Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2611 - 2620 af 3820

    NYT: Stigningen i firmaernes salg bøjede af i april

    Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 448,7 mia. kr. , april 2022, 0,0 % , marts 2022 - april 2022, Se tabel, 15. juni 2022, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, var uændret fra marts til april, mens , det indenlandske salg, stod for en mindre stigning på 0,5 pct. Firmaernes salg var dermed fortsat på et højt niveau i april. Når de seneste tre måneder sammenlignes med de forrige tre måneder, steg , firmaernes salg ekskl. energi, med 7,8 pct., mens , det indenlandske salg, steg med 8,7 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Denne statistik opgøres i løbende priser, hvorfor resultaterne skal ses i lyset af den senere tids betydelige prisstigninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Byggeri og engroshandel havde positiv fremgang, Mens udviklingen fra marts til april var stort set uændret for , firmaernes samlede salg ekskl. energi, , var der en mindre fremgang i salget i brancherne for byggeri og engroshandel på hhv. 1,1 pct. og 1,7 pct. Herudover var der en mindre fremgang i yderligere fire brancher., Fald i industri, landbrug og detailhandel, Brancherne industri, landbrug og detailhandel faldt med hhv. 1,2 pct. 3,9 pct. og 0,5 pct. fra marts til april, og herudover var der fald i yderligere to brancher., Fortsat store stigninger i det faktiske salg, Det ikke-sæsonkorrigerede salg viste, at , firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 22,6 pct., når april 2022 sammenlignes med april 2021. Stigningen er båret af stigninger inden for brancherne industri og engroshandel, der havde stigninger på hhv. 22,6 pct. og 27,8 pct. Udviklingen skal ses i lyset af, at de store stigninger i producentpriserne i denne periode, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:172, ., Branchen for udgivelse af bøger i fremgang siden 2020, Salget i branchen for udgivelse af bøger, herunder lydbøger, har haft fremgang siden nedlukningen i 2020 i forbindelse med COVID-19. Salget for andet halvår 2021 lå 12,2 pct. over salget i samme periode 2020, der igen lå 11,5 pct. over salget i andet halvår af 2019. Branchen havde i 2021 et samlet salg på 2,76 mia. kr. Branchen omfatter udgivelse af bøger og lydbøger mv., i medier som enten er udgivet i trykt eller elektronisk format eller er udgivet på internettet. Disse værker er karakteriseret ved, at deres tilblivelse indebærer intellektuel kreativitet, og dermed normalt er ophavsretligt beskyttet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks44, , særudtræk af branchekode 581100 samt egne beregninger, Revisioner og særlige forhold, Det sæsonkorrigerede salg for marts var 440,7 mia. kr. i den seneste offentliggørelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:166, og revideres i denne offentliggørelse til 448,8 mia. kr., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2020, 2021, 2022,  , 2020, 2021, 2022,  , mia. kr., Januar, 356,1, 336,6, 416,3,  , 342,3, 311,1, 392,5, Februar, 336,4, 342,5, 430,7,  , 305,5, 305,6, 388,9, Marts, 334,7, 374,1, 448,8,  , 344,8, 391,8, 471,0, April , 310,0, 367,5, 448,7,  , 305,9, 358,3, 439,1, Maj, 309,6, 371,2, .,  , 297,7, 357,3, ., Juni, 328,4, 376,9, .,  , 339,9, 404,3, ., Juli, 332,8, 376,0, .,  , 319,1, 355,6, ., August, 332,1, 379,4, .,  , 311,3, 362,7, ., September, 335,2, 392,1, .,  , 346,9, 405,8, ., Oktober, 340,7, 394,7, .,  , 355,3, 402,7, ., November, 339,7, 411,0, .,  , 349,3, 430,0, ., December, 344,2, 405,0, .,  , 390,7, 464,0, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret,  , Mar., 2022,  , Apr., 2022,  , Æn-, dring,  , Nov., 2021, - jan., 2022, Feb., 2022 , - apr. , 2022, Æn-, dring,  , Apr., 2021,  , Apr., 2022,  , Æn-, dring,  ,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 448,8, 448,7, -0,0, 1, 232,3, 1, 328,1, 7,8, 358,3, 439,1, 22,6, I alt inkl. energi mv., 664,0, 650,8, -2,0, 1, 751,1, 1, 933,9, 10,4, 402,2, 629,3, 56,5, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 11,1, 10,6, -3,9, 35,6, 32,2, -9,4, 9,2, 10,2, 10,1, Industri, 91,1, 90,0, -1,2, 237,1, 269,6, 13,7, 69,9, 85,7, 22,6, Bygge og anlæg, 29,6, 30,0, 1,1, 86,3, 89,7, 4,0, 26,1, 28,2, 8,1, Handel, 159,0, 160,9, 1,2, 435,5, 475,0, 9,1, 132,6, 157,2, 18,5, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , motorcykler, 15,4, 15,6, 1,3, 48,3, 47,0, -2,6, 15,4, 14,6, -5,3, Engroshandel, 108,3, 110,2, 1,7, 284,3, 322,9, 13,6, 84,3, 107,8, 27,8, Detailhandel, 35,3, 35,1, -0,5, 102,9, 105,1, 2,1, 32,9, 34,8, 5,9, Transport, 66,8, 68,2, 2,0, 182,2, 192,6, 5,7, 39,4, 67,6, 71,5, Hoteller og restauranter, 5,6, 5,6, -0,1, 17,9, 17,0, -5,0, 3,6, 5,3, 48,8, Information og kommunikation, 18,2, 18,4, 0,8, 54,8, 54,6, -0,3, 15,6, 16,9, 8,3, Finansiering og forsikring, 8,4, 8,2, -2,2, 24,9, 24,8, -0,5, 7,5, 8,1, 7,4, Ejendomshandel og udlejning, 6,9, 7,0, 2,6, 20,6, 21,6, 4,6, 11,3, 10,5, -7,5, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 448,7 mia. kr. , april 2022, 0,0 % , marts 2022 - april 2022, Se tabel, Firmaernes køb og salg april 2022, 15. juni 2022 - Nr. 213, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juli 2022, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=35932

    NYT: Firmaernes salg satte rekord i november

    16. januar 2017, Med en stigning i firmaernes , samlede salg, fra oktober til november på 1,6 pct. og en stigning i det , indenlandske salg, på 1,4 pct. var firmaernes salg i november højere end i oktober. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Stigningen skyldes især fremgang i salget inden for branchegruppen , handel, ., Udviklingen i udvalgte erhverv, Fra oktober til november steg salget i branchegruppen , ejendomshandel og udlejning, med 8,3 pct. mens det over de seneste tre måneder steg med 6,2 pct. Over de seneste tre måneder gik salget i branchegruppen , finansiering og forsikring, frem med 7,1 pct. Omvendt faldt salget i branchegruppen , landbrug, skovbrug og fiskeri, med 3,1 pct., Årlig udvikling i faktiske tal, Fra november 2015 til november 2016 steg salget inden for branchegruppen , finansiering og forsikring, med 17,2 pct. mens der i branchegruppen , handel med biler og motorcykler, var en fremgang på 14,6 pct. Denne udvikling omtales også i , Nyregistrerede motorkøretøjer december 2016, , , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:10, ., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende i takt med, at firmaerne indberetter deres moms til SKAT, hvorved estimater for små og mellemstore virksomheder erstattes af faktiske indberetninger. Salget for oktober 2016 er opjusteret fra 294,4 mia. kr. i sidste offentliggørelse til 295,9 mia. kr. Det er en stigning på 1,5 mia. kr., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Faktisk,  , 2014, 2015, 2016,  , 2014, 2015, 2016,  , mia. kr., Januar, 276,6, 284,0, 289,3,  , 263,5, 266,5, 264,6, Februar, 279,3, 282,8, 292,4,  , 250,4, 254,1, 265,5, Marts, 279,8, 296,9, 278,8,  , 280,3, 300,8, 285,7, April , 279,1, 288,1, 291,3,  , 280,1, 289,9, 291,2, Maj, 280,7, 289,4, 295,1,  , 277,7, 278,9, 288,6, Juni, 276,9, 294,3, 297,6,  , 287,9, 312,4, 316,4, Juli, 281,7, 289,1, 293,1,  , 269,3, 276,7, 270,3, August, 281,6, 292,0, 295,1,  , 269,7, 279,8, 293,7, September, 285,0, 290,4, 297,0,  , 297,9, 301,9, 310,8, Oktober, 286,2, 288,8, 295,9,  , 303,1, 301,4, 301,3, November, 287,1, 291,3, 300,6,  , 285,3, 294,7, 310,2, December, 282,8, 293,5, .,  , 314,8, 327,1, ., Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke sæsonkorrigeret,  , Okt. , 2016, Nov. , 2016, Æn-, dring,  , Juni 2016, - aug. 2016, Sept. 2016, - nov. 2016, Æn-, dring,  , Nov., 2015, Nov., 2016, Æn-, dring,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 295,9, 300,6, 1,6, 885,8, 893,5, 0,9, 294,7, 310,2, 5,3, I alt inkl. energi mv., 326,2, 330,4, 1,3,  , 977,0, 983,7, 0,7, 332,4, 345,0, 3,8, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 8,3, 8,2, -0,8, 25,7, 24,9, -3,1, 9,2, 8,5, -7,4, Industri, 62,9, 63,2, 0,4, 190,1, 189,2, -0,5, 62,4, 65,4, 4,7, Bygge og anlæg, 20,4, 20,6, 0,8, 60,5, 61,7, 1,9, 21,7, 23,9, 10,5, Handel, 110,0, 113,8, 3,5, 330,9, 334,2, 1,0, 110,5, 119,1, 7,8, Handel med biler og motorcykler, 12,1, 12,3, 1,6, 34,9, 36,2, 3,9, 12,5, 14,3, 14,6, Engroshandel, 70,0, 73,7, 5,3, 213,9, 214,7, 0,4, 69,4, 75,6, 9,0, Detailhandel, 27,9, 27,9, -0,1, 82,2, 83,2, 1,2, 28,6, 29,2, 2,0, Transport, 32,2, 32,3, 0,3, 93,8, 96,1, 2,5, 31,7, 32,2, 1,5, Hoteller og restauranter, 5,1, 5,1, -1,0, 14,5, 15,2, 4,8, 4,5, 5,0, 11,7, Information og kommunikation, 14,4, 14,5, 0,5, 42,8, 43,5, 1,7, 14,7, 14,9, 0,9, Finansiering og forsikring, 6,3, 5,9, -7,4, 16,2, 17,4, 7,1, 4,7, 5,5, 17,2, Ejendomshandel og udlejning, 5,0, 5,4, 8,3, 14,9, 15,9, 6,2, 2,9, 3,3, 12,9, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg november 2016, 16. januar 2017 - Nr. 19, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22588

    NYT: 50 pct. af kunstnere har flere indkomstkilder

    6. december 2024, Ændret 06. december 2024 kl. 08:30, Der var desværre fejl i en række tal i afsnit tre. De er nu rettede og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, For 40 pct. af kunstnere i Danmark udgør lønindkomst, fra en eller flere arbejdsgivere, over 90 pct. af deres årlige personindkomst, mens det for 10 pct. er offentlige ydelser og pension. For de resterende 50 pct. af kunstnere er indkomsten sammensat af en kombination af flere indkomstkilder, der kan inkludere løn, overskud af selvstændig virksomhed, honorarer, offentlige ydelser, pension og formue. Kunstområdet , Film og TV, har, med 67 pct., den højeste andel af kunstnere med en kombination af flere indkomstkilder, som væsentligste indkomstkilde. 47 pct. af kunstnere inden for kunstområdet , Musik, har løn som væsentligste indkomstkilde, hvilket er det højeste på tværs af kunstområderne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6, Kunstnere med 75-100 pct. indkomst fra kunstnerisk virke har høj indkomst, Kunstnere, for hvem 75-100 pct. af indkomsten kommer fra kunstnerisk virke har, med 548.000 kr., den højeste gennemsnitsindkomst blandt kunstnerne i Danmark. Medianindkomsten er generelt lavere end gennemsnitsindkomsten på tværs af kunstnernes indkomstgrundlag. Det antyder, at der er en skæv fordeling af indkomster i kunstbranchen, hvor et mindre antal kunstnere har en markant højere indkomst end flertallet. Den største forskel på gennemsnits- og medianindkomst findes blandt kunstnere, hvor 75-100 pct. af indkomsten stammer fra kunstnerisk virke. Indkomst fra kunstnerisk virke er defineret som indkomst fra virksomheder inden for kultursektoren, organisationerne under Dansk Kunstnerråd, Slots- og Kulturstyrelsen, folkekirker samt rettighedsudbetalende virksomheder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst8, Højere gennemsnitsindkomst blandt mandlige end kvindelige kunstnere, Gennemsnitsindkomsten for mandlige kunstnere er, på tværs af kunstområder, højere end for kvindelige kunstnere. En mandlig kunstners gennemsnitsindkomst er på 444.000 kr., mens den er 384.000 kr. for kvindelige kunstnere. Den største forskel på mænd og kvinders gennemsnitsindkomst findes blandt kunstnere inden for , Film og TV, og , Billedkunst og formgivere, (, 20 pct., ), mens den laveste forskel findes blandt kunstnere inden for , Musik, og , Forfattere og ord, (, 13 pct., ). Forskellen i gennemsnitsindkomst mellem mandlige og kvindelige kunstnere inden for , Musik, er , 19 pct., for dem, der har en kombination af flere indkomstkilder, som væsentligste indkomstkilde, og , 8 pct, . for dem, hvor løn udgør den væsentligste indkomstkilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6, Information om statistikken , Kunstnere i Danmark, Kunstnere i Danmark, er en statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel, men er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revidereres opgørelserne bagud i tid., Kunstnere i Danmark 2022, 6. december 2024 - Nr. 355, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Kunstnere i Danmark, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52763

    NYT: 70 pct. færre jordbrugsbedrifter på 40 år

    26. marts 2020, Siden 1979 er antallet af bedrifter med jordbrug - landbrug og gartneri - blevet reduceret med 70 pct. fra 111.000 til 34.000. Det svarer til, at der hvert år er blevet 2,9 pct. færre bedrifter sammenlignet med året før. Faldet er dog ikke det samme år for år. De største fald så vi i 2006 og 1996, hvor antal bedrifter faldt med hhv. 8 og 6 pct. Set i det lys er faldet fra 2018 til 2019 ret beskedent, kun 1,5 pct., Kilde: Diverse årgange af Landbrugsstatistik, , www.statistikbanken.dk/bdf11, og , www.statistikbanken.dk/bdf, . Om udviklingen i antal bedrifter 2004-2006, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2007:158, ., Langt flere store bedrifter på 40 år, Samtidig med faldet i antal bedrifter i de seneste 40 år har det danske jordbrug undergået en drastisk strukturudvikling. I 1979 var der således blot 2,0 pct. bedrifter med mindst 100 ha. I 2019 er det derimod 22 pct. af de danske bedrifter, som dyrker mindst 100 ha jord. Disse store bedrifter besidder omtrent 75 pct. af Danmarks landbrugsjord mod blot 13 pct. i 1979. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er blevet tredoblet i perioden fra 26 ha til 78 ha., Antal bedrifter med landbrug og gartneri efter arealstørrelse,  , 1979, 2019,  , Bedrifter, Areal, Bedrifter, Areal,  , antal, ha, antal, ha, Alle størrelsesgrupper, 110, 568, 2, 880, 952, 33, 607, 2, 625, 965, 0,0-4,9 ha, 4, 506, 9, 881, 2, 128, 2, 021, 5,0-9,9 ha, 21, 588, 157, 631, 7, 299, 52, 751, 10,0-19,9 ha, 32, 098, 456, 679, 5, 880, 84, 243, 20,0-29,9 ha, 21, 337, 521, 558, 3, 135, 77, 401, 30,0-49,9 ha, 19, 591, 741, 008, 3, 472, 135, 387, 50,0-99,9 ha, 9, 363, 612, 709, 4, 325, 314, 281, 100,0 ha og derover, 2, 085, 381, 486, 7, 367, 1, 959, 882, Anm: Tallet for bedrifter under 5,0 ha i 1979 er omregnet for bedst muligt at sikre sammenligneligheden med 2019, hvor bedrifter under 5,0 ha kun medregnes, hvis de dyrker særlige afgrøder med højt økonomisk udbytte pr. ha eller har mange husdyr, fx fjerkræ og mink., Kilde: Landbrugsstatistik 1979, side 10 og 100-101 og , www.statistikbanken.dk/bdf11, ., De små bedrifter er ikke forsvundet, Trods den voldsomme strukturudvikling fra 1979 til 2019 er det værd at bide mærke i, at der stadig er mange små bedrifter i Danmark. Bedrifter under 30 ha udgør faktisk godt og vel halvdelen af alle bedrifter. Andelen af små bedrifter var dog langt større i 1979, nemlig godt 70 pct., Sønderjylland, Det er i år 100 år siden, at Sønderjylland vendte tilbage til Danmark som en konsekvens af det tyske nederlag i Første Verdenskrig. Sønderjylland havde været under tysk herredømme siden det danske nederlag i Den Anden Slesvigske Krig i 1864. Genforeningen fik også konsekvenser for det danske landbrug. I 1920 var der lidt over 14.000 sønderjyske bedrifter mod 206.000 i hele Danmark. Danmarks landbrugsareal blev med ét slag forøget med 300.000 ha og kom til at udgøre 3,3 mio. ha. De sønderjyske landbrug var større end de øvrige danske landbrug, nemlig 23 ha mod 16 ha for landsgennemsnittet. Den dag i dag er de sønderjyske bedrifter stadig større end danske bedrifter som helhed, nemlig 91 ha mod 78 ha for landsgennemsnittet. Lidt over 3.000 landmænd i Sønderjylland dyrker 300.000 ha., Landbrugs- og gartneritællingen 24. maj 2019, 26. marts 2020 - Nr. 116, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25861

    NYT: Sociale ydelser går især til alderdom og sundhed

    4. oktober 2016, De samlede sociale udgifter var på 654,7 mia. kr. i 2015, hvilket er en stigning på 0,7 pct. i forhold til 2014. Udgifter til , alderdom, udgør 35,8 pct. af de samlede sociale udgifter i 2015, og det er dermed den største del af de sociale udgifter. Udgifterne til sundhedsområdet er den næststørste post med 19,4 pct. af udgifterne. Statistikken over sociale udgifter er EU-forordningsbestemt, og den omfatter udover offentlige udgifter en række foranstaltninger inden for det private pensionsområde. Desuden opgøres også finansieringen af ydelserne som en del af statistikken., Stort fald i udgifterne til arbejdsløshed, I forhold til året før faldt udgiften til , arbejdsløshed, i 2015 med 5,4 pct. til 30,7 mia. kr. Udgifterne til , arbejdsløshed, omfatter især udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp til aktiverede kontanthjælpsmodtagere og driftsomkostninger i forbindelse med den kommunale beskæftigelsesindsats., Relativt små stigninger i udgifter til sundhed og invaliditet, Udgifterne til , sundhed, omfatter udgifter til kontante ydelser i form af sygedagpenge samt naturalydelser i form af udgifter til især sygehuse, medicin og lægehjælp. Udgifterne steg med 1,8 pct. både fra 2013 til 2014 og fra 2014 til 2015. De samlede udgifter til sundhedsområdet udgjorde 127,3 mia. kr. i 2015. , De samlede udgifter til , invaliditet, steg med 2,1 pct. til 82,2 mia. kr. i 2015. Disse udgifter omfatter førtidspensioner, revalideringsydelser, ledighedsydelser og arbejdsskadeforsikring. Hertil kommer de offentlige udgifter i forbindelse med forskellige botilbud, hjælpemidler og øvrige hjælpeforanstaltninger., Uændrede sociale udgifter til familier, Udgifter til , familier, var i 2015 på 70,4 mia. kr., hvilket stort set er uændret fra 2014. Udgifterne omfatter først og fremmest udgifter til barselsdagpenge, børnefamilieydelser, plejefamilier og opholdssteder for børn og unge samt udgifter til daginstitutioner., Administrative udgifter falder lidt, Udgifter til administration af de sociale ydelser er for 2015 opgjort til 24,2 mia. kr., hvilket er et lille fald på 1,0 pct. i forhold til året før. Administrationsudgifterne forekommer i både kommuner og regioner samt herudover i ATP, pensions- og livsforsikringsselskaber og i staten., Lille fald i de samlede kontantydelser, Af de samlede sociale udgifter udgjorde kontantydelser 378,8 mia. kr. i 2015 mod 379,0 mia. kr. i 2014. Naturalydelserne steg 2,1 pct. til 251,7 mia. kr. i 2015., Sociale udgifter og administration fordelt efter formål og art,  , 2014, 2015, Andel, 2015, Æn-, dring,  , Kontant, Naturalier, I alt, Kontant, Naturalier, I alt,  ,  ,  , mia. kr., pct., Sociale udgifter i alt, 379,0, 246,5, 649,9, 378,8, 251,7, 654,7, 100,0, 0,7, Sundhed, 16,9, 108,1, 125,0, 16,3, 110,9, 127,3, 19,4, 1,8, Invaliditet, 53,4, 27,1, 80,5, 54,4, 27,8, 82,2, 12,6, 2,1, Alderdom, 191,2, 42,0, 233,2, 191,7, 42,7, 234,4, 35,8, 0,5, Efterladte, 43,6, 0,1, 43,7, 41,2, 0,2, 41,4, 6,3, -5,3, Familier, 27,3, 42,9, 70,2, 27,6, 42,9, 70,4, 10,8, 0,4, Arbejdsløshed, 25,5, 7,0, 32,5, 24,1, 6,6, 30,7, 4,7, -5,4, Bolig, •, 13,8, 13,8, •, 14,2, 14,2, 2,2, 3,0, Andre sociale ydelser, 21,2, 5,4, 26,6, 23,6, 6,2, 29,8, 4,5, 11,9, Administration, •, •, 24,5, •, •, 24,2, 3,7, -1,0, Anm. 'I alt' er summen af kontantydelser, naturalydelser samt de samlede udgifter til administration, der ikke er opdelt på hovedformål., Finansiering af udgifterne, Langt de fleste sociale udgifter afholdes af kommunerne og regionerne, men staten finansierer via refusioner regionernes udgifter samt en stor del af kommunernes udgifter. , Sociale udgifter 2015, 4. oktober 2016 - Nr. 420, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23080

    NYT: Danmark har 12,3 mio. svin

    8. februar 2017, Den samlede svinebestand i Danmark var 1,4 pct. højere 1. januar 2017 end 1. oktober 2016, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden 12,3 mio. svin, hvilket er et fald på 3,3 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der var 12,7 mio. svin., Lidt færre søer, I faktiske tal var der 1.002.000 søer 1. januar, hvilket er 1,4 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Der ses et fald i alle kategorier af søer. Der var 187.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 578.000 andre drægtige søer og 202.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte dvs. kommende søer) var 234.000, hvilket er en fremgang på 5,9 pct. , Der var 2.445.000 pattegrise, hvilket er et fald på 1,2 pct. Derudover var der 5.677.000 smågrise og 2.906.000 slagtesvin, hvilket er hhv. et fald på 2,6 pct. og 7,7 pct. Sammensætningen af svinebestanden skal ses i forhold til den store eksport af smågrise, som nu (2016) udgør over 40 pct. af den totale produktion af svin. , Stigning i eksporten på 1,2 mio. svin fra 2015 til 2016, De foreløbige tal viser, at der blev eksporteret ca. 13,5 mio. levende svin i 2016, hvilket er 1,2 mio. flere end i 2015. Læs mere om produktionen af svin på , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:492, . Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som eksporteres til opfedning i modtagerlandene, som primært er Tyskland og Polen. De foreløbige tal for 2016 viser, at ca. 18,2 mio. svin blev slagtet i Danmark. Til sammen udgør slagtninger og eksporten en produktion på ca. 31,7 mio. svin, hvilket er en stigning på 2 pct. i forhold til 2015. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/ani51, . Danmark er den største eksportør af levende svin i EU efterfulgt af Nederlandene og Tyskland. , På baggrund af de seneste tal fra sommeren 2016 ses, at Spanien og Tyskland har de største svinebestande i EU med hver over 27 mio. svin. Dernæst kommer Frankrig med knap 14 mio. efterfulgt af Nederlandene og Danmark på lidt over 12 mio. stk. skarpt fulgt af Polen med knap 11 mio. svin. , Svinebestanden,  , 2016, 2017, Ændring, 1. jan. 2016,  , 1. jan., 1. apr., 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2017,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 702, 12, 418, 12, 313, 12, 337, 12, 281, -421, -3,3, Avlsorner , 11, 11, 10, 11, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 016, 1, 000, 998, 997, 1, 002, -14, -1,4, Gylte , 191, 186, 186, 181, 187, -4, -2,1, Andre drægtige , 586, 573, 574, 578, 578, -8, -1,4, Diegivende , 205, 206, 204, 203, 202, -3, -1,5, Golde , 34, 35, 34, 35, 35, 1, 2,9, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 7, 6, 6, 6, -1, -14,3, Sopolte , 221, 217, 218, 219, 234, 13, 5,9, Pattegrise ved søerne , 2, 474, 2, 474, 2, 460, 2, 454, 2, 445, -29, -1,2, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 826, 5, 700, 5, 718, 5, 703, 5, 677, -149, -2,6, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 147, 3, 009, 2, 903, 2, 947, 2, 906, -241, -7,7, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 513, 12, 576, 12, 464, 12, 175, 12, 348, •, •, Svinebestanden 1. januar 2017, 8. februar 2017 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. august 2017, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23044

    NYT: Offentligt overskud på 29,1 mia. kr. i 3. kvt. 2025

    Offentlig saldo , 29,1 mia. kr., 3. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 790,5 mia. kr., 3. kvt. 2025, +28,7 mia. kr., 2. kvt. 2025 til 3. kvt. 2025, Se tabel, 19. december 2025, I tredje kvartal 2025 var overskuddet på de offentlige finanser 29,1 mia. kr. Samlet set var overskuddet på 97,6 mia. kr. i de tre første kvartaler af 2025. De samlede offentlige udgifter udgjorde 349,9 mia. kr. i tredje kvartal, hvoraf de største udgiftsposter var aflønning af ansatte på 108,0 mia. kr. og indkomstoverførsler til husholdningerne på 107,8 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 379,0 mia. kr. i tredje kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste, Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue stiger, Den offentlige finansielle nettoformue udgjorde 790,5 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal 2025. Nettoformuen er dermed steget med 28,7 mia. kr. siden sidste kvartal. Stigningen i nettoformuen kan primært tilskrives det offentlige overskud på 29,1 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ØMU-gælden stiger, ØMU-gælden steg med 12,2 mia. kr. til 900,8 mia. kr. i tredje kvartal 2025. Dermed udgjorde ØMU-gælden 29,3 pct. af BNP ved udgangen af kvartalet. Stigningen skyldes primært en stigning i statens udestående statsobligationer. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , statistikdokumentationen om offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden sidste offentliggørelse, Den offentlige saldo i første og andet kvartal 2025 er blevet opjusteret med hhv. 6,5 og 6,2 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første og andet kvartal 2025 nu opgjort til 33,4 og 35,1 mia. kr. mod 26,9 og 28,9 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen kan hovedsageligt forklares af en opjustering af pensionsafkastskatten på 4,9 mia. kr. i første og andet kvartal., Offentlig saldo , 29,1 mia. kr., 3. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 790,5 mia. kr., 3. kvt. 2025, +28,7 mia. kr., 2. kvt. 2025 til 3. kvt. 2025, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2025, 19. december 2025 - Nr. 367, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50479

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation