Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2531 - 2540 af 3819

      NYT: Positiv trend fortsætter i februar

      13. april 2016, De foreløbige tal for firmaernes samlede salg var 1,7 pct. højere i februar end i januar, mens det indenlandske salg var 1,9 pct. højere. Salget er opgjort eksklusive energi mv. og korrigeret for normale sæsonudsving. Stigningen i det samlede salg kommer efter et fald på 0,4 pct. fra december 2015 til januar 2016, mens stigningen i det indenlandske salg følger efter en stigning på 0,7 pct. fra december til januar. I de seneste tre måneder (december 2015 til februar 2016) er det samlede salg steget med 1,2 pct. i forhold til de forudgående tre måneder (september til november 2015), mens det indenlandske salg er steget med 1,9 pct., Vækst inden for bygge og anlæg, Inden for bygge og anlæg har der siden 2013 været en stigende tendens i omsætningen, som er steget med 23 pct. fra første kvartal 2013 til fjerde kvartal 2015. Byggebeskæftigelsen er også vokset siden 2013, men dog i mindre omfang. Fra første kvartal 2013 til første kvartal 2016 er byggebeskæftigelsen vokset med 13 pct. Udviklingen i byggeskæftigelsen er yderligere belyst i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 174, , , som også udkommer idag. , Derudover kan virksomhedernes forventning inden for bygge og anlæg følges i , konjunkturbarometer for bygge og anlæg, (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 148, )., Udviklingen i faktiske tal, I faktiske tal er salg i alt eksklusive energi mv. i februar 5,1 pct. højere end i februar sidste år. , Detailhandel, er steget med 1,0 pct. og , industri, er steget med 9,9 pct., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt eksklusive energi steg i sæsonkorrigerede tal med 0,6 pct. fra november til december og faldt med 0,4 pct. fra december til januar. Stigningen fra november til december er justeret ned fra 0,8 pct. til 0,6 pct. Stigningen fra december til januar er justeret ned fra minus 0,1 pct. til minus 0,4 pct. i forhold til den seneste offentliggørelse., Firmaernes salg i erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke sæsonkorrigeret,  , Jan. , 2016, Feb. , 2016, Æn-, dring,  , Sept. 2015, - nov. 2015, Dec. 2015, - feb. 2016, Æn-, dring,  , Feb. 2015, Feb., 2016, Æn-, dring,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 291,6, 296,6, 1,7,  , 870,9, 881,0, 1,2,  , 254,4, 267,3, 5,1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 10,4, 11,2, 7,4,  , 26,3, 30,3, 15,2,  , 8,0, 10,3, 29,1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 93,8, 92,4, -1,5,  , 279,7, 284,5, 1,7,  , 90,6, 92,6, 2,2, Råstofindvinding, 1,5, 1,4, -7,6,  , 5,2, 4,5, -12,9,  , 1,4, 1,4, -1,1, Industri, 63,5, 64,4, 1,4,  , 184,5, 190,1, 3,1,  , 54,2, 59,6, 9,9, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 28,8, 26,6, -7,4,  , 90,0, 89,9, -0,1,  , 35,0, 31,6, -9,7, Bygge og anlæg, 20,7, 21,1, 1,6,  , 57,9, 61,4, 6,1,  , 15,5, 17,7, 14,3, Handel og transport mv., 141,6, 143,4, 1,2,  , 433,9, 430,2, -0,9,  , 130,4, 131,2, 0,6, Handel, 106,6, 107,9, 1,2,  , 323,2, 322,7, -0,1,  , 97,6, 98,4, 0,8, Handel med biler og motorcykler, 11,3, 11,4, 0,8,  , 33,5, 34,2, 1,9,  , 9,0, 10,3, 13,8, Engroshandel, 67,6, 69,0, 2,1,  , 207,9, 206,3, -0,8,  , 65,2, 64,5, -1,1, Detailhandel, 27,7, 27,5, -0,6,  , 81,7, 82,3, 0,7,  , 23,4, 23,7, 1,0, Transport, 30,3, 30,7, 1,3,  , 97,0, 93,1, -3,9,  , 29,3, 28,8, -1,7, Hoteller og restauranter, 4,8, 4,8, 0,6,  , 13,8, 14,3, 4,3,  , 3,4, 3,9, 15,5, Information og kommunikation, 13,6, 14,2, 4,7,  , 42,3, 42,4, 0,2,  , 12,3, 12,7, 3,5, Finansiering og forsikring, 5,2, 5,4, 2,9,  , 15,5, 16,0, 2,8,  , 3,8, 4,4, 13,5, Ejendomshandel og udlejning, 5,2, 5,0, -4,9,  , 16,5, 15,2, -8,2,  , 3,0, 3,0, -0,2, Erhvervsservice, 25,5, 26,2, 2,9,  , 75,3, 78,1, 3,7,  , 21,4, 22,9, 6,7, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2,6, 2,5, -5,9,  , 8,7, 7,7, -11,2,  , 2,8, 2,6, -7,1, Kultur, fritid og anden service, 3,1, 3,2, 2,6,  , 10,0, 9,6, -3,5,  , 2,9, 2,8, -1,5, I alt inkl. energi mv., 321,9, 324,6, 0,8,  , 966,1, 975,4, 1,0,  , 290,8, 300,3, 3,3, Anm.: Visse brancher er kun delvis momspligtige, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg februar 2016, 13. april 2016 - Nr. 175, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20507

      NYT: Stort overskud og fortsat faldende ØMU-gæld

      5. oktober 2018, Danmark ligger solidt inden for ØMU-kriterierne for både saldo og gæld i 2017 ved årets anden ØMU-indberetning til EU-kommissionen. ØMU-gælden udgjorde 775,1 mia. kr. ved udgangen af 2017, svarende til 36,1 pct. af BNP. I forhold til 2016 er det et fald på 1,8 procentpoint af BNP. Siden 2014 er ØMU-gælden faldet med i alt 8,2 procentpoint. Faldet i ØMU-gælden skyldes især et fald i den statslige gæld. Ifølge EU-traktatens ØMU-kriterier må ØMU-gælden ikke overstige 60,0 pct. af BNP., ØMU-overskud på 1,1 pct. af BNP, I 2017 havde Danmark et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 23,7 mia. kr. svarende til , 1,1 pct. af BNP. I 2016 var der et underskud på ØMU-saldoen svarende til 0,4 pct. af BNP. , I 2017 blev saldoen påvirket positivt af en markant konjunkturbetinget stigning i skatteindtægterne. Ifølge , ØMU-kriterierne må underskuddet på den offentlige saldo under normale omstændigheder ikke blive større end 3,0 pct. af BNP., ØMU-gæld og ØMU-saldo,  , 2014, 2015, 2016, 2017,  , pct. af BNP, ØMU-gæld ved årets udgang, 44,3, 39,9, 37,9, 36,1, Overskud på ØMU-saldo , 1,1, -1,5, -0,4, 1,1,  , mia. kr., ØMU-gæld ved årets udgang, 877,1, 809,7, 783,0, 775,1, Overskud på ØMU-saldo, 22,7, -29,8, -8,4, 23,7, Anm.: BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter i stat, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. Dvs. kun de offentlige del, sektorers beholdninger af fordringer på sig selv eller andre offentlige delsektorer kan modregnes (fx statsobligationer)., ØMU-gælden opgøres ud fra et forsigtighedsprincip uden modregning for betydelige statslige finansielle aktiver. Oplysninger om disse store finansielle aktiver indgår dog som supplerende oplysninger i Danmarks ØMU-indberetning til EU-kommissionen. De pågældende aktiver havde ved udgangen af 2017 en værdi på i alt , 229, mia. kr., svarende til ca. 11, pct. af BNP, i 2017., Hvor der i ØMU-gælden modregnes for Den Sociale Pensionsfonds (DSP) beholdning af statsobligationer, kan der ikke modregnes for DSP's beholdning af andre finansielle aktiver, der ved udgangen af 2017 udgjorde ca. 7 mia. kr., og som især består af realkreditobligationer. , I ØMU-gælden kan der heller ikke modregnes for statens store finansielle aktiver i form af indestående i Danmarks Nationalbank, der udgjorde ca. 135 mia. kr. ved udgangen af 2017., Hertil kommer, at en del af ØMU-gælden omfatter lån, som staten har optaget på vegne af statslige selskaber, fx inden for infrastruktur, med henblik på billigere finansiering. Disse genudlån til statslige selskaber udgjorde ca. , 86 , mia. kr. ultimo 2017. Havde disse statslige selskaber i stedet optaget lån med statsgaranti, som giver lidt mindre attraktive lånevilkår, ville det ikke have påvirket ØMU-gælden. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik , og den fælles valuta. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier., I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Derimod bliver lande uden for euroen ikke sanktioneret, hvis de overskrider kriterierne. Disse lande kan dog få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden., ØMU-saldoen er identisk med den nationalregnskabsbaserede offentlige saldo. , Frister for ØMU-indberetninger, Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. I oktober bliver der således indberettet på grundlag af de i mellemtiden reviderede nationalregnskabstal for det offentlige. Tal for Danmark og de øvrige EU-lande publiceres af Danmarks Statistik 25. oktober 2018, umiddelbart efter Eurostats offentliggørelse., ØMU-gæld og ØMU-saldo 2017 (oktober-version), 5. oktober 2018 - Nr. 379, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. april 2019, Alle udgivelser i serien: ØMU-gæld og ØMU-saldo, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26792

      NYT: Antallet af landbrug falder, især i Jylland

      20. maj 2016, Antallet af bedrifter med landbrug og gartneri faldt i 2015 med 3,5 pct. i forhold til 2014. Nedgangen rammer især landbruget i Jylland, hvor faldet er på 4,5 pct. mod 1,0 pct. i det øvrige Danmark. Den regionale forskel i udviklingen kan skyldes, at gældskrisen i landbruget især rammer bedrifter med husdyr, og husdyrbrug befinder sig hovedsageligt i Jylland., Antal bedrifter fordelt efter størrelse,  , Hele landet, Øerne, Jylland,  , 1985, 2014, 2015, Ændring, 1985, -2015, 1985, 2014, 2015, 1985, 2014, 2015,  , antal bedrifter, pct., antal bedrifter, Alle bedrifter, 92, 354, 37, 950, 36, 637, -60,3, 28, 814, 11, 206, 11, 098, 63, 540, 26, 744, 25, 538, 0,0-4,9 ha, 2, 888, 2, 014, 2, 286, -20,8, 1, 777, 603, 691, 1, 111, 1, 411, 1, 596, 5,0-9,9 ha, 15, 416, 7, 835, 7, 506, -51,3, 6, 174, 2, 462, 2, 631, 9, 242, 5, 373, 4, 875, 10,0-19,9 ha, 24, 051, 6, 941, 6, 490, -73,0, 7, 196, 1, 780, 1, 672, 16, 855, 5, 161, 4, 818, 20,0-29,9 ha, 17, 284, 3, 798, 3, 535, -79,5, 4, 949, 1, 284, 1, 076, 12, 335, 2, 515, 2, 459, 30,0-49,9 ha, 18, 590, 4, 264, 4, 018, -78,4, 4, 831, 1, 336, 1, 170, 13, 759, 2, 928, 2, 848, 50,0-99,9 ha, 11, 336, 5, 216, 4, 945, -56,4, 2, 907, 1, 487, 1, 637, 8, 429, 3, 729, 3, 308, 100,0 ha og over, 2, 789, 7, 882, 7, 856, 181,7, 980, 2, 255, 2, 221, 1, 809, 5, 627, 5, 635, Antallet af landbrug er mere end halveret på 30 år, I løbet af 30 år er antallet af bedrifter faldet med 60 pct., og denne udvikling er omtrent den samme i Jylland og på Øerne. I begge egne af landet ser man også den samme tendens i retning af flere store bedrifter på mindst 100 ha. Bedrifter med mindst 100 ha er den eneste størrelsesgruppe, som er steget i perioden 1985-2015. Heraf er antallet af bedrifter på mindst 400 ha steget fra 100 til 900. , Landbrugsaktiviteten er ikke faldet tilsvarende, Selv om der er blevet langt færre bedrifter, så er landbrugsaktiviteten ikke faldet tilsvarende. Således er fx landbrugsarealet kun faldet med 6 pct. siden 1985, og høsten af korn var 18 pct. større i perioden 2010-2014 sammenlignet med perioden 1983-1987. Kvægbestanden er faldet med 40 pct., men det skal ses i lyset af, at mælkeydelsen for malkekøerne næsten er fordoblet og produktionen af mælk er dermed uændret. Svinestanden er endvidere steget med rundt regnet en tredjedel i perioden., Lignende udvikling i Sverige som i Danmark, Det svenske landbrug har gennem årene gennemgået en lignende udvikling som i Danmark, dog med et noget mindre fald i antal bedrifter. Fra 1985 til 2013 er antallet af svenske bedrifter faldet med lidt under 40 pct. mod 60 pct. for Danmark. I samme periode er andelen af store landbrug med mindst 100 ha steget fra 3 pct. til 10 pct., hvor den samme andel i Danmark steg fra 3 til 20 pct. fra 1985 til 2013. I 2013 havde Sverige i alt 67.000 landbrug mod 39.000 i Danmark., Antal bedrifter i Sverige fordelt efter størrelse,  , 1985, 1990, 2005, 2007, 2010, 2013, Ændring, 1985-2013,  , antal bedrifter, pct., Alle bedrifter, 109, 029, 96, 560, 75, 808, 72, 609, 71, 091, 67, 146, -38,4, 0,0-4,9 ha, 17, 865, 14, 957, 14, 486, 14, 038, 11, 601, 10, 142, -43,2, 5,0-9,9 ha, 22, 110, 19, 020, 14, 117, 13, 701, 13, 943, 13, 857, -37,3, 10,0-19,9 ha, 24, 660, 20, 832, 14, 147, 13, 493, 13, 008, 12, 439, -49,6, 20,0-29,9 ha, 14, 423, 12, 177, 7, 583, 7, 122, 6, 603, 6, 022, -58,2, 30,0-49,9 ha, 15, 536, 14, 223, 8, 862, 8, 259, 7, 490, 6, 778, -56,4, 50,0-99,9 ha, 10, 923, 11, 348, 9, 569, 8, 957, 8, 205, 7, 368, -32,5, 100,0 ha og over, 3, 512, 4, 003, 6, 099, 6, 165, 6, 456, 6, 605, 88,1, Kilde: Statistiska centralbyrån., Landbrugs- og gartneritællingen 22. maj 2015, 20. maj 2016 - Nr. 227, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21902

      NYT: Fald i provenuet fra selskabsskatten

      2. marts 2022, Provenuet fra selskabsskatten udgjorde 66,5 mia. kr. i 2020. Dette er et fald på 6,3 mia. kr. fra 2019, svarende til et fald på 9 pct. De skattepligtige indkomster i selskaberne, der stort set svarer til deres overskud før skat, faldt med 35,7 mia. kr. til i alt 314,4 mia. kr. i 2020, svarende til et fald på 10 pct. Faldet relaterer sig overvejende til udviklingen i nogle få selskaber og er derfor ikke et generelt resultat af nedlukningen som følge af COVID-19. Aktieselskaber står for 50 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten., Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/selsk2, Top-10 står for en fjerdedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2020, udgjorde 15,5 mia. kr., svarende til 23 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 14,5 mia. kr. i selskabsskat svarende til 22 pct. Top-100 betalte dermed 29,9 mia. kr. i selskabsskat i 2020, svarende til 45 pct. af det samlede provenu. I 2019 udgjorde andelene hhv. 32 pct. for top-10, 21 pct. for 11-100 og 53 pct. for top-100., Godt hvert fjerde selskab betalte selskabsskat, I 2020 var der 312.597 selskaber. Af disse havde 90.891 en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser. Disse 29 pct. skulle betale selskabsskat. I 2019 var andelen også 29 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været 40 pct. i 2020, 39 pct. i 2019 og 47 pct. i 2005., Industriselskaber bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2019 bidrog branchegruppen , industri, også i 2020 mest til selskabsskatteprovenuet. Provenuet faldt fra 21,1 mia. kr. til 16,5 mia. kr., svarende til et fald på 22 pct. Branchegruppen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 15,0 mia. kr., hvilket er 0,7 mia. kr. eller 5 pct. mere end i 2019. Den største stigning kom fra , videnservice, , hvor skatteprovenuet steg fra 3,3 mia. kr. til 5,3 mia. kr., svarende til en stigning på 60 pct. Det største fald kom fra , energiforsyning, , hvor provenuet faldt fra 5,5 mia. kr. til 0,8 mia. kr., svarende til et fald på 85 pct., Kilde:, EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2021, Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2019 og 2020. Bulgarien er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (10 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2020 haft en sats på 35 pct., og er i 2020 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats har pånær i 2016 og 2017 ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden. Dog skal man være opmærksom på, at landene har indrettet selskabsbeskatningen forskelligt, og har forskellige måder at opgøre beskatningsgrundlaget på., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, Selskabsskatten i Danmark udgør 6,0 pct. af de samlede skatter og afgifter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 6,0 pct. i 2020. Det er kun i 2017, 2019 og 2020, at Danmark ligger over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Cypern ligger i 2020 i toppen med 16,9 pct., mens Letland ligger i bunden med 2,3 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2020, 2. marts 2022 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38356

      NYT: Stort overskud og fortsat faldende ØMU-gæld

      5. april 2018, Danmark ligger solidt inden for ØMU-kriterierne for både saldo og gæld i 2017 ved årets første ØMU-indberetning til EU-kommissionen. ØMU-gælden udgjorde 781 mia. kr. ved udgangen af 2017 svarende til 36,4 pct. af BNP. I forhold til 2016 er det et fald på 1,5 procentpoint af BNP. Siden 2014 er ØMU-gælden faldet med i alt 7,9 procentpoint. Faldet i ØMU-gælden skyldes især et fald i den statslige gæld, som afspejler, at statens indestående i Danmarks Nationalbank er reduceret til niveauet fra før finanskrisen. Ifølge EU-traktatens ØMU-kriterier må ØMU-gælden ikke overstige 60,0 pct. af BNP., ØMU-overskud på 1,0 pct. af BNP, I 2017 havde Danmark et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 21 mia. kr. svarende til , 1,0 pct. af BNP. I 2016 var der et underskud på ØMU-saldoen på 0,4 pct. af BNP. , I 2017 blev saldoen påvirket positivt af en markant konjunkturbetinget stigning i skatteindtægterne. Ifølge , ØMU-kriterierne må underskuddet på den offentlige saldo under normale omstændigheder ikke blive større end 3,0 pct. af BNP., ØMU-gæld og ØMU-saldo,  , 2014, 2015, 2016, 2017,  , pct. af BNP, ØMU-gæld ved årets udgang, 44,3, 39,9, 37,9, 36,4, Overskud på ØMU-saldo , 1,1, -1,5, -0,4, 1,0,  , mia. kr., ØMU-gæld ved årets udgang, 877,1, 809,3, 782,3, 780,9, Overskud på ØMU-saldo, 22,7, -29,8, -8,4, 21,5, Anm.: BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter i stat, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. Dvs. kun de offentlige del, sektorers beholdninger af fordringer på sig selv eller andre offentlige delsektorer kan modregnes (fx statsobligationer)., ØMU-gælden opgøres ud fra et forsigtighedsprincip uden modregning for betydelige statslige finansielle aktiver. Oplysninger om disse store finansielle aktiver indgår dog som supplerende oplysninger i Danmarks ØMU-indberetning til EU-kommissionen. De pågældende aktiver har en værdi på i alt , 229, mia. kr., svarende til ca. 11, pct. af BNP, i 2017., Hvor der i ØMU-gælden således modregnes for Den Sociale Pensionsfonds (DSP) beholdning af statsobligationer, kan der ikke modregnes for DSP's beholdning af andre finansielle aktiver, der ved udgangen af 2017 udgjorde ca. 7 mia. kr., og som især består af realkreditobligationer. , I ØMU-gælden kan der heller ikke modregnes for statens store finansielle aktiver i form af indestående i Danmarks Nationalbank, der udgjorde ca. 135 mia. kr. ved udgangen af 2017., Hertil kommer, at en del af ØMU-gælden omfatter lån, som staten har optaget på vegne af statslige selskaber, fx inden for infrastruktur, med henblik på billigere finansiering. Disse genudlån til statslige selskaber udgjorde ca. , 86 , mia. kr. ultimo 2017. Havde disse statslige selskaber i stedet optaget lån med statsgaranti, som giver lidt mindre attraktive lånevilkår, ville det ikke have påvirket ØMU-gælden. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik , og den fælles valuta. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier., I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Derimod bliver lande uden for euroen ikke sanktioneret, hvis de overskrider kriterierne. Disse lande kan dog få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden., ØMU-saldoen er identisk med den nationalregnskabsbaserede offentlige saldo. , Frister for ØMU-indberetninger, Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. I oktober bliver der således indberettet på grundlag af de i mellemtiden reviderede nationalregnskabstal for det offentlige. Tal for Danmark og de øvrige EU-lande publiceres af Danmarks Statistik 30. april 2018, umiddelbart efter Eurostats offentliggørelse., ØMU-gæld og ØMU-saldo 2017 (april-version), 5. april 2018 - Nr. 136, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: ØMU-gæld og ØMU-saldo, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24985

      NYT: DONG reducerer, og Brexit øger offentlig nettogæld

      21. september 2016, Det offentliges finansielle nettogæld faldt med 19,4 mia. kr. i andet kvartal 2016. Perioden blev domineret af to store begivenheder, børsnoteringen af DONG 9. juni og Brexit 23. juni. Børsnoteringen af DONG medførte store kursstigninger i statens aktieportefølje, og dermed et fald i nettogælden. Brexit trak i modsat retning via en øget efterspørgsel efter danske statsobligationer. Usikkerheden i perioden op til og umiddelbart efter Brexit fik investorerne til at søge mod mere sikre aktiver, herunder danske statsobligationer, der udgør hovedparten af de offentlige passiver. Dette gav isoleret set en stigning i nettogælden. De to begivenheder førte begge til kursstigninger, men aktiverne steg mere end passiverne, så nettogælden alt i alt faldt., Revideret skatteprovenu, Skønnet for provenuet fra pensionsafkastskatten (PAL-skatten) er siden offentliggørelsen af første kvartal 2016 opjusteret med 3,1 mia. kr. pr. kvartal i 2016. Med den modsatte effekt er der indarbejdet ekstraordinære afskrivninger af skatterestancer på 1,7 mia. kr. i første kvartal 2016. , Justering af provenuet fra pensionsafkastskatten skyldes ændrede forudsætninger for renteudviklingen. De ekstraordinære afskrivninger af skatterestancer (dvs. beløb, der er opkrævet, forfaldne og forsøgt inddrevet, men ikke indbetalt) er foretaget på baggrund af notat fra SKAT til Folketingets Skatteudvalg om udviklingen i skatterestancemassen., Offentlige driftsudgifter falder, Siden 1971 har der hvert år været stigende offentlige driftsudgifter, men i første halvår 2016 er der et fald i forhold til første halvår 2015. Driftsudgifter omfatter bl.a. aflønning af offentligt ansatte, forbrug i produktion samt løbende overførsler som fx folkepensioner, førtidspensioner, arbejdsløshedspenge, kontanthjælp og SU. Driftsudgifterne steg meget i 2009 bl.a. på baggrund af stigende udgifter til løbende overførsler forårsaget af finanskrisen. Siden 2011 har stigningerne i driftsudgifterne været begrænsede, og ser nu ud til at kunne ende med et fald i 2016., De faldende driftsudgifter i første halvår er fordelt på flere udgiftsposter, bl.a. renteudgifter og løbende overførsler og er samlet set faldet på trods af stigende lønudgifter. Tallene kan udforskes nærmere på , www.statistikbanken.dk/off3k, ., Offentlige driftsudgifter,  , Beløb,  , Stigning, Driftsudgifter, 1. halvår, Hele året,  , 1. halvår, Hele året,  , mia. kr., 2006, 394,5, 791,0,  , 6,7, 20,0, 2007, 404,1, 809,2,  , 9,6, 18,1, 2008, 417,8, 843,1,  , 13,6, 34,0, 2009, 452,0, 915,0,  , 34,3, 71,8, 2010, 481,3, 959,7,  , 29,2, 44,7, 2011, 485,4, 965,8,  , 4,1, 6,1, 2012, 495,3, 994,1,  , 10,0, 28,3, 2013*, 502,9, 1, 002,4,  , 7,6, 8,3, 2014*, 505,8, 1, 005,6,  , 2,9, 3,2, 2015*, 514,8, 1, 024,5,  , 9,0, 18,9, 2016*, 512,2,  ,  , -2,6,  , Anm.: Stigningerne er fra året før, dvs. fra henholdsvis seneste første halvår og seneste hele år. Tallene er opgjort i løbende priser og er ikke sæsonkorrigerede., *Foreløbige tal., Nøgletal, Underskuddet i andet kvartal på 1,8 mia. kr. svarer til 0,4 pct. af BNP. Den finansielle nettogæld faldt med 19,4 mia. kr. til 133,7 mia. kr. svarende til 6,6 pct. af BNP. Faldet skyldtes hovedsageligt kursstigninger på de finansielle aktiver., ØMU-gælden steg med 9,4 mia. kr. i andet kvartal, så den udgjorde knap 40 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttoopgørelse og er dermed ikke påvirket af stigningen i værdien af statens aktiver., Nøgletal*,  , 2015, 2016,  , 2015, 2016,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , mia. kr.,  , pct. af BNP, Offentlig saldo, -6,5, -2,9, -14,2, -1,8,  , -1,3, -0,6, -2,9, -0,4, Udgifter, 272,0, 281,2, 275,5, 275,6,  , 55,2, 55,7, 57,0, 54,4, Indtægter, 265,5, 278,3, 261,3, 273,8,  , 53,9, 55,1, 54,1, 54,0, Finansiel nettogæld, 112,4, 113,4, 153,0, 133,7,  , 5,7, 5,7, 7,6, 6,6, Finansielle passiver, 1, 086,9, 1, 076,3, 1, 073,7, 1, 108,3,  , 54,8, 54,2, 53,2, 54,9, Finansielle aktiver, 974,5, 962,9, 920,7, 974,7,  , 49,1, 48,5, 45,6, 48,3, ØMU-gæld, 826,6, 801,8, 790,1, 799,5,  , 41,6, 40,4, 39,2, 39,6, Anm.: De anvendte BNP er fra , www.statistikbanken.dk/NKN1, , , www.statistikbanken.dk/NAN1, og Økonomisk Redegørelse - august 2016. , *Foreløbige tal., Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2016, 21. september 2016 - Nr. 400, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2016, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26660

      NYT: Stigning i fondes støtte til humanitære formål

      21. november 2019, Danske fonde og fondslignende foreninger gav i 2018 tilsagn om uddelinger for i alt 17,0 mia. kr., hvilket er på samme niveau som i 2017. Der er dog sket mindre forskydninger i fordelingen af midlerne fra 2017 til 2018. Bevillingerne til internationale humanitære formål udgjorde 1,6 mia. kr. i 2018. Det svarede til en stigning på 0,9 mia. kr. i forhold til 2017. Stigningen i bevillingerne til internationale humanitære formål kom primært fra de erhvervsdrivende fonde. Til gengæld blev der bevilget 8,1 mia. kr. til videnskabelige formål, hvilket er et fald på 1,2 mia. kr. i forhold til 2017. Videnskabelige formål støttes med omkring halvdelen af fondsmidlerne. Formål inden for kultur og uddannelse samt social og sundhed blev støttet med ca. 30 pct. De resterende ca. 20 pct. blev givet til internationale humanitære formål, erhvervs- og regionaludvikling, samt natur og miljø. Dette mønster har været stabilt siden 2016, som er det første år, hvor fondes aktiviteter er opgjort., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond01, ., 55 pct. af midler fra erhvervsdrivende fonde gik til videnskabelige formål, I 2018 uddelte de erhvervsdrivende fonde bevillinger på 11,3 mia. kr., hvoraf 6,2 mia. kr. blev bevilget til videnskabelige formål, og 2,1 mia. kr. blev bevilget til formål inden for kultur og uddannelse. De erhvervsdrivende fonde bevilgede 1,o mia. kr. til formål inden for social og sundhed., Almene fonde mv. bevilgede 1,9 mia. kr. til videnskabelige formål, Almene fonde og fondslignende foreninger gav tilsagn om uddelinger for 5,7 mia. kr. i 2018. Heraf blev der bevilget 1,9 mia. kr. til videnskabelige formål og 1,2 mia. kr. til formål inden for social og sundhed. Almene fonde og fondslignende foreninger gav også tilsagn om midler til kultur og uddannelse for 1,0 mia. kr., Den offentlige sektor er den største modtager af fondsmidler, Den største andel af fondsmidlerne blev givet til offentlige institutioner, som i 2018 modtog 63 pct. af bevillingerne. Foreninger og organisationer modtog 20 pct. Private virksomheder og individuelle personer modtog tilsammen 8 pct. De resterende midler blev bl.a. givet til interne aktiviteter i fondene. , Få fonde uddelte hovedparten af bevillinger, Hovedparten af bevillingerne var koncentreret om relativt få fonde. De ti fonde med de største bevillinger dækkede 55 pct. af alle uddelte midler i 2018, og fonde med de tyve største bevillinger dækkede 69 pct. Tendensen var endnu mere tydelig inden for videnskabelige formål, hvor 81 pct. af uddelingerne blev givet af de 20 fonde med de største uddelinger til dette formål., Den gennemsnitlige bevilling var på 210.000 kr., Uddelingerne var fordelt på i alt 80.000 bevillinger, og den gennemsnitlige bevilling var dermed på 210.000 kr. Til sammenligning var den gennemsnitlige bevilling i 2017 på 200.000 kr. Den gennemsnitlige bevilling i 2018 fra de erhvervsdrivende fonde var knapt 400.000 kr., og for de almene fonde og fondslignende foreninger var gennemsnittet 100.000 kr., I 2018 var udbetalingerne steget med 0,8 mia. kr., Mens bevillingerne siger noget om, hvor meget der blev givet tilsagn om fra fondens side, så viser udbetalingerne, hvor mange midler fondene rent faktisk udbetalte i referenceåret. Bevillingerne kan i nogle tilfælde blive udbetalt flere år efter, at der blev givet tilsagn om det. I 2018 blev der udbetalt 12,7 mia. kr., og det udgjorde 0,8 mia. kr. mere end i 2017. Der blev udbetalt 5,0 mia. kr. til videnskabelige formål, 2,1 mia. kr. til social og sundhed, 2,9 mia. kr. til kultur og uddannelse, 0,8 mia. kr. til internationale humanitære formål og 1,8 mia. kr. til de øvrige formål., Udbetalinger og bevillinger fordelt på fondstyper,  , 2017, 2018,  , Bevillinger, Udbetalinger, Bevillinger, Udbetalinger,  , antal, mio. kr., antal, mio. kr., Alle fonde, 87, 263, 17, 053, 11, 865, 79, 655, 16, 996, 12, 720, Erhvervsdrivende fonde, 28, 841, 11, 446, 6, 826, 29, 534, 11, 324, 7, 026, Almene fonde mv., 58, 422, 5, 607, 5, 039, 50, 122, 5, 672, 5, 694, Videnskabelige formål, 6, 495, 9, 253, 3, 936, 11, 962, 8, 093, 5, 018, Kulturelle formål, 7, 834, 2, 182, 1, 947, 8, 703, 1, 766, 2, 084, Sociale formål, 37, 134, 1, 010, 1, 031, 20, 317, 1, 431, 1, 269, Natur og miljøformål, 677, 730, 541, 434, 589, 567, Sundhed og motionsformål, 6, 544, 886, 1, 081, 6, 678, 832, 875, Uddannelse og folkeoplysningsformål, 20, 187, 620, 883, 19, 145, 1, 358, 856, Erhvervs- og regional formål, 1, 160, 657, 602, 3, 457, 776, 544, Internationale humanitære formål, 1, 072, 640, 639, 1, 595, 1, 567, 824, Religiøse formål, 21, 13, 18, 113, 31, 22, Andre formål, 6, 139, 1, 063, 1, 185, 7, 252, 553, 661, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ fond01, ., Fondes aktiviteter 2018, 21. november 2019 - Nr. 431, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. december 2020, Alle udgivelser i serien: Fondes aktiviteter, Kontakt, Sara Tvile Marker, , , tlf. 23 74 28 36, Kilder og metode, Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Bevillinger er de midler der er givet tilsagn om i året. Disse kan blive udbetalt i bevillingsåret, eller i efterfølgende år. Udbetalinger er de midler der er udbetalt fra fonden i året, uanset om de er bevilliget i året eller i tidliere år. Fonde med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Alle fonde med disse virksomhedsformer indgår i populationen, såfremt de tilhører den private sektor. Stikprøven udvælges og opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. Disse indgår i statistikken sammen med de almene fonde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fondes aktiviteter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28857

      NYT: Firmaernes salg faldt i marts

      15. maj 2019, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 2,8 pct. fra februar til marts, mens det , indenlandske salg ekskl. energi, faldt 1,7 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Næsten halvdelen af det samlede fald på 9,4 mia. kr. udgøres af branchegrupperne industri, som faldt 2,7 mia. kr., og transport, som faldt 2,1 mia. kr. Faldet skal dog ses i lyset af, at der i starten af år 2017 forekom et enestående stort salg, hvilket kan påvirke sæsonkorrektionen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Industri gik tilbage, Det sæsonkorrigerede salg i, industri, faldt 4,2 pct. fra februar til marts. Mens salget er faldet, er produktionen steget. Se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:175, . Denne offentliggørelse viser, dog også et fald i industriens omsætning fra februar til marts. Samtidig er beskæftigelsen efter en langvarig stigning uændret fra januar til februar - se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:153, ., Transport sænkede farten, Transport, oplevede et fald i det sæsonkorrigerede salg på 5,4 pct. fra februar til marts. Fra fjerde kvartal 2018 til første kvartal 2019 steg salget dog 1,1 pct., og hvis man sammenligner det ikke-sæsonkorrigerede salg, er der sket en stigning på 16,3 pct. fra marts 2018 til 2019., Ejendomshandel og udlejning i opgang, Ejendomshandel og udlejning, præsterede en opgang i det sæsonkorrigerede salg på 3,5 pct. fra februar til marts. Fra fjerde kvartal 2018 til første kvartal 2019 faldt salget 1,8 pct. Navnlig undergruppen ejendomsmæglere mv. trak salget ned i denne periode. Det ikke-sæsonkorrigerede salg steg 1,6 pct. fra marts 2018 til marts 2019. , Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende. Det sæsonkorrigerede salg for februar 2019 er revideret fra 335,6 mia. kr. (se den seneste opgørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:145, ), til 330,6 mia. kr. Det er en nedjustering på 5,0 mia. kr., hvilket svarer til 1,5 pct. , Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2017, 2018, 2019,  , 2017, 2018, 2019,  , mia. kr., Januar, 300,9, 318,1, 331,4,  , 287,8, 303,7, 317,9, Februar, 313,7, 312,0, 330,6,  , 277,7, 276,9, 294,1, Marts, 312,8, 311,3, 321,2,  , 326,0, 308,7, 322,6, April , 302,7, 320,8, .,  , 287,8, 313,5, ., Maj, 309,2, 321,8, .,  , 310,0, 324,5, ., Juni, 311,0, 320,5, .,  , 330,3, 334,5, ., Juli, 311,5, 321,9, .,  , 285,3, 299,4, ., August, 310,2, 326,6, .,  , 306,8, 323,6, ., September, 313,0, 321,9, .,  , 319,0, 321,0, ., Oktober, 314,9, 326,8, .,  , 325,6, 342,9, ., November, 314,9, 326,0, .,  , 327,7, 341,0, ., December, 319,2, 324,9, .,  , 349,1, 355,4, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigere,  , Feb., 2019,  , Mar., 2019,  , Æn-, dring,  , Okt., 2018, - dec., 2018, Jan. , 2019, - mar. , 2019, Æn-, dring,  , Mar., 2018,  , Mar., 2019,  , Æn-, dring,  ,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 330,6, 321,2, -2,8, 977,8, 983,2, 0,6, 308,7, 322,6, 4,5, I alt inkl. energi mv., 377,9, 367,7, -2,7, 1, 124,7, 1, 126,0, 0,1, 353,9, 374,0, 5,7, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 9,5, 8,0, -16,4, 27,0, 27,0, -0,1, 9,1, 8,1, -11,0, Industri, 65,6, 62,9, -4,2, 196,8, 194,3, -1,3, 64,4, 64,8, 0,6, Bygge og anlæg, 25,0, 24,8, -0,5, 70,3, 74,2, 5,6, 20,2, 22,7, 12,5, Handel, 120,7, 119,4, -1,1, 362,2, 362,9, 0,2, 118,9, 123,5, 3,8, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , motorcykler, 13,7, 13,8, 1,2, 39,5, 41,0, 3,7, 12,9, 14,8, 14,8, Engroshandel, 77,3, 75,8, -1,9, 234,6, 232,6, -0,8, 78,0, 80,0, 2,4, Detailhandel, 29,7, 29,7, 0,1, 88,0, 89,3, 1,4, 28,0, 28,7, 2,6, Transport, 38,3, 36,2, -5,4, 109,3, 110,6, 1,1, 31,0, 36,0, 16,3, Hoteller og restauranter, 5,3, 5,2, -1,2, 15,7, 15,8, 0,4, 4,6, 4,7, 2,3, Information og kommunikation, 16,0, 15,9, -0,6, 46,6, 48,4, 3,9, 15,4, 16,4, 6,0, Finansiering og forsikring, 6,7, 6,5, -2,3, 19,9, 19,4, -2,3, 5,7, 6,0, 6,2, Ejendomshandel og udlejning, 5,9, 6,1, 3,5, 18,6, 18,3, -1,8, 4,4, 4,5, 1,6, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, ., Firmaernes køb og salg marts 2019, 15. maj 2019 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27672

      NYT: Uændret trend for firmaernes salg trods lille fald

      12. april 2019, Firmaernes samlede salg ekskl. energi, faldt 0,5 pct. fra januar til februar, mens det , indenlandske salg ekskl. energi, faldt 1,9 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Fra september-november 2018 til december 2018 - februar 2019 steg , firmaernes samlede salg ekskl. energi, 2,5 pct. Mens "handel" og "industri" faldt, så havde "bygge og anlæg" fremgang., Handel gik tilbage, Det sæsonkorrigerede salg i, handel, faldt 1,1 pct. fra januar til februar. Her trak "engroshandel" ned, idet det sæsonkorrigerede salg faldt 1,7 pct. Også "detailhandel" faldt, men dog kun 0,5 pct. Salget inden for "handel med biler og motorcykler", forblev med en stigning på 1,0 pct. stort set uændret. Denne udvikling flugter med bilsalget beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:87, ., Industriens salg faldt men er fortsat på højt niveau, Industri, er stadig på et højt niveau. Det på trods af et fald i det sæsonkorrigerede salg på 1,2 pct. fra januar til februar. Ser man på tremånedersperioden fra september-november 2018 til december 2018 - februar 2019 steg det sæsonkorrigerede salg 4,2 pct., idet , industriens, salg lå højt i december og januar., Bygge og anlæg i opgang, Med en stigning på 2,1 pct. i det sæsonkorrigerede salg fra januar til februar trak , bygge og anlæg, det samlede billede i positiv retning. Samtidig steg det ikke-sæsonkorrigerede salg i branchegruppen 12,4 pct. i februar 2019 sammenlignet med samme måned sidste år. Navnlig "byggeentreprenører" bidrog til stigningen fra februar 2018 til februar 2019, idet denne branchegruppe steg 876 mio. kr., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende. Det sæsonkorrigerede salg for januar 2019 er revideret fra 336,2 mia. kr., se den seneste opgørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:100, , , til 337,4 mia. kr. Det er en opjustering på 1,2 mia. kr., hvilket svarer til 0,4 pct. , Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2017, 2018, 2019,  , 2017, 2018, 2019,  , mia. kr., Januar, 301,3, 318,2, 337,4,  , 287,8, 303,7, 322,6, Februar, 314,7, 313,1, 335,6,  , 277,7, 276,9, 297,1, Marts, 311,3, 310,3, .,  , 326,0, 308,6, ., April , 302,8, 320,2, .,  , 287,8, 313,5, ., Maj, 309,4, 321,4, .,  , 310,0, 324,4, ., Juni, 310,5, 319,9, .,  , 330,3, 334,4, ., Juli, 311,2, 321,7, .,  , 285,3, 299,5, ., August, 310,4, 327,0, .,  , 306,8, 323,7, ., September, 312,9, 322,2, .,  , 319,0, 321,1, ., Oktober, 314,9, 327,3, .,  , 325,7, 343,3, ., November, 315,3, 326,5, .,  , 327,9, 341,4, ., December, 319,9, 327,5, .,  , 349,2, 356,8, ., Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigere,  , Jan., 2019,  , Feb., 2019,  , Æn-, dring,  , Sept., 2018, - nov., 2018, Dec. , 2018, - feb. , 2019, Æn-, dring,  , Feb., 2018,  , Feb., 2019,  , Æn-, dring,  ,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 337,4, 335,6, -0,5, 976,0, 1, 000,5, 2,5, 276,9, 297,1, 7,3, I alt inkl. energi mv., 386,7, 383,3, -0,9, 1, 122,9, 1, 146,4, 2,1, 319,2, 349,7, 9,5, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 12,4, 12,6, 2,2, 27,7, 33,3, 20,0, 7,8, 11,0, 41,0, Industri, 67,1, 66,3, -1,2, 193,6, 201,8, 4,2, 57,5, 60,1, 4,6, Bygge og anlæg, 25,3, 25,8, 2,1, 71,6, 74,4, 3,9, 19,4, 21,8, 12,4, Handel, 122,8, 121,4, -1,1, 361,6, 364,4, 0,8, 103,2, 108,1, 4,7, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , motorcykler, 13,5, 13,7, 1,0, 38,9, 40,4, 3,6, 11,4, 12,3, 7,5, Engroshandel, 79,5, 78,2, -1,7, 234,7, 235,6, 0,4, 67,7, 70,6, 4,4, Detailhandel, 29,7, 29,5, -0,5, 87,9, 88,4, 0,5, 24,1, 25,2, 4,5, Transport, 36,1, 37,9, 5,1, 109,1, 110,5, 1,3, 32,5, 36,0, 10,7, Hoteller og restauranter, 5,5, 5,6, 1,5, 15,9, 16,5, 4,2, 4,1, 4,4, 9,1, Information og kommunikation, 16,5, 16,1, -2,3, 47,1, 47,2, 0,3, 13,1, 14,0, 7,4, Finansiering og forsikring, 6,2, 6,7, 6,7, 20,5, 19,3, -6,1, 6,0, 5,8, -4,2, Ejendomshandel og udlejning, 5,9, 5,5, -7,7, 17,6, 18,2, 3,2, 3,3, 2,8, -15,2, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Firmaernes køb og salg februar 2019, 12. april 2019 - Nr. 145, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27671

      NYT: Stigning i areal med præcisionslandbrug

      27. september 2022, Landbrug med præcisionsteknologi dyrkede 76 pct. af det danske landbrugsareal i 2022 mod 73 pct. i 2021. Det er især de store landbrug, som har taget teknologien til sig, da brugerne havde et gennemsnitsareal på 179 hektar mod 87 hektar blandt alle landbrug i 2022. Stigningen i arealet med præcisionslandbrug må antages at hænge sammen med det fortsatte bortfald af mindre bedrifter i landbruget, se , www.statistikbanken.dk/bdf11, . Præcisionslandbrug indebærer brug af data fra satellitter, sensorer mv. til mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Bedrifter med præcisionskørsel dækker nu 2/3 af landbrugsarealet, Udbredelsen af præcisionslandbrug efter areal øges for alle teknologier. Fx steg arealet hos bedrifter med RTK-GPS fra 61 pct. af det samlede areal i 2021 til 66 pct. i 2022 og brug af fotos fra satellitter eller droner steg fra 19 pct. i 2021 til 26 pct. i 2022. Fotos fra satellitter eller droner bruges i kombination med GPS-data til at danne mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler og såsæd., Mange små bedrifter bruger ikke præcisionsteknologi, Ser man på antallet af landbrug i stedet for areal, steg andelen med præcisionsteknologi lidt, fra 36 pct. i 2021 til 37 pct. i 2022. Et flertal af alle bedrifter, 63 pct., bruger dog fortsat ikke præcisionslandbrug. Disse har ofte små arealer - 32 hektar i gennemsnit - mod 87 hektar hos alle landmænd. , Uddannelse har betydning for anvendelsen af præcisionsteknologi, 57 pct. af landmændene med driftsleder- eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse anvendte præcisionsteknologi i 2022 mod 21 pct. af landmænd med praktisk erfaring alene. Tilsvarende brugte 58 pct. af landmænd med nylig efteruddannelse (seneste 12 mdr.) præcisionsteknologi mod 29 pct. blandt landmænd uden nylig efteruddannelse., Præcisionslandbrug mere udbredt blandt yngre landmænd, 55 pct. af landmænd under 40 år brugte præcisionsteknologi i 2022 mod 37 pct. af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af, at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Andre faktorer spiller også ind for de yngstes anvendelse, fx ejerskab af større bedrifter i gennemsnit og en nyere maskinpark, se også analysen , Portræt af den danske landmand, ., Præcisionslandbrug for dyrt for nogle landmænd, Blandt de landmænd, der ikke bruger præcisionsteknologi, nævner 48 pct. "for store omkostninger" som en barriere. 34 pct. mener, at variationen i markerne er for lille, og 24 pct. nævner "manglende kompetence og viden". Kun 11 pct. mener, at det er svært at få teknologien til at virke, og 15 pct. nævner "andre årsager". , Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistik, Anvendelse af præcisionsteknologi,  , Bedrifter, Areal,  , 2020, 2021, 2022, 2020, 2021, 2022,  , pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 4, 7, 8, 12, 19, 26, Type af fotos,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra satelitter , 3, 5, 7, 10, 15, 22, Fra droner , 1, 2, 1, 3, 5, 5, Ved ikke satelitter/droner, 0, 1, 1, 0, 1, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gradueret gødskning, 1, 2, 4, 6, 9, 17, Gradueret planteværn , 1, 1, 1, 3, 5, 6, Udsæd/såsæd, 1, 1, 2, 2, 4, 7, Overvågning af afgrødernes tilstand, 3, 4, 5, 9, 14, 17, Udarbejde dræningplaner, 1, 2, 3, 5, 7, 9, Til andre formål, 2, 3, 3, 4, 7, 8, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 23, 24, 26, 58, 61, 66, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 8, 9, 10, 21, 22, 26, Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning, 20, 23, 25, 48, 53, 57, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 2, 2, 2, 5, 4, 5, I alt med præcisionsteknologi, 32, 36, 37, 68, 73, 76, Bedrifter i alt med dyrket areal, 1, 31, 952, 31, 236, 30, 329, 2, 619, 987, 2, 633, 437, 2, 628, 539, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , www.statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Præcisionslandbrug 2022, 27. september 2022 - Nr. 327, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=42525
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation