Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2981 - 2990 af 4136

    NYT: Lille stigning i firmaernes salg

    Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 434,1 mia. kr., august 2023, +0,8%, juli 2023 - august 2023, Se tabel, 13. oktober 2023, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 0,8 pct. fra juli til august, mens det , indenlandske salg, steg 3,3 pct. i samme periode. Firmaernes samlede salg ekskl. energi for juni-august var 1,4 pct. lavere end i de foregående tre måneder, og set over de samme perioder faldt det indenlandske salg 2,3 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. I denne NYT er der fokus på branchen , elforsyning, , som er en af de brancher, der ikke inkluderes i , firmaernes salg ekskl. energi, . Der var i første halvdel af 2022 en usædvanlig stor stigning i salget inden for elforsyning, og det efterfølgende fald giver nu anledning til en markant nedgang i salget fra august 2022 til august 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Modsatrettede udviklinger i de store brancher, Salget inden for , handel, steg med 4,7 pct. og salget i, industrien, steg 1,9 pct. i august. Omvendt var der tilbagegang på hhv. 9,1 pct. og 2,4 pct. i brancherne , transport, og , bygge og anlæg, ., Stort fald i forhold til sidste år, En sammenligning af de faktiske tal for august 2023 og august 2022 viser, at , firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 9,0 pct. Over halvdelen af det faktiske fald lå inden for , transport, , hvor der var en nedgang på 33,1 pct., Store udsving inden for elforsyning, Der har siden begyndelsen af 2022 været usædvanligt store udsving i firmaernes køb og salg, når man inkluderer energibrancherne. Eksempelvis var det ikke-sæsonkorrigeret salg i august 2023 på 522,9 mia. kr. Det er hele 311,0 mia. kr. eller 37,3 pct. mindre end i august 2022, hvor det var 833,8 mia. kr. En væsentlig forklaring på det store fald mellem august 2022 og august 2023 kan tilskrives faldet i branchen , elforsyning, , hvor salget i august måned 2022 var 354,5 mia. kr. og 86,6 mia. kr. i august 2023., Salget i branchen modsvares af det samlede køb, der var 242,5 mia. kr. i august 2022 og 65,1 mia. kr. i august 2023. , Udviklingen i elforsyningsbranchen kan også ses i lyset af prisen på elektricitet, som det fremgår af , forbrugerprisindekset, er ca. halveret i forhold til oktober 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks33, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Det sæsonkorrigerede salg for juli var 431,0 mia. kr. i den seneste offentliggørelse og revideres i denne offentliggørelse til 430,8 mia. kr. Det er en ændring på minus 0,1 procent., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2021, 2022, 2023,  , 2021, 2022, 2023,  , mia. kr., Januar, 337,0, 416,3, 443,4,  , 310,9, 391,7, 424,3, Februar, 342,9, 430,5, 433,9,  , 305,2, 387,8, 389,1, Marts, 372,9, 447,2, 446,4,  , 391,5, 471,4, 472,3, April , 369,0, 450,5, 441,0,  , 358,0, 437,6, 418,6, Maj, 370,1, 463,3, 439,5,  , 356,5, 455,9, 430,1, Juni, 376,3, 463,7, 443,6,  , 404,1, 487,8, 471,1, Juli, 378,4, 465,8, 430,8,  , 355,5, 429,7, 393,6, August, 378,8, 477,6, 434,1,  , 363,3, 466,9, 424,9, September, 390,7, 480,2, .,  , 405,8, 501,9, ., Oktober, 395,7, 457,3, .,  , 402,7, 463,3, ., November, 411,9, 449,3, .,  , 430,0, 467,5, ., December, 402,4, 453,4, .,  , 465,2, 508,3, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte brancher,  , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret,  , Juli, 2023,  , Aug., 2023,  , Æn-, dring,  , Mar., 2023, - Maj., 2023, Juni, 2023 , -Aug , 2023, Æn-, dring,  , Aug, 2022,  , Aug., 2023,  , Æn-, dring,  ,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 430,8, 434,1, 0,8, 1, 326,9, 1, 308,4, -1,4, 466,9, 424,9, -9,0, I alt inkl. energi mv., 525,3, 547,4, 4,2, 1, 731,6, 1, 597,9, -7,7, 833,8, 522,9, -37,3, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 9,1, 10,4, 13,8, 35,8, 32,1, -10,3, 12,7, 10,5, -17,7, Industri, 84,6, 86,2, 1,9, 268,3, 259,7, -3,2, 94,8, 86,1, -9,2, Bygge og anlæg, 32,1, 31,4, -2,4, 96,4, 96,0, -0,5, 31,4, 30,4, -3,0, Handel, 152,4, 159,5, 4,7, 475,0, 466,8, -1,7, 166,3, 161,4, -3,0, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , motorcykler, 18,3, 18,0, -1,7, 53,4, 55,0, 3,0, 16,7, 17,8, 6,8, Engroshandel, 99,4, 105,9, 6,6, 316,9, 306,9, -3,2, 114,3, 107,5, -6,0, Detailhandel, 34,7, 35,6, 2,6, 104,8, 105,0, 0,2, 35,4, 36,1, 2,2, Transport, 58,4, 53,1, -9,1, 164,2, 171,1, 4,2, 79,8, 53,3, -33,1, Hoteller og restauranter, 6,8, 6,9, 0,7, 20,4, 20,5, 0,5, 7,3, 7,5, 3,2, Information og kommunikation, 20,6, 20,0, -2,5, 60,6, 60,4, -0,3, 16,6, 17,4, 5,3, Finansiering og forsikring, 10,0, 10,3, 3,4, 30,7, 30,2, -1,7, 8,6, 8,9, 4,2, Ejendomshandel og udlejning, 7,7, 7,4, -3,9, 22,1, 22,6, 2,5, 4,5, 4,7, 4,8, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 434,1 mia. kr., august 2023, +0,8%, juli 2023 - august 2023, Se tabel, Firmaernes køb og salg august 2023, 13. oktober 2023 - Nr. 352, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2023, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46391

    NYT: Fald i provenuet fra selskabsskatten

    2. marts 2022, Provenuet fra selskabsskatten udgjorde 66,5 mia. kr. i 2020. Dette er et fald på 6,3 mia. kr. fra 2019, svarende til et fald på 9 pct. De skattepligtige indkomster i selskaberne, der stort set svarer til deres overskud før skat, faldt med 35,7 mia. kr. til i alt 314,4 mia. kr. i 2020, svarende til et fald på 10 pct. Faldet relaterer sig overvejende til udviklingen i nogle få selskaber og er derfor ikke et generelt resultat af nedlukningen som følge af COVID-19. Aktieselskaber står for 50 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten., Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/selsk2, Top-10 står for en fjerdedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2020, udgjorde 15,5 mia. kr., svarende til 23 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 14,5 mia. kr. i selskabsskat svarende til 22 pct. Top-100 betalte dermed 29,9 mia. kr. i selskabsskat i 2020, svarende til 45 pct. af det samlede provenu. I 2019 udgjorde andelene hhv. 32 pct. for top-10, 21 pct. for 11-100 og 53 pct. for top-100., Godt hvert fjerde selskab betalte selskabsskat, I 2020 var der 312.597 selskaber. Af disse havde 90.891 en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser. Disse 29 pct. skulle betale selskabsskat. I 2019 var andelen også 29 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været 40 pct. i 2020, 39 pct. i 2019 og 47 pct. i 2005., Industriselskaber bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2019 bidrog branchegruppen , industri, også i 2020 mest til selskabsskatteprovenuet. Provenuet faldt fra 21,1 mia. kr. til 16,5 mia. kr., svarende til et fald på 22 pct. Branchegruppen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 15,0 mia. kr., hvilket er 0,7 mia. kr. eller 5 pct. mere end i 2019. Den største stigning kom fra , videnservice, , hvor skatteprovenuet steg fra 3,3 mia. kr. til 5,3 mia. kr., svarende til en stigning på 60 pct. Det største fald kom fra , energiforsyning, , hvor provenuet faldt fra 5,5 mia. kr. til 0,8 mia. kr., svarende til et fald på 85 pct., Kilde:, EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2021, Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2019 og 2020. Bulgarien er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (10 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2020 haft en sats på 35 pct., og er i 2020 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats har pånær i 2016 og 2017 ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden. Dog skal man være opmærksom på, at landene har indrettet selskabsbeskatningen forskelligt, og har forskellige måder at opgøre beskatningsgrundlaget på., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, Selskabsskatten i Danmark udgør 6,0 pct. af de samlede skatter og afgifter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 6,0 pct. i 2020. Det er kun i 2017, 2019 og 2020, at Danmark ligger over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Cypern ligger i 2020 i toppen med 16,9 pct., mens Letland ligger i bunden med 2,3 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2020, 2. marts 2022 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38356

    NYT: Positiv trend fortsætter i februar

    13. april 2016, De foreløbige tal for firmaernes samlede salg var 1,7 pct. højere i februar end i januar, mens det indenlandske salg var 1,9 pct. højere. Salget er opgjort eksklusive energi mv. og korrigeret for normale sæsonudsving. Stigningen i det samlede salg kommer efter et fald på 0,4 pct. fra december 2015 til januar 2016, mens stigningen i det indenlandske salg følger efter en stigning på 0,7 pct. fra december til januar. I de seneste tre måneder (december 2015 til februar 2016) er det samlede salg steget med 1,2 pct. i forhold til de forudgående tre måneder (september til november 2015), mens det indenlandske salg er steget med 1,9 pct., Vækst inden for bygge og anlæg, Inden for bygge og anlæg har der siden 2013 været en stigende tendens i omsætningen, som er steget med 23 pct. fra første kvartal 2013 til fjerde kvartal 2015. Byggebeskæftigelsen er også vokset siden 2013, men dog i mindre omfang. Fra første kvartal 2013 til første kvartal 2016 er byggebeskæftigelsen vokset med 13 pct. Udviklingen i byggeskæftigelsen er yderligere belyst i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 174, , , som også udkommer idag. , Derudover kan virksomhedernes forventning inden for bygge og anlæg følges i , konjunkturbarometer for bygge og anlæg, (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 148, )., Udviklingen i faktiske tal, I faktiske tal er salg i alt eksklusive energi mv. i februar 5,1 pct. højere end i februar sidste år. , Detailhandel, er steget med 1,0 pct. og , industri, er steget med 9,9 pct., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt eksklusive energi steg i sæsonkorrigerede tal med 0,6 pct. fra november til december og faldt med 0,4 pct. fra december til januar. Stigningen fra november til december er justeret ned fra 0,8 pct. til 0,6 pct. Stigningen fra december til januar er justeret ned fra minus 0,1 pct. til minus 0,4 pct. i forhold til den seneste offentliggørelse., Firmaernes salg i erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke sæsonkorrigeret,  , Jan. , 2016, Feb. , 2016, Æn-, dring,  , Sept. 2015, - nov. 2015, Dec. 2015, - feb. 2016, Æn-, dring,  , Feb. 2015, Feb., 2016, Æn-, dring,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 291,6, 296,6, 1,7,  , 870,9, 881,0, 1,2,  , 254,4, 267,3, 5,1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 10,4, 11,2, 7,4,  , 26,3, 30,3, 15,2,  , 8,0, 10,3, 29,1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 93,8, 92,4, -1,5,  , 279,7, 284,5, 1,7,  , 90,6, 92,6, 2,2, Råstofindvinding, 1,5, 1,4, -7,6,  , 5,2, 4,5, -12,9,  , 1,4, 1,4, -1,1, Industri, 63,5, 64,4, 1,4,  , 184,5, 190,1, 3,1,  , 54,2, 59,6, 9,9, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 28,8, 26,6, -7,4,  , 90,0, 89,9, -0,1,  , 35,0, 31,6, -9,7, Bygge og anlæg, 20,7, 21,1, 1,6,  , 57,9, 61,4, 6,1,  , 15,5, 17,7, 14,3, Handel og transport mv., 141,6, 143,4, 1,2,  , 433,9, 430,2, -0,9,  , 130,4, 131,2, 0,6, Handel, 106,6, 107,9, 1,2,  , 323,2, 322,7, -0,1,  , 97,6, 98,4, 0,8, Handel med biler og motorcykler, 11,3, 11,4, 0,8,  , 33,5, 34,2, 1,9,  , 9,0, 10,3, 13,8, Engroshandel, 67,6, 69,0, 2,1,  , 207,9, 206,3, -0,8,  , 65,2, 64,5, -1,1, Detailhandel, 27,7, 27,5, -0,6,  , 81,7, 82,3, 0,7,  , 23,4, 23,7, 1,0, Transport, 30,3, 30,7, 1,3,  , 97,0, 93,1, -3,9,  , 29,3, 28,8, -1,7, Hoteller og restauranter, 4,8, 4,8, 0,6,  , 13,8, 14,3, 4,3,  , 3,4, 3,9, 15,5, Information og kommunikation, 13,6, 14,2, 4,7,  , 42,3, 42,4, 0,2,  , 12,3, 12,7, 3,5, Finansiering og forsikring, 5,2, 5,4, 2,9,  , 15,5, 16,0, 2,8,  , 3,8, 4,4, 13,5, Ejendomshandel og udlejning, 5,2, 5,0, -4,9,  , 16,5, 15,2, -8,2,  , 3,0, 3,0, -0,2, Erhvervsservice, 25,5, 26,2, 2,9,  , 75,3, 78,1, 3,7,  , 21,4, 22,9, 6,7, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2,6, 2,5, -5,9,  , 8,7, 7,7, -11,2,  , 2,8, 2,6, -7,1, Kultur, fritid og anden service, 3,1, 3,2, 2,6,  , 10,0, 9,6, -3,5,  , 2,9, 2,8, -1,5, I alt inkl. energi mv., 321,9, 324,6, 0,8,  , 966,1, 975,4, 1,0,  , 290,8, 300,3, 3,3, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg februar 2016, 13. april 2016 - Nr. 175, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20507

    NYT: Stigning i areal med præcisionslandbrug

    27. september 2022, Landbrug med præcisionsteknologi dyrkede 76 pct. af det danske landbrugsareal i 2022 mod 73 pct. i 2021. Det er især de store landbrug, som har taget teknologien til sig, da brugerne havde et gennemsnitsareal på 179 hektar mod 87 hektar blandt alle landbrug i 2022. Stigningen i arealet med præcisionslandbrug må antages at hænge sammen med det fortsatte bortfald af mindre bedrifter i landbruget, se , www.statistikbanken.dk/bdf11, . Præcisionslandbrug indebærer brug af data fra satellitter, sensorer mv. til mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Bedrifter med præcisionskørsel dækker nu 2/3 af landbrugsarealet, Udbredelsen af præcisionslandbrug efter areal øges for alle teknologier. Fx steg arealet hos bedrifter med RTK-GPS fra 61 pct. af det samlede areal i 2021 til 66 pct. i 2022 og brug af fotos fra satellitter eller droner steg fra 19 pct. i 2021 til 26 pct. i 2022. Fotos fra satellitter eller droner bruges i kombination med GPS-data til at danne mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler og såsæd., Mange små bedrifter bruger ikke præcisionsteknologi, Ser man på antallet af landbrug i stedet for areal, steg andelen med præcisionsteknologi lidt, fra 36 pct. i 2021 til 37 pct. i 2022. Et flertal af alle bedrifter, 63 pct., bruger dog fortsat ikke præcisionslandbrug. Disse har ofte små arealer - 32 hektar i gennemsnit - mod 87 hektar hos alle landmænd. , Uddannelse har betydning for anvendelsen af præcisionsteknologi, 57 pct. af landmændene med driftsleder- eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse anvendte præcisionsteknologi i 2022 mod 21 pct. af landmænd med praktisk erfaring alene. Tilsvarende brugte 58 pct. af landmænd med nylig efteruddannelse (seneste 12 mdr.) præcisionsteknologi mod 29 pct. blandt landmænd uden nylig efteruddannelse., Præcisionslandbrug mere udbredt blandt yngre landmænd, 55 pct. af landmænd under 40 år brugte præcisionsteknologi i 2022 mod 37 pct. af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af, at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Andre faktorer spiller også ind for de yngstes anvendelse, fx ejerskab af større bedrifter i gennemsnit og en nyere maskinpark, se også analysen , Portræt af den danske landmand, ., Præcisionslandbrug for dyrt for nogle landmænd, Blandt de landmænd, der ikke bruger præcisionsteknologi, nævner 48 pct. "for store omkostninger" som en barriere. 34 pct. mener, at variationen i markerne er for lille, og 24 pct. nævner "manglende kompetence og viden". Kun 11 pct. mener, at det er svært at få teknologien til at virke, og 15 pct. nævner "andre årsager". , Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistik, Anvendelse af præcisionsteknologi,  , Bedrifter, Areal,  , 2020, 2021, 2022, 2020, 2021, 2022,  , pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 4, 7, 8, 12, 19, 26, Type af fotos,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra satelitter , 3, 5, 7, 10, 15, 22, Fra droner , 1, 2, 1, 3, 5, 5, Ved ikke satelitter/droner, 0, 1, 1, 0, 1, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gradueret gødskning, 1, 2, 4, 6, 9, 17, Gradueret planteværn , 1, 1, 1, 3, 5, 6, Udsæd/såsæd, 1, 1, 2, 2, 4, 7, Overvågning af afgrødernes tilstand, 3, 4, 5, 9, 14, 17, Udarbejde dræningplaner, 1, 2, 3, 5, 7, 9, Til andre formål, 2, 3, 3, 4, 7, 8, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 23, 24, 26, 58, 61, 66, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 8, 9, 10, 21, 22, 26, Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning, 20, 23, 25, 48, 53, 57, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 2, 2, 2, 5, 4, 5, I alt med præcisionsteknologi, 32, 36, 37, 68, 73, 76, Bedrifter i alt med dyrket areal, 1, 31, 952, 31, 236, 30, 329, 2, 619, 987, 2, 633, 437, 2, 628, 539, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , www.statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Præcisionslandbrug 2022, 27. september 2022 - Nr. 327, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=42525

    NYT: Hver skattepligtig dansker betalte 99.000 kr. i skat

    22. september 2022, Den gennemsnitlige skattebetaling for skattepligtige personer udgjorde 98.801 kr. i 2021. Det er en stigning på 5,2 pct. i forhold til året før. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm Kommuner betalte med en gennemsnitlig slutskat over 180.000 kr. mest i skat. Vest for Storebælt var Skanderborg, Middelfart, Silkeborg og Favrskov de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 100.000 kr. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat, og en skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig i landet i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2021 med 5,9 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 4,9 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2021 med stigende beskæftigelse og den højeste økonomiske vækst siden 1994, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:241, . , De skattepligtige indkomster var 1.338 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 4788 mia. kr., Ændringer i skattesatser, I 2021 er bundskatten blev sænket fra 12,11 pct. til 12,09 pct. Endvidere er den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent hævet fra 24,95 pct. til 24,97 pct., og så steg beskæftigelsesfradraget fra 10,5 pct. til 10,6 pct. Derudover er satsen for ejendomsværdiskat blevet sænket fra 1 pct. til 0,92 pct., Indkomster og fradrag,  , 2020, 2021*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 477,9, 1, 544,9, 4,5, 2. Kapitalindkomst, -28,1, -21,5, -23,5, 3. Ligningsmæssige fradrag, 175,0, 185,4, 5,9, 4. Overført underskud, 0,1, -0,4, -500,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 274,8, 1, 337,5, 4,9, 6. Aktieindkomst, 71,2, 77,7, 9,1, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, ., Beskatningen ved slutligningen,  , 2020, 2021*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 512,7, 543,4, 6,0, A-skat, 447,0, 470,4, 5,2, B-skat, 20,5, 22,3, 8,8, Aktieskat, 11,2, 13,6, 21,4, Frivillige indbetalinger, 31,1, 34,1, 9,6, § 55 udbetalinger, -0,1, 0,1, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 3,0, 3,0, 0,0, 2. Overført restskat, 1, 3,4, 3,5, 2,9, 3. Hævede opsparede overskud, 2,3, 1,8, -21,7, 4. Slutskatter, 494,1, 522,4, 5,7, Indkomstskatter, 451,0, 477,8, 5,9, Bundskat, 151,6, 159,8, 5,4, Topskat, 18,8, 20,2, 7,4, Skat for begrænset skattepligt, 2,3, 2,4, 4,3, Kirkeskat, 7,0, 7,3, 4,3, Kommuneskat, 264,2, 279,4, 5,8, Virksomhedsskat, 4,9, 6,2, 26,5, Forskerskat, 2,1, 2,2, 4,8, Øvrige skatter, 0,1, 0,3, 200,0, Aktieskat, 27,9, 30,4, 9,0, Ejendomsværdiskat, 15,1, 14,2, -6,0, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 95,0, 100,0, 5,3, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 17,5, 19,4, 10,9,  , 1.000 personer, pct., Antal personer under ligning, 5, 313, 5, 323, 0,2, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 20.100 kr. i 2018 og under 20.500 kr. i 2019 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, ., Indkomstskat for personer 2021, 22. september 2022 - Nr. 323, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2023, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41827

    NYT: Firmaernes salg faldt i marts

    15. maj 2019, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 2,8 pct. fra februar til marts, mens det , indenlandske salg ekskl. energi, faldt 1,7 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Næsten halvdelen af det samlede fald på 9,4 mia. kr. udgøres af branchegrupperne industri, som faldt 2,7 mia. kr., og transport, som faldt 2,1 mia. kr. Faldet skal dog ses i lyset af, at der i starten af år 2017 forekom et enestående stort salg, hvilket kan påvirke sæsonkorrektionen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Industri gik tilbage, Det sæsonkorrigerede salg i, industri, faldt 4,2 pct. fra februar til marts. Mens salget er faldet, er produktionen steget. Se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:175, . Denne offentliggørelse viser, dog også et fald i industriens omsætning fra februar til marts. Samtidig er beskæftigelsen efter en langvarig stigning uændret fra januar til februar - se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:153, ., Transport sænkede farten, Transport, oplevede et fald i det sæsonkorrigerede salg på 5,4 pct. fra februar til marts. Fra fjerde kvartal 2018 til første kvartal 2019 steg salget dog 1,1 pct., og hvis man sammenligner det ikke-sæsonkorrigerede salg, er der sket en stigning på 16,3 pct. fra marts 2018 til 2019., Ejendomshandel og udlejning i opgang, Ejendomshandel og udlejning, præsterede en opgang i det sæsonkorrigerede salg på 3,5 pct. fra februar til marts. Fra fjerde kvartal 2018 til første kvartal 2019 faldt salget 1,8 pct. Navnlig undergruppen ejendomsmæglere mv. trak salget ned i denne periode. Det ikke-sæsonkorrigerede salg steg 1,6 pct. fra marts 2018 til marts 2019. , Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende. Det sæsonkorrigerede salg for februar 2019 er revideret fra 335,6 mia. kr. (se den seneste opgørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:145, ), til 330,6 mia. kr. Det er en nedjustering på 5,0 mia. kr., hvilket svarer til 1,5 pct. , Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2017, 2018, 2019,  , 2017, 2018, 2019,  , mia. kr., Januar, 300,9, 318,1, 331,4,  , 287,8, 303,7, 317,9, Februar, 313,7, 312,0, 330,6,  , 277,7, 276,9, 294,1, Marts, 312,8, 311,3, 321,2,  , 326,0, 308,7, 322,6, April , 302,7, 320,8, .,  , 287,8, 313,5, ., Maj, 309,2, 321,8, .,  , 310,0, 324,5, ., Juni, 311,0, 320,5, .,  , 330,3, 334,5, ., Juli, 311,5, 321,9, .,  , 285,3, 299,4, ., August, 310,2, 326,6, .,  , 306,8, 323,6, ., September, 313,0, 321,9, .,  , 319,0, 321,0, ., Oktober, 314,9, 326,8, .,  , 325,6, 342,9, ., November, 314,9, 326,0, .,  , 327,7, 341,0, ., December, 319,2, 324,9, .,  , 349,1, 355,4, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigere,  , Feb., 2019,  , Mar., 2019,  , Æn-, dring,  , Okt., 2018, - dec., 2018, Jan. , 2019, - mar. , 2019, Æn-, dring,  , Mar., 2018,  , Mar., 2019,  , Æn-, dring,  ,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 330,6, 321,2, -2,8, 977,8, 983,2, 0,6, 308,7, 322,6, 4,5, I alt inkl. energi mv., 377,9, 367,7, -2,7, 1, 124,7, 1, 126,0, 0,1, 353,9, 374,0, 5,7, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 9,5, 8,0, -16,4, 27,0, 27,0, -0,1, 9,1, 8,1, -11,0, Industri, 65,6, 62,9, -4,2, 196,8, 194,3, -1,3, 64,4, 64,8, 0,6, Bygge og anlæg, 25,0, 24,8, -0,5, 70,3, 74,2, 5,6, 20,2, 22,7, 12,5, Handel, 120,7, 119,4, -1,1, 362,2, 362,9, 0,2, 118,9, 123,5, 3,8, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , motorcykler, 13,7, 13,8, 1,2, 39,5, 41,0, 3,7, 12,9, 14,8, 14,8, Engroshandel, 77,3, 75,8, -1,9, 234,6, 232,6, -0,8, 78,0, 80,0, 2,4, Detailhandel, 29,7, 29,7, 0,1, 88,0, 89,3, 1,4, 28,0, 28,7, 2,6, Transport, 38,3, 36,2, -5,4, 109,3, 110,6, 1,1, 31,0, 36,0, 16,3, Hoteller og restauranter, 5,3, 5,2, -1,2, 15,7, 15,8, 0,4, 4,6, 4,7, 2,3, Information og kommunikation, 16,0, 15,9, -0,6, 46,6, 48,4, 3,9, 15,4, 16,4, 6,0, Finansiering og forsikring, 6,7, 6,5, -2,3, 19,9, 19,4, -2,3, 5,7, 6,0, 6,2, Ejendomshandel og udlejning, 5,9, 6,1, 3,5, 18,6, 18,3, -1,8, 4,4, 4,5, 1,6, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Firmaernes køb og salg marts 2019, 15. maj 2019 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27672

    NYT: Stigning i fondes støtte til humanitære formål

    21. november 2019, Danske fonde og fondslignende foreninger gav i 2018 tilsagn om uddelinger for i alt 17,0 mia. kr., hvilket er på samme niveau som i 2017. Der er dog sket mindre forskydninger i fordelingen af midlerne fra 2017 til 2018. Bevillingerne til internationale humanitære formål udgjorde 1,6 mia. kr. i 2018. Det svarede til en stigning på 0,9 mia. kr. i forhold til 2017. Stigningen i bevillingerne til internationale humanitære formål kom primært fra de erhvervsdrivende fonde. Til gengæld blev der bevilget 8,1 mia. kr. til videnskabelige formål, hvilket er et fald på 1,2 mia. kr. i forhold til 2017. Videnskabelige formål støttes med omkring halvdelen af fondsmidlerne. Formål inden for kultur og uddannelse samt social og sundhed blev støttet med ca. 30 pct. De resterende ca. 20 pct. blev givet til internationale humanitære formål, erhvervs- og regionaludvikling, samt natur og miljø. Dette mønster har været stabilt siden 2016, som er det første år, hvor fondes aktiviteter er opgjort., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond01, ., 55 pct. af midler fra erhvervsdrivende fonde gik til videnskabelige formål, I 2018 uddelte de erhvervsdrivende fonde bevillinger på 11,3 mia. kr., hvoraf 6,2 mia. kr. blev bevilget til videnskabelige formål, og 2,1 mia. kr. blev bevilget til formål inden for kultur og uddannelse. De erhvervsdrivende fonde bevilgede 1,o mia. kr. til formål inden for social og sundhed., Almene fonde mv. bevilgede 1,9 mia. kr. til videnskabelige formål, Almene fonde og fondslignende foreninger gav tilsagn om uddelinger for 5,7 mia. kr. i 2018. Heraf blev der bevilget 1,9 mia. kr. til videnskabelige formål og 1,2 mia. kr. til formål inden for social og sundhed. Almene fonde og fondslignende foreninger gav også tilsagn om midler til kultur og uddannelse for 1,0 mia. kr., Den offentlige sektor er den største modtager af fondsmidler, Den største andel af fondsmidlerne blev givet til offentlige institutioner, som i 2018 modtog 63 pct. af bevillingerne. Foreninger og organisationer modtog 20 pct. Private virksomheder og individuelle personer modtog tilsammen 8 pct. De resterende midler blev bl.a. givet til interne aktiviteter i fondene. , Få fonde uddelte hovedparten af bevillinger, Hovedparten af bevillingerne var koncentreret om relativt få fonde. De ti fonde med de største bevillinger dækkede 55 pct. af alle uddelte midler i 2018, og fonde med de tyve største bevillinger dækkede 69 pct. Tendensen var endnu mere tydelig inden for videnskabelige formål, hvor 81 pct. af uddelingerne blev givet af de 20 fonde med de største uddelinger til dette formål., Den gennemsnitlige bevilling var på 210.000 kr., Uddelingerne var fordelt på i alt 80.000 bevillinger, og den gennemsnitlige bevilling var dermed på 210.000 kr. Til sammenligning var den gennemsnitlige bevilling i 2017 på 200.000 kr. Den gennemsnitlige bevilling i 2018 fra de erhvervsdrivende fonde var knapt 400.000 kr., og for de almene fonde og fondslignende foreninger var gennemsnittet 100.000 kr., I 2018 var udbetalingerne steget med 0,8 mia. kr., Mens bevillingerne siger noget om, hvor meget der blev givet tilsagn om fra fondens side, så viser udbetalingerne, hvor mange midler fondene rent faktisk udbetalte i referenceåret. Bevillingerne kan i nogle tilfælde blive udbetalt flere år efter, at der blev givet tilsagn om det. I 2018 blev der udbetalt 12,7 mia. kr., og det udgjorde 0,8 mia. kr. mere end i 2017. Der blev udbetalt 5,0 mia. kr. til videnskabelige formål, 2,1 mia. kr. til social og sundhed, 2,9 mia. kr. til kultur og uddannelse, 0,8 mia. kr. til internationale humanitære formål og 1,8 mia. kr. til de øvrige formål., Udbetalinger og bevillinger fordelt på fondstyper,  , 2017, 2018,  , Bevillinger, Udbetalinger, Bevillinger, Udbetalinger,  , antal, mio. kr., antal, mio. kr., Alle fonde, 87, 263, 17, 053, 11, 865, 79, 655, 16, 996, 12, 720, Erhvervsdrivende fonde, 28, 841, 11, 446, 6, 826, 29, 534, 11, 324, 7, 026, Almene fonde mv., 58, 422, 5, 607, 5, 039, 50, 122, 5, 672, 5, 694, Videnskabelige formål, 6, 495, 9, 253, 3, 936, 11, 962, 8, 093, 5, 018, Kulturelle formål, 7, 834, 2, 182, 1, 947, 8, 703, 1, 766, 2, 084, Sociale formål, 37, 134, 1, 010, 1, 031, 20, 317, 1, 431, 1, 269, Natur og miljøformål, 677, 730, 541, 434, 589, 567, Sundhed og motionsformål, 6, 544, 886, 1, 081, 6, 678, 832, 875, Uddannelse og folkeoplysningsformål, 20, 187, 620, 883, 19, 145, 1, 358, 856, Erhvervs- og regional formål, 1, 160, 657, 602, 3, 457, 776, 544, Internationale humanitære formål, 1, 072, 640, 639, 1, 595, 1, 567, 824, Religiøse formål, 21, 13, 18, 113, 31, 22, Andre formål, 6, 139, 1, 063, 1, 185, 7, 252, 553, 661, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ fond01, ., Fondes aktiviteter 2018, 21. november 2019 - Nr. 431, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. december 2020, Alle udgivelser i serien: Fondes aktiviteter, Kontakt, Sara Tvile Marker, , , tlf. 23 74 28 36, Kilder og metode, Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Bevillinger er de midler der er givet tilsagn om i året. Disse kan blive udbetalt i bevillingsåret, eller i efterfølgende år. Udbetalinger er de midler der er udbetalt fra fonden i året, uanset om de er bevilliget i året eller i tidliere år. Fonde med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Alle fonde med disse virksomhedsformer indgår i populationen, såfremt de tilhører den private sektor. Stikprøven udvælges og opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. Disse indgår i statistikken sammen med de almene fonde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fondes aktiviteter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28857

    NYT: Udlån af bøger nærmer sig niveauet før corona

    28. juli 2025, I 2024 blev der udlånt 23,6 mio. fysiske bøger på landets folkebiblioteker. Det svarer til, at hver borger i gennemsnit lånte fire bøger på biblioteket. Sammenlignet med 2023 er antallet af udlån steget med 5,4 pct., mens niveauet er 54 pct. højere end 2021, hvor udlånstallene var på det laveste som følge af corona-nedlukninger. På trods af den stigende tendens i udlånstallene for fysiske bøger lå niveauet stadig lidt under 2019, hvor der blev udlånt 24,6 mio. bøger. Efter corona-perioden steg udlånet af andre fysiske materialer en smule i 2022, men siden er der sket et fald i både 2023 og 2024. I 2024 blev der udlånt 2,3 mio. fysiske materialer, som ikke kategoriseres som bøger. I 2023 udgjorde udlånet af disse 2,5 mio. styk., Anm: Andre materialetyper indeholder udlån af musik, film, lydbøger, multimedier, seriepublikationer og øvrige materialer, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib1, Besøgstallene på landets folkebiblioteker stiger fortsat, Landets folkebiblioteker havde 32,5 mio. besøg i 2024. Det er en stigning på 4,5 pct. i forhold til 2023, hvor folkebibliotekerne havde 31,1 mio. besøg. Antallet af besøg er højere end under corona-nedlukningerne, hvor der var 17,8 mio. besøg, men lavere end før corona-perioden, hvor landets folkebiblioteker havde 37,4 mio. besøg. , Ifølge Kulturvaneundersøgelsen fra 2024 har 52 pct. af befolkningen været fysisk på biblioteket inden for de seneste 12 måneder. I undersøgelsen angiver 32 pct. af befolkningen, at de har været på biblioteket inden for de seneste 12 måneder og, at et af formålene med deres seneste besøg på biblioteket var, at låne eller aflevere bøger. Ser man på andre aktiviteter end lån og aflevering, angiver 9 pct., at et af formålene med deres seneste biblioteksbesøg var, at deltage i børneaktiviteter, og 5 pct. angiver, at det var foredrag, undervisning, kursus eller koncert. Læs mere om formålet med det seneste besøg på biblioteket i tabellen , kv2bib1, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib2b, Udlån på folkeskolebibliotekerne på niveau med sidste år, På landets folkeskolebiblioteker blev der udlånt 12,5 mio. materialer i 2024, som er på niveau med 2023, hvor der blev udlånt 12,3 mio. materialer. I 2024 var 98,7 pct. af udlånene bøger, hvilket var den eneste materialetype, hvor niveauet af udlån for 2024 oversteg 2023. Udlånene i statistikken indeholder både langtidslån og korttidslån., Folkeskolebibliotekernes udlån af fysiske materialer fordelt på materialegrupper,  ,  ,  ,  , 2023, 2024, Ændring, Ændring i pct.,  ,  , 1.000 stk.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt,  ,  ,  , 12, 314,7, 12, 517,7,  , 203,1,  , 1,6,  , Bøger,  ,  ,  , 12, 135,5, 12, 351,3,  , 215,7,  , 1,8,  , Lydbøger,  ,  ,  , 1,8, 1,7,  , -0,1,  , -, 7,7,  , Musikoptageler,  ,  ,  , 0,5, 0,5,  , 0,0,  , -, 1,9,  , Levende billeder,  ,  ,  , 1,8, 1,3,  , -0,4,  , -24,8,  , Multimedier,  ,  ,  , 14,4, 12,7,  , -1,7,  , -11,9,  , Andre materialer,  ,  ,  , 96,4, 89,5,  , -6,9,  , -, 7,1,  , Seriepublikationer,  ,  ,  , 64,4, 60,9,  , -3,5,  , -5,4, Anm.: Tallene for nogle kommuner indeholder ungdomsskoler og pædagogiske centre, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fsbib1, Biblioteker 2024, 28. juli 2025 - Nr. 227, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juli 2026, Alle udgivelser i serien: Biblioteker, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Statistikken bygger på spørgeskemaer udsendt til alle folkebiblioteker, filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer samt supplerende informationer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med folkebiblioteksstatistikken er at belyse bibliotekernes aktiviteter (de pædagogiske læringscentres). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49385

    NYT: Musikskolernes elevaktiviteter på stabilt niveau

    9. april 2025, I skoleåret 2023/24 var der indskrevet 64.000 elever på landets musikskoler, som i alt var tilmeldt 94.000 undervisningsaktiviteter inden for forskellige fag. Dette svarer til, at en elev i gennemsnit var tilmeldt halvandet fag i løbet af skoleåret. Generelt har antallet af registrerede elever ligget stabilt i sæsonerne efter COVID-19, hvor skoleårene 2021/22 og 2022/23 også viste samme niveau i elevernes tilmeldte aktiviteter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm02a, og , skolm02b, Musikskolerne udbyder mange forskellige fag, Der er stor forskel på, hvilke fagområder der tiltrækker flest elever. I skoleåret 2023/24 udgjorde de to største fagområder , sammenspil, og , forskole, hhv. 23.900 og 16.800 aktivitetselever, svarende til 26 og 18 pct. af det samlede antal fagtilmeldinger. Instrument- og sangundervisning stod tilsammen for 35.800 aktivitetselever, hvoraf fagområderne , tasteinstrumenter, og , strengeinstrumenter, tilsammen dækkede 20.400 tilmeldinger. Musikskolerne udbyder også undervisning i , øvrige musikfag, (fx hørelære) og , øvrige kunstfag, inden for bl.a. visuel kunst, dans og scenekunst. De , øvrige musikfag, stod for 4.500 fagtilmeldinger, mens de , øvrige kunstfag, omfattede 9.400 aktivitetselever. Generelt har der været stigende aktivitet i , øvrige kunstfag, , se , Stigende aktivitet i musikskolernes øvrige kunstfag, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:94)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm02a, Flere elever tilmeldt Musikalsk Grundkursus, Musikalsk Grundkursus (MGK) er et overbygningskursus knyttet til et af de otte MGK-centre, hvor formålet med MGK bl.a. består i at forberede eleverne til optagelse på en videregående musikuddannelse på et af landets konservatorier. Der var lidt over 620 elever tilmeldt MGK i skoleåret 2023/24, hvilket var ca. 30 elever flere end sæsonen 2022/23, svarende til en stigning på ca. 5 pct. I skoleåret 2023/24 var 45 pct. af MGK-eleverne i aldersgruppen 19-21 år, mens 34 pct. var 18 år og derunder. De ældste elever på 22 år og derover udgjorde 21 pct. af MGK-eleverne. Mens en større andel af musikskoleeleverne er kvinder med 62 pct., er en større andel af eleverne på MGK-centrene mænd. Af de i alt 620 MGK-elever var 64 pct. mænd og 36 pct. kvinder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm03, Ny statistik om musikskolernes aktiviteter uden for institutionen, Ud over undervisning og holdundervisning for de elever, som er tilmeldt musikskolen, har musikskolerne også aktiviteter uden for institutionen. Skolerne samarbejder med dagtilbud, folke- og grundskoler, ungdomsuddannelser og ungdomsskoler inden for forskellige kunstarter, aldersgrupper og klassetrin i de enkelte kommuner, hvor elever møder musikskolen gennem undervisning på den institution, de går på. Musikskolerne bidrager også med korte projekter i form af workshops, kurser, stævner, mesterklasse og lignende, og der afholdes arrangementer i form af koncerter, forestillinger, ferniseringer mv. Statistikken er i år udvidet med tal for disse aktiviteter, der blandt andet viser at musikskolerne afholdt 3.900 koncerter med lidt under en halv mio. gæster, mens de tilsvarende arrangerede 1.000 korte projekter med 50.000 deltagere i skoleåret 2023/24. Der er mulighed for at dykke yderligere ned i de nye tal om musikskolernes aktiviteter i , www.statistikbanken.dk, ., Musikskoler 2023:2024, 9. april 2025 - Nr. 101, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Musikskoler, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra landets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller modtager kommunalt tilskud. Data for musikskolernes tilskud og udgifter til fx lønninger er indsamlet af Slots- og Kulturstyrelsen. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning., Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i begrænset omfang dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af musikskolernes organisationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Musikskoler, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51359

    NYT: Husholdningerne sorterer affald i stigende grad

    17. september 2025, Der var desværre fejl i to tal i fjerde afsnit. Tallene er nu rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Danske husholdninger producerede ca. 3,2 mio. ton affald i 2023, hvoraf 59 pct. blev indsamlet til genanvendelse (1,9 mio. ton). Dette er en stigning på 4 procentpoint siden 2022, hvor 55 pct. af husholdningsaffaldet blev sorteret til genanvendelse. Udviklingen i genanvendelsesraten har overordnet været stigende siden 2011, hvor 38 pct. af husholdningsaffaldet blev sorteret til genanvendelse, dog med et midlertidigt fald mellem 2016 og 2017. Affald indsamlet til genanvendelse er ikke synonymt med reel genanvendelse, da en del af affaldet går til forbrænding eller deponering i forbindelse med oparbejdningen til genanvendelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningerne sorterer mere mad-, plast- og tekstilaffald, I 2023 sorterede husholdningerne 278.000 ton madaffald til genanvendelse, hvilket svarer til fem gange så meget som i 2016. Der sorteres også mere plastaffald. I 2023 blev der indsamlet 91.000 ton plastaffald til genanvendelse, hvilket svarer til en stigning på 18 pct. siden 2022 og 119 pct. siden 2016. I 2023 sorterede husholdningerne 9.039 ton tekstilaffald til genanvendelse, sammenlignet med blot 774 ton i 2016. Udviklingen skal ses i lyset af nye affaldsordninger og et stigende fokus på sortering i husholdningerne. Mængden af papir der blev indsamlet til genanvendelse faldt med 38 pct. fra 2016 til 2023. I første del af samme periode blev der indsamlet lidt mere pap til genanvendelse. Fra 2019 har pap indsamlet til genanvendelse imidlertid været nogenlunde konstant. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningsaffald udgør en fjerdedel af affaldet i Danmark, Husholdningsaffaldet udgjorde, med de 3,2 mio. ton, cirka en fjerdedel af den samlede affaldsproduktion i Danmark i 2023. Den største affaldskilde var , bygge og anlæg, med 5,1 mio. ton. , Industri, råstofindvinding og forsyning, producerede 2,0 mio. ton affald, , handel, transport og service, 1,6 mio. ton og , landbrug, 0,6 mio. ton. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Mere importeret affald i 2023, Danmark importerede 1,8 mio. ton affald i 2023. Affaldet bestod primært af affaldsfraktionerne , forbrændingsegnet affald, , men også af , jern og metal, samt , øvrigt affald, . Importen af affald steg i perioden fra 2019 til 2023, hvor der fra 2022 til 2023 var en stigning på , 6,9, pct. (, 115.000, ton). Stigningen skyldes blandt andet mere import af affald til forbrænding på grund af den højere genanvendelsesrate for husholdningsaffald, som har skabt overskudskapacitet på de danske forbrændingsanlæg. For at udnytte denne kapacitet importeres derfor mere affald til forbrænding. Den store stigning fra 2021 til 2022 i import af affald til genanvendelse omfatter , andet affald, (fx farligt affald) samt , restprodukter fra forbrænding, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald04, Affaldsregnskab 2023, 17. september 2025 - Nr. 268, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2026, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50577

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation