Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2351 - 2360 af 3178

    NYT: Arbejdsomkostningerne er 327 kr. pr. time

    Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2016

    Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2016, Omkostningerne i virksomheder og organisationer (eksklusive unge og elever) var i gennemsnit 327 kr. for hver time, de ansatte arbejdede i 2016. Arbejdsomkostningerne var højest inden for branchen , finansiering og forsikring, og lavest inden for , undervisning og sundhed mv., Arbejdsomkostningerne inden for , finansiering og forsikring, var i gennemsnit 501 kr. pr. arbejdet time. Det er 76 pct. højere end inden for , undervisning og sundhed mv., , hvor timeomkostningerne i gennemsnit var på 285 kr. Arbejdsomkostningerne består af fortjeneste pr. præsteret time og øvrige arbejdsomkostninger. De er et udtryk for de samlede omkostninger, som en arbejdsgiver har ved at have en medarbejder ansat pr. præsteret time., Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde 4,1 pct., Ud af arbejdsomkostningerne på 327 kr. pr. arbejdet time i 2016 udgjorde fortjenesten 313 kr. pr. time, mens 13 kr. pr. time gik til øvrige arbejdsomkostninger. Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde dermed 4,1 pct. af de samlede arbejdsomkostninger., Begrebet fortjeneste dækker over grundløn, pension, uregelmæssige betalinger, betaling for fravær, overtidstillæg, genetillæg og personalegoder. Fortjenesten er offentliggjort i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 413 fra 2017, , Lønstruktur 201, 6, ., Øvrige arbejdsomkostninger er omkostninger, som arbejdsgiveren har ved at have en medarbejder ansat, men som ikke har karakter af fortjeneste for medarbejderen. De kan groft opdeles i fem grupper: Bidrag til offentlige kasser, andre lovpligtige omkostninger (netto), aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger., Finansiering og forsikring bidrager mest til offentlige kasser, Øvrige arbejdsomkostninger er højest inden for , finansiering og forsikring, . Det skyldes primært det store bidrag til offentlige kasser, som for virksomheder i denne branche indeholder lønsumsafgiften, der er pålagt virksomheder, som sælger momsfri ydelser., Andre personaleomkostninger lavest inden for undervisning og sundhed, Set over alle brancher er , andre personaleomkostninger, den største post under , øvrige arbejdsomkostninger, . , Andre personaleomkostninger, udgjorde 7,11 kr. pr. time i gennemsnit og dækker bl.a. over rekrutteringsomkostninger, frivillige medarbejderrelaterede forsikringer, kantinetilskud, personalekonferencer og lignende., Undervisning og sundhed mv., havde med 4,50 kr. pr. time de laveste udgifter til , andre personaleomkostninger, , mens , information og kommunikation, havde de højeste med 11,48 kr. pr. time. , Øvrige arbejdsomkostninger, består desuden af , andre lovpligtige omkostninger, , , uddannelsesomkostninger, og , aftalebestemte omkostninger, ., Andre lovpligtige omkostninger, består af bidrag til lovpligtig arbejdsskadeforsikring/arbejdsulykkeforsikring, erhvervssygdomsforsikring (AES) og barselsfonde. Desuden optræder her dagpengegodtgørelse i forbindelse med afskedigelse, hjemsendelse mv., Aftalebestemte omkostninger, består af udgifter til diverse fonde, samt gruppelivsforsikring. , Sammensætningen af øvrige arbejdsomkostninger opdelt efter branche. Eksklusive elever og unge under 18 år. 2016,  , Offentlige kasser, Andre, lovpligtige, Aftale, bestemte, Ud-, dannelse, Andre, personale, I alt,  ,  , Bidrag,  , Refusion,  , omkost-, ninger, omkost-, ninger,  , omkost-, ninger,  ,  , kr. pr. time, Alle, 6,63, 3,83, 1,37, 0,50, 1,67, 7,11, 13,45, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,24, 3,50, 1,92, 0,66, 1,46, 7,47, 10,24, Bygge og anlæg, 2,21, 2,66, 3,51, 0,69, 0,70, 4,79, 9,24, Handel og transport mv, 2,62, 4,02, 1,24, 0,50, 0,94, 5,92, 7,20, Information og kommunikation, 2,24, 3,21, 0,65, 0,42, 2,54, 11,48, 14,11, Finansiering og forsikring, 57,92, 4,55, 0,23, 0,47, 4,97, 10,82, 69,87, Ejendomshandel og udlejning, 11,43, 4,48, 1,05, 0,56, 1,63, 5,86, 16,05, Erhvervsservice, 2,26, 3,70, 0,61, 0,31, 2,01, 7,95, 9,43, Undervisning og sundhed mv., 4,77, 5,33, 0,93, 0,24, 2,23, 4,50, 7,34, Kultur, fritid og anden service, 9,12, 4,89, 1,13, 0,33, 1,61, 6,40, 13,70, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. november 2017 - Nr. 439, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Statistik­dokumentation, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/25382

    Nyt

    NYT: Lange arbejdstider hindrer ikke frivilligt arbejde

    Indikatorer for velfærd (tema) 2015, frivilligt arbejde

    Indikatorer for velfærd (tema) 2015, frivilligt arbejde, I løbet af det seneste år har 39 pct. af befolkningen over 16 år udført ulønnet frivilligt arbejde gennem en organisation eller forening. Af de personer, som samtidig angiver, at de arbejder mere end 37 timer om ugen anfører 45 pct., at de har arbejdet frivilligt. I denne gruppe anfører 30 pct., at tidsmangel er hovedårsagen til, at de ikke har udført frivilligt arbejde. Blandt studerende og beskæftigede med 37 timer eller derunder er det omkring fire ud af ti, som har arbejdet frivilligt., Hver tredje pensionist arbejder frivilligt, Blandt pensionister har 32 pct. arbejdet frivilligt. Blandt de ikke-beskæftigede, som hovedsageligt er modtagere af dagpenge og kontanthjælp, er det lidt mere end 30 pct., som har arbejdet frivilligt inden for det seneste år. I gruppen af ikke-beskæftigede angiver 43 pct., at de ikke har arbejdet frivilligt på grund af øvrige årsager. De øvrige årsager kan dække over helbredsproblemer, men fx rådighedsforpligtelser kan også have spillet ind.  Rådighedsforpligtelser betyder, at personer, som skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, kun må arbejde frivilligt i begrænset omfang. Reglerne herfor blev delvist lempet i foråret 2015. Det formodes at betyde, at rådighedsforpligtelser fremover vil indvirke mindre på ikke-bekæftigedes mulighed for at arbejde frivilligt. For både de ikke-beskæftigede og pensionister er det kun omkring hver tiende, der angiver, at de ikke har tid til at arbejde frivilligt. Hhv. 15 og 18 pct. angiver, at de ikke har interesse heri., Børn giver lyst til frivilligt arbejde, Målt på familietype er personer i parforhold med børn den gruppe, som oftest arbejder frivilligt. Her svarer 45 pct., at de arbejder frivilligt, mens 25 pct. indikerer, at manglende tid er hovedårsagen til, at de ikke arbejder frivilligt. For hver tredje af de enlige med børn er manglende tid årsagen til, at de ikke arbejder frivilligt. Andelen er markant højere end for enlige uden børn, hvor andelen er halvt så stor., Mænd arbejder mest frivilligt, En lidt større andel af mænd fortæller, at de har arbejdet frivilligt, end det er tilfældet for kvinder. Mænd er ligeledes overrepræsenteret blandt dem, som ikke har været interesseret i at arbejde frivilligt. Kvinder angiver i højere grad end mænd manglende tid og øvrige årsager (fx helbredsproblemer) som hovedårsag til, at de ikke arbejder frivilligt., Nyt fra Danmarks Statistik, 19. juli 2016 - Nr. 320, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Resultaterne stammer fra den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions (SILC) der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Undersøgelsens primære formål er, at belyse indkomster, levevilkår og social udstødelse. Da der er tale om en stikprøveundersøgelse, er tal fra denne undersøgelse behæftet med statistisk usikkerhed. Man bør derfor være lidt forsigtig med tolkningen af resultaterne. Særligt når der analyseres på små grupper. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27124

    Nyt

    NYT: Atter et rekordår for feriehusudlejningen

    Feriehusudlejning (år) 2018

    Feriehusudlejning (år) 2018, Ændret 09. april 2019 kl. 16:22, Der er desværre opdaget fejl i tredje afsnit af teksten samt den sidste tabel. Rettelserne er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, For tredje år i træk satte feriehusudlejningen rekord i 2018. Den endelige opgørelse viser, at gæsterne hos danske feriehusudlejningsbureauer sammenlagt havde 19,5 mio. overnatninger. Det er en stigning på 277.300 overnatninger eller 1,4 pct. i forhold til 2017. Der har været vækst i antallet af feriehusovernatninger hvert år siden 2013, og i denne periode er overnatningstallet steget med 4,5 mio. overnatninger, dvs. samlet set 30 pct., Danske og tyske overnatninger gik frem, Danskerne havde 5,1 mio. overnatninger i lejede danske feriehuse i 2018, hvilket er en fremgang på 130.700 overnatninger eller 2,6 pct. i forhold til 2017. Tyskerne, der er det klart dominerende marked for danske feriehusudlejere, havde i alt 12,4 mio. overnatninger, hvilket er en fremgang på 206.500 overnatninger eller 1,7 pct. , Overnatninger i feriehuse udlejet gennem danske udlejningsbureauer,  , 2016,  , 2017,  , 2018,  , Ændring , 2017-2018,  , 1.000, pct., Overnatninger i alt, 18, 640,2, 19, 246,6, 19, 523,9, 1,4, Danske, 4, 629,9, 4, 938,1, 5, 068,8, 2,6, Udenlandske overnatninger i alt, 14, 010,3, 14, 308,5, 14, 455,1, 1,0, Svenske, 251,6, 248,1, 225,8, -9,0, Norske, 852,2, 783,4, 689,3, -12,0, Tyske, 11, 928,5, 12, 211,9, 12, 418,4, 1,7, Nederlandske, 465,7, 501,9, 471,8, -6,0, Andre, 512,4, 563,2, 649,8, 15,4, Udlejningen af huse steg, Der blev i alt udlejet 651.100 husuger i 2018, hvilket er på en stigning på 0,3 pct. i forhold til 2017. Antallet af lejemål steg med 0,4 pct. til 528.900 lejemål. Dette giver en gennemsnitlig opholdslængde på 1,2 uger. Antallet af huse, som udlejningsbureauerne havde til rådighed, faldt til gengæld med , 1,2, pct. fra 40.300 huse til 39.800 huse. Dette tal siger dog ikke noget om, hvor meget det enkelte hus udlejes. I gennemsnit blev hvert hus udlejet 13 gange. Kun i tre måneder blev der udlejet færre husuger i 2018 end i 2017. Disse var april, juni og august., Feriehuse udlejet gennem danske udlejningsbureauer,  , 2016,  , 2017,  , 2018,  , Ændring , 2017-2018,  , 1.000, pct., Udlejede hus-uger, 625,1, 649,3, 651,1, 0,3, Lejemål, 507,0, 526,9, 528,9, 0,4, Antal huse til rådighed, 40,0, 40,3, 39,8, 1,2,  , antal,  , Antal udlejninger pr. hus, 12,7, 13,1, 13,3,  , Antal personer pr hus, 4,3, 4,2, 4,3,  , Udlejningslængde i uger, 1,2, 1,2, 1,2,  , De mest populære kommuner i Danmark, I 2018 var Varde med 3,4 mio. overnatninger den mest populære kommune at leje sommerhus i. Ringkøbing-Skjern havde 3,3 mio. overnatninger. Herefter kom Tønder Kommune med 1,0 mio. overnatninger efterfulgt af Jammerbugt med 821.200 overnatninger og Hjørring med 811.200 overnatninger. På sjettepladsen kom Bornholm, som den mest populære kommune uden for Jylland, med 721.900 overnatninger. , Kommunale overnatninger hver måned, I samarbejde med VisitDenmark og Feriehusudlejernes Brancheforening offentliggør Danmarks Statistik tal for kommunale overnatninger hver måned. Disse kan følges på , www.visitdenmark.dk/da/analyse/kommunal-overnatningsstatistik, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 9. april 2019 - Nr. 137, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Udlejede hus-uger er antallet af dage, et hus er udlejet, delt med syv. Et feriehus er bredt defineret som enten sommerhus, lejlighed eller anden beboelse der udlejes for en begrænset periode af et feriehusudlejningsbureau. Formålet med opholdet behøver således ikke at være turisme, men kan også være erhvervsmæssigt., Usikkerhed: Tallene for antal overnatninger er delvist baseret på skøn fra indberetterens side., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27641

    Nyt

    NYT: 107 registrerede par kan fejre sølvbryllup i år

    Vielser og skilsmisser (tillæg) 1. oktober 2014 - 25 år med registrerede partnerskaber

    Vielser og skilsmisser (tillæg) 1. oktober 2014 - 25 år med registrerede partnerskaber, I morgen 1. oktober er det 25 år siden, at personer af samme køn kunne registrere sig som par. Der er 85 mandepar og 22 kvindepar, som i løbet af de næste tre måneder vil kunne fejre sølvbryllup. I alt 267 mandepar og 62 kvindepar blev registrerede partnere i de sidste tre måneder af 1989., Forskel på mandepar og kvindepar, Mange mandepar blev registreret i de første år og derefter har antallet af indgåede partnerskaber ligget på omkring de 150 om året. Blandt kvinderne var der kun få indgåede partnerskaber i de første år, men efterfølgende er det steget støt frem til 2008. Kvindepar udgjorde 19 pct. af de registrerede partnerskaber indgået i 1989, men 63 pct. af registrerede partnerskaber indgået i 2009., 283 har ændret status til at være gift, Fra 15. juni 2012 har det været muligt for personer af samme køn at gifte sig. 153 mandepar og 130 kvindepar har ændret status fra at være registrerede par til nu at være gift. I denne opgørelse skelnes ikke mellem registrerede par og ægtepar med to af samme køn., Parrene var lidt ældre til at begynde med, De par, der blev registreret i 1989 var i gennemsnit ældre end de par, der blev registreret i de efterfølgende år. Mænd registreret i 1989 var i gennemsnit 44,8 år, og ville, hvis alle stadig var i live, være knap 70 år gamle i dag. Gennemsnitsalderen for mænd, der indgår registreret partnerskab har i alle efterfølgende år ligget på mellem 38,2 og 40,5 år. Kvinderne var i gennemsnit 41,2 år, da de blev par i 1989, mens de i efterfølgende år gennemsnitligt har været mellem 35,2 og 39,0 år. Næsten halvdelen af de registrerede mandepar fra 1989 er opløst ved den enes død., Registrerede par opløses hyppigere, En mindre andel af de registrerede partnerskaber er i dag stadig sammen end blandt ægteskaber mellem mand og kvinde indgået samme år. Kun mandepar, der indgik partnerskab i 1989 og 2004 har samme eller større andel, der stadig er sammen i dag, end ægtepar med to af forskelligt køn. En større andel af de registrerede par i 1989 er stadig sammen i dag end blandt par, der indgik partnerskab i de efterfølgende år. De, der blev registreret tilbage i 1989, var gennemsnitligt ældre og har - alt andet lige - kunnet danne par i længere tid, inden de blev registreret. Der er i beregningen set bort fra par, der er opløst ved død og par, der er udvandret., Indgåede registrerede partnerskaber samt gennemsnitsalder ved indgåelsen,  , Indgåede par,  , Gnst. alder ved indgåelsen,  ,  , Indgåede par,  , Gnst. alder ved indgåelsen,  , Mænd, Kvinder, Mænd, Kvinder,  ,  , Mænd, Kvinder, Mænd, Kvinder,  , antal, alder (år),  ,  , antal, alder (år), 1989, 267, 62, 44,8, 41,2,  , 2002, 136, 162, 39,4, 36,8, 1990, 342, 115, 40,4, 39,0,  , 2003, 145, 171, 41,0, 36,8, 1991, 192, 89, 38,3, 38,0,  , 2004, 133, 200, 39,4, 38,1, 1992, 187, 90, 39,3, 39,0,  , 2005, 173, 217, 38,8, 38,2, 1993, 175, 64, 39,0, 38,4,  , 2006, 175, 218, 39,5, 36,6, 1994, 165, 101, 38,7, 37,2,  , 2007, 189, 236, 38,9, 36,0, 1995, 181, 85, 38,2, 38,1,  , 2008, 187, 254, 39,9, 36,3, 1996, 155, 108, 37,4, 37,8,  , 2009, 145, 243, 40,1, 37,1, 1997, 128, 111, 40,0, 37,2,  , 2010, 163, 247, 40,3, 36,3, 1998, 133, 131, 38,9, 38,7,  , 2011, 124, 222, 40,8, 36,7, 1999, 164, 137, 39,0, 36,2,  , 2012, 166, 225, 40,0, 35,6, 2000, 179, 131, 38,2, 37,5,  , 2013, 147, 239, 38,6, 35,2, 2001, 176, 166, 38,4, 37,3,  ,  ,  ,  ,  ,  , Anm.: 1989 dækker kun de sidste tre måneder af året. I 2012 og 2013 er medtaget par, der er blevet gift efter den nye lov., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. september 2014 - Nr. 503, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/22558

    Nyt

    NYT: Flest kvinder har ikke råd til fritidsaktiviter

    Indikatorer for velfærd 2019

    Indikatorer for velfærd 2019, Flere kvinder end mænd angiver, at de ikke selv har råd til regelmæssigt at deltage i fritidsaktiviteter såsom at gå til sport, gå i biografen eller til koncert. I 2019 gælder det samlet set for 9 pct. af kvinderne og 6 pct. af mændene. Kønsforskellen findes inden for alle husstandstyper. Særligt enlige kvinder med børn angiver, at de ikke har råd til fritidsaktiviteter. Det kan både være et udtryk for økonomiske problemer, men det kan også i nogen grad være et spørgsmål om prioriteringer. Tallene kommer fra Levevilkårsundersøgelsen, der årligt gennemføres af Danmarks Statistik. Den tegner et billede af folks egen oplevelse af deres økonomiske situation og eventuelle afsavn i hverdagen., Kilde: Særkørsel på baggrund af , Levevilkårsundersøgelsen, ., Økonomisk sårbare, I 2019 var der 432.000 , økonomisk sårbare, i Danmark. Det svarer til 8 pct., hvilket er nogenlunde samme niveau som året før. Økonomisk sårbare er en indikator, der er lavet for at følge op på , FN's bæredygtighedsmål, 1.2 om fattigdomsreduktion., Indikatoreren er sammensat ud fra fem spørgsmål om husstandens økonomiske situation. Personer i husstande med dårlige økonomiske forhold på mindst tre af fem kriterier, betragtes som økonomisk sårbare, se figuren nedenfor. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, ., Hver niende har ikke råd til at tage på ferie, Når økonomien er stram, sker det, at familier oplever afsavn. Undersøgelsen fra foråret 2019 viser, at 11 pct. ikke havde råd til at tage hele husstanden på ferie væk fra hjemmet i mindst en uge om året. For 8 pct. gælder det, at deres husstand ikke havde en bil til privat kørsel af økonomiske årsager. Herudover har 7 pct. af husstandene oplevet ikke at kunne betale regninger til tiden inden for det sidste år - herunder fx renter og afdrag på boliglån, husleje eller regninger for el, vand og varme. 9 pct. angiver at have svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til i hverdagen, og 23 pct. vil ikke være i stand til at betale en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at skulle låne penge., Flest økonomisk sårbare blandt de 20-39-årige, Det er de 20-39-årige, der har det sværest med økonomien. Således er andelen af økonomisk sårbare her 10 pct. mod 8 pct. af den samlede befolkning. Denne gruppe har den største andel, der har svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til (12 pct.), der har problemer med store uforudsete udgifter (29 pct.), og som ikke har bil af økonomiske årsager (15 pct.). Den laveste andel af økonomisk sårbare findes blandt personer over 65 år. Her var andelen 3 pct. i 2019., Nyt fra Danmarks Statistik, 31. januar 2020 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Man skal derfor være varsom med tolkningen af resultaterne og især ved sammenligninger over tid. Undersøgelsen er del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i visse andre lande. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Kun en meget begrænset del af undersøgelsen offentliggøres af Danmarks Statistik, men EU's statistiske kontor, Eurostat, offentliggør en lang række detaljer om situationen i EU-landene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30191

    Nyt

    NYT: Stor forskel på valg af uddannelse i by og land

    Befolkningens uddannelse 2022

    Befolkningens uddannelse 2022, Der er markante forskelle på befolkningens uddannelse, når man sammenligner deres højst fuldførte uddannelse i de forskellige kommunegrupper. I hovedstadskommunerne er der blandt de 30-69 årige 30 pct., som havde en universitetsuddannelse (bachelor, lang videregående og ph.d.) som deres højeste fuldførte uddannelse i 2022. I landkommunerne var denne andel blot 7 pct. Med 44 pct. er den største andel af erhvervsuddannede i landkommunerne, og den mindste andel med 24 pct. i hovedstadskommunerne. Forskellen på uddannelsessammensætningen kan ses i sammenhæng med forskellene på arbejdsudbud, alderssammensætning og boligpriser på tværs af kommunegrupperne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, ., Korte og mellemlange videregående uddannelser er jævnt fordelt, Mens der er store forskelle på land og by, når det angår de universitets- og erhvervsuddannede, ses der ikke nævneværdig forskel på andelen af 30-69 årige med korte eller mellemlange videregående uddannelser i de forskellige kommunegrupper. For de mellemlange uddannelser (professionshøjskoler) varierer den gennemsnitlige andel fra 17 pct. til 22 pct., og for de korte videregående uddannelser (erhvervsakademier) ligger den mellem 5 og 7 pct. for alle kommunegrupper.  , Stigende forskel på hovedstads- og landkommuner, Kigger vi nærmere på forskellen mellem andelen af hhv. universitets- og erhvervsuddannede i hovedstads- og landkommuner, så er tendensen stigende over de seneste ti år. I hovedstadskommunerne ses et tydeligt fald fra 30 til 24 pct. i andelen af 30-69 årige med en erhvervsuddannelse, mens andelen med en universitetsuddannelse er steget fra 20 pct. til 30 pct. I samme periode har andelen af erhvervsuddannede i landkommunerne været næsten konstant på 44 pct., mens andelen af universitetsuddannede er steget fra 4 pct. til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Befolkningens uddannelsesniveau stiger støt, Samlet set stiger uddannelsesniveauet fra år til år i Danmark. De seneste ti år er andelen blandt befolkningen uden en kompetencegivende uddannelse faldet fra 27 pct. til 22 pct. Denne tendens gør sig gældende over hele landet. Uanset kommunegruppe ses der et fald på 5 procentpoint fra 2012 til 2022. I samme periode er andelen af de 30-69 årige med en videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole eller universitet) steget fra 32 pct. til 42 pct. Andelen af personer med en erhvervsuddannelse er dog faldende fra 38 til 34 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Nyt fra Danmarks Statistik, 30. marts 2023 - Nr. 110, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Uddannelsesstatus for de 15-69-årige i befolkningen er opgjort 1. januar aktuelt år. Oplysningerne om den højeste fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før. Oplysningerne om den socialøkonomiske status opgøres først et år senere. Se en nærmere beskrivelse i statistikdokumentation af opgørelsesmetoden og de anvendte begreber. Se også emnesiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/45550

    Nyt

    NYT: De fleste foretrækker fysiske bøger

    Kulturvaner (år) 2024

    Kulturvaner (år) 2024, Den fysiske bog er det foretrukne format til forbrug af skønlitteratur i befolkningen, og det gælder på tværs af aldersgrupper. Samlet set læser 58 pct. fysiske skønlitterære bøger, og der er kun mindre variation på tværs af aldersgrupper. Den højeste andel findes blandt de ældste på 75 år og derover (62 pct.), mens den laveste andel findes blandt de 35-44 årige (53 pct.). Der er lidt større variation i forbruget af e-bøger, der med en andel på 29 pct. læses relativt mest af de 16-24 årige. Udbredelsen af e-bøger falder derefter jævnt med alderen, og blandt de ældste på 75 år og ældre er det kun 8 pct., der bruger en e-bog til at læse skønlitteratur. Lydbøger er det format, hvor anvendelsen varierer mest på tværs af aldersgrupper. Den højeste andel findes blandt de 45-54 årige (39 pct.), mens den ældste aldersgruppe har den laveste andel (13 pct.). Med undtagelse af de 16-24 årige er lydbøger mere udbredte end e-bøger inden for alle aldersgrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2ahov, Kvinder læser og lytter mere til skønlitteratur, Der er stor forskel på mænd og kvinders interesse for at læse eller lytte til skønlitteratur. Samlet set angiver 12 pct., at de læser eller lytter til skønlitteratur dagligt. Andelen blandt kvinder er 17 pct. i forhold til 8 pct. blandt mænd. Der er også relativt flere kvinder, der læser eller lytter til skønlitteratur ugentligt eller kvartalsvis. Det er over halvdelen af mændene, der forbruger skønlitteratur sjældnere end kvartalsvis og en tredjedel angiver, at de ikke har læst eller lyttet til skønlitteratur inden for de seneste 12 måneder. Blandt kvinderne er denne andel kun 15 pct. Kulturvaneundersøgelsen tegner dermed et billede af, at der er relativt mange mænd, der ikke læser eller lytter til skønlitteratur, og dem der gør, forbruger det mindre hyppigt end kvinderne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2lit1, Årsager til fravalg af litteratur, Personer, der i undersøgelsen angiver ikke at have læst eller lyttet til bøger inden for de seneste tre måneder (uanset om det er skøn- eller faglitteratur), bliver spurgt om grunden til dette. Halvdelen af mændene angiver, at det skyldes manglende interesse, mens en tredjedel angiver manglende tid. Blandt kvinderne er de hyppigst angivne årsager også manglende tid, samt , Jeg kan ikke koncentrere mig om at læse eller lytte til bøger, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2lit4, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. marts 2025 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. marts 2026, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gen­nemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49882

    Nyt

    NYT: Salget af vikartimer steg svagt i 2024

    Serviceydelser for serviceerhverv 2024

    Serviceydelser for serviceerhverv 2024, I 2024 solgte firmaer inden for , Arbejdsformidling, med mindst 20 ansatte 42,2 mio. vikartimer. Det er 116.000 flere timer end i 2023, svarende til en stigning på 0,3 pct. Ser man på de underliggende fordelinger imellem personalekategorier, blev der solgt 1,4 mio. flere timer i , Bygge/anlæg, og 1 mio. flere timer i , Transport, lager og logistik, . Omregnet svarer det til stigninger på hhv. 700 og 500 fuldtidsansatte. Omvendt faldt det samlede antal timer inden for , Læger, social, sundhed og sygepleje, samt , Øvrige personalekategorier, Handel, Kontor, IT og telekommunikation,, med hhv. 1,4 og 1,2 mio. timer, svarende 750 og 650 færre fuldtidsansatte., Kilder: Særkørsel pba. , www.statistikbanken.dk/serv2502, og , serv2511, En gennemsnitlig vikartime steg 5,5 pct. i pris, Ud af en samlet omsætning blandt firmaer (med +20 ansatte) inden for , Arbejdsformidling, på 18,1 mia. kr., udgjorde salget af vikartimer 15,4 mia. kr. Det er en stigning på 850 mio. kr. sammenlignet med 2023. Statistikken omfatter som nævnt kun firmaer med mindst 20 ansatte, og de udgør i runde tal omkring 4/5 af branchens samlede omsætning. Da antallet af solgte timer er steget svagt, betyder det at gennemsnitsprisen på en vikartime er steget fra 347kr. til 366 kr., svarende til en stigning på 5,5 pct. Prisstigningen på vikartimer flugter med de generelle lønstigninger på det danske arbejdsmarked i 2024, hvor lønnen i gennemsnit steg med 6,4 pct. i forhold til 2023, se , Reallønnen steg 4,9 pct. i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:279)., I Bogføring og Revision fyldte , Andre serviceydelser, mest, Ud af en samlet omsætning på 21,8 mia. kroner i 2024 blandt firmaer i Bogføring- og revisionsvirksomhed med mindst 20 ansatte, udgjorde ydelseskategorien , Andre produkter og serviceydelser, næsten en tredjedel af omsætningen, svarende til 6,7 mia. kr. Herefter fulgte serviceydelsen , Revisionsvirksomhed,, der udgjorde lidt over en fjerdedel, svarende til 5,7 mia. kr. og , Skatterådgivning,, der udgjorde ca. en sjettedel, svarende til 3,5 mia. kr. , Den store andel af , Andre produkter og serviceydelser, skyldes især, at de store firmaer i branchen kan henføre en stor del af deres omsætning til ydelser, der ligger uden for det, der normalt forbindes med bogføring og revision, f.eks. strategisk rådgivning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/serv2505, I Juridisk Bistand fyldte , Erhvervsrådgivning, mest, I 2024 omsatte virksomheder inden for , Juridisk Bistand, med mindst fem ansatte for 16,6 mia. kroner, hvilket var en stigning på 660 mio. kr. sammenlignet med 2023. , Erhvervsrådgivning,, som bl.a. dækker over , immaterielret, , , selskabsret, , , udbuds- og konkurrenceret, og , virksomhedsoverdragelse,, udgjorde samlet set 7,8 mia. kr., hvilket var 480 mio. kr. mere end i 2023. , Privatrådgivning,, som dækker over , arveret, , , erstatningssager, og , samlivssager, , udgjorde ca. 1,4 mia. kr., en stigning på ca. 150 mio. kr. sammenlignet med 2023. Omsætning på opgaver vedrørende konkurser herunder , konkursrekonstruktioner, og , insolvensret, udgjorde ca. 1,1 mia. kr. i 2024, hvilket var et fald på 80 mio. kr. sammenlignet med 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/serv2504, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. november 2025 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. oktober 2026, Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kilder og metode, Serviceydelser for serviceerhverv er en årlig spørgeskemaundersøgelse, der fra tællingsåret 2023 udgør totaltælling for virksomheder med mindst 20 ansatte inden for en række serviceerhverv. Tidligere har der været tale om en stikprøvebaseret tælling, der blev opregnet til hele populationen i Regnskabsstatistikken for private byerhverv. Virksomhederne bliver bedt om at angive en fordeling af omsætningen på de enkelte serviceydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Anden virksomhedsrådgivning, Bogføring, revision og skatterådgivning, Reklamevirksomhed, Vikarbureauer og anden personaleformidling, It-servicevirksomhed, Juridisk bistand, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51160

    Nyt

    NYT: Indikator tyder på stigende ledighed

    Ledighedsindikator december 2025

    Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, + 700 personer (fuldtid), Fra november 2025 til december 2025, Se tabel, Ledighedsindikator december 2025, Ledighedsindikatoren viser en stigning på 700 i ledigheden fra november til december. Både antallet af ledige dagpengemodtagere og antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere er steget med 300. Samtlige ledighedstal i denne udgivelse er omregnet til fuldtidsledige, sæsonkorrigerede og afrundet til nærmeste 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledighedsprocenten er 3,0 pct. af arbejdsstyrken, Ledighedsindikatoren viser, at der i december var 89.600 ledige, svarende til at ledighedsprocenten har rundet de 3,0 pct. af arbejdsstyrken efter at have ligget konstant på 2,9 pct. de foregående 21 måneder. De ledige i december fordeler sig på 75.400 dagpengeledige og 14.200 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives ca. tre uger efter offentliggørelsen af indikatorberegningen af ledigheden., Indikatorens præcision i forhold til den efterfølgende ledighedsudgivelse, Baseret på erfaringen ligger den sæsonkorrigerede udvikling for ledighedsindikatoren inden for +/- 1.000 fuldtidsledige set i forhold til den detaljerede opgørelse, der på baggrund af et mere komplet datamateriale udgives ca. 18 dage senere., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, + 700 personer (fuldtid), Fra november 2025 til december 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 12. januar 2026 - Nr. 7, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2026, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51743

    Nyt

    NYT: Teknologi er vigtig i offentlige innovation

    Innovation i den offentlige sektor 2022-2023

    Innovation i den offentlige sektor 2022-2023, Teknologi spiller en central rolle i mange af den offentlige sektors innovationer. For 11 pct. af de innovative arbejdssteder er den seneste innovation en teknologisk løsning. For 26 pct. af arbejdsstederne er teknologi en vigtig del af deres seneste innovation, og kun for 27 pct. indgår teknologi slet ikke i den seneste innovation. Andelen af arbejdssteder med egentligt teknologiske innovationer, og innovationer, hvori teknologi udgør en vigtig del, er uændret fra 2019 til 2023., Eksempler på teknologisk innovation, Innovation kan bestå af flere forskellige former for planlagt udvikling og forandring, herunder ny anvendelse af eksisterende viden. Eksempler på den offentlige sektors innovationer, som er teknologiske, eller hvor teknologi er en vigtig del, er:, •, Indførelse af robotter til administrative opgaver, fx betaling af fakturaer, •, Digital kortlægning af naturtyper ved hjælp af AI (kunstig intelligens), •, Chatbotten Muni, som en lang række kommuner anvender til at besvare spørgsmål fra borgerne, •, Brug af AI til vurdering af skader/tilstand på vejnettet, •, Små, programmérbare robotter, der anvendes i folkeskolens undervisning, •, Brug af VR (virtual reality) til onboarding af nye medarbejdere, •, VR-spil til personer med særlige fysiske handicaps, •, Brug af robotkatte i institutioner for personer med psykiske handicap, •, Træning med borgere i eget hjem via individuelt træningsprogram på IPad, De offentlige arbejdssteder har også været innovative på en række andre områder, fx miljøområdet, hvor nogle benytter varmt vand til pesticidfri ukrudtsbekæmpelse. Et andet eksempel er oprettelse af såkaldte klimaspots, hvor borgere kan få råd og inspiration omkring iværksættelse af klimatiltag., Især innovative produkter og kommunikationsløsninger er teknologiske, For flertallet af arbejdsstederne med produktinnovation - 55 pct. - gælder, at disse produkter er teknologiske eller har teknologi som et vigtigt element. Eksempler på dette er indførelse af VR-teknologi i undervisningen, brug af musikpuder til demente borgere samt sensorer til skraldespande, som angiver, hvornår de bør tømmes. 49 pct. af arbejdsstederne angiver, at deres seneste innovative kommunikationsløsninger er teknologiske eller har teknologi som et vigtigt element. Det er fx indførelse af Aula som kommunikationsplatform, brug af iPads til kommunikation i hjemmeplejen, brug af digitale møder samt oprettelse af facebookgrupper til dialog med forældre til børn i folkeskolen. Innovationer relateret til serviceydelser og processer/organisering er i mindre grad teknologiintensive - her er hhv. 36 pct. og 33 pct. teknologiske løsninger eller har teknologi som et vigtigt element., Kilde: Særkørsel baseret på undersøgelsen af Innovation i den offentlige sektor 2022-2023, Fire ud af fem offentlige arbejdssteder er innovative, I perioden 2022-2023 var lidt mere end fire ud af fem offentlige arbejdssteder innovative og indførte nye eller væsentligt ændrede arbejdsprocesser, kommunikationsmetoder, produkter eller serviceydelser. Det er en stigning på 3 procentpoint siden undersøgelsen blev gennemført første gang i 2016. Det er især andelen af arbejdssteder med innovation inden for processer og organisering, som er steget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oin01dk, Øget kvalitet er den hyppigste gevinst ved offentlig innovation, 69 pct. af de offentlige arbejdssteder vurderer selv, at de har opnået øget kvalitet med deres seneste innovation, og halvdelen af arbejdsstederne (53 pct.) vurderer, at medarbejdertilfredsheden er øget. Lidt over hver tredje arbejdssted (37 pct.) har med deres seneste innovation opnået forøget effektivitet - fx samme resultater med brug af færre ressourcer - mens 28 pct. med innovationen har kunnet indfri politiske mål. For lidt mere end hvert fjerde arbejdssted - 26 pct. - har innovationen resulteret i større indsigt eller indflydelse for borgerne., Nyt fra Danmarks Statistik, 5. december 2023 - Nr. 409, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Helle Månsson, , , tlf. 23 47 32 96, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Center for Offentlig Innovation. Formålet er at belyse innovation på offentlige arbejdssteder. Tallene er baseret på frivillig indsamling af oplysninger fra en stikprøve på ca. 4.500 offentlige arbejdssteder med tre eller flere ansatte. Undersøgelsen følger i store træk de retningslinjer fra EU og OECD for innovationsstatistik som beskrevet i den såkaldte Oslo-manual. Det er tredje gang Danmarks Statistik og Center for Offentlig Innovation gennemfører undersøgelsen af innovation i den offentlige sektor, for hhv. 2013-2014, 2015-2016 og 2018-2019, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Innovation i den offentlige sektor, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52522

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation