Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3131 - 3140 af 4176

    NYT: Flertal af kunstnere har videregående uddannelse

    25. juni 2024, I gennemsnit har 62 pct. af kunstnerne i Danmark en videregående uddannelse. Kunstnerne har dermed generelt et højt uddannelsesniveau, men der er forskelle på tværs af de fem kunstområder, som statistikken dækker. De kunstneriske uddannelser, som f.eks. musikkonservatorierne, kunstakademierne og scenekunstskolerne, er alle videregående uddannelser. Mellem 57 og 67 pct. af kunstnerne har en videregående uddannelse, med undtagelse af kunstnerne inden for , Forfattere og ord, , hvor det gælder 81 pct. Her er langt de fleste dog ikke uddannet fra en kunstnerisk uddannelse, men fra andre videregående uddannelser såsom journalist, folkeskolelærer og cand. mag. Hver tredje inden for , Musik, Film og TV, og , Skuespil og scenekunst, har grundskole eller gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse, mens andelen inden for , Forfattere og ord, og , Billedkunst og formgivning, er hhv. 14 pct. og 24 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst5, Kvindelige kunstnere har i højere grad en videregående uddannelse, Inden for kunstområderne , Musik, , , Billedkunst og formgivning, samt , Film og TV, er kvinder med en videregående uddannelse overrepræsenteret i forhold til den samlede population af kunstnere inden for disse kunstområder. Kvinder udgør 37 pct. af kunstnerne inden for , Film og TV, , men 46 pct. af kunstnerne med en videregående uddannelse. Tilsvarende udgør kvinder 62 pct. af kunstnerne inden for , Billedkunst og formgivning, , men 66 pct. af kunstnerne med en videregående uddannelse. Inden for , Musik, udgør kvinder 25 pct. af kunstnerne, men 29 pct. af dem med en videregående uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst5, Kunstnernes familietype, Statistikken , Kunstnere i Danmark, er blevet udvidet med information om kunstnernes familietype og viser blandt andet, at 39 pct. af kunstnerne inden for , Forfattere og ord, lever i et parforhold uden hjemmeboende børn. Dette er den største andel blandt de fem kunstområder og kan forklares med, at 53 pct. af forfatterne er over 60 år. 38 pct. af kunstnerne inden for , Film og TV, lever i et parforhold med hjemmeboende børn, og her er 76 pct. mellem 30-59 år., Kunstnere i Danmark, er en ny statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel, men er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revidereres opgørelserne bagud i tid., Kunstnere i Danmark 2022, 25. juni 2024 - Nr. 188, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. december 2024, Alle udgivelser i serien: Kunstnere i Danmark, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=53973

    NYT: Mere affald fra bygge- og anlægsbranchen

    18. september 2024, Bygge- og anlægsbranchen producerede 15 mio. ton affald i 2022. To tredjedele af branchens affald var jordaffald fra anlæg, fx af nye metrolinjer. Mængden af jordaffald er tæt på tredoblet siden 2011, og mængden af byggeaffald er steget med 61 pct. i samme periode. Byggeaffald består primært af asfalt og beton, men også blandet affald, jern og træ fra nedrivning og renovering af bygninger. Stigningen i bygge- og jordaffald skal ses i sammenhæng med store infrastrukturprojekter og stigende byggeaktivitet. Størstedelen af bygge- og jordaffald går til genanvendelse eller bliver brugt til fyld fx under veje og i støjvolde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Erhvervsaffald genanvendes i stor stil, Danske virksomheder, ekskl. bygge- og anlægsbranchen, producerede til sammen 3,8 mio. ton affald i 2022. Industrien producerede mest affald, med 1,2 mio. ton, heraf blev 75 pct. indsamlet til genanvendelse. Virksomheder inden for handel og forsyning mv. samt i landbrug, skovbrug og fiskeri sendte omtrent tre fjerdedele af affaldet til genanvendelse. Transportvirksomheder sorterede 56 pct. og virksomheder inden for offentlig og privat service mv. sorterede 45 pct. af affaldet til genanvendelse i 2022. I offentlig og privat service mv. indgår affald fra fx hoteller og restauranter, rengøring, offentlig administration, undervisning og sundhed., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningerne sorterer mere madaffald, plast og tekstilaffald, Husholdningerne sorterede 232.000 ton madaffald og andet organisk affald i 2022. Det er over ti gange så meget, som i 2011. Vi sorterer også mere plastaffald. I 2022 blev det til 76.000 ton plastaffald fra husholdningerne, svarende til over en tredobling siden 2011. Stigningerne skal ses i sammenhæng med nye affaldsordninger og øget fokus på sortering i husholdningerne. Der er også udrullet nye ordninger til indsamling af tekstilaffald fra husholdningerne. I 2022 sorterede vi 6.000 ton tekstilaffald til genanvendelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Vi smider hver især over et halvt ton affald ud om året, Hver dansker producerede i gennemsnit 531 kg affald i 2022. Dagrenovation mv. er den affaldstype vi producerer mest af, 215 kg pr. person i 2022. Mængden af dagrenovation mv. er faldet med 37 pct. siden 2011, i takt med øget sortering af affald til genanvendelse. Dagrenovation bliver typisk sendt til affaldsforbrænding og bliver til el og fjernvarme. Derudover sorterede hver dansker 118 kg haveaffald mens mængden af sorteret madaffald var 39 kg, træaffald var 37 kg og pap og papir var 34 kg. Resten af husholdningernes affald var glas, jern og metal, plast og øvrigt affald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Affaldsregnskab 2022, 18. september 2024 - Nr. 269, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2025, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49291

    NYT: Fortsat fald i den offentlige finansielle nettogæld

    23. marts 2018, Nettogælden har været faldende siden første kvartal 2016, hvor den er faldet fra 6,4 pct. af BNP til 1,3 pct. af BNP. I fjerde kvartal 2017 faldt den offentlige finansielle nettogæld med 3,8 mia. kr., så den udgjorde 27,3 mia. kr. Faldet i nettogælden skyldes primært et overskud på de offentlige finanser på 6,2 mia. kr. i fjerde kvartal 2017. Kursreguleringer på de offentlige finansielle aktiver og passiver trækker dog i modsat retning med 2,5 mia. kr. Kursreguleringerne skyldes primært kursfald på statens børsnoterede selskaber, der ikke opvejes af kursfaldet på statsobligationerne i fjerde kvartal 2017. Den offentlige nettogæld beregnes ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver (opgjort i markedsværdi)., Kursreguleringer og overskud på saldoen bidrager til stort fald i nettogælden, Fra fjerde kvartal 2016 til fjerde kvartal 2017 er den offentlige finansielle nettogæld faldet med 50,6 mia. kr. Et stort overskud på de offentlige finanser bidrog i perioden med 21,5 mia. kr. til faldet i den finansielle nettogæld, mens positive kursreguleringer på 29,1 mia. kr. var årsagen til resten af faldet. Det positive bidrag fra kursreguleringerne skyldes hovedsageligt kursfald på statsobligationerne på 16,0 mia. kr. og kursstigninger på statens børsnoterede selskaber på 12,4 mia. kr. Her bidrog Ørsted (tidligere DONG Energy) og SAS Danmark med hhv. 15,2 mia. kr. og 0,2 mia. kr., mens staten samlet tabte 3,1 mia. kr. på Københavns Lufthavne og Vestjysk Bank. , Overskud på den offentlige saldo, Overskuddet på de offentlige finanser på 6,2 mia. kr. i fjerde kvartal 2017 er forøget med 0,9 mia. kr. sammenlignet med samme kvartal i 2016., Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug., Statens momsindtægter stiger, Det offentlige kvartalsregnskab viser et momsprovenu på 54,6 mia. kr. i fjerde kvartal 2017, hvilket er 1,8 mia. kr. højere end i fjerde kvartal 2016. Momsen er en indirekte skat, som beregnes af varens eller tjenesteydelsens værdi, og et stigende privatforbrug betyder stigende momsindtægter for staten. I fjerde kvartal 2017 udgjorde kildeskatterne 104,7 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten. Sammenlignet med samme kvartal i 2016, steg kildeskatterne med 3,4 mia. kr.  , ØMU-gælden, ØMU-gælden faldt med 3,1 mia. kr. i fjerde kvartal, så den udgør 780,9 mia. kr. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. 5. april offentliggør Danmarks Statistik en detaljeret opgørelse af ØMU-gæld og ØMU-saldo., Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2017, 23. marts 2018 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26666

    NYT: Danmark lever sikkert op til begge ØMU-kriterier

    4. oktober 2019, Danmark ligger solidt inden for ØMU-kriterierne for både saldo og gæld i 2018 ved årets anden ØMU-indberetning til EU-kommissionen. Der var overskud på de offentlige finanser i 2018, og samtidig udgjorde ØMU-gælden kun 34,2 pct. af BNP ved udgangen af 2018. ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. De seneste fire års faldende ØMU-gæld skyldes især et fald i den statslige del af den offentlige gæld. Ifølge EU-traktatens ØMU-kriterier må ØMU-gælden ikke overstige 60 pct. af BNP, mens et underskud på den offentlige saldo ikke må være større end 3 pct. af BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp3, ., ØMU-overskud på 0,6 pct. af BNP, Danmark havde et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 12,4 mia. kr. i 2018 svarende til 0,6, pct. af BNP. I 2017 var der ligeledes et overskud på ØMU-saldoen på 1,4 pct. af BNP. Det lavere overskud i 2018 skyldes især, at , statens indtægter fra pensionsafkastskatten (PAL-skatten) faldt fra 32,3 mia. kr. i 2017 til 12,6 mia. kr. i 2018. , ØMU-gæld og ØMU-saldo,  , 2014, 2015, 2016, 2017, 2018,  , pct. af BNP, ØMU-gæld ved årets udgang, 44,3, 39,8, 37,2, 35,5, 34,2, Overskud på ØMU-saldo , 1,1, -1,3, -0,1, 1,4, 0,6,  , mia. kr., ØMU-gæld ved årets udgang, 877,1, 809,9, 781,2, 772,9, 759,3, Overskud på ØMU-saldo, 22,7, -27,1, -1,5, 31,6, 12,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp3, og , edp4, ., ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter i stat, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. Dvs. kun de offentlige del, sektorers beholdninger af fordringer på sig selv eller andre offentlige delsektorer kan modregnes (fx statsobligationer)., ØMU-gælden opgøres ud fra et forsigtighedsprincip uden modregning for betydelige statslige finansielle aktiver. Oplysninger om disse store finansielle aktiver indgår dog som supplerende oplysninger i Danmarks ØMU-indberetning til EU-kommissionen. De pågældende aktiver havde ved udgangen af 2018 en værdi på i alt 211,1 , mia. kr., svarende til 9,5, pct. af BNP, i 2018., Hvor der i ØMU-gælden modregnes for de statslige fondes beholdning af statsobligationer, kan der ikke modregnes for deres beholdning af andre finansielle aktiver, der ved udgangen af 2018 udgjorde 1,7 mia. kr., og som især består af realkreditobligationer. , I ØMU-gælden kan der heller ikke modregnes for statens store finansielle aktiver i form af indestående i Danmarks Nationalbank, der udgjorde 111,7 mia. kr. ved udgangen af 2018., Hertil kommer, at en del af ØMU-gælden omfatter lån, som staten har optaget på vegne af statslige selskaber, fx inden for infrastruktur, med henblik på billigere finansiering. Disse genudlån til statslige selskaber udgjorde 97,7 mia. kr. ultimo 2018. Havde disse statslige selskaber i stedet optaget lån med statsgaranti, som giver lidt mindre attraktive lånevilkår, ville det ikke have påvirket ØMU-gælden. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik , og den fælles valuta. , Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Derimod bliver lande uden for euroen ikke sanktioneret, hvis de overskrider kriterierne. Disse lande kan dog få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden., ØMU-saldoen er identisk med den nationalregnskabsbaserede offentlige saldo. , Frister for ØMU-indberetninger, Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. I oktober bliver der således indberettet på grundlag af de i mellemtiden reviderede nationalregnskabstal for det offentlige. Tal for samtlige EU-lande publiceres af Danmarks Statistik 25. oktober 2019, umiddelbart efter Eurostats offentliggørelse., ØMU-gæld og ØMU-saldo 2018 (oktober-version), 4. oktober 2019 - Nr. 366, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: ØMU-gæld og ØMU-saldo, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29396

    NYT: Hotel- og restaurantbranchen i fremgang

    31. oktober 2018, I branchen , hoteller og restauranter, blev der i 2017 skabt 1.700 reelt nye firmaer, hvilket er 9 pct. flere nye firmaer end året før, viser de foreløbige tal for erhvervsdemografi 2017. , Bygge og anlæg, og , information og kommunikation, oplevede ligeledes en fremgang i antal nye firmaer i forhold til året før med en stigning på hhv. 5 og 4 pct. Flest reelt nye firmaer opstod inden for , videnservice, med 5.800 firmaer, hvilket er samme antal som året før. Samlet blev der skabt 33.400 reelt nye firmaer i den private sektor i 2017. Det er næsten det samme antal som i 2016, hvor der blev skabt 33.600 reelt nye firmaer., Især nye hoteller og restauranter havde fremgang i beskæftigelsen, De reelt nye firmaer i den private sektor i 2017 beskæftigede tilsammen 8.100 fuldtidsansatte (antal ansatte omregnet til årsværk). Det var et fald på 0,5 pct. i forhold til året før. I de tre brancher med flest beskæftigede skabte nye firmaer næsten 3.500 fuldtidsstillinger. For branchen , hoteller og restauranter, var der tale om 1.180 fuldtidsansatte, i branchen , handel, var tallet 1.220 fuldtidsansatte, og for , bygge og anlæg, var det 1.090 fuldtidsansatte. , Handel, oplevede en stigning i antal fuldtidsansatte i de reelt nye firmaer på 5 pct. i forhold til året før. Stigningen skete på trods af et fald i antal nye firmaer i branchen på 6 pct. Den største nominelle stigning i antal fuldtidsansatte i reelt nye firmaer var inden for , hoteller og restauranter, med 85 fuldtidsansatte (8 pct.). , Flere beskæftigede i bygge og anlæg, Den foreløbige regnskabsstatistik viser, at , bygge og anlæg, i 2017 oplevede den største samlede stigning i beskæftigelsen. Beskæftigelsen steg i denne branche med 4.800 fuldtidsansatte, så der i alt var 136.200 beskæftigede i branchen. Der var i 2017 kommet 700 flere virksomheder i branchen. Den største relative vækst i beskæftigelsen var inden for , hoteller og restauranter, , hvor beskæftigelsen steg med 3.000 fuldtidsansatte, hvilket svarer til 5 pct. I alt er der 60.600 fuldtidsansatte i branchen. Der er således ikke blot øget beskæftigelse i de reelt nye firmaer inden for , hoteller og restauranter, , men de eksisterende firmaer har også oplevet vækst i antal fuldtidsansatte. , Stigning i omsætning, Den samlede omsætning i de brancher, der dækkes af den foreløbige regnskabsstatistik, steg i 2017 med 171 mia. kr. til i alt 3.780 mia. Den største del af omsætningen ligger i brancherne , industri, med 855 mia. og , engroshandel, med 840 mia. Der var også brancher med faldende omsætning fra 2016 til 2017. Inden for , handel med biler, faldt omsætningen fx 13 pct., hvilket svarer til 23 mia. kr. , Nye tal for Firmastatistik og Nye højvækstvirksomheder, Sammen med denne udgivelse offentliggøres også foreløbige 2017 tal for , Generel firmastatistik, og , Nye højvækstvirksomheder i Danmark, ., Hovedresultater fra regnskabsstatistikken fordelt på brancher,  , Firmaer,  , Fuldtids-, ansatte, Omsætning,  , Årets, resultat,  , 2016, 2017*, 2016, 2017*, 2016, 2017*, 2016, 2017*,  , antal, mio. kr., I alt, 217, 892, 222, 243, 1, 211, 831, 1, 238, 219, 3, 614, 230, 3, 784, 946, 281, 479, 380, 386, Råstofindvinding, 214, 226, 2, 611, 2, 248, 32, 019, 33, 112, -12, 275, -5, 895, Industri, 15, 244, 15, 370, 266, 241, 270, 069, 822, 384, 854, 639, 95, 523, 95, 039, Energiforsyning, 1, 600, 1, 604, 9, 264, 9, 422, 162, 096, 209, 261, 21, 606, 20, 494, Vandforsyning og renovation, 2, 552, 2, 520, 9, 134, 8, 967, 32, 485, 44, 486, 3, 995, 893, Bygge og anlæg, 31, 973, 32, 673, 131, 385, 136, 164, 247, 910, 262, 004, 14, 985, 22, 215, Handel med biler, 7, 748, 7, 761, 38, 481, 39, 439, 175, 878, 152, 786, 5, 501, 5, 849, Engroshandel, 15, 240, 15, 349, 136, 551, 140, 058, 802, 391, 840, 448, 41, 802, 55, 803, Detailhandel, 18, 784, 18, 680, 127, 012, 127, 933, 321, 937, 329, 718, 7, 035, 11, 838, Transport, 10, 945, 11, 036, 115, 472, 115, 283, 373, 132, 404, 739, 1, 399, 12, 691, Hotel og restauranter, 14, 087, 14, 546, 57, 653, 60, 647, 59, 248, 60, 489, 3, 245, 4, 755, Information og kommunikation, 17, 126, 17, 993, 87, 355, 89, 679, 174, 129, 176, 244, 12, 239, 14, 682, Ejendomshandel, 27, 789, 28, 214, 18, 955, 19, 293, 74, 605, 72, 692, 35, 724, 70, 549, Videnservice, 35, 104, 36, 231, 120, 906, 124, 691, 211, 603, 225, 223, 39, 967, 54, 292, Rejsebureauer mv., 17, 925, 18, 491, 88, 131, 91, 601, 120, 116, 114, 941, 10, 341, 16, 729, Reparation af husholdningsartikler, 1, 561, 1, 549, 2, 681, 2, 724, 4, 298, 4, 153, 391, 455, * Foreløbige tal.,  ,  , Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal) 2017, 31. oktober 2018 - Nr. 404, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2019, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal), Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kilder og metode, Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. er en samlet opgørelse af fire centrale erhvervsstatistikker; Regnskabsstatistik for private byerhverv, Firmastatistik, Erhvervsdemografi og Nye højvækstvirksomheder., Regnskabsstatistik for private byerhverv: Statistikken er baseret på en stikprøve inden for det private byerhverv, herunder alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervsregisteret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Der er foretaget en initial fejlsøgning af de indsamlede data til den foreløbige statistik., Firmastatistik: Statistikken omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller meget lille aktivitet ikke i statistikken. Regnskabsstatistikken for private byerhverv er en central kilde til statistikken, der desuden baseres på statistikken Firmaernes køb og salg., Erhvervsdemografi: Statistikken belyser reelt nye firmaer, der afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Firmastatistikken. Et firma, der har haft meget lille aktivitet i en periode, men kommer over aktivitetsgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt., Nye højvækstvirksomheder: Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antal fuldtidsansatte på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som havde fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i perioden 2018-2021 tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i 2016 eller 2017, og havde fem eller flere ansatte i 2018., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Erhvervsdemografi, Generel firmastatistik, Højvækstvirksomheder i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27744

    NYT: Folkepensionen udgør 39 pct. af overførslerne

    25. juni 2019, Udgifterne til folkepension steg med 1,1 mia. kr. i første kvartal 2019 set i forhold til fjerde kvartal 2018 (når der tages højde for sæsonudsving). De samlede indkomstoverførsler steg i samme periode med 1,5 mia. kr. I første kvartal 2019 udgjorde folkepensionen 38,9 pct. af de samlede indkomstoverførsler, mens andelen fem år forinden udgjorde 34,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, ., Stigning i kildeskatter, De sæsonkorrigerede kildeskatter indbragte 111,4 mia. kr. i første kvartal 2019, hvilket svarer til en stigning på 3,2 mia. i forhold til fjerde kvartal 2018. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, ., Overskud på den offentlige saldo, Der var et overskud på de offentlige finanser på , 7,2 , mia. kr. i første kvartal 2019. Sammenlignet med første kvartal 2018 blev den offentlige saldo forbedret med 3,2 mia. kr. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til forbrug. , Den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue voksede med 9,8 mia. kr. i løbet af første kvartal 2019, og den udgjorde 25,8 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Forøgelsen af nettoformuen skyldes primært overskuddet på den offentlige saldo og kursstigninger på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ., ØMU-gælden faldt, ØMU-gælden faldt med 4,8 mia. kr. i første kvartal 2019, så den udgjorde 754,4 mia. kr. svarende til 32,8 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2019:135, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2018 (april-version)., Sæsonkorrektion, Fra og med denne offentliggørelse sæsonkorrigeres tabellerne indkomstoverførsler til husholdninger (OFF10K) og skatter og afgifter (OFF12K). For mere information se , statistikdokumentationen, ., Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2019, 25. juni 2019 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2019, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27965

    NYT: Offentligt underskud øger nettogæld

    24. juni 2016, I første kvartal 2016 var det offentlige underskud på 17,5 mia. kr. Underskuddet er sammen med kursstigninger på statsobligationerne hovedårsagen til, at den offentlige finansielle nettogæld steg med 42,6 mia. kr., så den ultimo marts udgjorde 155,9 mia. kr. Det er det højeste niveau siden 2005. De ekstraordinære skatteindtægter som følge af omlægning af pensionsordninger ophørte ved udgangen af 2015 og forbedrer dermed ikke længere den offentlige saldo. Samlet set har de ekstraordinære indtægter bidraget med 121,1 mia. kr., hvilket i gennemsnit svarer til 10,1 mia. kr. pr. kvartal i perioden 2013-2015., Den offentlige saldo bestemmer den langsigtede udvikling i nettogælden, Den finansielle nettogæld/-formue påvirkes af den offentlige saldo, kurseffekter og andre ændringer. Nedenstående figur illustrerer den akkumulerede effekt af hhv. den offentlige saldo og kurseffekter (inklusive andre ændringer, som er relativt sjældne) fra nettogælden i 2007 blev vendt til en nettoformue - dvs. hvor de offentlige finansielle aktiver lå på samme niveau som de finansielle passiver., Som det fremgår af figuren, bestemmes udviklingen i den finansielle nettogæld/-formue i perioden af de offentlige over- eller underskud (den offentlige saldo). Kurseffekterne har i flere kvartaler stor effekt på den kortsigtede ændring i nettogælden/-formuen, men effekterne heraf udlignes over tid., En længere periode med offentlige underskud fra 2009 til 2013 afspejles i et fald i den akkumulerede offentlige saldo og dermed en reduktion af nettoformuen, som var opbygget i de foregående år. I 2011 blev nettoformuen afløst af en nettogæld, som steg frem til 2013. Fremrykning af skatteindtægterne fra pensionsomlægningerne mindskede kortvarigt nettogælden. Underskud i 2015 og 2016 har siden øget nettogælden, som ved udgangen af første kvartal 2016 lå på det højeste niveau siden 2005., Nøgletal, I første kvartal 2016 svarede det offentlige underskud til 3,6 pct. af BNP. Det skyldes særligt et fald i de offentlige indtægter på 20,3 mia. kr. i forhold til fjerde kvartal 2015. Den finansielle nettogæld steg til 7,7 pct. af BNP som følge af underskuddet samt kursstigninger på statsobligationer, , som udgør hovedparten af de offentlige passiver, ., ØMU-gælden, som er en bruttogældsopgørelse, faldt med 10 mia. kr. i første kvartal, så den udgjorde knap 40 pct. af BNP. Årsagen til, at ØMU-gælden faldt, samtidig med at nettogælden steg, var først og fremmest, at ØMU-gælden opgøres i nominel værdi, dvs. eksklusive kurseffekter, og dermed ikke som nettogælden er påvirket af kursstigninger på statsobligationer., Nøgletal*,  , 2015, 2016,  , 2015, 2016,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , mia. kr.,  , pct. af BNP, Offentlig saldo, -5,0, -6,5, -2,9, -17,5,  , -1,0, -1,3, -0,6, -3,6, Udgifter, 274,1, 272,0, 281,2, 275,5,  , 54,5, 55,3, 55,7, 56,9, Indtægter, 269,1, 265,5, 278,3, 258,0,  , 53,5, 53,9, 55,1, 53,3, Finansiel nettogæld, 89,6, 112,4, 113,4, 155,9,  , 4,5, 5,7, 5,7, 7,7, Finansielle passiver, 1, 087,0, 1, 086,9, 1, 076,3, 1, 074,6,  , 54,7, 54,7, 54,2, 53,2, Finansielle aktiver, 997,3, 974,5, 962,9, 918,7,  , 50,2, 49,1, 48,5, 45,5, ØMU-gæld , 838,7, 826,6, 801,8, 791,8,  , 42,2, 41,6, 40,4, 39,2, Anm.: De anvendte BNP er fra , www.statistikbanken.dk/NKN1, , , www.statistikbanken.dk/NAN1, og Økonomisk Redegørelse - maj 2016. , *Foreløbige tal., Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2016, 24. juni 2016 - Nr. 284, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. september 2016, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26659

    NYT: Færre beskæftigede med litteratur og bøger

    31. oktober 2014, Beskæftigelsen inden for kulturerhvervet , litteratur og bøger, faldt fra 2011 til 2012 med 5,5 pct. til 4.564 ansatte. Beskæftigelsen faldt også indenfor , musik, med 5,2 pct. og på , biblioteker, med 3,8 pct. Derimod steg beskæftigelsen på , museer, med 3,6 pct. til 4.356 stillinger omregnet til fuld tid i 2012. , Idræt, , som er det største kulturerhverv målt på beskæftigelse, steg med 1,1 pct. i perioden. Med et fald på 0,8 pct. er den samlede beskæftigelse i alle kulturerhverv stort set uændret fra 2011 til 2012., Faldende beskæftigelse inden for kulturerhvervene siden 2008, Den samlede beskæftigelse inden for kulturerhvervene er faldet hvert år siden 2008, svarende til et samlet fald på 8 pct. i perioden. Beskæftigelsen er steget siden 2008 i , idræt, , , museer, og , scenekunst, , og fra 2011 til 2012 er også beskæftigelsen inden for , radio og tv, steget en smule. , Fuldtidsbeskæftigelse indenfor kulturerhverv,  , 2008, 2009, 2010, 2011, 2012,  , antal årsværk, Alle kulturerhverv, 92, 869, 89, 077, 86, 350, 86, 135, 85, 443, Idræt, 17, 191, 17, 610, 17, 615, 17, 718, 17, 912, Radio og tv, 9, 949, 9, 887, 9, 676, 9, 483, 9, 526, Dagblade og tidsskrifter, 10, 806, 10, 109, 9, 618, 9, 396, 9, 294, Reklame, 10, 235, 9, 229, 7, 992, 7, 939, 7, 842, Biblioteker, 5, 763, 5, 805, 5, 654, 5, 544, 5, 334, Arkitektur, 6, 501, 5, 366, 5, 051, 5, 176, 5, 162, Litteratur og bøger, 5, 726, 5, 120, 4, 893, 4, 832, 4, 564, Musik, 5, 306, 4, 749, 4, 773, 4, 736, 4, 491, Museer, 3, 956, 4, 005, 4, 032, 4, 205, 4, 356, Scenekunst, 2, 812, 3, 349, 3, 391, 3, 348, 3, 384, Øvrige kulturerhverv, 14, 624, 13, 848, 13, 655, 13, 758, 13, 578, Flest mænd inden for radio/tv og arkitektur, Inden for , radio og tv, er 65 pct. af de ansatte mænd, og den tilsvarende andel for , arkitektur, er 64 pct. Til gengæld er 72 pct. af de ansatte på , biblioteker, kvinder. For kulturerhvervene samlet udgør mændene 53 pct. og kvinderne 47 pct. af de ansatte., De unge arbejder mest med idræt - ældre på biblioteker og museer, Der er store forskelle på de ansattes aldersfordeling i de enkelte kulturerhverv. Ansatte inden for , idræt, og, film, er overvejende under 30 år, mens der blandt ansatte inden for , biblioteker, og , museer, er en større andel på 45 år eller ældre end i de øvrige kulturerhverv. Flest ansatte inden for , radio og tv, og , reklame, er 30-49 år. , Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2012, 31. oktober 2014 - Nr. 547, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2015, Alle udgivelser i serien: Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Populationen dannes på bagrund af en række sekscifrede brancher, som er defineret som kulturerhverv. Brancherne er opdelt i en række overordnede kulturemner. Der er yderligere foretaget en opdeling af kulturemnerne i kerneaktivitet og støtteaktivitet. Definitionerne tager udgangspunkt i anbefalinger fra ESS-net og er i samarbejde med Kulturministeriet tilpasset til danske behov., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18968

    NYT: Kommuner forventer 59.898 kr. i udgifter pr. borger

    16. januar 2018, På landsplan budgetterer kommunerne med nettodriftsudgifter på 59.898 kr. pr. indbygger. Udgifterne pr. indbygger varierer på tværs af kommunerne. Udgifterne er med mere end 75.000 kr. pr. indbygger højest i Læsø, Lolland, Brøndby og Albertslund, mens de er lavest i Frederiksberg, Gentofte og Favrskov med under 54.000 kr. pr. indbygger. Kommunernes udgifter pr. indbygger afhænger bl.a. af befolkningssammensætningen og de sociale og geografiske forhold i den enkelte kommune., Kommuner med højeste og laveste budgetterede nettodriftsudgifter pr. indbygger. 2018, Højeste udgifter,  , Laveste udgifter, hele kr., Læsø, 95.525,  , Frederiksberg, 52.559, Lolland, 79.237,  , Gentofte, 53.724, Brøndby, 75.599,  , Favrskov, 53.869, Albertslund, 75.404,  , Allerød, 54.154, Langeland, 74.481,  , Vejle, 54.277, Samsø, 74.435,  , Egedal, 54.364, Ishøj, 73.451,  , Skanderborg, 54.459, Ballerup, 72.417,  , Solrød, 54.491, Ærø, 71.933,  , Rebild, 54.699, Bornholm, 69.225,  , Hørsholm, 54.714, Stigende nettodrifts- og serviceudgifter og faldende anlægsudgifter, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter er på 346,1 mia. kr. i budgetterne for 2018. Nettodriftsudgifterne er kommunernes driftsudgifter fratrukket statsrefusion og andre indtægter, fx brugerbetaling. Det er en stigning på 5,7 mia. kr. i forhold til budgetterne for 2017. Serviceudgifterne, som er udgifter til den daglige drift af kommunens serviceproduktion (fx til daginstitutioner, folkeskoler, udsatte børn og voksne med særlige behov samt ældre), er en del af nettodriftsudgifterne og udgør 246,1 mia. kr., Nettoanlægsudgifterne falder med 0,2 mia. kr. i forhold til budgetterne for 2017 og udgør i alt 14,0 mia. kr. i kommunernes budgetter for 2018., Kommunernes budgetter,  , 2015, 2016, 2017, 2018,  , mio. kr., Bruttodriftsudgifter i alt (1), 412.853, 419.260, 423.315, 427.982, Driftsindtægter i alt (2), 56.819, 55.395, 55.626, 55.914, Statsrefusion i alt (3), 29.681, 27.198, 27.232, 25.940, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 326.353, 336.666, 340.457, 346.127, Heraf serviceudgifter, 234.511, 237.236, 241.909, 246.094, Bruttoanlægsudgifter (5), 20.288, 19.043, 18.486, 19.109, Anlægsindtægter (6), 3.791, 4.052, 4.262, 5.088, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 16.497, 14.991, 14.224, 14.021, Renter, -970, -700, -419, -295, Finansforskydninger, 1.457, 559, 1.412, -4, Afdrag på lån, -4.761, -5.040, -5.249, -6.228, Finansiering, 347.120, 356.836, 358.937, 366.678, Anm.: Finansiering indeholder registrering af lånoptagelse, generelle tilskud fra staten, de mellemkommunale udligningsordninger samt skatter (se mere i , Budget- og Regnskabssystem for kommuner, )., Ældreudgifter udgør stor del af budgettet, Nettodriftsudgifterne til , tilbud til ældre, , som i 2018 for første gang ikke længere opgøres sammen med udgifterne til personer med handicap, udgør 42,6 mia. kr. i budgettet. Udgifterne til personer med handicap opgøres for 2018 som del af , tilbud til voksne med særlige behov, , som i budgetterne for 2018 udgør 30,1 mia. kr. i nettodriftsudgifter., Stigende driftsudgifter i regionerne, Alle fem regioner har for 2018 budgetteret med stigende driftsudgifter i forhold til budgetterne for 2017. De samlede budgetterede nettodriftsudgifter for regionerne udgør 115,3 mia. kr. , Kommunale og regionale budgetter 2018, 16. januar 2018 - Nr. 17, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. januar 2019, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26273

    NYT: Vi sender mere plastaffald til genanvendelse

    23. oktober 2019, Mængden af plastaffald, som blev indsamlet til genanvendelse fra husholdningerne, steg fra 40.000 ton i 2016 til 55.000 ton i 2017. Det svarer til en stigning på 37 pct. Fra 2011 til 2017 er mængderne af plast indsamlet til genanvendelse mere end fordoblet. Det restaffald, som bliver tilbage, når man har sorteret fx plast, glas og pap fra, kaldes for dagrenovation. Dagrenovation er stadig den affaldstype, der er mest af i husholdningerne. I 2017 blev det til 1,3 mio. ton. Mængden af dagrenovation er faldet med 45.000 ton fra 2016, hvilket kan ses i sammenhæng med et øget fokus på affaldssortering i husholdningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, ., Plastaffald også fra industri og handelssektoren, I 2017 blev der i alt indsamlet 103.000 ton plastaffald til genanvendelse fra husholdninger og erhverv. Industrien stod for 26 pct. af plastaffaldet, omkring halvdelen stammede fra plast- og gummiindustrien. 10 pct. kom fra handel. Danske virksomheder udsorterede tilsammen 48.000 ton plastaffald til genanvendelse i 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, ., Stigende eksport af plastaffald, Fra 2016 til 2017 steg eksporten af plastaffald til genanvendelse med 12 pct. I 2017 eksporterede vi 52.000 ton plastaffald, hvilket omtrent svarer til 50 pct. af den totale mængde plastaffald indsamlet til genanvendelse. Plastaffaldet står for ca. 2 pct. af den samlede affaldseksport, som i 2017 lå på 2,2 mio. ton. Størstedelen af affaldseksporten var jern- og metalaffald, som var 1,2 mio. ton i 2017., Lille stigning i samlede affaldsmængder, I 2017 skabte vi i Danmark i alt 11,7 mio. ton affald fra erhverv og husholdninger, hvilket er lidt mere end i 2016. Af alt produceret affald blev 68 pct. indsamlet til genanvendelse og 29 pct. til forbrænding, mens 3 pct. blev deponeret. Lidt mere affald blev i 2017 indsamlet til forbrænding, mens lidt mindre blev indsamlet til genanvendelse og deponering, end i 2016. Affald indsamlet til genanvendelse bruges som indikator for FN's , verdensmål 12.5 om reducerede affaldsmængder, ., Danmark forbrænder mere affald end gennemsnittet i EU, Danmark brænder en større del af affaldet end EU-gennemsnittet. Samtidigt sender vi en meget mindre del til deponering. Det samme gælder i de andre skandinaviske lande, fx i Sverige. I lande som Spanien og Ungarn deponeres en større del af affaldet, mens forbrænding står for en mindre del af affaldsbehandlingen. Genanvendelsesgraden varierer mellem EU-landene, hvor fx Nederlandene har en høj genanvendelsesprocent. I gennemsnit i EU indsamles 57 pct. af affaldet til genanvendelse, mens 17 pct. går til forbrænding og 26 pct. til deponering. Den europæiske opgørelse tager udgangspunkt i såkaldt totalaffald. Totalaffald omfatter ikke byggeaffald og andet stort mineralsk affald fra fx minedrift, af hensyn til sammenligneligheden mellem landene. Andelene for de forskellige behandlingsformer for Danmark kan derfor ikke genfindes i , Affaldsregnskabet, . Efter Eurostats opgørelsesmetode var den danske genanvendelsesgrad 61 pct. i 2016, forskellen til , Affaldsregnskabets, tal (69 pct. i 2016) afspejler at bygge- og anlægsaffald i meget høj grad genanvendes. , Kilde: Eurostat, , Management of waste excluding major mineral waste, ., Affaldsregnskab 2016 og 2017, 23. oktober 2019 - Nr. 390, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2020, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32407

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation