Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3391 - 3400 af 4255

NYT: Større udgifter til alderdom

1. december 2014, Udgifterne til alderdom steg med 9,5 pct. fra 239,2 mia. kr. i 2012 til 261,9 mia. kr. i 2013. Stigningen skyldes især den fremskudte betaling af afgifter på den del af kapitalpensionerne, som indgår i obligatoriske og kollektive pensionsordninger, da disse pensionsordninger indgår i denne statistik. Udgifterne til , alderdom, omfatter både kontante ydelser som fx udbetalinger af pensioner og efterløn, og naturalydelser som fx udgifter til plejeboliger og pleje og omsorg af ældre., Svag udvikling i de samlede sociale udgifter, De samlede sociale udgifter steg med 25,2 mia. kr. fra 2012 til 2013 og udgjorde i alt 627,3 mia. kr. i 2013. En stor del af stigningen skyldes de ekstraordinære forhold, idet de fremskudte betalinger af kapitalpensionsafgifter i forbindelse med omlæggelser af kapitalpensioner til den nye aldersopsparing registreres som pensionsudbetalinger. Dette skyldes, at sociale udgifter opgøres inklusiv eventuelle skattebetalinger af ydelserne., Ud af de samlede sociale udgifter var 604,0 mia. kr. direkte udgifter til sociale ydelser og 23,2 mia. kr. var udgifter til administration. Den største post var udgifter i forbindelse med alderdom på 261,9 mia. kr. efterfulgt af udgifter i forbindelse med sygdom på 122,7 mia. kr. Udgifterne til sociale udgifter i 2012 og 2013 er opgjort ud fra de hovedreviderede nationalregnskabstal og er ikke sammenlignelige med tal for tidligere år., Udgifter til sygdom og arbejdsløshed faldt en smule, Udgifterne til , sygdom, omfatter udgifter til kontante ydelser i form af sygedagpenge samt naturalydelser i form af udgifter til især sygehuse, medicin og lægehjælp. Udgifterne faldt med 0,6 pct. fra 2012 til 2013 og udgjorde 122,7 mia. kr. i 2013. Udgifterne til , arbejdsløshed og beskæftigelse, omfatter især udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp til aktiverede kontanthjælpsmodtagere og driftsomkostninger i forbindelse med den kommunale beskæftigelsesindsats. Udgifterne faldt med 5,2 pct. til 34,8 mia. kr. i 2013. Faldet skyldes især et fald i udbetalinger af arbejdsløshedsdagpenge., De samlede udgifter til , invaliditet og revalidering, steg med 1,3 pct. til 78,3 mia. kr. i 2013. Disse udgifter omfatter førtidspensioner, revalideringsydelser, ledighedsydelser og arbejdsskadeforsikring. Hertil kommer de offentlige udgifter i forbindelse med forskellige botilbud, hjælpemidler og øvrige hjælpeforanstaltninger., Uændrede sociale udgifter til familier, Udgifter til , familier, var i 2013 på 71,0 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,2 pct. i forhold til 2011. Udgifterne omfatter først og fremmest udgifter til barselsdagpenge, børnefamilieydelser, plejefamilier og opholdssteder for børn og unge samt udgifter til daginstitutioner., Øvrige sociale udgifter steg en smule. Disse består af udgifter til efterladte, boligsikring og boligydelser samt andre sociale udgifter som fx udgifter i forbindelse med flygtninge og asylansøgere, integrationsindsatser samt kontanthjælp til ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere., Stigning i administrative udgifter, Udgifter til administration af de sociale ydelser var i 2013 på 23,2 mia. kr., hvilket er en vækst på 6,6 pct. i forhold til året før. Kommunerne står for knap halvdelen af administrationsudgifterne i 2013, regionerne for 22 pct., ATP og livsforsikringsselskaber mv. for 21 pct. og staten for resten., Sociale udgifter og administration fordelt efter formål, , 2012, 2013, Andel, 2013, Ændring, 2012-2013, , mia. kr., pct., Sociale udgifter i alt, 602,0, 627,3, 100,0, 4,2, Sygdom, 123,4, 122,7, 19,6, -0,6, Invaliditet og revalidering, 77,2, 78,3, 12,5, 1,3, Alderdom, 239,2, 261,9, 41,8, 9,5, Familier, 70,9, 71,0, 11,3, 0,2, Arbejdsløshed og beskæftigelse, 36,7, 34,8, 5,5, -5,2, Heraf: Arbejdsløshedsdagpenge, 23,4, 20,8, 3,3, -11,2, Øvrige, 32,8, 35,4, 5,6, 7,8, Administration, 21,8, 23,2, 3,7, 6,6, Sociale udgifter 2013, 1. december 2014 - Nr. 606, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. december 2015, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18706

NYT: Forestillinger med sang er populære

10. december 2015, I sæsonen 2014/2015 blev der opført 858 forestillinger med tilsammen 2,9 mio. tilskuere på danske teatre. 45 pct. af forestillingerne var skuespil og ca. en femtedel var forestillinger med sang, dvs. opera, operette, musikdramatik, musical, revy eller kabaret. Forestillingerne med sang har til gengæld den største andel tilskuere med 45 pct., mens lidt over en tredjedel af tilskuerne så skuespil. Det betyder, at der i gennemsnit er ca. 2.700 tilskuere til en forestilling med skuespil og ca. 8.200 til musikforestillinger. For de øvrige genrer, der bl.a. dækker over ballet og dans, er der i gennemsnit ca. 1.700 tilskuere pr. forestilling. En forestilling opføres typisk flere gange, og der er altså ikke 8.200 tilskuere på én gang til en forestilling. Fx er Billy Elliot The Musical en forestilling, der blev opført tæt på 100 gange., Udviklingen ved de statsstøttede teatre, De statsstøttede teatre havde 7 pct. flere forestillinger og 1,5 pct. flere tilskuere end i sæson 2013/2014. Siden sæson 2010/2011 har antallet af forestillinger og tilskuere ligget stabilt på omkring 600 forestillinger med 2 mio. tilskuere pr. sæson. Selvom det samlede publikumsantal ligger stabilt, kan besøgstallet på det enkelte teater svinge med op til næsten 60 pct. fra sæson til sæson. , 3.300 tilskuere pr. statsstøttet forestilling, I gennemsnit var der ca. 3.300 tilskuere til hver forestilling på statsstøttede teatre i sæson 2014/2015 mod knapt 3.500 sæsonen før. Siden sæson 2010/2011 har det gennemsnitlige antal tilskuere pr. forestilling været 3.400. Der var i gennemsnit 177 personer pr. opførsel i de seneste fem sæsoner. , Mange tilskuere til få forestillinger, 27 pct. af samtlige tilskuere så de ti mest populære teaterstykker. For 21 af forestillingerne er der ikke registreret nogen tilskuere, da disse er vist på gæsteoptræden i udlandet, hvor antal tilskuere ikke bliver opgjort. Teatrene har bl.a. optrådt i Argentina, Armenien, Brasilien og Kina., Forestillinger og tilskuere ved danske teatre, , Forestillinger, , Tilskuere, , 2011/, 2012, 2012/, 2013, 2013/, 2014, 2014/, 2015, , 2011/, 2012, 2012/, 2013, 2013/, 2014, 2014/, 2015, , antal, , tusinde, Alle teatre mv., 855, 868, 851, 858, , 2, 912, 2, 914, 2, 838, 2, 909, Ikke statsstøttede teatre, 250, 283, 264, 228, , 967, 841, 804, 845, Statsstøttede teatre i alt, 605, 585, 587, 630, , 1, 945, 2, 073, 2, 034, 2, 064, Det Kongelige Teater, 46, 42, 40, 43, , 333, 411, 342, 384, Landsdelsscenerne Aarhus, Odense, , , , , , , , , , og Aalborg, 41, 39, 33, 42, , 252, 243, 252, 240, Det Københavnske Teaterfællesskab, 1, 33, 26, 27, 24, , 291, 281, 254, 208, Den Jyske Opera, Folketeatret (turne) , 13, 15, 13, 11, , 132, 132, 111, 102, Dansk Danseteater, Dansehallerne, , , , , , , , , , og Det Ny Teater, 2, …, 8, 10, 7, , …, 141, 132, 151, Små storbyteatre, 95, 92, 89, 89, , 327, 276, 290, 282, Egnsteatre, 153, 167, 171, 176, , 368, 357, 404, 423, Teatre med driftsstøtte fra, , , , , , , , , , Statens Kunstråd, 76, 99, 90, 99, , 117, 110, 125, 122, Teatre mv. med projektstøtte, , , , , , , , , , fra Statens Kunstråd, 148, 97, 114, 139, , 125, 120, 124, 152, 1, Betty Nansen, Folketeatret (stationær), Nørrebro Teater, Østre Gasværk Teater og Republique., 2, Dansk Danseteater og Det Ny Teater var først statsstøttede fra sæson 2012/2013. Dansehallerne indgår i sæson 2011/2012 under små storbyteatre. , Forestillinger for voksne og børn fordelt efter genre. Sæson 2014/2015, , Voksne, , Børn, , Forestillinger, Tilskuere, , Forestillinger, Tilskuere, , antal, pct., antal, pct., , antal, pct., antal, pct., I alt, 474, 100, 2, 038, 879, 100, , 384, 100, 869, 900, 100, Skuespil, 189, 40, 658, 577, 32, , 200, 52, 404, 482, 46, Ballet/dans, 62, 13, 220, 141, 11, , 26, 7, 57, 661, 7, Performance, 59, 12, 32, 596, 2, , 10, 3, 5, 950, 1, Opera, 33, 7, 173, 969, 9, , 8, 2, 9, 664, 1, Operette/musical, 17, 4, 443, 536, 22, , 6, 1, 194, 073, 22, Revy/kabaret, 33, 7, 345, 685, 17, , 1, 0, 8, 200, 1, Musikdramatik, 28, 6, 67, 468, 3, , 34, 9, 62, 862, 7, Nycirkus, 2, 0, 4, 549, 0, , 2, 1, 2, 900, 0, Animation/dukketeater, 4, 1, 4, 150, 0, , 68, 18, 88, 610, 10, Anden genre, 47, 10, 88, 208, 4, , 29, 7, 35, 498, 4, Scenekunst 2014/2015, 10. december 2015 - Nr. 596, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Scenekunst, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra statistikken Scenekunst. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra indberetninger fra 267 aktive og 70 inaktive statsstøttede og ikke-statsstøttede teatre i referenceperioden. Dataindsamlingen pågik mellem oktober 2025 og januar 2026., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Scenekunst, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20686

NYT: Hver anden kulturvirksomhed ligger i Hovedstaden

8. december 2015, Region Hovedstaden har flest arbejdssteder inden for kulturerhvervene sammenlignet med de øvrige regioner. 47 pct. af de knap 21.700 arbejdssteder inden for kulturerhvervene ligger i Hovedstadsregionen. Modsat ligger blot 7,5 pct. af arbejdsstederne i kulturerhvervene i Region Nordjylland, mens det tilsvarende tal for Region Sjælland er 10 pct. Koncentrationen omkring København er også tydelig, når man tager højde for den generelle fordeling. I Hovedstaden er 11,6 pct. af samtlige arbejdssteder inden for kulturerhvervene, mens regionerne Sjælland og Nordjylland kun har en andel på 5,3 pct., Mange små virksomheder, Sammenlignet med det samlede erhvervsliv udgør kulturerhvervene næsten 7,6 pct. af arbejdsstederne men kun 4,0 pct. af fuldtidsbeskæftigelsen omregnet til fuld tid. Kulturerhvervene er karakteriseret ved relativt mange små virksomheder med udbredt brug af deltidsansatte., Arbejdssteder inden for kulturerhverv, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, , antal arbejdssteder ultimo november , Alle kulturerhverv, 19, 620, 20, 383, 20, 979, 21, 360, 21, 681, Idræt, 4, 309, 4, 187, 4, 315, 4, 421, 4, 520, Design, 1, 971, 2, 273, 2, 556, 2, 655, 2, 779, Reklame, 2, 211, 2, 278, 2, 269, 2, 218, 2, 225, Arkitektur, 1, 614, 1, 671, 1, 674, 1, 661, 1, 631, Fotografering, 1, 305, 1, 373, 1, 419, 1, 434, 1, 457, Musik, 1, 258, 1, 321, 1, 402, 1, 436, 1, 416, Film, 1, 123, 1, 251, 1, 315, 1, 338, 1, 395, Kunsthåndværk, 857, 1, 052, 1, 146, 1, 267, 1, 373, Radio og tv, 970, 978, 962, 941, 923, Litteratur og bøger, 945, 933, 891, 845, 805, Øvrige kulturerhverv, 3, 057, 3, 066, 3, 030, 3, 144, 3, 157, Antallet af virksomheder er stigende ..., Antallet af arbejdssteder inden for kulturerhvervene steg samlet set med 1,5 pct. fra 2012 til 2013. Dermed fortsætter den stigning, som har fundet sted siden 2009. , Design, og, kunsthåndværk, har oplevet de største stigninger, idet antallet af arbejdssteder inden for , design, steg med 124 fra 2012 til 2013, svarende til en stigning på 4,7 pct. For , kunsthåndværk, steg antallet i perioden med 106, svarende til en stigning på 8,4 pct. Det største fald fra 2012 til 2013 skete inden for , litteratur og bøger, , hvor antallet faldt med 40 svarende til 4,7 pct., ... men beskæftigelsen er faldende, Beskæftigelsen inden for kulturerhvervene er faldet hvert år siden 2008, hvor statistikken blev etableret. Det samlede fald fra 2008 til 2013 er på 9,2 pct. De største fald i perioden er sket inden for , reklame,, dagblade og tidsskrifter, samt , litteratur og bøger, . Samlet står disse tre kulturerhverv for godt 70 pct. af nedgangen i fuldtidsbeskæftigelsen på kulturområdet i perioden fra 2008 til 2013, og hele 87 pct. af faldet fra 2012 til 2013. , Scenekunst, , , museer, og , idræt, har i modsætning hertil oplevet de største stigninger i fuldtidsbeskæftigelsen med hhv. 15,9 pct., 9,6 pct. og 4,4 pct. fra 2008 til 2013., Beskæftigelse indenfor kulturerhverv, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, , antal årsværk, Alle kulturerhverv, 89, 077, 86, 350, 86, 135, 85, 443, 84, 326, Idræt, 17, 610, 17, 615, 17, 718, 17, 912, 17, 951, Radio og tv, 9, 887, 9, 676, 9, 483, 9, 526, 9, 622, Dagblade og tidsskrifter, 10, 109, 9, 618, 9, 396, 9, 294, 8, 945, Reklame, 9, 229, 7, 992, 7, 939, 7, 842, 7, 591, Arkitektur, 5, 366, 5, 051, 5, 176, 5, 162, 5, 157, Biblioteker, 5, 805, 5, 654, 5, 544, 5, 334, 5, 137, Musik, 4, 749, 4, 773, 4, 736, 4, 491, 4, 493, Museer, 4, 005, 4, 032, 4, 205, 4, 356, 4, 336, Litteratur og bøger, 5, 120, 4, 893, 4, 832, 4, 564, 4, 194, Scenekunst, 3, 349, 3, 391, 3, 348, 3, 384, 3, 258, Øvrige kulturerhverv, 13, 848, 13, 656, 13, 757, 13, 576, 13, 642, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2013, 8. december 2015 - Nr. 590, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Populationen dannes på bagrund af en række sekscifrede brancher, som er defineret som kulturerhverv. Brancherne er opdelt i en række overordnede kulturemner. Der er yderligere foretaget en opdeling af kulturemnerne i kerneaktivitet og støtteaktivitet. Definitionerne tager udgangspunkt i anbefalinger fra ESS-net og er i samarbejde med Kulturministeriet tilpasset til danske behov., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20668

NYT: Udgifter til alderdom stiger markant

7. december 2015, Udgifter til , alderdom, udgør den største del af de sociale udgifter og steg i 2014 med 4,9 pct. til 233,2 mia. kr. Dette svarer til 35,9 pct. af de samlede sociale udgifter mod 35,1 pct. i 2013. Denne udvikling skyldes primært stigninger i udgifter til folkepension samt overenskomstfastsatte arbejdsmarkedspensioner. De samlede sociale udgifter var i 2014 på 649,9 mia. kr., hvilket er en stigning på 2,7 pct. i forhold til 2013., Stort fald i udgifterne til arbejdsløshed, Stigningen i de samlede sociale udgifter i 2014 svarer nogenlunde til den gennemsnitlige stigning i perioden 2007-2013. De største stigninger sås i kriseårene 2009 og 2010, hvor udgifterne til , arbejdsløshed, udgjorde 6,0 pct. af de samlede sociale udgifter i 2010 mod kun 5,0 pct. i 2014. I forhold til året før faldt udgiften til , arbejdsløshed, i 2014 med 8,4 pct. til 32,5 mia. kr. Faldet skyldes især et fald i udbetalinger af arbejdsløshedsdagpenge. Udgifterne til , arbejdsløshed, omfatter især udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp til aktiverede kontanthjælpsmodtagere og driftsomkostninger i forbindelse med den kommunale beskæftigelsesindsats., Relativt små stigninger i udgifter til sundhed samt invaliditet, Udgifterne til , sundhed, omfatter udgifter til kontante ydelser i form af sygedagpenge samt naturalydelser i form af udgifter til især sygehuse, medicin og lægehjælp. Udgifterne steg med 1,8 pct. fra 2013 til 2014 og udgjorde 125,0 mia. kr. i 2014. , De samlede udgifter til , invaliditet, steg med 1,1 pct. til 80,5 mia. kr. i 2014. Disse udgifter omfatter førtidspensioner, revalideringsydelser, ledighedsydelser og arbejdsskadeforsikring. Hertil kommer de offentlige udgifter i forbindelse med forskellige botilbud, hjælpemidler og øvrige hjælpeforanstaltninger., Uændrede sociale udgifter til familier, Udgifter til , familier, var i 2014 på 70,2 mia. kr., hvilket er på niveau med 2013. Udgifterne omfatter først og fremmest udgifter til barselsdagpenge, børnefamilieydelser, plejefamilier og opholdssteder for børn og unge samt udgifter til daginstitutioner., Stigning i administrative udgifter, Udgifter til administration af de sociale ydelser var i 2014 på 24,5 mia. kr., hvilket er en vækst på 3,1 pct. i forhold til året før. Administrationsudgifterne forekommer primært i kommuner og regioner samt herudover i ATP, pensions- og livsforsikringsselskaber og i staten., Kontantydelser stiger mere end naturalydelser, Af de samlede sociale udgifter udgjorde kontantydelser 379,0 mia. kr. i 2014, mens naturalydelser udgjorde 246,5 mia. kr. Derudover var der samlede administrationsudgifter på 24,5 mia. kr. Kontantydelserne steg samlet med 3,2 pct. fra 2013 til 2014, mens de samlede naturalydelser steg med 1,8 pct., Sociale udgifter og administration fordelt efter formål og art, , 2013, 2014, Andel, 2014, Æn-, dring, , Kontant, Natural, I alt, Kontant, Natural, I alt, , , , mia. kr., pct., Sociale udgifter i alt, 367,3, 242,1, 633,1, 379,0, 246,5, 649,9, 100,0, 2,7, Sundhed, 17,0, 105,8, 122,8, 16,9, 108,1, 125,0, 19,2, 1,8, Invaliditet, 53,2, 26,4, 79,6, 53,4, 27,1, 80,5, 12,4, 1,1, Alderdom, 181,4, 40,9, 222,3, 191,2, 42,0, 233,2, 35,9, 4,9, Efterladte, 40,2, 0,1, 40,3, 43,6, 0,1, 43,7, 6,7, 8,4, Familier, 27,0, 43,3, 70,3, 27,3, 42,9, 70,2, 10,8, -0,1, Arbejdsløshed, 27,7, 7,8, 35,5, 25,5, 7,0, 32,5, 5,0, -8,4, Bolig, •, 13,3, 13,3, •, 13,8, 13,8, 2,1, 4,1, Andre sociale ydelser, 20,8, 4,5, 25,3, 21,2, 5,4, 26,6, 4,1, 5,2, Administration, •, •, 23,7, •, •, 24,5, 3,8, 3,1, Anm. 'I alt' er summen af kontantydelser, naturalydelser samt de samlede udgifter til administration, der ikke er opdelt på hovedformål., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Statistikken er blevet mere detaljeret med denne offentliggørelse, Statistikken om sociale udgifter er baseret på EU's ESSPROS-system (, E, uropean , S, ystem of Integrated , S, ocial , Pro, tection , S, tatistics). I forbindelse med denne offentliggørelse er statistikkens hidtidige opdeling på otte hovedformål blevet detaljeret yderligere med i alt 49 foranstaltninger (såkaldte , schemes, ), fordelt på hovedformål. Samtlige tidsserier er med udgangspunkt i den nye, detaljerede opdeling ført tilbage til 2007. Arbejdet med detaljeringen af statistikken har ført til enkelte omklassificeringer af konkrete foranstaltninger, og der er derfor på niveau af hovedformål enkelte afvigelser for de foregående år, når der sammenlignes med offentliggørelsen sidste år. Særligt gælder det, at livsforsikringspensioner er flyttet fra , alderdom, til , efterladte, . Derudover er der på overordnet niveau yderligere men små revisioner afledt af den detaljerede gennemgang af konkrete foranstaltninger, der er relevante i forhold til ESSPROS. , Sociale udgifter 2014, 7. december 2015 - Nr. 586, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20046

NYT: Danmark har 12,3 mio. svin

8. august 2016, Den samlede svinebestand i Danmark var 0,6 pct. lavere 1. juli 2016 end 1. april, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden 12,3 mio. svin, hvilket er et fald på 2,6 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der var 12,6 mio. svin., Færre søer, I faktiske tal var der 998.000 søer 1. juli, hvilket er 3,2 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Der ses et fald i alle kategorier af søer. Der var 186.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 574.000 andre drægtige søer og 204.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte dvs. kommende søer) var 218.000. , Der var 2.460.000 pattegrise, hvilket er et fald på 5,9 pct. Der var 5.718.000 smågrise - et fald på 1,0 pct., mens der var 2.903.000 slagtesvin, hvilket er et fald på 2,9 pct. , Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som eksporteres og opfedes til slagtesvin i modtagerlandene. I 2015 blev der eksporteret godt 12 mio. levende svin, hvoraf 97 pct. var smågrise. Til sammenligning blev der slagtet ca. 19 mio. svin i Danmark. Eksporten af smågrise går primært til Tyskland og Polen. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/ani51, . Danmark er den største eksportør af levende svin i EU efterfulgt af Nederlandene og Tyskland., Flere svinebedrifter ramt af konkurs i 2016, Der var 37 konkursramte svinebedrifter i første halvår af 2016 mod 31 i hele 2015 og endnu færre i årene forud. Det er tegn på, at den økonomiske situation er kraftigt forværret for mange svineproducenter. , I 2015 var det bedrifter kun med slagtesvin, som klarede sig økonomisk bedst, mens bedrifter med søer og smågriseproduktion klarede sig dårligst , -, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:314, ,, Regnskabsstatistik for landbrug 2015, ., Antal konkursramte bedrifter, , 2013, 2014, 2015, 1. halvår 2016, Bedrifter med avl af smågrise, 5, 9, 23, 27, Bedrifter med produktion af slagtesvin, 8, 11, 8, 10, Anm.: Specialkørsel fra konkursstatistikken., Svinebestanden, , 2015, 2016, Ændring, 1. juli 2015, , 1. juli, 1. okt., 1. jan., 1. april, 1. juli, - 1. juli 2016, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 645, 12, 856, 12, 702, 12, 418, 12, 313, -332, -2,6, Avlsorner , 11, 11, 11, 11, 10, -1, -9,1, Søer i alt: , 1, 031, 1, 023, 1, 016, 1, 000, 998, -33, -3,2, Gylte , 191, 186, 191, 186, 186, -5, -2,6, Andre drægtige , 593, 594, 586, 573, 574, -19, -3,2, Diegivende , 210, 209, 205, 206, 204, -6, -2,9, Golde , 37, 34, 34, 35, 34, -3, -8,1, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 6, 7, 7, 6, 0, 0,0, Sopolte , 217, 222, 221, 217, 218, 1, 0,5, Pattegrise ved søerne , 2, 613, 2, 589, 2, 474, 2, 474, 2, 460, -153, -5,9, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 777, 5, 871, 5, 826, 5, 700, 5, 718, -59, -1,0, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 990, 3, 134, 3, 147, 3, 009, 2, 903, -87, -2,9, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 561, 12, 778, 12, 524, 12, 594, 12, 522, •, •, Svinebestanden 1. juli 2016, 8. august 2016 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26495

NYT: Offentligt overskud på 23,3 mia. kr. i 2. kvt. 2023

Offentlig saldo , 23,3 mia. kr., 2. kvt. 2023, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 557,8 mia. kr. , 2. kvt. 2023, +15,0 mia. kr., 1. kvt. 2023 til 2. kvt. 2023, Se tabel, 28. september 2023, I andet kvartal 2023 var der et overskud på de offentlige finanser på 23,3 mia. kr., hvilket er 0,4 mia. kr. lavere end i første kvartal 2023. De offentlige udgifter var samlet set på 322,0 mia. kr. i andet kvartal. De største udgiftsposter var aflønning af ansatte med 100,5 mia. kr. og indkomstoverførsler til husholdningerne med 99,3 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 345,3 mia. kr. i andet kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter samt selskabs- og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste , Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue stiger, Den offentlige finansielle nettoformue udgjorde , 557,8 , mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2023. Nettoformuen er dermed steget med , 15,0 , mia. kr. siden sidste kvartal. Stigningen kan tilskrives et offentligt overskud på , 23,3 , mia. kr. og omvurderinger af statens beholdning af børsnoterede aktier. , Omvendt , var omvurderinger på gældsudstedelser samt andre mængdemæssige ændringer af finansielle aktiver med til at mindske stigningen i nettoformuen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ØMU-gælden stiger, ØMU-gælden steg med , 14,5 , mia. kr. til , 857,8 , mia. kr. i andet kvartal 2023. Dermed udgjorde ØMU-gælden , 30,8 , pct. af BNP ved udgangen af kvartalet. Stigningen skyldes hovedsageligt en forøgelse af statens gældsudstedelser samt en stigning i kommunernes og regionernes kortfristede lån. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i statistikdokumentationen for , Offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden sidste offentliggørelse, Den offentlige saldo i første kvartal 2023 er blevet opjusteret med 4,2 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første kvartal 2023 nu opgjort til 23,7 mia. kr. mod 19,5 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen kan forklares ved en opjustering af de personlige indkomstskatter med 5,4 mia. kr., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med månedlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Offentlig saldo , 23,3 mia. kr., 2. kvt. 2023, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 557,8 mia. kr. , 2. kvt. 2023, +15,0 mia. kr., 1. kvt. 2023 til 2. kvt. 2023, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2023, 28. september 2023 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2023, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46523

NYT: Hver skattepligtig betalte 99.000 kr. i slutskat

22. september 2023, Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 99.000 kr. i 2022. Det er et fald på 0,4 pct. i forhold til året før. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm Kommuner betalte med en gennemsnitlig slutskat over 180.000 kr. mest i skat. Vest for Storebælt var Middelfart, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Rebild de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 100.000 kr. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat, og en skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig i landet i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2022 med 1,9 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 1,3 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2022 med stigende beskæftigelse og høj økonomiske vækst, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:240, . , De skattepligtige indkomster var 1.356,3 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 487,9 mia. kr., Ændringer i skattesatser, I 2022 er skatteloftet for personlig indkomst blevet hævet fra 52,06 pct. til 52,07 pct. Endvidere er den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent hævet fra 24,97 pct. til 24,98 pct., og endelig steg beskæftigelsesfradraget fra 10,60 pct. til 10,65 pct. , Indkomster og fradrag, , 2021, 2022*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 545,3, 1, 593,8, 3,1, 2. Kapitalindkomst, -20,8, -46,6, 124,0, 3. Ligningsmæssige fradrag, 185,6, 194,2, 4,6, 4. Overført underskud, -0,4, 3,3, -975, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 338,5, 1, 356,3, 1,3, 6. Aktieindkomst, 80,7, 76,3, -5,5, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, ., Beskatningen ved slutligningen, , 2021, 2022*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 544,5, 561,6, 3,1, A-skat, 470,2, 487,6, 3,7, B-skat, 23,1, 24,4, 5,5, Aktieskat, 13,2, 18,5, 40,5, Frivillige indbetalinger, 35,0, 28,9, -17,5, § 55 udbetalinger, -0,1, -0,1, 11,5, Godtgørelse vedr. grøn check, 3,0, 2,3, -25,1, 2. Overført restskat, 1, 3,6, 3,4, -4,1, 3. Hævede opsparede overskud, 1,9, 2,9, 50,3, 4. Slutskatter, 524,1, 532,2, 1,5, Indkomstskatter, 478,7, 487,9, 1,9, Bundskat, 159,9, 163,8, 2,5, Topskat, 20,5, 21,6, 5,6, Skat for begrænset skattepligt, 2,3, 2,6, 11,7, Kirkeskat, 7,3, 7,3, 0,3, Kommuneskat, 279,6, 283,8, 1,5, Virksomhedsskat, 6,3, 5,4, -14,2, Forskerskat, 2,4, 2,8, 18,3, Øvrige skatter, 0,4, 0,4, -1,4, Aktieskat, 31,1, 29,9, -4,0, Ejendomsværdiskat, 14,2, 14,4, 1,6, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 100,3, 104,3, 4,0, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 18,8, 28,9, 53,9, , 1.000 personer, pct., Antal personer under ligning, 5, 324, 5, 413, 1,7, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 20.500 kr. i 2019 og under 21.000 kr. i 2020 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, ., Indkomstskat for personer 2022, 22. september 2023 - Nr. 328, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2024, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47140

NYT: Firmaernes salg fortsætter positiv trend

13. februar 2017, Firmaernes salg går fremad i december. Firmaernes , samlede salg, steg 2,9 pct. fra november til december, mens det fra tredje til fjerde kvartal steg 1,2 pct. Det , indenlandske salg, steg 1,5 pct. fra november til december. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Stigningen i det, samlede salg, fra november til december skyldes især fremgang i salget inden for branchegruppen , industri, ., Lille ændring i fordelingen af salg i alt mellem branchegrupperne, Den indbyrdes fordeling af , salg i alt, ændres lidt over årene 2010 til 2016. Den største branchegruppe, , handel mv., , står for ca. 46 pct. af , salg i alt, , mens den næststørste, , industri mv, ., går fra ca. 26 pct. i 2010 til ca. 29 pct. i 2016. I denne periode falder , finansiering mv., fra ca. 4 pct. i 2010 til ca. 2 pct. i 2016., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende i takt med, at firmaerne indberetter deres moms til SKAT, hvorved estimater for små og mellemstore virksomheder erstattes af faktiske indberetninger. Salget for november 2016 er nedjusteret fra 300,6 mia. kr. i sidste offentliggørelse til 298,5 mia. kr. Det er en nedjustering på 2,1 mia. kr., Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Faktisk, , 2014, 2015, 2016, , 2014, 2015, 2016, , mia. kr., Januar, 276,4, 283,5, 290,4, , 263,5, 266,5, 265,9, Februar, 279,4, 282,7, 293,7, , 250,4, 254,1, 266,9, Marts, 279,6, 296,7, 279,8, , 280,3, 300,8, 287,1, April , 278,9, 287,9, 292,3, , 280,1, 290,0, 292,4, Maj, 280,4, 289,1, 296,4, , 277,7, 278,9, 290,1, Juni, 276,6, 294,0, 298,9, , 287,9, 312,4, 318,0, Juli, 281,8, 289,3, 294,1, , 269,3, 276,7, 270,8, August, 281,8, 292,3, 296,6, , 269,7, 279,9, 294,6, September, 285,3, 290,8, 297,5, , 297,9, 301,9, 311,3, Oktober, 287,3, 290,4, 292,8, , 303,1, 301,9, 296,4, November, 288,2, 293,2, 298,5, , 285,3, 294,9, 305,7, December, 281,5, 290,8, 307,3, , 314,8, 326,2, 339,5, Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, , Ikke sæsonkorrigeret, , Nov. , 2016, Dec. , 2016, Æn-, dring, , Juli 2016, - sept. 2016, Okt. 2016, - dec. 2016, Æn-, dring, , Dec., 2015, Dec., 2016, Æn-, dring, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 298,5, 307,3, 2,9, 888,2, 898,7, 1,2, 326,2, 339,5, 4,1, I alt inkl. energi mv., 328,2, 337,2, 2,8, , 977,9, 988,2, 1,1, 371,5, 377,9, 1,7, Heraf:, , , , , , , , , , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 7,9, 8,0, 1,6, 25,2, 23,9, -5,3, 11,3, 10,3, -9,2, Industri, 63,4, 67,8, 6,9, 190,3, 194,2, 2,1, 63,2, 68,2, 7,9, Bygge og anlæg, 19,4, 20,2, 4,2, 59,7, 58,7, -1,8, 25,1, 25,5, 1,3, Handel, 113,1, 114,5, 1,2, 329,8, 336,1, 1,9, 118,1, 122,5, 3,8, Handel med biler og motorcykler, 11,9, 11,6, -2,2, 34,5, 35,2, 2,1, 12,1, 11,5, -4,7, Engroshandel, 74,0, 75,9, 2,6, 213,9, 219,6, 2,7, 74,1, 79,1, 6,9, Detailhandel, 27,2, 26,9, -1,1, 81,4, 81,3, -0,2, 31,9, 31,9, -0,1, Transport, 32,4, 33,2, 2,5, 94,7, 97,9, 3,4, 30,8, 32,9, 6,5, Hoteller og restauranter, 4,9, 5,1, 3,3, 14,4, 14,9, 3,3, 4,6, 4,9, 6,6, Information og kommunikation, 14,1, 14,5, 3,3, 42,7, 42,4, -0,9, 19,1, 19,3, 0,9, Finansiering og forsikring, 5,7, 5,3, -6,5, 15,8, 17,1, 8,4, 6,5, 6,3, -3,5, Ejendomshandel og udlejning, 5,4, 4,9, -8,7, 15,3, 15,3, 0,1, 3,1, 4,1, 34,2, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg december 2016, 13. februar 2017 - Nr. 58, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. marts 2017, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22589&place=twitter

NYT: Musikskoleelever samles om få instrumenter

20. januar 2021, Musikskolerne udbyder mange forskellige fag, men de fleste tilmeldinger fordeler sig på ret få fag. De ti mest populære instrumentfag i sæson 2019/2020 omfattede således tilsammen 87 pct. af musikskoleelevernes samlede instrument- og sangundervisning. Rækkefølgen blandt de seks mest populære instrumenter har ligget fast siden 2012/2013, men i sæsonen 2019/2020 har saxofon overhalet elguitar, som det sjette mest populære instrument. Der er dog tale om små forskelle i elevtallet, der skiller de to instrumenter. Bortset fra saxofon og violin, som er steget med hhv. 10 og 4 pct. fra 2018/2019 til 2019/2020 er antallet af tilmeldinger for de øvrige instrumenter i top-7 faldet mellem 2 og 7 pct. fra forrige sæson. Samlet set faldt antallet af instrumentelever i samme periode med 1.100, svarende til godt 2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/muskol02, Musikskolerne har mange gengangere, Det tager tid at lære at spille på et instrument, og mange musikskoleelever kommer igen år efter år. Den generelle fordeling blandt alle instrumenter i sæsonen 2019/2020 var, at 41 pct. var nye elever, 14 pct. havde et enkelt års undervisning i deres instrument inden sæsonstart, og 45 pct. havde to års erfaring eller mere bag sig, da undervisningen begyndte. Blandt de ti mest populære instrumentfag er tværfløjteelever de mest vedholdende; 56 pct. af eleverne har modtaget undervisning i deres instrument i mindst to år inden starten på sæson 2019/2020., Forskelle i piger og drenges valg af instrumenter, Piger udgør 54 pct. af eleverne på instrument- og sangundervisningen på landets musikskoler. Til gengæld er drengene i overtal i seks ud af de ti mest populære instrumentfag. Tværfløjte er det top-10 fag med den største andel piger/kvinder (89 pct.) og i den modsatte ende er slagtøj det top-10-fag med den største andel drenge/mænd (83 pct.). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/muskol02, Musikskolernes aktiviteter omfatter ikke kun instrumentundervisning, I sæsonen 2019/2020 var der knap 45.600 elever, der modtog instrument- og sangundervisning på musikskolerne i Danmark. Det er et fald på 2 pct. i forhold til sæsonen før. Musikskolerne tilbød også forskolehold med 17.900 registrerede tilmeldinger og sammenspilshold (fx kor og orkester) med et elevtal på 26.000 elever. Desuden blev der undervist i en række andre musikfag (fx hørelære) og kreative fag inden for dans, multimedier og billedkunst. Det samlede antal aktivitetselever var 100.000, og dette udgør et fald på 3 pct. i forhold til forrige sæsonen før. , Musikskolernes aktiviteter efter holdtype. 2019/2020, , 2016/2017, 2017/2018, 2018/2019, 2019/2020, , tusinde, Alle aktiviteter, 107,5, 103,8, 102,9, 100,0, Instrumenter, 49,9, 48,0, 46,7, 45,6, Forskoleophold, 20,5, 18,3, 18,6, 17,9, Sammenspilshold, 26,3, 26,7, 27,2, 26,0, Øvrige musikfag, 5,5, 5,2, 5,1, 4,6, Øvrige kunstfag, 5,3, 5,6, 5,4, 5,8, Anm.: Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning. Tabellen omfatter også MGK-elever, som er elever på intensivt 3-årigt kursus med et konservatorieforberedende indhold og niveau. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/muskol02, Musikskoler 2019/2020, 20. januar 2021 - Nr. 20, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. januar 2022, Alle udgivelser i serien: Musikskoler, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra landets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller modtager kommunalt tilskud. Data for musikskolernes tilskud og udgifter til fx lønninger er indsamlet af Slots- og Kulturstyrelsen. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning., Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i begrænset omfang dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af musikskolernes organisationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Musikskoler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32376

NYT: Rejsebureauers værditilvækst mere end halveret

2. november 2021, Den foreløbige regnskabsstatistik for 2020 viser, at det var et hårdt år for bl.a. hotellerne, restauranterne og rejsebureauerne. Egenkapitalen i branchegrupperne , hoteller mv., og , restauranter, faldt med hhv. 6 pct. og 19 pct., mens egenkapitalen for , rejsebureauer, faldt med hele 44 pct. og dermed næsten blev halveret. Omsætningen og værditilvæksten for de tre nævnte branchegrupper faldt også markant i 2020. Her var , rejsebureauer, også særligt hårdt ramt med en samlet omsætning og værditilvækst, som var hhv. 77 pct. og 54 pct. lavere end i 2019., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/fregn2, Ejendomsmæglere i stor vækst, Branchen , ejendomsmæglere, oplevede i 2020 en stor vækst i forhold til året før. Egenkapitalen og omsætningen steg med hhv. 21 og 17 pct., mens værditilvæksten steg med hele 29 pct. fra 2019 til 2020., Samlet stigning i årets resultat, Årets resultat steg samlet set på tværs af alle brancher i den foreløbige regnskabsstatistik fra 347 mia. kr. i 2019 til 371 mia. kr. i 2020. Stigningen skyldtes i høj grad store stigninger inden for forsyningsvirksomhed, udlejning af erhvervsejendomme og hovedsædevirksomhed, og kan primært henføres til enkeltstående større indtægter såsom frasalg og værdireguleringer af fast ejendom., For virksomhederne i branchen , post og kurertjeneste, var årets resultat ca. 400 mio. kr. højere end i 2019, svarende til mere end en fordobling. Omvendt oplevede brancherne , hoteller mv., restauranter, samt , rejsebureauer, alle et fald i årets resultat på mere end 1 mia. kr., Udvikling i årets resultat i udvalgte brancher, , Årets resultat, Årets resultat, vækst*, , 2019, 2020*, , , 1.000, kr., pct., Post og kurertjeneste, 319, 430, 724, 699, 126,9, Hoteller mv., 986, 036, -1, 068, 238, -208,3, Restauranter, 1, 659, 936, 271, 675, -83,6, Ejendomsmæglere, 1, 166, 964, 1, 753, 170, 50,2, Rejsebureauer, -19, 046, -1, 061, 130, -5, 471,4, *Foreløbige tal. , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/fregn2, Flest nye virksomheder i erhvervsservice, I 2020 blev der skabt 36.000 reelt nye virksomheder. Den branchegruppe, der stod for de fleste af disse, var , erhvervsservice, , hvor der blev skabt 8.800 nye virksomheder. Der var 1.700 årsværk beskæftiget i de nye virksomheder i denne branche. Den branchegruppe, der havde de fleste beskæftigede blandt de reelt nye virksomheder, var , handel og transport mv., , hvor der blev skabt 2.500 årsværk i 6.900 nye virksomheder. , Også målt på antallet af nye firmaer, var 2020 et specielt år i branchen , post- og kurertjeneste, . I den branche var der i årene 2016-2019 årligt mellem 220 og 245 nye firmaer, men i 2020 var der hele 338 nye firmaer., Nye tal for firmastatistik og nye højvækstvirksomheder, Sammen med denne udgivelse offentliggøres også foreløbige 2020 tal for , Generel firmastatistik, og for , Nye højvækstvirksomheder i statistikbanken, ., Hovedresultater fra regnskabsstatistikken fordelt på brancher, , Firmaer, , Fuldtids-, ansatte, Omsætning, , Årets, resultat, , 2019, 2020*, 2019, 2020*, 2019, 2020*, 2019, 2020*, , antal, mio. kr., I alt, 227, 931, 230, 773, 1, 279, 876, 1, 274, 577, 4, 216, 433, 4, 061, 504, 346, 995, 370, 912, Råstofindvinding, 229, 229, 4, 538, 4, 122, 27, 090, 16, 902, 7, 775, -9, 200, Industri, 15, 525, 15, 650, 273, 251, 271, 906, 932, 803, 918, 761, 102, 855, 88, 980, Energiforsyning, 1, 570, 1, 532, 10, 277, 10, 759, 324, 437, 231, 667, 14, 620, 25, 819, Vandforsyning og , renovation, 2, 515, 2, 494, 8, 952, 9, 295, 35, 359, 35, 815, 2, 613, 2, 695, Bygge og anlæg, 33, 938, 34, 977, 144, 101, 149, 453, 292, 942, 301, 655, 17, 181, 18, 572, Handel med biler, 7, 668, 7, 754, 40, 936, 40, 312, 183, 910, 173, 862, 6, 933, 5, 995, Engroshandel, 15, 015, 14, 917, 143, 949, 143, 248, 892, 053, 892, 946, 43, 383, 46, 115, Detailhandel, 18, 134, 18, 172, 128, 503, 130, 655, 335, 815, 350, 162, 7, 651, 10, 737, Transport, 11, 487, 11, 507, 113, 996, 106, 867, 455, 731, 433, 925, 7, 159, 13, 669, Hotel og restauranter, 14, 832, 14, 531, 64, 147, 59, 334, 66, 794, 47, 907, 2, 646, -797, Information og , kommunikation, 18, 966, 19, 274, 94, 984, 96, 954, 198, 435, 199, 892, 9, 919, 10, 429, Ejendomshandel, 29, 007, 29, 605, 21, 116, 21, 853, 87, 428, 90, 731, 50, 634, 64, 402, Videnservice, 37, 777, 38, 405, 131, 720, 134, 246, 245, 378, 246, 748, 61, 060, 86, 230, Rejsebureauer mv., 19, 789, 20, 268, 96, 666, 92, 732, 133, 900, 115, 922, 12, 229, 6, 846, Reparation af , husholdningsartikler, 1, 479, 1, 458, 2, 740, 2, 841, 4, 357, 4, 609, 338, 421, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/10107, Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal) 2020, 2. november 2021 - Nr. 390, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. november 2022, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal), Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kilder og metode, Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. er en samlet opgørelse af fire centrale erhvervsstatistikker; Regnskabsstatistik for private byerhverv, Firmastatistik, Erhvervsdemografi og Nye højvækstvirksomheder., Regnskabsstatistik for private byerhverv: Statistikken er baseret på en stikprøve inden for det private byerhverv, herunder alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervsregisteret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Der er foretaget en initial fejlsøgning af de indsamlede data til den foreløbige statistik., Firmastatistik: Statistikken omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller meget lille aktivitet ikke i statistikken. Regnskabsstatistikken for private byerhverv er en central kilde til statistikken, der desuden baseres på statistikken Firmaernes køb og salg., Erhvervsdemografi: Statistikken belyser reelt nye firmaer, der afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Firmastatistikken. Et firma, der har haft meget lille aktivitet i en periode, men kommer over aktivitetsgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt., Nye højvækstvirksomheder: Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antal fuldtidsansatte på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som havde fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i perioden 2018-2021 tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i 2016 eller 2017, og havde fem eller flere ansatte i 2018., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Erhvervsdemografi, Generel firmastatistik, Højvækstvirksomheder i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33290

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation