Søgeresultat

Ejendomssalg

Hvordan udvikler priserne sig på huse, ejerlejligheder, andelsboliger og sommerhuse? Og hvor mange ejendomme bliver der solgt?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/ejendomme/ejendomssalg

Emneside

NYT: Varm og tør sommer gav stigende vandforbrug

27. november 2019, Landbruget brugte 412 mio. m, 3, grundvand i 2018, hvilket er 71 pct. mere end året før, hvor der blev brugt 241 mio. m, 3, grundvand. Det øgede vandforbrug skyldes den solrige og tørre sommer, som øgede behovet for markvanding. Det meste (90 pct.) af landbrugets grundvandsforbrug kommer fra landmændenes egne boringer, og det var også de egne boringer, der stod for stigningen. Forbruget af vandværksvand i landbruget var stort set uændret, og lå i 2018 på 43 mio. m, 3, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandrg2, ., Mindre stigning i husholdningernes vandforbrug, I 2018 var husholdningernes vandforbrug 235 mio. m, 3, , hvilket var en lille stigning i forhold til forbruget på 227 mio. m, 3, i 2017. Husholdningernes forbrug svarer til 65 pct. af det samlede forbrug af vandværksvand, mens resten forbruges af virksomhederne. I alt var forbruget af vandværksvand 360 mio. m, 3, i 2018. Forbruget af vand fra vandværker er faldet fra 368 mio. m, 3, i 2010 svarende til et fald på 2 pct. , Stigende vandindvinding i virksomhederne, Virksomhederne ekskl. landbrug, skovbrug og fiskeri havde i 2018 et vandforbrug på 164 mio. m, 3, , hvilket er 10 pct. mere end i 2017. Det øgede vandforbrug i 2018 kom primært fra virksomhedernes egen vandindvinding, som i 2018 var på 82 mio. m, 3, , hvilket er en stig på 23 pct. i forhold til 2017. Virksomhedernes forbrug af vandværksvand var stort set uændret på 82 mio. m, 3, . Egen indvinding af vand forekommer mest inden for brancherne industri og forsyningsvirksomhed ud over landbruget.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandrg2, ., Føde- og drikkevareindustrien er storforbruger af vandværksvand, Industriens forbrug af vandværksvand udgjorde 37 mio. m, 3, i 2018, hvilket svarer til 29 pct. af virksomhedernes (inkl. landbrugets) samlede forbrug af vandværksvand. Det største vandforbrug ses inden for fødevare-, drikkevare- og tobaksvareindustri. Branchen, der står for 50 pct. af industriens vandforbrug, står samtidigt kun for 12 pct. af industriens samlede bruttoværditilvækst (BVT). Til sammenligning står møbel- og anden industri mv. for en lignende andel af BVT (10 pct.), men kun for 1 pct. af vandforbruget i industrien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandrg2, og , nabp36, ., Svingende forbrug af vandværksvand i industrien, Forbruget af vandværksvand i industrien har været svingende i perioden 2010-2018, men ligger i 2018 på gennemsnittet for perioden., Industriens forbrug af vandværksvand,  , 2010, 2015, 2016, 2017, 2018,  , 1.000 m³, Industri, i alt, 36, 105, 39, 851, 40, 945, 37, 206, 36, 938, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 20, 620, 21, 238, 20, 457, 18, 760, 18, 505, Tekstil- og læderindustri, 401 , 207 , 237 , 205 , 202 , Træ- og papirindustri, trykkerier, 539 , 593 , 1, 616, 1, 028, 1, 014, Olieraffinaderier mv., 2, 745, 4, 046, 4, 066, 4, 085, 4, 243, Kemisk industri, 4, 644, 5, 278, 5, 694, 4, 998, 4, 930, Medicinalindustri, 3, 340, 4, 179, 4, 296, 3, 828, 3, 800, Plast-, glas- og betonindustri, 1, 250, 1, 746, 1, 607, 1, 688, 1, 665, Metalindustri, 939 , 828 , 1, 003, 945 , 932 , Elektronikindustri, 153 , 179 , 208 , 128 , 127 , Fremstilling af elektrisk udstyr, 103 , 102 , 128 , 134 , 132 , Maskinindustri, 839 , 988 , 1, 015, 844 , 832 , Transportmiddelindustri, 165 , 103 , 143 , 125 , 124 , Møbel- og anden industri mv., 365 , 363 , 474 , 437 , 432 , Vandregnskab 2018, 27. november 2019 - Nr. 439, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2020, Alle udgivelser i serien: Vandregnskab, Kontakt, Michael B. Rasmussen, , , tlf. 51 46 23 15, Kilder og metode, Vandregnskabet bygger på data indsamlet af Miljøstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) samt en række virksomhedsoplysninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Vand og spildevand, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33403

NYT: Vækst i avanceret præcisionsteknologi

29. september 2025, Landbrug med præcisionsteknologi dyrkede 81 pct. af det danske landbrugsareal i 2025, omtrent uændret fra 2024. Der var derimod vækst i de underliggende teknologier, fx steg , præcisionsstyring med brug af RTK-GPS, fra 71 pct. i 2024 til 74 pct. af arealet i 2025 og , software til planlægning af kvælstofbehov, fra 40 pct. til 44 pct. Sektionsstyring af sprøjter m.v. steg lidt fra 65 til 66 pct. af landbrugsarealet. Mindst anvendt er , afgrødesensorer, med 8 pct. og , selvkørende maskiner eller anden robotteknologi, med 4 pct. af landbrugsarealet, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Mere end 4 ud af 10 bedrifter bruger præcisionsteknologi, Når man ser på antallet af bedrifter i stedet for areal, var andelen af landbrug, hvor der anvendes præcisions-teknologi, uændret på 44 pct., men ligeledes med stigninger i de underliggende teknologier. Et flertal af alle bedrifter, 56 pct., anvender fortsat ikke præcisionsteknologi., Mindre brug af præcisionsteknologi blandt økologer, Bedrifter med økologisk drift bruger i mindre grad præcisionsteknologi end øvrige bedrifter. Hvor 44 pct. af alle bedrifter brugte præcisionsteknologi i 2025, er det 32 pct. af de økologiske bedrifter. 33 pct. af alle bedrifter brugte, præcisionsstyring med RTK-GPS, mod 26 pct. af økologerne. 31 pct. af alle bedrifter bruger sektionsstyring af sprøjter m.v., mens det kun gælder 8 pct. af de økologiske. 14 pct. af alle bedrifter brugte , foto fra satelitter eller droner, mod 8 pct. af økologerne. , Forskellene kan skyldes behov i driften. Fx bruger økologiske bedrifter ikke kunstgødning og har derfor i mindre omfang brug for gradueret tildeling. Andre årsager kan være forskelle i afgrødevalg - fx dyrker en større andel af økologer græs og anden grovfoder, hvor der kan være mindre behov for præcisionsteknologi., Kilde:, Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel, Yngre landmænd bruger hyppigst præcisionsteknologi, 60 pct. af landmænd under 40 år brugte præcisionsteknologi i 2025 mod 44 pct. af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af, at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Andre faktorer kan også spille ind, fx ejerskab af større bedrifter og en nyere maskinpark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl2, Især store bedrifter anvender præcisionsteknologi, Landbrugsbedrifter, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 180 hektar mod 98 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. De største arealer findes på bedrifter, som bruger de mindre anvendte teknologier, fx selvkørende maskiner eller anden robotteknologi. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Anvendelse af præcisionsteknologi,  , Bedrifter, Dyrket areal,  , 2023, 2024, 2025, 2023, 2024, 2025,  , Pct., Bedrifter i alt med dyrket areal , 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satellitter/droner , 10, 12, 14, 30, 33, 36, Type af fotos:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra satellitter , 8, 9, 11, 26, 28, 31, Fra droner , 2, 3, 3, 6, 7, 10, Ved ikke satellitter/droner , 1, 1, 1, 2, 1, 1, Formål med brug af fotos fra satellitter/droner:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gradueret gødskning , 6, 5, 7, 21, 23, 27, Gradueret planteværn , 2, 2, 3, 10, 11, 14, Udsæd/såsæd , 2, 2, 3, 11, 12, 14, Overvågning af afgrødernes tilstand , 5, 7, 8, 17, 18, 20, Udarbejde dræningsplaner , 2, 4, 5, 9, 12, 13, Andre formål , 3, 2, 2, 6, 5, 5, Traktor/mejetærsker med RTK-GPS , 27, 32, 33, 67, 71, 74, Selvkørende maskiner eller anden robotteknologi , 1, 2, 1, 3, 3, 4, Software til planlægning og dokumentation, af varieret kvælstofbehov , 13, 15, 17, 37, 40, 44, Sektionsstyring af sprøjter mv. i alt , 25, 30, 31, 57, 65, 66, Til spredning af planteværn , …, 27, 28, …, 59, 61, Til spredning af handelsgødning , …, 21, 22, …, 51, 55, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner , 2, 2, 3, 6, 7, 8, I alt med præcisionsteknologi , 40, 44, 44, 78, 81, 81,  , Antal bedrifter, 1.000 ha, Bedrifter i alt med dyrket areal , 28, 753, 27, 854, 26, 715, 2, 635, 2, 617, 2, 610, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel , Præcisionslandbrug 2025, 29. september 2025 - Nr. 280, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52564

NYT: Avanceret teknologi indtager de danske marker

8. oktober 2018, Næsten hver fjerde landmand bruger præcisionsteknologi i en eller anden form. Det gælder især de store landbrug, så præcisionsteknologi anvendes på 57 pct. af det samlede landbrugsareal. Præcisionslandbrug omfatter brug af data fra satellitter, sensorer mv. til en mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m. Denne offentliggørelse ser både på, hvilket typer teknologier landmændene anvender og hvilke landmænd, der anvender dem., Præcisionsstyring er den mest udbredte anvendelse, Mest udbredt er præcisionsstyring med RTK-GPS, som 19 pct. af landmændene anvender til mere præcis kørsel af traktor eller mejetærsker. 14 pct. anvender sektionsstyring af sprøjter, 6 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov og 4 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner til overvågning og kortlægning af markens tilstand fx planternes vækst. Endelig bruger 2 pct. afgrøde-sensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m. , Præcisionsstyring og satellit-fotos i fremgang, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsstyring, steg fra 16 pct. i 2017 til 19 pct. i 2018. Anvendelsen af billeddata fra satelitter eller droner er sjældnere, men steg fra 3 pct. i 2017 til 4 pct. i 2018. De øvrige anvendelser er nye i undersøgelsen. , Landbrug med præcisionsteknologier er over dobbelt så store som resten, Typisk er udbredelsen af teknologierne 2-3 gange større, hvis man i stedet for antal bedrifter ser på det areal, som brugerne besidder. Det skyldes, at det især er de store landbrug, som har taget præcisionslandbrug til sig - landbrug, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 197 hektar mod 81 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder., Omkostninger er den hyppigste årsag til ikke at bruge præcisionsteknologi, Halvdelen af landmændene, som ikke bruger præcisionsteknologi, nævner at omkostningerne i forhold til forventet gevinst er for store. Omkostningerne er dermed den hyppigste årsag til at fravælge de nye teknologier. Herefter kommer problemer med at få teknologien til at virke i praksis (34 pct.), for lille variation i markerne, fx jordbundsforhold (23 pct.) samt manglende kompetence og viden (15 pct.). 10 pct. nævner andre årsager, fx gammel maskinpark., Store landbrug ser oftere omkostninger ved teknologien som en barriere, Landbrug med mindst 50 hektar jord angiver hyppigere 'for store omkostninger' som årsag til ikke at bruge præcisionsteknologi end de mindre landbrug. Landbrug med under 50 hektar er i mange tilfælde deltidslandbrug og kan tænkes i mindre grad at forholde sig aktivt til teknologiens gevinster og omkostninger, sammenlignet med de større landbrug. I en del tilfælde har landmændene svaret 'ved ikke' til barriererne, hvilket kan skyldes, at man ikke har taget stilling eller planlagt beslutning endnu. , Landmænd med efteruddannelse er i teten, 36 pct. af landmænd med nylig efteruddannelse bruger præcisionsteknologi, mens det blot gælder for 17 pct. af landmænd uden nylig efteruddannelse. , Maskinstationer er genvej til præcisionsteknologi for mindre landbrug, Hos 53 pct. af de bedrifter, hvor der anvendes præcisionsteknologi, er det maskinstationer, som ejer udstyret. 45 pct. af bedrifterne ejer selv udstyret og 8 pct. ejer det i maskinfællesskab med andre landmænd. 17 pct. peger på andre ejerskaber. , Det er hyppigst de større landmænd, som selv ejer det anvendte udstyr. Det gælder 75 pct. af bedrifter med mindst 200 hektar mod kun 10 pct. af landbrug med under 50 hektar. Omvendt for små landbrug, er maskinstationer afgørende for udbredelsen af præcisionslandbrug. Fx ejer maskinstationer det anvendte udstyr hos 72 pct. af bedrifter under 50 hektar mod 32 pct. af bedrifter med mindst 200 hektar. , Få anvender billeddata fra rummet, 4 pct. af alle bedrifter anvender landskabsfoto og data fra satellitter eller droner til at overvåge eller analysere markernes tilstand. 57 pct. af disse bruger billederne til at overvåge afgrødernes tilstand, 36 pct. som grundlag for gradueret (dvs. mere detaljeret styring af tildelingen) gødskning og 30 pct. til dræningsplanlægning. Mindre udbredt er gradueret planteværn (13 pct.) og gradueret udsæd (8 pct.). 40 pct. angiver andre formål. , Anvendelse af præcisionsteknologi. 2018,  , Bedrifter,  , antal, pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 32, 833, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 1, 465, 4, Type af fotos,  ,  , Fra satelitter , 1, 177, 4, Fra droner , 251, 1, Ved ikke satelitter/droner, 186, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner,  ,  , Gradueret gødskning, 521, 2, Gradueret planteværn , 193, 1, Udsæd/såsæd, 121, 0, Overvågning af afgrødernes tilstand, 835, 3, Udarbejde dræningplaner, 445, 1, Til andre formål, 585, 2, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 6, 388, 19, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 1, 902, 6, Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning, 4, 589, 14, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 642, 2, I alt med præcisionsteknologi, 7, 698, 23, Uden præcisionsteknologi, 25, 136, 77, Præcisionslandbrug 2018, 8. oktober 2018 - Nr. 380, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30775

NYT: Offentligt overskud på 19,5 mia. kr. i 1. kvt 2023

Offentlig saldo , 19,5 mia. kr., 1. kvt. 2023, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 529,4 mia. kr. , 1. kvt. 2023, +18,9 mia. kr., 4. kvt. 2022 til 1. kvt. 2023, Se tabel, 28. juni 2023, I første kvartal 2023 var der et overskud på de offentlige finanser på 19,5 mia. kr., hvilket er 0,8 mia. kr. lavere end i fjerde kvartal 2022. De offentlige udgifter udgjorde 316,7 mia. kr. i første kvartal. De største udgiftsposter var indkomstoverførsler til husholdningerne med 106,3 mia. kr. og aflønning af ansatte med 97,6 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 336,2 mia. kr. i første kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter samt selskabs- og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste , Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue fortsætter med at stige, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 18,9 mia. kr. i første kvartal 2023. Dermed udgjorde nettoformuen 529,4 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Stigningen kan primært tilskrives et offentligt overskud på 19,5 mia. kr. og andre mængdemæssige ændringer af finansielle aktiver, hvorimod et kursfald på 9,2 mia. kr. i statens beholdning af børsnoterede aktier medvirkede til at mindske stigningen. Den offentlige finansielle nettoformue er steget med 95,1 mia. kr. i løbet af det sidste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Næsten uændret ØMU-gæld, ØMU-gælden faldt med 1,1 mia. kr. til 840,5 mia. kr. i første kvartal 2023. Dermed udgjorde ØMU-gælden 30,5 pct. af BNP ved udgangen af første kvartal 2023. Faldet i ØMU-gælden skyldes hovedsageligt en nedbringelse af kommunernes og regionernes kortsigtede lån på 8,2 mia. kr., hvorimod en stigning i statens udestående skatkammerbeviser var med til at mindske faldet i ØMU-gælden. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i statistikdokumentationen for , Offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden sidste offentliggørelse, Den offentlige saldo i fjerde kvartal 2022 er blevet opjusteret med 1,3 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i fjerde kvartal 2022 nu opgjort til 20,3 mia. kr. mod 19,0 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af de personlige indkomstskatter med 1,4 mia. kr., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med månedlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Offentlig saldo , 19,5 mia. kr., 1. kvt. 2023, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 529,4 mia. kr. , 1. kvt. 2023, +18,9 mia. kr., 4. kvt. 2022 til 1. kvt. 2023, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2023, 28. juni 2023 - Nr. 232, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2023, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45278

NYT: Lille offentligt underskud trods COVID-19

29. juni 2021, Underskuddet på den offentlige saldo var i første kvartal 2021 kun 1,6 mia. kr. på trods af de omfattende restriktioner og den delvise nedlukning af samfundet som følge af COVID-19-pandemien. Den offentlige saldo er påvirket af to ekstraordinære effekter i første kvartal 2021. Beskatningen af udbetalingen af de indefrosne feriepenge forøger skatteprovenuet med 9,2 mia. kr., mens udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne var 7,0 mia. kr. Dermed udgør COVID-19-hjælpepakkerne 44 pct. af de samlede subsidier på 15,9 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF3k, Skatteprovenuet faldt i første kvartal, De sæsonkorrigerede skatteindtægter udgjorde 270 mia. kr. i første kvartal 2021. Dermed er skatteprovenuet faldet med 26,3 mia. kr. ift. fjerde kvartal 2020, hvor skatteindtægterne dog var ekstraordinært høje. De væsentligste årsager til faldet i første kvartal skyldes lavere indtægter fra beskatningen af de udbetalte feriemidler, et lavere skøn for pensionsafkastskatten (PAL-skat) samt lavere momsindtægter. Skatteindtægterne fra de udbetalte feriemidler faldt fra 20,4 mia. kr. til 9,2 mia. kr. Skatteministeriets skøn for PAL-skatten faldt fra 12,0 mia. kr. til 2,8 mia. kr. mens momsindtægterne faldt fra 61,6 mia. kr. til 57,1 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF12K, ., Fald i den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue faldt med 22,8 mia. kr. i første kvartal 2021. Nettoformuen udgjorde således 239,1 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Faldet i den finansielle nettoformue skyldes hovedsageligt et stort kursfald i statens aktiebeholdning i Ørsted A/S på 47,1 mia. kr. Omvendt førte stigende renter på statsobligationer til et fald i markedsværdien af statens obligationsgæld. Kursfaldet på statsobligationerne forøgede den finansielle nettoformue med 24,5 mia. kr. i årets første kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF22, ., Revisioner, Den offentlige saldo i fjerde kvartal 2020 er blevet opjusteret med 7,4 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er underskuddet i fjerde kvartal 2020 nu opgjort til 12,4 mia. kr. mod 19,7 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af skatteindtægterne fra udbetalingen af de indefrosne feriepenge på 2,6 mia. kr. samt en opjustering af momsindtægterne på 5,8 mia. kr. Udgifterne er næsten uændrede ift. seneste offentliggørelse., Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne, da der fortsat kan søges kompensation for første kvartal. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte. Hvorvidt de enkelte ansøgere er berettiget til støtte eller ej afgøres først for 2020's vedkommende ved slutafregningen den 30. september 2021., Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2021, 29. juni 2021 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31972

NYT: Firmaerne indhentede i maj noget af det tabte salg

6. juli 2017, Firmaernes samlede salg, ekskl. energi, steg 2,7 pct. fra april til maj efter et fald på 4,5 pct. fra marts til april, mens det , indenlandske salg, steg 0,9 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Salget trækkes især op af branchegrupperne , engroshandel, , , landbrug, skovbrug og fiskeri, , mens , detailhandel, trækker ned. Opgørelsen af , firmaernes samlede salg, ekskl. energi, baserer sig på momsindbetalingerne, som udgør en væsentlig del af de danske skatte- og afgiftsindtægter., Udviklingen i udvalgte branchegrupper, Salget i , engroshandel, steg 6,3 pct. fra april til maj og bidrog dermed markant til stigningen på 3,3 pct. i branchegruppen , handel, . Stigningerne kommer efter et fald fra marts til april i begge grupper. Fra december-februar til marts-maj faldt , handel, 1,6 pct. mens , engroshandel, faldt 1,9 pct. , Handel med biler og motorcykler, steg 2,2 pct. fra april til maj. Hele året 2016 for , handel med biler og motorcykler, er beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:280, ", Familiernes bilkøb 2016, ". , Branchegruppen , industri, steg 0,2 pct. fra april til maj, mens den fra december-februar til marts-maj faldt 3,3 pct. Det er kun , transport, med 2,0 pct. og , landbrug, skovbrug og fiskeri, med 1,7 pct., der lå højere i marts-maj end i december-februar., Sammenligning med samme måned sidste år - ikke sæsonkorrigeret, Transport, gik 15,1 pct. frem fra maj 2016 til maj 2017. Stigningen skyldes navnlig, at branchegruppen , skibsfart, havde vind i sejlene. , Landbrug, skovbrug og fiskeri, steg 17,4 pct. Især , landbrug og gartneri, oplevede vækst. , Finansiering og forsikring, steg 16,7 pct., mens , hoteller og restauranter, faldt 8,2 pct., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende. Det sæsonkorrigerede salg for april 2017 er revideret fra 297,6 mia. kr. i den seneste , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:255, til 297,9 mia. kr. Det er en opjustering på 0,3 mia. kr., svarende til 0,1 pct., Moms og firmaernes køb og salg, Beløbene i statistikken over firmaernes køb og salg stammer fra SKATs register over firmaernes momsindberetninger. , Indenlandsk salg, opgøres ud fra feltet "Salgsmoms (udgående moms)" på momsangivelsen, hvor beløbet opregnes til , indenlandsk salg, ved at gange med fire. Salgsmoms udgjorde 640 mia. kr. i 2016., I 2016 udgjorde nettoindtægter fra moms 196 mia. kr. eller 21 pct. af de samlede indtægter fra skatter og afgifter på 954 mia. kr. Størstedelen af indtægterne fra skatter og afgifter kommer fra indkomstkatter, der udgjorde 597 mia. kr. i 2016. Hertil kommer , skat af formue, ejendom og besiddelse, på 49 mia. kr. De resterende indtægter stammer bl.a. fra adfærdsregulerende afgifter som , energiskatter, og , registreringsafgift af motorkøretøjer, ., Momsen udgør en stabil indtægt for landene, Flere og flere OECD-lande anvender moms som indtægtskilde. OECD viser i deres seneste rapport over skatter og afgifter, at der er sket en udvikling i momssatserne, så den gennemsnitlige moms i OECD-landene er på 19,2 pct. Den danske moms på 25 pct. er forsat blandt de højeste, men er tæt fulgt af en række af de øvrige lande., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2015, 2016, 2017,  , 2015, 2016, 2017,  , mia. kr., Januar, 283,3, 289,9, 311,7,  , 266,6, 266,4, 291,2, Februar, 284,5, 296,3, 304,2,  , 254,3, 267,4, 271,8, Marts, 295,1, 278,0, 311,2,  , 300,9, 287,6, 326,1, April , 288,8, 293,6, 297,9,  , 290,1, 292,4, 285,6, Maj, 289,6, 296,7, 306,0,  , 279,1, 290,3, 306,8, Juni, 293,9, 299,3, .,  , 312,5, 318,8, ., Juli, 290,0, 294,9, .,  , 276,7, 270,3, ., August, 293,2, 296,1, .,  , 279,9, 293,4, ., September, 291,7, 299,2, .,  , 301,9, 311,4, ., Oktober, 289,9, 300,6, .,  , 302,1, 305,5, ., November, 292,3, 305,1, .,  , 294,9, 313,9, ., December, 290,1, 314,8, .,  , 326,4, 349,7, ., Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , Apr. , 2017, Maj , 2017, Æn-, dring,  , Dec. 2016, - feb. 2017, Mar. 2017, - maj 2017, Æn-, dring,  , Maj, 2016, Maj, 2017, Æn-, dring,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 297,9, 306,0, 2,7, 930,7, 915,2, -1,7, 290,3, 306,8, 5,7, I alt inkl. energi mv., 331,3, 336,4, 1,6,  , 1.027,7, 1.010,9, -1,6, 316,6, 334,0, 5,5, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 8,2, 10,0, 22,2, 27,4, 27,8, 1,7, 8,1, 9,5, 17,4, Industri, 63,3, 63,4, 0,2, 197,7, 191,1, -3,3, 62,2, 64,4, 3,6, Bygge og anlæg, 21,7, 21,9, 1,1, 67,2, 65,8, -2,1, 20,4, 22,0, 8,0, Handel, 110,0, 113,6, 3,3, 344,5, 338,9, -1,6, 110,2, 117,5, 6,6, Handel med biler og motorcykler, 12,0, 12,3, 2,2, 36,7, 36,6, -0,4, 12,6, 13,2, 5,0, Engroshandel, 69,9, 74,3, 6,3, 223,7, 219,4, -1,9, 69,7, 76,0, 9,1, Detailhandel, 28,0, 27,0, -3,6, 84,1, 82,9, -1,4, 27,9, 28,3, 1,3, Transport, 33,8, 34,9, 3,0, 102,4, 104,4, 2,0, 30,8, 35,5, 15,1, Hoteller og restauranter, 4,4, 4,3, -0,8, 15,1, 13,7, -9,2, 5,2, 4,8, -8,2, Information og kommunikation, 13,7, 14,6, 6,5, 44,0, 42,9, -2,5, 13,0, 13,5, 3,7, Finansiering og forsikring, 5,1, 5,7, 10,7, 16,3, 16,2, -0,3, 4,2, 4,9, 16,7, Ejendomshandel og udlejning, 5,1, 5,2, 1,0, 16,0, 15,9, -0,9, 3,2, 3,0, -5,4, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg maj 2017, 6. juli 2017 - Nr. 286, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. september 2017, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23421

NYT: Offentligt overskud på 20,9 mia. kr. i 3. kvt. 2024

Offentlig saldo , 20,9 mia. kr., 3. kvt. 2024, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 664,8 mia. kr., 3. kvt. 2024, +47,2 mia. kr., 2. kvt. 2024 til 3. kvt. 2024, Se tabel, 20. december 2024, I tredje kvartal 2024 var overskuddet på de offentlige finanser 20,9 mia. kr. Dette er 15,3 mia. kr. lavere end i andet kvartal 2024. De samlede offentlige udgifter udgjorde 336,0 mia. kr. i tredje kvartal, hvoraf de største udgiftsposter var indkomstoverførsler til husholdningerne på 103,8 mia. kr. og aflønning af ansatte på 102,4 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 356,9 mia. kr. i tredje kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste udgivelse af, Økonomisk Redegørelse, . Skønnet for pensionsafkastskatten er særligt forbundet med usikkerhed, da skatten påvirkes af udviklingen på de finansielle markeder og først opgøres endeligt d. 31. december 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue stiger, Den offentlige finansielle nettoformue udgjorde 664,8 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal 2024. Nettoformuen er dermed steget med 47,2 mia. kr. siden sidste kvartal. Stigningen i nettoformuen kan primært tilskrives et offentligt overskud på 20,9 mia. kr. samt positive omvurderinger på statens beholdning af aktier for 19,6 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ØMU-gælden stiger, ØMU-gælden steg med 8,8 mia. kr. til 966,4 mia. kr. i tredje kvartal 2024. Dermed udgjorde ØMU-gælden 32,8 pct. af BNP ved udgangen af kvartalet. Stigningen skyldes hovedsageligt en forøgelse af statens udestående statsobligationer. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , statistikdokumentationen om offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden sidste offentliggørelse, Den offentlige saldo i første og andet kvartal 2024 er blevet opjusteret med hhv. 5,9 og 7,0 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første og andet kvartal 2024 nu opgjort til 37,1 og 36,2 mia. kr. mod 31,2 og 29,2 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen kan forklares ved en opjustering af de personlige indkomstskatter med hhv. 5,7 og 5,5 mia. kr. i første og andet kvartal., Offentlig saldo , 20,9 mia. kr., 3. kvt. 2024, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 664,8 mia. kr., 3. kvt. 2024, +47,2 mia. kr., 2. kvt. 2024 til 3. kvt. 2024, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2024, 20. december 2024 - Nr. 373, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. marts 2025, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48609

NYT: Lånerne vender tilbage til folkebibliotekerne

9. september 2020, Åbningen af folkebibliotekerne mandag den 18. maj blev taget godt imod af lånerne. Der blev i alt foretaget 111.000 udlån af 31.100 lånere på genåbningsdagen. Til sammenligning blev der i januar og februar lånt 94.100 materialer fra folkebibliotekerne på en gennemsnitlig mandag. Den travleste dag efter genåbningen var 29. juni, hvor der blev foretaget 124.000 udlån fra folkebibliotekerne, hvilket er det tredje højeste antal daglige udlån i 2020 efter 2. januar og 12. marts., Kilde: Særkørsel baseret på data fra bibliotekernes administrationssystem (FBS)., Nedlukning betød en halvering af udlånet hos folkebibliotekerne, Under nedlukningen har der stadig været lidt udlånsaktivitet, da flere biblioteker tilbød muligheden for at udlåne bøger i en såkaldt , "bogpose"., Men samlet betød nedlukningen af de fleste folkebiblioteker en halvering af udlånet fra første til andet kvartal 2020. I alt blev der udlånt 2,8 mio. materialer fra folkebibliotekerne til 356.400 lånere i andet kvartal, hvor der i første kvartal blev udlånt 5,8 mio. materialer til 617.700 lånere. Fordelt på måneder var antallet af totale udlån fra folkebibliotekerne 72.000 i april, hvilket steg til 917.000 i maj og 1.811.000 i juni., Digitale udlån falder igen efter genåbning af de fysiske biblioteker, Under nedlukningen af folkebibliotekerne var der en markant stigning i antal udlån fra Ereolen. I april og maj 2020 var der i gennemsnit foretaget 745.000 udlån fra Ereolen. I juni var antal udlån faldet til 630.000, hvilket dog stadig er ca. 180.000 udlån højere end januar og februar 2020. I alt var der i andet kvartal udlånt 2,1 mio. materialer fra Ereolen af 403.900 lånere mod 1,6 mio. materialer af 365.600 lånere i første kvartal. , Flere udlån af materialer fra folkebibliotekerne i starten af ugen, I forbindelse med genåbningen havde flere af folkebibliotekerne ændret deres åbningstider, krævet reservation af tid til afhentning og aflevering af materialer, lukket for selvbetjening samt forbudt længere tids ophold på bibliotekerne. Restriktionerne kan have haft en effekt på befolkningens låneadfærd. Flere biblioteker har holdt lukket om søndagen, og det har tilsyneladende betydet, at lånerne i højere grad har lånt materialer i starten af ugen end tidligere. I andet kvartal var 648.000 af 2,8 mio udlån foretaget om mandagen, hvorefter antallet af udlån faldt markant i løbet af ugen. 45 pct. af alle udlån fra folkebibliotekerne blev foretaget mandag og tirsdag, 31 pct. onsdag og torsdag, mens de resterende 24 pct. blev foretaget fredag, lørdag og søndag. Før nedlukningen blev 31 pct. af udlånene foretaget mandag og tirsdag, mens 37 pct. blev foretaget fredag, lørdag og søndag., Kilde: Særkørsel baseret på data fra bibliotekernes administrationssystem (FBS)., To ud af tre lånere i Hovedstaden bor i gåafstand til et bibliotek, Der er forskel på, hvor mange mennesker det enkelte bibliotek betjener. I Region Hovedstaden er der i gennemsnit 15.000 borgere pr. bibliotek, 9.500 i Region Sjælland, 8.200 i Region Syddanmark og 7.000 i både Region Midtjylland og Region Nordjylland. For hele landet gælder det, at 34 pct. af lånerne bor under én km fra et bibliotek, mens 20 pct. bor længere end fem km væk. I Region Hovedstaden bor næsten halvdelen (45 pct.) af lånerne under én km fra et bibliotek og 29 pct. mellem én og to km væk. 27 pct. i Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland har under én km til det nærmere bibliotek, mens det samme gør sig gældende for 33 pct. af lånerne i Region Nordjylland. Hvor der i Hovedstaden er 9 pct., der bor længere end fem km fra et bibliotek, bor 24-28 pct. af lånerne i de øvrige regioner mere end fem km fra et bibliotek., Individbaserede biblioteksudlån kvt. 2. kvt. 2020, 9. september 2020 - Nr. 338, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2020, Alle udgivelser i serien: Individbaserede biblioteksudlån kvt., Kontakt, Maria Pedersen, , , tlf. , Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36418

NYT: Firmaernes salg på 2018 niveau i august

Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 324,6 mia. kr. , August 2020, -0,2 % , Juli - august 2020, Se tabel, 13. oktober 2020, Firmaernes salg ekskl. energi, faldt 0,2 pct. fra juli til august, og i samme periode faldt det , indenlandske salg ekskl. energi, med 0,9 pct. Salget er korrigeret for sæson og antal arbejdsdage. Salget er tilbage på samme niveau som i 2018. Industrien falder samlet, hvilket skyldes et fald i medicinalindustrien, der ikke bliver opvejet af de øvrige brancher, se også , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:381, , , Udenrigshandel med varer august 2020, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Udvikligen i hoteller og restauranter mest markant, Opgørelsen af , Firmaernes salg ekskl. energi, uden korrektion for sæsonudvikling og effekten af handelsdage viser, at salget er 5,5 pct. lavere i august 2020 end i august 2019. Det svarer til en tilbagegang i salget på 18,0 mia. kr. Over halvdelen af dette fald stammer fra brancherne industri samt transport. Den største negative udvikling forekom i branchen for hoteller og restauranter, hvor salget faldt med 27,8 pct., hvilket svarer til 1,7 mia. kr., Momsangivelser i august 2020, Opgørelsen af , Firmaernes salg ekskl. energi, for marts og efterfølgende måneder er behæftet med større usikkerhed end normalt. Statistikken bygger på de momsangivelser, som Skattestyrelsen modtager fra firmaerne.I forbindelse med COVID-19 fik firmaerne udsættelse på både momsangivelse og momsbetaling. Mange firmaer har dog alligevel fortsat angivet moms til den ordinære frist., Imputeringsmodellen, For de firmaer, hvor der endnu ikke foreligger momsangivelser, beregnes normalt en værdi, der er baseret på deres tidligere momsangivelser. Datagrundlaget er denne gang mindre end normalt, hvilket i kombination med COVID-19 restriktionerne medfører, at udviklingen i momsangivelserne ikke kan sammenlignes med tidligere perioder. Derfor er beregningen ekstraordinært udbygget med supplerende indikatorer, herunder allerede offentliggjorte tal for , Detailomsætningsindeks, og , Industriens produktion og omsætning, samt nye , eksperimentelle datakilder, ,, som fx virksomhedernes forbrug af elektricitet., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2018, 2019, 2020,  , 2018, 2019, 2020,  , mia. kr., Januar, 316,7, 328,7, 349,8,  , 303,0, 316,4, 339,4, Februar, 311,0, 331,9, 335,8,  , 276,3, 295,3, 305,5, Marts, 310,6, 325,3, 336,9,  , 308,4, 326,8, 342,8, April , 319,4, 336,3, 308,2,  , 312,8, 330,8, 303,6, Maj, 322,7, 332,9, 307,2,  , 323,9, 333,9, 296,5, Juni, 320,0, 330,3, 326,1,  , 334,1, 332,3, 337,4, Juli, 319,7, 338,8, 325,2,  , 299,1, 323,3, 312,3, August, 328,1, 334,4, 324,6,  , 323,4, 325,3, 307,3, September, 322,2, 338,0, .,  , 321,0, 342,3, ., Oktober, 326,1, 352,2, .,  , 343,8, 372,1, ., November, 326,1, 342,6, .,  , 341,3, 351,5, ., December, 326,8, 335,4, .,  , 356,0, 370,2, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret,  , Juli, 2020,  , Aug., 2020,  , Æn-, dring,  , Mar., 2020, - maj, 2020, Juni , 2020, - aug. , 2020, Æn-, dring,  , Aug., 2019,  , Aug., 2020,  , Æn-, dring,  ,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 325,2, 324,6, -0,2, 952,4, 975,9, 2,5, 325,3, 307,3, -5,5, I alt inkl. energi mv., 370,2, 370,1, -0,0, 1, 084,3, 1, 111,7, 2,5, 366,5, 347,5, -5,2, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 8,8, 9,0, 2,9, 29,6, 27,5, -6,8, 9,9, 9,0, -9,1, Industri, 64,4, 64,1, -0,4, 202,0, 197,9, -2,0, 68,6, 61,8, -9,9, Bygge og anlæg, 23,8, 23,6, -0,9, 76,9, 71,5, -7,0, 25,6, 23,0, -9,8, Handel, 124,1, 125,7, 1,3, 341,8, 371,6, 8,7, 121,4, 120,4, -0,8, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Motorcykler, 15,7, 13,9, -11,6, 32,8, 43,9, 33,9, 13,0, 12,1, -6,5, Engroshandel, 76,3, 79,6, 4,4, 220,2, 231,3, 5,1, 78,1, 75,9, -2,9, Detailhandel, 32,1, 32,2, 0,3, 88,8, 96,4, 8,5, 30,3, 32,4, 6,9, Transport, 32,2, 31,5, -2,2, 103,3, 97,5, -5,6, 36,7, 31,5, -14,3, Hoteller og restauranter, 4,1, 4,1, -1,3, 8,0, 11,7, 45,2, 6,1, 4,4, -27,8, Information og kommunikation, 16,0, 16,2, 1,4, 46,8, 47,4, 1,3, 14,1, 14,3, 1,3, Finansiering og forsikring, 7,0, 6,8, -2,8, 20,6, 21,0, 2,0, 5,8, 5,4, -6,4, Ejendomshandel og udlejning, 6,5, 6,3, -2,3, 18,9, 18,4, -2,4, 3,8, 4,0, 6,7, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 324,6 mia. kr. , August 2020, -0,2 % , Juli - august 2020, Se tabel, Firmaernes køb og salg august 2020, 13. oktober 2020 - Nr. 386, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2020, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31181