Søgeresultat

Forbrugsundersøgelsen

Hvor mange penge bruger vi på restaurantbesøg, alkohol, transport og bolig? Få overblik over de danske husstandes privatforbrug i Forbrugsundersøgelsen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/forbrug/forbrugsundersoegelsen

Emneside

NYT: Sociale ydelser går især til alderdom og sundhed

4. oktober 2016, De samlede sociale udgifter var på 654,7 mia. kr. i 2015, hvilket er en stigning på 0,7 pct. i forhold til 2014. Udgifter til , alderdom, udgør 35,8 pct. af de samlede sociale udgifter i 2015, og det er dermed den største del af de sociale udgifter. Udgifterne til sundhedsområdet er den næststørste post med 19,4 pct. af udgifterne. Statistikken over sociale udgifter er EU-forordningsbestemt, og den omfatter udover offentlige udgifter en række foranstaltninger inden for det private pensionsområde. Desuden opgøres også finansieringen af ydelserne som en del af statistikken., Stort fald i udgifterne til arbejdsløshed, I forhold til året før faldt udgiften til , arbejdsløshed, i 2015 med 5,4 pct. til 30,7 mia. kr. Udgifterne til , arbejdsløshed, omfatter især udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp til aktiverede kontanthjælpsmodtagere og driftsomkostninger i forbindelse med den kommunale beskæftigelsesindsats., Relativt små stigninger i udgifter til sundhed og invaliditet, Udgifterne til , sundhed, omfatter udgifter til kontante ydelser i form af sygedagpenge samt naturalydelser i form af udgifter til især sygehuse, medicin og lægehjælp. Udgifterne steg med 1,8 pct. både fra 2013 til 2014 og fra 2014 til 2015. De samlede udgifter til sundhedsområdet udgjorde 127,3 mia. kr. i 2015. , De samlede udgifter til , invaliditet, steg med 2,1 pct. til 82,2 mia. kr. i 2015. Disse udgifter omfatter førtidspensioner, revalideringsydelser, ledighedsydelser og arbejdsskadeforsikring. Hertil kommer de offentlige udgifter i forbindelse med forskellige botilbud, hjælpemidler og øvrige hjælpeforanstaltninger., Uændrede sociale udgifter til familier, Udgifter til , familier, var i 2015 på 70,4 mia. kr., hvilket stort set er uændret fra 2014. Udgifterne omfatter først og fremmest udgifter til barselsdagpenge, børnefamilieydelser, plejefamilier og opholdssteder for børn og unge samt udgifter til daginstitutioner., Administrative udgifter falder lidt, Udgifter til administration af de sociale ydelser er for 2015 opgjort til 24,2 mia. kr., hvilket er et lille fald på 1,0 pct. i forhold til året før. Administrationsudgifterne forekommer i både kommuner og regioner samt herudover i ATP, pensions- og livsforsikringsselskaber og i staten., Lille fald i de samlede kontantydelser, Af de samlede sociale udgifter udgjorde kontantydelser 378,8 mia. kr. i 2015 mod 379,0 mia. kr. i 2014. Naturalydelserne steg 2,1 pct. til 251,7 mia. kr. i 2015., Sociale udgifter og administration fordelt efter formål og art,  , 2014, 2015, Andel, 2015, Æn-, dring,  , Kontant, Naturalier, I alt, Kontant, Naturalier, I alt,  ,  ,  , mia. kr., pct., Sociale udgifter i alt, 379,0, 246,5, 649,9, 378,8, 251,7, 654,7, 100,0, 0,7, Sundhed, 16,9, 108,1, 125,0, 16,3, 110,9, 127,3, 19,4, 1,8, Invaliditet, 53,4, 27,1, 80,5, 54,4, 27,8, 82,2, 12,6, 2,1, Alderdom, 191,2, 42,0, 233,2, 191,7, 42,7, 234,4, 35,8, 0,5, Efterladte, 43,6, 0,1, 43,7, 41,2, 0,2, 41,4, 6,3, -5,3, Familier, 27,3, 42,9, 70,2, 27,6, 42,9, 70,4, 10,8, 0,4, Arbejdsløshed, 25,5, 7,0, 32,5, 24,1, 6,6, 30,7, 4,7, -5,4, Bolig, •, 13,8, 13,8, •, 14,2, 14,2, 2,2, 3,0, Andre sociale ydelser, 21,2, 5,4, 26,6, 23,6, 6,2, 29,8, 4,5, 11,9, Administration, •, •, 24,5, •, •, 24,2, 3,7, -1,0, Anm. 'I alt' er summen af kontantydelser, naturalydelser samt de samlede udgifter til administration, der ikke er opdelt på hovedformål., Finansiering af udgifterne, Langt de fleste sociale udgifter afholdes af kommunerne og regionerne, men staten finansierer via refusioner regionernes udgifter samt en stor del af kommunernes udgifter. , Sociale udgifter 2015, 4. oktober 2016 - Nr. 420, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23080

NYT: Danmark har 12,3 mio. svin

8. februar 2017, Den samlede svinebestand i Danmark var 1,4 pct. højere 1. januar 2017 end 1. oktober 2016, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden 12,3 mio. svin, hvilket er et fald på 3,3 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der var 12,7 mio. svin., Lidt færre søer, I faktiske tal var der 1.002.000 søer 1. januar, hvilket er 1,4 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Der ses et fald i alle kategorier af søer. Der var 187.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 578.000 andre drægtige søer og 202.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte dvs. kommende søer) var 234.000, hvilket er en fremgang på 5,9 pct. , Der var 2.445.000 pattegrise, hvilket er et fald på 1,2 pct. Derudover var der 5.677.000 smågrise og 2.906.000 slagtesvin, hvilket er hhv. et fald på 2,6 pct. og 7,7 pct. Sammensætningen af svinebestanden skal ses i forhold til den store eksport af smågrise, som nu (2016) udgør over 40 pct. af den totale produktion af svin. , Stigning i eksporten på 1,2 mio. svin fra 2015 til 2016, De foreløbige tal viser, at der blev eksporteret ca. 13,5 mio. levende svin i 2016, hvilket er 1,2 mio. flere end i 2015. Læs mere om produktionen af svin på , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:492, . Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som eksporteres til opfedning i modtagerlandene, som primært er Tyskland og Polen. De foreløbige tal for 2016 viser, at ca. 18,2 mio. svin blev slagtet i Danmark. Til sammen udgør slagtninger og eksporten en produktion på ca. 31,7 mio. svin, hvilket er en stigning på 2 pct. i forhold til 2015. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/ani51, . Danmark er den største eksportør af levende svin i EU efterfulgt af Nederlandene og Tyskland. , På baggrund af de seneste tal fra sommeren 2016 ses, at Spanien og Tyskland har de største svinebestande i EU med hver over 27 mio. svin. Dernæst kommer Frankrig med knap 14 mio. efterfulgt af Nederlandene og Danmark på lidt over 12 mio. stk. skarpt fulgt af Polen med knap 11 mio. svin. , Svinebestanden,  , 2016, 2017, Ændring, 1. jan. 2016,  , 1. jan., 1. apr., 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2017,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 702, 12, 418, 12, 313, 12, 337, 12, 281, -421, -3,3, Avlsorner , 11, 11, 10, 11, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 016, 1, 000, 998, 997, 1, 002, -14, -1,4, Gylte , 191, 186, 186, 181, 187, -4, -2,1, Andre drægtige , 586, 573, 574, 578, 578, -8, -1,4, Diegivende , 205, 206, 204, 203, 202, -3, -1,5, Golde , 34, 35, 34, 35, 35, 1, 2,9, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 7, 6, 6, 6, -1, -14,3, Sopolte , 221, 217, 218, 219, 234, 13, 5,9, Pattegrise ved søerne , 2, 474, 2, 474, 2, 460, 2, 454, 2, 445, -29, -1,2, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 826, 5, 700, 5, 718, 5, 703, 5, 677, -149, -2,6, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 147, 3, 009, 2, 903, 2, 947, 2, 906, -241, -7,7, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 513, 12, 576, 12, 464, 12, 175, 12, 348, •, •, Svinebestanden 1. januar 2017, 8. februar 2017 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. august 2017, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23044

Ejendomssalg

Hvordan udvikler priserne sig på huse, ejerlejligheder, andelsboliger og sommerhuse? Og hvor mange ejendomme bliver der solgt?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/ejendomme/ejendomssalg

Emneside

NYT: Varm og tør sommer gav stigende vandforbrug

27. november 2019, Landbruget brugte 412 mio. m, 3, grundvand i 2018, hvilket er 71 pct. mere end året før, hvor der blev brugt 241 mio. m, 3, grundvand. Det øgede vandforbrug skyldes den solrige og tørre sommer, som øgede behovet for markvanding. Det meste (90 pct.) af landbrugets grundvandsforbrug kommer fra landmændenes egne boringer, og det var også de egne boringer, der stod for stigningen. Forbruget af vandværksvand i landbruget var stort set uændret, og lå i 2018 på 43 mio. m, 3, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandrg2, ., Mindre stigning i husholdningernes vandforbrug, I 2018 var husholdningernes vandforbrug 235 mio. m, 3, , hvilket var en lille stigning i forhold til forbruget på 227 mio. m, 3, i 2017. Husholdningernes forbrug svarer til 65 pct. af det samlede forbrug af vandværksvand, mens resten forbruges af virksomhederne. I alt var forbruget af vandværksvand 360 mio. m, 3, i 2018. Forbruget af vand fra vandværker er faldet fra 368 mio. m, 3, i 2010 svarende til et fald på 2 pct. , Stigende vandindvinding i virksomhederne, Virksomhederne ekskl. landbrug, skovbrug og fiskeri havde i 2018 et vandforbrug på 164 mio. m, 3, , hvilket er 10 pct. mere end i 2017. Det øgede vandforbrug i 2018 kom primært fra virksomhedernes egen vandindvinding, som i 2018 var på 82 mio. m, 3, , hvilket er en stig på 23 pct. i forhold til 2017. Virksomhedernes forbrug af vandværksvand var stort set uændret på 82 mio. m, 3, . Egen indvinding af vand forekommer mest inden for brancherne industri og forsyningsvirksomhed ud over landbruget.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandrg2, ., Føde- og drikkevareindustrien er storforbruger af vandværksvand, Industriens forbrug af vandværksvand udgjorde 37 mio. m, 3, i 2018, hvilket svarer til 29 pct. af virksomhedernes (inkl. landbrugets) samlede forbrug af vandværksvand. Det største vandforbrug ses inden for fødevare-, drikkevare- og tobaksvareindustri. Branchen, der står for 50 pct. af industriens vandforbrug, står samtidigt kun for 12 pct. af industriens samlede bruttoværditilvækst (BVT). Til sammenligning står møbel- og anden industri mv. for en lignende andel af BVT (10 pct.), men kun for 1 pct. af vandforbruget i industrien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandrg2, og , nabp36, ., Svingende forbrug af vandværksvand i industrien, Forbruget af vandværksvand i industrien har været svingende i perioden 2010-2018, men ligger i 2018 på gennemsnittet for perioden., Industriens forbrug af vandværksvand,  , 2010, 2015, 2016, 2017, 2018,  , 1.000 m³, Industri, i alt, 36, 105, 39, 851, 40, 945, 37, 206, 36, 938, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 20, 620, 21, 238, 20, 457, 18, 760, 18, 505, Tekstil- og læderindustri, 401 , 207 , 237 , 205 , 202 , Træ- og papirindustri, trykkerier, 539 , 593 , 1, 616, 1, 028, 1, 014, Olieraffinaderier mv., 2, 745, 4, 046, 4, 066, 4, 085, 4, 243, Kemisk industri, 4, 644, 5, 278, 5, 694, 4, 998, 4, 930, Medicinalindustri, 3, 340, 4, 179, 4, 296, 3, 828, 3, 800, Plast-, glas- og betonindustri, 1, 250, 1, 746, 1, 607, 1, 688, 1, 665, Metalindustri, 939 , 828 , 1, 003, 945 , 932 , Elektronikindustri, 153 , 179 , 208 , 128 , 127 , Fremstilling af elektrisk udstyr, 103 , 102 , 128 , 134 , 132 , Maskinindustri, 839 , 988 , 1, 015, 844 , 832 , Transportmiddelindustri, 165 , 103 , 143 , 125 , 124 , Møbel- og anden industri mv., 365 , 363 , 474 , 437 , 432 , Vandregnskab 2018, 27. november 2019 - Nr. 439, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2020, Alle udgivelser i serien: Vandregnskab, Kontakt, Michael B. Rasmussen, , , tlf. 51 46 23 15, Kilder og metode, Vandregnskabet bygger på data indsamlet af Miljøstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) samt en række virksomhedsoplysninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Vand og spildevand, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33403

NYT: Vækst i avanceret præcisionsteknologi

29. september 2025, Landbrug med præcisionsteknologi dyrkede 81 pct. af det danske landbrugsareal i 2025, omtrent uændret fra 2024. Der var derimod vækst i de underliggende teknologier, fx steg , præcisionsstyring med brug af RTK-GPS, fra 71 pct. i 2024 til 74 pct. af arealet i 2025 og , software til planlægning af kvælstofbehov, fra 40 pct. til 44 pct. Sektionsstyring af sprøjter m.v. steg lidt fra 65 til 66 pct. af landbrugsarealet. Mindst anvendt er , afgrødesensorer, med 8 pct. og , selvkørende maskiner eller anden robotteknologi, med 4 pct. af landbrugsarealet, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Mere end 4 ud af 10 bedrifter bruger præcisionsteknologi, Når man ser på antallet af bedrifter i stedet for areal, var andelen af landbrug, hvor der anvendes præcisions-teknologi, uændret på 44 pct., men ligeledes med stigninger i de underliggende teknologier. Et flertal af alle bedrifter, 56 pct., anvender fortsat ikke præcisionsteknologi., Mindre brug af præcisionsteknologi blandt økologer, Bedrifter med økologisk drift bruger i mindre grad præcisionsteknologi end øvrige bedrifter. Hvor 44 pct. af alle bedrifter brugte præcisionsteknologi i 2025, er det 32 pct. af de økologiske bedrifter. 33 pct. af alle bedrifter brugte, præcisionsstyring med RTK-GPS, mod 26 pct. af økologerne. 31 pct. af alle bedrifter bruger sektionsstyring af sprøjter m.v., mens det kun gælder 8 pct. af de økologiske. 14 pct. af alle bedrifter brugte , foto fra satelitter eller droner, mod 8 pct. af økologerne. , Forskellene kan skyldes behov i driften. Fx bruger økologiske bedrifter ikke kunstgødning og har derfor i mindre omfang brug for gradueret tildeling. Andre årsager kan være forskelle i afgrødevalg - fx dyrker en større andel af økologer græs og anden grovfoder, hvor der kan være mindre behov for præcisionsteknologi., Kilde:, Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel, Yngre landmænd bruger hyppigst præcisionsteknologi, 60 pct. af landmænd under 40 år brugte præcisionsteknologi i 2025 mod 44 pct. af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af, at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Andre faktorer kan også spille ind, fx ejerskab af større bedrifter og en nyere maskinpark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl2, Især store bedrifter anvender præcisionsteknologi, Landbrugsbedrifter, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 180 hektar mod 98 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. De største arealer findes på bedrifter, som bruger de mindre anvendte teknologier, fx selvkørende maskiner eller anden robotteknologi. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Anvendelse af præcisionsteknologi,  , Bedrifter, Dyrket areal,  , 2023, 2024, 2025, 2023, 2024, 2025,  , Pct., Bedrifter i alt med dyrket areal , 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satellitter/droner , 10, 12, 14, 30, 33, 36, Type af fotos:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra satellitter , 8, 9, 11, 26, 28, 31, Fra droner , 2, 3, 3, 6, 7, 10, Ved ikke satellitter/droner , 1, 1, 1, 2, 1, 1, Formål med brug af fotos fra satellitter/droner:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gradueret gødskning , 6, 5, 7, 21, 23, 27, Gradueret planteværn , 2, 2, 3, 10, 11, 14, Udsæd/såsæd , 2, 2, 3, 11, 12, 14, Overvågning af afgrødernes tilstand , 5, 7, 8, 17, 18, 20, Udarbejde dræningsplaner , 2, 4, 5, 9, 12, 13, Andre formål , 3, 2, 2, 6, 5, 5, Traktor/mejetærsker med RTK-GPS , 27, 32, 33, 67, 71, 74, Selvkørende maskiner eller anden robotteknologi , 1, 2, 1, 3, 3, 4, Software til planlægning og dokumentation, af varieret kvælstofbehov , 13, 15, 17, 37, 40, 44, Sektionsstyring af sprøjter mv. i alt , 25, 30, 31, 57, 65, 66, Til spredning af planteværn , …, 27, 28, …, 59, 61, Til spredning af handelsgødning , …, 21, 22, …, 51, 55, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner , 2, 2, 3, 6, 7, 8, I alt med præcisionsteknologi , 40, 44, 44, 78, 81, 81,  , Antal bedrifter, 1.000 ha, Bedrifter i alt med dyrket areal , 28, 753, 27, 854, 26, 715, 2, 635, 2, 617, 2, 610, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel , Præcisionslandbrug 2025, 29. september 2025 - Nr. 280, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52564

NYT: Avanceret teknologi indtager de danske marker

8. oktober 2018, Næsten hver fjerde landmand bruger præcisionsteknologi i en eller anden form. Det gælder især de store landbrug, så præcisionsteknologi anvendes på 57 pct. af det samlede landbrugsareal. Præcisionslandbrug omfatter brug af data fra satellitter, sensorer mv. til en mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m. Denne offentliggørelse ser både på, hvilket typer teknologier landmændene anvender og hvilke landmænd, der anvender dem., Præcisionsstyring er den mest udbredte anvendelse, Mest udbredt er præcisionsstyring med RTK-GPS, som 19 pct. af landmændene anvender til mere præcis kørsel af traktor eller mejetærsker. 14 pct. anvender sektionsstyring af sprøjter, 6 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov og 4 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner til overvågning og kortlægning af markens tilstand fx planternes vækst. Endelig bruger 2 pct. afgrøde-sensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m. , Præcisionsstyring og satellit-fotos i fremgang, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsstyring, steg fra 16 pct. i 2017 til 19 pct. i 2018. Anvendelsen af billeddata fra satelitter eller droner er sjældnere, men steg fra 3 pct. i 2017 til 4 pct. i 2018. De øvrige anvendelser er nye i undersøgelsen. , Landbrug med præcisionsteknologier er over dobbelt så store som resten, Typisk er udbredelsen af teknologierne 2-3 gange større, hvis man i stedet for antal bedrifter ser på det areal, som brugerne besidder. Det skyldes, at det især er de store landbrug, som har taget præcisionslandbrug til sig - landbrug, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 197 hektar mod 81 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder., Omkostninger er den hyppigste årsag til ikke at bruge præcisionsteknologi, Halvdelen af landmændene, som ikke bruger præcisionsteknologi, nævner at omkostningerne i forhold til forventet gevinst er for store. Omkostningerne er dermed den hyppigste årsag til at fravælge de nye teknologier. Herefter kommer problemer med at få teknologien til at virke i praksis (34 pct.), for lille variation i markerne, fx jordbundsforhold (23 pct.) samt manglende kompetence og viden (15 pct.). 10 pct. nævner andre årsager, fx gammel maskinpark., Store landbrug ser oftere omkostninger ved teknologien som en barriere, Landbrug med mindst 50 hektar jord angiver hyppigere 'for store omkostninger' som årsag til ikke at bruge præcisionsteknologi end de mindre landbrug. Landbrug med under 50 hektar er i mange tilfælde deltidslandbrug og kan tænkes i mindre grad at forholde sig aktivt til teknologiens gevinster og omkostninger, sammenlignet med de større landbrug. I en del tilfælde har landmændene svaret 'ved ikke' til barriererne, hvilket kan skyldes, at man ikke har taget stilling eller planlagt beslutning endnu. , Landmænd med efteruddannelse er i teten, 36 pct. af landmænd med nylig efteruddannelse bruger præcisionsteknologi, mens det blot gælder for 17 pct. af landmænd uden nylig efteruddannelse. , Maskinstationer er genvej til præcisionsteknologi for mindre landbrug, Hos 53 pct. af de bedrifter, hvor der anvendes præcisionsteknologi, er det maskinstationer, som ejer udstyret. 45 pct. af bedrifterne ejer selv udstyret og 8 pct. ejer det i maskinfællesskab med andre landmænd. 17 pct. peger på andre ejerskaber. , Det er hyppigst de større landmænd, som selv ejer det anvendte udstyr. Det gælder 75 pct. af bedrifter med mindst 200 hektar mod kun 10 pct. af landbrug med under 50 hektar. Omvendt for små landbrug, er maskinstationer afgørende for udbredelsen af præcisionslandbrug. Fx ejer maskinstationer det anvendte udstyr hos 72 pct. af bedrifter under 50 hektar mod 32 pct. af bedrifter med mindst 200 hektar. , Få anvender billeddata fra rummet, 4 pct. af alle bedrifter anvender landskabsfoto og data fra satellitter eller droner til at overvåge eller analysere markernes tilstand. 57 pct. af disse bruger billederne til at overvåge afgrødernes tilstand, 36 pct. som grundlag for gradueret (dvs. mere detaljeret styring af tildelingen) gødskning og 30 pct. til dræningsplanlægning. Mindre udbredt er gradueret planteværn (13 pct.) og gradueret udsæd (8 pct.). 40 pct. angiver andre formål. , Anvendelse af præcisionsteknologi. 2018,  , Bedrifter,  , antal, pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 32, 833, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 1, 465, 4, Type af fotos,  ,  , Fra satelitter , 1, 177, 4, Fra droner , 251, 1, Ved ikke satelitter/droner, 186, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner,  ,  , Gradueret gødskning, 521, 2, Gradueret planteværn , 193, 1, Udsæd/såsæd, 121, 0, Overvågning af afgrødernes tilstand, 835, 3, Udarbejde dræningplaner, 445, 1, Til andre formål, 585, 2, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 6, 388, 19, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 1, 902, 6, Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning, 4, 589, 14, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 642, 2, I alt med præcisionsteknologi, 7, 698, 23, Uden præcisionsteknologi, 25, 136, 77, Præcisionslandbrug 2018, 8. oktober 2018 - Nr. 380, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30775

NYT: Offentligt overskud på 19,5 mia. kr. i 1. kvt 2023

Offentlig saldo , 19,5 mia. kr., 1. kvt. 2023, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 529,4 mia. kr. , 1. kvt. 2023, +18,9 mia. kr., 4. kvt. 2022 til 1. kvt. 2023, Se tabel, 28. juni 2023, I første kvartal 2023 var der et overskud på de offentlige finanser på 19,5 mia. kr., hvilket er 0,8 mia. kr. lavere end i fjerde kvartal 2022. De offentlige udgifter udgjorde 316,7 mia. kr. i første kvartal. De største udgiftsposter var indkomstoverførsler til husholdningerne med 106,3 mia. kr. og aflønning af ansatte med 97,6 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 336,2 mia. kr. i første kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter samt selskabs- og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste , Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue fortsætter med at stige, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 18,9 mia. kr. i første kvartal 2023. Dermed udgjorde nettoformuen 529,4 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Stigningen kan primært tilskrives et offentligt overskud på 19,5 mia. kr. og andre mængdemæssige ændringer af finansielle aktiver, hvorimod et kursfald på 9,2 mia. kr. i statens beholdning af børsnoterede aktier medvirkede til at mindske stigningen. Den offentlige finansielle nettoformue er steget med 95,1 mia. kr. i løbet af det sidste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Næsten uændret ØMU-gæld, ØMU-gælden faldt med 1,1 mia. kr. til 840,5 mia. kr. i første kvartal 2023. Dermed udgjorde ØMU-gælden 30,5 pct. af BNP ved udgangen af første kvartal 2023. Faldet i ØMU-gælden skyldes hovedsageligt en nedbringelse af kommunernes og regionernes kortsigtede lån på 8,2 mia. kr., hvorimod en stigning i statens udestående skatkammerbeviser var med til at mindske faldet i ØMU-gælden. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i statistikdokumentationen for , Offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden sidste offentliggørelse, Den offentlige saldo i fjerde kvartal 2022 er blevet opjusteret med 1,3 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i fjerde kvartal 2022 nu opgjort til 20,3 mia. kr. mod 19,0 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af de personlige indkomstskatter med 1,4 mia. kr., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med månedlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Offentlig saldo , 19,5 mia. kr., 1. kvt. 2023, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 529,4 mia. kr. , 1. kvt. 2023, +18,9 mia. kr., 4. kvt. 2022 til 1. kvt. 2023, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2023, 28. juni 2023 - Nr. 232, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2023, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45278

NYT: Lille offentligt underskud trods COVID-19

29. juni 2021, Underskuddet på den offentlige saldo var i første kvartal 2021 kun 1,6 mia. kr. på trods af de omfattende restriktioner og den delvise nedlukning af samfundet som følge af COVID-19-pandemien. Den offentlige saldo er påvirket af to ekstraordinære effekter i første kvartal 2021. Beskatningen af udbetalingen af de indefrosne feriepenge forøger skatteprovenuet med 9,2 mia. kr., mens udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne var 7,0 mia. kr. Dermed udgør COVID-19-hjælpepakkerne 44 pct. af de samlede subsidier på 15,9 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF3k, Skatteprovenuet faldt i første kvartal, De sæsonkorrigerede skatteindtægter udgjorde 270 mia. kr. i første kvartal 2021. Dermed er skatteprovenuet faldet med 26,3 mia. kr. ift. fjerde kvartal 2020, hvor skatteindtægterne dog var ekstraordinært høje. De væsentligste årsager til faldet i første kvartal skyldes lavere indtægter fra beskatningen af de udbetalte feriemidler, et lavere skøn for pensionsafkastskatten (PAL-skat) samt lavere momsindtægter. Skatteindtægterne fra de udbetalte feriemidler faldt fra 20,4 mia. kr. til 9,2 mia. kr. Skatteministeriets skøn for PAL-skatten faldt fra 12,0 mia. kr. til 2,8 mia. kr. mens momsindtægterne faldt fra 61,6 mia. kr. til 57,1 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF12K, ., Fald i den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue faldt med 22,8 mia. kr. i første kvartal 2021. Nettoformuen udgjorde således 239,1 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Faldet i den finansielle nettoformue skyldes hovedsageligt et stort kursfald i statens aktiebeholdning i Ørsted A/S på 47,1 mia. kr. Omvendt førte stigende renter på statsobligationer til et fald i markedsværdien af statens obligationsgæld. Kursfaldet på statsobligationerne forøgede den finansielle nettoformue med 24,5 mia. kr. i årets første kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF22, ., Revisioner, Den offentlige saldo i fjerde kvartal 2020 er blevet opjusteret med 7,4 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er underskuddet i fjerde kvartal 2020 nu opgjort til 12,4 mia. kr. mod 19,7 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af skatteindtægterne fra udbetalingen af de indefrosne feriepenge på 2,6 mia. kr. samt en opjustering af momsindtægterne på 5,8 mia. kr. Udgifterne er næsten uændrede ift. seneste offentliggørelse., Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne, da der fortsat kan søges kompensation for første kvartal. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte. Hvorvidt de enkelte ansøgere er berettiget til støtte eller ej afgøres først for 2020's vedkommende ved slutafregningen den 30. september 2021., Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2021, 29. juni 2021 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31972

NYT: Firmaerne indhentede i maj noget af det tabte salg

6. juli 2017, Firmaernes samlede salg, ekskl. energi, steg 2,7 pct. fra april til maj efter et fald på 4,5 pct. fra marts til april, mens det , indenlandske salg, steg 0,9 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Salget trækkes især op af branchegrupperne , engroshandel, , , landbrug, skovbrug og fiskeri, , mens , detailhandel, trækker ned. Opgørelsen af , firmaernes samlede salg, ekskl. energi, baserer sig på momsindbetalingerne, som udgør en væsentlig del af de danske skatte- og afgiftsindtægter., Udviklingen i udvalgte branchegrupper, Salget i , engroshandel, steg 6,3 pct. fra april til maj og bidrog dermed markant til stigningen på 3,3 pct. i branchegruppen , handel, . Stigningerne kommer efter et fald fra marts til april i begge grupper. Fra december-februar til marts-maj faldt , handel, 1,6 pct. mens , engroshandel, faldt 1,9 pct. , Handel med biler og motorcykler, steg 2,2 pct. fra april til maj. Hele året 2016 for , handel med biler og motorcykler, er beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:280, ", Familiernes bilkøb 2016, ". , Branchegruppen , industri, steg 0,2 pct. fra april til maj, mens den fra december-februar til marts-maj faldt 3,3 pct. Det er kun , transport, med 2,0 pct. og , landbrug, skovbrug og fiskeri, med 1,7 pct., der lå højere i marts-maj end i december-februar., Sammenligning med samme måned sidste år - ikke sæsonkorrigeret, Transport, gik 15,1 pct. frem fra maj 2016 til maj 2017. Stigningen skyldes navnlig, at branchegruppen , skibsfart, havde vind i sejlene. , Landbrug, skovbrug og fiskeri, steg 17,4 pct. Især , landbrug og gartneri, oplevede vækst. , Finansiering og forsikring, steg 16,7 pct., mens , hoteller og restauranter, faldt 8,2 pct., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende. Det sæsonkorrigerede salg for april 2017 er revideret fra 297,6 mia. kr. i den seneste , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:255, til 297,9 mia. kr. Det er en opjustering på 0,3 mia. kr., svarende til 0,1 pct., Moms og firmaernes køb og salg, Beløbene i statistikken over firmaernes køb og salg stammer fra SKATs register over firmaernes momsindberetninger. , Indenlandsk salg, opgøres ud fra feltet "Salgsmoms (udgående moms)" på momsangivelsen, hvor beløbet opregnes til , indenlandsk salg, ved at gange med fire. Salgsmoms udgjorde 640 mia. kr. i 2016., I 2016 udgjorde nettoindtægter fra moms 196 mia. kr. eller 21 pct. af de samlede indtægter fra skatter og afgifter på 954 mia. kr. Størstedelen af indtægterne fra skatter og afgifter kommer fra indkomstkatter, der udgjorde 597 mia. kr. i 2016. Hertil kommer , skat af formue, ejendom og besiddelse, på 49 mia. kr. De resterende indtægter stammer bl.a. fra adfærdsregulerende afgifter som , energiskatter, og , registreringsafgift af motorkøretøjer, ., Momsen udgør en stabil indtægt for landene, Flere og flere OECD-lande anvender moms som indtægtskilde. OECD viser i deres seneste rapport over skatter og afgifter, at der er sket en udvikling i momssatserne, så den gennemsnitlige moms i OECD-landene er på 19,2 pct. Den danske moms på 25 pct. er forsat blandt de højeste, men er tæt fulgt af en række af de øvrige lande., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2015, 2016, 2017,  , 2015, 2016, 2017,  , mia. kr., Januar, 283,3, 289,9, 311,7,  , 266,6, 266,4, 291,2, Februar, 284,5, 296,3, 304,2,  , 254,3, 267,4, 271,8, Marts, 295,1, 278,0, 311,2,  , 300,9, 287,6, 326,1, April , 288,8, 293,6, 297,9,  , 290,1, 292,4, 285,6, Maj, 289,6, 296,7, 306,0,  , 279,1, 290,3, 306,8, Juni, 293,9, 299,3, .,  , 312,5, 318,8, ., Juli, 290,0, 294,9, .,  , 276,7, 270,3, ., August, 293,2, 296,1, .,  , 279,9, 293,4, ., September, 291,7, 299,2, .,  , 301,9, 311,4, ., Oktober, 289,9, 300,6, .,  , 302,1, 305,5, ., November, 292,3, 305,1, .,  , 294,9, 313,9, ., December, 290,1, 314,8, .,  , 326,4, 349,7, ., Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , Apr. , 2017, Maj , 2017, Æn-, dring,  , Dec. 2016, - feb. 2017, Mar. 2017, - maj 2017, Æn-, dring,  , Maj, 2016, Maj, 2017, Æn-, dring,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 297,9, 306,0, 2,7, 930,7, 915,2, -1,7, 290,3, 306,8, 5,7, I alt inkl. energi mv., 331,3, 336,4, 1,6,  , 1.027,7, 1.010,9, -1,6, 316,6, 334,0, 5,5, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 8,2, 10,0, 22,2, 27,4, 27,8, 1,7, 8,1, 9,5, 17,4, Industri, 63,3, 63,4, 0,2, 197,7, 191,1, -3,3, 62,2, 64,4, 3,6, Bygge og anlæg, 21,7, 21,9, 1,1, 67,2, 65,8, -2,1, 20,4, 22,0, 8,0, Handel, 110,0, 113,6, 3,3, 344,5, 338,9, -1,6, 110,2, 117,5, 6,6, Handel med biler og motorcykler, 12,0, 12,3, 2,2, 36,7, 36,6, -0,4, 12,6, 13,2, 5,0, Engroshandel, 69,9, 74,3, 6,3, 223,7, 219,4, -1,9, 69,7, 76,0, 9,1, Detailhandel, 28,0, 27,0, -3,6, 84,1, 82,9, -1,4, 27,9, 28,3, 1,3, Transport, 33,8, 34,9, 3,0, 102,4, 104,4, 2,0, 30,8, 35,5, 15,1, Hoteller og restauranter, 4,4, 4,3, -0,8, 15,1, 13,7, -9,2, 5,2, 4,8, -8,2, Information og kommunikation, 13,7, 14,6, 6,5, 44,0, 42,9, -2,5, 13,0, 13,5, 3,7, Finansiering og forsikring, 5,1, 5,7, 10,7, 16,3, 16,2, -0,3, 4,2, 4,9, 16,7, Ejendomshandel og udlejning, 5,1, 5,2, 1,0, 16,0, 15,9, -0,9, 3,2, 3,0, -5,4, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg maj 2017, 6. juli 2017 - Nr. 286, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. september 2017, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23421