Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3271 - 3280 af 4219

    NYT: Firmaernes salg stiger atter i marts

    15. maj 2017, Efter et fald i februar stiger firmaernes , samlede salg, ekskl. energi, 1,9 pct. i marts. Navnlig branchegruppen , engroshandel, trækker salget op. Det , indenlandske salg, stiger 1,3 pct. fra februar til marts. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Udviklingen i udvalgte branchegrupper, Med en stigning på 2,8 pct. trækker , engroshandel, branchegruppen , handel, op på en vækst på 1,6 pct. siden sidste måned. Her er det især , anden engroshandel,, som oplever fremgang. Fra februar til marts er der en nedgang i , bygge og anlæg, på 1,3 pct. mens denne branchegruppe fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017 stiger 13,7 pct. Stigningen fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017 bygger især på fremgang inden for , byggeentreprenører, . I branchegruppen , transport, stiger salget fra februar til marts 4,3 pct., mens det fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017 stiger 5,7 pct., navnlig hjulpet frem af , hjælpevirksomhed til transport, ., Sammenligning med samme måned sidste år - ikke sæsonkorrigeret, Der er fremgang inden for alle branchegrupper fra marts 2016 til marts 2017. Fremgangen skal dog ses i lyset af, at salget i marts 2016 lå lavt pga. påskens placering, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:220, , , Firmaernes køb og salg marts 2016, . , Firmaernes salg ekskl. energi mv., var i marts 2016 287,5 mia. kr., mens det i marts 2017 er 329,6 mia. kr. Det er en stigning på 14,7 pct., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende i takt med, at firmaerne indberetter deres moms til SKAT, hvorved indberetninger erstatter estimater. Salget for februar 2017 er revideret fra 306,8 mia. kr. i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:157, fra april til 309,7 mia. kr. Det er en opjustering på 2,9 mia. kr., svarende til 0,9 pct. , Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2015, 2016, 2017,  , 2015, 2016, 2017,  , mia. kr., Januar, 283,2, 289,5, 316,7,  , 266,6, 266,2, 295,6, Februar, 284,7, 296,3, 309,7,  , 254,3, 267,3, 276,3, Marts, 295,2, 278,1, 315,5,  , 300,9, 287,5, 329,6, April , 288,2, 292,6, .,  , 290,1, 292,3, ., Maj, 289,5, 296,4, .,  , 279,1, 290,0, ., Juni, 294,2, 298,6, .,  , 312,6, 317,8, ., Juli, 290,0, 294,3, .,  , 276,7, 270,2, ., August, 292,8, 296,2, .,  , 279,9, 293,6, ., September, 291,3, 298,6, .,  , 301,9, 311,0, ., Oktober, 289,7, 298,7, .,  , 302,0, 303,9, ., November, 292,3, 304,6, .,  , 294,9, 313,0, ., December, 291,0, 315,0, .,  , 326,2, 348,5, ., Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , Feb. , 2017, Mar. , 2017, Æn-, dring,  , Okt. 2016, - dec. 2016, Jan. 2017, - mar. 2017, Æn-, dring,  , Mar., 2016, Mar., 2017, Æn-, dring,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 309,7, 315,5, 1,9, 918,3, 942,0, 2,6, 287,5, 329,6, 14,7, I alt inkl. energi mv., 347,3, 353,5, 1,8,  , 1.012,2, 1.051,2, 3,9, 321,6, 374,4, 16,4, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 10,0, 10,4, 4,2, 27,4, 30,0, 9,5, 8,4, 10,8, 29,2, Industri, 63,2, 65,1, 3,0, 195,7, 195,4, -0,2, 62,3, 72,7, 16,7, Bygge og anlæg, 24,3, 23,9, -1,3, 64,4, 73,3, 13,7, 17,4, 22,6, 30,4, Handel, 113,4, 115,2, 1,6, 336,2, 344,0, 2,3, 109,7, 123,0, 12,2, Handel med biler og motorcykler, 12,4, 12,3, -0,8, 35,8, 37,2, 4,0, 11,8, 14,1, 19,6, Engroshandel, 72,2, 74,3, 2,8, 215,8, 220,7, 2,2, 72,1, 80,8, 12,1, Detailhandel, 28,7, 28,6, -0,5, 84,6, 86,1, 1,8, 25,9, 28,2, 9,0, Transport, 34,3, 35,8, 4,3, 99,1, 104,7, 5,7, 29,7, 36,1, 21,3, Hoteller og restauranter, 5,2, 5,2, 0,0, 14,9, 15,6, 5,2, 4,1, 4,7, 15,2, Information og kommunikation, 14,4, 14,6, 1,6, 44,0, 43,8, -0,2, 14,7, 15,2, 3,2, Finansiering og forsikring, 5,2, 5,3, 0,4, 17,2, 16,1, -6,5, 4,8, 5,0, 2,4, Ejendomshandel og udlejning, 5,7, 5,7, -0,3, 16,9, 16,9, 0,2, 3,9, 4,0, 1,4, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg marts 2017, 15. maj 2017 - Nr. 205, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22963

    NYT: Stigning i den offentlige finansielle nettoformue

    Offentlig saldo , 9,2 mia. kr., 4. kvt. 2024, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 699,1 mia. kr. , 4. kvt. 2024, +5,1 mia. kr., 3. kvt. 2024 til 4. kvt. 2024, Se tabel, 28. marts 2025, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 5,1 mia. kr. i fjerde kvartal 2024. Nettoformuen udgjorde dermed 699,1 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Stigningen kan forklares ved det offentlige overskud på 9,2 mia. kr., mens især negative omvurderinger på statens aktier og ejerandele trak nettoformuen i modsatte retning. I løbet af 2024 er nettoformuen steget med 135,8 mia. kr. Stigningen kan primært tilskrives et offentligt overskud på 133,2 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Offentligt overskud i fjerde kvartal, I fjerde kvartal 2024 var der et overskud på de offentlige finanser på 9,2 mia. kr., hvilket er 23,0 mia. kr. lavere end i tredje kvartal. De samlede udgifter var 372,5 mia. kr., hvilket er en stigning på 37,7 mia. kr. i forhold til tredje kvartal 2024. Ligeledes steg de samlede indtægter fra 367,1 mia. kr. til 381,7 mia. kr. i fjerde kvartal 2024. , En del af årsagen til det mindre overskud i den offentlige saldo i fjerde kvartal kan tilskrives en kapitaloverførsel på 10,6 mia. kr. til udlandet. Denne udgift er primært resultatet af en donation til Ukraine., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, ØMU-gælden falder, ØMU-gælden faldt med , 41,0, mia. kr. i fjerde kvartal 2024 til 920,6 mia. kr. ØMU-gælden udgjorde dermed , 31,2, pct. af BNP ved udgangen af fjerde kvartal 2024. Faldet i ØMU-gælden , kan hovedsagligt tilskrives , nedbringelse af statens udestående statsobligationer på , 44,9, mia. kr. , ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , statistikdokumentationen om offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden sidste offentliggørelse, Den offentlige saldo i første, andet og tredje kvartal 2024 er blevet opjusteret med hhv. 8,8, 9,6 og 11,3 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet nu opgjort til hhv. 45,9, 45,8 og 32,3 mia. kr. Revisionen skyldes primært en opjustering af pensionsafkastskatten på 6,3 mia. kr. for både første, andet og tredje kvartal., Offentlig saldo , 9,2 mia. kr., 4. kvt. 2024, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 699,1 mia. kr. , 4. kvt. 2024, +5,1 mia. kr., 3. kvt. 2024 til 4. kvt. 2024, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2024, 28. marts 2025 - Nr. 88, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48610

    NYT: Firmaernes salg falder i april

    16. juni 2017, Firmaernes samlede salg, ekskl. energi, faldt 4,5 pct. fra marts til april, mens det , indenlandske salg, faldt 3,5 pct. Navnlig , engroshandel, trak salget ned. Fra november-januar til februar-april faldt , firmaernes, salg i alt ekskl. energi mv., 1,6 pct. En tilsvarende udvikling sås i forbindelse med påsken år 2016. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Udviklingen i udvalgte branchegrupper, Salget i , engroshandel, faldt 8,0 pct. fra marts til april og bidrog dermed til faldet på 5,3 pct. i branchegruppen , handel, . Selvom faldet kom efter en stigning sidste måned i begge disse branchegrupper, var der i perioden november-januar til februar-april et fald i , handel, på 0,8 pct. og i , engroshandel, et fald på 1,4 pct. Faldet i engroshandel skyldes navnlig tilbagegang i , anden engroshandel, , som sidste måned nød fremgang. Branchegruppen , industri, faldt 2,1 pct. fra marts til april. Udviklingen i , industri, er nærmere belyst i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:237, , , Industriens produktion og omsætning april 2017, ., Sammenligning med samme måned sidste år - ikke sæsonkorrigeret, Der var tilbagegang inden for alle branchegrupper undtagen , transport, fra april 2016 til april 2017. Stigningen i , transport, flugter med udviklingen i søtransport beskrevet i , Nyt fra Danmarks, Statistik 2017:197, , , Udenrigshandel med tjenester 1. kvt. 2017, ., Største tilbagegang skete i gruppen , hoteller og restauranter, , som faldt 11,5 pct. Navnlig , restauranter, oplevede tilbagegang. Tilbagegangen kan hænge sammen med, at påsken i 2016 lå i marts, mens den i 2017 lå i april, hvilket giver færre handelsdage i april 2017., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende. Op til denne offentliggørelse har kvartalsafregnende firmaer indberettet moms for første kvartal 2017. Dette kvartal nedjusteres hermed 1,5 pct. især trukket ned af branchegruppen , bygge og anlæg, . Salget for marts 2017 er revideret fra 315,5 mia. kr. i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:205, fra maj til 311,8 mia. kr. Det er en nedjustering på 3,7 mia. kr., svarende til 1,2 pct. , Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Vækst i turismeerhvervene fra år 2011 til 2016, Fra år 2011 til år 2016 oplevede 90 af de i alt 98 kommuner fremgang i turismeerhvervene , hoteller mv., , , restauranter, samt , administration af fast ejendom på kontraktbasis, , der bl.a. omfatter feriehusudlejning. Ni kommuner oplevede en vækst på over 100 pct., mens ti kommuner havde en vækst på 50 til 100 pct. Blot otte kommuner oplevede et fald. Salget i turismeerhvervene er baseret på firmaets hovedadresse, så opkøb/frasalg samt adresseskift kan derfor påvirke statistikken., Vækstens fordeling i landet, Væksten i turismeerhvervene skete fortrinsvis på Sjælland uden for København, men også Brønderslev kommune i Nordjylland nød en høj fremgang. Den største vækst i perioden skete i Ishøj kommune. Væksten bragte Ishøj fra en 93. plads i 2011 til en 68. plads i 2016, når man ser på kommunernes samlede salg i turismeerhvervene. Kommunerne Fanø og Faaborg-Midtfyn oplevede den største tilbagegang i samme periode., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2015, 2016, 2017,  , 2015, 2016, 2017,  , mia. kr., Januar, 282,9, 289,7, 310,4,  , 266,6, 266,2, 289,9, Februar, 284,0, 295,6, 304,2,  , 254,3, 267,3, 272,3, Marts, 296,0, 278,7, 311,8,  , 300,9, 287,5, 325,7, April , 288,7, 293,2, 297,6,  , 290,1, 292,3, 285,4, Maj, 289,6, 296,9, .,  , 279,1, 290,1, ., Juni, 294,1, 298,7, .,  , 312,6, 317,9, ., Juli, 289,9, 294,2, .,  , 276,7, 269,7, ., August, 293,0, 295,4, .,  , 279,9, 293,1, ., September, 291,2, 297,8, .,  , 301,9, 310,4, ., Oktober, 290,0, 299,1, .,  , 302,0, 304,0, ., November, 292,3, 304,1, .,  , 294,9, 313,0, ., December, 290,0, 314,0, .,  , 326,2, 348,9, ., Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , Mar. , 2017, Apr. , 2017, Æn-, dring,  , Nov. 2016, - jan. 2017, Feb. 2017, - apr. 2017, Æn-, dring,  , Apr., 2016, Apr., 2017, Æn-, dring,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 311,8, 297,6, -4,5, 928,6, 913,5, -1,6, 292,3, 285,4, -2,3, I alt inkl. energi mv., 344,1, 331,7, -3,6,  , 1.022,9, 1.012,9, -1,0, 320,6, 317,5, -1,0, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 9,6, 8,2, -14,3, 27,0, 27,0, 0,0, 8,6, 8,2, -3,9, Industri, 64,6, 63,2, -2,1, 198,8, 190,3, -4,2, 60,2, 57,9, -3,9, Bygge og anlæg, 22,1, 21,6, -2,1, 66,2, 65,8, -0,6, 19,3, 18,5, -4,0, Handel, 116,1, 109,9, -5,3, 341,7, 339,0, -0,8, 110,3, 106,7, -3,3, Handel med biler og motorcykler, 12,2, 12,0, -1,4, 36,3, 36,6, 0,9, 12,2, 11,3, -8,1, Engroshandel, 75,9, 69,8, -8,0, 221,2, 218,2, -1,4, 70,1, 67,9, -3,2, Detailhandel, 28,0, 28,1, 0,4, 84,2, 84,2, 0,0, 28,0, 27,5, -1,5, Transport, 35,6, 33,6, -5,7, 100,9, 103,1, 2,1, 29,6, 33,2, 12,1, Hoteller og restauranter, 5,1, 4,4, -14,0, 15,0, 14,5, -3,2, 5,0, 4,4, -11,5, Information og kommunikation, 14,5, 13,7, -5,2, 44,4, 42,5, -4,1, 13,1, 12,5, -4,3, Finansiering og forsikring, 5,3, 5,0, -4,1, 16,5, 15,6, -5,9, 5,7, 5,5, -3,4, Ejendomshandel og udlejning, 5,6, 5,2, -7,3, 16,6, 16,3, -1,7, 8,8, 8,2, -6,1, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg april 2017, 16. juni 2017 - Nr. 255, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. juli 2017, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22964

    NYT: Offentligt overskud på 28,9 mia. kr. i 2. kvt. 2025

    Offentlig saldo , 28,9 mia. kr., 2. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 782,1, mia. kr., 2. kvt. 2025, +30,0 mia. kr., 1. kvt. 2025 til 2. kvt. 2025, Se tabel, 26. september 2025, Der er desværre opdaget fejl i nogle af tallene, og derfor er tallene blevet rettet. De rettede tal er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I andet kvartal 2025 var overskuddet på de offentlige finanser 28,9 mia. kr., hvilket er 2,0 mia. kr. højere end i første kvartal 2025. De samlede offentlige udgifter udgjorde 357,7 mia. kr. i andet kvartal, hvoraf de største udgiftsposter var aflønning af ansatte på 110,4 mia. kr. og indkomstoverførsler til husholdningerne på 108,9 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 386,5 mia. kr. i andet kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter samt selskabs- og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste, Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue stiger, Den offentlige finansielle nettoformue udgjorde , 782,1, mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2025. Nettoformuen er dermed steget med 30,0 mia. kr. siden sidste kvartal. Stigningen kan primært tilskrives det offentlige overskud på 28,9 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ØMU-gælden næsten uændret, ØMU-gælden faldt med 0,7 mia. kr. til 887,7 mia. kr. i andet kvartal 2025. Dermed udgjorde ØMU-gælden 29,2 pct. af BNP ved udgangen af kvartalet. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , statistikdokumentationen om offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden sidste offentliggørelse, Den offentlige saldo i første kvartal 2025 er blevet nedjusteret med 1,9 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første kvartal 2025 nu opgjort til 26,9 mia. kr. mod 28,8 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen kan forklares ved en nedjustering af selskabs- og pensionsafkastskatten på hhv. 2,2 og 0,7 mia. kr. samt en opjustering af de personlige indkomstskatter på 1,4 mia. kr. , Offentlig saldo , 28,9 mia. kr., 2. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 782,1, mia. kr., 2. kvt. 2025, +30,0 mia. kr., 1. kvt. 2025 til 2. kvt. 2025, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2025, 26. september 2025 - Nr. 278, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2025, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49688

    NYT: Forskningen får halvdelen af fondsmidlerne

    28. juni 2017, Danske fonde og fondslignende foreninger gav i 2016 tilsagn om uddelinger for 16,7 mia. kr. Heraf stod erhvervsdrivende fonde for den største del med 9,9 mia. kr. Almene fonde gav tilsagn om uddelinger for 6,8 mia. kr. Den største del af midlerne (47 pct.) gav fondene til videnskabelige formål, der primært omfatter forskning på universiteterne. Det viser en ny statistik over fondenes aktiviteter, der offentliggøres første gang med denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . Det er derfor ikke muligt at sammenligne med tidligere år og vurdere uddelingernes niveau i 2016. Det kan dog bemærkes, at der i 2016 er uddelt særligt store bevillinger fra enkelte fonde. Dette er fx tilfældet med Novo Nordisk Fondens store bevilling til Steno Diabetes Center Copenhagen på 2,9 mia., Det offentlig modtager de fleste bevillinger, Langt hovedparten af de midler, der uddeles, går til offentlige institutioner. Af de bevillinger, der er fordelt på modtagertyper, går 64,4 pct. til offentlige modtagere, hvilket svarer til 9,7 mia. kr. Non-profit institutioner modtager 21,1 pct., mens 4,0 pct. går til individuelle personer, hvilket svarer til hhv. 3,2 mia. og 0,6 mia. kr. , Det naturvidenskabelige forskningsområde modtager flest bevillinger, Dansk forskning modtager en betydelig andel af bevillingerne. Af de midler, der bevilges til videnskabelige formål, modtager det naturvidenskabelige hovedområde med 4,0 mia. kr. den største del. Herefter følger det sundhedsvidenskabelige hovedområde med 2,6 mia. kr. Til tværvidenskabelig forskning blev der i 2016 bevilget 0,4 mia. kr. , Bevilling i gennemsnit på 230.000 kr., Uddelingerne var fordelt på i alt 74.000 bevillinger, og den gennemsnitlige bevilling var dermed på 230.000 kr. Den gennemsnitlige bevilling fra de erhvervsdrivende fonde var knapt 400.000 kr. i gennemsnit og for de almene fonde og fondslignende foreninger på 140.000 kr. , 10,8 mia. udbetales i 2016, Mens bevillingerne siger noget om, hvor meget der er givet tilsagn om fra fondens side, så viser udbetalingerne, hvor mange penge fondene rent faktisk har udbetalt i referenceåret. I 2016 udgør disse 10,8 mia. Den største del af disse (3,7 mia.) går til videnskabelige formål, mens kulturelle og sociale formål modtager hhv. 1,9 mia. og 1,1 mia., Udbetalinger og bevillinger fordelt på fondstyper. 2016,  , Antal , bevillinger, Bevillinger,  , Udbetalinger,  ,  ,  , mio. kr., Alle fonde, 73, 675, 16, 685, 10, 784, Erhvervsdrivende fonde, 25, 206, 9, 891, 5, 451, Almene fonde mv., 48, 469, 6, 793, 5, 333, Videnskabelige formål, 5, 463, 7, 915, 3, 637, Kulturelle formål, 9, 530, 2, 470, 1, 942, Sociale formål, 28, 520, 1, 709, 1, 057, Natur og miljøformål, 333, 540, 531, Sundhed og motionsformål, 5, 381, 955, 765, Uddannelse og folkeoplysningsformål, 12, 428, 754, 723, Erhvervs- og regional formål, 1, 969, 708, 529, Internationale humanitære formål, 1, 325, 786, 723, Religiøse formål, 113, 66, 37, Andre formål, 8, 613, 781, 841, Sammenligning med andre opgørelser, Tidligere undersøgelser af fondenes uddelinger har vist et niveau af uddelinger på omkring 7-9 mia. kr. Denne statistik ligger dermed væsentligt højere. Det er der flere grunde til. Tidligere undersøgelser har fokuseret på de største fondes uddelinger, mens denne statistik dækker alle fonde og fondslignende foreninger. De 25 største fonde målt ved bevillinger uddelte i 2016 12,9 mia. Fondslignende foreninger er også omfattet af denne statistik, herunder de store patientforeninger. Endelig er der nogle fonde, som også nævnt i indledningen, der i 2016 gav ekstraordinært store bevillinger. , Fondes aktiviteter 2016, 28. juni 2017 - Nr. 273, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. november 2018, Alle udgivelser i serien: Fondes aktiviteter, Kontakt, Sara Tvile Marker, , , tlf. 23 74 28 36, Kilder og metode, Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Bevillinger er de midler der er givet tilsagn om i året. Disse kan blive udbetalt i bevillingsåret, eller i efterfølgende år. Udbetalinger er de midler der er udbetalt fra fonden i året, uanset om de er bevilliget i året eller i tidliere år. Fonde med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Alle fonde med disse virksomhedsformer indgår i populationen, såfremt de tilhører den private sektor. Stikprøven udvælges og opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. Disse indgår i statistikken sammen med de almene fonde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fondes aktiviteter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28446

    NYT: COVID-19 giver stort offentligt underskud

    28. september 2020, Underskuddet på den offentlige saldo var i andet kvartal 2020 på 18,8 mia. kr. Det svarer til et fald på 49,8 mia. kr. i forhold til samme kvartal 2019. Udviklingen skyldes hovedsagelig en stigning i udgifter til subsidier på 16,3 mia. kr., hvoraf 16,0 mia. kr. udgjorde udgifter til COVID-19 hjælpepakker. Desuden var der et fald i skatteindtægter på 19,6 mia. kr. og en stigning i udgifter til indkomstoverførsler på 5,4 mia. kr. For første halvår 2020 var underskuddet på den offentlige saldo 20,1 mia. kr., hvormed saldoen var 75,7 mia. kr. lavere end i første halvår 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, ., Skatteindtægterne faldt i andet kvartal, Når der korrigeres for sæsonkorrektion, var der i andet kvartal skatteindtægter på 252,4 mia. kr. Det svarer til et fald på 8,1 mia. kr. i forhold til første kvartal. De væsentligste årsager til faldet skyldes lavere indtægter fra selskabsskat og moms. Selskabsskatten faldt i perioden med 3,2 mia. kr. til 11,3 mia. kr. Momsen faldt med 3,3 mia. kr. til 50,8 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, ., Stor stigning i udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, De sæsonkorrigerede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge steg i andet kvartal med 1,9 mia. kr. svarende til en stigning på 42,3 procent i forhold til første kvartal. Udgifter til kontanthjælp steg i samme periode med 0,1 mia. kr. Samlet set udgjorde udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp 10,0 mia. kr. i andet kvartal 2020, hvilket svarer til 10,2 pct. af de samlede sociale indkomstoverførsler til husholdningerne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, ., Lille fald i den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue faldt med 5,3 mia. kr. i andet kvartal 2020. Nettoformuen udgjorde således 125,5 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Faldet i den finansielle nettoformue kan primært tilskrives underskuddet på den offentlige saldo på 18,8 mia. kr. samt positive omvurderinger af passiverne for 4,5 mia. kr. Faldet i nettoformuen blev afbødet af store kursstigninger på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S på 19,8 mia. kr. Dermed er den finansielle nettoformue stadig forholdsvis upåvirket af COVID-19-krisen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ., Revisioner, Underskuddet på den offentlige saldo i første kvartal 2020 er opjusteret med 0,6 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Bag justeringen ligger en række ændringer, som har både positiv og negativ effekt på saldoen. Udgifter til subsidier er opjusteret med 3,3 mia. kr. På indtægtssiden giver Skatteministeriets opjustering af årsskønnet for PAL-skatten anledning til en opjustering af saldoen med 3,3 mia. kr. Tallene for den offentlige finansielle nettoformue er revideret for perioden 2017-2020 som led i et større samarbejdsprojekt med Danmarks Nationalbank om de samlede finansielle konti for Danmark. Der redegøres nærmere herfor i tilknytning til , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:370, om Sektorregnskaber, der udkommer 30. september 2020., Opgørelse af COVID19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19 hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Hjælpepakkerne er periodiseret ud fra antallet af kalenderdage i perioden, der kan søges hjælp for. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne, da der fortsat kan søges kompensation for første og andet kvartal. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling. , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2020, 28. september 2020 - Nr. 363, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2020, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31227

    NYT: Kommunernes langfristede gæld faldt

    3. februar 2016, Ændret 03. februar 2016 kl. 14:30, Der er desværre konstateret fejl i opgørelsen. Fejlen påvirker udelukkende tallene i anden tabel, hvor aktiver i alt for 4. kvt. blev angivet til 249.844, men skulle have været 249.815. Tallet for passiver i alt for 4. kvt. var angivet til 132.369, men skulle have været 132.472. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Kommunernes langfristede gæld, dvs. den del af gælden, der løber mere end et år, faldt med 0,3 mia. kr. fra tredje kvartal til fjerde kvartal i 2015, hvor den udgjorde 85,3 mia. kr. Regionernes langfristede gæld var ved udgangen af fjerde kvartal 18,7 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,3 mia. kr. i forhold til tredje kvartal., Fald i langfristede tilgodehavender, Kommunernes langfristede tilgodehavender, fx aktier og andelsbeviser, var 203,6 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal, hvilket er 0,3 mia. kr. mindre end ved udgangen af tredje kvartal. Regionernes langfristede tilgodehavender var 2,8 mia. kr. i fjerde kvartal, hvilket er et fald på 0,8 mia. kr. i forhold til tredje kvartal., Regionernes kortfristede tilgodehavender steg med 2,3 mia. kr. fra tredje kvartal til fjerde kvartal., Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, herunder de likvide aktiver, tilgodehavender og den langfristede gæld., Regionernes finansielle aktiver og passiver,  , Ultimo,  , 2014, 2015*,  , 3. kvt., Året, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , mio. kr., Aktiver i alt, 13, 541, 17, 762, 11, 654, 9, 802, 10, 783, 15, 970, Likvide aktiver i alt, 5, 043, 2, 507, 2, 128, 929 , 2, 998, 6, 481, Heraf obligationer, 7, 483, 7, 288, 8, 199, 8, 141, 7, 199, 8, 299, Kortfristede tilgodehavender i alt, 3, 240, 9, 605, 3, 235, 2, 606, 2, 419, 4, 729, Langfristede tilgodehavender i alt, 3, 819, 4, 074, 4, 696, 4, 580, 3, 641, 2, 834, Øvrige finansielle aktiver i alt, 1, 439, 1, 577, 1, 595, 1, 687, 1, 725, 1, 926,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Passiver i alt , 33, 144, 39, 938, 37, 880, 34, 817, 34, 829, 37, 225, Langfristet gæld i alt, 17, 293, 18, 110, 18, 596, 18, 315, 18, 324, 18, 662, Kortfristet gæld til pengeinstitutter i alt, -, -, 416 , -, 460, -, Kortfristet gæld i øvrigt i alt, 13, 883, 19, 741, 16, 710, 14, 294, 13, 801, 16, 098, Øvrige passiver i alt, 1, 968, 2, 087, 2, 157, 2, 208, 2, 244, 2, 464, * Foreløbige tal., Kommunernes finansielle aktiver og passiver,  , Ultimo,  , 2014, 2015*,  , 3. kvt., Året, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , mio. kr., Aktiver i alt, 242, 520, 252, 263, 259, 923, 261, 301, 251, 419, 249, 815, Likvide aktiver i alt, 22, 365, 18, 801, 23, 261, 18, 067, 26, 536, 20, 277, Heraf obligationer, 20, 238, 21, 109, 22, 572, 22, 933, 24, 748, 26, 142, Kortfristede tilgodehavender i alt, 1, 7, 109, 14, 473, 18, 212, 19, 152, 6, 676, 11, 600, Langfristede tilgodehavender i alt, 199, 273, 204, 718, 204, 109, 204, 035, 203, 888, 203, 634, Øvrige finansielle aktiver i alt, 2, 13, 774, 14, 271, 14, 341, 20, 049, 14, 320, 14, 306,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Passiver i alt , 125, 972, 140, 903, 125, 992, 133, 585, 125, 026, 132, 472, Langfristet gæld i alt, 3, 85, 362, 86, 113, 85, 915, 86, 424, 85, 576, 85, 311, Kortfristet gæld til pengeinstitutter i alt, 1, 121, 1, 708, 1, 073, 1, 776, 1, 086, 2, 164, Kortfristet gæld til staten i alt, 2, 556, 2, 601, 2, 736, 1, 918, 1, 511, 1, 751, Kortfristet gæld i øvrigt i alt, 23, 027, 36, 686, 22, 437, 23, 906, 23, 009, 29, 383, Øvrige passiver i alt, 13, 905, 13, 794, 13, 832, 19, 562, 13, 843, 13, 863, * Foreløbige tal., 1, De relativt store bevægelser på kortfristede tilgodehavender kan henføres til mellemregninger mellem foregående og følgende regnskabsår samt tilgodehavender i betalingskontrol., 2, Inklusive udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder., 3, Inklusive gæld til selvejende institutioner med overenskomst., Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2015, 3. februar 2016 - Nr. 47, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, Data er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra de enkelte kommuner., De indsendte kvartalsregnskaber er på samme detaljeringsniveau som årsregnskabet, men det er ikke egentlige afsluttede kvartalsregnskaber. Det betyder bl.a., at fejl og manglende konteringer vedrørende et kvartal først findes i et senere kvartal eller ved årsafslutningen, hvor det konteres i supplementsperioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20625

    NYT: Markant fald i antal bedrifter

    11. maj 2022, Antallet af bedrifter er faldet meget markant i 2021 sammenlignet med året før, nemlig med godt 5 pct. Det er et langt større fald, end hvad man har kunnet observere de foregående år. Ud over den almindelige og velkendte strukturudvikling med færre og større bedrifter - antallet af bedrifter er blevet mere end halveret på 30 år - skyldes faldet i 2021 også, at minkerhvervet er forsvundet fra det danske jordbrug efter aflivningen af minkene i efteråret 2020. I 2020 var der 817 bedrifter med mink, se , www.statistikbanken.dk/pels33, , som nu enten er ophørt eller er fortsat med anden produktion. Se flere oplysninger om mink i artiklen , Fakta om minkbranchen i Danmark, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bdf11, Bedrifter med landbrug og gartneri udvalgte år,  , 1991, 2001, 2020, 2021, 1991, 2001, 2020, 2021,  , bedrifter, bedrifter i pct., Bedrifter i alt, 77, 197, 53, 489, 33, 148, 31, 395, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 0,0-19,9 ha, 31, 976, 20, 642, 15, 379, 14, 205, 41,4, 38,6, 46,4, 45,2, 20,0-49,9 ha, 29, 065, 15, 185, 6, 309, 5, 957, 37,7, 28,4, 19,0, 19,0, 50,0-99,9 ha, 12, 269, 10, 662, 4, 154, 4, 047, 15,9, 19,9, 12,5, 12,9, 100,0-199,9 ha, 3, 210, 5, 455, 3, 676, 3, 580, 4,2, 10,2, 11,1, 11,4, 200-399,9 ha , 542, 1, 356, 2, 414, 2, 360, 0,7, 2,5, 7,3, 7,5, 400 ha og derover, 134, 191, 1, 216, 1, 246, 0,2, 0,4, 3,7, 4,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bdf11, Store bedrifter, De store bedrifter er vokset i antal gennem årene, både relativt og absolut. For 30 år siden var der således blot knapt 700 bedrifter i Danmark med mindst 200 ha jord svarende til 1 pct. af alle bedrifter. Så store bedrifter er ikke længere noget særsyn, idet der i 2021 var 3.600 bedrifter på mindst 200 ha - 12 pct. af alle bedrifter. Heraf var godt 1.200 bedrifter på 400 ha og derover., Afgrøder, Arealet med landbrug og gartneri udgør med ca. 2,6 mio. ha over 60 pct. af hele Danmarks areal. Dette er højt sammenlignet med de fleste andre lande. Langt den største del af arealet dyrkes med landbrugsafgrøder som fx korn, ærter, kartofler, roer og afgrøder med grovfoder til husdyrene. Kun ca. 20.000 ha dyrkes med gartneri, dvs. grøntsager, frugt, bær og prydplanter. Sammensætningen af afgrøder har været ret stabil gennem de 30 seneste år med korn som den dominerende afgrøde. , Afgrøder,  , 1991, 2011, 2021, 1991, 2011, 2021,  , ha, pct., Landbrug og gartneri i alt, 2, 769, 657, 2, 639, 944, 2, 618, 399, 100,0, 100,0, 100,0, Korn til modenhed, 1, 558, 552, 1, 490, 606, 1, 362, 954, 56,3, 56,5, 52,1, Bælgsæd til modenhed, 98, 876, 7, 109, 34, 145, 3,6, 0,3, 1,3, Rodfrugter, 201, 415, 84, 462, 92, 110, 7,3, 3,2, 3,5, Industriafgrøder, 280, 319, 152, 834, 166, 299, 10,1, 5,8, 6,4, Frø til udsæd, 49, 729, 66, 122, 109, 817, 1,8, 2,5, 4,2, Græs og helsæd i omdrift, 336, 694, 566, 426, 493, 349, 12,2, 21,5, 18,8, Gartneriafgrøder, 27, 347, 19, 852, 19, 513, 1,0, 0,8, 0,7, Græs uden for omdrift, 212, 030, 186, 652, 234, 288, 7,7, 7,1, 8,9, Andre afgrøder og braklægning, 4, 695, 65, 881, 105, 924, 0,2, 2,5, 4,0, Kilde: , www.statistikbanken/afg5, Pløjefri dyrkning, Inden for de seneste år har pløjefri dyrkning vundet stadig større indpas i jordbruget. Der er tale om en dyrkningsform med minimal jordbearbejdning som ifølge FAO, FN's fødevareorganisation kan forbedre jordbrugets bæredygtighed ved binding af CO2 i jorden. Læs mere hos , FAO, . Den pløjefri dyrkning, som også kaldes reduceret jordbearbejdning, er steget fra 11 pct. af jordbrugets areal i 2016 til 22 pct. i 2021. Dyrkningsformen fylder relativt mere på Øerne end i Jylland. , Pløjefri dyrkning,  , 2016, 2018, 2020, 2021,  , ha, Hele landet, 284, 521, 357, 590, 497, 789, 575, 053, Jylland , 174, 760, 217, 874, 326, 901, 375, 060, Øerne, 109, 760, 139, 716, 170, 887, 199, 994,  , pløjefri dyrkning i pct. af samlet areal, Hele landet, 10,8, 13,6, 19,0, 22,0, Jylland , 9,5, 12,1, 17,8, 20,4, Øerne, 14,0, 16,7, 21,8, 25,6, Kilde: , www.statistikbanken/afg5, Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2021, 11. maj 2022 - Nr. 163, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. april 2023, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38302

    NYT: Firmaernes salg stadig på højt niveau

    16. januar 2019, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 0,3 pct. fra oktober til november, mens det , indenlandske salg ekskl. energi, faldt 0,4 pct. I bygge og anlæg steg salget, mens ejendomshandel og udlejning faldt. Det samlede fald skal ses i lyset af fremgang fra juni-august til september-november. Her steg salget 0,6 pct. og ligger fortsat højt. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Bygge og anlæg stiger, Fra oktober til november steg det sæsonkorrigerede salg i , bygge og anlæg, 2,4 pct. Stigningen er bredt funderet, idet der er fremgang i salget inden for alle brancher på nær "murere og anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed samt forberedende byggepladsarbejde". Her faldt det ikke-sæsonkorrigerede salg 74 mio. kr. fra oktober til november, svarende til 1,8 pct. - se , FIKS, 33 , i Statistikbanken. , Den største stigning i , bygge og anlæg, kom fra "bygningsinstallation", hvor det ikke-sæsonkorrigerede salg steg 0,5 mia. kr., Ejendomshandel og udlejning gik tilbage, Det største fald fra oktober til november forekom i , ejendomshandel og udlejning, , som faldt 2,4 pct. Faldet skyldtes primært tilbagegang i "udlejning af erhvervsejendomme", hvor "det ikke-sæsonkorrigerede salg" faldt 4,6 mia. kr. Sammenligner man november 2017 med november 2018 faldt det ikke-sæsonkorrigerede salg i , ejendomshandel og udlejning, 18,6 pct., hvilket svarer til 1,0 mia. kr. Dette fald skyldtes primært, at salget i "ejendomsmæglere mv." faldt 0,6 mia. kr., Detailhandel i fremgang, Salget inden for detailhandel steg 1,9 pct. når man sammenligner november 2017 med november 2018. Stigningen i november-salget er nærmere beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:502, ., Ved sammenligning af de to statistikker bør det bemærkes, at , Detailomsætningsindekset, er korrigeret for prisudvikling, mens , Firmaernes køb og salg, opgøres i løbende priser., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende. Det sæsonkorrigerede salg for oktober 2018 er revideret fra 326,8 mia. kr. i den seneste , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:481, til 325,5 mia. kr. Det er en nedjustering på 1,3 mia. kr., hvilket svarer til 0,4 pct., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2016, 2017, 2018,  , 2016, 2017, 2018,  , mia. kr., Januar, 289,6, 303,8, 320,0,  , 266,1, 289,0, 303,5, Februar, 285,0, 315,4, 312,3,  , 267,0, 279,0, 276,6, Marts, 291,8, 312,5, 310,3,  , 287,3, 327,1, 308,4, April , 289,4, 304,1, 321,1,  , 291,9, 288,8, 313,8, Maj, 293,6, 310,4, 321,4,  , 290,0, 311,0, 324,7, Juni, 295,2, 310,7, 319,6,  , 318,6, 331,1, 334,6, Juli, 292,1, 312,4, 320,8,  , 269,6, 286,2, 298,3, August, 296,8, 311,0, 326,2,  , 292,8, 307,4, 322,9, September, 300,5, 313,1, 321,9,  , 312,0, 319,5, 321,0, Oktober, 298,9, 315,8, 325,5,  , 304,5, 326,2, 341,0, November, 301,7, 315,7, 324,4,  , 313,0, 328,3, 339,4, December, 307,5, 319,4, .,  , 349,6, 349,7, ., Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , Okt., 2018, Nov., 2018, Æn-, dring,  , Juni 2018, - aug. 2018, Sept. 2018, - nov. 2018, Æn-, dring,  , Nov., 2017, Nov., 2018, Æn-, dring,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 325,5, 324,4, -0,3,  , 966,5, 971,9, 0,6,  , 328,3, 339,4, 3,4, I alt inkl. energi mv., 376,3, 374,2, -0,6,  , 1, 108,3, 1, 121,5, 1,2,  , 364,5, 392,6, 7,7, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 8,8, 8,7, -0,8,  , 26,9, 26,4, -1,9,  , 10,2, 9,1, -10,6, Industri, 64,5, 63,9, -0,0,  , 190,3, 192,0, 0,9,  , 66,6, 67,2, 1,0, Bygge og anlæg, 22,7, 23,2, 2,4,  , 73,1, 69,7, -4,6,  , 26,0, 26,8, 3,4, Handel, 121,1, 121,0, -0,1,  , 359,8, 361,2, 0,4,  , 123,6, 128,8, 4,2, Handel med biler og motorcykler, 13,6, 13,3, -2,3,  , 40,0, 39,7, -0,6,  , 14,5, 15,2, 5,0, Engroshandel, 78,6, 78,4, -0,3,  , 232,4, 234,6, 0,0,  , 78,4, 82,2, 4,9, Detailhandel, 28,8, 29,3, 1,4,  , 87,4, 86,9, -0,7,  , 30,7, 31,3, 1,9, Transport, 37,0, 36,3, -1,9,  , 103,9, 109,4, 5,3,  , 32,8, 36,6, 11,8, Hoteller og restauranter, 5,4, 5,5, 1,9,  , 15,8, 16,3, 2,8,  , 5,0, 5,5, 11,3, Information og kommunikation, 15,9, 15,6, -1,7,  , 46,5, 46,6, 0,2,  , 16,0, 16,2, 1,7, Finansiering og forsikring, 6,8, 7,0, 3,7,  , 18,4, 20,8, 12,9,  , 6,5, 7,0, 6,7, Ejendomshandel og udlejning, 6,2, 6,0, -2,4,  , 18,8, 18,1, -3,5,  , 5,3, 4,3, -18,6, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg november 2018, 16. januar 2019 - Nr. 19, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26934

    NYT: Regioner budgetterer med 8,8 mia. kr. til psykiatri

    16. januar 2019, Regionerne budgetterer med 8,8 mia. kr. i nettodriftsudgifter til psykiatriske sygehuse og afdelinger for 2019. Det er første gang, psykiatri er udskilt som en selvstændig post i regionernes budgetter. I alt budgetterer regionerne sundhedsområdet med 114,6 mia. kr. De somatiske sygehuse, som er relateret til kropslig behandling, modtager størstedelen af regionernes budget til sundhed. Almen lægehjælp er med 9,5 mia. kr. den største enkelte udgiftspost relateret til offentlig sygesikring, mens al anden sygesikring - fx medicin, speciallægehjælp og tandlægebehandling - udgør 12,6 mia. kr. i regionernes budgetter. 6,2 mia. kr. går til andet, som hovedsageligt er relateret til administration., Tal for kommunernes budgetter er udskudt til 23. januar, På grund af problemer med dataleverancer er offentliggørelsen af kommunernes budgetter planlagt til at udkomme 23. januar. Derfor indeholder denne offentliggørelse kun regionernes og ikke kommunernes budgetter. , Region Hovedstaden budgetterer med flest udgifter til psykiatri, Region Hovedstaden budgetterer med 3,1 mia. kr. til psykiatri, svarende til 8,7 pct. af sundhedsudgifterne. Det er den højeste andel af de fem regioner. Til sammenligning budgetterer Region Midtjylland og Region Nordjylland lavest med hhv. 6,6 og 6,2 pct. af deres sundhedsudgifter. , Region Hovedstaden har afsat en lavere andel af sundhedsudgifterne til somatiske sygehuse end de øvrige regioner og har en stor andel til andet. Det sidstnævnte forhold skyldes især relativt høje udgifter til central administration af sundhedsområdet., Samlede nettodriftsudgifter på 119,5 mia. kr., Regionerne har budgetteret med nettodriftsudgifter for 119,5 mia. kr., hvilket er 2,6 mia. kr. mere end sidste år. Udgifterne går i langt overvejende grad til sundhedsområdet. Social og specialundervisning finansieres i høj grad af kommunerne, hvormed regionernes udgifter i nettobeløb er meget lave. Regionernes nettoanlægsudgifter for 2019 er budgetteret lavere end for 2018. Bloktilskud fra staten udgør en stigende del af regionernes finansiering., Regionernes budgetter,  , 2018, 2019, Ændring,  , mio. kr., Driftsudgifter (netto), 116, 942, 119, 519, 2, 577, Sundhed, 112, 224, 114, 649, 2, 426, Social og specialundervisning, 130 , 198 , 68 , Regional udvikling, 3, 056, 3, 137, 80 , Administration m.m., 1, 532, 1, 535, 3 , Anlægsudgifter (netto), 5, 571, 5, 414, -157, Sundhed, 5, 327, 5, 222, -105, Andet, 244 , 192 , -52 , Renteudgifter (netto), 130 , 147 , 17 , Finansiering og statsrefusion, 120, 621, 122, 920, 2, 299, Bloktilskud fra staten , 96, 583, 99, 305, 2, 722, Aktivitetsbestemte tilskud fra staten , 1, 385, 1, 407, 22 , Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag , 19, 957, 19, 407, -550, Andet bidrag fra kommunerne , 1, 039, 1, 128, 89 , Statsrefusion af tjenestemandspensioner, 1, 657, 1, 672, 16 , Anm.: Regionernes budgetter er fra , www.statistikbanken.dk/BUDR1, og , www.statistikbanken.dk/BUDR32, . Alle tallene er i løbende priser. For nærmere definition af begreberne henvises til , Budget- og Regnskabssystem for regioner, ., Kommunale og regionale budgetter 2019, 16. januar 2019 - Nr. 18, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. januar 2020, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28211

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation