Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3461 - 3470 af 4255

      NYT: Husholdningerne købte energi for 75,6 mia. kr.

      23. februar 2017, I 2015 brugte husholdningerne 75,6 mia.kr. på energi. Heraf udgjorde betaling til staten i form af energiafgifter og moms 38,9 mia. kr. Energiudgiften udgjorde 8 pct. af det samlede privatforbrug. Erhvervenes samlede energiudgifter var 105,6 mia. kr., hvilket svarede til 6 pct. af erhvervenes samlede udgifter til varer og tjenester., Stor forskel i sammensætningen af energiudgiften, Da erhvervene i modsætning til husholdningerne i en række tilfælde får tilbageført energiafgifterne, er der stor forskel på sammensætningen af erhvervenes og husholdningernes energiudgift. Således vægter betaling til staten 51 pct. af husholdningernes energiudgift, mens den overordnet set kun udgør 17 pct. af virksomhedernes udgift., Stor variation mellem erhvervene, Dette tal dækker dog over store variationer mellem erhvervene. Tjenesteerhverv havde udgifter på 3 pct. af deres forbrug i produktionen, industrien mv. havde 6 pct., mens både , landbrug, skovbrug og fiskeri, samt , handel og transport, også lå på 7 pct. Topscoreren var forsyningsvirksomheder med 29 pct. af deres samlede udgifter til indkøb af varer og tjenester., Hver husstand brugte i gennemsnit 28.700 kr. på energi, I 2015 betalte hver husstand i gennemsnit 28.700 kr. på opvarmning, el, benzin og diesel mv. Udgiften til energi fordelte sig med 10.400 kr. til opvarmning, 10.000 kr. til benzin og diesel mv. og 8.200 kr. til elektricitet. I 2015 gik 8 pct. af husholdningernes samlede forbrug til køb af energi. I 2014 udgjorde det 9 pct., Stigning i energiforbruget, Dansk økonomis samlede energiforbrug steg med 1,7 pct. fra 1.139 PJ i 2014 til 1.158 PJ i 2015. Denne vækst var på niveau med udviklingen i BNP. Fraregnes de internationale transportaktiviteter var bruttoenergiforbruget på 719 PJ, og stigningen fra 2014 til 2015 på 0,8 pct., Husholdningernes bruttoenergiforbrug steg med 1,1 pct. fra 2014 til 2015, mens stigningen i erhvervenes energiforbrug var på 1,9 pct. Stigningen i erhvervenes energiforbrug var en smule større end stigningen på 1,6 pct. i BNP (efter korrektion for prisudviklingen)., Energiforbruget var på sit højdepunkt i 2007, hvor det udgjorde 1.423 PJ. Siden da er det samlede energiforbrug faldet med 19 pct. Husholdningernes energiforbrug er faldet med 10 pct. siden 2007, mens erhvervenes energiforbrug inkl. bunkringen i udlandet er faldet med 21 pct., Energiforbruget fordelt på brancher og husholdninger,  , 2007, 2013, 2014*, 2015*, Ændring, 2007 til 2015, Ændring, 2014 til 2015,  , PJ, pct., I alt, 1, 423, 1, 183, 1, 139, 1, 158, -18,6, 1,7, Husholdninger, 343, 329, 306, 309, -9,8, 1,1, Alle brancher, 1, 080, 854, 833, 849, -21,4, 1,9, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 45, 40, 39, 39, -13,7, 0,5, Råstofindvinding, 38, 30, 29, 31, -17,4, 7,4, Industri, 157, 120, 123, 123, -21,9, -0,4, Forsyningsvirksomhed, 11, 12, 11, 11, -1,7, -5,0, Bygge og anlæg, 26, 18, 19, 21, -20,3, 6,5, Handel og transport mv., 717, 557, 540, 554, -22,8, 2,5, Information og kommunikation, 8, 7, 8, 7, -12,6, -10,9, Finansiering og forsikring, 4, 3, 3, 3, -35,1, 2,1, Ejendomshandel, udlejning af erhv. ejend., 3, 3, 2, 2, -29,8, -0,4, Boliger, 1, 1, 1, 1, -12,6, 1,0, Erhvervsservice, 17, 14, 13, 13, -24,0, 3,4, Offentlig adm., undervisn., sundhed, 43, 41, 38, 37, -13,6, -1,0, Kultur, fritid og anden service, 9, 8, 7, 7, -18,6, 2,6, Heraf bunkring i udlandet, 587, 438, 426, 439, -25,2, 3,1, Memo: Energiforbrug i alt ekskl. bunkring, 836, 744, 713, 719, -14,0, 0,8, * Foreløbige tal, Anm.: De dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring af fuelolie, JP1 og diesel indgår i , handel og transport mv, . , Produktion af vedvarende energi er fortsat stigende, I modsætning til produktion af råolie og naturgas, har produktionen af vedvarende energi været stigende i hele perioden. Produktionen af vedvarende energi er mere end fordoblet siden 2000 og steg med 9 pct. fra 2014 til 2015, hvor den udgjorde 165 PJ. Produktionen af vedvarende energi udgjorde dermed 25 pct. af den samlede produktion af primær energi. I 2000 var andelen 7 pct. I 2015 blev der anvendt 212 PJ vedvarende energi i Danmark., Danmarks produktion af primær energi,  , 1980, 1985, 1990, 1995, 2000, 2005, 2010, 2014*, 2015*,  , PJ, Produktion i alt, 37, 208, 422, 659, 1, 165, 1, 309, 974, 677, 673, Råolie, 12, 121, 256, 392, 765, 796, 525, 350, 331, Naturgas, 3, 51, 120, 203, 320, 400, 312, 177, 177, Vedvarende energi mv., 23, 35, 46, 65, 80, 113, 136, 151, 165, * Foreløbige tal., Revision af energiregnskabet, I forbindelse med datarevisionen af nationalregnskabet, jf. arbejdspapir vedrørende nationalregnskabets , datarevision, , er energiregnskabet også blevet revideret for perioden 2002-2012. Revisionen påvirker ikke energiforbruget, men alene import, eksport og lagerforøgelser for energivarerne jetpetroleum, fyringsgasolie, fuelolie samt naturgas 2., Som en del af den normale revisionsrytme er årene 2013 - 2015 endvidere blevet revideret. Sammenlignet med det foreløbige bud på 2015, se , Nyt fra Danmarks Statistik 2016:282, , Energiregnskab for Danmark 2015, , der er baseret på et andet kildegrundlag, er energiforbruget blevet revideret op med 1,2 pct. Denne revision skyldes hovedsagelig en revision af bunkring i udlandet som følge af opdaterede tal i betalingsbalancen, samt at der nu er opdaterede tal til rådighed vedrørende vedvarende energi., Grønt nationalregnskab, Energiregnskabet er en del af det grønne nationalregnskab, der er under opbygning i disse år. Læs mere på , www.dst.dk/groentnr, ., Energiregnskab for Danmark 2015, revideret, 23. februar 2017 - Nr. 73, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23803

      NYT: Firmaernes resultat i 2021 overgik 2020 markant

      10. november 2022, Firmaerne i de private byerhverv opnåede i 2021 et resultat efter selskabsskat, der var 60 pct. højere end i 2020. Det samlede resultat steg således fra 372 mia. kr. til 595 mia. kr., og især branchen , Transport, , oplevede en stor stigning fra 13,4 mia. kr. i 2020 til 93,5 mia. kr. i 2021. Den markante stigning skyldes især stor fremgang hos enkelte virksomheder i transportbranchen. Det viser den foreløbige regnskabsstatistik for private byerhverv for 2021. Der var ligeledes stor vækst i resultatet efter skat i brancherne , Ejendomshandel og udlejning, samt , Videnservice, , hvor resultatet i 2021 var hhv. 39 og 37 mia. kr. højere end året før, svarende til en vækst på hhv. 43 pct. og 61 pct. Branchen , Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, stod for en særdeles høj vækst på 139 pct., svarende til en stigning på 10,5 mia. kr. fra 2020 til 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FREGN2, , , REGN2, Andre centrale regnskabsposter steg også, Flere andre regnskabsposter steg fra 2020 til 2021. Det gjaldt bl.a. egenkapitalen, der steg fra 3.078 mia. kr. i 2020 til 3.481 mia. kr. i 2021, hvilket svarer til en stigning på 13 pct. Værditilvæksten steg 21 pct. fra 1.178 mia. kr. i 2020 til 1.425 mia. kr. i 2021. Derudover steg også omsætningen med 22 pct. fra 4.088 mia. kr. i 2020 til 4.982 mia. kr. i 2021., Udviklingen i de centrale regnskabsposter for firmaerne i de private byerhverv i 2021 stemmer godt overens med stigningen i firmaernes salg samme år. Se mere om dette i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:43, , der blev offentliggjort i februar 2022., Fortsat flere aktive firmaer i Danmark, Der var 329.000 aktive firmaer i 2021, hvilket er en stigning på 2 pct. fra 323.000 i 2020. Det viser den foreløbige generelle firmastatistik, der dækker alle brancher i erhvervslivet, og dermed er bredere end regnskabsstatistikken. Dermed fortsætter udviklingen med gradvist flere aktive firmaer over den statistiske bagatelgrænse, idet der aldrig har været registreret flere aktive firmaer. Den samlede beskæftigelse i statistikken steg ligeledes til 2.359.000 fuldtidsansatte (omregnet til fuld tid). Dette er en stigning på 3 pct. fra 2.288.000 ansatte i 2020., Flest nye virksomheder i erhvervsservice, I 2021 blev der skabt 36.500 reelt nye virksomheder. Branchegruppen , erhvervsservice, fylder mest i denne opgørelse, idet der her blev skabt 9.000 nye virksomheder. Der var 2.000 årsværk beskæftiget i de nye virksomheder i den branche. Den branchegruppe, der havde de fleste beskæftigede blandt de reelt nye virksomheder, var , handel og transport mv., , hvor der blev registreret 3.100 årsværk i 7.200 nye virksomheder. , Over 250 nye højvækstvirksomheder skaber arbejdspladser, I perioden 2018-2021 kom der 251 nye højvækstvirksomheder til. Tilsammen har de omtalte virksomheder skabt nye arbejdspladser svarende til 4.800 årsværk. De fleste nye højvækstvirksomheder findes inden for branchen , handel og transport mv., , hvor 75 virksomheder tilsammen skabte 1.500 årsværk., Hovedresultater fra regnskabsstatistikken fordelt på brancher,  , Firmaer,  , Fuldtids-, ansatte, Omsætning,  , Årets, resultat,  , 2020, 2021*, 2020, 2021*, 2020, 2021*, 2020, 2021*,  , antal, mio. kr., I alt, 228, 784, 233, 740, 1, 271, 859, 1, 315, 777, 4, 088, 025, 4, 982, 013, 371, 673, 595, 119, Råstofindvinding, 229, 221, 4, 162, 3, 767, 16, 866, 20, 564, -9, 251, 7, 553, Industri, 15, 514, 15, 570, 270, 379, 275, 022, 925, 528, 1, 010, 588, 90, 858, 107, 157, Energiforsyning, 1, 413, 1, 403, 10, 763, 10, 825, 230, 058, 585, 101, 25, 681, 18, 570, Vandforsyning og , renovation, 2, 472, 2, 442, 9, 267, 9, 674, 36, 105, 41, 528, 2, 731, 2, 897, Bygge og anlæg, 34, 756, 35, 949, 149, 239, 157, 214, 300, 714, 333, 598, 18, 567, 20, 076, Handel med biler, 7, 692, 7, 757, 40, 222, 40, 226, 181, 632, 198, 874, 6, 006, 8, 176, Engroshandel, 14, 830, 14, 650, 143, 264, 145, 725, 897, 776, 1, 035, 544, 46, 782, 60, 460, Detailhandel, 18, 016, 18, 381, 130, 340, 135, 288, 352, 198, 382, 080, 10, 992, 14, 063, Transport, 11, 394, 11, 810, 107, 141, 109, 018, 433, 379, 579, 139, 13, 399, 93, 528, Hotel og restauranter, 14, 467, 14, 633, 58, 880, 61, 076, 49, 005, 57, 334, -2, 517, 1, 962, Information og , kommunikation, 18, 999, 19, 445, 96, 805, 101, 491, 200, 372, 217, 898, 10, 745, 16, 930, Ejendomshandel, 29, 678, 30, 331, 21, 844, 23, 070, 95, 691, 102, 278, 63, 557, 102, 233, Videnservice, 37, 847, 39, 071, 134, 056, 141, 070, 246, 729, 277, 348, 86, 071, 122, 881, Rejsebureauer mv., 20, 042, 20, 683, 92, 666, 99, 440, 117, 395, 135, 399, 7, 612, 18, 157, Reparation af , husholdningsartikler, 1, 435, 1, 394, 2, 830, 2, 871, 4, 578, 4, 741, 440, 477, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/FREGN2, Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal) 2021, 10. november 2022 - Nr. 375, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2023, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal), Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kilder og metode, Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. er en samlet opgørelse af fire centrale erhvervsstatistikker; Regnskabsstatistik for private byerhverv, Firmastatistik, Erhvervsdemografi og Nye højvækstvirksomheder., Regnskabsstatistik for private byerhverv: Statistikken er baseret på en stikprøve inden for det private byerhverv, herunder alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervsregisteret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Der er foretaget en initial fejlsøgning af de indsamlede data til den foreløbige statistik., Firmastatistik: Statistikken omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller meget lille aktivitet ikke i statistikken. Regnskabsstatistikken for private byerhverv er en central kilde til statistikken, der desuden baseres på statistikken Firmaernes køb og salg., Erhvervsdemografi: Statistikken belyser reelt nye firmaer, der afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Firmastatistikken. Et firma, der har haft meget lille aktivitet i en periode, men kommer over aktivitetsgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt., Nye højvækstvirksomheder: Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antal fuldtidsansatte på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som havde fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i perioden 2018-2021 tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i 2016 eller 2017, og havde fem eller flere ansatte i 2018., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Erhvervsdemografi, Generel firmastatistik, Højvækstvirksomheder i Danmark, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40353

      NYT: Lille overskud på de offentlige finanser

      25. september 2014, Overskuddet på de offentlige finanser er opgjort til 3 mia. kr. i andet kvartal 2014, og det skal ses i lyset af et ekstraordinært provenu af indkomstskatter på 11 mia. kr. fra omlægningen af kapitalpensionsordningen. I samme kvartal sidste år var der et overskud på 2 mia. kr., hvoraf det ekstraordinære provenu fra omlægningen af kapitalpensionsordningen udgjorde 6 mia. kr. Uden disse ekstraordinære poster, ville resultatet have været et underskud på hhv. 4 mia. kr. i andet kvartal 2013 og 8 mia. kr. i andet kvartal 2014., Lille stigning i det offentlige forbrug, Det offentlige forbrug udgør 128 mia. kr. i andet kvartal, og det er en stigning på 2 mia. kr. eller 2 pct. i forhold til andet kvartal 2013 (ikke korrigeret for pris- og lønstigninger). I forhold til foregående kvartal steg det offentlige forbrug med 3 mia. kr. Stigningen skyldes primært større udgifter til køb af varer og tjenester., Stigning i offentlige investeringer sammenlignet med forrige kvartal, Der er offentlige investeringer for 17 mia. kr. i andet kvartal, hvoraf de 4 mia. kr. er investeringer i forskning og udvikling. De offentlige investeringer udgjorde 3 mia. kr. mere end i det foregående kvartal, og niveauet er det samme som i andet kvartal 2013., Større provenu fra skatter og afgifter, Provenuet fra de samlede skatter og afgifter udgør 241 mia. kr. i andet kvartal, hvilket er en stigning på 6 mia. kr. i forhold til samme kvartal sidste år. Provenuet fra personlige indkomstskatter steg med 4 mia. kr., og en opjustering af skønnet for pensionsafkastskatten udgør 3 mia. kr. Der er et fald i provenuet fra afgifter på varer på 1 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2013, som bl.a. skyldes mindre provenu fra afgifter på tobak og bekæmpelsesmidler., Større udgifter til folkepensioner, De samlede indkomstoverførsler til husholdninger udgør 86 mia. kr. i andet kvartal. Sammenlignet med andet kvartal sidste år var der en stigning i udgifterne på 1 mia. kr. Stigningen skyldes større udgifter til folkepension på 2 mia. kr. som følge af en generel stigning i satsen til folkepension, samt mindre udgifter på 1 mia. kr. til arbejdsløshedsdagpenge og arbejdsmarkedsydelse. Arbejdsmarkedsydelsen blev introduceret 1. januar 2014 til at kompensere for den forkortede dagpengeperiode., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*,  ,  , 2012*, 2013*, 2014*,  ,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  ,  , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 248,2, 246,3, 244,6, 251,9, 251,3, 249,3, 247,6, 251,4, 256,5, 251,5, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne , 86,3, 84,2, 83,1, 82,2, 88,6, 85,5, 84,2, 83,9, 90,6, 86,1, 1.2, Øvrige løbende overførsler , 17,2, 13,1, 13,2, 13,9, 17,4, 14,1, 14,0, 12,9, 17,6, 14,0, 1.3, Andre driftsudgifter, 144,7, 149,0, 148,4, 155,9, 145,3, 149,7, 149,4, 154,6, 148,4, 151,4, 2., Kapitaludgifter i alt, 16,2, 38,1, 25,7, 24,3, 15,0, 19,0, 19,1, 18,7, 15,4, 18,8, 2.1, Investeringer, 14,2, 17,5, 17,9, 19,8, 13,3, 17,2, 17,2, 16,9, 13,6, 16,8, 2.2, Kapitaloverførsler, 2,0, 20,6, 7,8, 4,5, 1,7, 1,8, 1,9, 1,8, 1,9, 2,0, A., Udgifter i alt, 264,4, 284,4, 270,3, 276,2, 266,3, 268,2, 266,6, 270,1, 271,9, 270,3, 3., Driftsindtægter, 253,8, 259,3, 249,3, 258,7, 261,5, 270,0, 257,5, 266,2, 259,1, 273,0, 3.1, Salg af varer og tjenester, 17,4, 18,8, 17,1, 18,9, 17,3, 17,9, 17,0, 17,1, 18,3, 18,7, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 13,8, 12,8, 12,1, 11,8, 17,7, 12,2, 8,6, 6,8, 9,1, 8,3, 3.3, Skatter og afgifter, 1, 211,9, 217,4, 210,0, 218,0, 216,3, 229,7, 221,8, 232,0, 221,0, 236,0, 3.4, Løbende overførsler, 10,7, 10,3, 10,1, 10,1, 10,2, 10,1, 10,2, 10,2, 10,7, 10,0, 4., Kapitalindtægter, -0,3, 0,3, 0,5, 0,6, 0,8, 0,3, 0,5, 0,4, 0,2, 0,4, B., Indtægter i alt, 253,5, 259,6, 249,8, 259,4, 262,3, 270,3, 258,0, 266,6, 259,3, 273,5, C., Den offentlige saldo, -10,8, -24,8, -20,5, -16,9, -4,0, 2,1, -8,6, -3,5, -12,6, 3,2, D., Offentligt forbrug, 121,1, 124,3, 125,5, 131,3, 122,0, 125,8, 126,8, 132,0, 124,8, 127,5, * Foreløbige tal., 1, Eksklusive EU-skatter., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Dette er den første offentliggørelse af hovedreviderede kvartalsvise offentlige finanser for kvartalerne i 1999-2013 samt første og andet kvartal 2014. For kommuner og regioner sker opgørelsen for kvartaler med udgangspunkt i indberettede regnskabsoplysninger fra økonomisystemerne for første og andet kvartal 2014. For statens vedkommende anvendes sammenlagte månedsudtræk fra statsregnskabet til kvartaler. Forskellen mellem de summerede kvartals- og månedsindberetninger og det endelige årsregnskab dækker over konteringer i den såkaldte supplementsperiode, som løber et par måneder efter årets slutning. Konteringer i supplementsperioden kan vedrøre alle årets kvartaler. Der er lagt et skøn ind for supplementsperiodens betydning for de enkelte kvartaler i 2014., Kvartalsvise offentlige finanser 2. kvt. 2014, 25. september 2014 - Nr. 489, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2014, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistik­dokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18243

      NYT: Lille stigning i ØMU-gæld og offentlig nettogæld

      25. september 2014, Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) steg med 6,6 mia. kr. til 862,4 mia. kr. i andet kvartal 2014, så den udgør 44,5 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige nettogæld steg marginalt med 0,1 mia. kr. i andet kvartal, så den ved udgangen af juni var på 81,3 mia. kr., svarende til 4,2 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er alene en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Passiverne og aktiverne steg, Den marginale stigning i nettogælden i andet kvartal skyldes et overskud på den offentlige saldo på næsten 3,2 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik nr. 489, ), der blev modsvaret af et tab som følge af omvurderinger på obligationer m.m. på 3,2 mia. kr. Samlet gav disse to forhold en forøgelse af gælden på 0,1 mia. kr. , Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi steg med 23,3 mia. kr. og udgjorde 1.098,0 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal. Årsagen til ændringen i passiv-beholdningen er en forøgelse som følge af finansielle transaktioner på 18,1 mia. kr. og en stigning som følge af omvurderinger på obligationer mv. på 5,2 mia. kr. , Aktivbeholdningen steg med 23,2 mia. kr. i andet kvartal og udgjorde dermed 1.016,7 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes en forøgelse som følge af finansielle transaktioner på 21,3 mia. kr. sammenholdt med en forøgelse som følge af pris- og kursændringer på beholdningen af aktier og obligationer mv. på 1,9 mia. kr., Fra nettoformue til nettogæld, I 2007 blev nettogælden vendt til en finansiel nettoformue. Nettoformuen voksede yderligere frem til midten af 2008, hvor den udgjorde 6,7 pct. af BNP. I løbet af 2008 stagnerede nettoformuen, og siden midten af 2009 har nettoformuen udvist en faldende tendens og blev i 2011 vendt til nettogæld. Frem til fjerde kvartal 2012 har nettogælden været voksende, hvorefter den har udvist en svingende tendens. I andet kvartal 2014 udgjorde nettogælden 4,2 pct. af BNP., ØMU-gælden steg, Den offentlige ØMU-gæld i pct. af BNP, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, steg med 0,3 procentpoint til , 44,5 , pct. i andet kvartal, svarende til en stigning i ØMU-gælden på 6,6 , mia. kr., Stigningen, skyldes en stigning i kommunernes kortfristede lån. Dermed udgjorde ØMU-g, ælden 862,4 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2014. I forhold til andet kvartal 2013 er ØMU-gælden i pct. af BNP faldet med 1,4 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik, den fælles valuta og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der alene omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi,  , 2012*, 2013*, 2014*,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi konsolideret, 827,1, 857,0, 879,0, 850,6, 839,3, 867,8, 882,3, 851,1, 855,8, 862,4, Handelskreditter mv., 1, 115,9, 122,9, 114,5, 142,6, 122,1, 116,0, 110,8, 152,4, 114,9, 121,0, Korrektion for markedsværdi, 109,9, 128,8, 141,6, 130,2, 124,9, 109,1, 103,7, 79,9, 104,0, 114,6, Samlede passiver, , markedsværdi , 1 052,9, 1 108,7, 1 135,1, 1 123,4, 1 086,3, 1 092,9, 1 096,8, 1 083,4, 1 074,7, 1 098,0, Aktiver, markedsværdi, 1 036,0, 1 056,0, 1 058,6, 1 017,8, 1 011,3, 1 034,9, 1 042,6, 1 032,0, 993,5, 1 016,7, Nettogæld (passiver - aktiver), markedsværdi, 16,8, 52,6, 76,5, 105,6, 75,0, 58,1, 54,1, 51,5, 81,2, 81,3,  , pct. af BNP, ØMU-gæld, 44,4, 46,0, 47,2, 45,6, 44,4, 45,9, 46,7, 45,0, 44,2, 44,5, Nettogæld, 0,9, 2,8, 4,1, 5,7, 4,0, 3,1, 2,9, 2,7, 4,2, 4,2, * Foreløbige tal., Det anvendte BNP er fra , www.statistikbanken.dk/NATHO02, ., 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 2. kvt. 2014, 25. september 2014 - Nr. 490, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2014, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18239

      NYT: Satellit-teknologi vinder frem hos unge landmænd

      28. september 2017, Mere end hver 6. landmand bruger traktor eller mejetærsker med præcisionsstyring. Der er tale om GPS, som gør det muligt at styre maskinerne med en præcision på 1-2 cm ved hjælp af såkaldte RTK-signaler. Det er især yngre og højtuddannede landmænd, som er i front med præcisionslandbrug: fx bruger 29 pct. af alle landmænd under 40 år RTK-GPS i det daglige arbejde i marken mod 16 pct. af alle landmænd., Landmænd med høj uddannelse fører an, Præcisionsstyring er mest udbredt blandt landmænd med højt uddannelsesniveau. 27 pct. af landmændene med driftleder- eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse anvender RTK-GPS mod 6 pct. af landmændene med praktisk erfaring alene. Tilsvarende bruger landmænd med nylig efteruddannelse dobbelt så hyppigt RTK-GPS som landmænd uden efteruddannelse. , Yngre landmænd har typisk længere uddannelse end de ældre, men i alle aldersgrupper gælder det, at driftsleder eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse disponerer for anvendelse af teknologien., Fordele ved RTK-GPS, RTK-GPS muliggør autostyring i faste kørespor med mindre overlap af sprøjtning, jordbearbejdning, høst m.m., bedre redskabsstyring og med mere præcis udnyttelse af GPS-baserede markdata om plantetæthed m.m. En anden fordel er at kunne køre i længere perioder. , Få anvender billeddata fra rummet, Inden for de seneste år er detaljerede landskabsfotos blevet tilgængelig via satellitter eller droner. Det er endnu få landmænd - 3 pct. af alle bedrifter - som anvender sådanne fotos til at overvåge eller analysere markernes tilstand. , Blandt disse brugere angiver 85 pct., at billederne stammer fra satellitter, mens 18 pct. har brugt droner. 44 pct. udarbejder tildelingskort til gradueret gødskning. Mindre udbredt er tildelingskort til planteværn (16 pct.) og såsæd (6 pct.). Flertallet af brugerne - 64 pct. - angiver, at de bruger satellit/dronefotos til andre formål, fx overvågning, dræning, kalkning eller til at lave markplan. , Unge bruger oftest satellitter/droner, Tildelingskort bruges til at målrette tilførsel af gødning m.m. ud fra informationer om vækst- og jordbundsforhold. Billeder fra satellitter eller droner kan vha. særlig fototeknologi lokalisere vækstområder, hvor særlig indsats er påkrævet. , Blandt alle landmænd er der kun 1,4 pct., der anvender satellit/drone-fotos til tildelingskort (gødskning, planteværn eller såsæd). Der er andre kilder til tildelingskort end satellitter og droner: 7 pct. bruger tildelingskort i alt, fx på baggrund af jordprøver eller sensorer i mark, mejetærskere eller andre maskiner. , Satellit- eller dronefotos bruges i højere grad af yngre landmænd eller landmænd med højt uddannelsesniveau og følger dermed mønstret fra brugen af RTK-GPS. Den lille udbredelse af satellit- eller dronefotos gør det dog svært at udtale sig præcist om brugerprofilen. , Store bedrifter går forrest med teknologien, Det er ikke mindst de store landbrug, som har taget præcisionslandbruget til sig. Landbrug som anvender RTK-GPS har et gennemsnitligt areal på 224 hektar mod , 78 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. Landmænd som bruger satellit- eller drone-fotos har et gennemsnitligt areal på 226 hektar. , Præcisionslandbrug har rundt regnet tre gange så stor en udbredelse, når man ser på det dyrkede areal fremfor antallet af bedrifter. Landmænd, der styrer efter RTK-GPS, dyrker således 45 pct. af det samlede landbrugsareal, og landmænd, der anvender fotos fra satellitter eller droner, står for 9 pct. af det samlede areal. , Anvendelse af præcisionslandbrug fordelt efter landbrugerens højeste uddannelse.,  , Landmandens højeste uddannelse,  , I alt, Praktisk erfaring, Grundlæggende landbrugsuddannelse, Uddannelse som driftsleder, Jordbrugsvidenskabelig uddannelse,  , antal bedrifter, Bedrifter i alt, 33, 580, 14, 636, 5, 555, 10, 913, 2, 476, Anvender fotos fra satelitter/droner, 987, 173, 149, 513, 152, Traktor/mejetærsker med RTK-GPS, 5, 285, 810, 835, 3, 036, 604, Anm.: Antal bedrifter med dyrket areal. Tal om brug af fotos fra satellitter og droner er forbundet med en vis usikkerhed pga. det lille antal brugere., Anvendelse af præcisionsteknologi fordelt efter landbrugerens efteruddannelse i seneste 12 måneder.,  , Med/uden efteruddannelse,  , I alt, Med efteruddannelse, Uden efteruddannelse,  , antal bedrifter, Bedrifter i alt, 33, 580, 24, 569, 9, 011, Anvender fotos fra satelitter/droner, 987, 459, 528, Traktor/mejetærsker med RTK-GPS, 5, 285, 3, 010, 2, 275, Anm.: Antal bedrifter med dyrket areal. Tal om brug af fotos fra satellitter og droner er forbundet med en vis usikkerhed pga. det lille antal brugere., Anvendelse af præcisionsteknologi fordelt efter landbrugerens alder.,  , Landmandens alder,  , I alt, Under , 40 år, 40-49 år, 50-59 år, 60 år , og derover, Uop-, lyst,  , antal bedrifter, Bedrifter i alt, 33, 580, 2, 171, 6, 214, 10, 409, 12, 928, 1, 859, Anvender fotos fra satelitter/droner, 987, 105, 233, 361, 197, 92, Traktor/mejetærsker med RTK-GPS, 5, 285, 620, 1, 245, 1, 937, 982, 501, Anm.: Antal bedrifter med dyrket areal. 'I alt' er inklusive bedrifter uden personalder (landbrug der ikke er personligt drevet, fx selskaber og institutioner). Tal om brug af fotos fra satellitter og droner er forbundet med en vis usikkerhed pga. det lille antal brugere., Præcisionslandbrug 2017, 28. september 2017 - Nr. 381, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29269

      NYT: Hver husstand købte energi for 32.500 kr. i 2013

      17. april 2015, I 2013 brugte hver husstand i gennemsnit 32.500 kr. på energi, dvs. opvarmning, el, benzin og diesel mv. Udgiften til opvarmning var 13.200 kr., mens der gik 10.500 kr. til benzin og diesel mv. og 8.800 kr. til el., Hver tiende krone af forbruget går til energi, For de private husholdninger var de samlede udgifter til energi 84,9 mia. kr. i 2013. Heraf var 27,3 mia. kr. afgifter og 16,7 mia. kr. moms. Afgifter og moms udgjorde dermed lidt over halvdelen af husholdningernes samlede energiudgifter. Udgiften til energi udgjorde 9,4 pct. af husholdningernes samlede forbrug i 2013., Energiudgifternes bestanddele,  , 2013*, 2012*,  , Basispris , Avancer , Afgifter, 1, Moms , Markedspris , Markedspris,  , mio. kr., Brancher og husholdninger i alt, 171, 268, 6, 789, 43, 679, 20, 004, 241, 740, 255, 039, Husholdninger, 37, 151, 3, 747, 27, 258, 16, 725, 84, 881, 84, 147, Alle brancher, 134, 117, 3, 042, 16, 421, 3, 279, 156, 860, 170, 892, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 4, 147, 340, 753, 11, 5, 252, 5, 688, Råstofindvinding, 223, 23, 41, 1, 288, 290, Industri, 45, 133, 294, 2, 767, 31, 48, 225, 53, 306, Forsyningsvirksomhed, 23, 997, 290, 515, 37, 24, 839, 24, 631, Bygge og anlæg, 1, 949, 276, 1, 229, 22, 3, 476, 4, 520, Handel og transport mv., 49, 515, 1, 448, 5, 569, 650, 57, 182, 62, 758, Information og kommunikation, 1, 201, 20, 343, 16, 1, 581, 1, 707, Finansiering og forsikring, 385, 13, 290, 153, 841, 916, Ejendomshandel, udlejning af erhv.-ejend., 285, 22, 192, 53, 552, 672, Boliger, 123, 8, 80, 51, 263, 310, Erhvervsservice, 1, 415, 93, 900, 100, 2, 507, 2, 843, Off. adm., undervisning, sundhed, 4, 577, 177, 3, 123, 1, 909, 9, 786, 11, 011, Kultur, fritid og anden service, 1, 165, 38, 620, 246, 2, 069, 2, 239, Anm.: De dansk-opererede skibe, fly og køretøjers energiforbrug i udlandet indgår i branchen , handel og transport mv., * Foreløbige tal, 1, Omfatter CO, 2, -, SO, 2, - og NO, x, -afgifter samt nettoenergiafgiften, idet elproduktionstilskuddet er fratrukket., Erhvervslivets energiudgifter faldt, Branchernes samlede udgifter til energi faldt 8,2 pct. fra 2012 til 2013 og udgjorde 156,9 mia. kr. i 2013. Dermed var branchernes og husholdningernes samlede udgifter til energi 241,7 mia. kr. i 2013. Det svarer til 12,8 pct. af bruttonationalproduktet., Udviklingen i bruttoenergiforbrug præget af bunkring, Det samlede danske bruttoenergiforbrug steg med 22 pct. fra 1993 til 2013, men fraregnes dansk-opererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet, faldt bruttoenergiforbruget med 9 pct. Det var især skibsfarten, der bidrog til bunkringen. , Bruttoenergiforbrug fordelt på brancher og husholdninger,  , 1993, 2013*, Fordeling, i 2013, Ændring, 1993, til 2013,  , PJ, 1, pct., Brancher og husholdninger i alt, 982, 1, 199, 100, 22,0, Husholdninger, 346, 328, 27, -5,3, Alle brancher, 636, 871, 73, 36,9, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 53, 39, 3, -25,3, Råstofindvinding, 23, 31, 3, 32,5, Industri, 166, 124, 10, -25,1, Forsyningsvirksomhed, 10, 13, 1, 32,8, Bygge og anlæg, 14, 18, 1, 28,8, Handel og transport mv., 292, 566, 47, 93,5, Information og kommunikation, 6, 10, 1, 63,8, Finansiering og forsikring, 4, 3, 0, -10,0, Ejendomshandel, udlejning af erhv.-ejend., 2, 2, 0, 26,6, Boliger, 2, 1, 0, -41,8, Erhvervsservice, 10, 13, 1, 33,7, Off. adm., undervisning, sundhed, 47, 40, 3, -13,9, Kultur, fritid og anden service, 8, 10, 1, 21,5, Brancher og husholdninger,  ,  ,  ,  , ekskl. bunkring, 827, 753, 63, -8,9, Anm.: De dansk-opererede skibe, fly og køretøjers energiforbrug i udlandet indgår i branchen handel og transport mv., * Forløbige tal., 1, Petajoule = 10, 15, joule., Danmarks produktion af primær energi på niveau med forbruget, Siden 1998 har Danmark produceret mere primær energi, end bruttoenergiforbruget (eksklusive bunkring i udlandet) har udgjort. Overskuddet har dog været faldende siden 2005. Produktionen af primær energi var således i 2013 på niveau med bruttoenergiforbruget (bunkring i udlandet fraregnet). Faldet i produktionen af primær energi skyldes en mindre produktion af naturgas og råolie, mens produktionen af vedvarende energi steg. , Produktion af vedvarende energi sikrer selvforsyningen, Produktionen af vedvarende energi er steget 161 pct. siden 1993 og udgjorde i 2013 145 petajoule. Produktionen af vedvarende energi udgjorde dermed 19,1 pct. af den samlede produktion af primær energi. I 1993 var andelen 9,5 pct. Uden produktionen af vedvarende energi ville Danmark have været nettoimportør af energi siden 2011. , Energiregnskab for Danmark 2013, 17. april 2015 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18834

      NYT: De nye iværksætterselskaber vinder frem

      31. oktober 2017, Ændret 13. november 2017 kl. 13:33, Efter offentliggørelsen er der konstateret fejl i indlæsningen på brancher i statistikbanken. Det har medført enkelte fejl i den sidste tabel, der omhandler den foreløbige regnskabsstatistik. Fejlen er størst på omsætning, der var undervurderet med 5 pct. Ændringen påvirker ikke hovedkonklusionerne. Ændringerne er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Der var over 5.200 iværksætterselskaber i 2016, viser den nye fremrykkede firmastatistik for 2016, som hermed udkommer for første gang. Det er en vækst på næsten 4.100 selskaber eller 360 pct., siden den nye selskabsform rettet mod iværksætteri så dagens lys i 2014. Et iværksætterselskab kan stiftes med en startkapital på blot 1 krone. Iværksætterselskaberne er forpligtede til at spare 25 pct. af et eventuelt overskud op i selskabet, indtil selskabskapitalen udgør 25.000 kr., hvorefter selskabet kan omdannes til et anpartsselskab., Iværksætterselskaber i bygge og anlæg har størst beskæftigelse, Der er flest aktive iværksætterselskaber i branchegruppen , vidensservice, , hvor der i 2016 var over 1.021 selskaber. Ser man på beskæftigede er det derimod branchegrupperne , bygge og anlæg, samt , rejsebureauer, rengøring og anden operationel service,, der beskæftiger flest årsværk, med hhv. 756 og 662 årsværk., Flest nye virksomheder inden for erhvervsservice, Den nye fremrykkede erhvervsdemografistatistik viser, at der i 2016 i alt blev skabt 33.600 reelt nye firmaer i den private sektor. Flest nye firmaer opstod inden for , erhvervsservice, med 8.400 firmaer, der beskæftigede 1.900 fuldtidsansatte. Det er en fremgang fra 2015, hvor der var 7.200 nye firmaer med 1.700 fuldtidsansatte i branchen. I branchen , information og kommunikation, , opstod 2.900 reelt nye firmaer i 2016, som i alt beskæftigede 660 fuldtidsansatte., Iværksætterselskaber udgør 8 pct. af nye firmaer - 13 pct. af beskæftigelsen, Blandt de nye virksomheder i 2016 udgør enkeltmandsvirksomheder og anpartsselskaber de største andele med 51 pct. og 31 pct., mens den nye selskabsform iværksætterselskab udgør 8 pct. med 2.822 nye virksomheder. De nye iværksætterselskaber etableres især inden for , erhvervsservice, og , handel og transport, . Der blev i disse brancher etableret hhv. 879 og 674 nye firmaer. Den største relative vækst i antallet af nye iværksætterselskaber er i industribranchen, der er steget med 90 pct. fra 74 til 135 nye iværksætterselskaber. De nye iværksætterselskaber beskæftiger samlet 1.079 fuldtidsansatte svarende til 13 pct. af de fuldtidsansatte i nye firmaer i alt. Det er en stigning i forhold til 2015, hvor der var 857 fuldtidsansatte i nye iværksætterselskaber svarende til 9 pct. af de fuldtidsansatte i nye firmaer i alt., Stigning i antal nye højvækstvirksomheder, Nye højvækstvirksomheder er firmaer, der var reelt nye i 2011 og 2012, og som havde minimum fem ansatte i 2013, samt oplevede en gennemsnitlig årlig vækst i ansatte på mindst 20 pct. i vækstperioden 2013 til 2016. Den nye fremrykkede statistik over nye højvækstvirksomheder viser, at der blev skabt 202 nye højvækstvirksomheder i perioden 2013-2016, flest indenfor , handel og transport, og , erhvervsservice, med hhv. 51 og 53 nye højvækstvirksomheder. , De 202 nye højvækstvirksomheder har i perioden 2013-2016 skabt 3.200 fuldtidsansatte og en vækst i omsætning på 4,6 mia. kr. i forhold til starten af vækstperioden. Den største absolutte stigning i både antal fuldtidsansatte og omsætning var inden for , erhvervsservice, med 1.100 skabte fuldtidsansatte og 1,6 mia. kr. i omsætningsvækst i forhold til starten af vækstperioden., Bedre resultat for information og kommunikationsbranchen, Branchen , information og kommunikation, oplevede i 2016 en stor stigning i årets resultat. Det viser den fremrykkede regnskabsstatistik. Således blev det samlede årsresultat for firmaerne i branchen mere end fordoblet med en stigning fra 8,1 mia. kr. i 2015 til 16,9 mia. kr. i 2016. Der er i 2016 kommet , 3.000, flere firmaer i branchen, mens beskæftigelsen er steget med 2.800 fuldtidsansatte til i alt , 87.500, . Den største absolutte vækst i beskæftigelsen er inden for , vidensservice, , hvor beskæftigelsen er steget med 5.900 fuldtidsansatte til i alt 121.200., Nyt ved denne offentliggørelse, Denne offentliggørelse er den første, hvor der offentliggøres foreløbige strukturelle erhvervsstatistiske nøgletal for en række kernestatistikker ti måneder efter referenceårets udløb, hvor der er foretaget en begrænset fejlsøgning i forhold til de endelige statistikker. Offentliggørelsen indeholder foreløbige tal for statistikkerne; , Regnskabsstatistik for private byerhverv, , , Firmastatistik, , , Erhvervsdemografi, og , Nye højvækstvirksomheder, ., Hovedresultater fra regnskabsstatistikken fordelt på brancher,  , Firmaer,  , Fuldtids-, ansatte, Omsætning,  , Årets, resultat,  , 2015, 2016*, 2015, 2016*, 2015, 2016*, 2015, 2016*,  , antal, mio. kr., I alt, 210, 050, 217, 782, 1, 184, 212, 1, 208, 838, 3, 524, 763, 3, 554, 029, 272, 824, 325, 933, Råstofindvinding, 213, 215, 2, 898, 2, 779, 37, 173, 28, 991, -, 18, 551, -, 5, 764, Industri, 14, 832, 15, 273, 260, 832, 266, 169, 798, 372, 820, 813, 110, 967, 94, 819, Energiforsyning, 1, 745, 1, 601, 9, 290, 9, 283, 160, 984, 159, 090, -, 1, 908, 8, 671, Vandforsyning og renovation, 2, 550, 2, 551, 9, 229, 8, 212, 32, 901, 32, 489, -, 323, 3, 677, Bygge og anlæg, 31, 197, 32, 016, 126, 005, 130, 722, 230, 581, 243, 597, 12, 774, 20, 732, Handel med biler, 7, 553, 7, 761, 37, 885, 38, 452, 158, 505, 151, 705, 4, 749, 5, 170, Engroshandel, 15, 071, 15, 270, 136, 007, 136, 379, 811, 496, 793, 933, 34, 689, 42, 100, Detailhandel, 18, 471, 18, 830, 127, 553, 126, 709, 313, 954, 324, 644, 8, 098, 9, 215, Transport, 10, 809, 10, 947, 114, 938, 114, 144, 378, 217, 369, 628, 20, 421, 3, 579, Hotel og restauranter, 13, 715, 14, 098, 55, 260, 57, 674, 54, 775, 57, 789, 3, 528, 3, 819, Information og kommunikation, 16, 105, 17, 137, 84, 512, 87, 473, 171, 284, 170, 229, 8, 126, 16, 917, Ejendomshandel, 26, 256, 27, 436, 18, 542, 18, 839, 69, 855, 68, 556, 36, 995, 57, 346, Videnservice, 33, 048, 35, 141, 115, 288, 121, 218, 191, 932, 216, 574, 41, 852, 49, 817, Rejsebureauer mv., 16, 964, 17, 944, 83, 279, 88, 104, 110, 733, 111, 736, 11, 068, 15, 361, Reparation af husholdningsartikler, 1, 521, 1, 562, 2, 692, 2, 682, 4, 001, 4, 256, 339, 476, * Tallene for 2016 er foreløbige., Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal) 2016, 31. oktober 2017 - Nr. 419, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal), Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kilder og metode, Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. er en samlet opgørelse af fire centrale erhvervsstatistikker; Regnskabsstatistik for private byerhverv, Firmastatistik, Erhvervsdemografi og Nye højvækstvirksomheder., Regnskabsstatistik for private byerhverv: Statistikken er baseret på en stikprøve inden for det private byerhverv, herunder alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervsregisteret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Der er foretaget en initial fejlsøgning af de indsamlede data til den foreløbige statistik., Firmastatistik: Statistikken omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller meget lille aktivitet ikke i statistikken. Regnskabsstatistikken for private byerhverv er en central kilde til statistikken, der desuden baseres på statistikken Firmaernes køb og salg., Erhvervsdemografi: Statistikken belyser reelt nye firmaer, der afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Firmastatistikken. Et firma, der har haft meget lille aktivitet i en periode, men kommer over aktivitetsgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt., Nye højvækstvirksomheder: Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antal fuldtidsansatte på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som havde fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i perioden 2018-2021 tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i 2016 eller 2017, og havde fem eller flere ansatte i 2018., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Erhvervsdemografi, Generel firmastatistik, Højvækstvirksomheder i Danmark, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27743

      NYT: Fald i den offentlige finansielle nettoformue

      Offentlig saldo , 4,0 mia. kr., 4. kvt. 2021, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 276,8 mia. kr. , 4. kvt. 2021, -21,4 mia. kr., 3. kvt. til 4. kvt. 2021, Se tabel, 29. marts 2022, Den offentlige finansielle nettoformue faldt med 21,4 mia. kr. til 276,8 mia. kr. i fjerde kvartal 2021. Faldet i nettoformuen skyldes en nedgang i beholdningen af finansielle aktiver, bl.a. på grund af fald i aktiekursen på Ørsted og Københavns Lufthavne på samlet 5,4 mia. kr. Derudover mindskede kursstigninger på statsobligationer nettoformuen med 10,7 mia. kr. Faldet i nettoformuen kom på trods af, at staten nedbragte sine passiver ved bl.a. nedbringelse af udstedte gældsværdipapirer. Den offentlige finansielle nettoformue på 276,8 mia. kr. var dermed 14,2 mia. kr. højere end ved udgangen af 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Modsatrettede effekter gav lav vækst i den finansielle nettoformue i 2021, Efter en årrække med høj vækst i den offentlige finansielle nettoformue, var der i 2021 en mere afdæmpet vækst. Det offentlige overskud på 58,7 mia. kr. i 2021 har sammen med kursfald på udestående gældsværdipapirer påvirket nettoformuen i en positiv retning. Derimod har store fald i aktiekursen for Ørsted A/S i primært første og andet kvartal trukket nettoformuen i nedadgående retning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, og egne beregninger, Fald i ØMU-gælden men stadig højere niveau end før COVID-19, ØMU-gælden faldt med 43,3 mia. kr. i fjerde kvartal 2021 til 917,3 mia. kr. Dermed udgjorde ØMU-gælden 36,9 pct. af BNP ved udgangen af 2021 mod 42,1 pct. af BNP ved udgangen af 2020, hvilket svarer til et fald på 63,5 mia. kr. i 2021. ØMU-gælden konvergerer dermed mod niveauet før COVID-19, men ligger stadig 139,2 mia. kr. over niveauet i fjerde kvartal 2019 før starten af COVID-19-pandemien. Faldet i ØMU-gælden er hovedsageligt et resultat af statens gældsnedbringelse, hvor det især er statens udestående kortfristede gældsbeviser, der er blevet nedbragt i 2021. Beholdningen af gældsbeviserne faldt således med 21,8 mia. kr. i fjerde kvartal og med i alt 86,8 mia. kr. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Lavere offentligt overskud i 4. kvt. pga. COVID-19-udgifter, I fjerde kvartal 2021 var der et overskud på de offentlige finanser på 4,0 mia. kr., hvilket er 16,9 mia. kr. lavere end i tredje kvartal. Faldet i overskuddet skyldes primært en stigning i udgifterne til COVID-19-test og værnemidler samt en stigning i de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer. Mens udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne udgjorde 22,4 mia. kr. i første halvår 2021, var udgifterne faldet til 4,1 mia. kr. i andet halvår. Hjælpepakkerne udgjorde dermed 18,1 pct. af de samlede udgifter til subsidier på 22,7 mia. kr. i andet halvår 2021., Den offentlige saldo i første, andet og tredje kvartal 2021 er opgjort til hhv. 13,1, 20,7 og 20,9 mia. kr. Det er en opjustering på hhv. 7,7, 9,8 og 4,7 mia. kr. i forhold sidste offentliggørelse, hvilket hovedsageligt skyldes en forøgelse af pensionsafkastskatten som nu er opgjort til 63,1 mia. kr. i 2021. Således er det samlede offentlige overskud for 2021 nu opgjort til 58,7 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Erstatninger til minkavlere stiger, I fjerde kvartal 2021 var der udgifter til erstatninger og kompensationer til minkavlere og følgeerhverv berørt af COVID-19 for 1,4 mia. kr. Således har der været udgifter til de samlede kompensationsordninger til de danske minkavlere for i alt 3,3 mia. kr. i 2021. De totale udgifter til erstatnings- og kompensationsordningerne til de danske minkavlere og følgeerhverv forventes i de kommende år at blive mellem 15,8 - 18,8 mia. kr., Revisioner, Den offentlige saldo i første, andet og tredje kvartal 2021 er blevet opjusteret med hhv. 7,7, 9,8 og 4,7 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første, andet og tredje kvartal nu opgjort til hhv. 13,1, 20,7 og 20,9 mia. kr. mod hhv. 5,3, 10,9 og 16,2 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af pensionsafkastskatten og selskabsskatten med hhv. 6,8 og 1,7 mia. kr. for både første, andet og tredje kvartal. Udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne i første, andet og tredje kvartal er ligeledes blevet opjusteret med hhv. 1,1, 0,9 og 0,5 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte. Der åbnes for den endelige indberetning til slutafregning i slutningen af maj, og fristen for at indberette bliver på tværs af kompensationsordningerne den 30. september 2022., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Offentlig saldo , 4,0 mia. kr., 4. kvt. 2021, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 276,8 mia. kr. , 4. kvt. 2021, -21,4 mia. kr., 3. kvt. til 4. kvt. 2021, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2021, 29. marts 2022 - Nr. 106, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36011

      NYT: Fald i ØMU-gæld og stigning i offentlig nettogæld

      25. juni 2015, Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt med 6,8 mia. kr. til 860,1 mia. kr. i første kvartal 2015, så den udgør 43,6 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige nettogæld steg med 42,9 mia. kr. i første kvartal, så den ved udgangen af marts var på 112,6 mia. kr., svarende til 5,7 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Passiverne steg og aktiverne faldt, Stigningen i nettogælden i første kvartal skyldes hovedsageligt et tab som følge af kursændringer på obligationer m.m. på 32,2 mia. kr. samt et underskud på den offentlige saldo på 10,7 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:144, ). Samlet gav disse to forhold en forøgelse af nettogælden på de nævnte 42,9 mia. kr. , Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi steg med 38,6 mia. kr. og udgjorde 1.203,7 mia. kr. ved udgangen af første kvartal. Forøgelsen af passivbeholdningen skyldes overvejende kursstigninger på statsobligationerne. Den samlede effekt af kursstigninger mv. var på 42,8 mia. kr. Sammenholdt med et fald som følge af finansielle transaktioner på 4,1 mia. kr. blev den samlede ændring af passivbeholdningen dermed 38,6 mia. kr. , Aktivbeholdningen faldt med 4,3 mia. kr. i første kvartal og udgjorde dermed 1.091,1 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes et fald som følge af finansielle transaktioner på 14,9 mia. kr. sammenholdt med en forøgelse som følge af kursændringer på beholdningen af aktier og obligationer mv. på 10,6 mia. kr., ØMU-gælden faldt, Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, faldt med 1,6 procentpoint til , 43,6 , pct. af BNP i første kvartal. Dette fald, der beløbsmæssigt udgør 6,8 , mia. kr., , skyldes et fald, i statsgælden. ØMU-gælden udgjorde 860,1, mia. kr. ved udgangen af første kvartal 2015. I forhold til første kvartal 2014 er ØMU-gælden i pct. af BNP faldet med 0,8 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik, den fælles valuta og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi*,  , 2012, 2013, 2014, 2015,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , konsolideret, 850,6, 838,9, 867,2, 881,3, 849,7, 852,9, 857,9, 891,0, 866,8, 860,1, Handelskreditter mv., 1, 142,6, 121,8, 115,6, 110,1, 151,1, 114,3, 120,8, 116,2, 155,7, 157,0, Korrektion for markedsværdi, 154,6, 148,3, 130,5, 123,2, 92,7, 104,1, 114,9, 138,2, 142,6, 186,6, Samlede passiver,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , markedsværdi , 1, 147,8, 1, 109,0, 1, 113,3, 1, 114,6, 1, 093,5, 1, 071,3, 1, 093,6, 1, 145,4, 1, 165,1, 1, 203,7, Aktiver, markedsværdi, 1, 022,9, 1, 014,2, 1, 035,3, 1, 041,4, 1, 029,4, 1, 000,5, 1, 031,1, 1, 079,4, 1, 095,4, 1, 091,1, Nettogæld (passiver,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , -aktiver), markedsværdi, 125,0, 94,7, 77,9, 73,1, 64,1, 70,8, 62,6, 66,0, 69,7, 112,6,  , pct. af BNP, ØMU-gæld, 45,6, 44,5, 46,0, 46,7, 45,0, 44,4, 44,7, 46,4, 45,2, 43,6, Nettogæld, 6,7, 5,0, 4,1, 3,9, 3,4, 3,7, 3,3, 3,4, 3,6, 5,7, * Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 1. kvt. 2015, 25. juni 2015 - Nr. 322, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. september 2015, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19170

      NYT: Underskud på de offentlige finanser

      25. juni 2015, Underskuddet på de offentlige finanser var 11 mia. kr. i første kvartal 2015. Sammenlignes med samme kvartal sidste år, er den offentlige saldo forringet med 9 mia. kr. Forringelsen skyldes et fald i det ekstraordinære skatteprovenu fra omlægningen af kapitalpensionsordningen. I første kvartal 2014 var der et underskud på 2 mia. kr., idet skatteprovenuet fra omlægningen af kapitalpensionsordningen udgjorde 8 mia. kr. Uden denne ekstraordinære post ville resultatet have været et underskud på 10 mia. kr. i første kvartal 2014 og 13 mia. kr. i første kvartal 2015., Større offentligt forbrug end året før, Det offentlige forbrug udgjorde 127 mia. kr. i første kvartal, og det er en stigning på 3 mia. kr. eller 2 pct. i forhold til første kvartal 2014 (ikke korrigeret for pris- og lønstigninger). I forhold til foregående kvartal faldt det offentlige forbrug med 6 mia. kr., hvilket kan henføres til et fald i køb af varer og tjenester., Større provenu fra produktionsskatter end samme kvartal sidste år, Det samlede provenu fra produktionsskatter er opgjort til 82 mia. kr. i første kvartal. I forhold til samme kvartal sidste år er det en stigning på 3 mia. kr., som primært skyldes en stigning i provenuet fra moms. I forhold til fjerde kvartal faldt provenuet fra produktionsskatter med 1 mia. kr., Mindre provenu fra indkomstskatter, Indkomstskatternes samlede provenu er opgjort til 147 mia. kr. i første kvartal, hvilket er et fald på 7 mia. kr. i forhold til samme kvartal sidste år. De personlige indkomstskatter faldt med 2 mia. kr., som dels skyldes et fald på 6 mia. kr. i provenuet fra omlægningen af kapitalpensionsordningen og dels en stigning på 4 mia. kr. i provenuet fra de ordinære indkomstskatter. Skønnet for pensionsafkastskatten i første kvartal er nedjusteret med 4 mia. kr. i forhold til sidste år., Offentlige investeringer på samme niveau som sidste år, Der var offentlige investeringer for 15 mia. kr. i første kvartal, hvoraf 5 mia. kr. er investeringer i forskning og udvikling. De offentlige investeringer i første kvartal 2014 var på samme niveau., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*,  ,  , 2013, 2014, 2015,  ,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  ,  , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 252,1, 250,0, 248,1, 251,8, 257,1, 251,9, 248,1, 255,5, 259,6, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne , 88,5, 85,5, 84,3, 84,0, 91,4, 86,6, 84,2, 86,1, 91,5, 1.2, Øvrige løbende overførsler , 17,6, 14,2, 14,1, 13,0, 17,4, 14,1, 12,6, 12,9, 17,7, 1.3, Andre driftsudgifter, 146,0, 150,3, 149,8, 154,9, 148,3, 151,2, 151,3, 156,5, 150,5, 2., Kapitaludgifter i alt, 15,7, 19,8, 19,9, 19,2, 16,9, 20,1, 19,8, 23,8, 17,2, 2.1, Investeringer, 14,2, 18,3, 18,2, 17,6, 15,1, 18,2, 17,9, 22,1, 15,5, 2.2, Kapitaloverførsler, 1,5, 1,6, 1,7, 1,6, 1,8, 2,0, 1,9, 1,6, 1,8, A., Udgifter i alt, 267,8, 269,8, 268,1, 271,0, 274,0, 272,0, 267,9, 279,2, 276,9, 3., Driftsindtægter, 261,4, 269,5, 257,6, 266,5, 271,4, 283,1, 279,6, 291,0, 265,6, 3.1, Salg af varer og tjenester, 18,4, 18,8, 18,4, 18,3, 18,9, 19,4, 18,6, 18,9, 19,1, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 17,5, 12,0, 8,4, 6,7, 10,8, 9,8, 9,2, 9,0, 8,0, 3.3, Skatter og afgifter, 1, 215,0, 228,4, 220,4, 231,2, 232,2, 244,8, 242,7, 253,5, 228,7, 3.4, Løbende overførsler, 10,5, 10,3, 10,3, 10,3, 9,5, 9,2, 9,1, 9,6, 9,8, 4., Kapitalindtægter, 2, 0,7, 0,3, 0,4, 0,4, 0,8, 0,7, 0,5, 0,6, 0,5, B., Indtægter i alt, 262,1, 269,7, 258,0, 266,9, 272,2, 283,9, 280,1, 291,6, 266,1, C., Den offentlige saldo, -5,7, -0,1, -10,1, -4,2, -1,8, 11,8, 12,2, 12,4, -10,7, D., Offentligt forbrug, 121,3, 125,5, 125,9, 131,2, 124,0, 126,6, 127,7, 132,7, 126,9, * Foreløbige tal., 1, Eksklusive EU-skatter og kapitalskatter., 2, Inklusive kapitalskatter., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af første kvartal 2015, Dette er den første offentliggørelse af offentlige finanser for første kvartal 2015. Derudover er alle kvartaler i 2014 revideret. Opgørelsen sker for kommuner og regioner med udgangspunkt i indberettede foreløbige regnskabsoplysninger fra økonomisystemerne for første kvartal 2015. For statens vedkommende anvendes sammenlagte månedsudtræk fra statsregnskabet til kvartaler. Der er en forskel mellem de summerede kvartals- og månedsindberetninger og det endelige årsregnskab. Forskellen skyldes konteringer, som ikke er foretaget i løbet af året, men først konteres i den såkaldte supplementsperiode, som løber et par måneder efter årets slutning. Konteringer i supplementsperioden kan vedrøre alle årets kvartaler. Der er lagt et skøn ind for supplementsperiodens betydning for de enkelte kvartaler i 2015., Kvartalsvise offentlige finanser 1. kvt. 2015, 25. juni 2015 - Nr. 320, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. september 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistik­dokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19171
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation