Gå til sidens indhold
Nyt fra Danmarks Statistik

Danmark havde 58.500 koncerner i 2024

21. september 2026

I 2024 var der 58.500 koncerner i Danmark, som bestod af i alt 164.000 firmaer. Koncernerne havde samlet 1.015.000 fuldtidsansatte målt i årsværk.

Antal koncerner, firmaer i koncern og fuldtidsansatte i koncern. 2024
Kilde: www.statistikbanken.dk/konc13

Størstedelen af koncerner består af to firmaer

Blandt de 58.500 koncerner i Danmark i 2024 bestod knap 99 pct. af mellem to og ni firmaer. Heraf udgjorde koncerner med to firmaer 66 procentpoint. Koncerner med mellem to og ni firmaer havde i gennemsnit fem fuldtidsansatte pr. firma. Koncerner bestående af 10 eller flere firmaer udgjorde godt 1 pct. af antallet af koncerner i Danmark og beskæftigede i gennemsnit 23 fuldtidsansatte pr. firma. I den øverste del af størrelsesfordelingen fandtes 33 koncerner med 50 eller flere firmaer. Disse koncerner omfattede tilsammen 3.000 firmaer og beskæftigede i alt 69.000 fuldtidsansatte.

Antal koncerner, fuldtidsansatte og firmaer i koncern fordelt efter koncernstørrelse. 2024

 

Koncerner

Fuldtidsansatte

Firmaer i koncern

Fuldtidsansatte pr. firma i koncern

 

antal

I alt

58460

1014816

163557

6

2 firmaer

38662

230575

77324

3

3-5 firmaer

17179

318792

58616

5

6-9 firmaer

1846

123528

12840

10

10-19 firmaer

586

159266

7408

21

20-49 firmaer

154

114079

4370

26

50 firmaer og derover

33

68577

2999

23

Kilde: www.statistikbanken.dk/konc12

Koncerner i Danmark 2024

21. september 2026 - Nr. 240

Hent som PDF

Næste udgivelse: 7. oktober 2027

Alle udgivelser i serien: Koncerner i Danmark

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation