Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3071 - 3080 af 4176

      NYT: Arbejdsomkostningerne stiger mest i Danmark

      22. juni 2016, I årets første kvartal steg arbejdsomkostningerne 1,9 pct. pr. time i den private sektor i Danmark i forhold til samme kvartal 2015, mens stigningen i de 28 EU-medlemslande var på 1,8 pct. I euroområdet alene var stigningen ligeledes på 1,8 pct. i perioden. Også i USA steg arbejdsomkostningerne med 1,8 pct. i forhold til første kvartal sidste år. Sammenlignet med den årlige udvikling i fjerde kvartal 2015 var stigningen i arbejdsomkostningerne pr. time øget med 0,2 procentpoint i Danmark og med 0,7 procentpoint i euroområdet. I de 28 EU-medlemslande tilsammen og i USA aftog væksten i arbejdsomkostningerne pr. time derimod i forhold til den årlige udvikling i det foregående kvartal med 0,2 og 0,1 procentpoint., Danske arbejdsomkostninger stiger markant mindre end svenske og tyske, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I første kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis hele 3,5 pct. i Sverige og 3,3 pct. i Tyskland. De svenske og tyske arbejdsomkostninger pr. time steg i årets første kvartal dermed markant mere end de danske. Derimod lå arbejdsomkostningerne pr. time i Storbritannien gennemsnitligt på næsten samme niveau som i første kvartal 2015. Væksten på årsbasis i Storbritannien var kun på 0,1 pct. i perioden., Højest stigning i Bulgarien og Rumænien - størst fald i Italien, Med en stigning på 7,7 pct. fra første kvartal 2015 til samme kvartal i år havde Bulgarien og Rumænien den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time. Umiddelbart derefter fulgte Estland og Litauen med en årlig stigning i perioden på 7,0 pct. Også i det tredje af de baltiske lande, Letland, var væksten i arbejdsomkostningerne med 5,8 pct. på årsbasis fortsat høj., I Italien, Portugal og Slovenien faldt arbejdsomkostningerne på årsbasis derimod i første kvartal. Med hele 2,0 pct. i forhold til første kvartal 2015 aftog de italienske arbejdsomkostninger pr. time mest i perioden. De blev efterfulgt af faldende arbejdsomkostninger i Portual og Slovenien, der aftog med hhv. 1,2 pct. og 0,8 pct i samme periode. Der foreligger ikke tal for Grækenland i hverken første kvartal eller fjerde kvartal 2015, men de græske arbejdsomkostninger har stort set uafbrudt været faldende igennem de seneste fem til seks år., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter, i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks, også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og USA,  , 2014, 2015, 2016,  , 4. kvt., 1. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , pct., EU-28, 1,5, 2,5, 2,0, 1,8, Euroområdet, 1,2, 2,0, 1,1, 1,8, Belgien, 0,8, 0,2, 0,1, 0,2, Bulgarien, 7,2, 7,2, 6,0, 7,7, Cypern, -1,4, -1,7, -0,4, 0,2, Danmark, 2,1, 1,4, 1,7, 1,9, Estland, 5,3, 4,2, 5,3, 7,0, Finland, 0,7, 2,1, 1,1, 1,2, Frankrig, 0,4, 1,3, 1,1, 2,4, Grækenland, -0,7, -6,4, .., .., Irland, 0,1, 0,6, -0,3, 1,3, Italien, -0,2, 1,4, -0,7, -2,0, Kroatien, -0,1, 2,7, 0,5, .., Letland, 5,8, 7,4, 8,5, 5,8, Litauen, 5,2, 6,0, 4,9, 7,0, Luxemburg, 0,2, 1,1, -0,3, 0,5, Malta, 4,3, 1,8, 1,6, 3,4, Nederlandene, 4,1, 0,8, -1,0, 1,4, Polen, 2,5, 5,3, 3,5, 3,6, Portugal, -3,4, 4,5, 2,3, -1,2, Rumænien, 7,2, 7,1, 9,1, 7,7, Slovakiet, 4,5, 4,1, 5,7, 2,9, Slovenien, 1,5, 3,4, 0,5, -0,8, Spanien, -0,3, 0,7, 0,7, 0,7, Storbritannien, 2,3, 3,3, 4,7, 0,1, Sverige, 3,1, 2,4, 2,9, 3,5, Tjekkiet, 3,4, 2,6, 8,3, 1,2, Tyskland, 1,9, 3,1, 1,9, 3,3, Ungarn, 3,3, 3,5, 4,1, 4,8, Østrig, 2,9, 4,1, 5,0, 0,9, USA, 2,3, 2,8, 1,9, 1,8, Arbejdsomkostninger i EU og USA 1. kvt. 2016, 22. juni 2016 - Nr. 280, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21537

      NYT: Lånerne vendte tilbage til bibliotekerne i 3. kvt.

      24. november 2021, Fysiske og digitale udlån fra biblioterne er samlet set steget med 1,7 mio. udlån fra andet til tredje kvartal 2021 - en stigning på 29 pct. Stigningen skyldes vækst i de fysiske udlån, der voksede med 50 pct. fra 3,8 mio. til 5,7 mio. Til gengæld er de digitale udlån fra eReolen faldet med 9 pct. De fysiske biblioteker genåbnede i april 2021, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:298, , hvilket kan forklare væksten i det fysiske udlån. Siden pandemiens start i første kvartal 2020 er udlån fra eReolen steget 17 pct., mens fysiske udlån er faldet med 2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1, Sammenlignet med tredje kvartal sidste år er digitale udlån steget 10 pct., Sammenlignes der med tredje kvartal sidste år er udlånene samlet set på nogenlunde samme niveau. Der blev udlånt 3 pct. flere materialer i tredje kvartal 2020 sammenlignet med 2021. Kigges der nærmere på hhv. fysiske og digitale udlån var de fysiske udlån faldet med 7 pct., mens digitale udlån er steget med 10 pct. Bibliotekerne var åbne i hele tredje kvartal i både 2020 og 2021 og det kan derfor tyde på,  at lånerne i højere grad gør brug af eReolen i 2021., Folkeskoleelevers brug af eReolen steg under nedlukningerne, Børn og unges biblioteksbrug har også været påvirket af nedlukningerne. Det afspejles i deres lån fra eReolen i fritiden og i forbindelse med skolearbejde i de kvartaler, hvor de fysiske biblioteker har været helt eller delvist nedlukket. I andet kvartal 2020 samt første og andet kvartal 2021 var hhv. 71 pct., 87 pct. og 65 pct. af de udlån, der blev foretaget af 6-16-årige, digitale. Hvor to tredjedele af alle udlån var digitale i andet kvartal 2021, er det i tredje kvartal mindre end halvdelen. Generelt stiger antallet af udlån fra eReolen med alderen op til ti år, hvorefter anvendelsen falder stødt. Det er de 15- og 16-årige, der anvender eReolen mindst., Kilde: Særkørsel baseret på data fra bibliotekernes administrationssystem (FBS) og eReolen., Flere udlån pr. låner på folkebibliotekerne end på eReolen, I tredje kvartal 2021 blev der udlånt 5,7 mio. fysiske materialer af lidt over 500.000 lånere. Det svarer til, at hver låner i gennemsnit har lånt 11 materialer. Fra eReolen blev der i snit lånt fem materialer pr. låner. Det lavere antal gennemsnitlige udlån på eReolen kan skyldes, at lånerne på eReolen er begrænset af kommunale kvoter for, hvor meget den enkelte må låne. For de 6-16-årige er det gennemsnitlige antal fysiske og digitale udlån hhv. otte og fire materialer i tredje kvartal. Det er i højere grad piger, der låner flere fysiske materialer, mens forskellen på køn er mindre, når det kommer til digitale lån fra eReolen. I resten af befolkningen er det særligt kvinder mellem 30-49 år, der låner mere end gennemsnittet både fysisk og digitalt. , Individbaserede biblioteksudlån kvt. 3. kvt. 2021, 24. november 2021 - Nr. 417, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Individbaserede biblioteksudlån kvt., Kontakt, Maria Pedersen, , , tlf. , Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36423

      NYT: Firmaernes salg fortsætter faldende tendens

      Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 434,7 mia. kr., oktober 2023, -0,4%, september 2023 - oktober 2023, Se tabel, 15. december 2023, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 0,4 pct. fra september til oktober, mens det , indenlandske salg, steg 1,5 pct. i samme periode. Når , firmaernes samlede salg ekskl. energi, for august-oktober sammenlignes med de foregående tre måneder, faldt salget med 0,6 pct. I samme periode steg, indenlandsk salg, 0,8 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Fald inden for industri og transport, Salget inden for , industri, og, transport, faldt med hhv. 2,0 pct. og 2,1 pct. fra september til oktober. Der var ligeledes nedgang i branchegruppen bestående af de primære erhverv , landbrug, skovbrug og fiskeri, , hvor salget faldt 5,1 pct. Omvendt var der fremgang inden for både , bygge og anlæg, på 4,2 pct., , hoteller og restauranter, på 4,1 pct. samt , information og kommunikation, på 4,0 pct., Nedgang i forhold til sidste år, En sammenligning af de faktiske tal for oktober 2023 og oktober 2022 viser, at , firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 3,3 pct. Over halvdelen af faldet lå inden for , transport, , hvor der var en nedgang på 20,7 pct. Der er samme tendens, når man ser på årets første 10 måneder og sammenligner med samme periode i 2022. Her var der et fald i , firmaernes samlede salg ekskl. energi, på 3,9 pct. og et fald inden for , transport, på 22,4 pct., Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Det sæsonkorrigerede salg for september var 439,6 mia. kr. i den seneste offentliggørelse og revideres i denne offentliggørelse til 436,4 mia. kr. Det er en ændring på minus 0,7 pct., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2021, 2022, 2023,  , 2021, 2022, 2023,  , mia. kr., Januar, 337,1, 416,5, 443,8,  , 310,9, 391,7, 424,5, Februar, 342,5, 430,2, 433,5,  , 305,2, 387,8, 389,1, Marts, 372,8, 447,3, 446,4,  , 391,5, 471,4, 472,4, April , 369,0, 451,1, 441,5,  , 358,0, 438,6, 419,4, Maj, 369,6, 463,1, 439,2,  , 356,5, 456,0, 430,3, Juni, 376,0, 463,7, 443,6,  , 404,1, 488,1, 471,4, Juli, 378,5, 465,9, 431,4,  , 355,5, 429,8, 394,0, August, 378,8, 477,7, 434,9,  , 363,3, 467,2, 425,6, September, 391,0, 480,8, 436,4,  , 405,8, 502,3, 448,3, Oktober, 396,2, 458,4, 434,7,  , 402,7, 463,6, 448,3, November, 411,9, 448,5, .,  , 430,0, 466,9, ., December, 402,3, 453,5, .,  , 465,2, 508,3, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte brancher,  , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret,  , Sep., 2023,  , Okt., 2023,  , Æn-, dring,  , Maj, 2023, - Juli, 2023, Aug., 2023 , -Okt. , 2023, Æn-, dring,  , Okt., 2022,  , Okt., 2023,  , Æn-, dring,  ,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 436,4, 434,7, -0,4, 1, 314,1, 1, 306,0, -0,6, 463,6, 448,3, -3,3, I alt inkl. energi mv., 541,2, 543,7, 0,5, 1, 627,5, 1, 635,7, 0,5, 739,7, 548,4, -25,9, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 11,1, 10,6, -5,1, 35,3, 33,4, -5,4, 12,0, 10,2, -15,5, Industri, 86,4, 84,6, -2,0, 260,2, 256,4, -1,4, 90,0, 84,8, -5,8, Bygge og anlæg, 31,0, 32,3, 4,3, 96,4, 94,6, -1,8, 33,6, 34,7, 3,1, Handel, 157,5, 156,7, -0,5, 467,8, 474,1, 1,4, 160,7, 160,2, -0,3, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , motorcykler, 19,2, 19,1, -0,2, 54,8, 56,3, 2,8, 16,4, 19,5, 18,5, Engroshandel, 104,0, 102,8, -1,2, 308,9, 313,3, 1,4, 109,4, 106,0, -3,1, Detailhandel, 34,3, 34,7, 1,2, 104,1, 104,5, 0,4, 34,8, 34,7, -0,4, Transport, 56,7, 55,5, -2,1, 171,4, 165,3, -3,5, 69,9, 55,4, -20,7, Hoteller og restauranter, 7,1, 7,4, 4,1, 20,8, 21,6, 3,7, 6,6, 7,6, 15,5, Information og kommunikation, 19,8, 20,6, 4,0, 59,7, 60,2, 0,8, 19,7, 21,2, 7,8, Finansiering og forsikring, 9,7, 10,1, 3,6, 29,6, 29,8, 0,6, 9,5, 10,6, 11,5, Ejendomshandel og udlejning, 6,8, 7,3, 6,5, 21,9, 21,4, -2,0, 11,2, 11,2, -0,8, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 434,7 mia. kr., oktober 2023, -0,4%, september 2023 - oktober 2023, Se tabel, Firmaernes køb og salg oktober 2023, 15. december 2023 - Nr. 430, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2024, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46393

      NYT: Firmaernes salg steg i august

      Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 471,1 mia. kr. , august 2022, +2,5% , juli 2022 - august 2022, Se tabel, 13. oktober 2022, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 2,5 pct. fra juli til august, mens det , indenlandske salg, steg 2,6 pct. Når udviklingen i juni-august sammenlignes med de foregående tre måneder, steg firmaernes salg ekskl. energi med 2,7 pct. I samme periode steg det indenlandske salg med 0,5 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Denne statistik opgøres i løbende priser, hvorfor resultaterne skal ses i lyset af den senere tids betydelige prisstigninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Stigning inden for landbrug mv. samt finansiering og forsikring, Udviklingen i , firmaernes samlede salg ekskl. energi, viser, at der var relative store stigninger i to brancher sammenlignet med de øvrige. Det er dels landbrug, skovbrug og fiskeri og dels finansiering og forsikring, som steg med hhv. 13 pct. og 19,5 pct. fra juli til august. Brancherne industri og handel havde en beskeden fremgang i salget på hhv. 3,3 pct. og 1,1 pct., Fortsat store stigninger i det faktiske salg, Det ikke-sæsonkorrigerede salg viser, at , firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 27,1 pct., når august 2022 sammenlignes med august 2021. Stigningen er især båret af stigninger inden for brancherne transport og industri, der havde stigninger på hhv. 64,7 og 36,8 pct. Dette skal ses i lyset af den senere tids betydelige prisstigninger., Faldende forventninger til anskaffelse af større forbrugsgoder, Udviklingen i salget af større forbrugsgoder og mere varige goder som fx vaskemaskine eller lignende findes i branchen , detailhandel med forbrugerelektronik, , men afspejles også i undersøgelsen af forbrugertilliden. Forbrugertillidsindikatoren for september måned viser et fald i forventningerne til køb af større forbrugsgoder, og denne udvikling kan blive afspejlet i salget i branchen for forbrugerelektronik i de kommende måneder. Information om forbrugertillidsindikatoren findes i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:322, ., Kilde: Indenlandsk salg i branchen "47004 Detailh. med forbrugerelektronik" fra tabel , www.statistikbanken.dk/fiks33, Følgende beregninger er foretaget: Indeksberegning hvor samme måned sidste år = 100. Forbrugertillidsindikator: Spørgsmålet "Anskaffelse af større forbrugsgoder, fordelagtigt for øjeblikket" fra "Forbrugerforventninger (nettotal) efter indikator og tid" i tabel , www.statistikbanken.dk/forv1, Revisioner og særlige forhold, Det sæsonkorrigerede salg for juli var 457,8 mia. kr. i den seneste offentliggørelse af , Nyt fra Danmarks Statistik 2022:312, og revideres i denne offentliggørelse til 459,5 mia. kr., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2020, 2021, 2022,  , 2020, 2021, 2022,  , mia. kr., Januar, 359,8, 340,2, 420,1,  , 342,3, 311,1, 391,4, Februar, 336,4, 343,3, 430,5,  , 305,5, 305,5, 387,9, Marts, 333,7, 372,3, 447,8,  , 344,8, 391,7, 472,1, April , 309,8, 367,5, 448,0,  , 305,9, 358,2, 437,9, Maj, 308,3, 368,1, 461,1,  , 297,7, 356,7, 456,0, Juni, 326,5, 374,9, 462,3,  , 339,9, 404,2, 488,1, Juli, 333,7, 377,9, 459,5,  , 319,1, 355,9, 425,8, August, 330,9, 378,3, 471,1,  , 311,3, 363,5, 461,8, September, 334,4, 392,1, .,  , 346,9, 405,9, ., Oktober, 341,3, 395,5, .,  , 355,3, 403,0, ., November, 340,0, 411,2, .,  , 349,3, 430,4, ., December, 344,6, 408,0, .,  , 390,8, 465,3, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret,  , Juli, 2022,  , Aug., 2022,  , Æn-, dring,  , Marts, 2022, - maj, 2022, Juni, 2022 , -Aug. , 2022, Æn-, dring,  , Aug., 2021,  , Aug., 2022,  , Æn-, dring,  ,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 459,5, 471,1, 2,5, 1, 356,9, 1, 392,8, 2,7, 363,5, 461,8, 27,1, I alt inkl. energi mv., 714,5, 870,3, 21,8, 1, 986,5, 2, 250,0, 13,3, 435,2, 819,3, 88,2, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 9,0, 10,2, 13,0, 31,7, 30,1, -5,0, 9,6, 9,9, 3,6, Industri, 91,6, 94,6, 3,3, 271,3, 277,1, 2,1, 69,8, 95,5, 36,8, Bygge og anlæg, 31,4, 31,4, 0,2, 92,6, 94,4, 1,9, 26,9, 31,1, 15,6, Handel, 162,8, 164,6, 1,1, 487,1, 490,9, 0,8, 135,0, 164,5, 21,9, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , motorcykler, 16,8, 17,1, 1,8, 48,1, 50,4, 5,0, 14,9, 16,8, 12,7, Engroshandel, 111,1, 112,3, 1,0, 333,2, 335,3, 0,6, 86,4, 112,2, 29,8, Detailhandel, 34,9, 35,2, 0,9, 105,9, 105,1, -0,7, 33,7, 35,5, 5,5, Transport, 78,5, 79,2, 0,9, 208,9, 233,1, 11,6, 48,5, 79,9, 64,7, Hoteller og restauranter, 6,5, 6,6, 1,3, 18,8, 19,6, 4,2, 6,3, 7,0, 11,0, Information og kommunikation, 18,0, 18,4, 2,5, 54,8, 54,8, -0,0, 15,2, 16,1, 6,2, Finansiering og forsikring, 8,4, 10,0, 19,5, 25,3, 26,9, 6,6, 7,2, 8,6, 19,4, Ejendomshandel og udlejning, 7,3, 6,8, -6,1, 21,5, 21,5, 0,0, 4,7, 4,3, -9,3, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 471,1 mia. kr. , august 2022, +2,5% , juli 2022 - august 2022, Se tabel, Firmaernes køb og salg august 2022, 13. oktober 2022 - Nr. 349, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2022, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39942

      NYT: Fortsat stigning i firmaernes værditilvækst

      12. juni 2015, Firmaernes værditilvækst steg samlet med 3 pct. til 839 mia. kr. fra 2012 til 2013. Firmaernes værditilvækst var dermed, efter tilbageslaget i 2009, næsten på niveau med 2008, hvor værditilvæksten var på 850 mia. kr. Værditilvæksten i de fleste brancher var tæt på eller lidt over niveauet i 2008, dog ikke inden for råstofindvinding og bygge og anlæg. Værditilvækst er driftsindtægter fratrukket omkostninger til forbrug af varer og tjenester. Tilvæksten udtrykker med andre ord den værdiskabelse, der finder sted i erhvervet., Værditilvækst pr. ansat steg med 18 pct. i råstofindvinding, Værditilvæksten pr. ansat steg med 3 pct. i forhold til året før. De største stigninger var i råstofindvinding med 18 pct. og transport med 16 pct. Den eneste branche, hvor der skete et fald, var i erhvervsservice med 1 pct., Resultat før skat steg med 2 pct., Erhvervslivets resultat før selskabsskat steg med 5 mia. kr. i forhold til året før, hvilket udgør en stigning på 2 pct. Dermed er resultatet før selskabsskat på 242 mia. kr. Flere forhold ligger bag denne udvikling: Det ordinære resultat steg med 8 mia. kr. til 211 mia. kr., de finansielle nettoindtægter steg fra 25 mia. kr. til 33 mia. kr., mens de ekstraordinære nettoindtægter faldt fra 9 mia. kr. til minus 2 mia. kr. Den største absolutte stigning skete inden for industri og genbrug med 14 mia. kr. og ejendomshandel og udlejning med 6 mia. kr. , Nettoinvesteringerne steg med 27 pct., Nettoinvesteringerne (tilgang minus afgang) steg med 27 pct. eller 24 mia. kr. i forhold til året før. Det bringer nettoinvesteringerne op på 112 mia. kr. De fleste investeringer fandt sted i industri og genbrug, hvor 26 pct. af de samlede investeringer blev foretaget, mens 17 pct. af de samlede investeringer kan henføres til transport., Regnskabsstatistik,  , Råstof-, indvinding, Industri og , genbrug, Bygge, og , anlæg, Handel, Transport, Hotel, og restaurant, Informa-, tion og, kommu-, nikation, Ejendoms-handel , og udlejning, Erhvervs-, service , mv., I alt , 2013, I alt , 2012,  , mia. kr., Driftsindtægter i alt, 57, 759, 200, 1, 216, 344, 52, 154, 70, 285, 3, 137, 3, 126,  , pct., Driftsindtægter i alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Vareforbrug mv., 10,1, 57,8, 55,5, 76,0, 22,8, 32,7, 30,3, 18,7, 31,7, 55,0, 54,8, Løn, pension mv., 3,8, 17,0, 26,2, 10,3, 12,5, 31,2, 30,5, 12,0, 34,5, 16,6, 16,4, Andre ordinære omkostninger, 39,2, 16,6, 12,6, 10,6, 61,9, 29,9, 30,9, 29,2, 27,5, 21,6, 22,3,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Ordinært resultat, 46,9, 8,5, 5,7, 3,0, 2,8, 6,3, 8,2, 40,0, 6,3, 6,7, 6,5,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Finansielle indtægter, netto, 1,7, 2,9, -0,4, 0,5, -0,8, -1,8, 0,2, -1,7, 3,5, 1,1, 0,8, Ekstraordinære indtægter, netto, 0,0, 0,0, 0,1, -0,1, 0,0, 0,0, -0,7, 0,3, 0,0, -0,1, 0,3,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Resultat før selskabsskat, 48,5, 11,4, 5,3, 3,4, 2,0, 4,5, 7,8, 38,6, 9,8, 7,7, 7,6,  , mia. kr., Aktiver i alt, 152, 726, 109, 705, 438, 45, 206, 714, 612, 3, 706, 3, 639, Investeringer, netto, 8, 29, 4, 13, 19, 2, 12, 12, 14, 112, 88,  , pct., Værditilvækst, 72,8, 29,0, 33,8, 14,5, 19,5, 40,9, 47,5, 58,9, 45,7, 26,7, 26,1, Bruttoavance, 89,8, 41,3, 43,8, 23,2, 76,9, 66,7, 69,3, 80,5, 67,6, 44,2, 44,5, Soliditet, 40,8, 51,2, 30,3, 41,5, 39,1, 29,7, 40,5, 38,3, 55,4, 44,2, 43,3, Overskudsgrad, 1, 47,0, 8,4, 3,7, 2,8, 2,2, 3,7, 7,8, 38,6, 3,2, 5,9, 5,7, Egenkapitalens forrentning, 1, 22,9, 19,1, 15,7, 9,9, 2,4, 3,0, 11,0, 9,0, 4,9, 10,7, 10,7, Anm.: Eksklusive landbrug, fiskeri, energi- og vandforsyning, havne mv., jernbane- og busdrift, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber og offentlig administration mv. , 1, Disse nøgletal er beregnet for selskaber, dvs. A/S, ApS, a.m.b.a. mv., Regnskabsstatistik for private byerhverv 2013, 12. juni 2015 - Nr. 293, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for private byerhverv, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser.,  Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19487

      NYT: Færre malkekøer

      23. april 2015, Der var 549.000 malkekøer 31. marts, hvilket er et fald på 13.000 køer eller 2,3 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Mælkeproducenterne har prøvet at tilpasse deres produktion af mælk til deres individuelle mælkekvote, så de undgår eller reducerer den superafgift, der er forbundet med at overskride kvoten., Ophør af mælkekvoten, Mælkekvoten er ophørt 1. april 2015, dagen efter denne opgørelse, hvilket betyder at fra denne dag kan mælkeproducenterne sælge al den mælk deres køer producerer, uden risiko for at skulle betale en superafgift. Det er første gang i de seneste tre år, at der har været en stigning i antallet af køer fra fjerde til første kvartal, og det forventes, at antallet af malkekøer, og dermed produktionen af mælk, vil stige i 2015 og 2016., Mælkekvoten var på samme niveau som sidste års kvote, men trods færre malkekøer blev kvoten overskredet med 1,8 pct., svarende til 87 mio. kg. mælk, hvilket betyder en superafgift på 181 mio. kr. til de producenter, der har leveret mere mælk end deres individuelle kvote., Fortsat fald i bestanden af kvæg, 31. marts var den samlede kvægbestand på 1.549.000 stk., og det er et fald på 1,7 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2014. Der var 256.000 tyre og stude samt 648.000 kvier, hvilket er et fald på 1,6 pct. for handyrene og 1,3 pct. for kvierne. An, tallet af, drægtige kvier (kommende køer) faldt med 0,7 pct. til 197.000. Den samlede bestand af køer var på 645.000, hvoraf de 96.000 var ammekøer. , Faldet i hundyrbestanden skyldes flere slagtninger af køer og kvier, samt en større eksport af levende dyr. Faldet i handyrbestanden skyldtes primært de seneste års store eksport af spædkalve. Derudover betyder de seneste års nedgang i antallet af kvæg, at der alt andet lige bliver født færre kalve., Kvæget findes overvejende i Jylland. Her er 87 pct. af alt kvæg og 89 pct. af malkekøerne, mens ammekøerne udgør den laveste andel på 78 pct., Kvægbestanden,  , 2014, 2015, Ændring,  , 31. mar., 30. juni , 30. sept. , 31. dec. , 31. mar., 31. mar. 2014, - 31. mar. 2015,  , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 575, 1, 585, 1, 576, 1, 553, 1, 549, -27, -1,7, Tyre og stude, 260, 262, 261, 258, 256, -4, -1,6, Under ½ år, 116, 125, 124, 115, 115, -1, -1,1, ½ år-1 år, 98, 87, 89, 101, 98, -1, -0,8, 1-2 år, 35, 38, 35, 31, 33, -2, -6,3, 2 år og over, 11, 12, 13, 11, 11, 0, 0,2, Kvier, 1, 657, 660, 661, 652, 648, -8, -1,3, Under ½ år, 157, 164, 165, 158, 155, -3, -1,7, ½ år-1 år, 157, 152, 153, 160, 160, 3, 2,0, 1-2 år, 282, 280, 278, 276, 277, -4, -1,5, 2 år og over, 61, 63, 65, 58, 56, -5, -7,6, Køer, 659, 664, 654, 643, 645, -14, -2,2, Malkekøer, 561, 563, 553, 547, 549, -13, -2,3, Ammekøer, 97, 101, 102, 96, 96, -2, -1,6, Drægtige kvier i alt, 199, 197, 193, 192, 197, -1, -0,7, 1-2 år, 162, 159, 153, 156, 163, 1, 0,9, 2 år og over, 37, 38, 40, 36, 34, - 3, -7,7, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. marts 2015,  , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 255, 646, 648, 341, 548, 634, 95, 888, 1, 548, 509, Region Hovedstaden, 5, 267, 12, 120, 8, 776, 3, 452, 29, 615, København og Nordsjælland, 1, 3, 147, 5, 987, 3, 020, 2, 918, 15, 072, Landsdel Bornholm, 2, 120, 6, 133, 5, 756, 534, 14, 543, Region Sjælland, 17, 882, 31, 024, 20, 371, 11, 632, 80, 909, Region Syddanmark, 85, 759, 254, 580, 227, 731, 26, 978, 595, 048, Landsdel Fyn, 14, 408, 37, 355, 30, 466, 5, 874, 88, 103, Landsdel Sydjylland, 71, 351, 217, 225, 197, 265, 21, 104, 506, 945, Region Midtjylland, 89, 060, 194, 464, 161, 076, 30, 618, 475, 218, Landsdel Østjylland, 26, 614, 52, 481, 37, 990, 13, 112, 130, 197, Landsdel Vestjylland, 62, 446, 141, 983, 123, 086, 17, 506, 345, 021, Region Nordjylland, 57, 678, 156, 153, 130, 680, 23, 208, 367, 719, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 31. marts 2015, 23. april 2015 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juli 2015, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18809

      NYT: Vi genanvender mere affald fra husholdninger

      11. august 2016, Mængden af husholdningsaffald er stort set uændret fra 2013 til 2014, men der er mere af husholdningsaffaldet, som indsamles til genanvendelse - 1,5 mio. ton i 2014 mod 1,3 mio. ton i 2013. Det svarer til, at 44 pct. af husholdningsaffaldet genanvendes. Erhvervsaffaldet har endnu højere genanvendelsesgrad. For affald fra bygge og anlæg er den 88 pct., mens 66 pct. af affaldet fra resten af erhvervene indsamles til genanvendelse., Mere affald fra bygge og anlæg, Den samlede affaldsmængde i Danmark var 11,8 mio. ton i 2014. Det er lidt mere end i 2013, hvor den var 11,1 mio. ton. Det skyldes især, at der var 0,5 mio. ton mere affald fra bygge og anlæg i 2014. Af det samlede affald stammer 3,4 mio. ton fra husholdningerne, 4,1 mio. ton er fra bygge og anlæg, mens de resterende 4,2 mio. ton kommer fra virksomheder i de øvrige erhverv., To typer affald som i stort omfang indsamles til genanvendelse er papir og pap., Papir fra husholdningerne og pap fra butikkerne, I 2014 blev der indsamlet 351.000 ton papiraffald og 381.000 ton papaffald. Papiraffaldet (bl.a. aviser og reklamer) kom især fra husholdningerne (57 pct.), mens trykkerierne er den anden store kilde til indsamlet papiraffald. Den offentlige administration bidrager med 3 pct. af papiraffaldet, hvilket svarer til 9.800 ton. , Papaffaldet indsamles især fra detailhandlen - 37 pct. kommer fra butikker og forretninger. Engroshandlen har også meget papaffald svarende til 12 pct. af den samlede mængde. Dermed står engros- og detailhandel tilsammen for halvdelen af papaffaldet. Fra husholdningerne indsamles 55.000 ton papaffald - svarende til 12 pct. af det indsamlede papaffald., Farligt affald kommer især fra bygge og anlæg samt industri, Kun 0,6 mio. ton af den samlede affaldsmængde på 11,8 mio. ton er farligt affald. Bygge og anlæg er den branchegruppe, der skaber mest farligt affald. I 2014 blev det til 241.000 ton. Det er bl.a. byggeaffald med indhold af PCB, asbest eller andre farlige stoffer. Farligt affald udgør 6 pct. af den samlede affaldsmængde fra bygge og anlæg. , Industriens farlige affald udgjorde 122.000 tons i 2014, hvilket svarer til 9 pct. af industriens samlede affaldsmængde på 1,3 mio. ton. Industriens farlige affald kommer især fra olieraffinaderier mv., kemisk industri og medicinalindustri. Til sammen havde de tre brancher 76.000 ton farligt affald i 2014 - svarende til 62 pct. af hele industriens farlige affald. Deres andel af industriens ikke-farlige affald er kun 7 pct. Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien skaber 40 pct. af det ikke-farlige industriaffald men kun 3 pct. af det farlige industriaffald. , Affaldsregnskabet er en del af grønt nationalregnskab, Affaldsregnskabet er en del af Danmarks Statistiks igangværende udbygning og udvikling af det grønne nationalregnskab. Affaldsregnskabet er med denne udgivelse udvidet med en opgørelse for farligt affald fordelt på brancher - også tilgængeligt i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/affald03, . Læs mere om det grønne nationalregnskab på , dst.dk/groentnr, ., Affaldsregnskab 2014, 11. august 2016 - Nr. 344, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. august 2017, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24793

      NYT: Vores materialeforbrug er fortsat stigende

      20. marts 2024, Det samlede danske materialeforbrug var 149 mio. ton i 2022, hvilket svarede til 25,3 ton pr. indbygger. Materialeforbruget pr. indbygger er steget med 14 pct. siden 2013. Materialeforbruget opgøres som dansk ressourceindvinding (af råstoffer, afgrøder, fangst mv.) plus import fratrukket eksport. Den fortsatte stigning i forbruget af materialer indikerer en negativ udvikling i forhold til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Læs mere om verdensmålene på vores temaside: , Delmål 12.2: Brug og håndter naturressourcer bæredygtigt, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Høj materialeanvendelse i Danmark sammenlignet med EU, Vi har et højt materialeforbrug pr. indbygger sammenlignet med det gennemsnitlige forbrug i EU, der lå på 14,4 ton pr. indbygger i 2022. Vi brugte dermed 76 pct. flere ton materialer sammenlignet med det europæiske gennemsnit. Det er især vores brug af biomasse, der ligger over EU-gennemsnittet (127 pct.), men også vores forbrug af ikke-metalliske mineraler, herunder sand og grus, og fossil energi ligger væsentligt over EU gennemsnittet. Derimod ligger vores forbrug af metalliske mineraler under EU gennemsnittet. Vores materialeforbrug pr. indbygger er på niveau med Sverige (27,1 ton), men er højere end andre nabolande., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, og , eurostat, Sand og grus udgør den største mængde materialer, Sand og grus udgør den største vægtandel af det indenlandske materialeforbrug og var på 69,1 mio. ton i 2022. Dette svarer til 46 pct. af det indenlandske materialeforbrug. Sand og grus anvendes primært i bygge- og anlægsaktiviteter. Forbruget af , fossil energi, var 24,1 mio. ton og , græs og halm mv., 17,5 mio. ton. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, De fleste materialer stammer fra Danmark, Størstedelen af de materialer vi bruger stammer fra indenlandsk ressourceindvinding (114,3 mio. ton), mens 72,2 mio. ton kommer fra import. Vi indvinder selv størstedelen af det sand og grus vi bruger, mens vi importerer fossil energi. Vi eksporterer mest biomasse (13,0 mio. ton) efterfulgt af fossil energi (8,6 ton)., Dansk økonomis fysiske materialestrømme. 2022,  , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5.,  , mio. ton, I alt, 114, 72, 187, 38, 149, Biomasse, 38, 18, 56, 13, 43, Metalliske mineraler , 0, 8, 8, 6, 2, Sand og grus og andre ikke-metalliske mineraler, 72, 13, 85, 4, 80, Fossil energi , 4, 28, 33, 9, 24, Andre produkter, …, 4, 4, 4, 0, Affald til endelig anvendelse og deponering, …, 1, 1, 2, -1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Vi producerer korn, importerer træ og eksporterer svinekød, Kategorien biomasse dækker fx over landbrugsafgrøder, træ og animalske produkter. Den danske indvinding af biomasse på 38,3 mio. ton bestod især af græs, halm og korn. Importen af biomasse var på 18,0 mio. ton i 2022, heraf stod træ og landbrugsafgrøder for de største mængder. Eksporten af biomasse var 13,0 mio. ton i 2022, heraf var omkring en tredjedel produkter som pap og papir. Yderligere omkring en tredjedel kom fra svinekød, mejeriprodukter mv., Materialestrømsregnskab 2022, 20. marts 2024 - Nr. 75, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. april 2025, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47920

      NYT: Firmaernes salg steg i august

      9. oktober 2015, Firmaernes samlede salg var 0,9 pct. højere i august end i juli, mens det indenlandske salg var 0,1 pct. højere. Salget er opgjort eksklusive energi mv. og korrigeret for normale sæsonudsving. Stigningen i det samlede salg kommer efter et fald på 1,8 pct. fra juni til juli. Stigningen i det indenlandske salg på 0,1 pct. følger efter en stigning på 0,1 pct. fra juni til juli. I de seneste tre måneder (juni til august) er det samlede salg steget 0,2 pct. i forhold til de forudgående tre måneder (marts til maj), mens det indenlandske salg er faldet med 0,4 pct., Udviklingen i handel med personbiler siden 2009, Hvis man ser på udviklingen i omsætningen for branchegrupperne for salg af biler og lette motorkøretøjer, følger udviklingen pænt antal nyregistreringer af personbiler. Begge statistikker viser således en stadig stigning i bilsalget siden 2009., Små stigninger i handel og industri, Industri, har haft en stigning i omsætningen på 0,9 pct. fra juli til august efter et fald på 4,0 pct. fra juni til juli. , Handel, har haft en stigning i salget på 0,3 pct. fra juli til august, mens der var et fald på 1,6 pct. fra juni til juli. I de seneste tre måneder er salget inden for , industri, og , handel, næsten uændret i forhold til de forudgående tre måneder., Udviklingen i faktiske tal, Firmaernes samlede salg er i faktiske tal 2,7 pct. højere end i august sidste år. , Bygge og anlæg, er steget med 4,6 pct., , industri, er steget med 2,7 pct., og , handel, er faldet med 1,2 pct., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt eksklusive energi steg i sæsonkorrigerede tal med 1,4 pct. fra maj til juni og faldt med 1,8 pct. fra juni til juli. Stigningen fra maj til juni er justeret ned fra 2,0 pct. til 1,4 pct., mens faldet fra juni til juli er justeret ned fra minus 1,6 pct. til minus 1,8 pct. i forhold til den seneste offentliggørelse., Firmaernes salg i erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke sæsonkorrigeret,  , Juli , 2015, Aug. , 2015, Æn-, dring,  , Mar. 2015, - maj. 2015, Jun. 2015, - aug. 2015, Æn-, dring,  , Aug. 2014, Aug., 2015, Æn-, dring,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 288,5, 291,0, 0,9,  , 871,6, 873,1, 0,2,  , 270,0, 277,3, 2,7, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 8,1, 8,1, 0,4,  , 26,1, 24,9, -4,7,  , 9,0, 7,7, -14,0, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 91,3, 93,8, 2,8,  , 270,6, 277,4, 2,5,  , 83,5, 89,6, 7,2, Råstofindvinding, 1,7, 1,4, -15,4,  , 4,5, 4,9, 10,0,  , 4,9, 1,4, -71,0, Industri, 60,2, 60,7, 0,9,  , 183,3, 183,5, 0,1,  , 57,6, 59,1, 2,7, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 29,5, 31,7, 7,6,  , 82,8, 88,9, 7,4,  , 21,1, 29,0, 37,6, Bygge og anlæg, 18,5, 18,8, 1,7,  , 57,5, 56,3, -2,1,  , 18,1, 18,9, 4,6, Handel og transport mv., 146,5, 147,2, 0,5,  , 440,2, 441,8, 0,4,  , 140,9, 143,8, 2,1, Handel, 108,0, 108,3, 0,3,  , 325,8, 326,1, 0,1,  , 106,7, 105,5, -1,2, Handel med biler og motorcykler, 10,9, 11,2, 2,7,  , 32,1, 33,0, 2,8,  , 8,9, 10,0, 13,2, Engroshandel, 69,4, 69,1, -0,4,  , 211,0, 209,9, -0,5,  , 69,5, 66,8, -3,9, Detailhandel, 27,7, 28,0, 1,0,  , 82,7, 83,2, 0,6,  , 28,4, 28,6, 0,8, Transport, 34,3, 34,8, 1,3,  , 101,0, 103,2, 2,2,  , 29,5, 33,9, 15,0, Hoteller og restauranter, 4,2, 4,1, -2,0,  , 13,4, 12,5, -6,6,  , 4,7, 4,5, -4,1, Information og kommunikation, 13,6, 14,9, 9,9,  , 42,0, 42,5, 1,1,  , 11,2, 12,9, 14,9, Finansiering og forsikring, 5,1, 5,1, 0,4,  , 14,8, 15,3, 3,3,  , 4,1, 4,1, 0,4, Ejendomshandel og udlejning, 4,8, 4,8, 0,7,  , 14,5, 14,7, 1,3,  , 3,2, 3,2, 0,0, Erhvervsservice, 26,0, 25,6, -1,5,  , 75,1, 76,8, 2,3,  , 20,1, 21,6, 7,5, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2,5, 2,4, -1,8,  , 7,9, 7,5, -4,9,  , 2,5, 2,4, -1,2, Kultur, fritid og anden service, 3,2, 3,2, -0,3,  , 10,1, 9,7, -3,7,  , 3,4, 3,4, 1,9, I alt inkl. energi mv., 319,6, 324,1, 1,4,  , 958,8, 967,0, 0,8,  , 295,9, 307,7, 4,0, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg august 2015, 9. oktober 2015 - Nr. 488, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. november 2015, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19575

      NYT: Forpagtning i landbruget runder 1 mio. ha

      7. maj 2019, Forpagtning bliver stadig mere udbredt i landbruget. Langt de fleste landmænd ejer det meste af den jord, de dyrker, og selveje har været en væsentlig del af landbrugernes identitet siden de store landboreformer i slutningen af det 18. århundrede. Men i de seneste årtier har forpagtning været i fremgang og rundede i 2018 1 mio. ha svarende til næsten 40 pct. af landbrugsarealet. I 1982 var blot 17 pct. af jorden forpagtet., Bedrifter efter forpagtningsgrad. 2018,  , Forpagtet areal i pct. af hele bedriftens areal,  , Uden , forpagtning, 0,1-49,9 pct. , 50-99,9 pct., 100 pct. , I alt,  , antal bedrifter, Bedrifter, 17, 370, 10, 692, 4, 536, 1, 515, 34, 114, Landmænd under 40 år , 902, 700, 463, 256, 2, 321, Bedrifter med husdyr, 8, 539, 7, 057, 2, 975, 657, 19, 228, Store kvægbrug (mindst 200 dyr), 232, 1, 618, 532, 75, 2, 457, Store svinebrug (mindst 5.000 dyr), 295, 461, 141, 43, 940, Bedrifter drevet som selskab, 1, 071, 288, 185, 348, 1, 893,  , ha, Areal i alt, 427, 519, 1, 306, 044, 672, 636, 226, 254, 2, 632, 453, Gennemsnitligt areal, 25, 122, 148, 149, 77, Forpagtet areal, . , 317, 942, 459, 875, 226, 254, 1, 004, 072, Gennemsnitligt forpagtet areal, . , 30, 101, 149, 29, 4 pct. af bedrifterne forpagter al deres jord, Det er ikke mange bedrifter, som forpagter al deres jord. Langt det almindeligste er, at en landmænd forpagter jord i tilgift til den jord, han ejer. Der er imidlertid 1.500 landmænd, som forpagter al den jord, de dyrker, og i alt 6.000 landmænd forpagter mindst 50 pct. af bedriftens areal.. Disse bedrifter er gennemgående ret store med omkring 150 ha i gennemsnit mod knap 80 ha for alle bedrifter. Der er også relativt mange bedrifter med en ung landmand (under 40 år) ved roret, og ligeledes indeholder gruppen forholdsvis mange store kvægbrug og bedrifter drevet i selskabsform., Forpagtning eller selveje?, De forholdsvis mange unge landmænd med forpagtet jord skal givetvis ses i sammenhæng med de store kapitalkrav, som knytter sig til etablering af egen bedrift. Forpagtning ses dermed som et godt alternativ til selveje. Læs nærmere om , fordele og ulemper ved forpagtning, ifølge SEGES, som er et fagligt videnscenter under Landbrug og Fødevarer., Bedrifter med høj forpagtning er i vækst, Bedrifter, som forpagter mindst 50 pct. af den jord, de dyrker har været støt stigende gennem årene fra 8 pct. af alle bedrifter i 1982 til 18 pct. i 2018. Ser man alene de bedrifter, som forpagter al deres jord, så er denne gruppe i samme periode steget fra 2 til godt 4 pct. De besidder tilsammen knap 9 pct. af landbrugsarealet., Landbrugs- og gartneritællingen 18. maj 2018, 7. maj 2019 - Nr. 174, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25860
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation