Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2511 - 2520 af 4001

    Stort fald i antal dieselbiler der ikke lever op til miljøzonekravene

    Antallet af dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekrav, er faldet med en tredjedel på et år. Det er især i de store byer, hvor miljøzonerne ligger, at der har været markante fald., 6. februar 2025 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I oktober 2023 blev miljøzonekrav i kommunerne København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg udvidet til også at gælde dieselpersonbiler. Miljøzonerne betyder, at der et maksimum på, hvor mange kvælstoffer din bil må udlede. Knap et år efter udvidelsen af kravene var antallet af dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, faldet med 34 pct. Så mens der på landsplan kørte 63.000 personbiler, der ikke levede op til kravene, rundt på diesel i august 2023, kørte der 41.300 i september 2024. Faldet er del af en generel nedadgående udvikling i antallet af dieselbiler uanset udledning., ”Antallet af dieselbiler har været faldende siden midten af 2020, men især nedgangen i dem med høj kvælstofudledning har taget fart siden udvidelsen af miljøzonerne til personbiler i København, Odense, Aarhus og Aalborg,” siger Søren Dalbro, konsulent i Danmarks Statistik., Udviklingen i antallet af dieselbiler, august 2023-september 2024, Kilde: Særkørsel, Faldet i antallet af disse dieselbiler skal ses i lyset af, at antallet af biler på de danske veje har været stigende. Især elbiler har gjort deres indtog i den danske bilpark. I perioden august 2023 til september i 2024 er antallet af personbiler steget med 34.700 til knap 2,9 mio. Bag denne udvikling gemmer sig fald i antallet af benzin- og dieselbiler på henholdsvis 46.800 og 68.200 og en stigning i antallet af elbiler og pluginhybrider på henholdsvis 139.600 og 10.000., Bestanden af biler opdelt på drivmiddel, , august 2023-september 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil54, Om Euronorm, miljøzoner og miljøzonekrav, Alle benzin- og dieselbiler er typegodkendt efter Euronorm 1-6. Euronormen er fastsat af EU og angiver, hvor mange skadelige stoffer bilen må udlede. Reglerne bliver løbende skærpet, hvorfor der er flere Euronormer (fra 1-6 i øjeblikket)., Pr. 1. oktober 2023 skal private dieselbiler have monteret et partikelfilter eller være minimum Euronorm 5 for at køre i de største danske byer: København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg. Har man en bil af Euronorm 4 eller derunder, kan man eftermontere et partikelfilter, så man kan køre i miljøzonerne. Det ændrer dog ikke ved Euronormen., Dieselbiler af Euronorm 5 og 6 har ikke nødvendigvis et partikelfilter, men de er bygget til ikke at udlede flere kvælstoffer (NOx) end fastsat af EU., Kilde: FDM, Faldet er størst i de store byer, Faldet i antal dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, kan især ses i de store byer, hvor disse biler ikke må køre på vejene. I kommunerne København og Frederiksberg er antallet faldet med henholdsvis 71 og 72 pct., mens faldet i Odense, Aarhus og Aalborg er henholdsvis 61, 52 og 48 pct. , Generelt er antallet af dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, faldet i alle landets kommuner. Faldet er mindst i Jylland, på Bornholm og på Lolland, og kommunen med den mindste tilbagegang på 19 pct. er Fanø Kommune., ”Det giver god mening, at faldet er størst i de kommuner, hvor man ikke længere må køre i sin bil i byen. Men vi ser altså et fald i alle kommuner. Også i de kommuner, der ligger langt fra byer med miljøzoner,” siger Søren Dalbro., Faldet i antallet af dieselbiler med Euronorm 1-4 og uden partikelfilter, august 2023-september 2024, Kilde: Særkørsel, Lidt over halvdelen af alle dieselbiler hører hjemme i Region Midtjylland og Syddanmark. , De fleste dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, er fra 2007, Langt hovedparten af de 41.300 dieselbiler, der i september 2024 var euronorm 1-4 og ikke havde et partikelfilter, er registreret første gang i 2001-2010. Heraf er næsten 15.000 af bilerne registreret i 2007 eller 2008., ”Fra d. 1. januar 2011 blev Euronorm 5 indført for dieselbiler, og biler registreret herefter lever derfor i høj grad op til miljøzonekravene,” forklarer Søren Dalbro., Lidt over 300 dieselbiler uden partikelfilter og med Euronorm 4 eller derunder er registreret siden 2011. De er sandsynligvis importeret som brugte. Der findes stadig 1.870 dieselbiler fra før 1994 og uden partikelfilter i landet., Indregistreringsår for dieselbiler med Euronorm 1-4 og uden partikelfilter, Kilde: Særkørsel, Dieselbiler er den mindst populære biltype blandt nyanskaffede biler, I alt havde 2,1 mio. familier mindst én bil d. 30. juni 2024. Af disse familier anskaffede 110.700 sig en nyregistreret bil i perioden fra august 2023 til september 2024. 23.200 af disse havde i forvejen en dieselbil, men kun 1.100 af dem valgte en dieselbil igen. Det svarer til, at lige knap 5 pct. af familier med en dieselbil købte en ny dieselbil, mens 65 pct. fik en elbil og 25 pct. en benzinbil., Til sammenligning anskaffede 82 pct. af de familier med elbil, der fik en ny bil, sig en ny elbil. For familierne med benzinbil, der anskaffede sig en ny bil, valgte 44 pct. en ny benzinbil og 50 pct. en elbil. Blandt dem med en pluginhybrid, der anskaffede sig en ny bil, valgte 70 pct. en elbil, 19 pct. en fossil bil og 11 pct. en pluginhybrid., Ud over de familier, der havde bil i forvejen ved anskaffelsen af den nye bil, var der 12.700 familier uden bil i forvejen, der anskaffede sig en ny bil fra august 2023 til september 2024. 51 pct. af disse familier anskaffede sig en benzinbil, mens 44 pct. anskaffede sig en elbil., Dieselbilen var klart det mindst populære valg blandt alle bilkøbende familier, uanset hvilken type bil man havde i forvejen. Elbilen var mest populær og valgt af 56 pct. af de købende familier, mens 37 pct. valgte en benzinbil.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-02-06-faerre-dieselbiler-miljoezonekrav

    Bag tallene

    Større tiltro til institutioner end tal

    Danskerne giver højere karakterer for troværdighed til institutionen Danmarks Statistik end nogle af dens centrale statistikker om arbejdsløshed og økonomisk vækst. Men hvad skal der til, for at tal afspejler samfundet præcist?, 11. januar 2013 kl. 15:00 ,  , At have tillid til en institution betyder ikke nødvendigvis, at tilliden gælder alt, hvad der kommer fra den. Statistikker om fx arbejdsløshed og økonomisk vækst har gavn af at komme fra Danmarks Statistik, der vurderes som en troværdig afsender, men de vurderes alligevel som mindre troværdige end institutionen bag. Det viser en ny undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik. Her giver 83 pct. af befolkningen udtryk for tillid til Danmarks Statistik. Tilliden er dermed på niveau med danskernes tillid til Nationalbanken, og den er kun lidt mindre end til domstolene og politiet, der almindeligvis vurderes at nyde den største tillid. Samtidig vurderer 60 pct., at institutionens statistikker om arbejdsløshed og økonomisk vækst afspejler samfundsudviklingen præcist. , En del af forklaringen på den store forskel i vurderingen af institutionen og dens produkter kan være, at den internationalt anvendte formulering, at tallene skal afspejle den enkeltes oplevelse af samfundet , præcist, er et meget stort krav at stille, mener Rigsstatistiker Jan Plovsing. ,  , Kan virkeligheden måles præcist?, Jan Plovsing er ikke overrasket over, at vurderingen af konkrete statistikkers troværdighed ligger lavere end selve institutionens. Han undrer sig derimod over, at der ikke er flere, som svarer , ved ikke, til fx spørgsmålet om et komplekst begreb som økonomisk vækst. , Han peger på, at det måske også kan handle om, at mange mennesker mener, at en institution i almindelighed er troværdig og opfører sig pænt, men når man spørger meget konkret, kan der dukke nogle forbehold op – også for eksperter. For hvad vil det sige, at tal afspejler noget , præcist, ? , ”Nationalregnskabet bliver jo revideret løbende… Er det så præcist?”, spørger Rigsstatistikeren.   , Arbejdsløsheden opgøres i tre forskellige begreber (bruttoledighed, nettoledighed og AKU-ledighed), hvilket ikke gør det lettere, men det er samtidig et politisk følsomt område med en særlig historie bag., ”Tidligere har der jo været mange års diskussion, om tallene egentlig målte det rigtige og indeholdt alle de grupper, de burde. Nu opgør vi , bruttoledigheden, , der også tæller dem, som er i aktivering. Men det kan være, at nogen har erindringer om den diskussion i hovedet”, mener Rigsstatistikeren. , Overordnet peger han på to typer grunde til at være skeptisk overfor, om en statistik afspejler samfundsudviklingen. Den ene er en kritisk vinkel på indholdet, fx fordi nogle mener, at et begreb som bruttonationalproduktet burde indeholde andre faktorer som miljø eller ulighed. Den anden handler om, at tallene måske ikke udtrykker, hvad man ser. Hvis man fx bor på Lolland og oplever en langt større ledighed, end en gennemsnitlig procentsats viser. , Franskmænd tror mest på befolkningstal, Heller ikke franskmændene trækker en lige linje fra den statslige statistikinstitution L’Insee til dens produkter.  Også her får statistikker om arbejdsløshed og bnp en væsentligt lavere karakter for troværdighed end selve institutionen. Men i modsætning til de danske resultater, der er meget ens for de to statistikker, danskerne er blevet spurgt om, er der stor forskel på, hvor meget franskmænd – og for den sags skyld englændere - tror på statistikker om forskellige emner. Befolkningsstatistik kommer ind på en førsteplads i troværdighed, økonomiske nøgletal om vækst og statsfinanser ligger i midten, mens arbejdsløsheden vurderes lavest. , Englænderne er også blevet spurgt, hvorfor de ikke har tillid til tallene, og her lyder forklaringer som mistro til politiske interesser og medier og en oplevelse af, at statistikkerne ikke svarer til den personlige oplevelse af udviklingen. Tilliden til de officielle engelske statistikbureauer ligger dog i bund i europæisk sammenhæng, så her er der modsat i Danmark ikke her en institutionel troværdighed at læne sig op ad., De tillidsfulde danskere, Med internationale briller , er, danskerne kendt som usædvanligt tillidsfulde, både i forhold til hinanden og til det officielle Danmark.  Hvor 17 pct. af englænderne tror på, at den officielle statistik er lavet uden politisk indblanding, deler 71 pct. af danskerne den tillid. Også svenskerne og finnerne har stor tillid til, at deres statistikker er hævet over politiske interesser., Enighed/uenighed i, at statistikinstitutionens tal er upolitiske , Note: Resultaterne for New Zealand gælder andelen af dem, som kender institutionen, og det høje niveau er derfor ikke overraskende. , * Hvor de øvrige tal kommer fra landenes egne undersøgelser, kommer dette fra en separat undersøgelse fra Harris Poll, der opgør et gennemsnit for Storbritannien, Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland. De måler en endnu lavere andel i Storbritannien end deres egen nationale undersøgelse, der er vist separat. , Jan Plovsing fremhæver netop neutralitet som det centrale fundament for tilliden til Danmarks Statistik. , ”Der er en bred opfattelse af, at det, vi laver, er objektivt, blandt andet fordi vi aldrig udtaler os om, hvorvidt politiske målsætninger er nået. Vi har også en politik om, at alle får adgang til oplysninger på samme tid, så fx politikere og journalister ikke ser nye tal før andre borgere i Danmark,” siger han., Danske kvinder er mere skeptiske end mændene, når der spørges til, om statistikken er upolitisk. Mens hver fjerde mand er meget enig i, at statistikken er upolitisk, gælder det kun hver femte kvinde. Dog har kvindernes tillid været stigende siden 2010, hvor kun hver sjette var meget enig., Den danske tillid til neutral statistik vokser med alderen indtil 35 år og ligger stabilt herfra. Den er størst blandt dem med de længste uddannelser og personer på arbejdsmarkedet. Den høje danske tillid gælder også behandlingen af de oplysninger, Danmarks Statistik samler ind for at lave statistikkerne. 92 pct. har tillid til, at Danmarks Statistik behandler deres oplysninger fortroligt, mens kun 3 pct. er uenige. , Hvorfor danskerne er så tillidsfulde er et Nobelpris-spørgsmål, ifølge Gert Tinggaard Svendsen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og forfatter til en ny bog, der netop har titlen , tillid, . , ”Der er konkurrerende forklaringer. Den første går på, at vi har så velfungerende institutioner, som ikke er korrupte og behandler alle ens, så institutionerne selv skaber tillid.  En anden forklaring er, at det ligger i ældgamle kulturmønstre, som overføres mellem generationer,” forklarer han., Selv hælder han dog mest til den geopolitiske forklaring, at Danmark og Skandinavien på grund af sin placering i periferien af Europa har undgået de værste krige og revolutioner og dermed haft ”arbejdsro” til at klatre op ad tillidsstigen. , Hvad så med fremtiden?, Det lange historiske fundament for den danske tillid betyder ifølge Gert Tinggaard Svendsen, at den er så grundfæstet, at der skal mere end fx en økonomisk krise til at rokke den danske grundfæstede ro, mens fx amerikanerne reagerede mere panisk på finanskrisen. , Danmarks Statistiks målinger siden 2000 har da også vist en stabil tillid og tiltro til processen bag tallene., At fastholde den høje tillid i fremtiden kræver ifølge Jan Plovsing, at institutionen fastholder den linje, der er lagt gennem mange år, men han peger også på et område, hvor der kan gøres endnu mere:, ”Vi kan arbejde på at få lærere i skoler og gymnasier til at bruge os endnu mere, så de unge møder os, mens de er under uddannelse. Vi ved jo – blandt andet fra årets undersøgelse - at jo større viden folk har, jo mere tillid har de også,” siger han., Undersøgelsen viste også, at…, 82 pct. af danskerne mener, at statistik er vigtig for at forstå samfundet., 1,7 mio. danskere eller 42 pct. af befolkningen i alderen 16-74 har haft kontakt med Danmarks Statistik de seneste to år. Det er langt flere end i 2010., Personer med længere uddannelse har generelt større tillid til - og brug af – statistik. , 93 pct. af danskerne kender som minimum navnet Danmarks Statistik., Næsten 80 pct. af dem, som har brugt Danmarks Statistiks tal de seneste år har haft let ved at finde, hvad de søger., Læs mere om danskernes syn på statistik og Danmarks Statistik i , Borgerundersøgelsen 2012.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2013-01-11-borgerundersoegelse

    Bag tallene

    Fakta om Danmarks erhvervs­struktur samt om digitalisering og forskning i de danske virksomheder

    Her får du udvalgte nøgleinformationer om Danmarks virksomheder fordelt på brancher og størrelser, oplysninger om iværksætteri, digitalisering i virksomhederne samt forskning, innovation og udvikling. , 16. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I Danmark i 2017 falder 312.168 ud af landets 312.979 aktive virksomheder i det private og det offentlige inden for betegnelsen SMV’er (små eller mellemstore virksomheder), som bruges til at beskrive virksomheder med færre end 250 ansatte. Det svarer til 99,7 pct. af virksomhederne. Betegnelsen dækker over underinddelingerne mikro, små og mellemstore virksomheder. Tilsammen står SMV’erne for omkring halvdelen af den samlede beskæftigelse, mens de store virksomheder med flere end 250 ansatte stod for resten., Ser man på antallet af virksomheder fordelt på branche, er det branchen handel og transport mv., der er den største.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fgf3, Ser man på, hvor mange personer der arbejder inden for specifikke brancher, er der flest fuldtidsansatte inden for offentlig administration, undervisning og sundhed. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fgf3, Læs om forskellige virksomhedstypers betydning for væksten her:, Analyse: , Virksomhedsgiganter eller gazeller – Hvor skabes størst vækst?, Industriproduktionen ligger over niveauet før krisen, Selvom industrien ikke fylder mest i forhold til hverken antallet af virksomheder eller antallet af ansatte, er det en vigtig branche at følge, da udviklingen inden for industrien har stor afsmittende effekt på resten af den danske økonomi.  Industribranchen dækker blandt andet over store virksomheder inden for medicinalindustri og maskinfremstilling (fx vindmøller). Ser man bort fra månedlige udsving har produktionsindekset siden 2016 ligget på niveau med eller over niveauet fra før krisen i 2008., Læs mere om industriens produktion og omsætning:, NYT fra Danmarks Statistik: Industriproduktionen stiger, Forsat færre iværksættervirksomheder end før finanskrisen, Der blev skabt 19.200 nye iværksættervirksomheder i 2017. De nye iværksættervirksomheder i 2017 udgjorde 6 pct. af alle aktive firmaer i den private sektor og beskæftigede 6.500 fuldtidsansatte. Skabelsen af nye iværksættervirksomheder har været stabil i de senere år, men er langt fra toppen før finanskrisen. Dog er der store regionale forskelle. , Hovedstadskommunerne, var med 7.400 nye iværksættervirksomheder i 2017 næsten tilbage på det samme antal nye iværksættervirksomheder som i 2007 (7.700 virksomheder), mens oplands- og landkommunerne fortsat lå langt under. , Udvikling i antal nye iværksættervirksomheder over tid fordelt på kommunetyper, Anm.: , Se inddeling af kommunetyper her, Anm.: *Tallene for 2017 er foreløbige., Kilde: Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase., Tre fjerdedel af iværksættere er mænd, Tre ud af fire af de nye iværksættere i 2017 var mænd (74 pct.). De fleste nye iværksættere var mellem 25-54 år. Samtidig var de fleste nye iværksættere i 2017 enten ufaglærte (25 pct.) eller havde en erhvervsfaglig uddannelse (33 pct.)., Nye iværksættere fordelt på køn, alder og højest fuldførte uddannelse. 2017*, Anm.: Ufaglærte er personer med en grundskole, gymnasial uddannelse eller adgangsgivende eksamen som højest fuldførte uddannelse. For 216 personer er uddannelsen uoplyst. * Foreløbige tal, Kilde: Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase., Læs mere om iværksætteri i Danmark i denne analyse, og se blandt andet, hvordan nye iværksættervirksomheder fordeler sig på brancher: , Iværksætteri i Danmark , Analyse:  , Store kommunale forskelle i iværksætteri, Danmarks relative udgifter til forskning og udvikling er blandt EU's højeste, Udgifter til forskning og udvikling (FoU) i pct. af bruttonationalproduktet (BNP) indikerer bl.a. virksomhedernes og det offentliges evner til at etablere ny viden til brug for produktion og udvikling af nye varer og tjenester. Inden for det offentlige udgjorde FoU-udgifterne 1,1 pct. af BNP i 2017, hvilket var et godt stykket over EU-gennemsnittet, der lå på 0,7 pct. af BNP. De danske virksomheders udgifter til FoU lå på 2,0 pct. af BNP, hvilket også er langt over EU-gennemsnittet på 1,4 pct., Erhvervslivets udgifter til egen FoU i pct. af BNP. 2017, Kilde: Eurostat database., * For Frankrig vedrører andelen 2016 og for Schweiz 2015., Dansk beskæftigelse indenfor FoU er relativt set Europas højeste, Danmark ligger i front blandt EU-landene, når antallet fuldtidsbeskæftigede, der arbejder med forskning og udvikling(FoU) opgøres i forhold til den samlede arbejdsstyrke. I 2017 udgjorde FoU-fultidsbeskæftigede i Danmark således 2,2 pct. af arbejdsstyrken, mod 1,3 pct. i hele EU. Danmark følges af Luxembourg og Finland (begge 1,9 pct.) samt Norge (1,8 pct.). De fem nordiske lande ligger alle i top 7. Med ganske få undtagelser – heriblandt Finland – har alle EU-landene haft en stigning i FoU-årsværk opgjort i forhold til den samlede arbejdsstyrke i perioden 2008-2017. For Danmark var stigningen på 0,2 procentpoint., Læs mere om forskning innovation og udvikling:, Nyt fra Danmarks Statistik: Danmark i front med forskning og udvikling, Publikation: , Innovation og forskning 2018, Niveauet for it-færdigheder blandt ansatte svinger, Ni ud af ti danskere arbejder med it i den ene eller anden form i 2018. 88 pct. bruger computere, bærbare, smartphones, tablets eller andre mobile enheder på jobbet, mens 31 pct. bruger computerstyrede systemer eller maskiner. Godt halvdelen af den danske arbejdsstyrke måtte lære at bruge ny software eller nyt it-udstyr i de seneste år. 23 pct. af beskæftigede føler, at de har it-færdigheder til at klare mere krævende opgaver, mens 11 pct. oplyser, at de har brug for mere it-uddannelse eller oplæring for at klare deres arbejdsopgaver. , Hvilket af følgende udsagn beskriver bedst dine it-færdigheder på arbejdspladsen? 2018, Mere om ansattes it-færdigheder , NYT fra Danmarks Statistik: It ændrer jobbet for hver fjerde i løbet af et år, En sjettedel oplever mere overvågning på arbejdspladsen, Installation af videoovervågning, optagede telefonsamtaler, GPS-trackingsystemer etc. bliver mere almindeligt på arbejdspladser, og 17 pct. af de beskæftigede mener, at deres indsats på arbejdet overvåges hyppigere, mens 5 pct. af de beskæftigede svarer, at overvågningen er formindsket., Mere om overvågning , NYT fra Danmarks Statistik: Hver sjette føler sig mere overvåget på jobbet, Kontaktperson vedrørende firmastatistikken og iværksætteri: Jesper Moltrup-Nielsen, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 38 56, , jmn@dst.dk, Kontaktperson vedrørende innovation, forskning og udvikling: Helle Månsson, chefkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 31 13, , hej@dst.dk, Kontaktperson vedrørende it: Agnes Tassy, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 31 44, , ata@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-01-16-Fakta-om-DKs-erhvervsstruktur-samt-digi-og-forsk-i-de-DK-virksomheder

    Bag tallene

    Omkring 16.000 børn har både forældre og bedsteforældrepar, der bor hver for sig

    Knap 16.000 børn har forældre og bedsteforældre, der bor på i alt seks forskellige adresser i Danmark., 19. december 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, For de fleste er julen ensbetydende med familiebesøg. For nogle kan familien dog være spredt på en del flere adresser end for andre. I alt 15.900 hjemmeboende børn under 18 år havde 1. januar 2018 forældre, der boede hver for sig og to sæt bedsteforældre, der også boede på hver deres adresse. , I alt havde 47.800 børn fire levende bedsteforældre, som boede på hver deres adresse. Det svarer til 12 pct. af alle børn med fire levende bedsteforældre. 31.300 af de 47.800 børn havde forældre, som boede sammen, godt 500 af børnene havde kun én forælder, mens resten altså havde forældre, der også boede hver for sig., ”I offentligheden er der talt en del om skilsmissebørns jul. Med tallene her kan vi se, at puslespillet i julen for nogle involverer flere generationer,” siger Amy Frølander, fuldmægtig, Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , befolkningsstatistikken, ., Anm.: Figuren dækker alle hjemmeboende børn under 18 år, hvor begge forældre og alle fire bedsteforældre var i live og boede i Danmark 1. januar 2018. , Forældre og bedsteforældre til fire ud ti børn bor sammen, I mange familier er både forældrepar og bedsteforældrepar fortsat sammen. 41 pct. af alle børn med to forældre og fire bedsteforældre, der er i live og bor i Danmark, har således både forældre og begge bedsteforældrepar, der har samme adresse. Det svarer til 168.400 børn., En tredjedel af børnene har fire levende bedsteforældre, 1. januar 2018 havde 35 pct. af de i alt 1.149.900 hjemmeboende børn under 18 år fire levende bedsteforældre. Andelen med alle fire bedsteforældre aftager med alderen, så omkring halvdelen af de 0-årige havde fire levende bedsteforældre, mens det var tilfældet for færre end 20 pct. af de 17-årige, viser publikationen ”, Børn og deres familier 2018, ”. , Langt de fleste (89 pct.) hjemmeboende 0-17-årige børn havde imidlertid mindst en bedsteforælder i Danmark pr. 1. januar 2018. , Kilde: Danmarks Statistik, publikationen ”, Børn og deres familier 2018, ” s. 53., Du kan læse om afstanden til bedsteforældrene i ”, Børn og deres familier 2018, ” s. 55-57., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Amy Frølander. Har du spørgsmål til tal i denne artikel eller i ”Børn og deres familier 2018”, kan du kontakte Amy Frølander, fuldmægtig, Danmarks Statistik, 39 17 36 26, , amf@dst.dk, . , delebørn, I alt var det 1.165.200 børn under 18 år i Danmark 1. januar 2018. De fleste – men ikke alle - boede med både mor og far:, Boede med både mor og far: 73 pct., Boede med enlig mor:, 16 pct., Boede med mor og partner: ,  6 pct., Boede med enlig far: ,  4 pct., Boede med far og partner: 1 pct., Udeboende: 1 pct.,   Kilde: ”, Børn og deres familier 2018, ”, kap. 3

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-12-18-omkring-16000-boerns-foraeldre-og-bedsteforaeldrepar-bor-hver-for-sig

    Bag tallene

    Hvordan bruger det offentlige 1.000 kroner?

    Hvis de offentlige udgifter blev nedskaleret til 1.000 kroner, hvordan ville de så blive brugt? Danmarks Statistik analyserer en tusindkroneseddel fra hele Danmarks husholdningsregnskab, som det så ud i 2017., 31. august 2017 kl. 9:00 - Opdateret 5. december 2018 kl. 11:48 , Af , Theis Stenholt Engmann,  , Kilde: Danmarks Statistik,  , www.statistikbanken.dk/OFF29, For hver gang det offentlige bruger 1.000 kr., så går de 437 kr. og 42 øre til social beskyttelse, der dermed er den tungeste af , ti overordnede udgiftsposter, . Heraf går, som de tre største underkategorier under social beskyttelse, 161 kr. og 10 øre til alderdom, 86 kr. og 70 øre går til sygdom og invaliditet, og 85 kr. 75 øre går til familie og børn., Udgifter til social beskyttelse dækker både offentlige serviceydelser og de udgifter, det offentlige har til at give borgerne overførselsindkomster som f. eks. folkepension, sygedagpenge og børnecheck., Den næstetungeste overordnede udgiftspost er sundhedsvæsenet, hvortil det offentlige har 163 kr. og 78 øre i udgifter. Herunder ligger udgifter til hospitalstjenester og ambulant behandling, der koster det offentlige henholdsvis 116 kr. og 42 øre og 23 kr. Også udgifter for 10 kr. og 78 øre til medicinske produkter, apparater og udstyr hører til sundhedsvæsnets samlede udgifter., Grundskoleuddannelserne koster mere end de højere og videregående uddannelser, Ud af 1.000 kr. bruger det offentlige 126 kr. og 85 øre på den overordnede udgiftspost undervisning. Knap halvdelen heraf, 58 kr. og 24 øre, går til folkeskolen og lignende, mens de offentlige udgifter til højere og videregående uddannelser beløber sig til 31 kr. og 48 øre., Offentlig orden og sikkerhed koster knap en 20’er, En af de ti overordnede udgiftsposter hedder offentlig orden og sikkerhed. Samlet set koster dette 18 kr. og 37 øre, hvoraf de 10 kr. og 40 øre går til politiet, 6 kr. og 38 øre går til domstole og fængsler, mens 1 kr. 28 øre dækker de offentlige udgifter til brandvæsnet. , Derudover er det offentliges udgifter til Forsvaret på 22 kr. og 92 øre, og der er først og fremmest tale om udgifter til militæret, idet civilforsvaret udgør ca. 93 øre., Alle tallene i artiklen er baseret på beregninger, hvor de offentlige udgifter samlet set er på 1.000 kr. I 2017 brugte det offentlige 1.000 kr. i alt 1.114.250.000 gange – eller det der svarer til offentlige udgifter for lidt over 1.114 milliarder kr., Danmarks Statistik har tidligere beskrevet, , hvor meget de forskellige skatter og afgifter bidrog til "skattekisten", , hvis man så på 1.000 kr. i 2017. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at skatter og afgifter ikke er det offentliges eneste indtægtskilder., Hvis du har spørgsmål til det offentliges udgifter i faktiske beløb, kan du kontakte Jakob Krabbe på mail , JKN@dst.dk, eller tlf.: 39 17 33 57. , Tabel: Hvordan bruger det offentlige 1000 kr.? ,  , Social beskyttelse, 437,42, Sundhedsvæsen, 163,78, Undervisning, 126,85, Generelle offentlige tjenester, 121,47, Økonomiske anliggender, 63,73, Fritid, kultur og religion, 33,37, Forsvar, 22,92, Offentlig orden og sikkerhed, 18,38, Miljøbeskyttelse, 7,96, Boliger og offentlige faciliteter, 4,11, I alt , 1000,00

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-08-31-hvordan-bruger-det-offentlige-1000-kroner

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation