Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3371 - 3380 af 4255

    NYT: Offentligt overskud på 29,2 mia. kr. i 2. kvt. 2024

    Offentlig saldo , 29,2 mia. kr., 2. kvt. 2024, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 607,2, mia. kr., 2. kvt. 2024, +, 15,3, mia. kr., 1. kvt. 2024 til 2. kvt. 2024, Se tabel, 26. september 2024, Ændret 15. oktober 2024 kl. 09:05, Der er desværre opdaget fejl i nogle af tallene. Tallene er rettet og markeret med rød. Anden figur er ligeledes opdateret med nye tal., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I andet kvartal 2024 var overskuddet på de offentlige finanser 29,2 mia. kr., hvilket er 2,0 mia. kr. lavere end i første kvartal 2024. De samlede offentlige udgifter udgjorde 340,7 mia. kr. i andet kvartal, hvoraf de største udgiftsposter var aflønning af ansatte på 106,0 mia. kr. og indkomstoverførsler til husholdningerne på 104,8 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 369,9 mia. kr. i andet kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter samt selskabs- og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste, Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue stiger, Den offentlige finansielle nettoformue udgjorde , 607,2, mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2024. Nettoformuen er dermed steget med , 15,3, mia. kr. siden sidste kvartal. Stigningen kan tilskrives et offentligt overskud på 29,2 mia. kr. imens omvurderinger samt andre mængdemæssige ændringer af de offentliges finansielle aktiver og passiver var med til at mindske stigningen i nettoformuen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ØMU-gælden stiger, ØMU-gælden steg med 9,5 mia. kr. til 949,2 mia. kr. i andet kvartal 2024. Dermed udgjorde ØMU-gælden 32,5 pct. af BNP ved udgangen af kvartalet. Stigningen skyldes hovedsageligt en forøgelse af statens udestående statsobligationer. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , statistikdokumentationen om offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden sidste offentliggørelse, Den offentlige saldo i første kvartal 2024 er blevet opjusteret med 3,8 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første kvartal 2024 nu opgjort til 31,2 mia. kr. mod 27,4 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen kan forklares ved en opjustering af de personlige indkomstskatter med 3,4 mia. kr., Offentlig saldo , 29,2 mia. kr., 2. kvt. 2024, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 607,2, mia. kr., 2. kvt. 2024, +, 15,3, mia. kr., 1. kvt. 2024 til 2. kvt. 2024, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2024, 26. september 2024 - Nr. 277, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2024, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48608

    NYT: Firmaernes salg på 2018 niveau i august

    Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 324,6 mia. kr. , August 2020, -0,2 % , Juli - august 2020, Se tabel, 13. oktober 2020, Firmaernes salg ekskl. energi, faldt 0,2 pct. fra juli til august, og i samme periode faldt det , indenlandske salg ekskl. energi, med 0,9 pct. Salget er korrigeret for sæson og antal arbejdsdage. Salget er tilbage på samme niveau som i 2018. Industrien falder samlet, hvilket skyldes et fald i medicinalindustrien, der ikke bliver opvejet af de øvrige brancher, se også , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:381, , , Udenrigshandel med varer august 2020, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Udvikligen i hoteller og restauranter mest markant, Opgørelsen af , Firmaernes salg ekskl. energi, uden korrektion for sæsonudvikling og effekten af handelsdage viser, at salget er 5,5 pct. lavere i august 2020 end i august 2019. Det svarer til en tilbagegang i salget på 18,0 mia. kr. Over halvdelen af dette fald stammer fra brancherne industri samt transport. Den største negative udvikling forekom i branchen for hoteller og restauranter, hvor salget faldt med 27,8 pct., hvilket svarer til 1,7 mia. kr., Momsangivelser i august 2020, Opgørelsen af , Firmaernes salg ekskl. energi, for marts og efterfølgende måneder er behæftet med større usikkerhed end normalt. Statistikken bygger på de momsangivelser, som Skattestyrelsen modtager fra firmaerne.I forbindelse med COVID-19 fik firmaerne udsættelse på både momsangivelse og momsbetaling. Mange firmaer har dog alligevel fortsat angivet moms til den ordinære frist., Imputeringsmodellen, For de firmaer, hvor der endnu ikke foreligger momsangivelser, beregnes normalt en værdi, der er baseret på deres tidligere momsangivelser. Datagrundlaget er denne gang mindre end normalt, hvilket i kombination med COVID-19 restriktionerne medfører, at udviklingen i momsangivelserne ikke kan sammenlignes med tidligere perioder. Derfor er beregningen ekstraordinært udbygget med supplerende indikatorer, herunder allerede offentliggjorte tal for , Detailomsætningsindeks, og , Industriens produktion og omsætning, samt nye , eksperimentelle datakilder, ,, som fx virksomhedernes forbrug af elektricitet., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2018, 2019, 2020,  , 2018, 2019, 2020,  , mia. kr., Januar, 316,7, 328,7, 349,8,  , 303,0, 316,4, 339,4, Februar, 311,0, 331,9, 335,8,  , 276,3, 295,3, 305,5, Marts, 310,6, 325,3, 336,9,  , 308,4, 326,8, 342,8, April , 319,4, 336,3, 308,2,  , 312,8, 330,8, 303,6, Maj, 322,7, 332,9, 307,2,  , 323,9, 333,9, 296,5, Juni, 320,0, 330,3, 326,1,  , 334,1, 332,3, 337,4, Juli, 319,7, 338,8, 325,2,  , 299,1, 323,3, 312,3, August, 328,1, 334,4, 324,6,  , 323,4, 325,3, 307,3, September, 322,2, 338,0, .,  , 321,0, 342,3, ., Oktober, 326,1, 352,2, .,  , 343,8, 372,1, ., November, 326,1, 342,6, .,  , 341,3, 351,5, ., December, 326,8, 335,4, .,  , 356,0, 370,2, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret,  , Juli, 2020,  , Aug., 2020,  , Æn-, dring,  , Mar., 2020, - maj, 2020, Juni , 2020, - aug. , 2020, Æn-, dring,  , Aug., 2019,  , Aug., 2020,  , Æn-, dring,  ,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 325,2, 324,6, -0,2, 952,4, 975,9, 2,5, 325,3, 307,3, -5,5, I alt inkl. energi mv., 370,2, 370,1, -0,0, 1, 084,3, 1, 111,7, 2,5, 366,5, 347,5, -5,2, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 8,8, 9,0, 2,9, 29,6, 27,5, -6,8, 9,9, 9,0, -9,1, Industri, 64,4, 64,1, -0,4, 202,0, 197,9, -2,0, 68,6, 61,8, -9,9, Bygge og anlæg, 23,8, 23,6, -0,9, 76,9, 71,5, -7,0, 25,6, 23,0, -9,8, Handel, 124,1, 125,7, 1,3, 341,8, 371,6, 8,7, 121,4, 120,4, -0,8, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Motorcykler, 15,7, 13,9, -11,6, 32,8, 43,9, 33,9, 13,0, 12,1, -6,5, Engroshandel, 76,3, 79,6, 4,4, 220,2, 231,3, 5,1, 78,1, 75,9, -2,9, Detailhandel, 32,1, 32,2, 0,3, 88,8, 96,4, 8,5, 30,3, 32,4, 6,9, Transport, 32,2, 31,5, -2,2, 103,3, 97,5, -5,6, 36,7, 31,5, -14,3, Hoteller og restauranter, 4,1, 4,1, -1,3, 8,0, 11,7, 45,2, 6,1, 4,4, -27,8, Information og kommunikation, 16,0, 16,2, 1,4, 46,8, 47,4, 1,3, 14,1, 14,3, 1,3, Finansiering og forsikring, 7,0, 6,8, -2,8, 20,6, 21,0, 2,0, 5,8, 5,4, -6,4, Ejendomshandel og udlejning, 6,5, 6,3, -2,3, 18,9, 18,4, -2,4, 3,8, 4,0, 6,7, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 324,6 mia. kr. , August 2020, -0,2 % , Juli - august 2020, Se tabel, Firmaernes køb og salg august 2020, 13. oktober 2020 - Nr. 386, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2020, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31181

    NYT: Pigerne rocker mere og mere på musikskolerne

    7. februar 2018, Andelen af piger, der spiller de traditionelle rockinstrumenter el-guitar, el-bas og trommer/slagtøj på musikskolerne er stigende. Den største stigning er sket for el-bas, hvor andelen af piger er steget fra 15 pct. i 2012/2013 til 24 pct. i 2016/2017. I samme periode er andelen af piger, der spiller el-guitar steget fra 9 til 15 pct. For slagtøj er andelen af piger kun steget svagt fra 11 til 13 pct. Der er dog fortsat tale om små andele sammenlignet med de meget pigedominerede fag som tværfløjte og sang, hvor pigerne udgør hhv. 91 og 83 pct. af eleverne. For alle instrument- og sangelever er pigernes andel 56 pct., og denne har været svagt stigende de seneste par år. Klaver, som med 14.500 elever ud af 49.400 instrument- og sangelever, er musikskolernes mest populære instrument. Her udgør pigerne 72 pct. af eleverne., Uændret top-10 for de mest populære fag, Rækkefølgen af de ti mest populære instrumentfag i denne sæson er præcis den samme som i sæsonen 2015/2016. De ti fag omfatter tilsammen 90 pct. af musikskolernes instrument- og sangundervisning. , De ti mest populære instrumentfag på musikskolerne. Sæson 2016/2017, Ti mest populære , instrumentfag,  , Placering i, sæson, 2015/2016, Elever,  ,  , Andel, drenge,  , Andel , piger,  ,  ,  , antal,  , pct., I alt,  , 49, 400,  , 44, 56, Klaver, 1, 14, 500,  , 28, 72, Akustisk guitar, 2, 9, 000,  , 58, 42, Slagtøj, 3, 5, 400,  , 87, 13, Sang, 4, 4, 500,  , 17, 83, Violin, 5, 3, 700,  , 26, 74, El-guitar, 6, 1, 700,  , 85, 15, Saxofon, 7, 1, 400,  , 59, 41, Tværfløjte, 8, 1, 300,  , 9, 91, El-bas, 9, 1, 100,  , 76, 24, Trompet/kornet, 10, 1, 100,  , 58, 42, Over 100.000 elever, Foruden sang- og instrumentundervisningen udbyder musikskolerne også forskellige sammenspilshold (25.800 tilmeldinger), forskolehold (20.500 tilmeldinger), øvrige musikfag (4.700 tilmeldinger) og øvrige kunstneriske fag (5.300 tilmeldinger). I alt omfatter statistikken 105.800 aktivitetselever for sæsonen 2016/2017. Det er et svagt fald på 0,5 pct. i forhold til den foregående sæson., Musikundervisningen er ikke en døgnflue, I sæsonen 2016/2017 havde 52 pct. af tværfløjteeleverne på musikskolerne modtaget undervisning i mindst to år før sæsonstart. 36 pct. af tværfløjtenisterne var nybegyndere, mens 11 pct. havde modtaget undervisning i tværfløjte et enkelt år før sæsonstart. Blandt de ti mest populære instrumenter på musikskolerne er eleverne inden for sang de mindst vedholdende; kun 39 pct. af disse elever har modtaget undervisning i deres instrument igennem mindst to år, og 47 pct. er nye i faget. Den generelle fordeling blandt alle instrumenter var i sæsonen 2016/2017, at 41 pct. var nye elever, 14 pct. havde et enkelt års erfaring inden sæsonstart, og 45 pct. havde to år eller mere bag sig på deres instrument., Andre musikskoleaktiviteter, Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Skolerne udbyder også en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i nogen grad dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af fx musikskolernes og undervisernes organisationer., Musikskoler 2016/2017, 7. februar 2018 - Nr. 39, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Musikskoler, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra landets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller modtager kommunalt tilskud. Data for musikskolernes tilskud og udgifter til fx lønninger er indsamlet af Slots- og Kulturstyrelsen. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning., Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i begrænset omfang dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af musikskolernes organisationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Musikskoler, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26695

    NYT: Indtægterne fra moms og kildeskatter stiger

    24. september 2018, Momsprovenuet var i andet kvartal 2018 på 53,6 mia. kr., hvilket er 1,6 mia. kr. højere end i andet kvartal 2017. Stigende momsindtægter kommer fra et stigende privatforbrug, hvilket skyldes at momsen er en indirekte skat, som beregnes af varens eller tjenesteydelsens værdi. I andet kvartal 2018 udgjorde kildeskatterne 111,9 mia. kr. Sammenlignet med samme kvartal i 2017 steg kildeskatterne med 3,9 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten., Udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, Udgifterne til , kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge, faldt samlet med 0,9 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2017. Kontanthjælp dækker over ydelserne kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Samlet set udgjorde udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp 7,8 mia. kr. i andet kvartal 2018, hvilket svarer til 9 pct. af de samlede sociale ydelser til husholdningerne., Overskud på den offentlige saldo, Der var et overskud på de offentlige finanser på , 4,0 , mia. kr. i andet kvartal 2018. Sammenlignet med andet kvartal 2017 blev den offentlige saldo forringet med 5,5 mia. kr. Faldet skyldes bl.a., at skønnet for pensionsafkastskatten er 6,1 mia. kr. lavere end niveauet for andet kvartal 2017. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug. , Stigning i den offentlige finansielle nettogæld, Den offentlige finansielle nettogæld udgjorde 21,8 mia. kr. i andet kvartal 2018, hvilket svarede til 1,0 pct. af BNP. På trods af et overskud på den offentlige saldo på 4,0 mia. kr., steg nettogælden med 6,8 mia. kr. fra første kvartal 2018 til andet kvartal 2018. Stigningen i den offentlige nettogæld skyldes primært kursstigninger på statsobligationerne samt kursfald på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S. Kursreguleringer forværrede nettogælden med 10,8 mia. kr. i andet kvartal 2018. Den offentlige nettogæld beregnes ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver (opgjort i markedsværdi)., ØMU-gælden, ØMU-gælden faldt med 6,1 mia. kr. i andet kvartal 2018, så den udgjorde 770,0 mia. kr. svarende til 34,9 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2018:136, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2017 (april-version)., Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2018, 24. september 2018 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2018, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26668

    NYT: Lånerne vender tilbage til folkebibliotekerne

    9. september 2020, Åbningen af folkebibliotekerne mandag den 18. maj blev taget godt imod af lånerne. Der blev i alt foretaget 111.000 udlån af 31.100 lånere på genåbningsdagen. Til sammenligning blev der i januar og februar lånt 94.100 materialer fra folkebibliotekerne på en gennemsnitlig mandag. Den travleste dag efter genåbningen var 29. juni, hvor der blev foretaget 124.000 udlån fra folkebibliotekerne, hvilket er det tredje højeste antal daglige udlån i 2020 efter 2. januar og 12. marts., Kilde: Særkørsel baseret på data fra bibliotekernes administrationssystem (FBS)., Nedlukning betød en halvering af udlånet hos folkebibliotekerne, Under nedlukningen har der stadig været lidt udlånsaktivitet, da flere biblioteker tilbød muligheden for at udlåne bøger i en såkaldt , "bogpose"., Men samlet betød nedlukningen af de fleste folkebiblioteker en halvering af udlånet fra første til andet kvartal 2020. I alt blev der udlånt 2,8 mio. materialer fra folkebibliotekerne til 356.400 lånere i andet kvartal, hvor der i første kvartal blev udlånt 5,8 mio. materialer til 617.700 lånere. Fordelt på måneder var antallet af totale udlån fra folkebibliotekerne 72.000 i april, hvilket steg til 917.000 i maj og 1.811.000 i juni., Digitale udlån falder igen efter genåbning af de fysiske biblioteker, Under nedlukningen af folkebibliotekerne var der en markant stigning i antal udlån fra Ereolen. I april og maj 2020 var der i gennemsnit foretaget 745.000 udlån fra Ereolen. I juni var antal udlån faldet til 630.000, hvilket dog stadig er ca. 180.000 udlån højere end januar og februar 2020. I alt var der i andet kvartal udlånt 2,1 mio. materialer fra Ereolen af 403.900 lånere mod 1,6 mio. materialer af 365.600 lånere i første kvartal. , Flere udlån af materialer fra folkebibliotekerne i starten af ugen, I forbindelse med genåbningen havde flere af folkebibliotekerne ændret deres åbningstider, krævet reservation af tid til afhentning og aflevering af materialer, lukket for selvbetjening samt forbudt længere tids ophold på bibliotekerne. Restriktionerne kan have haft en effekt på befolkningens låneadfærd. Flere biblioteker har holdt lukket om søndagen, og det har tilsyneladende betydet, at lånerne i højere grad har lånt materialer i starten af ugen end tidligere. I andet kvartal var 648.000 af 2,8 mio udlån foretaget om mandagen, hvorefter antallet af udlån faldt markant i løbet af ugen. 45 pct. af alle udlån fra folkebibliotekerne blev foretaget mandag og tirsdag, 31 pct. onsdag og torsdag, mens de resterende 24 pct. blev foretaget fredag, lørdag og søndag. Før nedlukningen blev 31 pct. af udlånene foretaget mandag og tirsdag, mens 37 pct. blev foretaget fredag, lørdag og søndag., Kilde: Særkørsel baseret på data fra bibliotekernes administrationssystem (FBS)., To ud af tre lånere i Hovedstaden bor i gåafstand til et bibliotek, Der er forskel på, hvor mange mennesker det enkelte bibliotek betjener. I Region Hovedstaden er der i gennemsnit 15.000 borgere pr. bibliotek, 9.500 i Region Sjælland, 8.200 i Region Syddanmark og 7.000 i både Region Midtjylland og Region Nordjylland. For hele landet gælder det, at 34 pct. af lånerne bor under én km fra et bibliotek, mens 20 pct. bor længere end fem km væk. I Region Hovedstaden bor næsten halvdelen (45 pct.) af lånerne under én km fra et bibliotek og 29 pct. mellem én og to km væk. 27 pct. i Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland har under én km til det nærmere bibliotek, mens det samme gør sig gældende for 33 pct. af lånerne i Region Nordjylland. Hvor der i Hovedstaden er 9 pct., der bor længere end fem km fra et bibliotek, bor 24-28 pct. af lånerne i de øvrige regioner mere end fem km fra et bibliotek., Individbaserede biblioteksudlån kvt. 2. kvt. 2020, 9. september 2020 - Nr. 338, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2020, Alle udgivelser i serien: Individbaserede biblioteksudlån kvt., Kontakt, Maria Pedersen, , , tlf. , Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36418

    NYT: Stabilt salg i 2014

    14. januar 2015, Firmaernes , samlede salg, var 2,1 pct. højere i november end i oktober, og det , indenlandske salg, var 3,7 pct. højere. Salget er opgjort eksklusive energi og er korrigeret for normale sæsonudsving. Stigningen i det , samlede salg, kommer efter et fald på 2,7 pct. fra september til oktober. Stigningen i det , indenlandske salg, kommer efter et fald på 3,9 pct. fra september til oktober. I de seneste tre måneder (september til november 2014) er det , samlede salg, faldet med 0,3 pct. i forhold til de forudgående tre måneder (juni til august 2014), mens det , indenlandske salg, er faldet 1,5 pct., Udviklingen i de faktiske tal, Salget i november 2014 er 1,4 pct. mindre end i november 2013. , Industri, er faldet med 2,8 pct., mens , handel, er faldet med 5,3 pct., Udviklingen i udvalgte erhverv, Industri, har haft et fald i salget på 0,9 pct. fra oktober til november, efter et fald på 1,3 pct. fra september til oktober. I de seneste tre måneder er salget inden for , industri, steget med 0,8 pct. i forhold til de forudgående tre måneder. , Handel, har haft et fald i salget på 2,1 pct. fra oktober til november, mens der var et fald på 1,0 pct. fra september til oktober. I de seneste tre måneder er , handel, faldet med 1,8 pct. i forhold til de forudgående tre måneder. , Bygge og anlæg, har haft en stigning i salget på 0,9 pct. fra oktober til november efter et fald på 1,8 pct. fra september til oktober. I de seneste tre måneder er salget steget med 0,7 pct. i forhold til de forudgående tre måneder., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt eksklusive energi faldt 0,1 pct. fra august til september og med 2,7 pct. fra september til oktober. Udviklingen august-september er nedjusteret med 0,2 procentpoint, og udviklingen i september-oktober er opjusteret med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Faktisk,  , 2012, 2013, 2014,  , 2012, 2013, 2014,  , mia. kr., Januar, 272,1, 275,1, 276,8,  , 253,0, 262,9, 263,9, Februar, 275,8, 270,6, 280,6,  , 256,0, 239,5, 248,9, Marts, 274,4, 264,2, 281,7,  , 281,4, 262,6, 278,9, April , 275,5, 278,7, 277,2,  , 266,3, 279,0, 277,6, Maj, 270,1, 275,0, 281,4,  , 270,8, 276,0, 276,0, Juni, 273,2, 278,2, 275,9,  , 285,6, 281,9, 285,5, Juli, 274,9, 275,5, 279,3,  , 257,3, 264,7, 269,0, August, 274,7, 278,0, 281,4,  , 275,6, 272,0, 269,5, September, 273,8, 273,3, 281,1,  , 276,1, 281,0, 297,3, Oktober, 274,9, 277,9, 273,6,  , 292,1, 295,7, 291,1, November, 277,7, 276,0, 279,3,  , 286,3, 278,7, 274,8, December, 276,0, 275,2,  ,  , 295,3, 303,5,  , Firmaernes salg i erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigerede, Ikke-sæsonkorrigerede,  , Okt. , 2014, Nov. , 2014, Æn-, dring, Juni , -Aug. 2014, Sept., -nov. 2014, Æn-, dring, Nov. , 2013, Nov. , 2014, Æn-, dring,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 273,6, 279,3, 2,1, 836,6, 834,1, -0,3, 278,7, 274,8, -1,4, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 6,5, 7,0, 8,2, 27,0, 22,0, -18,6, 9,4, 7,0, -25,8, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 91,2, 88,6, -2,8, 267,4, 271,5, 1,5, 97,2, 88,0, -9,5, Råstofindvinding, 4,2, 4,2, 1,8, 12,6, 11,9, -6,2, 4,4, 4,2, -3,0, Industri, 59,7, 59,2, -0,9, 178,0, 179,5, 0,8, 60,8, 59,0, -2,8, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 27,3, 25,2, -7,7, 76,8, 80,1, 4,3, 32,1, 24,7, -23,0, Bygge og anlæg, 17,4, 17,5, 0,9, 52,2, 52,6, 0,7, 19,3, 19,8, 2,5, Handel og transport mv., 140,9, 140,2, -0,5, 424,6, 422,8, -0,4, 140,1, 135,5, -3,3, Handel, 106,8, 104,5, -2,1, 325,3, 319,3, -1,8, 107,5, 101,7, -5,3, Handel med biler og motorcykler, 9,7, 10,0, 3,9, 29,2, 29,5, 1,1, 10,2, 10,6, 3,3, Engroshandel, 70,6, 67,2, -4,8, 212,7, 208,6, -1,9, 68,9, 63,6, -7,7, Detailhandel, 26,6, 27,3, 2,7, 83,3, 81,1, -2,6, 28,4, 27,6, -2,7, Transport, 30,2, 31,8, 5,4, 86,8, 91,5, 5,4, 28,7, 30,0, 4,6, Hoteller og restauranter, 3,9, 3,9, -0,9, 12,5, 11,9, -4,1, 4,0, 3,8, -5,0, Information og kommunikation, 13,4, 13,4, 0,6, 39,6, 40,6, 2,6, 13,0, 13,5, 3,7, Finansiering og forsikring, 4,7, 4,9, 3,8, 14,3, 14,1, -1,3, 3,9, 4,4, 12,1, Ejendomshandel og udlejning, 4,0, 4,0, -1,6, 13,6, 12,3, -10,0, 3,0, 2,4, -21,0, Erhvervsservice, 22,0, 27,7, 25,8, 68,6, 73,8, 7,6, 24,4, 28,6, 17,5, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2,6, 2,5, -3,2, 8,7, 8,2, -5,9, 2,0, 2,1, 6,8, Kultur, fritid og anden service, 2,5, 2,9, 18,1, 10,0, 8,2, -17,9, 2,8, 2,5, -11,1, I alt inkl. energi mv., 305,1, 308,8, 1,2, 926,0, 926,1, 0,0, 315,2, 303,8, -3,6, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg november 2014, 14. januar 2015 - Nr. 20, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18529

    NYT: Arbejdsomkostningerne steg mest i USA

    23. september 2014, Arbejdsomkostningerne pr. time steg 1,4 pct. i den private sektor i Danmark i andet kvartal 2014 i forhold til samme kvartal året før. Det er den samme stigning som i de 28 EU-medlemslande. Det er også på samme niveau som stigningen i Euro-området (EU-18). I USA steg arbejdsomkostningerne i samme periode noget mere, nemlig med 2,0 pct. Fra årets første kvartal til andet kvartal er stigningen på årsbasis øget med 0,2 procentpoint i Danmark og med 0,6 procentpoint i de 18 Euro-lande. I de 28 EU-medlemslande samlet set var årsstigningen i andet kvartal øget en smule med 0,1 procentpoint i forhold til det foregående kvartal. I USA var stigningen på årsbasis øget med 0,3 procentpoint i samme periode., To af de baltiske lande har stadig de højeste stigninger, Estland havde i årets andet kvartal den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time på 7,0 pct. efterfulgt af Letland, der havde en vækst på 6,3 pct. I Rumænien steg arbejdsomkostningerne med 6,0 pct. i samme periode., Cypern har stadig det største fald, Tre lande havde i andet kvartal negativ vækst, altså et decideret fald i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis. I Cypern aftog arbejdsomkostningerne mest med 4,1 pct. efterfulgt af Portugal, hvor arbejdsomkostningerne lå 1,9 pct. under niveauet for andet kvartal 2013. Også i Nederlandene aftog arbejdsomkostningerne pr. time i forhold til samme kvartal 2013, nemlig med 0,4 pct. Der foreligger ikke tal for Grækenland for andet kvartal, men de græske arbejdsomkostninger har uafbrudt været faldende igennem de seneste tre til fire år. Senest faldt de græske arbejdsomkostninger på årsbasis i årets første kvartal med 2,5 pct. i forhold til første kvartal 2013., Dansk udvikling stadig langt under den svenske, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I andet kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis 2,8 pct. i Sverige og 1,9 pct. i Tyskland. Begge lande havde dermed en noget højere stigning end Danmark. I Storbritannien var den årlige stigning i arbejdsomkostningerne i årets andet kvartal derimod kun 0,4 pct. og dermed 1,0 procentpoint under stigningen i Danmark., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og USA,  , 2013, 2014,  , 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , pct., EU, 2,3, 1,1, 1,3, 1,4, Euro-området, 2,0, 1,1, 0,8, 1,4, Belgien, 2,4, 2,0, 1,0, 1,0, Bulgarien, 8,7, 8,6, 2,8, 3,2, Cypern, 1,4, -4,2, -5,6, -4,1, Danmark, 1,2, 1,8, 1,2, 1,4, Estland, 8,2, 9,4, 6,7, 7,0, Finland, 3,3, 1,2, 1,3, 2,4, Frankrig, -0,1, 0,4, 1,7, 1,0, Grækenland, -11,1, -7,8, -2,5, .., Irland, 0,1, 0,9, 1,8, 0,8, Italien, 2,9, 2,2, 0,7, 1,1, Kroatien, 5,4, 0,7, -2,1, 0,2, Letland, 4,7, 3,9, 6,5, 6,3, Litauen, 7,7, 7,3, 4,0, 5,3, Luxemburg, 5,5, 2,7, 3,0, 4,8, Malta, 5,4, 2,3, 0,4, 3,4, Nederlandene, 4,7, 3,0, -0,6, -0,4, Polen, 3,6, 1,9, 5,0, 5,1, Portugal, -1,6, 4,7, 3,4, -1,9, Rumænien, 5,5, 3,4, 6,2, 6,0, Slovakiet, 5,0, 3,6, 3,6, 5,9, Slovenien, -1,8, -5,7, 2,7, 3,0, Spanien, -0,1, 0,2, -0,1, 0,9, Storbritannien, 1,9, 1,1, 2,3, 0,4, Sverige, 2,1, 1,8, 2,9, 2,8, Tjekkiet, 4,8, 1,3, 3,1, 2,0, Tyskland, 3,8, 0,7, 0,3, 1,9, Ungarn, 2,4, 2,2, 3,9, 3,7, Østrig, 3,1, 2,1, 2,4, 4,4, USA, 1,9, 1,9, 1,7, 2,0, Arbejdsomkostninger i EU og USA 2. kvt. 2014, 23. september 2014 - Nr. 486, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2014, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18237

    NYT: Ejendomsskatterne stiger fortsat

    23. januar 2015, De samlede ejendomsskatter var på 27,2 mia. kr. i 2014. Det er en stigning på 0,8 mia. kr. eller 3,0 pct. i forhold til året før. Dette skyldes en stigning i grundskylden, som kun delvist blev modvirket af faldende dækningsafgifter. I 2015 forventes de samlede ejendomsskatter at stige til 28,2 mia. kr. Grundskylden er den helt afgørende type ejendomsskat, da provenuet fra grundskylden udgjorde ca. 87 pct. af de samlede ejendomsskatter i 2014. Den resterende del udgøres af dækningsafgifterne, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsbeskatningen, men indgår i personskatterne., Stigning i grundværdier giver højere grundskyld, I 2014 førte et lille fald i grundskyldspromillen sammen med en stigning i de afgiftspligtige grundværdier til en stigning i grundskylden på 4,8 pct. Grundskyldspromillen faldt fra 26,27 promille til 26,25 promille, mens de afgiftspligtige grundværdier steg 4,7 pct. I 2015 forventes et lille fald i grundskyldspromillen sammen med en forventet stigning i de afgiftspligtige grundværdier at give en stigning i grundskylden på 4,8 pct. Grundskyldspromillen vil i 2015 være 26,18 promille, og de afgiftspligtige grundværdier vil stige 4,9 pct., Dækningsafgifterne faldt derimod i 2014 med 8,0 pct. og forventes i 2015 at falde med 3,2 pct. Faldene skyldes især fald i forskelsværdien (ejendomsværdi minus grundværdi) ved vurderingerne. Forskelsværdien er udgangspunktet for beregningen af de fleste dækningsafgifter. Nogle kommuner har nedsat satserne eller helt fjernet dem., Udskrivning af skatter, Udskrivningen af ejendomsskatterne sker på baggrund af vurderingen to år før opkrævningsåret. Skatterne for 2014 er baseret på vurderingen pr. 1. oktober 2012, og skatterne for 2015 er baseret på vurderingen pr. 1. oktober 2013., Den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2013 blev annulleret, og i stedet bruges vurderingen pr. 1. oktober 2011 reduceret med 2,5 pct., da det er den seneste vurdering for beboelsesejendomme., Reguleringsprocent lægger loft på stigningen, Reguleringsprocenten har siden 2003 sikret et loft over stigningen i de afgiftspligtige grundværdier. Den afgiftspligtige grundværdi er den laveste værdi af enten ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer og fritagelser eller af foregående skatteårs afgiftspligtige grundværdi forhøjet med en reguleringsprocent. Reguleringsprocenten opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. Udskrivningsgrundlaget er den afgiftspligtige grundværdi, der som nævnt beregnes med et loft for stigningen., For en ejendom, hvor stigningen i den afgiftspligtige grundværdi hvert år er blevet begrænset af årets reguleringsprocent, vil den afgiftspligtige grundværdi i 2014 svare til grundværdien i 2002 tillagt 97 pct. I samme periode ville de afgiftspligtige grundværdier uden regulering være steget med 121 pct. for hele landet som gennemsnit. Der kan dog forekomme betydelige kommunale forskelle., Ejendomsbeskatningen,  , 2013, 2014, 2015*,  , mio. kr., Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 641, 594, 602, Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, 2, 789, 2, 532, 2, 410, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 359, 359, 361, Grundskyld, 22, 580, 23, 671, 24, 814, Ejendomsskatter i alt, 26, 369, 27, 156, 28, 187, Heraf:,  ,  ,  , København og Frederiksberg Kommuner, 4, 882, 5, 052, 5, 345, Øvrige kommuner, 21, 487, 22, 104, 22, 842, * Foreløbige budgettal., Grundlaget for ejendomsbeskatningen,  , 2013, 2014, 2015*,  , mio. kr., Afgiftspligtig grundværdi, 948, 947, 993, 665, 1, 042, 824,  , promille, Grundskyldspromille, 26,27, 26,25, 26,18, * Foreløbige budgettal., Ejendomsbeskatningen 2014 og 2015, 23. januar 2015 - Nr. 32, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18983

    NYT: Børn og unge er kommunernes største budgetpost

    16. januar 2015, I 2015 udgør kommunernes forventede udgifter til børn og unge (dvs. folkeskolen, dagtilbud til børn og unge samt børn og unge med særlige behov) 94,4 mia. kr. Det er dermed den største post på driftsbudgettet. 53,8 mia. kr. af udgifterne til børn og unge går til folkeskolen mv. I forhold til budgettet for 2014 er udgifterne til børn og unge steget med 1,3 mia. kr. I 2015 udgør udgifterne til børn og unge 28,9 pct. af de samlede nettodriftsudgifter på 326,4 mia. kr. De samlede nettodriftsudgifter er steget 2,6 mia. kr. i forhold til budget 2014., Flest driftsudgifter til serviceområdet, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter er på 326,4 mia. kr. i budgettet for 2015. Nettodriftsudgifterne er kommunernes driftsudgifter fratrukket statsrefusion og andre indtægter, fx brugerbetaling. Heraf udgør serviceudgifterne (bl.a. til skoler og ældrepleje) 234,5 mia. kr., mens udgifterne til kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet er på 19,7 mia. kr. Indkomstoverførslerne (fx førtidspensioner og kontanthjælp) løber op i 62,5 mia. kr., og udgifter til forsikrede ledige mv. er på 12,2 mia. kr., Anlægsudgifter falder, Nettoanlægsudgifterne falder med 0,8 mia. kr. i forhold til budget 2014 og udgør 16,5 mia. kr. i budget 2015. De fordeler sig med 1,5 mia. kr. til forsyningsvirksomhederne, 4,2 mia. kr. til folkeskolen, 3,5 mia. kr. til transport og infrastruktur samt 7,3 mia. kr. til øvrige formål., Nettoanlægsudgifter til folkeskolen i budget 2015 udgør 25,4 pct. af det samlede nettoanlægsbudget, svarende til 4,2 mia. kr.; dermed er de omtrent på samme niveau som i 2014. Nettoanlægsudgifter til transport og infrastruktur i 2015 udgør 21,4 pct. af det samlede nettoanlægsbudget, svarende til 3,5 mia. kr., og er faldet med 0,4 mia. kr. i forhold til budget 2014. Tilsammen udgør de to områder 46,8 pct. af de samlede nettoanlægsudgifter i budget 2015., De skattefinansierede nettoanlægsudgifter, der ikke inkluderer forsyningsområdet, er i 2015 budgetteret til at ligge på 15,0 mia. kr., hvilket er et fald på 0,8 mia. kr. i forhold til de budgetterede udgifter i 2014., De kommunale budgetter fordelt på regioner,  , 2015, 2014,  , Hoved-, staden, Sjælland, Syd-, danmark, Midt-, jylland, Nord-, jylland, Hele , landet, Hele , landet,  , mio. kr., Driftsudgifter, netto, 1, 104, 002, 47, 783, 69, 863, 71, 339, 33, 366, 326, 353, 323, 718, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Serviceudgifter, 2, .., .., .., .., .., 234, 511, 230, 061, Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet, .., .., .., .., .., 19, 668, 19, 576, Nettodriftsindtægter fra ældreboliger, .., .., .., .., .., 1, 107, 1, 077, Indkomstoverførsler, .., .., .., .., .., 62, 474, 63, 580, Udgifter til forsikrede ledige mv., .., .., .., .., .., 12, 191, 12, 952, Indtægter fra den centrale refusionsordning, .., .., .., .., .., 1, 500, 1, 497, Tjenestemandspensioner på forsyningsområdet, .., .., .., .., .., 290, 272, Nettodriftsindtægter fra forsyningsområdet, .., .., .., .., .., 173, 149, Anlægsudgifter, netto, 6, 159, 1, 700, 3, 044, 4, 430, 1, 164, 16, 497, 17, 302, Renteudgifter, 657, 372, 457, 547, 215, 2, 248, 2, 233, Renteindtægter, 564, 167, 229, 234, 84, 1, 278, 1, 300, Afdrag på lån , 1, 385, 844, 1, 014, 1, 074, 443, 4, 761, 4, 504, Optagne lån, 660, 642, 816, 2, 566, 582, 5, 267, 4, 983, Generelle tilskud, 3, 17, 075, 13, 161, 22, 149, 19, 454, 10, 336, 82, 175, 85, 538, Udligning af moms, 17, 6, 21, 14, 3, 61, 60, Skatter, 93, 463, 36, 494, 50, 682, 54, 784, 24, 319, 259, 740, 254, 546, Finansforskydninger, netto, 4, 459, 243, 523, 365, -130, 1, 460, 1, 450, Anm. 1: Alle beløb er angivet i årets budgetterede pris- og lønniveau. Drifts- og anlægsudgifter er anført eksklusive købsmoms., Anm. 2: Der er i sammenligningen mellem 2015 og 2014 ikke taget højde for meropgaver, som er de opgaver, kommunerne har fået efter det oprindelige budgets vedtagelse., 1, Driftsudgifterne, netto, er inklusive statsrefusion , 2, Kommunernes udgifter til folkeskolen, ældre, administration mv., 3, Inkl. kommunernes ikke aktivitetsbestemte bidrag til regionerne på 0,7 mia. kr., 4, Bevægelser i likvide aktiver, mellemregningskonti mv., Kommunale og regionale budgetter 2015, 16. januar 2015 - Nr. 23, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18981

    NYT: Firmaernes salg steg i september

    Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 479,5 mia. kr. , september 2022, +1,1% , august 2022 - september 2022, Se tabel, 15. november 2022, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 1,1 pct. fra august til september, mens det , indenlandske salg, steg 0,7 pct. Når udviklingen i juli-september sammenlignes med de foregående tre måneder, steg firmaernes salg ekskl. energi med 3,5 pct. I samme periode steg det indenlandske salg med 0,7 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Denne statistik opgøres i løbende priser, hvorfor resultaterne skal ses i lyset af den senere tids betydelige prisstigninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Fald i de store branchers salg med undtagelse af handlen, Udviklingen i , firmaernes samlede salg ekskl. energi, viser, at der var en negativ udvikling i salget inden for transport, industri, bygge og anlæg på hhv. 2,4, 0,7 og 0,6 pct. Kun udviklingen inden for handlen var positiv med 2,4 pct. Her bidrog handel med biler og motorcykler og engroshandel med stigninger på hhv. 3,9 og 2,7 pct.  , Fortsat store stigninger i det faktiske salg, Det ikke-sæsonkorrigerede salg viser, at , firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 23,1 pct., når september 2022 sammenlignes med september 2021. Stigningen er især båret af stigninger inden for brancherne transport, handel og industri, der havde stigninger på hhv. 57,1, 22,7 og 22,4 pct. Dette skal ses i lyset af den senere tids betydelige prisstigninger., Vigende salg i brancherne inden for bygge og anlæg, Siden maj ses et vigende salg i brancherne inden for bygge og anlæg fra 31,8 mia. kr. til 31,5 mia. kr. i september. Denne udvikling ser ud til at kunne fortsætte, idet den sammensatte konjunkturindikator for bygge og anlæg viser, at der i brancherne generelt er negative forventninger til fremtiden, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:362, Kilde: Firmaernes salg fra tabel , www.statistikbanken.dk/fiks11, samt "Sammensat konjunkturindikator for bygge og anlæg (brudkorrigeret) efter sæsonkorrigering, indikator og tid", sammensat konjunkturindikator, i alt, brudkorrigeret, tabel , www.statistikbanken.dk/KBYG44K, Revisioner og særlige forhold, Det sæsonkorrigerede salg for august var 471,1 mia. kr. i den seneste offentliggørelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:349, og revideres i denne offentliggørelse til 474,5 mia. kr., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2020, 2021, 2022,  , 2020, 2021, 2022,  , mia. kr., Januar, 361,4, 342,3, 423,0,  , 342,3, 311,1, 391,1, Februar, 336,9, 343,8, 430,6,  , 305,5, 305,5, 387,6, Marts, 332,4, 370,5, 445,0,  , 344,8, 391,8, 471,8, April , 309,1, 366,4, 446,2,  , 305,9, 358,2, 437,9, Maj, 307,6, 367,2, 459,5,  , 297,7, 356,7, 455,9, Juni, 326,2, 374,9, 462,3,  , 339,9, 404,2, 488,5, Juli, 333,6, 377,5, 461,5,  , 319,1, 355,9, 428,1, August, 330,9, 378,4, 474,5,  , 311,3, 363,5, 465,3, September, 333,4, 390,6, 479,5,  , 346,9, 405,9, 499,5, Oktober, 341,7, 396,2, .,  , 355,3, 403,0, ., November, 340,8, 412,3, .,  , 349,3, 430,4, ., December, 345,6, 409,7, .,  , 390,8, 465,1, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret,  , Aug., 2022,  , Sep., 2022,  , Æn-, dring,  , April, 2022, - Juni, 2022, Juli, 2022 , -Sep. , 2022, Æn-, dring,  , Sep., 2021,  , Sep., 2022,  , Æn-, dring,  ,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 474,5, 479,5, 1,1, 1, 368,1, 1, 415,5, 3,5, 405,9, 499,5, 23,1, I alt inkl. energi mv., 848,4, 844,6, -0,5, 1, 985,5, 2, 408,2, 21,3, 497,1, 826,7, 66,3, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 11,0, 10,8, -2,5, 32,0, 31,7, -0,9, 10,5, 11,5, 9,7, Industri, 94,4, 93,7, -0,7, 272,7, 279,5, 2,5, 81,3, 99,5, 22,4, Bygge og anlæg, 31,7, 31,5, -0,6, 94,2, 94,8, 0,6, 31,2, 35,4, 13,4, Handel, 165,9, 169,8, 2,4, 485,4, 499,0, 2,8, 144,6, 177,4, 22,7, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , motorcykler, 17,3, 17,9, 3,9, 49,1, 52,1, 6,2, 16,4, 18,5, 12,7, Engroshandel, 113,4, 116,5, 2,7, 330,7, 341,4, 3,2, 95,9, 124,4, 29,7, Detailhandel, 35,2, 35,4, 0,4, 105,6, 105,5, -0,1, 32,3, 34,5, 7,0, Transport, 79,0, 77,1, -2,4, 217,3, 234,1, 7,7, 49,1, 77,2, 57,1, Hoteller og restauranter, 7,3, 7,3, -0,7, 20,0, 21,7, 8,4, 7,0, 8,5, 20,3, Information og kommunikation, 18,9, 19,8, 4,8, 56,0, 57,2, 2,2, 18,4, 20,5, 11,6, Finansiering og forsikring, 10,0, 8,8, -12,4, 25,3, 27,1, 7,2, 9,0, 8,9, -0,7, Ejendomshandel og udlejning, 6,8, 7,6, 11,5, 22,2, 21,8, -1,8, 6,6, 6,5, -0,6, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 479,5 mia. kr. , september 2022, +1,1% , august 2022 - september 2022, Se tabel, Firmaernes køb og salg september 2022, 15. november 2022 - Nr. 382, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2022, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39943

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation