Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2561 - 2570 af 3819

    NYT: Udlån af bøger nærmer sig niveauet før corona

    28. juli 2025, I 2024 blev der udlånt 23,6 mio. fysiske bøger på landets folkebiblioteker. Det svarer til, at hver borger i gennemsnit lånte fire bøger på biblioteket. Sammenlignet med 2023 er antallet af udlån steget med 5,4 pct., mens niveauet er 54 pct. højere end 2021, hvor udlånstallene var på det laveste som følge af corona-nedlukninger. På trods af den stigende tendens i udlånstallene for fysiske bøger lå niveauet stadig lidt under 2019, hvor der blev udlånt 24,6 mio. bøger. Efter corona-perioden steg udlånet af andre fysiske materialer en smule i 2022, men siden er der sket et fald i både 2023 og 2024. I 2024 blev der udlånt 2,3 mio. fysiske materialer, som ikke kategoriseres som bøger. I 2023 udgjorde udlånet af disse 2,5 mio. styk., Anm: Andre materialetyper indeholder udlån af musik, film, lydbøger, multimedier, seriepublikationer og øvrige materialer, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib1, Besøgstallene på landets folkebiblioteker stiger fortsat, Landets folkebiblioteker havde 32,5 mio. besøg i 2024. Det er en stigning på 4,5 pct. i forhold til 2023, hvor folkebibliotekerne havde 31,1 mio. besøg. Antallet af besøg er højere end under corona-nedlukningerne, hvor der var 17,8 mio. besøg, men lavere end før corona-perioden, hvor landets folkebiblioteker havde 37,4 mio. besøg. , Ifølge Kulturvaneundersøgelsen fra 2024 har 52 pct. af befolkningen været fysisk på biblioteket inden for de seneste 12 måneder. I undersøgelsen angiver 32 pct. af befolkningen, at de har været på biblioteket inden for de seneste 12 måneder og, at et af formålene med deres seneste besøg på biblioteket var, at låne eller aflevere bøger. Ser man på andre aktiviteter end lån og aflevering, angiver 9 pct., at et af formålene med deres seneste biblioteksbesøg var, at deltage i børneaktiviteter, og 5 pct. angiver, at det var foredrag, undervisning, kursus eller koncert. Læs mere om formålet med det seneste besøg på biblioteket i tabellen , kv2bib1, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib2b, Udlån på folkeskolebibliotekerne på niveau med sidste år, På landets folkeskolebiblioteker blev der udlånt 12,5 mio. materialer i 2024, som er på niveau med 2023, hvor der blev udlånt 12,3 mio. materialer. I 2024 var 98,7 pct. af udlånene bøger, hvilket var den eneste materialetype, hvor niveauet af udlån for 2024 oversteg 2023. Udlånene i statistikken indeholder både langtidslån og korttidslån., Folkeskolebibliotekernes udlån af fysiske materialer fordelt på materialegrupper,  ,  ,  ,  , 2023, 2024, Ændring, Ændring i pct.,  ,  , 1.000 stk.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt,  ,  ,  , 12, 314,7, 12, 517,7,  , 203,1,  , 1,6,  , Bøger,  ,  ,  , 12, 135,5, 12, 351,3,  , 215,7,  , 1,8,  , Lydbøger,  ,  ,  , 1,8, 1,7,  , -0,1,  , -, 7,7,  , Musikoptageler,  ,  ,  , 0,5, 0,5,  , 0,0,  , -, 1,9,  , Levende billeder,  ,  ,  , 1,8, 1,3,  , -0,4,  , -24,8,  , Multimedier,  ,  ,  , 14,4, 12,7,  , -1,7,  , -11,9,  , Andre materialer,  ,  ,  , 96,4, 89,5,  , -6,9,  , -, 7,1,  , Seriepublikationer,  ,  ,  , 64,4, 60,9,  , -3,5,  , -5,4, Anm.: Tallene for nogle kommuner indeholder ungdomsskoler og pædagogiske centre, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fsbib1, Biblioteker 2024, 28. juli 2025 - Nr. 227, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juli 2026, Alle udgivelser i serien: Biblioteker, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Statistikken bygger på spørgeskemaer udsendt til alle folkebiblioteker, filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer samt supplerende informationer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med folkebiblioteksstatistikken er at belyse bibliotekernes aktiviteter (de pædagogiske læringscentres). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49385

    NYT: Musikskolernes elevaktiviteter på stabilt niveau

    9. april 2025, I skoleåret 2023/24 var der indskrevet 64.000 elever på landets musikskoler, som i alt var tilmeldt 94.000 undervisningsaktiviteter inden for forskellige fag. Dette svarer til, at en elev i gennemsnit var tilmeldt halvandet fag i løbet af skoleåret. Generelt har antallet af registrerede elever ligget stabilt i sæsonerne efter COVID-19, hvor skoleårene 2021/22 og 2022/23 også viste samme niveau i elevernes tilmeldte aktiviteter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm02a, og , skolm02b, Musikskolerne udbyder mange forskellige fag, Der er stor forskel på, hvilke fagområder der tiltrækker flest elever. I skoleåret 2023/24 udgjorde de to største fagområder , sammenspil, og , forskole, hhv. 23.900 og 16.800 aktivitetselever, svarende til 26 og 18 pct. af det samlede antal fagtilmeldinger. Instrument- og sangundervisning stod tilsammen for 35.800 aktivitetselever, hvoraf fagområderne , tasteinstrumenter, og , strengeinstrumenter, tilsammen dækkede 20.400 tilmeldinger. Musikskolerne udbyder også undervisning i , øvrige musikfag, (fx hørelære) og , øvrige kunstfag, inden for bl.a. visuel kunst, dans og scenekunst. De , øvrige musikfag, stod for 4.500 fagtilmeldinger, mens de , øvrige kunstfag, omfattede 9.400 aktivitetselever. Generelt har der været stigende aktivitet i , øvrige kunstfag, , se , Stigende aktivitet i musikskolernes øvrige kunstfag, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:94)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm02a, Flere elever tilmeldt Musikalsk Grundkursus, Musikalsk Grundkursus (MGK) er et overbygningskursus knyttet til et af de otte MGK-centre, hvor formålet med MGK bl.a. består i at forberede eleverne til optagelse på en videregående musikuddannelse på et af landets konservatorier. Der var lidt over 620 elever tilmeldt MGK i skoleåret 2023/24, hvilket var ca. 30 elever flere end sæsonen 2022/23, svarende til en stigning på ca. 5 pct. I skoleåret 2023/24 var 45 pct. af MGK-eleverne i aldersgruppen 19-21 år, mens 34 pct. var 18 år og derunder. De ældste elever på 22 år og derover udgjorde 21 pct. af MGK-eleverne. Mens en større andel af musikskoleeleverne er kvinder med 62 pct., er en større andel af eleverne på MGK-centrene mænd. Af de i alt 620 MGK-elever var 64 pct. mænd og 36 pct. kvinder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm03, Ny statistik om musikskolernes aktiviteter uden for institutionen, Ud over undervisning og holdundervisning for de elever, som er tilmeldt musikskolen, har musikskolerne også aktiviteter uden for institutionen. Skolerne samarbejder med dagtilbud, folke- og grundskoler, ungdomsuddannelser og ungdomsskoler inden for forskellige kunstarter, aldersgrupper og klassetrin i de enkelte kommuner, hvor elever møder musikskolen gennem undervisning på den institution, de går på. Musikskolerne bidrager også med korte projekter i form af workshops, kurser, stævner, mesterklasse og lignende, og der afholdes arrangementer i form af koncerter, forestillinger, ferniseringer mv. Statistikken er i år udvidet med tal for disse aktiviteter, der blandt andet viser at musikskolerne afholdt 3.900 koncerter med lidt under en halv mio. gæster, mens de tilsvarende arrangerede 1.000 korte projekter med 50.000 deltagere i skoleåret 2023/24. Der er mulighed for at dykke yderligere ned i de nye tal om musikskolernes aktiviteter i , www.statistikbanken.dk, ., Musikskoler 2023:2024, 9. april 2025 - Nr. 101, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Musikskoler, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra landets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller modtager kommunalt tilskud. Data for musikskolernes tilskud og udgifter til fx lønninger er indsamlet af Slots- og Kulturstyrelsen. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning., Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i begrænset omfang dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af musikskolernes organisationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Musikskoler, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51359

    NYT: Vækst i andel af landbrug drevet som selskaber

    14. maj 2025, I landbruget drives det store flertal af bedrifterne som enkeltmandsvirksomheder, hvor én person ejer bedriften og leder det daglige arbejde. Ikke desto mindre er der i de seneste år sket en vækst i andelen af bedrifter, som drives i selskabsform. I 2014 udgjorde selskaberne 4 pct. af bedrifterne. Denne andel var i 2024 ti år senere steget til næsten 8 pct., Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf14, Antal bedrifter fordelt efter ejerformer,  , 2014, 2017, 2020, 2024,  , antal bedrifter, Alle ejerformer, 37, 950, 34, 731, 33, 148, 28, 235, Enkeltmandsvirksomhed, 33, 389, 29, 783, 27, 965, 23, 530, Interessentskab, 2, 857, 3, 003, 2, 540, 2, 207, Selskab, 1, 499, 1, 692, 2, 291, 2, 128, Andre virksomhedsformer, 205, 253, 352, 370,  , pct., Enkeltmandsvirksomhed, 88,0, 85,8, 84,4, 83,3, Interessentskab, 7,5, 8,6, 7,7, 7,8, Selskab, 3,9, 4,9, 6,9, 7,5, Andre virksomhedsformer, 0,5, 0,7, 1,1, 1,3, Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf14, Interessentskaber, En anden konkurrent til enkeltmandsvirksomheder er interessentskaber (I/S), hvor to eller flere ejere (interessenter) driver bedriften i fællesskab og normalt hæfter personligt og solidarisk for dens forpligtelser. I de seneste ti år har andelen af I/S-bedrifter ret konstant ligget på 7-8 pct. og er i en del tilfælde begrundet i generationsskifte af enkeltmandsvirksomheder., Antal bedrifter fordelt efter størrelse,  , Alle bedrifter, 0-19,9 ha, 20-49,9 ha, 50-99 ha, 100-199,9 ha , 200 ha, og derover,  , antal bedrifter, 2014, 37, 950, 16, 789, 8, 063, 5, 216, 4, 567, 3, 315, 2024, 28, 235, 12, 883, 5, 283, 3, 336, 3, 058, 3, 675,  , pct., 2014, 100,0, 44,2, 21,2, 13,7, 12,0, 8,7, 2024, 100,0, 45,6, 18,7, 11,8, 10,8, 13,0, Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf11, Antal bedrifter er reduceret med en fjerdedel på ti år, Siden 2014 er antal bedrifter med landbrug og gartneri reduceret med rundt regnet en fjerdedel. Faldet omfatter alle størrelsesgrupper, undtagen de største bedrifter med mindst 200 ha, som er steget med 11 pct. Relativt har disse store bedrifter øget deres andel fra 9 til 13 pct. af alle bedrifter. Uanset denne udvikling er det værd at bemærke, at lidt under halvdelen af alle bedrifter er små brug under 20 ha. Dansk landbrug er altså meget langt fra en situation med kun store bedrifter., Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2024, 14. maj 2025 - Nr. 135, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51018

    NYT: Kommunerne budgetterer mest til børn og unge

    15. januar 2021, Ændret 04. marts 2021 kl. 08:00, Siden offentliggørelsen er tallene for kommunernes udgifter til forsikrede ledige 0g 'andet' ændret. Rettelsen skyldes en ny indberetning fra en kommune. Derudover er kategorien 'andet' i regionernes figur rettet, da administration af sundhedsområdet tidligere ikke var taget med. Alle ændringer er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Kommunerne budgetterer med nettodriftsudgifter på 382,8 mia. kr. i 2021. Det er en stigning på 17,0 mia. kr. fra 2020 i løbende priser eller 4,7 pct. 26,8 pct. af budgettet går i 2021 til børn og unge, hvoraf folkeskolen mv. med 57,2 mia. kr. er den største post. Der er budgetteret med 28,8 mia. kr. til dagtilbud og 16,5 mia. kr. til børn og unge med særlige behov. 21,5 pct. af budgettet går til ældre og voksne med særlige behov. Heraf går 47,9 mia. kr. til ældre og 34,3 mia. kr. til voksne med særlige behov. Overførsler til personer udgør 20,9 pct. af budgettet. Heraf er der afsat 27,8 mia. kr. til førtidspensioner og 10,9 mia. kr. til kontant- og uddannelseshjælp, som er de største enkelte poster inden for området. Budgetterne for 2021 er de første, hvor påvirkningen af COVID-19-pandemien kan være indarbejdet, eftersom budgetterne for 2020 blev vedtaget i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Nettodriftsudgifter til dagpenge stiger, Kommunernes budgetterede nettodriftsudgifter til dagpenge til forsikrede ledige stiger med 4,, 7, mia. kr. til 14,9 mia. kr. Det svarer til en stigning på 4, 6, pct. og kommer efter fire år, hvor de budgetterede nettodriftsudgifter til dagpenge har ligget stabilt. Næstefter udgifterne til dagpenge til forsikrede ledige stiger nettodriftsudgifterne mest til førtidspensioner, der stiger med i alt 2,7 mia. kr. til 27,8 mia. kr. Seniorpension er ny i budget 2021 og udgør 1,4 mia. kr., Regionernes sociale tilbud og specialundervisning, Regionerne har pligt til at levere en række tilbud inden for de sociale tilbud og specialundervisningen. Disse ydelser købes af kommunerne, og området finansieres derfor næsten helt af indtægterne. Det giver en markant forskel på området, hvis man ser på bruttodriftsudgifterne, som er 4,2 mia. kr. i 2021, og nettodriftsudgifterne, som er på 0,1 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/budr32, Kommunernes anlægsudgifter, Nettoanlægsudgifterne stiger med 3,3 mia. kr. i forhold til budget 2020 og udgør 19,5 mia. kr. i budget 2021. De fordeler sig med 4,5 mia. kr. til folkeskolen mv., 4,4 mia. kr. til transport og infrastruktur, 2,4 mia. kr. til dagtilbud, 0,7 mia. kr. til forsyningsvirksomheder samt 7,6 mia. kr. til øvrige formål., Nettoanlægsudgifter til folkeskolen mv. udgør 22,9 pct. af det samlede nettoanlægsbudget og er steget med 0,6 mia. kr. i forhold til 2020. Nettoanlægsudgifter til transport og infrastruktur udgør 22,5 pct. af det samlede nettoanlægsbudget og er steget med 1,0 mia. kr. i forhold til 2020. Tilsammen udgør de to områder 45,3 pct. af de samlede nettoanlægsudgifter i budget 2021., Kommunernes budgetter,  , 2020, 2021, Ændring,  , mia. kr., pct., Bruttodriftsudgifter (1), 445,4, 462,2, 16,8, 3,8, Driftsindtægter i alt (2), 56,1, 54,0, -2,1, -3,8, Statsrefusion i alt (3), 23,6, 25,5, 1,9, 8,2, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 365,7, 382,8, 17,0, 4,7, Heraf sociale opgaver og beskæftigelse, 205,9, 219,3, 13,4, 6,5, Bruttoanlægsudgifter (5), 21,1, 22,9, 1,8, 8,3, Anlægsindtægter (6), 4,9, 3,4, -1,6, -31,8, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 16,2, 19,5, 3,3, 20,6, Anm.: Tallene er i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Kommunale og regionale budgetter 2021, 15. januar 2021 - Nr. 13, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. januar 2022, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32232

    NYT: Flybrancher tabte salg for 18 mia. kr. i 2020

    Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 339,6 mia. kr. , Januar 2021, -0,2 % , December 2020 - januar 2021, Se tabel, 12. marts 2021, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., mistede salg for året 2020 med 22,3 mia. kr. eller 0,6 pct. sammenlignet med 2019. Salget er opgjort i faktiske tal altså tal, der er ikke-sæsonkorrigeret. De hårdest ramte brancher er relateret til flytransport, hvor branchen for ruteflyvninger tabte 65 pct. af salget, og branchen for serviceydelser i forbindelse med luftfart tabte 60 pct. af salget. Samlet blev tilbagegangen for de to brancher 18 mia. kr. Branchen for hoteller tabte 50 pct. kr. eller 7 mia. kr., når data for året 2020 sammenlignes med 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks44, , data fra brancher der ikke er underlagt diskretionshensyn. Branchen for distribution af elektricitet har et mindsket salg grundet brancheskift., Udviklingen fra december 2020 til januar 2021, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., faldt 0,2 pct. eller 0,5 mia. kr. fra december 2020 til januar 2021, når salget er korrigeret for sæsonudvikling og effekten af handelsdage. Denne udvikling er primært båret af salget i industrien, bygge og anlæg samt transport, men også landbruget har haft en pæn fremgang., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Fremgang i landbrug, byggeri i januar 2021 trods samlet fald, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., opgjort ikke-sæsonkorrigeret i januar 2021 var 6,9 pct. eller 23,7 mia. kr. mindre end salget i januar 2020. Der ses dog fremgang inden for landbruget på 8,6 pct., bygge og anlæg på 7,3 pct., Indberetning af moms under COVID-19, Firmaernes salg bygger på firmaernes momsbetalinger, som firmaerne indberetter til Skattestyrelsen. Under COVID-19 er indbetalingsfristerne blevet udskudt, hvilket har påvirket statistikkens datagrundlag. Fristen for at indberette moms for første og andet halvår af 2020 samt tredje og fjerde kvartal for 2020 var 1. marts 2021, og disse data er med i den offentliggørelse. Datagrundlaget i denne offentliggørelse er dermed igen på normalt niveau., Imputeringsmodellen, For de firmaer, hvor der endnu ikke foreligger en momsindberetning, beregnes en værdi, der er baseret på deres tidligere momsindberetninger. For de brancher, der er særligt hårdt ramt under COVID-19, er det valgt at arbejde med en model, der bygger på supplerende indikatorer. Her benyttes bl.a. allerede offentliggjorte tal som , Detailomsætningsindeks, og , Industriens produktion og omsætning, samt , eksperimentelle datakilder, ,, som fx virksomhedernes forbrug af elektricitet., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende. Det sæsonkorrigerede salg for oktober, november og december 2020 er revideret fra hhv. 331,2 mia. kr., 331,6 mia. kr. og 338,8 mia. kr. i den seneste , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:60, til hhv. 339,5 mia. kr., 340,1 mia. kr. og 340,1 mia. kr. i denne offentliggørelse. Det er en opjustering på hhv. 8,3 mia. kr., 8,5 mia. kr. og 1,3 mia. kr. svarende til hhv. 2,5 pct., 2,6 pct. og 0,4 pct., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2019, 2020, 2021,  , 2019, 2020, 2021,  , mia. kr., I alt, 4.028,3, 3.989,9,  ,  , 4.021,8, 3.999,5,  , Januar, 329,1, 351,8, 339,6,  , 316,9, 341,7, 318,0, Februar, 331,7, 335,9, .,  , 295,3, 305,4, ., Marts, 325,5, 338,2, .,  , 326,8, 344,0, ., April , 336,7, 310,5, .,  , 330,9, 305,7, ., Maj, 332,7, 308,4, .,  , 334,1, 297,8, ., Juni, 331,0, 328,3, .,  , 332,4, 339,1, ., Juli, 338,5, 331,4, .,  , 323,5, 318,6, ., August, 335,1, 329,4, .,  , 325,3, 311,0, ., September, 338,0, 336,4, .,  , 342,4, 346,3, ., Oktober, 353,0, 339,5, .,  , 371,9, 354,2, ., November, 342,5, 340,1, .,  , 351,7, 348,2, ., December, 334,4, 340,1, .,  , 370,7, 387,6, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret,  , Dec., 2020,  , Jan., 2021,  , Æn-, dring,  , Aug.2020, - okt., 2020, Nov.2020 , - jan. , 2021, Æn-, dring,  , Jan., 2020,  , Jan., 2021,  , Æn-, dring,  ,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 340,1, 339,6, -0,2, 1, 005,3, 1, 019,8, 1,4, 341,7, 318,0, -6,9, I alt inkl. energi mv., 393,3, 396,4, 0,8, 1, 150,9, 1, 179,6, 2,5, 393,4, 382,8, -2,7, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 9,7, 11,7, 20,2, 29,8, 31,8, 6,9, 9,1, 9,8, 8,6, Industri, 67,9, 69,9, 2,9, 196,3, 205,4, 4,6, 73,3, 64,8, -11,6, Bygge og anlæg, 25,8, 27,6, 6,9, 76,7, 79,7, 3,9, 20,4, 21,9, 7,3, Handel, 127,4, 123,5, -3,1, 382,6, 379,0, -0,9, 118,0, 111,6, -5,5, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Motorcykler, 16,2, 14,4, -11,1, 46,1, 46,0, -0,3, 14,0, 12,7, -9,3, Engroshandel, 79,9, 78,5, -1,7, 238,2, 237,1, -0,4, 76,0, 70,7, -7,0, Detailhandel, 31,4, 30,6, -2,4, 98,3, 96,0, -2,4, 28,1, 28,2, 0,6, Transport, 36,0, 37,3, 3,6, 101,6, 107,7, 6,0, 39,0, 36,5, -6,4, Hoteller og restauranter, 3,4, 1,8, -45,3, 13,4, 9,0, -32,6, 4,6, 1,5, -67,2, Information og kommunikation, 16,4, 16,4, 0,2, 48,5, 49,1, 1,3, 17,3, 17,5, 1,4, Finansiering og forsikring, 7,4, 6,8, -7,0, 20,3, 21,9, 7,6, 8,3, 7,7, -7,5, Ejendomshandel og udlejning, 7,7, 7,3, -4,2, 20,0, 21,5, 7,5, 10,0, 11,0, 10,0, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 339,6 mia. kr. , Januar 2021, -0,2 % , December 2020 - januar 2021, Se tabel, Firmaernes køb og salg januar 2021, 12. marts 2021 - Nr. 88, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. april 2021, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31661

    NYT: Fortsat stigning i bibliotekernes online tjenester

    8. juli 2020, Udlån af materiale fra bibliotekernes online tjenester, fx eReolen og Filmstriben steg i 2019. Antallet af e-bogsvisninger steg fra knap 3,8 mio. visninger i 2018 til 5,0 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 32 pct. Visninger af e-bøger omfatter her alle digitale udlån, dvs. downloads, onlineadgang til e-bøger, og digitale lydbøger. Stigningen ses også i brugen af digitale lån. Visninger af bibliotekernes online multimediaoptagelser er 1,2 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 21 pct. sammenlignet med 2018. Tallene dækker 2019 og er derfor ikke påvirket af COVID-19., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib4e, Tre ud af ti har brugt bibliotekets online tjenester, Ifølge , kulturvaneundersøgelsen, er brugen af bibliotekernes digitale tjenester især udbredt blandt personer under 55 år. Den højeste andel ses blandt de 35-44 årige og 16-24 årige, hvor hhv. 39 pct. og 36 pct. har brugt mindst én onlinetjeneste. Det samme gør sig gældende for en fjerdedel af de 55-74 årige og en syvendedel af de 75+ årige. Samlet set er det 30 pct. af befolkningen over 15 år, der har klikket sig frem til bibliotekets digitale tjenester. , Faldet i udlån af fysisk materiale aftager, I 2019 var bibliotekernes samlede udlån af fysisk materiale 29,4 mio. enheder. Det er et fald fra omkring 32 mio. enheder i 2009. Det ser dog ud til, at det årlige fald i udlånene bliver mindre. I årene frem til 2015 var det årlige fald i gennemsnit 5 pct. Fra 2018 til 2019 er faldet blot 2 pct. Udlån i trykte bøger er på samme niveau som i 2018. Det vil sige, at det er de andre materialegrupper som forklarer, at der er færre udlån i 2019. Udlån i materialegrupper såsom Lydbøger, Musikoptagelser og Levende billeder er faldet med hhv. 50 pct., 55 pct. og 43 pct. siden i 2015. Grundet omlægning af bibliotekernes administrationssystem mangler der data for 2016 og 2017. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib3, Nye tal om bibliotekernes app, For første gang måles der også brug af bibliotekernes app, som blev udrullet for alle kommuner i 2018. Der var knap 4,4 mio. besøg på appen i 2019. Besøgstal på bibliotekernes website er på omkring 24,7 mio. i 2019., Bibliotekernes fysiske rammer, Sammenlignet med 2015 er antallet af filialer gået fra 437 til 430 i 2019. Der var 17 bogbusser i 2019 sammenlignet med 21 i 2015. Udgifter til indkøb af materiale er også gået ned fra omkring 342 mio. i 2015 til omkring 305 mio. i 2019. Årsværk på bibliotekerne var 7 pct. færre end i 2015. De 3.600 årsværk på bibliotekerne i 2019 var fordelt med omkring 1.800 bibliotekarer, 1.200 assistenter og 600 øvrigt personale., Biblioteker 2019, 8. juli 2020 - Nr. 265, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. juli 2021, Alle udgivelser i serien: Biblioteker, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Statistikken bygger på spørgeskemaer udsendt til alle folkebiblioteker, filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer samt supplerende informationer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med folkebiblioteksstatistikken er at belyse bibliotekernes aktiviteter (de pædagogiske læringscentres). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32134

    NYT: Stort overskud på de offentlige finanser

    24. marts 2025, I 2024 var der et overskud på 133,2 mia. kr. på de offentlige finanser. Året før var overskuddet på 92,7 mia. kr. Samlet set steg udgifterne med 62,2 mia. kr. til 1.375,7 mia. kr. i 2024, mens indtægterne steg med 102,7 mia. kr. til 1.508,9 mia. kr. i 2024. Indtægterne fra pensionsafkastskatten er opgjort til 43,0 mia. kr. i 2024 og er sammen med stigningen i personskatter og selskabsskatter en af forklaringerne på det store overskud., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Stigning i indtægten fra pensionsafkastskat, personskat og selskabsskat, Efter to år med relativt beskedne indtægter fra pensionsafkastskatten er indtægterne i 2024 oppe på 43,0 mia. kr. I 2022 og 2023 var indtægterne på hhv. 11,2 og 13,0 mia. kr. Indtægterne fra pensionsafkastskatten varierer meget fra år til år, da den er afhængig af udviklingen på de finansielle markeder. I 2024 var indtægterne fra personskatter på 745,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 45,0 mia. kr. i forhold til året før. Alle år siden 2017 har været præget af relativt store årlige stigninger i personskatterne. Selskabsskatterne udgjorde i 2024 122,7 mia. kr. Stigningen var således på 16,6 mia. kr. i forhold til 2023. De tre forudgående år var præget af et relativt stabilt niveau. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12, Stigende udgifter til sociale ydelser, De samlede udgifter til sociale ydelser udgjorde 418,1 mia. kr. i 2024. Det er en stigning på 18,3 mia. kr. i forhold til 2023. Det skyldes hovedsageligt en stigning i udgifterne til pensioner, som kan forklares med en stigning i antallet af personer på pension samt i satserne. Derudover var der mindre ændringer i en lang række andre sociale ydelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2024 marts-version, 24. marts 2025 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49205

    NYT: Fortsat stort overskud på de offentlige finanser

    24. marts 2023, I 2022 var der et overskud på 93,0 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er på samme niveau som året før, hvor overskuddet var på 91,0 mia. kr. I 2021 skyldes overskuddet bl.a. høje indtægter fra pensionsafkastskatten på 63,8 mia. kr. I 2022 var indtægterne fra pensionsafkastskatten kun på 11,3 mia. kr. Det blev imidlertid delvist opvejet af stigninger i provenuet fra andre skatter, hvor personlige indkomstskatter steg med 26,6 mia. kr., og indtægterne fra moms steg med 15,1 mia. kr. Sammen med et fald i de samlede offentlige udgifter, gav det et stort overskud i 2022. Det skal bemærkes, at beskatningen af de indefrosne feriemidler gav staten ekstraordinære skatteindtægter på 20,1 mia. kr. i 2020 og 14,6 mia. kr. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Subsidierne faldt med 38 pct. og er dermed tilbage på niveauet før COVID-19, Subsidierne faldt med 23,8 mia. kr. i forhold til 2021, så de udgjorde 39,5 mia. kr. i 2022. Det er et fald på 38 pct., og det betyder, at udgifterne til subsidier nu er på samme niveau som årene før COVID-19. Årsagen til de høje subsidier i 2020 og 2021 er hjælpepakkerne til erhvervslivet, som blev indført i forbindelse med COVID-19-restriktionerne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off17, Svagt faldende udgifter til sociale ydelser, De samlede udgifter til sociale ydelser udgjorde 387,1 mia. kr. i 2022. Det er et fald på 0,9 mia. kr. i forhold til 2021. Ændringen er et resultat af både stigninger og fald i en række sociale ydelser. Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge faldt med 6,3 mia. kr., mens udgifterne til pensioner steg med 3,0 mia. kr. Derudover var der mindre ændringer i en lang række andre sociale ydelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2022 marts-version, 24. marts 2023 - Nr. 104, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45508

    NYT: Stort offentligt overskud

    3. juni 2022, I 2021 var der et overskud på 65,2 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er en kraftig forbedring sammenlignet med året før, hvor der var et overskud på 5,0 mia. kr. Det store overskud skyldes bl.a. en stigning i indtægterne på 27,0 mia. kr. fra selskabsskatten og 18,4 mia. kr. fra moms. Derudover var indtægterne fra pensionsafkastskatten høje i både 2020 og 2021 med et niveau på hhv. 48,2 mia. kr. og 63,2 mia. kr. Det skal bemærkes, at beskatningen af de indefrosne feriemidler gav staten ekstraordinære skatteindtægter på 20,1 mia. kr. i 2020 og 14,6 mia. kr. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Faldende udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp faldt i 2021 med hhv. 3,2 mia. kr. og 1,5 mia. kr. i forhold til 2020. De samlede udgifter til sociale ydelser steg dog med 2,4 mia. kr. i forhold til 2020, så de i 2021 udgjorde 388,1 mia. kr. Den lille stigning skyldes bl.a., at udgifterne til generelle pensioner og sygedagpenge steg med hhv. 5,5 mia. kr. og 2,1 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Subsidierne faldt med 16 pct., men niveauet er stadig højt, Subsidierne faldt med 12,3 mia. kr. i forhold til 2020, så de udgjorde 63,3 mia. kr. i 2021. Det er et fald på 16 pct., men niveauet er stadig historisk højt og kun overgået af 2020. Årsagen er hjælpepakkerne til erhvervslivet, som blev indført i forbindelse med COVID-19-restriktionerne. , Revisioner, I forhold til udgivelsen af marts-versionen 25. marts 2022 er den offentlige saldo opjusteret med 6,6 mia. kr. i 2021. Det skyldes indarbejdelsen af nyere og bedre kilder. Denne opgørelse inkluderer endelige regnskabstal for kommuner og regioner samt for bl.a. universiteter. Disse nye kilder har givet anledning til små nedjusteringer af en række udgifter samt en lille opjustering af indtægterne, som resulterer i en forbedring af saldoen på 3,7 mia. kr. Skatteindtægterne er opjusteret med 2,9 mia. kr. på baggrund af nye tal fra Skattestyrelsen. I 2020 er saldoen opjusteret med 9,3 mia. kr. Det skyldes hovedsageligt en opjustering af indtægterne fra selskabsskatterne og personskatterne med hhv. 5,4 mia. kr. og 1,7 mia. kr., Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2019-2021 juni-version, 3. juni 2022 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39651

    NYT: Stort overskud på de offentlige finanser

    25. marts 2022, I 2021 var der et overskud på 58,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er en kraftig forbedring sammenlignet med året før, hvor der var et underskud på 4,3 mia. kr. Overskuddet skyldes bl.a. en stigning i indtægterne på 32,5 mia. kr. fra selskabsskatten og 18,9 mia. kr. fra moms. Derudover var indtægterne fra pensionsafkastskatten høje i både 2020 og 2021 med et niveau på hhv. 48,2 mia. kr. og 63,1 mia. kr. Det skal bemærkes, at beskatningen af de indefrosne feriemidler gav staten ekstraordinære skatteindtægter på 20,4 mia. kr. i 2020 og 11,9 mia. kr. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Subsidierne faldt med 15 pct., men niveauet er stadig højt, Subsidierne faldt med 10,8 mia. kr. i forhold til 2020, så de udgjorde 62,9 mia. kr. i 2021. Det er et fald på 15 pct., men niveauet er stadig historisk højt og kun overgået af 2020. Årsagen er hjælpepakkerne til erhvervslivet, som blev indført i forbindelse med COVID-19-restriktionerne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off17, Svagt stigende udgifter til sociale ydelser, De samlede udgifter til sociale ydelser udgjorde 387,6 mia. kr. i 2021. Det er en stigning på 1,7 mia. kr. i forhold til 2020. Ændringen er et resultat af både stigninger og fald i en række sociale ydelser. Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge faldt med 3,2 mia. kr., mens udgifterne til pensioner steg med 5,2 mia. kr. Derudover er der mindre ændringer i en lang række andre sociale ydelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2021 marts-version, 25. marts 2022 - Nr. 102, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39650

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation