Søgeresultat

NYT: Fonde støtter primært videnskabelige formål

16. november 2018, Danske fonde og fondslignende foreninger gav i 2017 tilsagn om uddelinger for i alt 17,1 mia. kr., hvilket svarer til 0,8 pct. af BNP. Det var en stigning på 0,4 mia. kr. i forhold til 2016. Der blev bevilget 9,3 mia. kr. til videnskabelige formål, som primært omfatter forskning på universiteter og hospitaler. Der blev bevilget 2,2 mia. kr. til kulturelle formål samt 1,9 mia. kr. til områder inden for social og sundhed. Uddelinger af midler til øvrige formål udgjorde 3,7 mia. kr. Det dækker områder som uddannelse, erhvervs- og regionaludvikling og internationale humanitære formål., 66 pct. af midlerne fra erhvervsdrivende fonde gik til videnskabelige formål, I 2017 uddelte de erhvervsdrivende fonde bevillinger for 11,4 mia. kr., hvoraf to tredjedele blev bevilget til videnskabelige formål, herunder forskning. Almene fonde og fondslignende foreninger gav tilsagn om uddelinger for 5,6 mia. kr. i 2017, og heraf blev der bevilget 1,7 mia. kr. til videnskabelige formål og 1,1 mia. kr. til områder inden for social og sundhed. Bevillinger fra patientforeninger (fx Kræftens Bekæmpelse og Scleroseforeningen) gik næsten udelukkende til videnskabelige formål. Af patientforeningernes samlede bevillinger på 0,3 mia. kr. gik 97 pct. til videnskabelige formål., Den offentlige sektor er den største modtager af fondsmidler, Den største andel af fondsmidlerne blev givet til offentlige institutioner, som i 2017 modtog 67 pct. af bevillingerne. Foreninger og organisationer modtog 20 pct. Private virksomheder og individuelle personer modtog tilsammen 7 pct. De resterende midler blev bl.a. givet til interne aktiviteter i fondene. , Midler til videnskabelige formål gik primært til offentlige institutioner, I 2017 modtog offentlige institutioner tilsammen 8,4 mia. kr. i bevillinger til videnskabelige formål. Det svarer til 91 pct. af fondenes samlede bevillinger til dette formål. De offentlige institutioner modtog 1,0 mia. kr. til kulturelle formål, og det udgjorde knap halvdelen af de samlede fondsmidler til kulturområdet. Foreninger og organisationer modtog 0,8 mia. kr. eller 38 pct. af uddelingerne til kultur. , Få fonde uddelte hovedparten af bevillingerne, Hovedparten af bevillingerne var koncentreret om relativt få fonde. De ti fonde med de største uddelinger dækkede 53 pct. af alle uddelte midler i 2017. Tendensen var endnu mere tydelig inden for videnskabelige formål, hvor 87 pct. af uddelingerne blev givet af de ti fonde med de største uddelinger til dette formål., Den gennemsnitlige bevilling udgjorde 200.000 kr., Uddelingerne var fordelt på i alt 87.000 bevillinger, og den gennemsnitlige bevilling var dermed på 200.000 kr. Til sammenligning var den gennemsnitlige bevilling i 2016 på 230.000 kr. Den gennemsnitlige bevilling i 2017 fra de erhvervsdrivende fonde var knapt 400.000 kr., og for de almene fonde og fondslignende foreninger var gennemsnittet 100.000 kr., I 2017 var udbetalingerne steget med 1 mia. kr., Mens bevillingerne siger noget om, hvor meget der blev givet tilsagn om fra fondens side, så viser udbetalingerne, hvor mange midler fondene rent faktisk udbetalte i referenceåret. Bevillingerne kan i nogle tilfælde blive udbetalt flere år efter, at der blev givet tilsagn om det. I 2017 blev der udbetalt 11,9 mia. kr., og det udgjorde 1,0 mia. kr. mere end i 2016. Der blev udbetalt 3,9 mia. kr. til videnskabelige formål, 2,1 mia. kr. til social og sundhed, 1,9 mia. kr. til kulturområdet og 3,9 mia. kr. til de øvrige formål., Udbetalinger og bevillinger fordelt på fondstyper,  , 2016, 2017,  , Bevillinger, Udbetalinger, Bevillinger, Udbetalinger,  , antal, mio. kr., antal, mio. kr., Alle fonde, 73, 675, 16, 685, 10, 784, 87, 263, 17, 053, 11, 865, Erhvervsdrivende fonde, 25, 206, 9, 891, 5, 451, 28, 841, 11, 446, 6, 826, Almene fonde mv., 48, 469, 6, 793, 5, 333, 58, 421, 5, 607, 5, 039, Videnskabelige formål, 5, 463, 7, 915, 3, 637, 6, 489, 9, 253, 3, 936, Kulturelle formål, 9, 530, 2, 470, 1, 942, 7, 834, 2, 182, 1, 947, Sociale formål, 28, 520, 1, 709, 1, 057, 37, 134, 1, 010, 1, 031, Natur og miljøformål, 333, 540, 531, 677, 730, 541, Sundhed og motionsformål, 5, 381, 955, 765, 6, 544, 886, 1, 081, Uddannelse og folkeoplysningsformål, 12, 428, 754, 723, 20, 187, 620, 883, Erhvervs- og regional formål, 1, 969, 708, 529, 1, 160, 657, 602, Internationale humanitære formål, 1, 325, 786, 723, 1, 072, 640, 639, Religiøse formål, 113, 66, 37, 21, 13, 18, Andre formål, 8, 613, 781, 841, 6, 145, 1, 063, 1, 185, Fondes aktiviteter 2017, 16. november 2018 - Nr. 429, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2019, Alle udgivelser i serien: Fondes aktiviteter, Kontakt, Sara Tvile Marker, , , tlf. 23 74 28 36, Kilder og metode, Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Bevillinger er de midler der er givet tilsagn om i året. Disse kan blive udbetalt i bevillingsåret, eller i efterfølgende år. Udbetalinger er de midler der er udbetalt fra fonden i året, uanset om de er bevilliget i året eller i tidliere år. Fonde med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Alle fonde med disse virksomhedsformer indgår i populationen, såfremt de tilhører den private sektor. Stikprøven udvælges og opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. Disse indgår i statistikken sammen med de almene fonde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fondes aktiviteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28856

NYT: Energiforbruget faldt i 2022

14. juni 2023, Brancher og husholdningers forbrug af energi var 1,7 pct. lavere i 2022 end i 2019, når det opgøres uden køb af brændstof til køretøjer, skibe og fly i udlandet. Det giver især mening at sammenligne med 2019, da det var før COVID-19 og samtidig et år med nogenlunde samme varmebehov som 2022. Faldet fra 2019 til 2022 udgør 12 Petajoule (PJ), og der er samtidig sket et skift i forbrug af energityper. Forbruget af naturgas faldt med 41 PJ, olieprodukter faldt med 18 PJ, og nettoimport af el faldt med 16 PJ. Samtidig steg forbruget af vedvarende energi med 57 PJ. Energiforbruget i 2022 faldt med 1,8 pct. i forhold til 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, og , ene2ho, Brancher tilbage efter COVID-19, I 2022 var branchernes samlede energiforbrug i Danmark 0,6 pct. under niveauet i 2019. Hoteller og restauranters energiforbrug, der i høj grad blev påvirket af COVID-19, var efter et dyk i 2020-2021 oppe på 7,2 pct. over 2019. På trods af en stigning i 2022 endte transportbranchens energiforbrug i Danmark stadig 12,2 pct. under niveauet i 2019, hvilket især skyldes, at flytrafikken fortsat lå under niveauet i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Husholdningernes energiforbrug fortsat lavere end i 2019, Husholdningernes samlede energiforbrug var 4,2 pct. lavere i 2022 end i 2019. Det skyldes især, at forbruget af naturgas er faldet med 43,8 pct. Det lavere naturgasforbrug formodes at hænge sammen med de høje priser i 2022 og skift til andre varmekilder de seneste år. Husholdningernes forbrug af benzin og diesel til vejtransport faldt også yderligere i 2022 til 15,0 pct. under niveauet fra 2019. En del af faldet kan forklares med den stigende andel af elbiler., Mere vedvarende energi, især biogas vinder frem, 2022 var endnu et rekordår for vedvarende energi, og 45,6 pct. af det danske energiforbrug (uden international transport) kom fra vedvarende energi. Det er mere end dobbelt så stor en andel som i 2010. Fast biomasse, der bl.a. omfatter træpiller og skovflis, var den langt største vedvarende energikilde med 25,2 pct. af det samlede energiforbrug. Blandt andre vedvarende energikilder vandt især biogas frem. I 2022 stod biogas for 4,5 pct. af det samlede energiforbrug, hvilket er mere end en fordobling siden 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, og , ene2ho, Energiregnskab for Danmark 2022, 14. juni 2023 - Nr. 209, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46139

NYT: Fortsat faldende tendens for firmaernes salg

Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 431,0 mia. kr., juli 2023, -2,6%, juni 2023 - juli 2023, Se tabel, 15. september 2023, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 2,6 pct. fra juni til juli, mens det , indenlandske salg, faldt 4,3 pct. Når , firmaernes samlede salg ekskl. energi, for maj-juli sammenlignes med de foregående tre måneder, faldt salget med 0,8 pct. I samme periode faldt, indenlandsk salg, 2,3 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Der var nedgang i salget i hovedparten af branchegrupperne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Enkelte branchegrupper havde fremgang i juli, Salget i, industrien, faldt 5,7 pct. i juli, og med et fald på 1,2 pct. var der ligeledes nedgang i den største branche , handel, . Omvendt var der fremgang inden for , hoteller og restauranter, samt , information og kommunikation, . , Det faktiske salg var mindre end i samme periode sidste år, En sammenligning af de faktiske tal for juli 2023 og juli 2022 viser, at , firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 8,5 pct. De tre største branchegrupper, , industri, , , handel, og , transport, faldt med hhv. 11,2 pct., 8,5 pct. og 25,5 pct., Firmaernes salg og producentprisindeks, I tidligere offentliggørelser er de markante stigninger i firmaernes salg blevet kædet sammen med stigninger i producentpriserne. Som det ses i figuren herunder, var der i en periode fra begyndelsen af 2021 til midten af 2022 et tydeligt sammenfald mellem gradvist større stigninger i firmaernes salg og udviklingen i producentpriserne, der ligeledes steg med større og større hastighed. Herefter var der lavere årlige stigninger i en periode, og de seneste måneder har både producentpriserne og firmaernes salg været lavere end i samme måned året før. Udviklingen i producentprisindekset er også beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:319, ., Kilder: Salg i alt ekskl. energi: , www.statistikbanken.dk/fiks11, . Producentprisindeks: , www.statistikbanken.dk/PRIS4315, ., Revisioner af tidligere tal, Det sæsonkorrigerede salg for maj var 434,5 mia. kr. i den seneste offentliggørelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:255, og revideres i denne offentliggørelse til 437,9 mia. kr., hvilket er en ændring på plus 0,8 procent., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2021, 2022, 2023,  , 2021, 2022, 2023,  , mia. kr., Januar, 337,6, 417,4, 444,7,  , 310,9, 391,7, 424,3, Februar, 343,1, 431,1, 435,0,  , 305,2, 387,8, 389,3, Marts, 373,3, 447,4, 446,9,  , 391,5, 471,4, 472,6, April , 367,4, 449,1, 439,6,  , 358,0, 437,7, 418,7, Maj, 369,4, 462,1, 437,9,  , 356,5, 456,0, 430,3, Juni, 375,4, 462,6, 442,5,  , 404,1, 487,8, 471,2, Juli, 378,4, 466,1, 431,0,  , 355,5, 429,7, 393,3, August, 378,1, 476,4, .,  , 363,3, 466,9, ., September, 390,2, 480,0, .,  , 405,8, 502,0, ., Oktober, 396,2, 458,1, .,  , 402,7, 463,4, ., November, 412,8, 450,5, .,  , 430,0, 468,0, ., December, 403,2, 454,7, .,  , 465,2, 508,5, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte brancher,  , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret,  , Juni, 2023,  , Juli, 2023,  , Æn-, dring,  , Feb., 2023, - apr., 2023, Maj, 2023 , -Juli , 2023, Æn-, dring,  , Juli, 2022,  , Juli, 2023,  , Æn-, dring,  ,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 442,5, 431,0, -2,6, 1, 321,4, 1, 311,5, -0,8, 429,7, 393,3, -8,5, I alt inkl. energi mv., 524,9, 524,6, -0,1, 1, 783,4, 1, 616,8, -9,3, 678,7, 485,6, -28,5, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 12,6, 9,0, -28,6, 35,3, 34,1, -3,3, 10,3, 8,1, -21,8, Industri, 88,3, 83,3, -5,7, 271,8, 257,9, -5,1, 81,9, 72,7, -11,2, Bygge og anlæg, 32,9, 32,7, -0,8, 98,0, 98,1, 0,1, 24,4, 25,0, 2,6, Handel, 154,5, 152,6, -1,2, 473,9, 466,5, -1,6, 148,6, 136,0, -8,5, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , motorcykler, 18,6, 18,3, -1,5, 53,8, 54,5, 1,4, 14,3, 15,6, 8,8, Engroshandel, 101,2, 99,6, -1,5, 315,4, 307,6, -2,5, 100,2, 87,1, -13,1, Detailhandel, 34,7, 34,6, -0,3, 104,8, 104,3, -0,4, 34,1, 33,3, -2,2, Transport, 59,5, 58,5, -1,7, 159,8, 170,9, 6,9, 77,5, 57,8, -25,5, Hoteller og restauranter, 6,8, 6,8, 0,5, 20,3, 20,4, 0,2, 7,0, 7,1, 2,1, Information og kommunikation, 20,0, 20,7, 3,8, 59,7, 60,1, 0,6, 16,6, 18,7, 12,6, Finansiering og forsikring, 9,9, 9,9, 0,4, 29,9, 30,0, 0,2, 8,6, 10,0, 16,1, Ejendomshandel og udlejning, 7,6, 7,8, 2,8, 22,4, 22,1, -1,2, 11,6, 11,9, 2,7, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 431,0 mia. kr., juli 2023, -2,6%, juni 2023 - juli 2023, Se tabel, Firmaernes køb og salg juni og juli 2023, 15. september 2023 - Nr. 318, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45030

NYT: Lille stigning i firmaernes salg

Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 434,1 mia. kr., august 2023, +0,8%, juli 2023 - august 2023, Se tabel, 13. oktober 2023, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, steg 0,8 pct. fra juli til august, mens det , indenlandske salg, steg 3,3 pct. i samme periode. Firmaernes samlede salg ekskl. energi for juni-august var 1,4 pct. lavere end i de foregående tre måneder, og set over de samme perioder faldt det indenlandske salg 2,3 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. I denne NYT er der fokus på branchen , elforsyning, , som er en af de brancher, der ikke inkluderes i , firmaernes salg ekskl. energi, . Der var i første halvdel af 2022 en usædvanlig stor stigning i salget inden for elforsyning, og det efterfølgende fald giver nu anledning til en markant nedgang i salget fra august 2022 til august 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Modsatrettede udviklinger i de store brancher, Salget inden for , handel, steg med 4,7 pct. og salget i, industrien, steg 1,9 pct. i august. Omvendt var der tilbagegang på hhv. 9,1 pct. og 2,4 pct. i brancherne , transport, og , bygge og anlæg, ., Stort fald i forhold til sidste år, En sammenligning af de faktiske tal for august 2023 og august 2022 viser, at , firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 9,0 pct. Over halvdelen af det faktiske fald lå inden for , transport, , hvor der var en nedgang på 33,1 pct., Store udsving inden for elforsyning, Der har siden begyndelsen af 2022 været usædvanligt store udsving i firmaernes køb og salg, når man inkluderer energibrancherne. Eksempelvis var det ikke-sæsonkorrigeret salg i august 2023 på 522,9 mia. kr. Det er hele 311,0 mia. kr. eller 37,3 pct. mindre end i august 2022, hvor det var 833,8 mia. kr. En væsentlig forklaring på det store fald mellem august 2022 og august 2023 kan tilskrives faldet i branchen , elforsyning, , hvor salget i august måned 2022 var 354,5 mia. kr. og 86,6 mia. kr. i august 2023., Salget i branchen modsvares af det samlede køb, der var 242,5 mia. kr. i august 2022 og 65,1 mia. kr. i august 2023. , Udviklingen i elforsyningsbranchen kan også ses i lyset af prisen på elektricitet, som det fremgår af , forbrugerprisindekset, er ca. halveret i forhold til oktober 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks33, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Det sæsonkorrigerede salg for juli var 431,0 mia. kr. i den seneste offentliggørelse og revideres i denne offentliggørelse til 430,8 mia. kr. Det er en ændring på minus 0,1 procent., Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2021, 2022, 2023,  , 2021, 2022, 2023,  , mia. kr., Januar, 337,0, 416,3, 443,4,  , 310,9, 391,7, 424,3, Februar, 342,9, 430,5, 433,9,  , 305,2, 387,8, 389,1, Marts, 372,9, 447,2, 446,4,  , 391,5, 471,4, 472,3, April , 369,0, 450,5, 441,0,  , 358,0, 437,6, 418,6, Maj, 370,1, 463,3, 439,5,  , 356,5, 455,9, 430,1, Juni, 376,3, 463,7, 443,6,  , 404,1, 487,8, 471,1, Juli, 378,4, 465,8, 430,8,  , 355,5, 429,7, 393,6, August, 378,8, 477,6, 434,1,  , 363,3, 466,9, 424,9, September, 390,7, 480,2, .,  , 405,8, 501,9, ., Oktober, 395,7, 457,3, .,  , 402,7, 463,3, ., November, 411,9, 449,3, .,  , 430,0, 467,5, ., December, 402,4, 453,4, .,  , 465,2, 508,3, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte brancher,  , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret,  , Juli, 2023,  , Aug., 2023,  , Æn-, dring,  , Mar., 2023, - Maj., 2023, Juni, 2023 , -Aug , 2023, Æn-, dring,  , Aug, 2022,  , Aug., 2023,  , Æn-, dring,  ,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 430,8, 434,1, 0,8, 1, 326,9, 1, 308,4, -1,4, 466,9, 424,9, -9,0, I alt inkl. energi mv., 525,3, 547,4, 4,2, 1, 731,6, 1, 597,9, -7,7, 833,8, 522,9, -37,3, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 9,1, 10,4, 13,8, 35,8, 32,1, -10,3, 12,7, 10,5, -17,7, Industri, 84,6, 86,2, 1,9, 268,3, 259,7, -3,2, 94,8, 86,1, -9,2, Bygge og anlæg, 32,1, 31,4, -2,4, 96,4, 96,0, -0,5, 31,4, 30,4, -3,0, Handel, 152,4, 159,5, 4,7, 475,0, 466,8, -1,7, 166,3, 161,4, -3,0, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , motorcykler, 18,3, 18,0, -1,7, 53,4, 55,0, 3,0, 16,7, 17,8, 6,8, Engroshandel, 99,4, 105,9, 6,6, 316,9, 306,9, -3,2, 114,3, 107,5, -6,0, Detailhandel, 34,7, 35,6, 2,6, 104,8, 105,0, 0,2, 35,4, 36,1, 2,2, Transport, 58,4, 53,1, -9,1, 164,2, 171,1, 4,2, 79,8, 53,3, -33,1, Hoteller og restauranter, 6,8, 6,9, 0,7, 20,4, 20,5, 0,5, 7,3, 7,5, 3,2, Information og kommunikation, 20,6, 20,0, -2,5, 60,6, 60,4, -0,3, 16,6, 17,4, 5,3, Finansiering og forsikring, 10,0, 10,3, 3,4, 30,7, 30,2, -1,7, 8,6, 8,9, 4,2, Ejendomshandel og udlejning, 7,7, 7,4, -3,9, 22,1, 22,6, 2,5, 4,5, 4,7, 4,8, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 434,1 mia. kr., august 2023, +0,8%, juli 2023 - august 2023, Se tabel, Firmaernes køb og salg august 2023, 13. oktober 2023 - Nr. 352, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2023, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46391

NYT: Stort overskud og fortsat faldende ØMU-gæld

5. oktober 2018, Danmark ligger solidt inden for ØMU-kriterierne for både saldo og gæld i 2017 ved årets anden ØMU-indberetning til EU-kommissionen. ØMU-gælden udgjorde 775,1 mia. kr. ved udgangen af 2017, svarende til 36,1 pct. af BNP. I forhold til 2016 er det et fald på 1,8 procentpoint af BNP. Siden 2014 er ØMU-gælden faldet med i alt 8,2 procentpoint. Faldet i ØMU-gælden skyldes især et fald i den statslige gæld. Ifølge EU-traktatens ØMU-kriterier må ØMU-gælden ikke overstige 60,0 pct. af BNP., ØMU-overskud på 1,1 pct. af BNP, I 2017 havde Danmark et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 23,7 mia. kr. svarende til , 1,1 pct. af BNP. I 2016 var der et underskud på ØMU-saldoen svarende til 0,4 pct. af BNP. , I 2017 blev saldoen påvirket positivt af en markant konjunkturbetinget stigning i skatteindtægterne. Ifølge , ØMU-kriterierne må underskuddet på den offentlige saldo under normale omstændigheder ikke blive større end 3,0 pct. af BNP., ØMU-gæld og ØMU-saldo,  , 2014, 2015, 2016, 2017,  , pct. af BNP, ØMU-gæld ved årets udgang, 44,3, 39,9, 37,9, 36,1, Overskud på ØMU-saldo , 1,1, -1,5, -0,4, 1,1,  , mia. kr., ØMU-gæld ved årets udgang, 877,1, 809,7, 783,0, 775,1, Overskud på ØMU-saldo, 22,7, -29,8, -8,4, 23,7, Anm.: BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter i stat, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. Dvs. kun de offentlige del, sektorers beholdninger af fordringer på sig selv eller andre offentlige delsektorer kan modregnes (fx statsobligationer)., ØMU-gælden opgøres ud fra et forsigtighedsprincip uden modregning for betydelige statslige finansielle aktiver. Oplysninger om disse store finansielle aktiver indgår dog som supplerende oplysninger i Danmarks ØMU-indberetning til EU-kommissionen. De pågældende aktiver havde ved udgangen af 2017 en værdi på i alt , 229, mia. kr., svarende til ca. 11, pct. af BNP, i 2017., Hvor der i ØMU-gælden modregnes for Den Sociale Pensionsfonds (DSP) beholdning af statsobligationer, kan der ikke modregnes for DSP's beholdning af andre finansielle aktiver, der ved udgangen af 2017 udgjorde ca. 7 mia. kr., og som især består af realkreditobligationer. , I ØMU-gælden kan der heller ikke modregnes for statens store finansielle aktiver i form af indestående i Danmarks Nationalbank, der udgjorde ca. 135 mia. kr. ved udgangen af 2017., Hertil kommer, at en del af ØMU-gælden omfatter lån, som staten har optaget på vegne af statslige selskaber, fx inden for infrastruktur, med henblik på billigere finansiering. Disse genudlån til statslige selskaber udgjorde ca. , 86 , mia. kr. ultimo 2017. Havde disse statslige selskaber i stedet optaget lån med statsgaranti, som giver lidt mindre attraktive lånevilkår, ville det ikke have påvirket ØMU-gælden. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik , og den fælles valuta. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier., I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Derimod bliver lande uden for euroen ikke sanktioneret, hvis de overskrider kriterierne. Disse lande kan dog få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden., ØMU-saldoen er identisk med den nationalregnskabsbaserede offentlige saldo. , Frister for ØMU-indberetninger, Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. I oktober bliver der således indberettet på grundlag af de i mellemtiden reviderede nationalregnskabstal for det offentlige. Tal for Danmark og de øvrige EU-lande publiceres af Danmarks Statistik 25. oktober 2018, umiddelbart efter Eurostats offentliggørelse., ØMU-gæld og ØMU-saldo 2017 (oktober-version), 5. oktober 2018 - Nr. 379, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. april 2019, Alle udgivelser i serien: ØMU-gæld og ØMU-saldo, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26792

NYT: De mest populære instrumenter er ikke til at rokke

27. januar 2017, Rækkefølgen blandt musikskolernes mest populære instrumenter ligger fast år efter år. På førstepladsen gennem de seneste fire år ligger klaverspil, mens akustisk guitar, slagtøj og sang indtager de efterfølgende pladser. På en femteplads ligger violin, og på sjettepladsen elguitar. Ligesom de allerede nævnte instrumenter har saxofon, tværfløjte og elbas været at finde på top-ti i samme periode, men ikke på de samme placeringer hvert år. For den seneste sæson 2015/2016 er der kun to fag, som er steget i popularitet; trompet/kornet er steget fra en 12. til en 10. plads, og trækbasun er steget fra en 18. til en 16. plads på listen over de mest populære instrumenter., Musikskoler tilbyder andet end instrumentundervisning, I sæsonen 2015/2016 var der knap 50.700 elever, der modtog instrument- og sangundervisning på musikskolerne i Danmark. Det er et fald på 1 pct. i forhold til sæsonen før. Musikskolerne tilbød også forskolehold (fx i daginstitutioner) med 19.800 registrerede tilmeldinger i sæson 2015/2016 og sammenspilshold (fx kor og orkester) med et elevtal på 27.300 elever. Desuden blev der undervist i en række andre musikfag (fx hørelære) og kreative fag inden for dans, multimedier og billedkunst. Det samlede antal aktivitetselever er 106.400, og dette er en stigning på 1 pct. i forhold til sæsonen før. Det reelle antal elever er 74.400 svarende til 11 pct. af eleverne i grundskolen, som er den primære målgruppe. Musikskolernes drift finansieres af elevernes egenbetaling på 199 mio. kr. samt kommunale tilskud på 511 mio. kr., hvoraf staten refunderer 93 mio. kr. , Den typiske elev er en 12-årig pige, der spiller klaver, Musikskolernes elever spænder aldersmæssigt meget bredt, men over 80 pct. af aktiviteterne udøves af elever i alderen fra 7 til 18 år. Antallet af elever på forskolehold topper ved 8 år med 4.300 elever, og for sammenspil topper deltagelsen blandt de 10-årige med 2.650 elever. Til instrumentundervisningen er der flest 12-årige - 5.760 elever - og knap 60 pct. af disse er piger. Klaver er det mest populære instrument - også for de 12-årige, hvor der i sæsonen 2015/2106 var 1.767 pianister., Flest piger musikskolerne, For alle aldersklasser - undtagen de ældste - er pigerne i overtal, og antallet af kvindelige instrumentelever topper blandt de 12 årige. Drengene er til gengæld et år bagud, og det største antal mandlige elever findes ved alderen 13 år., Pigerne fløjter og synger - drengene samles til rock, Blandt eleverne inden for instrumentundervisningen er 56 pct. piger. De instrumenter, som flest drenge får undervisning i, er akustisk guitar (5.496), slagtøj (4.544) og klaver (4.054), som tilsammen dækker 63 pct. af drengenes instrumentundervisning. De fleste piger får undervisning i klaver (10.418), akustisk guitar (4.132) og sang (4.124), som samlet omfatter 66 pct. af pigernes instrumentundervisning. I nogle fag er mere end 80 pct. af eleverne af det ene eller andet køn. Traditionelle rockinstrumenter som slagtøj (88 pct.), el-guitar (86 pct.) og el-bas (81 pct.) er de instrumenter, der har den største andel drenge, mens pigerne især samles til tværfløjte (90 pct.), marchfløjte (85 pct.), blokfløjte (83 pct.) og sang (83 pct.)., Musikskoler 2015/2016, 27. januar 2017 - Nr. 28, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Musikskoler, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra landets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller modtager kommunalt tilskud. Data for musikskolernes tilskud og udgifter til fx lønninger er indsamlet af Slots- og Kulturstyrelsen. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning., Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i begrænset omfang dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af musikskolernes organisationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Musikskoler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23475

NYT: Kommunernes budget er på 59.257 kr. pr. borger

16. januar 2017, I 2017 er der på landsplan budgetteret med nettodriftsudgifter på 59.257 kr. pr. indbygger i kommunerne. Kommunerne i Region Midtjylland ligger lavest med et gennemsnit på 57.210 kr. pr. indbygger, mens kommunerne i Region Sjælland ligger højest med 60.031 kr. pr. indbygger. Kommunernes udgifter pr. indbygger afhænger bl.a. af befolkningssammensætningen og de sociale og geografiske forhold i den enkelte kommune., Kommunale serviceudgifter på 241,9 mia. kr., Kommunernes samlede nettodriftsudgifter er på 340,5 mia. kr. i budgettet for 2017. Nettodriftsudgifterne er kommunernes driftsudgifter fratrukket statsrefusion og andre indtægter, fx brugerbetaling. Heraf udgør serviceudgifter til bl.a. skoler og ældrepleje 241,9 mia. kr., mens udgifterne til kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet er på 20,7 mia. kr. Indkomstoverførslerne, herunder førtidspensioner og kontanthjælp, udgør 69,5 mia. kr., og udgifter til forsikrede ledige mv. er på 11,0 mia. kr., Anlægsudgifter falder, Nettoanlægsudgifterne falder med 0,8 mia. kr. i forhold til budget 2016 og udgør 14,2 mia. kr. i årets budget. Beløbet fordeler sig med 1,0 mia. kr. til forsyningsvirksomhederne, 3,0 mia. kr. til folkeskolen, 4,0 mia. kr. til transport og infrastruktur samt 6,3 mia. kr. til øvrige formål., Halvdelen af anlægsudgifterne går til folkeskolen, transport og infrastruktur, Nettoanlægsudgifter til folkeskolen udgør 20,9 pct. af det samlede nettoanlægsbudget i budget 2017, svarende til 3,0 mia. kr. Dermed er nettoanlægsudgifterne faldet med 0,2 mia. kr. i forhold til sidste år. Nettoanlægsudgifter til transport og infrastruktur udgør 28,0 pct. af det samlede nettoanlægsbudget, svarende til 4,0 mia. kr., og er steget med 0,2 mia. kr. i forhold til sidste år. Tilsammen udgør de to områder 48,8 pct. af de samlede nettoanlægsudgifter i budget 2017. De skattefinansierede nettoanlægsudgifter, der ikke inkluderer forsyningsområdet, er i 2017 budgetteret til at ligge på 13,2 mia. kr., hvilket er et fald på 0,3 mia. kr. i forhold til de budgetterede udgifter sidste år., De kommunale budgetter fordelt på regioner,  , 2017, 2016,  , Hoved-, staden, Sjælland,  , Syd-, danmark, Midt-, jylland, Nord-, jylland, Hele , landet, Hele , landet,  , mio. kr., Driftsudgifter, netto, 1, 108, 202, 49, 934, 72, 738, 74, 539, 35, 044, 340, 457, 336, 666, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Serviceudgifter, 2, .., .., .., .., .., 241, 909, 237, 236, Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet, .., .., .., .., .., 20, 710, 20, 404, Nettodriftsindtægter fra ældreboliger, .., .., .., .., .., 1, 187, 1, 159, Indkomstoverførsler, .., .., .., .., .., 69, 492, 69, 685, Udgifter til forsikrede ledige mv., .., .., .., .., .., 11, 042, 11, 980, Indtægter fra den centrale refusionsordning, .., .., .., .., .., 1, 517, 1, 482, Tjenestemandspensioner på forsyningsområdet, .., .., .., .., .., 261, 273, Nettodriftsindtægter fra forsyningsområdet, .., .., .., .., .., 254, 271, Anlægsudgifter, netto, 6, 431, 1, 490, 2, 912, 2, 480, 910, 14, 224, 14, 991, Renteudgifter, 486, 278, 348, 396, 174, 1, 682, 1, 916, Renteindtægter, 514, 166, 242, 242, 99, 1, 263, 1, 216, Afdrag på lån , 1, 615, 889, 1, 059, 1, 160, 525, 5, 249, 5, 040, Optagne lån, 842, 304, 703, 1, 748, 413, 4, 011, 4, 548, Generelle tilskud, 3, 14, 971, 13, 522, 22, 545, 19, 085, 10, 929, 81, 052, 84, 711, Udligning af moms, 34, 6, 14, 14, 2, 69, 74, Skatter, 99, 424, 38, 371, 52, 993, 57, 862, 25, 293, 273, 943, 267, 650, Finansforskydninger, netto, 4, 1, 017, 234, 587, -347, -79, 1, 412, 559, Anm. 1: Alle beløb er angivet i årets budgetterede pris- og lønniveau. Drifts- og anlægsudgifter er anført eksklusive købsmoms., Anm. 2: Der er i sammenligningen mellem 2017 og 2016 ikke taget højde for meropgaver, som er de opgaver, kommunerne har fået efter det oprindelige budgets vedtagelse., 1, Driftsudgifterne, netto, er inkl. statsrefusion. , 2, Kommunernes udgifter til folkeskolen, ældre, administration mv., 3, Inkl. kommunernes ikke aktivitetsbestemte bidrag til regionerne på 0,7 mia. kr., 4, Bevægelser i likvide aktiver, mellemregningskonti mv., Kommunale og regionale budgetter 2017, 16. januar 2017 - Nr. 18, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. januar 2018, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23478

Import og eksport efter virksomhedskarakteristika

Hvilke brancher i det danske erhvervsliv eksporterer og importerer mest? Se udenrigshandlen fordelt på brancher og virksomhedsstørrelser.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/betalingsbalance-og-udenrigshandel/import-og-eksport-efter-virksomhedskarakteristika

Emneside

NYT: Stort overskud og fortsat faldende ØMU-gæld

5. april 2018, Danmark ligger solidt inden for ØMU-kriterierne for både saldo og gæld i 2017 ved årets første ØMU-indberetning til EU-kommissionen. ØMU-gælden udgjorde 781 mia. kr. ved udgangen af 2017 svarende til 36,4 pct. af BNP. I forhold til 2016 er det et fald på 1,5 procentpoint af BNP. Siden 2014 er ØMU-gælden faldet med i alt 7,9 procentpoint. Faldet i ØMU-gælden skyldes især et fald i den statslige gæld, som afspejler, at statens indestående i Danmarks Nationalbank er reduceret til niveauet fra før finanskrisen. Ifølge EU-traktatens ØMU-kriterier må ØMU-gælden ikke overstige 60,0 pct. af BNP., ØMU-overskud på 1,0 pct. af BNP, I 2017 havde Danmark et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 21 mia. kr. svarende til , 1,0 pct. af BNP. I 2016 var der et underskud på ØMU-saldoen på 0,4 pct. af BNP. , I 2017 blev saldoen påvirket positivt af en markant konjunkturbetinget stigning i skatteindtægterne. Ifølge , ØMU-kriterierne må underskuddet på den offentlige saldo under normale omstændigheder ikke blive større end 3,0 pct. af BNP., ØMU-gæld og ØMU-saldo,  , 2014, 2015, 2016, 2017,  , pct. af BNP, ØMU-gæld ved årets udgang, 44,3, 39,9, 37,9, 36,4, Overskud på ØMU-saldo , 1,1, -1,5, -0,4, 1,0,  , mia. kr., ØMU-gæld ved årets udgang, 877,1, 809,3, 782,3, 780,9, Overskud på ØMU-saldo, 22,7, -29,8, -8,4, 21,5, Anm.: BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter i stat, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. Dvs. kun de offentlige del, sektorers beholdninger af fordringer på sig selv eller andre offentlige delsektorer kan modregnes (fx statsobligationer)., ØMU-gælden opgøres ud fra et forsigtighedsprincip uden modregning for betydelige statslige finansielle aktiver. Oplysninger om disse store finansielle aktiver indgår dog som supplerende oplysninger i Danmarks ØMU-indberetning til EU-kommissionen. De pågældende aktiver har en værdi på i alt , 229, mia. kr., svarende til ca. 11, pct. af BNP, i 2017., Hvor der i ØMU-gælden således modregnes for Den Sociale Pensionsfonds (DSP) beholdning af statsobligationer, kan der ikke modregnes for DSP's beholdning af andre finansielle aktiver, der ved udgangen af 2017 udgjorde ca. 7 mia. kr., og som især består af realkreditobligationer. , I ØMU-gælden kan der heller ikke modregnes for statens store finansielle aktiver i form af indestående i Danmarks Nationalbank, der udgjorde ca. 135 mia. kr. ved udgangen af 2017., Hertil kommer, at en del af ØMU-gælden omfatter lån, som staten har optaget på vegne af statslige selskaber, fx inden for infrastruktur, med henblik på billigere finansiering. Disse genudlån til statslige selskaber udgjorde ca. , 86 , mia. kr. ultimo 2017. Havde disse statslige selskaber i stedet optaget lån med statsgaranti, som giver lidt mindre attraktive lånevilkår, ville det ikke have påvirket ØMU-gælden. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik , og den fælles valuta. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier., I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Derimod bliver lande uden for euroen ikke sanktioneret, hvis de overskrider kriterierne. Disse lande kan dog få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden., ØMU-saldoen er identisk med den nationalregnskabsbaserede offentlige saldo. , Frister for ØMU-indberetninger, Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. I oktober bliver der således indberettet på grundlag af de i mellemtiden reviderede nationalregnskabstal for det offentlige. Tal for Danmark og de øvrige EU-lande publiceres af Danmarks Statistik 30. april 2018, umiddelbart efter Eurostats offentliggørelse., ØMU-gæld og ØMU-saldo 2017 (april-version), 5. april 2018 - Nr. 136, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: ØMU-gæld og ØMU-saldo, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24985

NYT: DONG reducerer, og Brexit øger offentlig nettogæld

21. september 2016, Det offentliges finansielle nettogæld faldt med 19,4 mia. kr. i andet kvartal 2016. Perioden blev domineret af to store begivenheder, børsnoteringen af DONG 9. juni og Brexit 23. juni. Børsnoteringen af DONG medførte store kursstigninger i statens aktieportefølje, og dermed et fald i nettogælden. Brexit trak i modsat retning via en øget efterspørgsel efter danske statsobligationer. Usikkerheden i perioden op til og umiddelbart efter Brexit fik investorerne til at søge mod mere sikre aktiver, herunder danske statsobligationer, der udgør hovedparten af de offentlige passiver. Dette gav isoleret set en stigning i nettogælden. De to begivenheder førte begge til kursstigninger, men aktiverne steg mere end passiverne, så nettogælden alt i alt faldt., Revideret skatteprovenu, Skønnet for provenuet fra pensionsafkastskatten (PAL-skatten) er siden offentliggørelsen af første kvartal 2016 opjusteret med 3,1 mia. kr. pr. kvartal i 2016. Med den modsatte effekt er der indarbejdet ekstraordinære afskrivninger af skatterestancer på 1,7 mia. kr. i første kvartal 2016. , Justering af provenuet fra pensionsafkastskatten skyldes ændrede forudsætninger for renteudviklingen. De ekstraordinære afskrivninger af skatterestancer (dvs. beløb, der er opkrævet, forfaldne og forsøgt inddrevet, men ikke indbetalt) er foretaget på baggrund af notat fra SKAT til Folketingets Skatteudvalg om udviklingen i skatterestancemassen., Offentlige driftsudgifter falder, Siden 1971 har der hvert år været stigende offentlige driftsudgifter, men i første halvår 2016 er der et fald i forhold til første halvår 2015. Driftsudgifter omfatter bl.a. aflønning af offentligt ansatte, forbrug i produktion samt løbende overførsler som fx folkepensioner, førtidspensioner, arbejdsløshedspenge, kontanthjælp og SU. Driftsudgifterne steg meget i 2009 bl.a. på baggrund af stigende udgifter til løbende overførsler forårsaget af finanskrisen. Siden 2011 har stigningerne i driftsudgifterne været begrænsede, og ser nu ud til at kunne ende med et fald i 2016., De faldende driftsudgifter i første halvår er fordelt på flere udgiftsposter, bl.a. renteudgifter og løbende overførsler og er samlet set faldet på trods af stigende lønudgifter. Tallene kan udforskes nærmere på , www.statistikbanken.dk/off3k, ., Offentlige driftsudgifter,  , Beløb,  , Stigning, Driftsudgifter, 1. halvår, Hele året,  , 1. halvår, Hele året,  , mia. kr., 2006, 394,5, 791,0,  , 6,7, 20,0, 2007, 404,1, 809,2,  , 9,6, 18,1, 2008, 417,8, 843,1,  , 13,6, 34,0, 2009, 452,0, 915,0,  , 34,3, 71,8, 2010, 481,3, 959,7,  , 29,2, 44,7, 2011, 485,4, 965,8,  , 4,1, 6,1, 2012, 495,3, 994,1,  , 10,0, 28,3, 2013*, 502,9, 1, 002,4,  , 7,6, 8,3, 2014*, 505,8, 1, 005,6,  , 2,9, 3,2, 2015*, 514,8, 1, 024,5,  , 9,0, 18,9, 2016*, 512,2,  ,  , -2,6,  , Anm.: Stigningerne er fra året før, dvs. fra henholdsvis seneste første halvår og seneste hele år. Tallene er opgjort i løbende priser og er ikke sæsonkorrigerede., *Foreløbige tal., Nøgletal, Underskuddet i andet kvartal på 1,8 mia. kr. svarer til 0,4 pct. af BNP. Den finansielle nettogæld faldt med 19,4 mia. kr. til 133,7 mia. kr. svarende til 6,6 pct. af BNP. Faldet skyldtes hovedsageligt kursstigninger på de finansielle aktiver., ØMU-gælden steg med 9,4 mia. kr. i andet kvartal, så den udgjorde knap 40 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttoopgørelse og er dermed ikke påvirket af stigningen i værdien af statens aktiver., Nøgletal*,  , 2015, 2016,  , 2015, 2016,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , mia. kr.,  , pct. af BNP, Offentlig saldo, -6,5, -2,9, -14,2, -1,8,  , -1,3, -0,6, -2,9, -0,4, Udgifter, 272,0, 281,2, 275,5, 275,6,  , 55,2, 55,7, 57,0, 54,4, Indtægter, 265,5, 278,3, 261,3, 273,8,  , 53,9, 55,1, 54,1, 54,0, Finansiel nettogæld, 112,4, 113,4, 153,0, 133,7,  , 5,7, 5,7, 7,6, 6,6, Finansielle passiver, 1, 086,9, 1, 076,3, 1, 073,7, 1, 108,3,  , 54,8, 54,2, 53,2, 54,9, Finansielle aktiver, 974,5, 962,9, 920,7, 974,7,  , 49,1, 48,5, 45,6, 48,3, ØMU-gæld, 826,6, 801,8, 790,1, 799,5,  , 41,6, 40,4, 39,2, 39,6, Anm.: De anvendte BNP er fra , www.statistikbanken.dk/NKN1, , , www.statistikbanken.dk/NAN1, og Økonomisk Redegørelse - august 2016. , *Foreløbige tal., Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2016, 21. september 2016 - Nr. 400, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2016, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26660