; kvaliteten af de beregnede timer og om der er særlige forhold i branchen, der gør arbejdsproduktivitet mindre relevant, fx en høj kapitalintensitet. For flere brancher bør arbejdsproduktivitetsudviklingen ikke stå alene i produktivitetsanalyser. Dette gælder fx for boliger, offentlig administration, undervisning og sundhed., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Første foreløbige version af Arbejdsproduktiviteten (AP) for år t offentliggøres ultimo marts i år t+1. Den endelige version af AP for år t offentliggøres ultimo juni i år t+3. Første foreløbige version af Produktivitetsudviklingen (årsagerne til AP) for år t offentliggøres senest i december i år t+1. Den endelige version af Produktivitetsudviklingen (årsagerne til AP) for år t offentliggøres senest i december i år t+3. Produktivitetsberegningerne publiceres rettidigt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er baseret på nationalregnskabet. Derfor er statistikken konsistent med nationalregnskabet og sammenlignelig over tid. Desuden er statistikken sammenlignelig med andre landes produktivitetsberegninger, hvis de også er baseret på EU's retningslinjer for nationalregnskab., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Damarks Statistik, og offentliggøres i Statistikbanken under , Produktivitet, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/produktivitetsudviklingen

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Sociale udgifter

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Marianne Ahle Møller , 24 66 00 28 , MNM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Sociale udgifter 2025 , Tidligere versioner , Sociale udgifter 2024, Sociale udgifter 2023, Sociale udgifter 2022, Sociale udgifter 2021, Sociale udgifter 2020, Sociale udgifter 2018, Sociale udgifter 2017, Sociale udgifter 2016, Sociale udgifter 2015, Sociale udgifter 2014, Sociale udgifter 2013, Formålet med statistikken Sociale udgifter er at belyse udgifter forbundet med borgerrettet social beskyttelse. Borgerrettet social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Statistikken giver en oversigt over udviklingen i udgifter forbundet med social beskyttelse i Danmark, og bruges samtidig til at sammenligne social beskyttelse internationalt. Statistikken er udarbejdet siden 2007 og baseres på et europæisk statistiksystem for social beskyttelse., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af udgifter til ydelser inden for social beskyttelse opgjort i mio. kr. Sociale ydelser er ydelser der letter personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med socialt betingede risici eller behov. Opgørelsen indeholder både kontante ydelser til personer og ydelser i naturalier, som fx gratis services inden for sygehusvæsenet. Statistikken opdeles efter otte hovedområder og omfatter hele Danmark, samt danske pensionister i udlandet. Ydelserne omfatter både offentlige og private udgifter., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt via statistikkens hovedkilder: de statslige, kommunale og regionale regnskaber. Der suppleres med interne dataleverancer på forsikrings- og pensionsdelsektorer, tilgangs- og anvendelsesmatricer, fraværstimer og –dage, samt med en ekstern dataleverance på skatterater., Den indsamlede data gennemgår fejlsøgninger, kodning, behandling og validering til det endelige resultat, og dette gøres bl.a. ved at gennemgå og kvalitetssikre diverse koder, udgifter og udviklinger over tid., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er fra en række internationale organisationer stor efterspørgsel efter statistik om sociale udgifter, bl.a. fra Eurostat og Directorate-General for Employment, Social Affairs and Inclusion (DG EMPL)., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på statistikken for offentlig forvaltning og service, og er relevant for brugere interesserede i udgifter forbundet med social beskyttelse (udgifter forbundet med uddannelse medtages ikke i statistikken)., Statistikken udgives årligt, og revideres to år tilbage i tid hver gang, for at sikre konsistens og sammenhæng i tallene., I forhold til eventuelle usikkerheder kan niveauet for de totale sociale udgifter forventes at være mildt undervurderet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statikken udkommer årligt, omkring ti måneder efter kalenderårets afslutning. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1995, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem. Statistikken er sammenlignelig med statistikken over de offentlige finanser, der følger de danske nationalregnskabsprincipper., Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske retningslinjer inden for ESSPROS-systemet (European System of Integrated Social PROtection Statistics), og offentliggøres også af Eurostat på et lidt anderledes funktionsniveau end der anvendes i den danske offentliggørelse. Via Eurostat er statistikken internationalt sammenlignelig., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken Sociale udgifter udgives årligt og offentliggøres i form af to tabeller i , Statistikbanken, og en nyhedsudgivelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , Dertil er internationalt sammenlignelige tal for denne statistik at finde under , Social protection, på , Eurostats hjemmeside, . , Se mere på statistikkens emneside , Sociale udgifter, og statistikkens , klassifikationsside, , hvor bl.a. koder, kategorier og manualer er tilgængelige., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sociale-udgifter

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kommunale udgifter til sociale indsatser

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Jane Christensen , 20 58 42 40 , JNC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kommunale udgifter til sociale indsatser 2025 , Tidligere versioner , Formålet med statistikken Kommunale udgifter til sociale indsatser (også kaldet Individhenførbare udgifter) er at belyse omfanget af udgifter, der kan henføres til den enkelte borger, som modtager en indsats efter udvalgte paragraffer i lov om social service. Indsatserne bevilliges af landets 98 kommuner til voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller udsatte voksne. Statistikken anvendes bl.a. til politikforberedelse, debat og forskning. Statistikken udarbejdes årligt, og udgives første gang i 2026 med kommunernes regnskabsdata fra 2025. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af individhenførbare udgifter, hvor kommunens afholdte udgifter og indtægter for indsatser givet til voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller udsatte voksne i henhold til udvalgte paragraffer i lov om social service, kan henføres direkte til det enkelte individ. Statistikken indeholder oplysninger om udgifter og antal modtagere. Data vises fordelt på kommuneniveau og type af indsats samt funktionsgruppering. Statistikken formidles i Statistikbanken og Nyt fra Danmarks Statistik. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt via kommunernes økonomisystemer eller via webindberetning (IDEP). Kommunerne validerer og godkender data årligt. Først godkendes de indberettede data og dernæst godkendes det endeligt, når data er sammenholdt med regnskabsdata. Data samles i to registre, som omfatter alle de afholdte udgifter givet til voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller udsatte voksne i henhold til udvalgte paragraffer i serviceloven. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for forskere, journalister, sociale myndigheder (herunder ministerier, styrelser og kommunerne selv), som grundlag for analyser og viden om kommunale individhenførbare udgifter., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det vurderes, at datagrundlaget for statistikken samlet set medfører en underestimering af de kommunale individhenførbare udgifter. Denne underestimering skal ses i lyset af, at 2025 er første indberetningsår, og at datagrundlaget fortsat er under opbygning i kommunerne. Usikkerheden knytter sig særligt til variationer i kommunernes opgørelsesmetoder og konteringspraksis samt til risikoen for manglende eller ufuldstændige indberetninger. Data valideres med fokus på ekstreme værdier, manglende oplysninger og sammenhæng med kommunale regnskabsdata. Forud for offentliggørelen gennemgår og godkender kommunerne de indberettede data, herunder rette op på eventuelle fejl og mangler. , Det forventes, at statistikkens præcision og datakvalitet vil forbedres i takt med, at kommunernes praksis for registrering af individhenførbare udgifter samt tilhørende start- og slutdatoer i økonomisystemerne modnes. Kommunernes mulighed for at gennemgå og sammenligne de indberettede data forventes ligeledes at bidrage til en styrkelse af datakvaliteten., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest 6 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til den planlagte udgivelsestid., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2026, med regnskabsdata fra 2025., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet Social støtte. Se mere på statistikkens , emneside, ., Det er muligt at købe skræddersyede løsninger om individhenførbare udgifter hos Consulting eller få adgang til mikrodata gennem Danmarks Statistiks Datavindue., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommunale-udgifter-til-sociale-indsatser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Danske skibe

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Peter Ottosen , 30 42 91 91 , POT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Danske skibe 2025 , Tidligere versioner , Danske skibe 2024, Danske skibe 2022, Danske skibe 2020, Danske skibe 2019, Danske skibe 1. januar 2018, Danske skibe 1. januar 2017, Formålet med statistikken Danske skibe er at belyse den danske skibsbestands struktur og udvikling. Statistikken anvendes til analyser af rederierhvervet i Danmark. Statistikken er udarbejdet siden 1990 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1993 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af skibe, der er registreret i Dansk Skibsregister eller i Dansk Internationalt Skibsregister. Statistikken belyser antal skibe og skibstonnage fordelt efter bl.a. skibstype, størrelse og alder., En særlig opgørelse foretages til at belyse danskejede skibe registreret i et udenlandsk skibsregister., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Et udtræk af Dansk Skibsregister (DAS), Dansk International Skibregister (DIS) og Fartøjsfortegnelsen (FTJ) med bestanden pr. 31. december modtages en gang årligt fra Søfartsstyrelsen. Skibsregistrene kontrolleres for fejl. Typisk er det misvisende eller manglende oplysninger om anvendelse, der korrigeres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken belyser den dansk registrerede skibsflåde med henblik på at give baggrundsoplysninger om den danske skibsflåde til analyser af rederierhvervet i Danmark., Brugerne af statistikken er ministerier, interesseorganisationer og virksomheder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De anvendte skibregistre er fuldt dækkende i forhold til en belysning af fartøjer, der sejler under dansk flag., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 275 dage efter referencetidspunktet (1. januar). Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Opgørelsen er konsistent over tid og sammenlignelig med tilsvarende opgørelser for andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Bestanden af transportmidler, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/danske-skibe

Statistikdokumentation

Boligforhold

Hvor mange kvadratmeter har den gennemsnitlige parcelhusejer? Hvor mange mennesker bor i lejlighed? Her finder du statistik om boligforhold i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/boligforhold

Emneside

Statistikdokumentation: Nøgletal for kommuneregnskaber

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Jeppe Føge Jensen , 40 22 58 23 , JFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nøgletal for kommuneregnskaber 2025 , Tidligere versioner , Nøgletal for kommuneregnskaber 2024, Nøgletal for kommuneregnskaber 2023, Nøgletal for kommuneregnskaber 2022, Nøgletal for kommuneregnskaber 2021, Nøgletal for kommuneregnskaber 2020, Nøgletal for kommuneregnskaber 2019, Nøgletal for kommuneregnskaber 2018, Nøgletal for kommuneregnskaber 2017, Nøgletal for kommuneregnskaber 2016, Nøgletal for kommuneregnskaber 2015, Formålet med denne statistik er at præsentere udvalgte nøgletal fra kommunernes regnskaber, som er af særlig interesse, på en måde der gør det nemt at sammenligne på tværs af kommunerne. Statistikken er sammenlignelig siden 2008. , Tallene skal anvendes med forbehold for, at opgørelsesmetoderne af regnskaberne kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af 12 nøgletal, hvor kommunale regnskabstal er sammenholdt med befolkningstal og befolkningsgrupper i de enkelte kommuner. Nøgletallene opgøres i kroner, både i løbende og i faste priser, for alle 98 danske kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Nøgletallene er udarbejdet ved brug af tabeller fra Statistikbanken, samt af tal for pris- og lønregulering fra Indenrigs- og Boligministeriet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Nøgletallene muliggør en sammenligning på tværs af kommuner og formodes at have bred interesse især for kommuner og offentlige myndigheder, såsom ministerier og styrelser samt interesseorganisationer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Tallene skal tolkes med forbehold for, at kommunernes opgørelsesmetoder kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Nøgletallene udgives i april – godt tre måneder efter referencetidens udgang., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenligneligheden af tallene er hæmmet af, at opgørelsesmetoderne af regnskaberne kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under Kommunernes regnskaber, , Nøgletal, . Derudover vises nøgletallene i Danmarks Statistiks interaktive , Kommunekort, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/noegletal-for-kommuneregnskaber

Statistikdokumentation

Standardmultiplikatorer

I modelgruppens standardmultiplikatorer udføres eksperimenter ved at ændre én eller et par af de eksogene variabler. Modellen simuleres herefter for at beregne effekten på de endogene variabler. Der er ingen bestemmelse om mulige forbindelser mellem de eksogene variabler. Det betyder, at man skal være forsigtig med at fortolke eksperimenterne som virkelige økonomiske begivenheder. Det er sjældent at virkelige økonomiske begivenheder kan afgrænses til en ændring i én eller nogle få eksogene variabler., De valgte eksperimenter udvider den økonomiske aktivitet, og i mange eksperimenter vedrørende offentlige indtægter eller udgifter, har eksperimentet samme størrelse. Det gør det nemmere at sammenligne. I nogle eksperimenter er effekten midlertidig, mens den i andre er permanent., ADAM multiplikatorer - Modelversion marts 2024, ADAM multiplikatorer - Modelversion april 2023, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2020, ADAM multiplikatorer - Modelversion juni 2019, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2018, ADAM multiplikatorer - Modelversion juli 2017, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2016, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2015, Fra version Oktober 2015 er multiplikatoren for arbejdsudbud også beregnet med en forøget priselasticitet i udenrigshandlen.  , ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2014, Beregninger er lavet med modelversion Oktober 2014 ved brug af baseline lang14. , ADAM multiplikatorer - Modelversion juni 2014 , Fra version Juni 2014 og fremefter er alle stød til økonomisk-politiske instrumenter skaleret til at repræsentere 0,1 pct. af BNP i faste priser. For multiplikatorer i tidligere versioner repræsenterede stødene 1000 mill. kr. i faste priser. Beregninger er lavet med modelversion Juni 2014 ved brug af baseline lang14. , ADAM multiplikatorer - Modelversion juli 2013, Beregninger er lavet med modelversion Juli 2013 ved brug af baseline lang13. , ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2012, Beregninger er lavet med modelversion Oktober 2012 ved brug af baseline lang13. , ADAM multiplikatorer - Modelversion december 2009, Fra version December 2009 og fremefter er de to multiplikatorer for det offentlige varekøb og arbejdsudbuddet også beregnet under en budgetrestriktion for at illustrere konsekvenserne af finanspolitiske tiltag. Beregninger er lavet med modelversion December 2009 ved brug af baseline lang11. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/multiplikatorer

Førsteårseffekter

Finanseffekter, eller kortsigtede aktivitetseffekter af finanspolitiske tiltag, er en vigtig del af modelanvendelsen., De kortsigtede aktivitetseffekter påvirkes af ændringer i model og databank. Derfor analyseres de kortsigtede egenskaber regelmæssigt - typisk i forbindelse med færdiggørelsen af , nye modelversioner, ., Egenskaberne belyses ved at sammenligne med den forrige modelversion, og analysen fokuserer på de egenskabsændringer, som ændringerne i modellen og databank giver anledning til. Analysen af de kortsigtede egenskaber minder meget om , analysen af de samlede modelegenskaber, ; forskellen er at der her er fokus på effekterne i det/de første år, samt sammenhængen mellem finanspolitiske tiltag og effekten på den samlede aktivitet., Førsteårseffekter i Marts 2024, Førsteårseffekter i April 2023, Førsteårseffekter i Oktober 2020, Førsteårseffekter i Juni 2019, Førsteårseffekter i Oktober 2015, Førsteårseffekter i Oktober 2014, Førsteårseffekter i Juni 2014, Førsteårseffekter i Juli 2013

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/kort_sigt