Søgeresultat

ADIAG

01-01-1995

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygehusbenyttelse---indlaeggelser-og-ambulante-behandlinger/adiag

FAMRESTINDK_13

Det samme gælder for en- og tofamiliehuse og sommerhuse når det samlede grundareal er under 1400 kvadratmeter- der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1400 kvadratmeter, jf. publikationen "SKATTEN 1997".Før 1995 ligger denne indkomst i variablen QSAR (særlig indkomst).

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famrestindk-13

Ældre dokumentation

Faktorblokkens udviklingshistorie, 1991-1995

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Dokumentation/AndetDok

KORYDIAL

Siden 1995 var der tre satser for 0-3 åri-ge, 4-6 årige og 7-17 årige.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/korydial

OFF_OVERFORSEL_13

Bidraget fra orlovsydelser er størst i årene 1995/96, hvorefter de langsomt udfases.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/off-overforsel-13

Publikation: Skatter og afgifter 2023

1995

https://www.dst.dk/pubomtale/47220

Publikation

STRAF20: Anmeldte forbrydelser og sigtelser

overtrædelsens art og anmeldte og sigtede
1995-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/STRAF20

Statistikbanktabel

NYT: Hver skattepligtig betalte 105.138 kr. i slutskat

Indkomstskat for personer 2023

Indkomstskat for personer 2023, Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 105.138 kr. i 2023. Det er en stigning på 4,9 pct. i forhold til året før. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm kommuner betalte mest i skat med en gennemsnitlig slutskat på over 185.000 kr. Vest for Storebælt var Billund, Favrskov, Middelfart, Rebild, Silkeborg, Skanderborg og Vejen de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 105.000 kr. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat, og en skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig i landet i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2023 med 4,8 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 4,7 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2023 med stigende beskæftigelse og høj økonomiske vækst, se , Samlet indkomst før skat steg markant i 2023, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:270). , De skattepligtige indkomster var 1.422,1 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 512,4 mia. kr. i 2023., Ændringer i skattesatser, I 2023 blev bundskatten sænket fra 12,09 pct. til 12,06 pct. Endvidere blev dag-til-dag-rente for restskat og procenttillæg for restskat hævet fra hhv. 1,7 og 3,7 pct. i 2022 til hhv. 5,5 og 7,5 pct. i 2023. Endelig blev grøn check til andre over 18 år samt håndværkfradrag udfaset., Indkomster og fradrag,  , 2022*, 2023*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 596,2, 1, 666,2, 4,4, 2. Kapitalindkomst, -46,8, -44,2, -5,6, 3. Ligningsmæssige fradrag, 194,8, 200,3, 2,8, 4. Overført underskud, 3,5, 0,4, -88,6, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 358,1, 1, 422,1, 4,7, 6. Aktieindkomst, 86,4, 103,3, 19,5, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, Beskatningen ved slutligningen,  , 2022*, 2023*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 565,8, 597,6, 5,6, A-skat, 487,7, 510,4, 4,7, B-skat, 27,1, 24,9, -8,1, Aktieskat, 19,2, 22,5, 17,2, Frivillige indbetalinger, 29,7, 38,5, 29,6, § 55 udbetalinger, -0,1, -0,1, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 2,3, 1,5, -34,8, 2. Overført restskat, 1, 3,5, 3,3, -5,7, 3. Hævede opsparede overskud, 3,1, 2,4, -22,6, 4. Slutskatter, 537,1, 568,3, 5,8, Indkomstskatter, 489,0, 512,4, 4,8, Bundskat, 164,1, 172, 4,8, Topskat, 22, 23,0, 4,5, Skat for begrænset skattepligt, 2,6, 3,0, 15,4, Kirkeskat, 7,3, 7,6, 4,1, Kommuneskat, 284,1, 298,4, 5,0, Virksomhedsskat, 5,5, 5,0, -9,1, Forskerskat, 2,9, 3,2, 10,3, Øvrige skatter, 0,5, 0,2, -60,0, Aktieskat, 33,6, 41,3, 22,9, Ejendomsværdiskat, 14,4, 14,6, 1,4, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 104,7, 108,6, 3,7, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 28,3, 28,4, 0,4,  , 1.000 personer, pct., Antal personer under ligning, 5, 414, 5, 446, 0,6, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 21.000 kr. i 2020 og under 21.400 kr. i 2021 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. november 2024 - Nr. 321, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2025, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2021 bygger oplysningerne på en ændringskørsel foretaget i november 2023, mens opgørelserne for indkomstårene 2022 og 2023 bygger på en kørsel fra oktober 2024. Alle år er opregnet til fuld population., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49719

Nyt

NYT: Stort fald i passagertransport grundet COVID-19

Tog- og færgepassagerer 1. kvt. 2020

Tog- og færgepassagerer 1. kvt. 2020, I første kvartal 2020 var der et fald i antallet af passagerer med færgerne på 17 pct. i forhold til samme kvartal i 2019. Der var i alt 4,3 mio. passagerer i første kvartal 2020 med danske indenrigs- og udenrigsfærger. De seneste to år har passagertallet været omkring 5,3 mio. passagerer i første kvartal. På jernbanerne faldt antallet af passagerer med 24 pct. i første kvartal 2020 sammenlignet med fjerde kvartal 2019, hvor der var en stor stigning til et nyt og højere niveau, grundet åbningen af Metroens Cityring - M3 (læs mere om dette længere nede). I alt var der 65,9 mio. passager på de danske jernbaner i første kvartal 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane25, , , skib33, og , skib34, ., Størst fald i antallet af metropassager, Den samlede nedgang i antallet af passagerer på jernbanerne fra fjerde kvartal 2019 til første kvartal 2020 var gældende for alle typer af jernbanetransport, men blev især trukket af et fald for Metroen på hele 30 pct. svarende til godt 9 mio. passagerer. En del af faldet her skyldes dog, at M3 - Cityringen var lukket i to uger i januar grundet forberedelser til åbningen af M4 - Nordhavnslinjen, der åbnede 28. marts 2020. Derudover skal det nævnes, at den store stigning for Metroen fra tredje kvartal 2019 til fjerde kvartal 2019 hovedsagligt skyldes, at Cityringen åbnede 29. september 2019. På , Danmarks Statistiks hjemmeside for eksperimentel statistik, kan man desuden følge udviklingen i passagertallet i Metroen på ugebasis. , Kilde: Indeks baseret på , www.statistikbanken.dk/bane25, ., Store fald i passager med færger på både indenrigs- og udenrigsruter, Indenrigsruterne lagde godt fra land i starten af 2020 med 7 pct. flere færgepassagerer i perioden december 2019 til februar 2020 end den tilsvarende periode et år forinden. Som en følge af COVID19-nedlukningen i marts faldt antallet af passagerer markant og lå 41 pct. under niveauet i marts 2019. På udenrigsruterne var starten på året ikke helt så flyvende med passagertal 2 pct. lavere end sidste år, men effekten af nedlukningen i marts var til gengæld endnu større. Passagertallet på udenrigsruterne faldt 54 pct. i marts i forhold til marts sidste år., Udenrigsruterne har således været hårdest ramt af nedlukningen og ud over den lille gruppe af øvrige ruter, har det været ruterne til Norge, som har været hårdest ramt med en passagernedgang på 24 pct. i første kvartal, mens ruterne til Sverige havde et fald på 17 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/skib33, og , skib34, ., Persontransport med tog,  , 2019,  , 2020,  ,  , Ændring seneste, kvartal,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  ,  ,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 69, 218, 69, 830, 69, 106, 86, 837, 65, 913,  , -20, 924, -24, Banedanmarks net, 47, 547, 48, 280, 47, 691, 50, 429, 39, 593,  , -10, 836, -22, S-tog, 28, 189, 27, 684, 26, 725, 29, 319, 23, 275,  , -6, 044, -21, Landsdækkende trafik, 16, 391, 17, 069, 17, 165, 17, 863, 13, 978,  , -3, 885, -27, Øst for Storebælt, 9, 800, 10, 342, 10, 592, 10, 641, 8, 228,  , -2, 413, -23, Vest for Storebælt, 4, 719, 4, 890, 4, 578, 5083, 4, 106,  , -977, -19, Mellem Øst- og Vestdanmark, 1, 872, 1, 837, 1, 995, 2, 139, 1, 644,  , -495, -23, Internationale tog, 2, 967, 3, 528, 3, 802, 3, 247, 2, 341,  , -906, -28, Øresundstrafik, 2, 821, 3, 322, 3, 565, 3, 073, 2, 211,  , -862, -28, Metro, 16, 290, 16, 222, 15, 722, 30, 584, 21, 486,  , -9, 098, -30, Andre baner, 4, 225, 4, 250, 4, 497, 4, 466, 3, 689,  , -777, -17, Letbane, 1, 156, 1, 078, 1, 196, 1, 358, 1, 145,  , -213, -16, Anm:: Grundet åbningen af Metroens Cityring - M3, så er første kvartal 2020 ikke sammenligneligt med første kvartal 2019. Derfor er ændringen i forhold til seneste kvartal vist i stedet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane25, ., Passager- og færgefart på danske havne,  , 2019,  , 2020,  , Ændring seneste kvt. ift. samme kvt. året før,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  ,  , 1 000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 5, 213, 9, 019, 11, 994, 6, 518, 4, 338, -875, -17, Udenrigsruter, 3, 497, 5, 902, 8, 075, 4, 212, 2, 799, -698, -20, Sverige, 1, 667, 2, 763, 3, 669, 2, 023, 1, 384, -283, -17, Heraf over Øresund, 1, 260, 1, 919, 2, 428, 1, 497, 1, 020, -240, -19, Norge, 607, 992, 1, 483, 618, 460, -147, -24, Tyskland, 1, 215, 2, 117, 2, 867, 1, 561, 952, -263, -22, Øvrige ruter, 8, 30, 56, 10, 3, -5, -63, Indenrigsruter, 1, 716, 3, 117, 3, 919, 2, 306, 1, 539, -177, -10, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib33, og , skib34, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 11. juni 2020 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Statistik­dokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Jernbanetransport, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/37807

Nyt

NYT: Rekordstor mælkeproduktion efter ophør af kvoter

Animalsk produktion (tillæg) 3. kvt. 2015 udvikling i mælkeproduktionen

Animalsk produktion (tillæg) 3. kvt. 2015 udvikling i mælkeproduktionen, Ved udgangen af marts 2015 ophørte EU's mælkekvoter. Det betyder, at de europæiske mælkebønder nu kan levere frit til mejerierne, uden at skulle betale en afgift, hvis de overskrider en øvre grænse. I Danmark har det allerede medført en stigning i produktionen, og mængden af leveret mælk til mejerierne vil i år overstige niveauet fra 1983, hvor den hidtil største mængde blev registreret. 1983 var samtidig det sidste år, inden mælkekvoterne blev indført. I dag er der imidlertid 45 pct. færre malkekøer, nemlig 561.000 mod ca. 1 mio. i 1983. Reduktionen i antallet af bedrifter med malkekøer er endnu større, og kun 10 pct. af bedrifterne er tilbage, men de har nu seks gange så mange køer pr. bedrift. I 1983 var der 35.000 bedrifter, dvs. 28 malkekøer pr. bedrift i gennemsnit. I dag er der under 3.500 bedrifter og de har i gennemsnit 160 malkekøer., Næsten 10.000 kg mælk pr. ko, I 1974 gav en malkeko 4.313 kg mælk om året, og i 2014 var tallet steget til over det dobbelte med 9.337 kg. Inden for et par år forventes det, at en ko giver over 10.000 kg mælk årligt. Dette skyldes et stort avlsarbejde. Samtidig er der i perioden sket en kraftig strukturudvikling, hvor de små brug er blevet nedlagt, og der er sket en specialisering, og ikke mindst en mekanisering og effektivisering af malkekvægsbedrifterne. Stordriftsfordelene er markante, og antallet af malkekøer pr. bedrift har stor betydning for driftsresultatet. I 2014 opnåede de store bedrifter med over 200 malkekøer det bedste driftsresultat, mens dem med under 100 malkekøer havde det laveste. Se publikationen , Regnskabsstatistik for jordbrug 2014, . , Kraftigt fald i mælkeprisen i 2015, Prisen på mælk er faldet kraftigt i 2015. I tredje kvartal 2015 faldt den 20 pct. i forhold til samme kvartal 2014. , De konventionelle bedrifter, som udgør ca. 90 pct. af både population og den samlede mælkeproduktion, vil blive hårdt ramt af dette fald i prisen. Særligt de store bedrifter er følsomme over for udsving i mælkeprisen, og hvis prisen ikke ændrer sig, vil det isoleret set betyde, at driftsresultatet forringes med 1,6 mio. kr. og ender på minus 290.000 for bedrifter med mindst 200 malkekøer. For de mindre bedrifter med under 100 malkekøer vil driftsresultatet falde med ca. 300.000 kr. til 37.000. , Danske mælkeproducenter ved en skillevej, Bestanden af malkekøer er nu svagt stigende, efter at have nået det laveste antal i nyere tid med 547.000 ved udgangen af 2014. Ved den seneste opgørelse i september 2015 var bestanden steget til 567.000, og spørgsmålet er, om stigningen i antal malkekøer vil fortsætte. Sammenlignet med 2014 vil det nuværende prisniveau medføre en betydelig forringelse af driftsresultatet, og meget vil komme til at afhænge af prisudviklingen i de kommende år, når de danske mælkeproducenter skal forsøge at udnytte ekspansionsmulighederne efter mælkekvotens ophør. Forbliver priserne på det nuværende niveau, vil det medføre øget risiko for, at producenter må lukke., Mælkeproduktion på udvalgte år,  , Malkekøer, Bedrifter med malkekøer, Gns. antal køer , pr. bedrift, Gns. , mælkeydelse, Indvejet på mejerier, Samlet mælke-produktion, 1, Gns. pris ab landmand, 2, Sødmælk, forbrugerpris,  , stk., kg pr. ko, mio. kg, øre pr. kg, øre pr. liter, 1973, 1.085.503, 72.078, 15, 4, 357, 4529,4, 4, 729, 93,0, 189, 1974, 1.109.720, 68.492, 16, 4, 313, 4729, 4, 929, 102,9, 198, 1983, 1.002.874, 35.483, 28, 5, 416, 5, 227, 5, 427, 231,8, 445, 1984, 950.720, 33.522, 28, 5, 452, 5, 034, 5, 234, 232,8, 539, 1990, 753.114, 21.935, 34, 6, 248, 4, 542, 4, 742, 269,3, 639, 2000, 635.519, 10.327, 62, 7, 218, 4, 520, 4, 720, 245,9, 619, 2010, 568.202, 4.245, 134, 8, 546, 4, 829, 4, 909, 251,8, 740, 2014, 562.631, 3.516, 160, 9, 337, 5, 112, 5, 191, 301,7, 798, 2015, *, 561.000, 3.480, 161, 9, 581, 5, 257, 5, 336, 238,2, 697, Anm.: I 1973 indgår Danmark i EU. 1. april 1984 indføres mælkekvoten, 31. marts 2015 ophæves mælkekvoten., * Estimeret., 1, Inkl. skønnet forbrug af mælk hos producenter til foder og konsum., 2, Prisen efter fradrag af diverse afgifter og inklusiv diverse producentstøtter., Nyt fra Danmarks Statistik, 21. december 2015 - Nr. 623, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25628

Nyt