Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3061 - 3070 af 4176

    NYT: Fald i firmaernes salg i juni

    11. august 2015, De foreløbige tal for firmaernes samlede salg var 2,1 pct. lavere i juni end i maj, mens det indenlandske salg var 3,9 pct. lavere. Salget er opgjort eksklusive energi mv. og korrigeret for normale sæsonudsving. Faldet i det samlede salg kommer efter at have været uændret fra april til maj. Nedgangen i det indenlandske salg følger efter et fald på 0,5 pct. fra april til maj. Udviklingen i juni er behæftet med større usikkerhed end i årets øvrige måneder, fordi en længere momsindberetningsfrist for virksomhederne om sommeren medfører, at der er væsentligt færre indberetninger til rådighed., Kvartalsændringer, I andet kvartal 2015 er det samlede salg faldet med 2,0 pct. i forhold til første kvartal, mens det indenlandske salg er faldet med 3,6 pct. I andet kvartal er salget inden for industri faldet med 2,6 pct. i forhold til første kvartal, mens handel er faldet med 0,8 pct., Udviklingen i faktiske tal, I faktiske tal er salget i juni 2,7 pct. højere end i juni sidste år. , Erhvervsservice, er steget med 12,1 pct., , handel, er steget med 3,7 pct., , industri, er steget med 0,6 pct. og , bygge og anlæg, er faldet med 6,6 pct., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes sæsonkorrigerede salg i alt eksklusive energi mv. faldt 3,6 pct. fra marts til april, men var uændret fra april til maj. Ændringen fra marts til april er i forhold til den seneste offentliggørelse justeret fra minus 2,5 pct. til minus 3,6 pct., mens udviklingen fra april til maj er justeret fra minus 0,2 pct. til 0,0 pct., Det skal ved fortolkning af udviklingen i salg i alt ekskl. energi mv. fra maj til juni bemærkes, at de tilsvarende tal i 2013 og 2014 var behæftet med en negativ bias, og at de efterfølgende blev opjusteret med hhv. 0,9 og 2,1 procentpoint., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Faktisk,  , 2013, 2014, 2015,  , 2013, 2014, 2015,  , mia. kr., Januar, 277,0, 277,2, 285,8,  , 265,2, 266,0, 268,1, Februar, 272,6, 281,5, 287,2,  , 241,7, 251,0, 256,3, Marts, 264,9, 281,2, 297,0,  , 264,9, 281,0, 303,2, April , 281,0, 279,2, 286,2,  , 281,2, 279,9, 287,1, Maj, 276,5, 282,3, 286,2,  , 278,4, 278,5, 276,0, Juni, 280,2, 278,4, 280,1,  , 284,4, 287,9, 295,6, Juli, 279,7, 280,7,  ,  , 267,2, 269,3,  , August, 281,4, 282,8,  ,  , 274,4, 269,8,  , September, 275,9, 285,5,  ,  , 283,3, 298,1,  , Oktober, 279,6, 286,2,  ,  , 297,9, 304,9,  , November, 278,0, 287,6,  ,  , 280,7, 285,6,  , December, 280,3, 282,4,  ,  , 305,3, 314,7,  , Firmaernes salg i erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke sæsonkorrigeret,  , Maj , 2015, Juni , 2015, Æn-, dring,  , Jan. 2014, - mar. 2015, Apr. 2015, - jun. 2015, Æn-, dring,  , Jun. 2014, Jun., 2015, Æn-dring,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 286,2, 280,1, -2,1,  , 870,1, 852,4, -2,0,  , 287,9, 295,6, 2,7, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 8,7, 8,5, -2,8,  , 26,7, 25,7, -3,8,  , 8,9, 8,3, -7,1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 86,7, 88,0, 1,4,  , 269,0, 264,3, -1,7,  , 86,3, 90,3, 4,5, Råstofindvinding, 1,5, 1,8, 16,1,  , 4,4, 4,5, 1,8,  , 1,3, 1,8, 32,6, Industri, 58,7, 58,5, -0,3,  , 182,3, 177,5, -2,6,  , 63,0, 63,4, 0,6, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 26,5, 27,7, 4,5,  , 82,3, 82,3, 0,0,  , 22,0, 25,1, 14,1, Bygge og anlæg, 17,5, 16,2, -7,2,  , 56,1, 51,8, -7,7,  , 18,9, 17,7, -6,6, Handel og transport mv., 145,5, 144,3, -0,8,  , 434,7, 432,9, -0,4,  , 144,9, 153,4, 5,8, Handel, 108,8, 108,1, -0,7,  , 326,8, 324,3, -0,8,  , 110,1, 114,2, 3,7, Handel med biler og motorcykler, 10,1, 10,0, -1,5,  , 31,0, 30,4, -2,1,  , 10,2, 10,8, 5,9, Engroshandel, 71,8, 70,7, -1,5,  , 214,3, 212,9, -0,7,  , 73,4, 75,3, 2,5, Detailhandel, 27,0, 27,4, 1,6,  , 81,5, 81,0, -0,6,  , 26,6, 28,1, 5,9, Transport, 33,0, 32,8, -0,6,  , 95,1, 97,8, 2,8,  , 30,2, 35,3, 17,2, Hoteller og restauranter, 3,7, 3,5, -5,1,  , 12,8, 10,8, -15,2,  , 4,6, 3,9, -16,3, Information og kommunikation, 13,9, 12,3, -11,7,  , 41,2, 40,1, -2,8,  , 13,9, 13,1, -6,3, Finansiering og forsikring, 4,7, 4,6, -3,5,  , 14,5, 14,1, -2,4,  , 4,8, 4,6, -2,6, Ejendomshandel og udlejning, 4,4, 4,0, -9,2,  , 14,4, 13,1, -8,8,  , 3,3, 2,8, -15,2, Erhvervsservice, 26,9, 26,6, -1,0,  , 83,1, 80,5, -3,2,  , 24,3, 27,2, 12,1, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2,7, 2,3, -13,6,  , 7,7, 7,5, -2,2,  , 2,3, 2,2, -7,5, Kultur, fritid og anden service, 3,2, 2,8, -12,6,  , 9,4, 9,2, -2,0,  , 3,5, 3,0, -13,8, I alt inkl. energi mv., 314,2, 309,5, -1,5,  , 956,8, 939,2, -1,8,  , 311,2, 322,5, 3,6, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg juni 2015, 11. august 2015 - Nr. 393, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. september 2015, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19316

    NYT: Firmaernes salg faldt igen i februar

    Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 438,1 mia. kr. , februar 2023, -0,8% , januar 2023 - februar 2023, Se tabel, 14. april 2023, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 0,8 pct. fra januar til februar, mens det , indenlandske salg, steg 0,8 pct. For perioden december til februar faldt det samlede salg ekskl. energi 3,7 pct. i forhold til de foregående tre måneder, mens indenlandsk salg faldt 1,0 pct. Firmaernes salg fortsatte dermed de senere måneders nedadgående trend. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Statistikken opgøres i løbende priser, hvorfor prisudviklingen også har betydning for resultaterne. Denne offentliggørelse ser nærmere på , virksomhedsrådgivning, , der har oplevet en stor stigning i salget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Transport faldt mest i februar, Der var variation i udviklingen mellem erhvervshovedgrupperne i februar. De mest markante fald ses i erhvervshovedgrupperne , transport, samt , information og kommunikation, med fald på hhv. 11,1 pct. og 8,9 pct. Til gengæld var der en stigning på 6,4 pct. i , bygge og anlæg, . Udsvingene i de øvrige erhvervshovedgrupper var af mindre størrelsesorden., Det faktiske salg er stadig større end salget sidste år, En sammenligning af de faktiske tal for februar 2023 og februar 2022 viser, at , firmaernes samlede salg ekskl. energi, samlet blot var steget 0,6 pct. i løbet af de 12 måneder. En årsstigning på mindre end 1 pct. blev sidst set i februar 2021., Stor stigning i salget i virksomhedsrådgivning siden starten af 2021, Salget inden for , virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse, har været i fremgang siden starten af 2021. Frem til starten af 2021 var salget mellem 4 og 5 mia. kr. i kvartalet, herefter steg salget til 8,0 mia. kr. i fjerde kvt. 2022. , Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse, omfatter rådgivning og vejledning om bl.a. strategi, planlægning og udvikling., Kilde: Branche 702200, , www.statistikbanken.dk/fiks44, , centreret gildende gennemsnit over 3 måneder samt , www.statistikbanken.dk/kas309, , gennemsnitligt antal beskæftigede på kvartal., Revisioner og særlige forhold, Det sæsonkorrigerede salg for januar var 444,4 mia. kr. i den seneste offentliggørelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:88, og revideres i denne offentliggørelse til 441,8 mia. kr. , Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2021, 2022, 2023,  , 2021, 2022, 2023,  , mia. kr., Januar, 337,6, 417,1, 441,8,  , 310,9, 391,3, 421,1, Februar, 345,1, 433,1, 438,1,  , 305,2, 387,5, 389,7, Marts, 374,4, 448,8, .,  , 391,5, 471,1, ., April , 367,0, 448,4, .,  , 358,0, 437,7, ., Maj, 368,3, 461,2, .,  , 356,5, 455,9, ., Juni, 375,4, 461,7, .,  , 404,1, 487,7, ., Juli, 376,5, 462,5, .,  , 355,6, 429,4, ., August, 377,3, 475,2, .,  , 363,3, 467,0, ., September, 389,5, 480,0, .,  , 405,9, 501,9, ., Oktober, 396,6, 457,2, .,  , 402,7, 462,8, ., November, 412,9, 450,5, .,  , 430,0, 467,8, ., December, 405,5, 456,0, .,  , 465,1, 506,7, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret,  , Jan., 2023,  , Feb., 2023,  , Æn-, dring,  , Sep., 2022, - Nov., 2022, Dec., 2022 , -Feb. , 2023, Æn-, dring,  , Feb., 2022,  , Feb., 2023,  , Æn-, dring,  ,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 441,8, 438,1, -0,8, 1, 387,6, 1, 335,9, -3,7, 387,5, 389,7, 0,6, I alt inkl. energi mv., 657,4, 610,9, -7,1, 2, 279,8, 1, 959,3, -14,1, 581,3, 559,7, -3,7, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 14,0, 13,4, -4,2, 36,7, 40,8, 11,3, 8,7, 11,5, 33,1, Industri, 91,4, 91,7, 0,3, 274,4, 276,6, 0,8, 81,5, 84,2, 3,3, Bygge og anlæg, 31,7, 33,7, 6,4, 97,1, 98,4, 1,4, 25,5, 29,0, 13,8, Handel, 158,7, 161,3, 1,6, 492,2, 481,9, -2,1, 138,7, 142,2, 2,5, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , motorcykler, 17,1, 17,7, 3,8, 50,7, 52,7, 3,8, 14,5, 16,0, 10,2, Engroshandel, 106,6, 108,3, 1,6, 336,4, 324,3, -3,6, 94,5, 95,8, 1,4, Detailhandel, 35,0, 35,3, 0,6, 105,1, 104,9, -0,2, 29,6, 30,3, 2,4, Transport, 54,1, 48,1, -11,1, 209,4, 164,0, -21,7, 57,5, 47,0, -18,3, Hoteller og restauranter, 6,7, 7,0, 3,5, 19,7, 20,3, 3,4, 4,5, 5,5, 21,5, Information og kommunikation, 19,9, 18,2, -8,9, 57,9, 57,4, -0,9, 16,4, 16,2, -0,9, Finansiering og forsikring, 9,2, 9,2, 0,1, 26,7, 28,6, 7,0, 7,2, 7,8, 8,6, Ejendomshandel og udlejning, 7,3, 7,0, -4,1, 24,5, 21,4, -12,4, 5,0, 4,0, -20,4, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 438,1 mia. kr. , februar 2023, -0,8% , januar 2023 - februar 2023, Se tabel, Firmaernes køb og salg februar 2023, 14. april 2023 - Nr. 133, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45025

    NYT: Firmaernes salg faldt i juli

    Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 457,8 mia. kr. , juli 2022, -0,5% , juni 2022 - juli 2022, Se tabel, 15. september 2022, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 0,5 pct. fra juni til juli, mens det , indenlandske salg, faldt 2,7 pct. Når udviklingen i maj-juli sammenlignes med de foregående tre måneder, steg firmaernes salg ekskl. energi med 1,7 pct. I samme periode steg det , indenlandske salg, med 6,7 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Denne statistik opgøres i løbende priser, hvorfor resultaterne skal ses i lyset af den senere tids betydelige prisstigninger, læs mere nedenfor., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Fald i flere brancher men positiv fremgang i transporten, Udviklingen i , firmaernes samlede salg ekskl. energi, viste, at der var fald i brancherne , landbrug, skovbrug og fiskeri, ejendomshandel og, udlejning, samt , information og, kommunikation, på hhv. 17,5 pct., 3,0 pct. og 2,7 pct. Omvendt var der fremgang på 4,0 pct. inden for , transportbrancherne, ., Fortsat store stigninger i det faktiske salg, Det ikke-sæsonkorrigerede salg viste, at , firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 19,6 pct., når juli 2022 sammenlignes med juli 2021. Stigningen er især båret af stigninger inden for brancherne, transport, og , industri, , der havde stigninger på hhv. 68,1 og 20,8 pct. Dette skal ses i lyset af den senere tids betydelige prisstigninger., Indenlandsk salg og producentprisindeks, Det , indenlandske salg, er beregnet som den indberettede værdi af firmaernes salgsmoms multipliceret med fire, og opgøres dermed ekskl. moms men med punktafgifter. Af figuren nedenfor ses udviklingen i det , indenlandske salg, sammenholdt med udviklingen i producentprisindekset. Det ses af figuren, at begge tidsserier er steget siden midten af 2021, dog er det, indenlandske salg, ikke steget med samme hastighed som producentprisindekset. Udviklingen i producentprisindekset er også beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:280, ., Kilde: Indenlandsk salg ekskl. energi: , www.statistikbanken.dk/fiks11, . Følgende beregninger er foretaget: Indeksberegning med 2015=100, sidste måned i et tre-måneders gennemsnit samt ændring i forhold til samme måned året før (pct.). Producentprisindeks: , www.statistikbanken.dk/PRIS4315, ændring i forhold til samme måned året før (pct.), Revisioner og særlige forhold, Det sæsonkorrigerede salg for maj var 448,7 mia. kr. i den seneste offentliggørelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:254, og revideres i denne offentliggørelse til 458,5 mia. kr., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2020, 2021, 2022,  , 2020, 2021, 2022,  , mia. kr., Januar, 361,4, 342,3, 423,5,  , 342,3, 311,0, 391,3, Februar, 336,8, 343,8, 431,0,  , 305,5, 305,4, 387,8, Marts, 332,3, 370,4, 445,0,  , 344,8, 391,7, 472,0, April , 308,8, 365,8, 445,3,  , 305,9, 358,1, 437,7, Maj, 307,3, 366,6, 458,5,  , 297,7, 356,7, 455,7, Juni, 325,4, 373,6, 459,9,  , 339,9, 404,1, 487,6, Juli, 333,1, 376,6, 457,8,  , 319,1, 355,8, 425,7, August, 331,7, 379,5, .,  , 311,3, 363,4, ., September, 334,5, 392,4, .,  , 346,9, 405,9, ., Oktober, 341,9, 396,4, .,  , 355,3, 402,9, ., November, 341,0, 412,5, .,  , 349,3, 430,3, ., December, 345,6, 409,9, .,  , 390,8, 465,2, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret,  , Juni, 2022,  , Juli, 2022,  , Æn-, dring,  , Feb., 2022, - april, 2022, Maj, 2022 , - juli , 2022, Æn-, dring,  , Juli, 2021,  , Juli, 2022,  , Æn-, dring,  ,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 459,9, 457,8, -0,5, 1, 321,3, 1, 376,1, 4,2, 355,8, 425,7, 19,6, I alt inkl. energi mv., 663,7, 711,2, 7,2, 1, 923,0, 2, 042,5, 6,2, 413,0, 646,8, 56,6, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 10,9, 9,0, -17,5, 31,3, 30,4, -2,7, 9,4, 8,1, -13,9, Industri, 90,4, 91,2, 0,9, 267,3, 274,3, 2,6, 68,4, 82,6, 20,8, Bygge og anlæg, 31,7, 31,5, -0,6, 91,1, 94,9, 4,1, 21,5, 24,3, 13,1, Handel, 162,2, 162,2, 0,0, 472,4, 488,1, 3,3, 128,8, 147,3, 14,4, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , motorcykler, 16,3, 16,6, 1,8, 47,6, 49,2, 3,3, 14,4, 14,4, -0,1, Engroshandel, 110,5, 110,4, -0,1, 319,3, 332,6, 4,2, 81,1, 98,3, 21,3, Detailhandel, 35,4, 35,2, -0,3, 105,5, 106,3, 0,7, 33,4, 34,6, 3,8, Transport, 75,1, 78,1, 4,0, 193,8, 225,9, 16,6, 46,1, 77,4, 68,1, Hoteller og restauranter, 6,5, 6,5, 0,3, 18,0, 19,5, 8,5, 6,0, 6,7, 11,9, Information og kommunikation, 18,4, 18,0, -2,7, 54,5, 54,6, 0,1, 15,2, 15,9, 4,6, Finansiering og forsikring, 8,4, 8,3, -2,0, 24,9, 25,0, 0,1, 8,4, 8,6, 2,2, Ejendomshandel og udlejning, 7,5, 7,3, -3,0, 21,3, 22,4, 5,1, 9,7, 11,0, 13,4, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 457,8 mia. kr. , juli 2022, -0,5% , juni 2022 - juli 2022, Se tabel, Firmaernes køb og salg juni og juli 2022, 15. september 2022 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39941

    NYT: Statens momsindtægter stiger

    21. september 2017, Det offentlige kvartalsregnskab viser et momsprovenu på 51,9 mia. kr. i andet kvartal 2017, hvilket er 1,4 mia. kr. højere end i andet kvartal 2016. Momsen er en indirekte skat, som beregnes af varens eller tjenesteydelsens værdi, og et stigende privatforbrug betyder stigende momsindtægter for staten. I andet kvartal 2017 udgjorde kildeskatterne 105,7 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten. Sammenlignet med samme kvartal i 2016, steg kildeskatterne med 3,1 mia. kr., Udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, Udgifterne til kontanthjælp faldt med 0,6 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2016. Kontanthjælp dækker over ydelserne kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Omvendt steg udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge med 0,2 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2016. Samlet set udgør udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp 8,7 mia. kr. i andet kvartal 2017, hvilket svarer til 10 pct. af de samlede sociale ydelser til husholdningerne.  , Underskud på den offentlige saldo, Der er et underskud på de offentlige finanser på 0,4 mia. kr. i andet kvartal 2017. Sammenlignet med samme kvartal i 2016 er den offentlige saldo forringet med 2,2 mia. kr. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug. , Den offentlige finansielle nettogæld, Den offentlige finansielle nettogæld udgør 82,4 mia. kr. i andet kvartal 2017, hvilket svarer til 3,9 pct. af BNP. I løbet af første halvår 2017 er nettogælden faldet med 11,1 mia. kr. på trods af et underskud på de offentlige finanser på 8,6 mia. kr. Nedbringelsen af gælden skyldes primært kursfald på statens gæld samt en positiv kursudvikling på statens børsnoterede selskaber. Den offentlige nettogæld beregnes ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver, opgjort i markedsværdi., ØMU-gælden, ØMU-gælden steg med 9,6 mia. kr. i andet kvartal, så den udgør 775,5 mia. kr. svarende til 36,3 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2017:141, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2016 (april-version)., Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2017, 21. september 2017 - Nr. 375, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2017, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26664

    NYT: Euroområdet stiger mest

    23. september 2020, Ændret 18. december 2020 kl. 14:10, Desværre var stigningen i de danske arbejdsomkostninger angivet til 0,7 pct. på årsbasis, hvor der skulle have stået 1,6 pct. Tallet er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I årets andet kvartal steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i de 19 Euro-lande med 4,1 pct. på årsbasis. Næsten tilsvarende steg arbejdsomkostningerne pr. time i de 27 EU-medlemslande samlet set med 4,0 pct. i samme periode. I USA steg arbejdsomkostningerne i forhold til andet kvartal 2019 med 2,7 pct., mens stigningen i de danske arbejdsomkostninger i årets andet kvartal var klart mindst med kun , 1,6, pct. på årsbasis. Det skal bemærkes, at opgørelserne i varierende grad er kraftigt påvirket af de nedlukninger af arbejdspladser, der skyldes udbruddet af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker med henblik på afdæmpning af den aktuelle økonomiske krise. Opgørelserne er derfor forbundet med noget større usikkerhed end sædvanligt. Se også afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne, Man bør være opmærksom på, at lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke fald i arbejdsomkostningerne, da de skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne., Danmarks handelspartnere også markant påvirket af COVID-19, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, Danmark har den største samhandel med. Storbritannien, der forlod EU-samarbejdet 31. januar 2020, havde klart den højeste stigning i arbejdsomkostningerne pr. time med hele 22,8 pct. i forhold til andet kvartal 2019. I samme periode var stigningen på årsbasis 4,6 pct. i Tyskland. I Sverige faldt arbejdsomkostningerne pr. time derimod i årets andet kvartal med 3,7 pct. på årsbasis., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere,  , 2019, 2020,  , 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , pct., EU-27 (uden Storbritannien), 2,6, 2,9, 3,6, 4,0, Euroområdet, 2,2, 2,6, 3,3, 4,1, Danmark, 1,6, 2,2, 2,3, 1,6, Sverige, 2,5, 2,7, 2,9, -3,7, Tyskland, 1,7, 2,8, 3,4, 4,6, Storbritannien, 1,6, 3,8, 5,6, 22,8, Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Rumænien har igen højeste stigning i EU, Med en stigning på 17,5 pct. fra andet kvartal 2019 til andet kvartal 2020 havde Rumænien klart den højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU efterfulgt af Litauen, hvor arbejdsomkostningerne steg med 11,0 pct. i samme periode. I en række andre lande derimod aftog arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis. I Cypern faldt arbejdsomkostningerne mest med 8,6 pct. i årets andet kvartal, efterfulgt af Irland med et fald på 4,9 pct. i samme periode. , Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 medfører øget usikkerhed, Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data vedrørende andet kvartal 2020 skal derfor tages med de nødvendige forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal er således kraftig påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserer virksomhedernes lønudgifter i kombination med en kraftig reduktion af lønmodtagernes arbejdstid, der er hjemsendt og ikke kan arbejde fuldt ud., Derudover kan nedlukningen have medført vanskeligheder i selve dataindsamlingen. Der vil således i de kommende måneder forventes revisioner i et større omfang end i en normal situation., Tal for Danmark er stadig påvirket af manglende data til ny ferielov, Denne offentliggørelse er ligesom offentliggørelsen for de seneste to kvartaler fortsat påvirket af manglende indberetninger af feriepenge, der skyldes overgangsordningen i forbindelse med den nye ferielov, der trådte i kraft fra 1. september 2020. I overgangsordningen, der gælder fra 1. september 2019, skal virksomheder for lønmodtagere, der afholder ferie med feriepenge - typisk timelønnede - overføre feriepengene til en fond, hvor de indefryses, indtil de pågældende lønmodtagere helt forlader arbejdsmarkedet. Disse feriebetalinger, der udgør en væsentlig del af virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger, er kun delvis indberettet til Danmarks Statistik fra fjerde kvartal 2019. Det har derfor også i forbindelse med denne udgivelse været nødvendigt at indarbejde et skøn over udviklingen i de manglende feriebetalinger, for at få et retvisende billede af udviklingen i de danske arbejdsomkostninger samlet set., Arbejdsomkostninger i EU og USA 2. kvt. 2020, 23. september 2020 - Nr. 358, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31236

    NYT: ØMU-gælden falder fortsat

    5. oktober 2017, Danmark ligger solidt inden for ØMU-kriterierne for både saldo og gæld i 2016 ved årets anden ØMU-indberetning til EU-kommissionen. ØMU-gælden udgjorde 779 mia. kr. ved udgangen af 2016 svarende til 37,7 pct. af BNP. I forhold til 2015 er det et fald på 1,8 procentpoint af BNP. Siden 2014 er ØMU-gælden faldet med i alt 6,3 procentpoint. Faldet i ØMU-gælden skyldes især et fald i den statslige gæld, som afspejler at statens indestående i Danmarks Nationalbank er reduceret til niveauet fra før finanskrisen. Ifølge EU-traktatens ØMU-kriterier må ØMU-gælden ikke overstige 60,0 pct. af BNP., ØMU-underskud på 0,6 pct. af BNP, I 2016 havde Danmark et underskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 13 mia. kr. svarende til 0,6 , pct. af BNP. I 2015 var der et underskud på ØMU-saldoen på 1,8 pct. af BNP. , I 2016 blev saldoen påvirket positivt af bl.a. øgede indtægter fra pensionsafkastskatten, mens saldoen i 2015 påvirkedes negativt af bl.a. forholdsvis store afskrivninger på skatterestancer. Ifølge , ØMU-kriterierne må underskuddet på den offentlige saldo under normale omstændigheder ikke blive større end 3,0 pct. af BNP. , ØMU-gæld og ØMU-saldo,  , 2013, 2014, 2015, 2016,  , pct. af BNP, ØMU-gæld ved årets udgang, 44,0, 44,0, 39,5, 37,7, Overskud på ØMU-saldo , -1,2, 1,1, -1,8, -0,6,  , mia. kr., ØMU-gæld ved årets udgang, 849,9, 869,6, 801,5, 778,5, Overskud på ØMU-saldo, -23,8, 21,1, -35,6, -12,9, Anm.: BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter i stat, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. Dvs. kun de offentlige del, sektorers beholdninger af fordringer på sig selv eller andre offentlige delsektorer kan modregnes (fx statsobligationer)., ØMU-gælden opgøres ud fra et forsigtighedsprincip uden modregning for betydelige statslige finansielle aktiver. Oplysninger om disse store finansielle aktiver indgår dog som supplerende oplysninger i Danmarks ØMU-indberetning til EU-kommissionen. De pågældende aktiver har en værdi på i alt , 205 mia. kr., svarende til ca. 10 pct. af BNP, i 2016., Hvor der i ØMU-gælden således modregnes for Den Sociale Pensionsfonds (DSP) beholdning af statsobligationer, kan der ikke modregnes for DSP's beholdning af andre finansielle aktiver, der ved udgangen af 2016 udgjorde ca. 9 mia. kr., og som især består af realkreditobligationer. , I ØMU-gælden kan der heller ikke modregnes for statens store finansielle aktiver i form af indestående i Danmarks Nationalbank, der udgjorde ca. 111 mia. kr. ved udgangen af 2016., Hertil kommer, at en del af ØMU-gælden omfatter lån, som staten har optaget på vegne af statslige selskaber, fx inden for infrastruktur, med henblik på billigere finansiering. Disse genudlån til statslige selskaber udgjorde ca. , 85 , mia. kr. ultimo 2016. Havde disse statslige selskaber i stedet optaget lån med statsgaranti, som giver lidt mindre attraktive lånevilkår, ville det ikke have påvirket ØMU-gælden. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik , og den fælles valuta. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. , I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Derimod bliver lande uden for euroen ikke sanktioneret, hvis de overskrider kriterierne. Disse lande kan dog få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden., ØMU-saldoen er identisk med den nationalregnskabsbaserede offentlige saldo. , Frister for ØMU-indberetninger, Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssige store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. I oktober bliver der således indberettet på grundlag af de i mellemtiden reviderede nationalregnskabstal for det offentlige. Tal for Danmark og de øvrige EU-lande publiceres af Danmarks Statistik 31. oktober 2017, umiddelbart efter Eurostats offentliggørelse., ØMU-gæld og ØMU-saldo 2016 (oktober-version), 5. oktober 2017 - Nr. 389, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. april 2018, Alle udgivelser i serien: ØMU-gæld og ØMU-saldo, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24974

    NYT: Fondenes støtte til kulturelle formål steg i 2019

    7. december 2020, Danske fonde og fondslignende foreninger bevilgede 3,0 mia. kr. i 2019 til kulturelle formål, hvilket er en stigning på 1,2 mia. kr. svarende til 67 pct. i forhold til 2018. Bevillingerne blev især givet til dansk kulturarv, scenekunst og musik. De samlede bevillinger til dansk kulturarv, der primært blev givet til museer, var 1,7 mia. kr. i 2019. Det er en stigning på 0,6 mia. kr. i forhold til 2018. Bevillingerne til scenekunst og musik blev fordoblet fra 0,3 mia. kr. i 2018 til 0,6 mia. kr. i 2019. De øvrige områder inden for kultur fik samlet bevillinger på 0,6 mia. kr. i 2019, hvilket er en stigning på 0,3 mia. kr. i forhold til 2018. De øgede bevillinger i 2019 til de øvrige kulturområder blev bl.a. givet til visuel kunst og design, fx arkitektur., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond01, og , fond06, ., Støtte til kultur fordelt mellem almene fonde mv. og erhvervsdrivende fonde, Det var især de almene fonde og fondslignende foreninger, der øgede bevillingerne til kulturelle formål. Bevillingerne fra disse typer af fonde steg fra 0,6 mia. kr. i 2018 til 1,5 mia. kr. i 2019. De øgede bevillinger blev primært givet til museer og scenekunst. De erhvervsdrivende fonde øgede deres bevillinger til kulturelle formål med 0,2 mia. kr., så de samlede bevillinger fra denne fondstype udgjorde 1,4 mia. kr. i 2019., Bevillinger til videnskabelige formål var på samme niveau som i 2018, Danske fonde og fondslignende foreninger gav i 2019 tilsagn om samlede bevillinger på 19,7 mia. kr. Det udgjorde en stigning på 2,7 mia. kr. i forhold til 2018. Videnskabelige formål blev støttet med 8,0 mia. kr., hvilket var på samme niveau som i 2018. Halvdelen af bevillingerne til videnskabelige formål blev givet til sundhedsvidenskab og en fjerdedel til naturvidenskab. De resterende bevillinger blev fordelt til områder inden for jordbrug og veterinær, teknik, samfund, humaniora og tværfaglig videnskab. , 12 pct. af de samlede bevillinger støttede social- og sundhedsformål, Støtte til social- og sundhedsformål udgjorde hhv. 1,4 mia. kr. og 0,9 mia. kr. eller samlet 12 pct. af bevillingerne i 2019. Støtten blev primært givet til områder inden for sundhedsfremme og forebyggelse samt sociale indsatser rettet mod udsatte personer. , Halvdelen af uddelingerne fra erhvervsdrivende fonde gik til videnskab, De erhvervsdrivende fonde uddelte samlet 12,6 mia. kr. i 2019, hvoraf halvdelen blev givet til videnskabelige formål. Bevillingerne fra de erhvervsdrivende fonde blev derudover fordelt til kultur (11 pct.), uddannelse og folkeoplysning (11 pct.), internationale humanitære formål (9 pct.) samt erhvervsfremme- og regionaludvikling (5 pct.). De almene fonde og fondslignende foreninger uddelte bevillinger for 7,1 mia. kr. i 2019, hvor de største bidrag gik til videnskab (23 pct.), kultur (22 pct.) og sociale formål (13 pct.). , Få fonde uddelte hovedparten af bevillingerne, Hovedparten af bevillingerne var overordnet koncentreret på relativt få fonde. De ti fonde med de største samlede bevillinger dækkede 59 pct. af alle uddelte midler i 2019. Tendensen var endnu mere tydelig inden for videnskabelige formål, hvor de ti fonde med de største bevillinger til dette formål stod for 84 pct. af uddelingerne. Bevillingerne fra de ti fonde med de største uddelinger til kulturelle formål udgjorde til sammenligning 59 pct. af de samlede bevillinger til dette formål og var dermed mere spredt end uddelingerne til videnskabelige formål. , Bevillinger og udbetalinger fordelt på fondstyper og formål,  , 2018, 2019,  , Bevillinger, Udbetalinger, Bevillinger, Udbetalinger,  , antal, mio. kr., antal, mio. kr., Alle fonde, 77, 136, 16, 996, 12, 720, 78, 886, 19, 677, 15, 975, Erhvervsdrivende fonde, 27, 814, 11, 324, 7, 026, 21, 178, 12, 594, 9, 753, Almene fonde mv., 49, 323, 5, 672, 5, 694, 57, 708, 7, 083, 6, 223, Videnskabelige formål, 11, 531, 8, 093, 5, 018, 5, 316, 7, 994, 6, 429, Kulturelle formål, 8, 095, 1, 766, 2, 084, 15, 076, 2, 956, 2, 695, Sociale formål, 20, 262, 1, 431, 1, 269, 24, 307, 1, 355, 1, 453, Natur- og miljøformål, 476, 589, 567, 1, 358, 914, 501, Sundhedsformål, 6, 709, 832, 875, 6, 351, 953, 1, 007, Uddannelses- og,  ,  ,  ,  ,  ,  , folkeoplysningsformål, 17, 629, 1, 358, 856, 13, 321, 1, 846, 1, 269, Erhvervsfremme- og,  ,  ,  ,  ,  ,  , regionaludviklingsformål, 3, 523, 776, 544, 1, 095, 755, 545, Internationale humanitære formål, 1, 567, 1, 567, 824, 1, 138, 1, 740, 915, Religiøse formål, 106, 31, 22, 311, 12, 71, Andre formål, 7, 239, 553, 661, 10, 613, 1, 152, 1, 091, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ fond01, ., Fondes aktiviteter 2019, 7. december 2020 - Nr. 453, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. november 2021, Alle udgivelser i serien: Fondes aktiviteter, Kontakt, Sara Tvile Marker, , , tlf. 23 74 28 36, Kilder og metode, Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Bevillinger er de midler der er givet tilsagn om i året. Disse kan blive udbetalt i bevillingsåret, eller i efterfølgende år. Udbetalinger er de midler der er udbetalt fra fonden i året, uanset om de er bevilliget i året eller i tidliere år. Fonde med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Alle fonde med disse virksomhedsformer indgår i populationen, såfremt de tilhører den private sektor. Stikprøven udvælges og opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. Disse indgår i statistikken sammen med de almene fonde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fondes aktiviteter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32064

    NYT: Offentlige udgifter budgetteret til 1.092 mia. i 2015

    4. september 2014, De samlede offentlige udgifter er budgetteret til 1.092 mia. kr. i 2015. De samlede udgifter er fordelt med 44 pct. til social beskyttelse, som dermed er det største udgiftsområde. Sundhedsvæsenet lægger beslag på 15 pct. af udgifterne og ender som nummer to. Generelle offentlige tjenester, som bl.a. indeholder renteudgifter, udgifter til domstole og økonomisk bistand til udlandet er nummer tre med 13 pct. af udgifterne. De resterende udgifter er fordelt på en lang række mindre områder., Forslag til finanlov 2015 på nationalregnskabsform, De offentlige budgetter for 2015 er her opgjort på nationalregnskabsform, dvs. bearbejdet efter de internationale retningslinjer for offentlige finanser. Opgørelsen tager udgangspunkt i forslag til finanslov for finansåret 2015 og i den indgåede kommuneaftale. , Offentligt underskud på 59,9 mia. kr. i 2015, Der er budgetteret med et underskud på 59,9 mia. kr. i løbende priser i 2015. Sidste år blev der i forbindelse med forslag til finanslov for 2014 budgetteret med et underskud på 38,4 mia. kr. , Offentligt forbrug budgetteret til 548,9 mia. kr., Det offentlige forbrug er budgetteret til 548,9 mia. kr. i 2015 i løbende priser. Til sammenligning blev der budgetteret med et offentligt forbrug på 538,5 ved fremlæggelsen af forslag til finanslov for 2014., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og , service,  ,  , 2015*, 1,  ,  , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 1, 036, 623, 1.1, Løbende overførsler, 473, 184, 2., Kapitaludgifter, 54, 894, 2.1, Kapitalakkumulation, 41, 623, 2.2, Kapitaloverførsler, 13, 271, A., Udgifter i alt, 1, 091, 517, 3., Driftsindtægter, 1, 020, 463, 3.1, Salg af varer og tjenester, 52, 648, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 40, 816, 3.3, Løbende skatter, 912, 079, 3.4, Andre løbende overførsler, 14, 920, 4., Kapitalindtægter, 11, 175, B., Indtægter i alt, 1, 031, 639, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), -16, 160, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A),  ,  , (fordringserhvervelse, netto), -59, 878, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2015*, 1,  ,  , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 352, 539, 2., Forbrug af fast realkapital, 38, 102, 3., Forbrug i produktionen , 190, 357, 4., Andre produktionsskatter og -subsidier, netto, -6, 663, 5., Produktion (1+2+3+4), 574, 335, 6., Sociale ydelser i naturalier, 27, 207, 7, Salg af varer og tjenester, 52, 648, 8., Forbrugsudgift (5+6-7), 548, 893, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version) 2015, 4. september 2014 - Nr. 449, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. oktober 2015, Alle udgivelser i serien: Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version), Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de tilgrundliggende regnskabs- og budgetdokumenter foreligger nationalregnskabskodet på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer på almindelige servicevilkår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18973

    NYT: Stort set uændret svinebestand

    6. november 2015, Den samlede bestand af svin i Danmark var 1. oktober 2 pct. højere end 1. juli, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden af svin på 12,9 mio., hvilket er 0,4 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Stigningen skyldes flere smågrise (fravænnede svin under 50 kg)., Færre søer, I faktiske tal var der 1.023.000 søer 1. oktober, hvilket er 0,5 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Der var 186.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 594.000 andre drægtige og 209.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (kommende søer) steg 7 pct. til 222.000. Der var 2.589.000 pattegrise, det betyder, at en diegivende so i gennemsnit havde 12,4 pattegrise. , Der var 5.871.000 smågrise - en stigning på 2,6 pct., mens der var 3.134.000 slagtesvin, hvilket er et fald på 3 pct., Fortsat stor eksport af smågrise, Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som bliver eksporteret. Smågrisene bliver opfedet til slagtesvin i modtagerlandene. I de første tre kvartaler af året blev der eksporteret ca. 9 mio. levende svin, hvoraf 97 pct. var smågrise, mens der til sammenligning blev slagtet ca. 14 mio. svin i Danmark. , Eksporten af smågrise går primært til Tyskland og Polen. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/ani51, . Danmark er den største eksportør af levende svin i EU efterfulgt af Holland og Tyskland., Dansk svinebestand fjerdestørst i EU, Den danske svinebestand er den fjerdestørste i EU opgjort i maj/juni. Tyskland har den største bestand på 28,1 mio., Spanien den næststørste på 27,0 mio., og tredjestørst er Frankrig med 13,8 mio. Herefter kommer Danmark og Nederlandene med hver (12,6 mio.) og Polen. (11,6 mio.). Se flere tal i , Eurostats database, ., Svinebestanden,  , 2014, 2015, Ændring, 1. okt. 2014,  , 1. okt., 1. jan., 1. apr., 1. juli, 1. okt., - 1. okt. 2015,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 807, 12, 709, 12, 483, 12, 645, 12, 856, 49, 0,4, Avlsorner , 12, 11, 11, 11, 11, -1, -8,3, Søer i alt: , 1, 028, 1, 046, 1, 035, 1, 031, 1, 023, -5, -0,5, Gylte , 189, 199, 191, 191, 186, -3, -1,6, Andre drægtige , 593, 603, 597, 593, 594, 1, 0,2, Diegivende , 210, 208, 210, 210, 209, -1, -0,5, Golde , 36, 36, 37, 37, 34, -2, -5,6, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 7, 6, 6, 6, 0, 0,0, Sopolte , 207, 199, 202, 217, 222, 15, 7,2, Pattegrise ved søerne , 2, 601, 2, 579, 2, 608, 2, 613, 2, 589, -12, -0,5, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 721, 5, 666, 5, 566, 5, 777, 5, 871, 150, 2,6, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 232, 3, 201, 3, 055, 2, 990, 3, 134, -98, -3,0, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 599, 12, 739, 12, 696, 12, 526, 12, 773, •, •, Svinebestanden 1. oktober 2015, 6. november 2015 - Nr. 528, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19657

    NYT: Vi sorterer fortsat mere affald til genanvendelse

    10. marts 2021, I takt med flere beholdere og ordninger til sortering af husholdningsaffald, stiger mængderne af affald indsamlet til genanvendelse, mens mængderne af affald til forbrænding falder. Husholdningerne sendte omtrent 1,7 mio. ton affald til genanvendelse i 2019, svarende til halvdelen af husholdningsaffaldet. Husholdningsaffald indsamlet til genanvendelse er steget med 0,5 mio. ton siden 2011, hvilket svarer til en stigning på 36 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Haveaffald fylder mest i husholdningernes genanvendelige affald, Størstedelen af det affald, som husholdningerne sorterer til genanvendelse, er haveaffald. Med 742.000 ton i 2019, udgør haveaffald 42 pct. af husholdningernes genanvendelige affald. Træ- og madaffald udgør hhv. 11 og 8 pct. af husholdningernes affald til genanvendelse. Resten udgøres af jern og metal, papir, glas, pap, plast og øvrigt affald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Ændrede vaner giver mere pap og mindre papir til genanvendelse, Husholdningerne sorterede 84.000 ton pap til genanvendelse i 2019, hvilket er en stigning med 147 pct. siden 2011. Vi udsorterer især mere papemballage, fx som følge af mere nethandel. I den samme periode ses et fald i mængderne af papiraffald indsamlet til genanvendelse. I 2019 indsamledes 133.000 ton papiraffald fra husholdninger, et fald på 37 pct. sammenlignet med 2011. Mindskede mængder papiraffald kan blandt andet ses i sammenhæng med faldende oplagstal af trykte medier, herunder dagblade og tidsskrifter i papirform i husholdningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Den samlede mængde affald stiger, I 2019 skabte vi i Danmark i alt 12,7 mio. ton affald, hvilket er 2 pct. mere end i 2018. Affaldsmængderne har været støt stigende siden 2012. Fra husholdningerne indsamledes i alt 3,5 mio. ton affald, eller 28 pct. af de samlede affaldsmængder i 2019. Affald fra bygge- og anlægsbranchen var i 2019 på 5 mio. ton, og udgjorde 40 pct. af det samlede affald, mens øvrige erhverv skabte 4,2 mio. ton affald, svarende til 33 pct. Stigningen i affaldsmængder ses primært i bygge- og anlægsbranchen og øvrige erhverv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Affaldsregnskab 2019, 10. marts 2021 - Nr. 83, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34686

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation