Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3291 - 3300 af 4219

NYT: Omsætningen faldt i december

13. februar 2015, Firmaernes , samlede salg, var 3,2 pct. lavere i december end i november, og det , indenlandske salg, var 4,6 pct. lavere. Salget er opgjort eksklusive energi og korrigeret for normale sæsonudsving. Faldet i det samlede salg kommer efter en stigning på 1,5 pct. fra oktober til november. Faldet i det indenlandske salg kommer efter en stigning på 3,4 pct. fra oktober til november. I fjerde kvartal faldt det samlede salg med 1,3 pct. i forhold til tredje kvartal, mens det indenlandske salg er faldet 1,9 pct., Udviklingen i udvalgte erhverv, Industri, har haft et fald i salget på 1,9 pct. fra november til december, efter et fald på 1,0 pct. fra oktober til november. I fjerde kvartal er salget inden for industri faldet med 1,1 pct. i forhold til tredje kvartal., Handel, har haft et fald i salget på 1,3 pct. fra november til december, mens der var et fald på 1,8 pct. fra oktober til november. I fjerde kvartal er handel faldet med 3,4 pct. i forhold til tredje kvartal. , Bygge og anlæg, har haft et fald i salget på 4,7 pct. fra november til december efter en stigning på 0,6 pct. fra oktober til november. I fjerde kvartal er salget faldet med 1,9 pct. i forhold til tredje kvartal., Den faktiske udvikling, Salget i december 2014 er 0,2 pct. mindre end i december 2013. Industri er steget med 1,0 pct., mens handel er faldet med 1,4 pct., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt eksklusive energi faldt 1,6 pct. fra september til oktober og steg med 1,5 pct. fra oktober til november. Udviklingen september-oktober er opjusteret med 1,1 procentpoint, og udviklingen i oktober-november er nedjusteret med 0,6 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse., Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Faktisk, , 2012, 2013, 2014, , 2012, 2013, 2014, , mia. kr., Januar, 272,3, 275,2, 277,2, , 253,0, 262,9, 264,0, Februar, 276,3, 270,7, 280,7, , 256,0, 239,5, 248,9, Marts, 274,7, 264,3, 281,8, , 281,4, 262,6, 278,9, April , 275,7, 279,4, 277,5, , 266,3, 279,0, 277,7, Maj, 269,2, 274,7, 280,7, , 270,8, 276,0, 276,1, Juni, 272,9, 276,9, 275,5, , 285,6, 281,9, 285,6, Juli, 274,4, 275,9, 278,0, , 257,3, 264,7, 268,1, August, 275,1, 278,0, 279,9, , 275,6, 272,0, 268,5, September, 272,8, 273,1, 280,7, , 276,1, 281,0, 296,3, Oktober, 275,2, 277,3, 276,1, , 292,1, 295,7, 294,1, November, 277,5, 275,4, 280,3, , 286,3, 278,7, 277,6, December, 276,9, 276,9, 271,2, , 295,3, 303,5, 303,0, Firmaernes salg i erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, Ikke sæsonkorrigeret, , Nov. 2014, Dec. 2014, Æn-, dring, Juli, 2014-, sept., 2014, Okt., 2014-, dec., 2014, Æn-, dring, Dec., 2013, Dec., 2014, Æn-dring, , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 280,3, 271,2, -3,2, 838,5, 827,6, -1,3, 303,5, 303,0, -0,2, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 8,8, 7,1, -19,4, 26,7, 24,4, -8,4, 12,1, 9,3, -23,2, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 88,9, 93,4, 5,1, 271,1, 273,9, 1,0, 93,3, 101,8, 9,1, Råstofindvinding, 4,3, 3,8, -11,6, 12,9, 12,3, -4,4, 4,7, 3,8, -19,0, Industri, 59,2, 58,1, -1,9, 179,1, 177,0, -1,1, 59,2, 59,8, 1,0, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 25,4, 31,5, 24,2, 79,1, 84,6, 6,9, 29,4, 38,2, 30,0, Bygge og anlæg, 17,3, 16,4, -4,7, 51,8, 50,9, -1,9, 21,1, 20,9, -0,9, Handel og transport mv., 140,5, 137,9, -1,9, 425,8, 419,2, -1,5, 145,5, 147,8, 1,6, Handel, 104,0, 102,6, -1,3, 323,4, 312,5, -3,4, 114,7, 113,1, -1,4, Handel med biler og motorcykler, 10,0, 9,6, -3,8, 29,2, 29,2, 0,1, 9,0, 10,2, 13,4, Engroshandel, 67,1, 66,6, -0,7, 211,9, 203,6, -3,9, 74,3, 71,4, -3,9, Detailhandel, 26,9, 26,4, -2,0, 82,3, 79,7, -3,2, 31,4, 31,5, 0,3, Transport, 32,3, 30,9, -4,2, 90,1, 93,7, 4,0, 27,0, 30,6, 13,3, Hoteller og restauranter, 4,3, 4,4, 1,1, 12,3, 13,0, 6,3, 3,8, 4,1, 9,1, Information og kommunikation, 13,2, 12,9, -2,4, 40,2, 39,2, -2,5, 17,6, 17,1, -2,8, Finansiering og forsikring, 4,8, 4,5, -7,5, 14,3, 14,0, -2,4, 5,5, 5,6, 2,1, Ejendomshandel og udlejning, 4,6, 4,9, 8,6, 13,9, 14,1, 1,6, 3,6, 4,1, 11,9, Erhvervsservice, 26,3, 24,1, -8,4, 69,8, 72,3, 3,7, 32,5, 32,2, -0,9, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2,3, 2,4, 0,7, 7,6, 7,2, -5,3, 3,2, 2,9, -9,4, Kultur, fritid og anden service, 3,3, 3,0, -7,6, 9,4, 9,2, -1,6, 3,2, 3,3, 2,5, I alt inkl. energi mv., 310,0, 306,5, -1,1, 930,5, 924,5, -0,6, 337,6, 345,0, 2,2, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg december 2014, 13. februar 2015 - Nr. 73, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18742

NYT: Danskerne låner færre bøger på biblioteket

3. juli 2019, Gennem de seneste 10 år har danskerne lånt færre og færre fysiske bøger på biblioteket. I 2018 var udlånet på 29,8 mio. bøger og andre fysiske materialer. Det er et fald på 16 pct. sammenlignet med et fysisk udlån på 35,4 mio. i 2015. Tilbagegangen i udlånet af materialer målrettet børn er mindre end for voksne. I 2018 var udlånstallet for børnebøger og andet materiale på knap 11,8 mio., hvilket er et fald på omkring 10 pct. i forhold til 2015. Til sammenligning var udlånet af voksenmaterialer på 18,0 mio. i 2018, hvilket er fald på næsten 20 pct. fra 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib3, Samme udvikling i hele landet, Faldet i udlån fra 2009 til 2018 er på nogenlunde samme niveau i alle regioner. Det største fald i udlån i fysiske materialer ses i Region Sjælland, hvor udlånet er faldet med 43 pct., mens Region Midtjylland har haft det mindste fald med 35 pct. Udviklingen gælder både materialer fra voksen og børnesamlingen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib3, Brug af e-bøger og lydbøger vokser stadig, I modsætning til udlånet af fysiske bøger, så stiger brugen af bibliotekernes digitale ressourcer, dog ikke nok til at opveje faldet i fysiske udlån. I 2018 var antallet af e-bogsvisninger steget til 3,8 mio. fra knap 3,0 mio. visninger i 2017. Visninger af e-bøger omfatter her alle digitale udlån, dvs. både downloads, onlineadgang til e-bøger, og digitale lydbøger. Ifølge Kulturvaneundersøgelsen for første kvartal 2019 brugte 28 pct. af befolkningen bibliotekets digitale tjenester som eReolen, Filmstriben eller bibliotekernes hjemmesider inden for de sidste tre måneder., Biblioteket er mere end metervis af bøger, Selvom der bliver lånt færre fysiske bøger, betyder det ikke, at bibliotekerne står tomme. Besøgstallet var med omkring 38 mio. besøgende på samme niveau i 2018 som året før. Ifølge Kulturvaneundersøgelsen var 43 pct. af befolkningen en tur forbi biblioteket i første kvartal 2019. Kvinder er flittigere biblioteksbrugere end mænd, da 49 pct. af kvinderne bruger bibliotekerne mod 36 pct. af mændene. Den yngre del af befolkningen er de flittigste biblioteksbrugere, da lige knap halvdelen af befolkningen i alderen 16 til 44 år besøgte biblioteket i første kvartal 2019. Kulturvaneundersøgelsen er opgjort på en række baggrundsvariable som for eksempel uddannelsesniveau, indkomst og herkomst. Der er særligt to brugergrupper i statistikken, der afviger fra gennemsnittet. Det er indvandrere og efterkommere, samt folk med en lang videregående uddannelse, hvoraf hhv. 58 og 57 pct. besøgte biblioteket inden for et kvartal. Den primære årsag til besøg på biblioteket er for at låne eller aflevere bøger, hvilket 32 pct. gjorde i første kvartal 2019. Bibliotekerne tilbyder også andre muligheder, fx kan et formål med et biblioteksbesøg være at mødes med andre eller for at studere. Disse formål er mest udbredt blandt de unge i alderen 16 til 24 år (17 pct.), indvandrere og efterkommere (15 pct.) og børn af højtuddannede forældre (16 pct.)., Begrænse biblioteksstatistik for årene 2016 og 2017, Bibliotekernes overgang til , Fælles Bibliotekssystem, gav i 2016 og 2017 betydelige udfordringer med at levere data til statistikken om folkebibliotekerne. For 2016 og 2017 er tal om udlån, bestand, tilvækst og afgang af materiale, samt antal aktive lånere og fjernlån, derfor ikke offentliggjort., Biblioteker 2018, 3. juli 2019 - Nr. 257, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. juli 2020, Alle udgivelser i serien: Biblioteker, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Statistikken bygger på spørgeskemaer udsendt til alle folkebiblioteker, filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer samt supplerende informationer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med folkebiblioteksstatistikken er at belyse bibliotekernes aktiviteter (de pædagogiske læringscentres). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30411

NYT: Stabil svinebestand

7. august 2015, Den samlede bestand af svin i Danmark var 1. juli 1,3 pct. lavere end 1. april, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden af svin på 12,6 mio., hvilket er 1,4 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Stigningen skyldes flere smågrise (fravænnede svin under 50 kg)., Færre søer, I faktiske tal var der 1.031.000 søer 1. juli, hvilket er 1 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Der var 191.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 593.000 andre drægtige og 210.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (kommende søer) steg 9 pct. til 217.000. Der var 2.613.000 pattegrise, hvilket betyder, at en diegivende so i gennemsnit havde 12,4 pattegrise. , Der var 5.777.000 smågrise, hvilket er en stigning på 5 pct., mens der var 2.990.000 slagtesvin, hvilket er et fald på 3 pct., Stor eksport af smågrise, Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som bliver eksporteret. Smågrisene bliver opfedet til slagtesvin i modtagerlandene. I første halvår 2015 blev der eksporteret ca. 6 mio. levende svin, hvoraf 97 pct. var smågrise, mens der til sammenligning blev slagtet ca. 9 mio. svin i Danmark. Eksporten af smågrise går primært til Tyskland og Polen. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/ani51, . Danmark er den største eksportør af svin i EU efterfulgt af Holland og Tyskland., Dansk svinebestand fjerdestørst i EU, Den danske svinebestand er den fjerdestørste i EU opgjort december 2014. Tyskland har den største bestand på 28,3 mio., Spanien den næststørste på 26,6 mio., og tredjestørst er Frankrig med 13,3 mio. Herefter kommer Danmark (12,7 mio.) tæt fuldt af Nederlandene (12,1 mio.) og Polen. (11,3 mio.). Se flere tal i , Eurostats databaser, ., Svinebestanden, , 2014, 2015, Ændring, 1. juli 2014, , 1. juli, 1. okt., 1. jan., 1. apr., 1. juli, - 1. juli 2015, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 469, 12, 807, 12, 709, 12, 483, 12, 645, 176, 1,4, Avlsorner , 12, 12, 11, 11, 11, -1, -8,3, Søer i alt: , 1, 043, 1, 028, 1, 046, 1, 035, 1, 031, -12, -1,2, Gylte , 195, 189, 199, 191, 191, - 4, -2,1, Andre drægtige , 600, 593, 603, 597, 593, -7, -1,2, Diegivende , 211, 210, 208, 210, 210, -1, -0,5, Golde , 37, 36, 36, 37, 37, 0, 0,0, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 6, 7, 6, 6, 0, 0,0, Sopolte , 199, 207, 199, 202, 217, 18, 9,0, Pattegrise ved søerne , 2, 595, 2, 601, 2, 579, 2, 608, 2, 613, 18, 0,7, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 519, 5, 721, 5, 666, 5, 566, 5, 777, 258, 4,7, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 095, 3, 232, 3, 201, 3, 055, 2, 990, -105, -3,4, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 490, 12, 597, 12, 747, 12, 681, 12, 513, •, •, Svinebestanden 1. juli 2015, 7. august 2015 - Nr. 383, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. november 2015, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19334

NYT: Fortsat faldende tendens for firmaernes salg

Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 434,5 mia. kr., maj 2023, -0,6%, april 2023 - maj 2023, Se tabel, 14. juli 2023, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 0,6 pct. fra april til maj, mens det , indenlandske salg, steg 0,1 pct. Når , firmaernes samlede salg ekskl. energi, for marts-maj sammenlignes med de foregående tre måneder, faldt salget med 1,1 pct. I samme periode faldt, indenlandsk salg, 1,5 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Enkelte erhvervshovedgrupper havde fremgang fx landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor salget inden for planteavl nød godt af rekordhøsten af frø i 2022, se mere nedenfor., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Enkelte erhvervshovedgrupper havde fremgang i maj, Landbrug, skovbrug og fiskeri, havde i maj en stigning på 10,7 pct. Specielt i branchegruppen , landbrug og gartneri, ses en fremgang, der kan føres tilbage til rekordhøsten af frø i 2022, se statistikbanktabel , www.statistikbanken.dk/fro, . I den forbindelse er der et øget salg for at gøre lagrene klar til 2023-høsten., Der er variation i udviklingen mellem erhvervshovedgrupperne, men i maj ses hovedsageligt en negativ udvikling. Det største fald ses inden for , information og kommunikation,, der havde et fald på 8,6 pct. efter fremgang i både i marts og april., Det faktiske salg er mindre end i samme periode sidste år, En sammenligning af de faktiske tal for maj 2023 og maj 2022 viser, at , firmaernes samlede salg ekskl. energi, samlet faldt 6,6 pct. Stigning i en række mindre erhvervshovedgrupper havde en positiv effekt, men de tre største hovederhvervsgrupper, hhv. , Industri, , , Handel, og , Transport, faldt med hhv. 8,1 pct., 4,2 pct. og 28,3 pct. og cementerede dermed det samlede fald., Revisioner og særlige forhold, Det sæsonkorrigerede salg for april var 439,3 mia. kr. i den seneste offentliggørelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:213, og revideres i denne offentliggørelse til 437,1 mia. kr., hvilket er en ændring på minus 0,5 procent., Firmaernes salg ekskl. energi mv., , Sæsonkorrigeret, , Ikke-sæsonkorrigeret, , 2021, 2022, 2023, , 2021, 2022, 2023, , mia. kr., Januar, 337,3, 416,9, 444,1, , 310,9, 391,7, 423,9, Februar, 343,6, 431,3, 435,6, , 305,2, 387,8, 389,7, Marts, 374,3, 448,9, 446,7, , 391,5, 471,4, 470,9, April , 368,6, 450,7, 437,1, , 358,0, 437,7, 414,8, Maj, 369,3, 462,6, 434,5, , 356,5, 455,9, 425,6, Juni, 376,4, 463,3, ., , 404,1, 487,8, ., Juli, 376,8, 463,2, ., , 355,5, 429,3, ., August, 378,0, 475,9, ., , 363,3, 466,7, ., September, 389,5, 479,3, ., , 405,8, 501,6, ., Oktober, 396,1, 457,0, ., , 402,7, 463,3, ., November, 412,6, 450,3, ., , 430,0, 467,8, ., December, 403,4, 453,8, ., , 465,2, 507,4, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper, , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret, , Apr., 2023, , Maj, 2023, , Æn-, dring, , Dec., 2022, - Feb., 2023, Mar., 2023 , -Maj , 2023, Æn-, dring, , Maj, 2022, , Maj, 2023, , Æn-, dring, , , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 437,1, 434,5, -0,6, 1, 333,5, 1, 318,3, -1,1, 455,9, 425,6, -6,6, I alt inkl. energi mv., 563,1, 554,2, -1,6, 1, 928,5, 1, 701,5, -11,8, 628,8, 530,1, -15,7, Heraf:, , , , , , , , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 12,5, 13,9, 10,7, 41,9, 39,1, -6,7, 9,9, 12,9, 29,5, Industri, 85,9, 85,6, -0,4, 276,4, 265,0, -4,1, 94,1, 86,5, -8,1, Bygge og anlæg, 31,4, 31,3, -0,3, 97,1, 94,5, -2,7, 32,0, 31,0, -3,0, Handel, 156,6, 158,5, 1,2, 477,8, 473,5, -0,9, 167,5, 160,4, -4,2, Handel med biler og, , , , , , , , , , motorcykler, 17,7, 17,4, -2,2, 53,0, 52,9, -0,1, 17,5, 18,4, 5,3, Engroshandel, 104,2, 106,4, 2,1, 320,2, 316,5, -1,1, 113,6, 106,1, -6,5, Detailhandel, 34,6, 34,7, 0,3, 104,6, 104,0, -0,6, 36,4, 35,9, -1,5, Transport, 57,2, 52,6, -8,0, 164,1, 163,2, -0,5, 73,3, 52,6, -28,3, Hoteller og restauranter, 5,9, 5,8, -0,5, 19,8, 18,4, -7,1, 7,1, 6,3, -10,7, Information og kommunikation, 21,1, 19,2, -8,6, 59,2, 60,2, 1,8, 16,8, 17,2, 2,3, Finansiering og forsikring, 9,6, 10,0, 4,4, 28,7, 30,4, 6,0, 7,4, 8,9, 20,8, Ejendomshandel og udlejning, 7,3, 6,9, -6,0, 21,7, 22,0, 1,6, 5,7, 4,1, -28,6, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 434,5 mia. kr., maj 2023, -0,6%, april 2023 - maj 2023, Se tabel, Firmaernes køb og salg maj 2023, 14. juli 2023 - Nr. 255, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2023, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45028

NYT: Stigende aktivitet i musikskolernes øvrige kunstfag

3. april 2024, I skoleåret 2022/23 var der tilmeldt 64.000 elever på de danske musikskoler, som gennemførte 93.100 aktiviteter. Dette var på samme niveau som i sæsonen 2021/22. Fag inden for , sammenspil, og , forskole, var de to største fagområder med hhv. 23.600 og 16.600 aktivitetselever i 2022/23. Dette svarede til hhv. 25 og 18 pct. af elevernes samlede aktiviteter. Blandt instrumentfagene toppede tasteinstrumenter med 11.900 aktivitetselever. , Øvrige kunstfag, var det fjerde største fagområde og gik fra 8.100 aktivitetselever i skoleåret 2021/22 til 9.200 i 2022/23. Dette svarede til en stigning på 14 pct., hvilket var den største relative stigning på tværs af alle fagområder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm02a, Flest piger går til øvrige kunstfag, Musikskolerne udbyder mange forskellige fagområder inden for musik, men har derudover et bredt udbud af , øvrige kunstfag, . Sorteret efter tilmeldinger var visuel kunst, dans og scenekunst de største fag indeholdt i fagområdet , øvrige kunstfag, . På de , øvrige kunstfag, var 87 pct. af eleverne i 2021/22 piger og kvinder, hvilket var på samme niveau i 2022/23, hvor de udgjorde 88 pct. af fagtilmeldingerne. Piger under 15 år udgjorde i begge år 79 pct. heraf., Aktivitetselever pr. indbygger ligger højest i landkommunerne, Som led i et nyt samarbejde mellem Danmarks Statistik, Dronning Marys Center og Københavns Universitet er musikskolestatistikken blevet udvidet med en tabel over aktivitetselever på musikskolerne målt pr. tusinde indbygger. Statistikken viser, at der i 2022/23 var 18 aktivitetselever i landkommunerne pr. tusind indbygger, hvilket var højere end de øvrige kommunegrupperinger. Provinskommuner og oplandskommuner havde lidt under 17 aktivitetselever pr. tusind indbygger, hvor storbykommuner og hovedstadskommuner lå lavest med omkring 14 aktivitetselever pr. tusind indbygger., Elevers aktiviteter på musikskoler pr. 1000 indbygger efter kommunegruppe, , 2021/22, 2022/23, , antal, Hovedstadskommuner, 13,7, 13,8, Storbykommuner, 14,2, 14,1, Provinsbykommuner, 16,8, 16,7, Oplandskommuner, 16,5, 16,6, Landkommuner, 17,6, 17,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/laby41, Musikskolernes omfang af personale var på niveau med 2021/22, I sæsonen 2022/23 beskæftigede musikskolerne 1.610 årsværk fordelt på 2.600 ansatte, hvilket var nogenlunde på niveau med sæsonen 2021/22. Årsværkene blandt de fastansatte undervisere til , øvrige kunstfag, steg fra omkring 70 til 80 årsværk svarende til en vækst på 17 pct. Størstedelen af stigningen skyldes flere fastansatte undervisere inden for kunstarten , visuel kunst, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm04a, Ny statistik om talentelever på musikskolerne, I sæsonen 2022/23 blev der i alt registeret 1.420 talentelever på de danske musikskoler inden for kunstarterne , musik, , , visuel kunst, , , scenekunst, , , dans, , , film og administration, og , øvrige kunstarter, . Opgørelsen over talentelever er en udbygning af den hidtidige musikskolestatistik, som er udviklet i samarbejde med en følgegruppe bestående af Danske Musik- og Kulturskoler, MGK-lederkredsen, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen. Se mere i , www.statistikbanken.dk/20370, ., Talentelever på musikskoler efter kunstart, 2022/23, , Musik, Visuel kunst, Scenekunst, Dans, Film og animation, Øvrige, , antal, Hele landet, 1.090, 130, 90, 80, 20, 10, Anm.: Tallene i tabellen er afrundet til hele 10'ere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm06, Musikskoler 2022:2023, 3. april 2024 - Nr. 94, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. april 2025, Alle udgivelser i serien: Musikskoler, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra landets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller modtager kommunalt tilskud. Data for musikskolernes tilskud og udgifter til fx lønninger er indsamlet af Slots- og Kulturstyrelsen. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning., Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i begrænset omfang dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af musikskolernes organisationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Musikskoler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48056

NYT: Stabil svinebestand

7. maj 2015, Den samlede bestand af svin i Danmark var 1. april 0,5 pct. lavere end ved tællingen 1. januar, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Den faktiske bestand af svin var på 12,5 mio., hvilket er 1,8 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Stigningen skyldtes flere smågrise (fravænnede svin under 50 kg)., Lidt flere søer og smågrise, I faktiske tal var der 1.035.000 søer 1. april, hvilket er 1 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Der var 191.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 597.000 andre drægtige og 210.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (kommende søer) steg 4 pct. til 202.000. Der var 2.608.000 pattegrise, hvilket betyder at en diegivende so i gennemsnit havde 12,4 pattegrise. , Der var 5.566.000 smågrise, hvilket er en stigning på 4 pct., mens der var 3.055.000 slagtesvin, hvilket er et fald på 2 pct. , Fortsat stor eksport af smågrise, Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som bliver eksporteret. Smågrisene bliver opfedet til slagtesvin i modtagerlandene. I 2014 blev der eksporteret 11,3 mio. levende svin, hvoraf 96 pct. var smågrise, mens der til sammenligning blev slagtet 18,9 mio. svin i Danmark. Eksporten af smågrise går primært til Tyskland og Polen. Se flere tal i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/ani51, ., 7 mio. færre slagtninger end i 2005, Antallet af svin var 5 pct. større (13,1 mio. svin) 1. april 2005 sammenlignet med samme tidspunkt i 2015. Der var 10 pct. flere søer, og de diegivende søer havde i gennemsnit næsten to pattegrise færre (10,6 stk.). I bestanden var der 4,5 pct. færre pattegrise, mens antallet af fravænnede svin var det samme. Til gengæld var der 15,6 pct. flere slagtesvin. I 2005 blev der eksporteret , 3,0 , mio. smågrise mod 10,8 mio. i 2014. Stigningen i eksporten af smågrise har betydet, at antallet af slagtninger i Danmark er faldet fra 25,9 mio. svin i 2005 til 18,9 mio. i 2014., Svinebestanden, , 2014, 2015, Ændring, 1. apr. 2014, , 1. apr., 1. juli, 1. okt., 1. jan., 1. apr., - 1. apr. 2015, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 257, 12, 469, 12, 807, 12, 709, 12, 483, 226, 1,8, Avlsorner , 12, 12, 12, 11, 11, -1, -8,3, Søer i alt: , 1, 026, 1, 043, 1, 028, 1, 046, 1, 035, 9, 0,9, Gylte , 193, 195, 189, 199, 191, - 2, -1,0, Andre drægtige , 589, 600, 593, 603, 597, 8, 1,4, Diegivende , 207, 211, 210, 208, 210, 3, 1,4, Golde , 37, 37, 36, 36, 37, 0, 0,0, Udsættersøer og orner til slagtning, 5, 6, 6, 7, 6, 1, 20,0, Sopolte , 195, 199, 207, 199, 202, 7, 3,6, Pattegrise ved søerne , 2, 551, 2, 595, 2, 601, 2, 579, 2, 608, 57, 2,2, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 349, 5, 519, 5, 721, 5, 666, 5, 566, 217, 4,1, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 119, 3, 095, 3, 232, 3, 201, 3, 055, - 64, -2,1, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 494, 12, 454, 12, 583, 12, 771, 12, 709, •, •, Svinebestanden 1. april 2015, 7. maj 2015 - Nr. 224, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. august 2015, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19031

NYT: Regionernes langfristede gæld steg

5. maj 2015, Regionernes langfristede gæld steg med 0,5 mia. kr. til 18,3 mia. kr. fra fjerde kvartal 2014 til første kvartal 2015. Den langfristede gæld betegner den del af gælden, som løber mere end et år. Kommunernes langfristede gæld faldt med 0,1 mia. kr. til 85,7 mia. kr. i samme periode., Tilgodehavender i kommuner og regioner, Kommunernes langfristede tilgodehavender var 199,8 mia. kr. ved udgangen af første kvartal 2015 hvilket er 0,5 mere end i fjerde kvartal 2014. Regionernes langfristede tilgodehavender er 4,9 mia. kr. i første kvartal 2015 og er dermed steget 0,6 mia. kr. fra fjerde kvartal 2014. Langfristede tilgodehavender er fx aktier og andelsbeviser., Regionernes kortfristede tilgodehavender faldt med 6,4 mia. kr. fra fjerde kvartal 2014 til første kvartal 2015. Denne udvikling er den samme som i tidligere år, hvor især mellemregning mellem foregående og følgende regnskabsår, tilgodehavender i betalingskontrol samt andre kortfristede tilgodehavender falder i første kvartal. Niveauet for regnskabet i 2014 er endnu ikke endeligt, da de endelige balancer for 2014 først bliver offentliggjort i midten af maj., Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, herunder de likvide aktiver, tilgodehavender samt den langfristede gæld., Regionernes finansielle aktiver og passiver, , Ultimo, , 2013, 2014*, 2015*, , Året, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , mio. kr., Aktiver i alt, 19, 564, 13, 164, 12, 400, 13, 541, 13, 448, 7, 340, Likvide aktiver i alt, 4, 501, 5, 450, 4, 003, 5, 043, 3, 276, 2, 897, Heraf obligationer, 6, 694, 6, 915, 6, 909, 7, 483, 6, 254, 7, 164, Kortfristede tilgodehavender i alt, 9, 612, 2, 160, 3, 361, 3, 240, 4, 354, -2, 016, Langfristede tilgodehavender i alt, 4, 233, 4, 250, 3, 704, 3, 819, 4, 265, 4, 887, Øvrige finansielle aktiver i alt, 1, 218, 1, 304, 1, 332, 1, 439, 1, 553, 1, 572, , , , , , , , Passiver i alt , 39, 167, 34, 138, 33, 656, 33, 144, 34, 009, 31, 951, Langfristet gæld i alt, 17, 460, 17, 406, 17, 554, 17, 293, 17, 793, 18, 280, Kortfristet gæld til pengeinstitutter i alt, -, -, -, -, -, 416, Kortfristet gæld i øvrigt i alt, 19, 965, 14, 912, 14, 244, 13, 883, 14, 155, 11, 124, Øvrige passiver i alt, 1, 742, 1, 820, 1, 858, 1, 968, 2, 062, 2, 131, * Foreløbige tal., Kommunernes finansielle aktiver og passiver, , Ultimo, , 2013, 2014*, 2015*, , Året, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , mio. kr., Aktiver i alt, 239, 336, 254, 060, 249, 676, 242, 520, 240, 441, 249, 647, Likvide aktiver i alt, 17, 392, 23, 892, 18, 097, 22, 365, 16, 431, 20, 598, Heraf obligationer, 19, 558, 19, 880, 20, 523, 20, 238, 20, 544, 22, 008, Kortfristede tilgodehavender i alt, 1, 11, 631, 18, 860, 18, 282, 7, 109, 10, 850, 15, 315, Langfristede tilgodehavender i alt, 196, 486, 197, 403, 199, 480, 199, 273, 199, 258, 199, 762, Øvrige finansielle aktiver i alt, 2, 13, 828, 13, 905, 13, 817, 13, 774, 13, 903, 13, 973, , , , , , , , Passiver i alt , 137, 726, 129, 275, 131, 463, 125, 972, 131, 029, 116, 888, Langfristet gæld i alt, 3, 85, 757, 85, 822, 86, 171, 85, 362, 85, 856, 85, 722, Kortfristet gæld til pengeinstitutter i alt, 2, 809, 1, 588, 1, 776, 1, 121, 1, 160, 526 , Kortfristet gæld til staten i alt, 2, 408, 2, 814, 2, 447, 2, 556, 2, 405, 2, 541, Kortfristet gæld i øvrigt i alt, 32, 857, 25, 046, 27, 114, 23, 027, 27, 575, 14, 029, Øvrige passiver i alt, 13, 894, 14, 005, 13, 956, 13, 905, 14, 034, 14, 070, * Foreløbige tal., 1, De relativt store bevægelser på kortfristede tilgodehavender kan henføres til mellemregninger mellem foregående og følgende regnskabsår samt tilgodehavender i betalingskontrol., 2, Inklusive udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder., 3, Inklusive gæld til selvejende institutioner med overenskomst., Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver 1. kvt. 2015, 5. maj 2015 - Nr. 217, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. august 2015, Alle udgivelser i serien: Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, Data er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra de enkelte kommuner., De indsendte kvartalsregnskaber er på samme detaljeringsniveau som årsregnskabet, men det er ikke egentlige afsluttede kvartalsregnskaber. Det betyder bl.a., at fejl og manglende konteringer vedrørende et kvartal først findes i et senere kvartal eller ved årsafslutningen, hvor det konteres i supplementsperioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19054

NYT: Fald i den offentlige finansielle nettoformue

Offentlig saldo , 6,7 mia. kr., 4. kvt. 2023, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 534,9 mia. kr. , 4. kvt. 2023, -19,6 mia. kr., 3. kvt. til 4. kvt. 2023, Se tabel, 26. marts 2024, Den offentlige finansielle nettoformue faldt med 19,6 mia. kr. i fjerde kvartal 2023. Dermed udgjorde nettoformuen 534,9 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Faldet skyldes hovedsageligt omvurderinger på udestående statsobligationer for 35,9 mia. kr. Omvendt var et offentligt overskud på 6,7 mia. kr. med til at mindske faldet i nettoformuen. I løbet af 2023 steg nettoformuen med 34,2 mia. kr. Stigningen kan hovedsageligt tilskrives et samlet offentligt overskud på 87,1 mia. kr. i 2023, hvorimod nettoformuen blev forringet med 53,9 mia. kr. som følge af kursfald i Ørsted A/S., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Offentligt overskud i 4. kvt., I fjerde kvartal 2023 var der et overskud på de offentlige finanser på 6,7 mia. kr., hvilket er 19,0 mia. kr. lavere end i tredje kvartal. De samlede udgifter var 349,7 mia. kr., hvilket er en stigning på 29,3 mia. kr. i forhold til tredje kvartal 2023. Ligeledes steg de samlede indtægter fra 346,1 mia. kr. til 356,4 mia. kr. i fjerde kvartal 2023. , En del af årsagen til det mindre overskud i den offentlige saldo i fjerde kvartal kan tilskrives en kapitaloverførsel på 12,6 mia. kr. til udlandet. Denne udgift er primært resultatet af en donation til Ukraine., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, ØMU-gælden falder, ØMU-gælden faldt med 28,7 mia. kr. i fjerde kvartal 2023 til 816,2 mia. kr. Dermed udgjorde ØMU-gælden 29,2 pct. af BNP ved udgangen af 2023. Faldet i ØMU-gælden , kan primært tilskrives , nedbringelse af statens udestående gældsværdipapirer på 28,5 mia. kr., ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i statistikdokumentationen for , Offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner, Den offentlige saldo i første, andet og tredje kvartal 2023 er blevet opjusteret med hhv. 2,5, 1,9 og 4,4 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet nu opgjort til hhv. 28,3, 26,5 og 25,7 mia. kr. Revisionen skyldes primært en opjustering af de personlige indkomstskatter på hhv. 3,4, 3,4 og 3,8 mia. kr. siden sidste offentliggørelse., Offentlig saldo , 6,7 mia. kr., 4. kvt. 2023, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 534,9 mia. kr. , 4. kvt. 2023, -19,6 mia. kr., 3. kvt. til 4. kvt. 2023, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2023, 26. marts 2024 - Nr. 87, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46525

NYT: Kommunerne budgetterer mest til børn og unge

18. januar 2024, Kommunerne budgetterer i 2024 med nettodriftsudgifter på 428 mia. kr. Det er i løbende priser en stigning på 28 mia. kr. eller 6,9 pct. sammenlignet med 2023. I 2024 går 27,1 pct. af budgettet til , børn og unge, , hvoraf folkeskolen mv. med 64 mia. kr. er den største post. Der er budgetteret med 33 mia. kr. til dagtilbud og 20 mia. kr. til børn og unge med særlige behov. , Overførsler til personer, udgør 24,0 pct. af budgettet. Heraf er der afsat 35 mia. kr. til førtidspensioner, som er den største enkelte post inden for området. 22,6 pct. af budgettet går til , ældre og voksne med særlige behov, . Heraf går 56 mia. kr. til ældre og 41 mia. kr. til voksne med særlige behov. Statistikken er baseret på de første vedtagne budgetter for 2024. Budgetterne er vedtaget i oktober 2023 og kan ikke direkte sammenlignes med regnskabstallene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Hospitalerne udgør 69 procent af regionernes budget, For regionerne går 69 pct. af deres budgetterede bruttodriftsudgifter til hospitalerne, hvilket svarer til 106,9 mia. kr. Det fordeler sig på 95,4 mia. kr. til de somatiske sygehuse og 11,6 mia. kr. til de psykiatriske sygehuse. Bruttodriftsudgifterne er de rene budgetterede udgifter uden indtægterne (fx statsrefusion og betaling fra kommuner eller andre regioner) er regnet med., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budr32, Kommunernes budgetterede anlægsudgifter stiger, De budgetterede nettoanlægsudgifter for kommunerne stiger med 1,3 mia. kr. i forhold til budget 2023 og udgør 17,8 mia. kr. i budget 2024. De fordeler sig med 3,7 mia. kr. til folkeskolen mv., 3,9 mia. kr. til transport og infrastruktur, 2,2 mia. kr. til dagtilbud, 1,9 mia. kr. til forsyningsvirksomheder samt 6,2 mia. kr. til øvrige formål., De budgetterede nettoanlægsudgifter til folkeskolen mv. udgør 20,7 pct. af det samlede nettoanlægsbudget og er steget med 0,6 mia. kr. i forhold til 2023. Nettoanlægsudgifter til transport og infrastruktur udgør 21,8 pct. af det samlede nettoanlægsbudget og er faldet med 0,1 mia. kr. i forhold til 2023. Tilsammen udgør de to områder 42,5 pct. af de samlede nettoanlægsudgifter i budget 2024., Kommunernes budgetter, , 2023, 2024, Ændring, , mia. kr., pct., Bruttodriftsudgifter (1), 484,9, 515,0, 30,1, 6,2, Driftsindtægter i alt (2), 58,5, 59,8, 1,2, 2,1, Statsrefusion i alt (3), 25,8, 27,1, 1,3, 5,0, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 400,6, 428,2, 27,6, 6,9, Heraf sociale opgaver og beskæftigelse, 228,8, 247,2, 19,0, 8,3, Bruttoanlægsudgifter (5), 20,7, 22,0, 1,3, 6,4, Anlægsindtægter (6), 4,2, 4,2, 0,0, -0,1, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 16,5, 17,8, 1,3, 8,1, Anm.: Tallene er i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Kommunale og regionale budgetter 2024, 18. januar 2024 - Nr. 13, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. januar 2025, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter, og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48025

NYT: Lille fald i offentlig finansiel nettoformue

26. marts 2019, Ved udgangen af fjerde kvartal 2018 var den offentlige finansielle nettoformue 32,4 mia. kr. Det er et fald på 2,1 mia. kr. i forhold til kvartalet før. Faldet i nettoformuen skyldes bl.a. et underskud på de offentlige finanser på 2,4 mia. kr. Faldet i den finansielle nettoformue svarer til 0,1 pct. af BNP., Kilder: , www.statistikbanken.dk/NKN1, , , www.statistikbanken.dk/NAN1, ., Offentlig finansiel nettogæld vendt til nettoformue i 2018, I 2018 blev den finansielle nettogæld vendt til en nettoformue. Det er første gang siden 2011. Formueopbygningen fra udgangen af fjerde kvartal 2017 til udgangen af fjerde kvartal 2018 var på 38,2 mia. kr. Den skyldes hovedsageligt et overskud på den offentlige saldo på 11,3 mia. kr. og kursstigninger på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S på 21,1 mia. kr., Stigende offentligt forbrug, Det offentlige forbrug var i fjerde kvartal 2018 142,1 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 2,4 pct. sammenlignet med fjerde kvartal 2017. Samlet var det offentlige forbrug 546,5 mia. kr. i 2018 mod 535,6 mia. kr. i 2017. Det svarer til en stigning på 2,0 pct. Det offentlige forbrug består af de udgifter til service og tjenesteydelser, som det offentlige enten helt eller delvist gratis stiller til rådighed for husholdningerne og virksomhederne. Det kan fx være via daginstitutioner, sygehuse eller retsvæsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF26K, ., Underskud på de offentlige finanser i fjerde kvartal, Der var i fjerde kvartal 2018 et underskud på de offentlige finanser på 2,4 mia. kr. I forhold til fjerde kvartal 2017 var den offentlige saldo 12,3 mia. kr. lavere. Ændringen skyldes bl.a. stigningen i det offentlige forbrug samt lavere pensionsafkastskatter på 5,0 mia. kr. På trods af underskuddet i fjerde kvartal endte 2018 samlet set med et overskud på 11,3 mia. kr. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter. De største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug., ØMU-gælden, ØMU-gælden faldt med 14,4 mia. kr. i fjerde kvartal 2018, så den udgjorde 757,4 mia. kr. svarende til 34,2 pct. af BNP. Faldet i ØMU-gælden i fjerde kvartal 2018 svarer til 0,6 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2018:379, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2017 (oktober-version)., Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2018, 26. marts 2019 - Nr. 114, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27191

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation