Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3051 - 3060 af 4176

    NYT: Øget økonomisk modstandskraft i danske firmaer

    31. maj 2017, Ændret 09. juni 2017 kl. 09:00, Efter offentliggørelsen er der konstateret fejl i tallet for nettoinvesteringerne, som er omtalt i femte afsnit samt i tabellen. Tallet er ændret fra 154 mia. kr. til 164 mia. kr. De korrigerede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Soliditetsgraden steg i næsten alle hovederhverv i 2015. Soliditetsgraden, som udtrykker hvor stor en del af et firmas aktiver, der ejes af firmaet selv, steg samlet fra 45,4 pct. i 2014 til 46,2 pct. i 2015. Kun inden for , transport, har der været et fald, som i høj grad skyldes, at en stor koncern har foretaget omstruktureringer, hvor aktiviteter er udskilt til andre brancher. Soliditetsgraden var størst i , erhvervsservice mv., (57,0 pct.) og , industri og forsyning, (52,5 pct.) og mindst i , transport, (30,3 pct.). Fra 2010 til 2015 er soliditetsgraden samlet steget fra 41,6 til 46,2 pct. Det betyder, at danske virksomheder samlet set har forbedret deres økonomiske modstandskraft., Værditilvæksten er steget i alle hovederhverv, Firmaernes værditilvækst steg samlet med 7 pct. til 988 mia. kr. fra 2014 til 2015. Den største stigning var inden for , ejendomshandel og udlejning, med 10 pct. til 47 mia. kr. og inden for , industri og forsyning, med 9 pct. til 282 mia.kr. Værditilvækst er driftsindtægter fratrukket omkostninger til forbrug af varer og tjenester. Tilvæksten udtrykker med andre ord den værdiskabelse, der finder sted i erhvervet. , Værditilvækst pr. ansat steg med 8 pct. i industri og forsyning, Værditilvæksten pr. ansat steg med 5 pct. i forhold til året før. De største stigninger var i , råstofindvinding, med 10 pct. samt , industri og forsyning, med 8 pct. , Resultat før skat steg med 6 pct., Erhvervslivets resultat før selskabsskat steg med 18 mia. kr. i forhold til året før, hvilket udgør en stigning på 6 pct. Dermed er resultatet før selskabsskat på 311 mia. kr. Flere forhold ligger bag denne udvikling: Det ordinære resultat steg med 10 mia. kr. til 245 mia. kr., de finansielle nettoindtægter steg fra 27 mia. kr. til 69 mia. kr., mens de ekstraordinære nettoindtægter faldt fra 31 mia. kr. til minus 3 mia. kr. Ekstraordinære nettoindtægter er fx salg af virksomheder. Den største absolutte stigning i resultatet før skat var inden for , industri og forsyningsvirksomhed, med 24 mia. kr., mens det største absolutte fald var inden for , transport, med 32 mia. kr. , Nettoinvesteringerne steg med , 27, pct., Nettoinvesteringerne (tilgang minus afgang) steg med , 27, pct., svarende til , 34, mia. kr. i forhold til året før. Det bringer nettoinvesteringerne op på, 164, mia. kr. De fleste investeringer fandt sted i , industri og forsyning, , hvor , 37, pct. af de samlede investeringer blev foretaget, mens , 16, pct. af de samlede investeringer kan henføres til , råstofindvinding, og , 15, pct. til, transport, ., Regnskabsstatistik,  , Råstof-, indvin, ding,  , Industri, og for-, syning,  , Bygge, og , anlæg,  , Handel,  , Trans-, port,  , Hotel, og, restau-, rant,  , Informa, tion og, kommu-, nikation,  , Ejen, doms-, handel , og udlej-, ning, Erhvervs-, service , mv.,  , I alt , 2015,  , I alt , 2014,  ,  , mia. kr., Driftsindtægter i alt, 52, 1, 008, 232, 1, 297, 390, 57, 174, 77, 314, 3, 601, 3, 454,  , pct., Driftsindtægter i alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Vareforbrug mv., 10,9, 59,4, 56,7, 75,6, 28,6, 31,7, 30,6, 17,2, 31,1, 55,8, 55,7, Løn, pension mv., 4,2, 14,9, 25,0, 10,1, 14,7, 30,9, 29,6, 11,9, 34,2, 16,2, 16,2, Andre ordinære omkostninger, 91,6, 17,6, 11,8, 10,3, 51,6, 30,1, 32,7, 26,8, 25,4, 21,2, 21,3,  ,  ,  , Ordinært resultat, -6,7, 8,1, 6,5, 4,0, 5,0, 7,3, 7,1, 44,2, 9,2, 6,8, 6,8,  ,  ,  , Finansielle indtægter, netto, -32,8, 4,2, 0,0, 0,5, 0,6, -0,3, 2,3, 5,5, 8,6, 1,9, 0,8, Ekstraordinære indtægter, netto, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,2, -0,1, -3,1, 2,1, 0,1, -0,1, 0,9,  ,  ,  , Resultat før selskabsskat, -39,5, 12,4, 6,5, 4,5, 5,8, 7,0, 6,3, 51,8, 17,8, 8,6, 8,5,  , mia. kr., Aktiver i alt, 437, 1, 544, 128, 845, 437, 47, 234, 739, 670, 5, 080, 4, 567, Investeringer, netto, 26, 60, 5, 15, 25, 2, 14, 5, 12, 164, 129,  , pct., Værditilvækst, 60,9, 28,0, 33,1, 15,2, 26,0, 41,3, 45,1, 61,5, 47,8, 27,4, 26,7, Bruttoavance, 84,7, 39,7, 42,9, 23,6, 70,5, 67,2, 68,9, 81,0, 68,1, 43,0, 43,4, Soliditetsgrad, 40,4, 52,5, 33,7, 43,8, 30,3, 33,8, 42,8, 42,7, 57,0, 46,2, 45,4, Overskudsgrad, 1, -6,7, 8,2, 4,7, 3,8, 5,2, 5,4, 6,4, 42,5, 6,2, 6,1, 6,0, Egenkapitalens forrentning, 1, -9,8, 14,4, 21,2, 12,0, 16,8, 13,0, 6,4, 11,6, 11,4, 10,9, 11,3, Anm.: Eksklusive landbrug, fiskeri, havne mv., pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber og offentlig administration mv. , 1, Disse nøgletal er beregnet for selskaber, dvs. A/S, ApS, a.m.b.a. mv., Regnskabsstatistik for private byerhverv 2015, 31. maj 2017 - Nr. 230, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for private byerhverv, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser.,  Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24191

    NYT: Firmaernes salg uændret i februar

    15. april 2015, Firmaernes , samlede salg, var 0,1 pct. højere i februar end i januar og dermed næsten uændret, mens det indenlandske salg var 1,4 pct. højere. Salget er opgjort eksklusive energi og korrigeret for normale sæsonudsving. Den lille stigning i det samlede salg kommer efter en stigning på 2,2 pct. fra december til januar. Stigningen i det indenlandske salg kommer efter en stigning på 1,7 pct. fra december til januar. I de seneste tre måneder (december 2014 til februar 2015) er det samlede salg faldet med 0,5 pct. i forhold til de forudgående tre måneder (september til november 2014), og det indenlandske salg er ligeledes faldet med 0,5 pct., Stor stigning inden for bygge og anlæg, Industri, har haft en stigning i salget på 0,6 pct. fra januar til februar, efter en stigning på 0,8 pct. fra december til januar. I de seneste tre måneder er salget inden for industri faldet med 1,7 pct. i forhold til de forudgående tre måneder. , Handel, har haft et fald i salget på 0,4 pct. fra januar til februar, mens der var en stigning på 0,9 pct. fra december til januar. I de seneste tre måneder er handel faldet med 2,4 pct. i forhold til de forudgående tre måneder. , Bygge og anlæg, har haft en stigning i salget på 3,7 pct. fra januar til februar efter en stigning på 2,9 pct. fra december til januar. I de seneste tre måneder er salget steget med 4,3 pct. i forhold til de forudgående tre måneder., Udviklingen i faktiske tal, Salget i februar 2015 er 1,8 pct. større end i februar 2014. Bygge og anlæg er steget med 13,4 pct., og handel er faldet med 2,7 pct., mens industri er faldet med 0,2 pct. , Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt eksklusive energi faldt 3,1 pct. fra november til december, men steg med 2,2 pct. fra december til januar. Faldet fra november til december er justeret op fra minus 3,2 pct. til minus 3,1 pct., mens stigningen fra december til januar er justeret op fra 2,1 pct. til 2,2 pct. i forhold til den seneste offentliggørelse., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Faktisk,  , 2013, 2014, 2015,  , 2013, 2014, 2015,  , mia. kr., Januar, 275,2, 276,7, 284,9,  , 263,0, 263,9, 265,1, Februar, 270,4, 280,3, 285,3,  , 239,7, 249,0, 253,6, Marts, 264,3, 281,7,  ,  , 262,7, 279,0,  , April , 279,0, 277,5,  ,  , 279,1, 277,7,  , Maj, 275,0, 281,2,  ,  , 276,2, 276,2,  , Juni, 277,7, 275,9,  ,  , 282,1, 285,6,  , Juli, 276,1, 279,3,  ,  , 264,7, 268,9,  , August, 278,2, 281,5,  ,  , 272,0, 269,5,  , September, 273,5, 282,2,  ,  , 280,9, 297,7,  , Oktober, 276,9, 283,3,  ,  , 295,7, 302,7,  , November, 275,5, 287,6,  ,  , 278,7, 284,0,  , December, 276,6, 278,8,  ,  , 303,4, 312,8,  , Firmaernes salg i erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke sæsonkorrigeret,  , Jan. , 2015, Feb. , 2015, Æn-, dring,  , Sept. 2014, - nov. 2014, Dec. 2014, - feb. 2015, Æn-, dring,  , Feb., 2014, Feb., 2015, Æn-dring,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 284,9, 285,3, 0,1,  , 853,1, 849,0, -0,5,  , 249,0, 253,6, 1,8, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 11,1, 11,5, 3,7,  , 26,9, 30,5, 13,4,  , 8,4, 10,4, 23,9, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 89,0, 92,2, 3,6,  , 273,3, 274,9, 0,6,  , 87,5, 92,6, 5,8, Råstofindvinding, 3,5, 3,4, -2,7,  , 12,1, 10,6, -11,8,  , 4,2, 3,4, -20,3, Industri, 59,2, 59,6, 0,6,  , 180,6, 177,6, -1,7,  , 54,1, 54,0, -0,2, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 26,3, 29,2, 11,1,  , 80,6, 86,7, 7,6,  , 29,2, 35,2, 20,8, Bygge og anlæg, 19,1, 19,9, 3,7,  , 55,2, 57,6, 4,3,  , 14,6, 16,6, 13,4, Handel og transport mv., 141,9, 140,2, -1,2,  , 427,2, 421,7, -1,3,  , 127,6, 126,3, -1,0, Handel, 104,8, 104,4, -0,4,  , 320,8, 313,1, -2,4,  , 96,6, 94,0, -2,7, Handel med biler og motorcykler, 10,2, 10,2, 0,3,  , 29,8, 30,2, 1,6,  , 8,3, 8,9, 6,7, Engroshandel, 68,2, 66,7, -2,2,  , 209,9, 202,1, -3,7,  , 65,5, 61,5, -6,1, Detailhandel, 26,4, 27,5, 4,0,  , 81,1, 80,7, -0,5,  , 22,8, 23,6, 3,7, Transport, 32,6, 31,3, -3,7,  , 93,6, 95,3, 1,8,  , 27,7, 28,8, 4,2, Hoteller og restauranter, 4,5, 4,4, -2,2,  , 12,8, 13,3, 3,4,  , 3,3, 3,5, 5,6, Information og kommunikation, 13,5, 13,5, 0,0,  , 41,2, 40,4, -2,0,  , 11,7, 11,8, 1,1, Finansiering og forsikring, 5,0, 4,8, -3,9,  , 14,4, 14,4, 0,0,  , 3,5, 3,8, 7,3, Ejendomshandel og udlejning, 4,7, 4,9, 2,7,  , 14,0, 14,9, 6,6,  , 3,2, 2,9, -9,2, Erhvervsservice, 24,7, 25,3, 2,3,  , 76,4, 74,7, -2,1,  , 20,4, 22,1, 8,2, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2,7, 2,7, 0,3,  , 7,7, 7,9, 2,1,  , 2,7, 2,9, 8,7, Kultur, fritid og anden service, 3,0, 3,2, 5,4,  , 9,4, 9,2, -1,8,  , 2,8, 2,7, -0,5, I alt inkl. energi mv., 314,7, 317,9, 1,0,  , 945,8, 946,3, 0,1,  , 282,4, 292,2, 3,5, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg februar 2015, 15. april 2015 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. maj 2015, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18744

    NYT: Fondenes bevillinger steg med 6 mia. kr. i 2021

    25. november 2022, Danske fonde og fondslignende foreninger gav i 2021 tilsagn om samlede bevillinger på 25,9 mia. kr., hvilket var en stigning på 6,3 mia. kr. i forhold til 2020. Det var primært bevillinger til videnskabelige formål samt uddannelse og folkeoplysning, der steg. I 2021 blev videnskabelige formål støttet med 46 pct. af fondsmidlerne, og formål inden for uddannelse og folkeoplysning blev støttet med 15 pct. Især inden for videnskabelige formål blev der givet bevillinger til en række større forskningsprojekter, der løber over flere år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond01, Bevillinger til videnskabelige formål steg med 49 pct., I 2021 blev der bevilget 12,0 mia. kr. til videnskabelige formål, hvilket var en stigning på 3,9 mia. kr. svarende til 49 pct. i forhold til 2020. Stigningen skyldes primært øgede bevillinger til forskning inden for biomedicin og anden sundhedsvidenskab. Sundhedsvidenskab var det største område inden for videnskabelige formål med 64 pct. af bevillingerne. De resterende bevillinger blev bl.a. fordelt til områder inden for naturvidenskab (13 pct.) og samfundsvidenskab (7 pct.)., Bevillinger til uddannelse og folkeoplysning steg med 2,3 mia. kr., Bevillinger til uddannelse og folkeoplysning udgjorde 3,9 mia. kr. i 2021, hvilket var en markant stigning fra 1,5 mia. kr. i 2020. De øgede bevillinger blev især givet til at styrke undervisningen på grundskoleniveau, fx. til aktiviteter som styrker børns interesse for og adgang til læring. , Stigning i bevillinger til sociale formål var rettet mod børn, Bevillinger til formål inden for social og sundhed var på samme niveau som i 2020, men der skete en mindre forskydning af de bevilgede midler mellem social og sundhed. Sociale formål udgjorde 1,8 mia. kr. i 2021, hvilket var en stigning på 0,3 mia. kr. i forhold til 2020. Den ekstra støtte blev primært givet til sociale indsatser rettet mod børn. Bevillinger til sundhedsformål faldt derimod med 0,5 mia. kr. i forhold til 2020 og udgjorde 1,0 mia. kr. i 2021. Niveauet for bevillinger til sundhed i 2020 var ekstraordinært højt bl.a. pga. støtte til COVID-19-testcentre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond01, og egne beregninger., Erhvervsdrivende fonde og almene fonde mv. prioriterer forskelligt, De erhvervsdrivende fonde og almene fonde mv. prioriterer deres uddelinger forskelligt. I 2021 uddelte erhvervsdrivende fonde især til videnskabelige formål, mens de almene fondes uddelinger var mere jævnt fordelt over de forskellige formål. Dette billede er uændret fra tidligere år.  , Halvdelen af bevillingerne fra erhvervsdrivende fonde gik til videnskab, I 2021 gav de erhvervsdrivende fonde tilsagn om uddelinger for i alt 18,7 mia. kr., hvoraf 53 pct. var til videnskabelige formål. Til sammenligning bevilgede de erhvervsdrivende fonde 13,2 mia. kr. i 2020, hvor videnskabelige formål udgjorde 49 pct. I 2021 blev 17 pct. af bevillingerne fra de erhvervsdrivende fonde givet til uddannelse og folkeoplysning, hvilket var en stigning fra 9 pct. i 2020., 29 pct. af bevillinger fra almene fonde mv. støttede videnskabelige formål, Almene fonde og fondslignende foreninger gav tilsagn om uddelinger for i alt 7,2 mia. kr. i 2021. Heraf blev der bevilget 29 pct. til videnskabelige formål og 22 pct. til social og sundhed. De øvrige bevillinger blev bl.a. givet til kultur (12 pct.) og internationale humanitære formål (12 pct.)., 2 pct. af bevillingerne støttede ikke-almennyttige formål, Fonde og fondslignende foreninger kan have uddelinger til både almennyttige- og ikke-almennyttige formål. Uddelinger til almennyttige formål er karakteriseret ved at være velgørende eller nyttige for et bredt udsnit af befolkningen. Ikke almennyttige bevillinger er rettet mod en afgrænset kreds (fx familie eller medarbejdere i en bestemt virksomhed) eller et meget specifik formål. I 2021 udgjorde bevillinger til ikke-almennyttige formål 0,6 mia. kr. eller 2 pct. af de samlede bevillinger., Den offentlige sektor er den største modtager af fondsmidler, Den største andel af fondsmidlerne blev givet til offentlige institutioner, som i 2021 modtog 51 pct. af bevillingerne. Offentlige institutioner omfatter fx universiteter og hospitaler. Foreninger og non-profit organisationer modtog 20 pct. af bevillingerne, mens private virksomheder og individuelle personer modtog tilsammen 7 pct. De resterende midler blev bl.a. givet til interne aktiviteter i fondene, fx til forskning i eget regi. , De ti største fonde uddelte 67 pct. af bevillingerne, Hovedparten af bevillingerne var - ligesom i tidligere år - koncentreret på relativt få fonde. De ti fonde med de største uddelinger dækkede 67 pct. af alle bevilgede midler i 2021. Tendensen var endnu mere tydelig inden for videnskabelige formål, hvor 92 pct. af bevillingerne blev givet af de ti fonde med de største bevillinger til dette formål., Fondes aktiviteter 2021, 25. november 2022 - Nr. 402, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2023, Alle udgivelser i serien: Fondes aktiviteter, Kontakt, Sara Tvile Marker, , , tlf. 23 74 28 36, Kilder og metode, Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Bevillinger er de midler der er givet tilsagn om i året. Disse kan blive udbetalt i bevillingsåret, eller i efterfølgende år. Udbetalinger er de midler der er udbetalt fra fonden i året, uanset om de er bevilliget i året eller i tidliere år. Fonde med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Alle fonde med disse virksomhedsformer indgår i populationen, såfremt de tilhører den private sektor. Stikprøven udvælges og opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. Disse indgår i statistikken sammen med de almene fonde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fondes aktiviteter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44660

    NYT: Største udgifter til børn, ældre og handicappede

    30. april 2015, Kommunernes udgifter til børn og unge samt voksne med særlige behov (herunder ældre og handicappede) var i 2014 på 159,8 mia. kr. og udgjorde dermed 50,1 pct. af de samlede kommunale udgifter i henhold til regnskaberne for 2014. I regnskab 2013 lå udgifterne til de to områder på 156,9 mia. kr. og udgjorde 49,8 pct. af de kommunale udgifter. Der er altså tale om en stigning på 2,9 mia. kr. Af udgifterne til børn og unge gik 52,7 mia. kr. til skole (folkeskoler, privatskoler, efterskoler, SFO mv.), 27,1 mia. kr. til dagtilbud og 13,5 mia. kr. til dækning af særlige behov. Tilbud til ældre og voksne med særlige behov, bl.a. hjemmehjælp, udgjorde 66,4 mia. kr., Stigning på 1,0 pct. i de samlede nettodriftsudgifter, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter, dvs. kommunernes samlede udgifter og indtægter, var i 2014 på 318,6 mia. kr. inklusive statsrefusion. Det er 3,3 mia. kr. eller 1,0 pct. mere end i 2013. Der er ikke korrigeret for pålagte meropgaver mv. , Der blev brugt 227,8 mia. kr. på serviceområdet (fx skoler og ældrepleje), 61,3 mia. kr. på indkomstoverførsler (fx førtidspensioner og kontanthjælp) og 12,1 mia. kr. på forsikrede ledige. Udgifterne til kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet udgjorde 20,1 mia. kr., mens udgifter til udbetaling af tjenestemandspensioner på forsyningsområdet udgjorde 0,3 mia. kr. , Der var nettodriftsindtægter på 0,3 mia. kr. fra forsyningsområdet (fx el- og vandværker), indtægter fra den centrale refusionsordning på 1,5 mia. kr. og indtægter fra ældreboliger på 1,1 mia. kr., Udgifter til folkeskolen steg 4,6 pct., Nettodriftsudgifterne til folkeskolen, der udgjorde 52,7 mia. kr., steg med 2,3 mia. kr. eller 4,6 pct. i forhold til 2013. Man skal være opmærksom på, at de kommunale udgifter er påvirket af lockouten af lærerne i april 2013., Fald i anlægsudgifterne, De skattefinansierede nettoanlægsudgifter udgjorde 15,0 mia. kr. i 2014. I 2013 var de skattefinansierede nettoanlægsudgifter 15,8 mia. kr. Anlægsudgifterne på forsyningsområdet er ikke medregnet, da de er takstfinansierede., Nettoanlægsudgifterne inklusive forsyningsområdet i regnskab 2014 var på 15,9 mia. kr., hvilket svarer til et fald på 0,8 mia. kr. eller 4,7 pct. i forhold til regnskabet for 2013., Nettoanlægsudgifterne på 15,9 mia. kr. fordelte sig med 4,2 mia. kr. til folkeskolen, 0,8 mia. kr. til ældreboliger, 4,1 mia. kr. til transport og infrastruktur, 6,0 mia. kr. til øvrige formål samt 0,9 mia. kr. til forsyningsvirksomhederne., Regionernes regnskaber, Regionerne havde drifts- og anlægsudgifter på 129,4 mia. kr. samt drifts- og an-lægsindtægter på 17,3 mia. kr. og statsrefusion på 1,8 mia. kr. i 2014. Nettodrifts- og anlægsudgifterne (uden statsrefusion) på 112,1 mia. kr. var 2,8 mia. kr. højere end i regnskaberne for 2013. Nettodriftsudgifterne steg med 2,3 mia. kr. i forhold til regnskab 2013, mens nettoanlægsudgifterne steg med 0,5 mia. kr. , Der er ikke korrigeret for pris- og lønudvikling mv., Sundhedsområdet, som er regionernes største nettodriftsudgift, udgjorde 97,4 mia. kr. i 2014. Heraf gik 76,9 mia. kr. til drift af sygehuse og 20,5 mia. kr. til sygesikring mv., Kommunernes og regionernes regnskaber,  , Kommuner, Regioner,  , 2013, 2014, 2013, 2014,  , mio. kr., Driftsudgifter, brutto, 413, 603, 412, 645, 120, 227, 122, 420, Driftsindtægter, 64, 308, 64, 500, 15, 417, 15, 261, Statsrefusion, 33, 954, 29, 501, 1, 797, 1, 770, Anlægsudgifter, brutto, 20, 544, 20, 278, 5, 668, 7, 012, Anlægsindtægter, 3, 891, 4, 401, 1, 217, 2, 063, Renteudgifter, 2, 483, 2, 330, 439, 437, Renteindtægter, 1, 986, 1, 742, 266, 236, Generelle tilskud, 1, 85, 158, 85, 075, •, •, Skatter, 249, 214, 254, 351, •, •, Tilskud fra staten, •, •, 87, 890, 88, 005, Kommunale bidrag, •, •, 20, 119, 20, 433, Anm.: Drifts- og anlægsudgifter er anført ekskl. købsmoms., 1, Inklusive kommunernes ikke-aktivitetsbestemte bidrag til regionerne på 0,7 mia. kr., Kommuner og regioners regnskaber 2014 , 30. april 2015 - Nr. 212, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. april 2016, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19296

    NYT: Vi sorterer mere madaffald til biogasproduktion

    8. november 2023, Husholdningerne sorterede omtrent 220.000 ton madaffald til genanvendelse i 2021, svarende til 38 kg madaffald pr. person. Sorteringen af madaffald har været støt stigende de seneste år, hvilket skal ses i sammenhæng med større fokus på sortering og udbredelse af indsamlingsordninger. Det indsamlede madaffald bliver typisk brugt til biogasproduktion. Husholdningsaffald udgør under 5 pct. af inputtet i produktionen af biogas, ifølge , Energistyrelsens biomasseopgørelse, . Det meste biogas laves af gylle og lignende fra landbruget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, ., Mest dagrenovation og haveaffald i husholdningernes affald, Hver dansker producerede i gennemsnit 556 kg affald i 2021. Dagrenovation mv. er den affaldstype vi producerer mest af, 219 kg pr. person i 2021. Mængden dagrenovation mv. er faldet med 40 pct. siden 2011, i takt med øget sortering af affald til genanvendelse. Dagrenovation bliver typisk sendt til affaldsforbrænding og bliver til el og fjernvarme. Derudover sorterede hver dansker 131 kg haveaffald mens mængden af sorteret pap og papir var 38 kg, madaffald var 38 kg og træaffald var 37 kg. Resten af husholdningernes affald var jern og metal, glas, plast og øvrigt affald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, og , www.statistikbanken.dk/folk1a, Danske husholdninger producerer mere affald end EU-gennemsnittet, Danmark er blandt de EU-lande, som producerer mest husholdningsaffald pr. indbygger. Gennemsnittet i hele EU var 455 kg pr. indbygger i 2020, hvor de seneste tal er fra. At Danmark ligger højt, kan ses i sammenhæng med et relativt højt materielt forbrug, samt at der kan være forskellige metoder, når landene opgør husholdningernes affaldsmængder., Kilde: Eurostat, , Waste generated by households by year and waste category, Husholdningsaffald udgør en fjerdedel af affaldet i Danmark, Husholdningsaffaldet udgør med 3,3 mio. ton i 2021 omtrent en fjerdedel af den samlede affaldsproduktion i Danmark. Resten af affaldet kommer fra bygge- og anlægsbranchen med 5,2 mio. ton og fra industri- og forsyningsvirksomhed med 1,9 mio. ton. Derudover kommer affaldet fra handel, transport og service med 1,6 mio. ton og landbrug med 0,4 mio. ton affald i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Affaldsregnskab 2021, 8. november 2023 - Nr. 373, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2024, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45165

    NYT: Fald i firmaernes salg i juni

    11. august 2015, De foreløbige tal for firmaernes samlede salg var 2,1 pct. lavere i juni end i maj, mens det indenlandske salg var 3,9 pct. lavere. Salget er opgjort eksklusive energi mv. og korrigeret for normale sæsonudsving. Faldet i det samlede salg kommer efter at have været uændret fra april til maj. Nedgangen i det indenlandske salg følger efter et fald på 0,5 pct. fra april til maj. Udviklingen i juni er behæftet med større usikkerhed end i årets øvrige måneder, fordi en længere momsindberetningsfrist for virksomhederne om sommeren medfører, at der er væsentligt færre indberetninger til rådighed., Kvartalsændringer, I andet kvartal 2015 er det samlede salg faldet med 2,0 pct. i forhold til første kvartal, mens det indenlandske salg er faldet med 3,6 pct. I andet kvartal er salget inden for industri faldet med 2,6 pct. i forhold til første kvartal, mens handel er faldet med 0,8 pct., Udviklingen i faktiske tal, I faktiske tal er salget i juni 2,7 pct. højere end i juni sidste år. , Erhvervsservice, er steget med 12,1 pct., , handel, er steget med 3,7 pct., , industri, er steget med 0,6 pct. og , bygge og anlæg, er faldet med 6,6 pct., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes sæsonkorrigerede salg i alt eksklusive energi mv. faldt 3,6 pct. fra marts til april, men var uændret fra april til maj. Ændringen fra marts til april er i forhold til den seneste offentliggørelse justeret fra minus 2,5 pct. til minus 3,6 pct., mens udviklingen fra april til maj er justeret fra minus 0,2 pct. til 0,0 pct., Det skal ved fortolkning af udviklingen i salg i alt ekskl. energi mv. fra maj til juni bemærkes, at de tilsvarende tal i 2013 og 2014 var behæftet med en negativ bias, og at de efterfølgende blev opjusteret med hhv. 0,9 og 2,1 procentpoint., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Faktisk,  , 2013, 2014, 2015,  , 2013, 2014, 2015,  , mia. kr., Januar, 277,0, 277,2, 285,8,  , 265,2, 266,0, 268,1, Februar, 272,6, 281,5, 287,2,  , 241,7, 251,0, 256,3, Marts, 264,9, 281,2, 297,0,  , 264,9, 281,0, 303,2, April , 281,0, 279,2, 286,2,  , 281,2, 279,9, 287,1, Maj, 276,5, 282,3, 286,2,  , 278,4, 278,5, 276,0, Juni, 280,2, 278,4, 280,1,  , 284,4, 287,9, 295,6, Juli, 279,7, 280,7,  ,  , 267,2, 269,3,  , August, 281,4, 282,8,  ,  , 274,4, 269,8,  , September, 275,9, 285,5,  ,  , 283,3, 298,1,  , Oktober, 279,6, 286,2,  ,  , 297,9, 304,9,  , November, 278,0, 287,6,  ,  , 280,7, 285,6,  , December, 280,3, 282,4,  ,  , 305,3, 314,7,  , Firmaernes salg i erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke sæsonkorrigeret,  , Maj , 2015, Juni , 2015, Æn-, dring,  , Jan. 2014, - mar. 2015, Apr. 2015, - jun. 2015, Æn-, dring,  , Jun. 2014, Jun., 2015, Æn-dring,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 286,2, 280,1, -2,1,  , 870,1, 852,4, -2,0,  , 287,9, 295,6, 2,7, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 8,7, 8,5, -2,8,  , 26,7, 25,7, -3,8,  , 8,9, 8,3, -7,1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 86,7, 88,0, 1,4,  , 269,0, 264,3, -1,7,  , 86,3, 90,3, 4,5, Råstofindvinding, 1,5, 1,8, 16,1,  , 4,4, 4,5, 1,8,  , 1,3, 1,8, 32,6, Industri, 58,7, 58,5, -0,3,  , 182,3, 177,5, -2,6,  , 63,0, 63,4, 0,6, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 26,5, 27,7, 4,5,  , 82,3, 82,3, 0,0,  , 22,0, 25,1, 14,1, Bygge og anlæg, 17,5, 16,2, -7,2,  , 56,1, 51,8, -7,7,  , 18,9, 17,7, -6,6, Handel og transport mv., 145,5, 144,3, -0,8,  , 434,7, 432,9, -0,4,  , 144,9, 153,4, 5,8, Handel, 108,8, 108,1, -0,7,  , 326,8, 324,3, -0,8,  , 110,1, 114,2, 3,7, Handel med biler og motorcykler, 10,1, 10,0, -1,5,  , 31,0, 30,4, -2,1,  , 10,2, 10,8, 5,9, Engroshandel, 71,8, 70,7, -1,5,  , 214,3, 212,9, -0,7,  , 73,4, 75,3, 2,5, Detailhandel, 27,0, 27,4, 1,6,  , 81,5, 81,0, -0,6,  , 26,6, 28,1, 5,9, Transport, 33,0, 32,8, -0,6,  , 95,1, 97,8, 2,8,  , 30,2, 35,3, 17,2, Hoteller og restauranter, 3,7, 3,5, -5,1,  , 12,8, 10,8, -15,2,  , 4,6, 3,9, -16,3, Information og kommunikation, 13,9, 12,3, -11,7,  , 41,2, 40,1, -2,8,  , 13,9, 13,1, -6,3, Finansiering og forsikring, 4,7, 4,6, -3,5,  , 14,5, 14,1, -2,4,  , 4,8, 4,6, -2,6, Ejendomshandel og udlejning, 4,4, 4,0, -9,2,  , 14,4, 13,1, -8,8,  , 3,3, 2,8, -15,2, Erhvervsservice, 26,9, 26,6, -1,0,  , 83,1, 80,5, -3,2,  , 24,3, 27,2, 12,1, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2,7, 2,3, -13,6,  , 7,7, 7,5, -2,2,  , 2,3, 2,2, -7,5, Kultur, fritid og anden service, 3,2, 2,8, -12,6,  , 9,4, 9,2, -2,0,  , 3,5, 3,0, -13,8, I alt inkl. energi mv., 314,2, 309,5, -1,5,  , 956,8, 939,2, -1,8,  , 311,2, 322,5, 3,6, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg juni 2015, 11. august 2015 - Nr. 393, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. september 2015, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19316

    NYT: Firmaernes salg faldt igen i februar

    Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 438,1 mia. kr. , februar 2023, -0,8% , januar 2023 - februar 2023, Se tabel, 14. april 2023, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 0,8 pct. fra januar til februar, mens det , indenlandske salg, steg 0,8 pct. For perioden december til februar faldt det samlede salg ekskl. energi 3,7 pct. i forhold til de foregående tre måneder, mens indenlandsk salg faldt 1,0 pct. Firmaernes salg fortsatte dermed de senere måneders nedadgående trend. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Statistikken opgøres i løbende priser, hvorfor prisudviklingen også har betydning for resultaterne. Denne offentliggørelse ser nærmere på , virksomhedsrådgivning, , der har oplevet en stor stigning i salget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Transport faldt mest i februar, Der var variation i udviklingen mellem erhvervshovedgrupperne i februar. De mest markante fald ses i erhvervshovedgrupperne , transport, samt , information og kommunikation, med fald på hhv. 11,1 pct. og 8,9 pct. Til gengæld var der en stigning på 6,4 pct. i , bygge og anlæg, . Udsvingene i de øvrige erhvervshovedgrupper var af mindre størrelsesorden., Det faktiske salg er stadig større end salget sidste år, En sammenligning af de faktiske tal for februar 2023 og februar 2022 viser, at , firmaernes samlede salg ekskl. energi, samlet blot var steget 0,6 pct. i løbet af de 12 måneder. En årsstigning på mindre end 1 pct. blev sidst set i februar 2021., Stor stigning i salget i virksomhedsrådgivning siden starten af 2021, Salget inden for , virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse, har været i fremgang siden starten af 2021. Frem til starten af 2021 var salget mellem 4 og 5 mia. kr. i kvartalet, herefter steg salget til 8,0 mia. kr. i fjerde kvt. 2022. , Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse, omfatter rådgivning og vejledning om bl.a. strategi, planlægning og udvikling., Kilde: Branche 702200, , www.statistikbanken.dk/fiks44, , centreret gildende gennemsnit over 3 måneder samt , www.statistikbanken.dk/kas309, , gennemsnitligt antal beskæftigede på kvartal., Revisioner og særlige forhold, Det sæsonkorrigerede salg for januar var 444,4 mia. kr. i den seneste offentliggørelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:88, og revideres i denne offentliggørelse til 441,8 mia. kr. , Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2021, 2022, 2023,  , 2021, 2022, 2023,  , mia. kr., Januar, 337,6, 417,1, 441,8,  , 310,9, 391,3, 421,1, Februar, 345,1, 433,1, 438,1,  , 305,2, 387,5, 389,7, Marts, 374,4, 448,8, .,  , 391,5, 471,1, ., April , 367,0, 448,4, .,  , 358,0, 437,7, ., Maj, 368,3, 461,2, .,  , 356,5, 455,9, ., Juni, 375,4, 461,7, .,  , 404,1, 487,7, ., Juli, 376,5, 462,5, .,  , 355,6, 429,4, ., August, 377,3, 475,2, .,  , 363,3, 467,0, ., September, 389,5, 480,0, .,  , 405,9, 501,9, ., Oktober, 396,6, 457,2, .,  , 402,7, 462,8, ., November, 412,9, 450,5, .,  , 430,0, 467,8, ., December, 405,5, 456,0, .,  , 465,1, 506,7, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret,  , Jan., 2023,  , Feb., 2023,  , Æn-, dring,  , Sep., 2022, - Nov., 2022, Dec., 2022 , -Feb. , 2023, Æn-, dring,  , Feb., 2022,  , Feb., 2023,  , Æn-, dring,  ,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 441,8, 438,1, -0,8, 1, 387,6, 1, 335,9, -3,7, 387,5, 389,7, 0,6, I alt inkl. energi mv., 657,4, 610,9, -7,1, 2, 279,8, 1, 959,3, -14,1, 581,3, 559,7, -3,7, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 14,0, 13,4, -4,2, 36,7, 40,8, 11,3, 8,7, 11,5, 33,1, Industri, 91,4, 91,7, 0,3, 274,4, 276,6, 0,8, 81,5, 84,2, 3,3, Bygge og anlæg, 31,7, 33,7, 6,4, 97,1, 98,4, 1,4, 25,5, 29,0, 13,8, Handel, 158,7, 161,3, 1,6, 492,2, 481,9, -2,1, 138,7, 142,2, 2,5, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , motorcykler, 17,1, 17,7, 3,8, 50,7, 52,7, 3,8, 14,5, 16,0, 10,2, Engroshandel, 106,6, 108,3, 1,6, 336,4, 324,3, -3,6, 94,5, 95,8, 1,4, Detailhandel, 35,0, 35,3, 0,6, 105,1, 104,9, -0,2, 29,6, 30,3, 2,4, Transport, 54,1, 48,1, -11,1, 209,4, 164,0, -21,7, 57,5, 47,0, -18,3, Hoteller og restauranter, 6,7, 7,0, 3,5, 19,7, 20,3, 3,4, 4,5, 5,5, 21,5, Information og kommunikation, 19,9, 18,2, -8,9, 57,9, 57,4, -0,9, 16,4, 16,2, -0,9, Finansiering og forsikring, 9,2, 9,2, 0,1, 26,7, 28,6, 7,0, 7,2, 7,8, 8,6, Ejendomshandel og udlejning, 7,3, 7,0, -4,1, 24,5, 21,4, -12,4, 5,0, 4,0, -20,4, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 438,1 mia. kr. , februar 2023, -0,8% , januar 2023 - februar 2023, Se tabel, Firmaernes køb og salg februar 2023, 14. april 2023 - Nr. 133, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45025

    NYT: Firmaernes salg faldt i juli

    Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 457,8 mia. kr. , juli 2022, -0,5% , juni 2022 - juli 2022, Se tabel, 15. september 2022, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 0,5 pct. fra juni til juli, mens det , indenlandske salg, faldt 2,7 pct. Når udviklingen i maj-juli sammenlignes med de foregående tre måneder, steg firmaernes salg ekskl. energi med 1,7 pct. I samme periode steg det , indenlandske salg, med 6,7 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Denne statistik opgøres i løbende priser, hvorfor resultaterne skal ses i lyset af den senere tids betydelige prisstigninger, læs mere nedenfor., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Fald i flere brancher men positiv fremgang i transporten, Udviklingen i , firmaernes samlede salg ekskl. energi, viste, at der var fald i brancherne , landbrug, skovbrug og fiskeri, ejendomshandel og, udlejning, samt , information og, kommunikation, på hhv. 17,5 pct., 3,0 pct. og 2,7 pct. Omvendt var der fremgang på 4,0 pct. inden for , transportbrancherne, ., Fortsat store stigninger i det faktiske salg, Det ikke-sæsonkorrigerede salg viste, at , firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 19,6 pct., når juli 2022 sammenlignes med juli 2021. Stigningen er især båret af stigninger inden for brancherne, transport, og , industri, , der havde stigninger på hhv. 68,1 og 20,8 pct. Dette skal ses i lyset af den senere tids betydelige prisstigninger., Indenlandsk salg og producentprisindeks, Det , indenlandske salg, er beregnet som den indberettede værdi af firmaernes salgsmoms multipliceret med fire, og opgøres dermed ekskl. moms men med punktafgifter. Af figuren nedenfor ses udviklingen i det , indenlandske salg, sammenholdt med udviklingen i producentprisindekset. Det ses af figuren, at begge tidsserier er steget siden midten af 2021, dog er det, indenlandske salg, ikke steget med samme hastighed som producentprisindekset. Udviklingen i producentprisindekset er også beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:280, ., Kilde: Indenlandsk salg ekskl. energi: , www.statistikbanken.dk/fiks11, . Følgende beregninger er foretaget: Indeksberegning med 2015=100, sidste måned i et tre-måneders gennemsnit samt ændring i forhold til samme måned året før (pct.). Producentprisindeks: , www.statistikbanken.dk/PRIS4315, ændring i forhold til samme måned året før (pct.), Revisioner og særlige forhold, Det sæsonkorrigerede salg for maj var 448,7 mia. kr. i den seneste offentliggørelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:254, og revideres i denne offentliggørelse til 458,5 mia. kr., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2020, 2021, 2022,  , 2020, 2021, 2022,  , mia. kr., Januar, 361,4, 342,3, 423,5,  , 342,3, 311,0, 391,3, Februar, 336,8, 343,8, 431,0,  , 305,5, 305,4, 387,8, Marts, 332,3, 370,4, 445,0,  , 344,8, 391,7, 472,0, April , 308,8, 365,8, 445,3,  , 305,9, 358,1, 437,7, Maj, 307,3, 366,6, 458,5,  , 297,7, 356,7, 455,7, Juni, 325,4, 373,6, 459,9,  , 339,9, 404,1, 487,6, Juli, 333,1, 376,6, 457,8,  , 319,1, 355,8, 425,7, August, 331,7, 379,5, .,  , 311,3, 363,4, ., September, 334,5, 392,4, .,  , 346,9, 405,9, ., Oktober, 341,9, 396,4, .,  , 355,3, 402,9, ., November, 341,0, 412,5, .,  , 349,3, 430,3, ., December, 345,6, 409,9, .,  , 390,8, 465,2, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret,  , Juni, 2022,  , Juli, 2022,  , Æn-, dring,  , Feb., 2022, - april, 2022, Maj, 2022 , - juli , 2022, Æn-, dring,  , Juli, 2021,  , Juli, 2022,  , Æn-, dring,  ,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 459,9, 457,8, -0,5, 1, 321,3, 1, 376,1, 4,2, 355,8, 425,7, 19,6, I alt inkl. energi mv., 663,7, 711,2, 7,2, 1, 923,0, 2, 042,5, 6,2, 413,0, 646,8, 56,6, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 10,9, 9,0, -17,5, 31,3, 30,4, -2,7, 9,4, 8,1, -13,9, Industri, 90,4, 91,2, 0,9, 267,3, 274,3, 2,6, 68,4, 82,6, 20,8, Bygge og anlæg, 31,7, 31,5, -0,6, 91,1, 94,9, 4,1, 21,5, 24,3, 13,1, Handel, 162,2, 162,2, 0,0, 472,4, 488,1, 3,3, 128,8, 147,3, 14,4, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , motorcykler, 16,3, 16,6, 1,8, 47,6, 49,2, 3,3, 14,4, 14,4, -0,1, Engroshandel, 110,5, 110,4, -0,1, 319,3, 332,6, 4,2, 81,1, 98,3, 21,3, Detailhandel, 35,4, 35,2, -0,3, 105,5, 106,3, 0,7, 33,4, 34,6, 3,8, Transport, 75,1, 78,1, 4,0, 193,8, 225,9, 16,6, 46,1, 77,4, 68,1, Hoteller og restauranter, 6,5, 6,5, 0,3, 18,0, 19,5, 8,5, 6,0, 6,7, 11,9, Information og kommunikation, 18,4, 18,0, -2,7, 54,5, 54,6, 0,1, 15,2, 15,9, 4,6, Finansiering og forsikring, 8,4, 8,3, -2,0, 24,9, 25,0, 0,1, 8,4, 8,6, 2,2, Ejendomshandel og udlejning, 7,5, 7,3, -3,0, 21,3, 22,4, 5,1, 9,7, 11,0, 13,4, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 457,8 mia. kr. , juli 2022, -0,5% , juni 2022 - juli 2022, Se tabel, Firmaernes køb og salg juni og juli 2022, 15. september 2022 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39941

    NYT: Statens momsindtægter stiger

    21. september 2017, Det offentlige kvartalsregnskab viser et momsprovenu på 51,9 mia. kr. i andet kvartal 2017, hvilket er 1,4 mia. kr. højere end i andet kvartal 2016. Momsen er en indirekte skat, som beregnes af varens eller tjenesteydelsens værdi, og et stigende privatforbrug betyder stigende momsindtægter for staten. I andet kvartal 2017 udgjorde kildeskatterne 105,7 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten. Sammenlignet med samme kvartal i 2016, steg kildeskatterne med 3,1 mia. kr., Udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, Udgifterne til kontanthjælp faldt med 0,6 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2016. Kontanthjælp dækker over ydelserne kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Omvendt steg udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge med 0,2 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2016. Samlet set udgør udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp 8,7 mia. kr. i andet kvartal 2017, hvilket svarer til 10 pct. af de samlede sociale ydelser til husholdningerne.  , Underskud på den offentlige saldo, Der er et underskud på de offentlige finanser på 0,4 mia. kr. i andet kvartal 2017. Sammenlignet med samme kvartal i 2016 er den offentlige saldo forringet med 2,2 mia. kr. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug. , Den offentlige finansielle nettogæld, Den offentlige finansielle nettogæld udgør 82,4 mia. kr. i andet kvartal 2017, hvilket svarer til 3,9 pct. af BNP. I løbet af første halvår 2017 er nettogælden faldet med 11,1 mia. kr. på trods af et underskud på de offentlige finanser på 8,6 mia. kr. Nedbringelsen af gælden skyldes primært kursfald på statens gæld samt en positiv kursudvikling på statens børsnoterede selskaber. Den offentlige nettogæld beregnes ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver, opgjort i markedsværdi., ØMU-gælden, ØMU-gælden steg med 9,6 mia. kr. i andet kvartal, så den udgør 775,5 mia. kr. svarende til 36,3 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2017:141, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2016 (april-version)., Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2017, 21. september 2017 - Nr. 375, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2017, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26664

    NYT: Euroområdet stiger mest

    23. september 2020, Ændret 18. december 2020 kl. 14:10, Desværre var stigningen i de danske arbejdsomkostninger angivet til 0,7 pct. på årsbasis, hvor der skulle have stået 1,6 pct. Tallet er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I årets andet kvartal steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i de 19 Euro-lande med 4,1 pct. på årsbasis. Næsten tilsvarende steg arbejdsomkostningerne pr. time i de 27 EU-medlemslande samlet set med 4,0 pct. i samme periode. I USA steg arbejdsomkostningerne i forhold til andet kvartal 2019 med 2,7 pct., mens stigningen i de danske arbejdsomkostninger i årets andet kvartal var klart mindst med kun , 1,6, pct. på årsbasis. Det skal bemærkes, at opgørelserne i varierende grad er kraftigt påvirket af de nedlukninger af arbejdspladser, der skyldes udbruddet af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker med henblik på afdæmpning af den aktuelle økonomiske krise. Opgørelserne er derfor forbundet med noget større usikkerhed end sædvanligt. Se også afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne, Man bør være opmærksom på, at lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke fald i arbejdsomkostningerne, da de skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne., Danmarks handelspartnere også markant påvirket af COVID-19, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, Danmark har den største samhandel med. Storbritannien, der forlod EU-samarbejdet 31. januar 2020, havde klart den højeste stigning i arbejdsomkostningerne pr. time med hele 22,8 pct. i forhold til andet kvartal 2019. I samme periode var stigningen på årsbasis 4,6 pct. i Tyskland. I Sverige faldt arbejdsomkostningerne pr. time derimod i årets andet kvartal med 3,7 pct. på årsbasis., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere,  , 2019, 2020,  , 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , pct., EU-27 (uden Storbritannien), 2,6, 2,9, 3,6, 4,0, Euroområdet, 2,2, 2,6, 3,3, 4,1, Danmark, 1,6, 2,2, 2,3, 1,6, Sverige, 2,5, 2,7, 2,9, -3,7, Tyskland, 1,7, 2,8, 3,4, 4,6, Storbritannien, 1,6, 3,8, 5,6, 22,8, Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Rumænien har igen højeste stigning i EU, Med en stigning på 17,5 pct. fra andet kvartal 2019 til andet kvartal 2020 havde Rumænien klart den højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU efterfulgt af Litauen, hvor arbejdsomkostningerne steg med 11,0 pct. i samme periode. I en række andre lande derimod aftog arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis. I Cypern faldt arbejdsomkostningerne mest med 8,6 pct. i årets andet kvartal, efterfulgt af Irland med et fald på 4,9 pct. i samme periode. , Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 medfører øget usikkerhed, Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data vedrørende andet kvartal 2020 skal derfor tages med de nødvendige forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal er således kraftig påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserer virksomhedernes lønudgifter i kombination med en kraftig reduktion af lønmodtagernes arbejdstid, der er hjemsendt og ikke kan arbejde fuldt ud., Derudover kan nedlukningen have medført vanskeligheder i selve dataindsamlingen. Der vil således i de kommende måneder forventes revisioner i et større omfang end i en normal situation., Tal for Danmark er stadig påvirket af manglende data til ny ferielov, Denne offentliggørelse er ligesom offentliggørelsen for de seneste to kvartaler fortsat påvirket af manglende indberetninger af feriepenge, der skyldes overgangsordningen i forbindelse med den nye ferielov, der trådte i kraft fra 1. september 2020. I overgangsordningen, der gælder fra 1. september 2019, skal virksomheder for lønmodtagere, der afholder ferie med feriepenge - typisk timelønnede - overføre feriepengene til en fond, hvor de indefryses, indtil de pågældende lønmodtagere helt forlader arbejdsmarkedet. Disse feriebetalinger, der udgør en væsentlig del af virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger, er kun delvis indberettet til Danmarks Statistik fra fjerde kvartal 2019. Det har derfor også i forbindelse med denne udgivelse været nødvendigt at indarbejde et skøn over udviklingen i de manglende feriebetalinger, for at få et retvisende billede af udviklingen i de danske arbejdsomkostninger samlet set., Arbejdsomkostninger i EU og USA 2. kvt. 2020, 23. september 2020 - Nr. 358, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31236

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation