Søgeresultat

Byggeri og anlæg

Hvor meget bliver der bygget i Danmark? Og hvor mange sommerhuse er der? Her finder du statistik om byggeri og anlæg i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/byggeri-og-anlaeg

Emneside

Otte fakta om Danmark og Tyskland

Bruttonationalproduktet pr. indbygger er højere i Danmark, mens Tyskland har større drivhusgasudledning pr. person. Vi har samlet otte fakta om Danmark og Tyskland herunder. , 24. september 2021 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at tallene for BNP pr. indbygger var købekraftskorrigerede. Det er ikke korrekt. Forklaringen til kilden er rettet med rødt herunder., Vi lever lidt længere i Danmark end i Tyskland. , Det er en af konklusionerne, når man sammenligner nøgletal mellem Danmark og Tyskland. , BNP pr. indbygger samt det offentlige forbrug i pct. af BNP er større i Danmark, mens der er lidt flere i beskæftigelse i Tyskland., Fertiliteten er højere i Danmark, mens indkomstuligheden er højere i Tyskland. Drivhusgasudledningen pr. person er lidt større i Tyskland – og så er stemmeprocenten lidt højere i Danmark. Find de otte fakta i tabellen herunder: , Forklaring på kilder, BNP pr. indbygger er landenes BNP divideret med antallet af indbyggere., Tallene anvendt i denne artikel er fra Eurostats portal med SDG-indikatorer og kan findes her, . Når data korrigeres for købekraft er forskellen på Danmark og Tysklands BNP pr. indbygger væsentligt mindre., Købekraftskorrigerede data kan findes i denne tabellen NAMA_10_PC her., Det offentlige forbrug består af udgifter til den service, som det offentlige stiller til rådighed for befolkningen. Tallene er fra Eurostat og UN Statistical Division via , Statistisk Tiårsoversigt s. 186, . , Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af befolkningen mellem 15 og 64 år, som er i beskæftigelse. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her, ., Gini-koefficienten er et mål for indkomstuligheden i et samfund. Den angivne Gini-koefficient er uligheden i den disponible indkomst. Gini-koefficienten er 0, hvis indkomstfordelingen er helt lige, og 100, hvis hele indkomsten i et land tilfalder et enkelt individ. Tallene er fra Eurostat og kan findes her., Forventet levetid angiver, hvor gammel en nyfødt kan forvente at blive. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her, . , Samlet fertilitet pr. kvinde angiver det gennemsnitlige antal børn som en kvinde ville føde igennem hendes reproduktive alder, såfremt at hun i hver aldersklasse fødte netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her., Drivhusgasudledning pr. person opgøres af Eurostat. , Stemmeprocenten angiver andelen af stemmeberettigede, som faktisk stemte. Stemmeprocenten for Danmark vedrører det seneste folketingsvalg i 2019, mens stemmeprocenten for Tyskland er fra parlamentsvalget i 2017. Tallene er baseret på , IDEA’s opgørelse, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-09-24-otte-fakta-om-dk-og-tyskland

Bag tallene

31.400 ukrainske statsborgere indvandrede til Danmark i 2022. 4.600 udvandrede

Over 31.000 personer med et ukrainsk statsborgerskab indvandrede til Danmark i løbet af 2022. Knap 6.000 var børn under 10 år, og antallet af kvinder på 20 år eller derover udgjorde 14.900 personer. Ca. 4.600 ukrainske statsborgere udvandrede fra Danmark sidste år, og næsten 3.300 af dem oplyste, at de udvandrede til Ukraine. , 24. februar 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, I dag er det et år siden, at den russiske invasion af Ukraine begyndte, og det indebar en større indvandring til Danmark af ukrainske statsborgere og med en anden køns- og alderssammensætning set ift. 2021. Størstedelen af de indvandrede ukrainere var kvinder på 20 år eller ældre, som udgjorde 14.900 personer. Dernæst kom 12.000 børn og unge i alderen 0 til 19 år, og endelig udgjorde mænd på 20 år eller ældre 4.600 personer. Kvinder og børn udgjorde dermed 85 pct. af alle indvandrere af ukrainske statsborgere i 2022., Ser vi på aldersgruppen 70 år og derover, så indvandrede 950 personer med ukrainsk statsborgerskab. Blandt disse var der også en klar overvægt af kvinder, som udgjorde 75 pct. af de indvandrede ukrainere i denne aldersgruppe. , ”Indvandringen af ukrainske statsborgere steg markant i 2022. Til sammenligning indvandrede omkring 1.900 ukrainske statsborgere i 2021. Den store indvandring i 2022 skal naturligvis ses i lyset af den russiske invasion af Ukraine. Invasionen har også påvirket køns- og aldersfordelingen blandt de indvandrede ukrainere, som var markant anderledes i 2021, hvor der indvandrede flest voksne mænd. I 2022 var der en klar overvægt af kvinder og børn,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Indvandringen var højest i andet kvartal 2022, hvor omkring 22.200 ukrainske statsborgere kom til Danmark svarende til 70 pct. af de indvandrede ukrainere i året - heraf ca. 9.000 børn, 11.000 kvinder og 2.300 mænd. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/VAN1UGE, Flest indrejste ukrainere i storbyer, færrest på øer, Kigger vi på, hvilke kommuner de ukrainere, som indrejste i 2022, fik folkeregisteradresse i, så blev flest registreret i Københavns Kommune. Her fik næsten 2.800 personer eller 9 pct. af de ankomne adresse. Dernæst blev ca. 1.600 personer eller 5 pct. indregistreret i Aarhus Kommune. Herefter fulgte Aalborg og Odense Kommuner med hhv. 4 og 3 pct. , Alle landets 98 kommuner modtog ukrainske indvandrere i 2022. Og mens der indvandrede flest i de store byer, var der færrest i de små ø-kommuner, som Læsø, Fanø, Samsø og Ærø, samt omegnskommunen Vallensbæk, hvor der samlet set indvandrede færre end 160 ukrainere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/VAN1AAR, 4.600 ukrainske statsborgere udvandrede fra Danmark i 2022, I løbet af 2022 var der også en vis udvandring af ukrainske statsborgere. I alt udvandrede 4.600 ukrainske statsborgere. For 3.300 af de udvandrede ukrainske statsborgere blev Ukraine oplyst som udvandringsland.  Af dem var 1.400 børn og unge mellem 0 og 19 år, og 1.500 kvinder på 20 år eller ældre. 370 ukrainske mænd på 20 år eller ældre vendte retur til Ukraine sidste år. , ”Hvor børn og unge i alderen 0-19 år kun udgjorde 8 pct. af alle ukrainske udvandrere i 2021, var andelen 41 pct. i 2022,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., For opgørelsen af udvandringer gælder, at der kan være udrejser, der ikke er registreret på nuværende tidspunkt og først bliver det senere. , Flest ukrainere under særloven ansat i rengørings- eller hotel- og restaurantbrancherne, Kort efter den russiske invasion af Ukraine begyndte, vedtog et bredt flertal af Folketingets partier en særlov, som skulle give ukrainske personer, som indvandrede efter invasionen, opholdstilladelse og mulighed for at komme hurtigere i arbejde. Af de ukrainske statsborgere, som er omfattet af særloven, var 6.800 personer i lønmodtagerbeskæftigelse i december 2022. Heraf 4.700 kvinder og 2.200 mænd. , Ser vi på i hvilke brancher, hvor gruppen har fundet beskæftigelse, fik omkring 1.200 ansættelse i hoteller og restauranter og ligeledes 1.200 i branchen, der blandt andet omfatter rengøring og vikarbureauer. Omkring 1.000 fik ansættelse i landbruget og 700 i hver af brancherne handel og industri. , ”Fra maj til og med oktober 2022 steg antallet af personer i beskæftigelse, som er omfattet af særloven, kraftigt. I maj var der 1.400 lønmodtagere, og det tal var vokset til 6.200 i oktober,” siger Thomas Thorsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik. ,   ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-02-24-ukrainere-2022

Bag tallene

Konjunkturbarometre for erhvervene

Hvilke konjunkturudsving har vi oplevet de seneste år, og inden for hvilke sektorer? Her finder du konjunkturbarometre for erhvervene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/konjunkturbarometre-for-erhvervene

Emneside

Fravær og arbejdskonflikter

Hvor er arbejdsfraværet størst, i den offentlige eller private sektor? Og hvor meget fravær koster de faglige konflikter? Her finder du statistikken om fravær fra arbejde.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/fravaer-og-arbejdskonflikter

Emneside

De globale Verdensmål

I 2015 vedtog FN's 193 medlemslande - herunder Danmark - 17 Verdensmål også kaldet Sustainable Development Goals eller SDG'erne. På Danmarks Statistiks Verdensmålsplatform kan man se en lang række indikatorer for, hvordan det går med at opfylde Verdensmålene for Danmark

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal

Befolkningens arbejdsmarkedsstatus

Hvor mange danskere er i arbejde? Hvor mange er på efterløn? Her finder du statistik om befolkningens arbejdsmarkedsstatus.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/befolkningens-arbejdsmarkedsstatus

Emneside

Statistikdokumentation: Sociale udgifter

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Marianne Ahle Møller , 24 66 00 28 , MNM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Sociale udgifter 2024 , Tidligere versioner, Sociale udgifter 2023, Sociale udgifter 2022, Sociale udgifter 2021, Sociale udgifter 2020, Sociale udgifter 2018, Sociale udgifter 2017, Sociale udgifter 2016, Sociale udgifter 2015, Sociale udgifter 2014, Sociale udgifter 2013, Formålet med statistikken Sociale udgifter er at belyse udgifter forbundet med borgerrettet social beskyttelse. Borgerrettet social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Statistikken giver en oversigt over udviklingen i udgifter forbundet med social beskyttelse i Danmark, og bruges samtidig til at sammenligne social beskyttelse internationalt. Statistikken er udarbejdet siden 2007 og baseres på et europæisk statistiksystem for social beskyttelse., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af udgifter til ydelser inden for social beskyttelse opgjort i mio. kr. Sociale ydelser er ydelser der letter personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med socialt betingede risici eller behov. Opgørelsen indeholder både kontante ydelser til personer og ydelser i naturalier, som fx gratis services inden for sygehusvæsenet. Statistikken opdeles efter otte hovedområder og omfatter hele Danmark, samt danske pensionister i udlandet. Ydelserne omfatter både offentlige og private udgifter., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt via statistikkens hovedkilder: de statslige, kommunale og regionale regnskaber. Der suppleres med interne dataleverancer på forsikrings- og pensionsdelsektorer, tilgangs- og anvendelsesmatricer, fraværstimer og –dage, samt med en ekstern dataleverance på skatterater., Den indsamlede data gennemgår fejlsøgninger, kodning, behandling og validering til det endelige resultat, og dette gøres bl.a. ved at gennemgå og kvalitetssikre diverse koder, udgifter og udviklinger over tid., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er fra en række internationale organisationer stor efterspørgsel efter statistik om sociale udgifter, bl.a. fra Eurostat og Directorate-General for Employment, Social Affairs and Inclusion (DG EMPL)., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på statistikken for offentlig forvaltning og service, og er relevant for brugere interesserede i udgifter forbundet med social beskyttelse (udgifter forbundet med uddannelse medtages ikke i statistikken)., Statistikken udgives årligt, og revideres to år tilbage i tid hver gang, for at sikre konsistens og sammenhæng i tallene., I forhold til eventuelle usikkerheder kan niveauet for de totale sociale udgifter forventes at være mildt undervurderet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statikken udkommer årligt, omkring ti måneder efter kalenderårets afslutning. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1995, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem. Statistikken er sammenlignelig med statistikken over de offentlige finanser, der følger de danske nationalregnskabsprincipper., Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske retningslinjer inden for ESSPROS-systemet (European System of Integrated Social PROtection Statistics), og offentliggøres også af Eurostat på et lidt anderledes funktionsniveau end der anvendes i den danske offentliggørelse. Via Eurostat er statistikken internationalt sammenlignelig., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken Sociale udgifter udgives årligt og offentliggøres i form af to tabeller i , Statistikbanken, og en nyhedsudgivelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , Dertil er internationalt sammenlignelige tal for denne statistik at finde under , Social protection, på , Eurostats hjemmeside, . , Se mere på statistikkens emneside , Sociale udgifter, og statistikkens , klassifikationsside, , hvor bl.a. koder, kategorier og manualer er tilgængelige., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sociale-udgifter

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Forsikrings- og pensionsselskaber

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Hent statistikdokumentation som pdf, Forsikrings- og pensionsselskaber 2022 , Tidligere versioner, Forsikrings- og pensionsselskaber 2021, Forsikrings- og pensionsselskaber 2020, Forsikrings- og pensionsselskaber 2019, Forsikrings- og pensionsselskaber 2018, Forsikrings- og pensionsselskaber 2017, Forsikrings- og pensionsselskaber 2016, Formålet med denne statistik er at belyse forsikrings- og pensionsselskabernes resultatopgørelse og aktiv/passiv balance i mio. kr. på et aggregeret niveau. Statistikken er sammenlignelig siden 2001., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal forsikrings- og pensionsselskaber samt deres resultatopgørelse og balance i mio. kr. Statistikken opgøres for livsforsikringsselskaber, skadeforsikringsselskaber og pensionsselskaber., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden er Finanstilsynet. Der bliver samlet oplysninger ind årligt. De finansielle institutioner har pligt til, at indberette deres regnskaber til Finanstilsynet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken henvender sig til offentlige myndigheder, erhvervsliv, uddannelsessektoren og den brede offentlighed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Generelt vurderes statistikkens præcision at være meget stor. Tallene stammer fra Finanstilsynet og sektoren er generelt underlagt stor bevågenhed. Statistikkerne dækker hele målpopulationen. Samtlige selskaber skal indberette deres regnskaber, og manglende regnskaber må derfor ikke forekomme. Fejlklassifikation kan opstå på grund af utilstrækkelig information om en given kontos indhold., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan sammenlignes med lignende statistikker i andre lande. Statistikken er udarbejdet siden 2001 og er sammenlignelig i hele perioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Forsikrings- og pensionsselskaber, . Se mere på statistikken , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forsikrings--og-pensionsselskaber

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Koncerner i Danmark

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Julie Cathrine Krabek Sørensen , 23 66 46 60 , JCK@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Koncerner i Danmark 2023 , Tidligere versioner, Koncerner i Danmark 2022, Koncerner i Danmark 2021, Koncerner i Danmark 2020, Koncerner i Danmark 2019, Koncerner i Danmark 2018, Koncerner i Danmark 2017, Koncerner i Danmark 2016, Koncerner i Danmark 2015, Koncerner i Danmark 2014, Koncerner i Danmark 2012, Formålet med statistikken Koncerner i Danmark er at belyse koncernrelationer i det danske erhvervsliv. Statistikken yder dermed et bidrag til belysningen af erhvervsstrukturen i Danmark. Statistikken blev udarbejdet første gang for året 2009. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse, som belyser omfang målt på både antal koncerner og antal fuldtidsansatte heri., Den statistiske enhed er dermed "koncernen". En koncern betragtes til denne statistik at være to eller flere virksomheder beliggende i Danmark, og som har en indbyrdes ejerrelation. En ejerrelation anses for at være til stede hvis en dansk virksomhed ejer eller kontrollerer mere end 50 pct. af en anden dansk virksomhed (regnskabsteknisk svarer det til tilknyttede selskaber)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på oplysninger om koncerner fra det erhvervsstatistiske register. Virksomhedernes koncernrelationer fejlsøges vha. virksomhedernes årsregnskaber samt opslag i CVR., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Undersøgelsens resultater anvendes af brancheorganisationer, politikere, forskere og nyhedsmedier. Som en del af etableringen af Det Erhvervsstatistiske Datavarehus er det statistiske indhold og rammerne for Koncerner i Danmark blevet fremlagt for projektets eksterne forskerfølgegruppe., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Samlet set vurderes statistikken at give et retvisende billede af koncerner i Danmark. Dette skyldes at datakilderne der anvendes til at producere statistikken vurderes til at have en høj pålidelighed, mens der ikke er stikprøveusikkerhed eller bortfald, da statistikken er en totaltælling., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Koncerner i Danmark publiceres normalt 18-24 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Undersøgelsen gennemføres kun i Danmark. Siden 2022 er firmaerne i Koncerner i Danmark opgjort med den nye aktivitetsgrænse, der medtager økonomisk aktive firmaer. I samme år er statistikken også udvidet til at inkludere branchegruppe A: Landbrug, skovbrug og fiskeri. Derfor er den ikke direkte sammenlignelig med den hidtidige tidsserie der dækker perioden 2009-2021. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Tallene er tilgængelige i Statistikbanken. Se også statistikkens emneside , Koncerner, ., Det vil være muligt at købe skræddersyede løsninger baseret på datamaterialet, og der kan også gives forskeradgang til mikrodata., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/koncerner-i-danmark

Statistikdokumentation