Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3381 - 3390 af 4255

NYT: Lånerne vender tilbage til folkebibliotekerne

9. september 2020, Åbningen af folkebibliotekerne mandag den 18. maj blev taget godt imod af lånerne. Der blev i alt foretaget 111.000 udlån af 31.100 lånere på genåbningsdagen. Til sammenligning blev der i januar og februar lånt 94.100 materialer fra folkebibliotekerne på en gennemsnitlig mandag. Den travleste dag efter genåbningen var 29. juni, hvor der blev foretaget 124.000 udlån fra folkebibliotekerne, hvilket er det tredje højeste antal daglige udlån i 2020 efter 2. januar og 12. marts., Kilde: Særkørsel baseret på data fra bibliotekernes administrationssystem (FBS)., Nedlukning betød en halvering af udlånet hos folkebibliotekerne, Under nedlukningen har der stadig været lidt udlånsaktivitet, da flere biblioteker tilbød muligheden for at udlåne bøger i en såkaldt , "bogpose"., Men samlet betød nedlukningen af de fleste folkebiblioteker en halvering af udlånet fra første til andet kvartal 2020. I alt blev der udlånt 2,8 mio. materialer fra folkebibliotekerne til 356.400 lånere i andet kvartal, hvor der i første kvartal blev udlånt 5,8 mio. materialer til 617.700 lånere. Fordelt på måneder var antallet af totale udlån fra folkebibliotekerne 72.000 i april, hvilket steg til 917.000 i maj og 1.811.000 i juni., Digitale udlån falder igen efter genåbning af de fysiske biblioteker, Under nedlukningen af folkebibliotekerne var der en markant stigning i antal udlån fra Ereolen. I april og maj 2020 var der i gennemsnit foretaget 745.000 udlån fra Ereolen. I juni var antal udlån faldet til 630.000, hvilket dog stadig er ca. 180.000 udlån højere end januar og februar 2020. I alt var der i andet kvartal udlånt 2,1 mio. materialer fra Ereolen af 403.900 lånere mod 1,6 mio. materialer af 365.600 lånere i første kvartal. , Flere udlån af materialer fra folkebibliotekerne i starten af ugen, I forbindelse med genåbningen havde flere af folkebibliotekerne ændret deres åbningstider, krævet reservation af tid til afhentning og aflevering af materialer, lukket for selvbetjening samt forbudt længere tids ophold på bibliotekerne. Restriktionerne kan have haft en effekt på befolkningens låneadfærd. Flere biblioteker har holdt lukket om søndagen, og det har tilsyneladende betydet, at lånerne i højere grad har lånt materialer i starten af ugen end tidligere. I andet kvartal var 648.000 af 2,8 mio udlån foretaget om mandagen, hvorefter antallet af udlån faldt markant i løbet af ugen. 45 pct. af alle udlån fra folkebibliotekerne blev foretaget mandag og tirsdag, 31 pct. onsdag og torsdag, mens de resterende 24 pct. blev foretaget fredag, lørdag og søndag. Før nedlukningen blev 31 pct. af udlånene foretaget mandag og tirsdag, mens 37 pct. blev foretaget fredag, lørdag og søndag., Kilde: Særkørsel baseret på data fra bibliotekernes administrationssystem (FBS)., To ud af tre lånere i Hovedstaden bor i gåafstand til et bibliotek, Der er forskel på, hvor mange mennesker det enkelte bibliotek betjener. I Region Hovedstaden er der i gennemsnit 15.000 borgere pr. bibliotek, 9.500 i Region Sjælland, 8.200 i Region Syddanmark og 7.000 i både Region Midtjylland og Region Nordjylland. For hele landet gælder det, at 34 pct. af lånerne bor under én km fra et bibliotek, mens 20 pct. bor længere end fem km væk. I Region Hovedstaden bor næsten halvdelen (45 pct.) af lånerne under én km fra et bibliotek og 29 pct. mellem én og to km væk. 27 pct. i Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland har under én km til det nærmere bibliotek, mens det samme gør sig gældende for 33 pct. af lånerne i Region Nordjylland. Hvor der i Hovedstaden er 9 pct., der bor længere end fem km fra et bibliotek, bor 24-28 pct. af lånerne i de øvrige regioner mere end fem km fra et bibliotek., Individbaserede biblioteksudlån kvt. 2. kvt. 2020, 9. september 2020 - Nr. 338, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2020, Alle udgivelser i serien: Individbaserede biblioteksudlån kvt., Kontakt, Maria Pedersen, , , tlf. , Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36418

NYT: Hver husstand betalte 16.700 kr. i miljøskatter

7. oktober 2014, Hver husstand betalte i gennemsnit 16.700 kr. i miljøskatter sidste år, svarende til 43,9 mia. kr. i alt. Dermed kom 55 pct. af statens miljøskatteindtægter på 79,2 mia. kr. direkte fra husholdningerne. Størstedelen af husholdningernes miljøskattebetaling var energiafgifter på 25,9 mia. kr. og transportskatter på 15,7 mia. kr., Erhvervene bidrog med 45 pct. af miljøskatterne, De resterende 35,3 mia. kr. af miljøskatterne blev betalt af erhvervene. Dels som miljørelaterede afgifter mv. i forbindelse med den løbende produktion, som udgjorde 26,4 mia. kr., dels som afgifter på erhvervenes investeringer i bl.a. biler på i alt 8,9 mia. kr. , Afgifter relateret til elektricitet udgjorde 33 pct. af energiafgifterne, Elafgiften og den såkaldte PSO-afgift (Public Service Obligations), der begge relaterer sig til forbruget af el, bidrog med henholdsvis 9,5 mia. kr. og 5,7 mia. kr. til erhvervenes og husholdningernes samlede betaling af energiskatter i 2013. Herudover bidrog afgifter på visse olieprodukter med 9,3 mia. kr. og benzinafgifter med 7,3 mia. kr., mens CO, 2, -afgift bidrog med 5,7 mia. kr. til de samlede energiskatter, der i alt udgjorde 45,8 mia. kr. Energiskatter udgjorde 56 pct. af husholdningernes betaling af miljøskatter, mens energiskatter udgjorde 44 pct. af erhvervenes betaling. De enkelte afgiftsarters bidrag til miljøkategorierne er ikke vist her, men findes i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/mreg21, ., Ressourcerenter fra Nordsøen udgjorde 37 pct. af erhvervenes betaling, Betalinger for indvinding af olie og naturgas i Nordsøen udgjorde 20,5 mia. kr., hvilket svarer til 37 pct. af erhvervenes betaling af miljøskatter og ressourcerenter i 2013., Grønt skattetryk udgjorde 4,2 pct. af BNP i 2013, I 2013 udgjorde det grønne skattetryk 4,2 pct. af BNP. I 1999 toppede det grønne skattetryk med 5,3 pct. af BNP. Det grønne skattetryk beregnes som den samlede miljøskattebetaling (ekskl. ressourcerente) som andel af BNP., Om opgørelsen af miljøskatter, Hovedformålet med opgørelsen af de miljørelaterede skatter er at give en sammenhængende beskrivelse af, hvor store miljørelaterede skatter de forskellige erhverv og husholdningerne er pålagt. Opgørelsen kan anvendes i en række analyser, der relaterer sig til miljøøkonomiske spørgsmål, f.eks. princippet om, at forureneren betaler., De enkelte afgifter er inddelt i, hvad der er relateret til forurening, energi, transport eller ressourcer. I opgørelsen indgår desuden betalinger til staten knyttet til indvindingen af olie og naturgas i Nordsøen (kulbrinteskat mv.). Disse karakteriseres i regnskabet som ressourcerente, dvs. som betaling til staten for den olie og naturgas, der hentes op fra Nordsøen. , Som eksempel på anvendelse af regnskabet i tilknytning til de øvrige oplysninger i det miljøøkonomiske regnskab kan nævnes, at det er muligt at belyse hver enkelt branches energiforbrug og udslip af drivhusgasser eller forurening (fra energi- og udslips- regnskabet) og de samme erhvervs betaling af skatter knyttet til energiforbrug, CO, 2, , SO, 2, og NO, 2, ., Opgørelse følger EU-principper, Oplysningerne om miljøskatterne følger principperne fastlagt af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber. De offentliggjorte data for miljøskatterne er desuden i overensstemmelse med afgiftsopgørelsen i nationalregnskabet. Fra september 2014 er nationalregnskabet baseret på Europa-Parlamentets og Europarådets forordning nr.549/2013 om det europæiske nationalregnskabssystem., Miljørelaterede skatter og ressourcerenter fordelt på erhverv og husholdninger. 2013*, , Forurenings-skatter, Energi-skatter, Heraf CO, 2, -skatter, Transport-skatter, Ressource-skatter, Miljøskatter, i alt, Ressourcerente, 1, I alt, , mio. kr., Total, 3, 195, 45, 846, 5, 762, 28, 422, 1, 716, 79, 179, 20, 456, 99, 635, Husholdninger, 959, 25, 865, 2, 941, 15, 695, 1, 366, 43, 885, -, 43, 885, Erhverv i alt, 2, 237, 19, 981, 2, 821, 12, 727, 350, 35, 295, 20, 456, 55, 751, Erhvervenes investeringer mv., 62, -, -, 8, 848, 0, 8, 910, -, 8, 910, Erhververnes produktion, 2, 175, 19, 981, 2, 821, 3, 879, 350, 26, 385, 20, 456, 46, 841, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 572, 1098, 312, 188, 1, 1, 859, -, 1859, Råstofindvinding, 2, 43, 12, 5, 13, 63, 20, 456, 20, 517, Industri, 572, 3, 641, 589, 292, 44, 4, 529, -, 4, 549, Forsyningsvirksomhed, 82, 586, 74, 57, 0, 726, -, 726, Bygge og anlæg, 68, 1, 817, 298, 763, 58, 2, 706, -, 2, 706, Handel og transport mv., 589, 5, 693, 792, 1, 517, 5, 7, 804, -, 7, 804, Information og kommunikation, 18, 389, 57, 66, 0, 473, -, 473, Finansiering og forsikring, 8, 436, 40, 246, 3, 691, -, 691, Ejend.hand.,udl.af erhv.ejend., 6, 237, 37, 61, 5, 310, -, 310, Boliger, 6, 137, 19, 13, 114, 271, -, 271, Erhvervsservice, 95, 1, 300, 138, 489, 7, 1, 891, -, 1, 891, Off. adm, undervisn., sundhed, 138, 3, 923, 375, 121, 91, 4, 273, -, 4, 273, Kultur, fritid, anden service, 19, 682, 78, 60, 10, 771, -, 771, * Foreløbige tal., 1, Ressourcerenten består af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirksomhed samt olierørledningsafgiften, der alle relaterer sig til indvindingen af olie og naturgas i Nordsøen., Miljøøkonomisk regnskab (tillæg) 2013 miljørelaterede skatter, 7. oktober 2014 - Nr. 515, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2015, Alle udgivelser i serien: Miljøøkonomisk regnskab (tillæg), Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Kilder og metode, Opstillingen af regnskabet for udslip til luft foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter. Emis-sionskoefficienterne indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Miljøøkonomisk regnskab for Danmark (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20071

NYT: Fremrykket skatteindtægt mindsker underskud

23. marts 2016, Det offentlige regnskab for fjerde kvartal 2015 er opgjort til et underskud på 3,9 mia. kr. Underskuddet er påvirket af skatterabatordninger i 2013-2015, der har medført en fremrykning af skatteprovenu. Ved udbetaling eller omlægning af sin kapitalpension (i perioden 2013-2015) eller af sin opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (i 2015) har man haft en lavere beskatning end normalt. Det har flere benyttet sig af, hvormed ordningerne i årene 2013-2015 har øget skatteprovenuet med ca. 121 mia. kr. I disse tre år har underskuddet i gennemsnit været på 2,7 mia. kr. pr. kvartal, hvor det ville have været på 12,8 mia. kr. uden det ekstra provenu fra skatterabatordningerne., Definition på den offentlige saldo, Den offentlige saldo kaldes også nettofordringserhvervelsen og er et udtryk for finansiel opsparing. Den offentlige saldo er lig med forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægter stammer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er aflønning af ansatte, indkomstoverførsler til husholdninger samt forbrug i produktion. Forbruget i produktionen dækker over køb af varer og tjenester til løbende forbrug., Kvartalstendenser for den offentlige saldo, Den offentlige saldo fordeler sig ikke jævnt på kvartalerne. Ser man på gennemsnittet af den offentlige saldo for kvartalerne fra 1999 til 2015, viser der sig væsentlige forskelle på kvartalerne. Hvor der gennemsnitligt har været overskud i andet og fjerde kvartal på hhv. ca. 7 og 2 mia. kr., har den offentlige saldo gennemsnitligt ligget tæt på nul i første og tredje kvartal., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*, , , 2014, 2015, , , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 255,7, 250,1, 246,1, 253,6, 260,1, 254,8, 251,6, 258,2, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne, 91,4, 86,5, 84,1, 86,1, 91,9, 87, 86,2, 87,9, 1.2, Øvrige løbende overførsler, 16,8, 13,3, 11,7, 12, 17,8, 14,2, 12,2, 13,2, 1.3, Andre driftsudgifter, 147,6, 150,2, 150,3, 155,5, 150,4, 153,6, 153,2, 157,1, 2., Kapitaludgifter i alt, 17, 20,5, 20,2, 24, 17,9, 19,2, 20,4, 23,1, 2.1, Investeringer, 15,3, 18,5, 18,2, 22,4, 15,7, 17, 18,2, 20,8, 2.2, Kapitaloverførsler, 1,7, 2, 2, 1,6, 2,2, 2,1, 2,2, 2,4, A., Udgifter i alt, 272,7, 270,5, 266,3, 277,7, 278, 274, 272, 281,3, 3., Driftsindtægter, 270,1, 281,5, 278, 289,3, 257,5, 266,7, 263,9, 277,7, 3.1, Salg af varer og tjenester, 18,6, 19, 18,1, 18,5, 19,2, 19,4, 19,1, 19, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 10,6, 9,6, 9, 8,8, 7, 6,4, 6,3, 6,2, 3.3, Skatter og afgifter, 231,4, 243,9, 242, 252,7, 221,5, 231,2, 228,9, 242,7, 3.4, Løbende overførsler, 9,4, 9, 8,9, 9,3, 9,9, 9,7, 9,7, 9,7, 4., Kapitalindtægter, -1,1, -1,1, -0,5, -0,4, -0,3, 0, -1, -0,2, B., Indtægter i alt, 268,9, 280,4, 277,5, 288,9, 257,2, 266,7, 262,9, 277,4, C., Den offentlige saldo, -3,7, 9,9, 11,2, 11,2, -20,8, -7,3, -9,1, -3,9, D., Offentligt forbrug, 124,1, 126,8, 127,9, 132,9, 126,5, 129,9, 129,8, 133,6, Anm.: Skatter og afgifter er eksklusiv EU-skatter og kapitalskatter. Kapitalindtægter er inklusiv kapitalskatter. , *Foreløbige tal., Sammenlægning med Finansielle kvartalsregnskaber, Fra udgivelsen af første kvartal 2016 sammenlægges , Nyt fra Danmarks Statistik, for Kvartalsvise offentlige finanser med , Nyt fra Danmarks Statistik, for Finansielle kvartalsregnskaber. Den første nye , Nyt fra Danmarks Statistik, offentliggøres 24. juni 2016, og vil dermed indeholde tal for både den offentlige saldo (nettofordringserhvervelsen), den finansielle nettogæld og ØMU-gælden., Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2015, 23. marts 2016 - Nr. 143, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistikdokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20684

NYT: Pigerne rocker mere og mere på musikskolerne

7. februar 2018, Andelen af piger, der spiller de traditionelle rockinstrumenter el-guitar, el-bas og trommer/slagtøj på musikskolerne er stigende. Den største stigning er sket for el-bas, hvor andelen af piger er steget fra 15 pct. i 2012/2013 til 24 pct. i 2016/2017. I samme periode er andelen af piger, der spiller el-guitar steget fra 9 til 15 pct. For slagtøj er andelen af piger kun steget svagt fra 11 til 13 pct. Der er dog fortsat tale om små andele sammenlignet med de meget pigedominerede fag som tværfløjte og sang, hvor pigerne udgør hhv. 91 og 83 pct. af eleverne. For alle instrument- og sangelever er pigernes andel 56 pct., og denne har været svagt stigende de seneste par år. Klaver, som med 14.500 elever ud af 49.400 instrument- og sangelever, er musikskolernes mest populære instrument. Her udgør pigerne 72 pct. af eleverne., Uændret top-10 for de mest populære fag, Rækkefølgen af de ti mest populære instrumentfag i denne sæson er præcis den samme som i sæsonen 2015/2016. De ti fag omfatter tilsammen 90 pct. af musikskolernes instrument- og sangundervisning. , De ti mest populære instrumentfag på musikskolerne. Sæson 2016/2017, Ti mest populære , instrumentfag, , Placering i, sæson, 2015/2016, Elever, , , Andel, drenge, , Andel , piger, , , , antal, , pct., I alt, , 49, 400, , 44, 56, Klaver, 1, 14, 500, , 28, 72, Akustisk guitar, 2, 9, 000, , 58, 42, Slagtøj, 3, 5, 400, , 87, 13, Sang, 4, 4, 500, , 17, 83, Violin, 5, 3, 700, , 26, 74, El-guitar, 6, 1, 700, , 85, 15, Saxofon, 7, 1, 400, , 59, 41, Tværfløjte, 8, 1, 300, , 9, 91, El-bas, 9, 1, 100, , 76, 24, Trompet/kornet, 10, 1, 100, , 58, 42, Over 100.000 elever, Foruden sang- og instrumentundervisningen udbyder musikskolerne også forskellige sammenspilshold (25.800 tilmeldinger), forskolehold (20.500 tilmeldinger), øvrige musikfag (4.700 tilmeldinger) og øvrige kunstneriske fag (5.300 tilmeldinger). I alt omfatter statistikken 105.800 aktivitetselever for sæsonen 2016/2017. Det er et svagt fald på 0,5 pct. i forhold til den foregående sæson., Musikundervisningen er ikke en døgnflue, I sæsonen 2016/2017 havde 52 pct. af tværfløjteeleverne på musikskolerne modtaget undervisning i mindst to år før sæsonstart. 36 pct. af tværfløjtenisterne var nybegyndere, mens 11 pct. havde modtaget undervisning i tværfløjte et enkelt år før sæsonstart. Blandt de ti mest populære instrumenter på musikskolerne er eleverne inden for sang de mindst vedholdende; kun 39 pct. af disse elever har modtaget undervisning i deres instrument igennem mindst to år, og 47 pct. er nye i faget. Den generelle fordeling blandt alle instrumenter var i sæsonen 2016/2017, at 41 pct. var nye elever, 14 pct. havde et enkelt års erfaring inden sæsonstart, og 45 pct. havde to år eller mere bag sig på deres instrument., Andre musikskoleaktiviteter, Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Skolerne udbyder også en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i nogen grad dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af fx musikskolernes og undervisernes organisationer., Musikskoler 2016/2017, 7. februar 2018 - Nr. 39, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Musikskoler, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra landets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller modtager kommunalt tilskud. Data for musikskolernes tilskud og udgifter til fx lønninger er indsamlet af Slots- og Kulturstyrelsen. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning., Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i begrænset omfang dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af musikskolernes organisationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Musikskoler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26695

NYT: Større svinebestand

9. februar 2021, Den samlede svinebestand i Danmark var på 13,4 mio. svin 1. januar 2021, hvilket er 5,2 pct. flere end sidste år. Stigningen skyldes især flere smågrise og slagtesvin. Der er flere årsager hertil, bl.a. er eksporten af smågrise til Tyskland og Polen faldet pga. COVID-19-situationen, og samtidig er der kommet flere slagtesvinepladser i Danmark, så der bliver produceret flere slagtesvin i Danmark. Men det større antal slagtesvin har de seneste måneder medført kapacitetsproblemer på slagterierne, hvilket har bevirket, at nogle af svinene har gået længere tid i staldene, før de er blevet sendt til slagtning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Flere slagtesvin og fravænnede svin under 50 kg, Antallet af fravænnede svin under 50 kg steg med 5 pct. til 6.130.000 stk., og slagtesvin på 50 kg og derover steg med 11 pct. til 3.336.ooo stk. Dette skyldes en lille stigning i produktionen af pattegrise, som sammen med den mindre eksport af smågrise har medført en lidt større produktion af slagtesvin i Danmark. De første 11 måneder af 2020 viser et fald i eksporten af levend, e svin på 300.000 stk. i forhold til samme periode i 2019, hvilket primært er smågrise til opfedning i Tyskland og Polen, se , www.statistikbanken.dk/ani51, ., I samme periode er antallet af slagtninger i Danmark steget mere end 500.000 stk. , Ikke store ændringer i antal søer og pattegrise, Der var 1.034.000 søer, hvilket er 0,6 pct. flere end sidste år. Heraf var 210.000 diegivende søer, som havde i snit 12,5 pattegrise, dvs. 2.631.000 pattegrise i alt. , Faldende priser siden foråret, Priserne på svin har været faldende siden foråret som følge af nedlukningen af verden pga. COVID-19. Noteringen på slagtesvin er faldet fra, 14,15 kr. pr. kilo i marts 2020 til 9,46 kr. pr. kilo i december 2020, se , www.statistikbanken.dk/lpris10, . , Indtil nu har den faldende pris ikke medført en nedgang i den danske svinebestand., Svinebestanden, , 2020, 2021, Ændring, 1. jan. 2020, , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2021, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 728, 12, 761, 13, 162, 13, 356, 13, 391, 663, 5,2, Avlsorner , 10, 10, 11, 11, 13, 3, 30,0, Søer i alt: , 1, 028, 1, 032, 1, 035, 1, 034, 1, 034, 6, 0,6, Gylte , 193, 194, 190, 190, 195, 2, 1,0, Andre drægtige , 592, 591, 595, 596, 592, 0, 0,0, Diegivende , 209, 214, 215, 215, 210, 1, 0,5, Golde , 34, 33, 35, 33, 37, 3, 8,8, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 6, 6, 6, 8, 2, 33,3, Sopolte , 216, 219, 215, 232, 239, 23, 10,6, Pattegrise ved søerne , 2, 609, 2, 689, 2, 699, 2, 713, 2, 631, 22, 0,8, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 862, 5, 914, 6, 092, 6, 173, 6, 130, 268, 4,6, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 997, 2, 891, 3, 104, 3, 187, 3, 336, 339, 11,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Svinebestanden 1. januar 2021, 9. februar 2021 - Nr. 36, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. august 2021, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31810

NYT: Arbejdsomkostningerne steg mest i USA

23. september 2014, Arbejdsomkostningerne pr. time steg 1,4 pct. i den private sektor i Danmark i andet kvartal 2014 i forhold til samme kvartal året før. Det er den samme stigning som i de 28 EU-medlemslande. Det er også på samme niveau som stigningen i Euro-området (EU-18). I USA steg arbejdsomkostningerne i samme periode noget mere, nemlig med 2,0 pct. Fra årets første kvartal til andet kvartal er stigningen på årsbasis øget med 0,2 procentpoint i Danmark og med 0,6 procentpoint i de 18 Euro-lande. I de 28 EU-medlemslande samlet set var årsstigningen i andet kvartal øget en smule med 0,1 procentpoint i forhold til det foregående kvartal. I USA var stigningen på årsbasis øget med 0,3 procentpoint i samme periode., To af de baltiske lande har stadig de højeste stigninger, Estland havde i årets andet kvartal den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time på 7,0 pct. efterfulgt af Letland, der havde en vækst på 6,3 pct. I Rumænien steg arbejdsomkostningerne med 6,0 pct. i samme periode., Cypern har stadig det største fald, Tre lande havde i andet kvartal negativ vækst, altså et decideret fald i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis. I Cypern aftog arbejdsomkostningerne mest med 4,1 pct. efterfulgt af Portugal, hvor arbejdsomkostningerne lå 1,9 pct. under niveauet for andet kvartal 2013. Også i Nederlandene aftog arbejdsomkostningerne pr. time i forhold til samme kvartal 2013, nemlig med 0,4 pct. Der foreligger ikke tal for Grækenland for andet kvartal, men de græske arbejdsomkostninger har uafbrudt været faldende igennem de seneste tre til fire år. Senest faldt de græske arbejdsomkostninger på årsbasis i årets første kvartal med 2,5 pct. i forhold til første kvartal 2013., Dansk udvikling stadig langt under den svenske, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I andet kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis 2,8 pct. i Sverige og 1,9 pct. i Tyskland. Begge lande havde dermed en noget højere stigning end Danmark. I Storbritannien var den årlige stigning i arbejdsomkostningerne i årets andet kvartal derimod kun 0,4 pct. og dermed 1,0 procentpoint under stigningen i Danmark., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og USA, , 2013, 2014, , 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt., 2. kvt., , pct., EU, 2,3, 1,1, 1,3, 1,4, Euro-området, 2,0, 1,1, 0,8, 1,4, Belgien, 2,4, 2,0, 1,0, 1,0, Bulgarien, 8,7, 8,6, 2,8, 3,2, Cypern, 1,4, -4,2, -5,6, -4,1, Danmark, 1,2, 1,8, 1,2, 1,4, Estland, 8,2, 9,4, 6,7, 7,0, Finland, 3,3, 1,2, 1,3, 2,4, Frankrig, -0,1, 0,4, 1,7, 1,0, Grækenland, -11,1, -7,8, -2,5, .., Irland, 0,1, 0,9, 1,8, 0,8, Italien, 2,9, 2,2, 0,7, 1,1, Kroatien, 5,4, 0,7, -2,1, 0,2, Letland, 4,7, 3,9, 6,5, 6,3, Litauen, 7,7, 7,3, 4,0, 5,3, Luxemburg, 5,5, 2,7, 3,0, 4,8, Malta, 5,4, 2,3, 0,4, 3,4, Nederlandene, 4,7, 3,0, -0,6, -0,4, Polen, 3,6, 1,9, 5,0, 5,1, Portugal, -1,6, 4,7, 3,4, -1,9, Rumænien, 5,5, 3,4, 6,2, 6,0, Slovakiet, 5,0, 3,6, 3,6, 5,9, Slovenien, -1,8, -5,7, 2,7, 3,0, Spanien, -0,1, 0,2, -0,1, 0,9, Storbritannien, 1,9, 1,1, 2,3, 0,4, Sverige, 2,1, 1,8, 2,9, 2,8, Tjekkiet, 4,8, 1,3, 3,1, 2,0, Tyskland, 3,8, 0,7, 0,3, 1,9, Ungarn, 2,4, 2,2, 3,9, 3,7, Østrig, 3,1, 2,1, 2,4, 4,4, USA, 1,9, 1,9, 1,7, 2,0, Arbejdsomkostninger i EU og USA 2. kvt. 2014, 23. september 2014 - Nr. 486, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2014, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18237

NYT: Tæt på 1 mio. færre teatertilskuere

14. april 2021, 1,9 mio. har i sæsonen 2019/2020 overværet scenekunst, hvilket sammenlignet med sidste sæson er et fald på 900.000 tilskuere svarende til 32 pct. Det var særligt scenekunst målrettet voksne, der havde mindre aktivitet i sæsonen, hvor tilskuertallet faldt med 35 pct. Scenekunst for børn og unge under 25 år faldt til sammenligning med 24 pct. Tallene i denne artikel dækker sæsonen 2019/2020 som går fra perioden 1. juli 2019 til 30. juni 2020. Resultaterne belyser tre kvartaler, som ikke har været påvirket af COVID-19 samt ét kvartal, som har været berørt af de omfattende nedlukninger af blandt andet teatrene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene04, Flere børne- og ungetilskuere hos turnerende scener, I sæsonen blev der registreret relativt flere børn og unge foran turnerende scener sammenlignet med sidste sæson. I 2019/2020 var 61 pct. af publikum foran turne-rende scener børn og unge under 25 år, mens det i gennemsnit var 47 pct. af publikum, der var børn og unge under 25 år i perioden 2017/2018-2018/2019. Foran de stationære scener var der ikke nogen forskel på fordelingen af antal børne- og voksentilskuere i sæsonen sammenlignet med tidligere år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene04, Produktioner blev opført færre gange end sidste sæson, I sæsonen 2019/2020 var der 771 egenproduktioner og 11.700 opførelser på egne og turnerende scener i Danmark. Sammenlignet med sidste sæson har der været et fald på 11 pct. i produktionerne og 21 pct. i antallet af opførelser. Forskellen mellem faldet i produktioner og opførelser kan skyldes, at mange produktioner har været planlagt på forhånd, men grundet restriktionerne er produktionerne blevet opført færre gange. Sammenlignet med sæsonen 2018/2019 blev en produktion opført 17 gange i gennemsnit, mens den blev opført 15 gange i sæsonen 2019/2020. , Aktivitet på teatre. 2019/2020, Teaterkategori, Teatre, Produktioner, Opførelser , Tilskuere, , antal, 1.000, I alt, 244, 771, 11.692, 1, 906, Det Kgl. Teater, 1, 39, 513, 278, Teatre i Det Københavnske Teatersamarbejde, 4, 27, 563, 163, Landsdelscener, 8, 58, 1, 072, 352, Små storbyteatre, 22, 99, 2, 307, 165, Egnsteatre, 33, 183, 2, 404, 329, Teatre støttet af statens Kunstfond, 76, 194, 2, 464, 184, Anden støtte (refusion, formidling), 53, 116, 1, 731, 144, Ikke-statsstøttede teatre, 47, 55, 638, 291, Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene05, , , scene02, , , scene03, og , scene04, Højtuddannede ser i højere grad live scenekunst, Kulturvaneundersøgelsen 2019, dækker perioden juli 2019 til juni 2020 og spørger personer over 16 år, om deres brug af teater og scenekunst, fx stand-up, revy, musical o.l. Undersøgelsen viser, at personer, hvis højeste gennemførte uddannelse er , kort- eller mellemlang videregående uddannelse, (30 pct.) eller , bachelor eller lang videregående uddannelse, (32 pct.), i højere grad har overværet scenekunst live inden for de seneste tre måneder. Det samme gælder godt hver femte med , erhvervsuddannelse, og hver sjette med , grundskole eller uoplyst, . Kulturvaneundersøgelsen dækker også scenekunst på andre platforme såsom , tv eller internettet, , hvilket ikke indgår i scenekunststatistikken. I perioden juli 2019 til juni 2020 havde befolkningen mindst én gang set scenekunst på tv eller DVD (38 pct.), og godt én ud af fire havde overværet scenekunst på internettet. I 2019 var der flere personer, som så scenekunst via internettet, fx Youtube, sammenlignet med året før, med en stigning på 5 procentpoint., Scenekunst 2019/2020, 14. april 2021 - Nr. 137, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Scenekunst, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra statistikken Scenekunst. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra indberetninger fra 267 aktive og 70 inaktive statsstøttede og ikke-statsstøttede teatre i referenceperioden. Dataindsamlingen pågik mellem oktober 2025 og januar 2026., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Scenekunst, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32642

NYT: Firmaernes salg steg i april

14. juni 2019, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 2,4 pct. fra marts til april, mens det , indenlandske salg ekskl. energi, steg 1,7 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Mens salget inden for både industri og handel gik frem, faldt det inden for handel med biler og motorcykler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Industri atter i fremgang, Efter en nedgang fra februar til marts steg industriens salg fra marts til april 7,4 pct. I samme periode er også industriproduktionen steget. Se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:220, . , Samtidig er beskæftigelsen efter en kort opbremsning fra januar til februar atter steget fra februar til marts - se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:200, ., Bilsalg i slæbegear, Det sæsonkorrigerede salg inden for "handel" steg 1,5 pct. fra marts til april trods et fald i "handel med biler og motorcykler" på 7,2 pct. Det største fald inden for "handel med biler og motorcykler" skete i branchen "detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser". Det ikke-sæsonkorrigerede salg inden for "handel med biler og motorcykler" faldt 3,0 pct. fra april 2018 til april 2019. Også i denne periode stod "detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser" for den største nedgang. Udviklingen i nyregistreringer belyses nærmere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:226, ., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende. Det sæsonkorrigerede salg for marts 2019 er revideret fra 321,2 mia. kr. (se den seneste opgørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:187, ), til 327,8 mia. kr. Det er en opjustering på 6,6 mia. kr., hvilket svarer til 2,1 pct. Ved denne offentliggørelse har Danmarks Statistik modtaget momsangivelser fra kvartalsindberettende firmaer for første kvartal 2019, hvorved estimater erstattes af indberetninger. Revisionerne kan desuden henføres til første indberetning fra firmaer, som er startet i fjerde kvartal., Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Ikke-sæsonkorrigeret, , 2017, 2018, 2019, , 2017, 2018, 2019, , mia. kr., Januar, 300,9, 317,7, 337,4, , 287,8, 303,8, 324,0, Februar, 313,6, 311,7, 336,8, , 277,7, 276,9, 300,0, Marts, 312,4, 311,0, 327,8, , 326,0, 308,7, 329,7, April , 302,0, 319,9, 335,8, , 287,8, 313,5, 330,1, Maj, 309,2, 321,6, ., , 310,0, 324,5, ., Juni, 310,7, 320,3, ., , 330,3, 334,6, ., Juli, 311,7, 322,0, ., , 285,3, 299,3, ., August, 310,3, 326,7, ., , 306,8, 323,4, ., September, 313,7, 322,6, ., , 319,0, 320,8, ., Oktober, 315,4, 327,7, ., , 325,6, 343,2, ., November, 315,3, 326,9, ., , 327,8, 341,3, ., December, 319,3, 325,7, ., , 349,1, 355,7, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret, , Mar., 2019, , Apr., 2019, , Æn-, dring, , Nov., 2018, - jan., 2019, Feb. , 2019, - apr. , 2019, Æn-, dring, , Apr., 2018, , Apr., 2019, , Æn-, dring, , , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 327,8, 335,8, 2,4, 990,1, 1, 000,4, 1,0, 313,5, 330,1, 5,3, I alt inkl. energi mv., 374,4, 384,7, 2,8, 1, 136,1, 1, 143,4, 0,6, 356,7, 378,8, 6,2, Heraf:, , , , , , , , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 8,4, 9,3, 11,2, 27,4, 27,8, 1,4, 9,3, 9,0, -3,1, Industri, 63,6, 68,3, 7,4, 198,0, 198,1, 0,0, 59,2, 65,9, 11,3, Bygge og anlæg, 25,5, 25,0, -2,0, 72,1, 76,3, 5,8, 21,6, 22,7, 5,1, Handel, 123,2, 125,0, 1,5, 368,4, 372,5, 1,1, 116,1, 124,5, 7,3, Handel med biler og, , , , , , , , , , motorcykler, 13,9, 12,9, -7,2, 39,9, 40,6, 1,8, 13,1, 12,7, -3,0, Engroshandel, 79,8, 82,7, 3,6, 240,2, 243,6, 1,4, 74,4, 82,3, 10,5, Detailhandel, 29,5, 29,4, -0,2, 88,3, 88,3, -0,1, 28,6, 29,6, 3,5, Transport, 36,5, 35,1, -3,8, 108,7, 110,1, 1,3, 35,9, 34,9, -2,8, Hoteller og restauranter, 5,3, 4,7, -11,8, 15,9, 15,3, -3,7, 5,2, 4,7, -9,8, Information og kommunikation, 15,8, 15,6, -0,0, 46,8, 47,2, 0,9, 14,3, 14,3, 0,0, Finansiering og forsikring, 6,9, 7,0, 0,0, 19,9, 20,9, 4,9, 6,7, 7,2, 6,6, Ejendomshandel og udlejning, 6,2, 6,5, 6,3, 19,2, 18,6, -3,0, 9,0, 9,7, 8,2, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Firmaernes køb og salg april 2019, 14. juni 2019 - Nr. 228, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. juli 2019, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27673

NYT: Stigning i fondenes støtte til sundhed og miljø

19. november 2021, Danske fonde og fondslignende foreninger gav i 2020 tilsagn om uddelinger for i alt 19,6 mia. kr., hvilket er på samme niveau som i 2019. Der er dog sket mindre forskydninger i fordelingen af midlerne fra 2019 til 2020. Bevillingerne til sundhedsformål udgjorde 1,5 mia. kr. i 2020. Det svarer til en stigning på 0,5 mia. kr. i forhold til 2019. Stigningen i bevillingerne til sundhedsformål skyldes primært støtte til COVID-19-testcentre. Bevillinger til natur- og miljøformål steg med 0,4 mia. kr. og udgjorde 1,3 mia. kr. i 2020. De øgede bevillinger til natur og miljø gik især til indsatser imod klimaforandringer. Kulturelle formål havde den største nedgang i bevillingerne - fra 3,0 mia. kr. i 2019 til 2,5 mia. kr. i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond01, 41 pct. af fondenes bevillinger gik til videnskabelige formål, Videnskabelige formål blev støttet med 8,1 mia. kr. eller 41 pct. af samtlige bevillinger. Heraf udgjorde bevillinger til sundhedsvidenskab 5,1 mia. kr. De øvrige bevillinger var fordelt med 1,2 mia. kr. til naturvidenskab, 0,7 mia. kr. til samfundsvidenskab og humaniora med 0,6 mia. kr. til teknisk videnskab og jordbrug samt 0,4 mia. kr. til tværvidenskab. Tværvidenskab omfatter forskning, hvor der indgår kompetencer, teori og metode fra flere videnskabelige områder. , Erhvervsdrivende fonde bevilgede knap halvdelen af midlerne til videnskab, I 2020 uddelte de erhvervsdrivende fonde bevillinger for 13,2 mia. kr., hvoraf 49 pct. blev bevilget til videnskabelige formål og 9 pct. til områder inden for social og sundhed. Som i de tidligere år (2016-2019) har de erhvervsdrivende fonde prioriteret videnskabelige formål højt. Almene fonde og fondslignende foreninger gav tilsagn om uddelinger for 6,4 mia. kr. i 2020, og heraf blev 24 pct. bevilget til videnskabelige formål og 27 pct. til social- og sundhedsformål. , De ti største fonde uddelte hovedparten af bevillingerne, Ligesom tidligere år (2016-2019) var hovedparten af bevillingerne koncentreret om relativt få fonde. De ti fonde med de største uddelinger dækkede 61 pct. af alle uddelte midler i 2020. Tendensen var endnu mere tydelig inden for videnskabelige formål, hvor 87 pct. af de uddelte midler blev givet af de ti fonde med de største bevillinger til dette formål., Den offentlige sektor er den største modtager af fondsmidler, Den største andel af fondsmidlerne blev givet til offentlige institutioner, som i 2020 modtog 55 pct. af bevillingerne. Offentlige institutioner omfatter fx universiteter og hospitaler. Foreninger og non-profit organisationer modtog 24 pct. Private virksomheder og individuelle personer modtog tilsammen 8 pct. De resterende midler blev bl.a. givet til interne aktiviteter i fondene; fx en fonds udgifter til forskning i eget regi. Inden for videnskabelige formål modtog offentlige institutioner 89 pct. af de bevilgede midler. , Den gennemsnitlige bevilling udgjorde 250.000 kr., Uddelingerne var fordelt på i alt 77.000 bevillinger, og den gennemsnitlige bevilling var dermed på 250.000 kr. Den gennemsnitlige bevilling i 2019 var også på 250.000 kr. Den gennemsnitlige bevilling i 2020 fra de erhvervsdrivende fonde var 550.000 kr., og for de almene fonde og fondslignende foreninger var gennemsnittet 120.000 kr., I 2020 var udbetalingerne steget med 1,2 mia. kr., Mens bevillingerne siger noget om, hvor meget der blev givet tilsagn om fra fondens side, så viser udbetalingerne, hvor mange midler fondene rent faktisk udbetalte i referenceåret. Bevillingerne kan i nogle tilfælde blive udbetalt flere år efter, at der blev givet tilsagn. I 2020 blev der udbetalt 17,1 mia. kr., hvilket var 1,2 mia. kr. mere end i 2019. , Udbetalinger og bevillinger fordelt på fondstyper, , 2019, 2020, , Bevillinger, Udbetalinger, Bevillinger, Udbetalinger, , antal, mio. kr., antal, mio. kr., Alle fonde, 78, 886, 19, 677, 15, 975, 77, 123, 19, 624, 17, 129, Erhvervsdrivende fonde, 21, 178, 12, 594, 9, 753, 23, 879, 13, 239, 11, 038, Almene fonde mv., 57, 708, 7, 083, 6, 223, 53, 244, 6, 385, 6, 091, Videnskabelige formål, 5, 316, 7, 994, 6, 429, 4, 667, 8, 058, 6, 709, Kulturelle formål, 15, 076, 2, 956, 2, 695, 9, 469, 2, 538, 2, 330, Sociale formål, 24, 307, 1, 355, 1, 453, 29, 983, 1, 446, 1, 508, Natur- og miljøformål, 1, 358, 914, 501, 714, 1, 290, 824, Sundhedsformål, 6, 351, 953, 1, 007, 8, 204, 1, 463, 1, 345, Uddannelses- og, , , , , , , folkeoplysningsformål, 13, 321, 1, 846, 1, 269, 10, 843, 1, 542, 1, 324, Erhvervsfremme- og, , , , , , , regionaludviklingsformål, 1, 095, 755, 545, 2, 755, 864, 559, Internationale humanitære formål, 1, 138, 1, 740, 915, 1, 716, 1, 495, 1, 664, Religiøse formål, 311, 12, 71, 235, 22, 12, Andre formål, 10, 613, 1, 152, 1, 091, 8, 532, 907, 854, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ fond01, Fondes aktiviteter 2020, 19. november 2021 - Nr. 410, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2022, Alle udgivelser i serien: Fondes aktiviteter, Kontakt, Sara Tvile Marker, , , tlf. 23 74 28 36, Kilder og metode, Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Bevillinger er de midler der er givet tilsagn om i året. Disse kan blive udbetalt i bevillingsåret, eller i efterfølgende år. Udbetalinger er de midler der er udbetalt fra fonden i året, uanset om de er bevilliget i året eller i tidliere år. Fonde med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Alle fonde med disse virksomhedsformer indgår i populationen, såfremt de tilhører den private sektor. Stikprøven udvælges og opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. Disse indgår i statistikken sammen med de almene fonde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fondes aktiviteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32065

NYT: Offentligt overskud på 21,3 mia. kr. i 3. kvt. 2023

Offentlig saldo , 21,3 mia. kr., 3. kvt. 2023, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 521,9 mia. kr., 3. kvt. 2023, -24,4 mia. kr., 2. kvt. 2023 til 3. kvt. 2023, Se tabel, 21. december 2023, I tredje kvartal 2023 var der et overskud på de offentlige finanser på 21,3 mia. kr., hvilket er 3,3 mia. kr. lavere end i andet kvartal 2023. De offentlige udgifter var samlet set på 316,3 mia. kr. i tredje kvartal. De største udgiftsposter var indkomstoverførsler til husholdningerne med 99,0 mia. kr. og aflønning af ansatte med 97,7 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 337,6 mia. kr. i tredje kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste , Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Fald i den finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue faldt med 24,4 mia. kr. i tredje kvartal 2023. Nettoformuen udgjorde dermed 521,9 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Faldet i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives et kursfald på 57,6 mia. kr. i statens beholdning af børsnoterede aktier. Omvendt var omvurderinger på lange gældsudstedelser samt det offentlige overskud på 21,3 mia. kr. med til at mindske faldet i nettoformuen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ØMU-gælden falder, ØMU-gælden faldt med 16,3 mia. kr. til 841,6 mia. kr. i tredje kvartal 2023. ØMU-gælden udgjorde hermed 30,0 pct. af BNP ved udgangen af tredje kvartal 2023. Faldet i ØMU-gælden kan primært tilskrives statens afhændelse af skatkammerbeviser, samt kommuner og regioners nedbringelse af korte lån. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i statistikdokumentationen for , Offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden sidste offentliggørelse, Den offentlige saldo i første og andet kvartal 2023 er blevet opjusteret med hhv. 2,0 og 1,3 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første og andet kvartal nu opgjort til 25,7 og 24,6 mia. kr. mod 23,7 og 23,3 mia. kr. ved sidste offentliggørelse., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med månedlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Offentlig saldo , 21,3 mia. kr., 3. kvt. 2023, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 521,9 mia. kr., 3. kvt. 2023, -24,4 mia. kr., 2. kvt. 2023 til 3. kvt. 2023, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2023, 21. december 2023 - Nr. 441, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46524

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation