Gå til sidens indhold
Nyt fra Danmarks Statistik

Stigning i danske fartøjers landinger i 2025

27. marts 2026

Værdien af fisk samt krebs- og bløddyr landet fra danske fartøjer var på 3,53 mia. kr. i 2025. Det var 397 mio. kr. eller 13 pct. mere end i 2024. Mængden var på 517.000 ton i 2025. Det var 53.000 ton eller 12 pct. mere end året før. Landingsværdien var den næsthøjeste i 2025 set over årene 2016-2025. Det var først og fremmest industrifisk, som bidrog til den samlede stigning i værdien af landinger.

Værdi af danske fartøjers landinger fordelt på artsgrupper eller arterKilde: www.statistikbanken.dk/fisk2

Større landingsværdi af industrifisk, torskefisk, makrel og øvrige fisk

Landingsværdien af industrifisk steg med 61 pct. fra 2024 til 2025 til 1,15 mia. kr. i 2025. Værdien af landet torskefisk steg med 5 pct. til 436 mio. kr. Torskefisk består af torsk og øvrige torskefisk. Landingsværdien af øvrige torskefisk steg med 20 pct. til 269 mio. kr., mens landingsværdien af torsk faldt med 13 pct. til 167 mio. kr. Værdien af landet makrel steg med 18 pct. til 436 mio. kr., og landingsværdien af øvrige fisk steg med 51 pct. til 175 mio. kr.

Mindre landingsværdi af krebs- og bløddyr, sild og fladfisk

Landingsværdien af krebs- og bløddyr faldt med 3 pct. fra 2024 til 2025 til 641 mio. kr. i 2025. Krebs- og bløddyr inkluderer dybvandsrejer, jomfruhummer, blåmusling samt øvrige krebs- og bløddyr. Værdien af landet jomfruhummer, dybvandsrejer, øvrige krebs- og bløddyr samt blåmusling faldt med hhv. 3 pct. til 298 mio. kr., 1 pct. til 210 mio. kr., 1 pct. til 118 mio. kr. og 28 pct. til 16 mio. kr. Landingsværdien af sild faldt med 25 pct. til 454 mio. kr., og landingsværdien af fladfisk faldt med 6 pct. til 241 mio. kr. Fladfisk omfatter rødspætte, tunge og øvrige fladfisk. Værdien af landet rødspætte og tunge faldt med hhv. 15 pct. til 117 mio. kr. og 24 pct. til 19 mio. kr., mens landingsværdien af øvrige fladfisk steg med 13 pct. til 105 mio. kr.

Stigning i landingsmængde af industrifisk og øvrige fisk

Landingsmængden af industrifisk steg med 29 pct. fra 2024 til 2025 til 358.000 ton i 2025. Landingsmængden af øvrige fisk steg med 92 pct. til 10.000 ton.

Fald i landet mængde af sild, krebs- og bløddyr, makrel, torskefisk og fladfisk

Landingsmængden af sild faldt med 21 pct. fra 2024 til 2025 til 76.000 ton i 2025. Mængden af landet krebs- og bløddyr faldt med 10 pct. til 25.000 ton, som fordelte sig med et fald for blåmusling og dybvandsrejer på hhv. 17 pct. til 10.000 ton og 27 pct. til 4.000 ton, mens mængden af landet jomfruhummer samt øvrige krebs- og bløddyr steg med hhv. 9 pct. til 5.000 ton og 8 pct. til 5.000 ton. Landingsmængden af makrel faldt med 24 pct. til 21.000 ton. Mængden af landet torskefisk faldt med 4 pct. til 18.000 ton, hvor mængden af landet torsk faldt med 29 pct. til 3.000 ton, mens landingsmængden af øvrige torskefisk steg med 5 pct. til 15.000 ton. Landingsmængden af fladfisk faldt med 8 pct. til 9.000 ton, hvor landingsmængden af rødspætte, tunge og øvrige fladfisk faldt med hhv. 7 pct. til 6.000 ton, 22 pct. til 151 ton og 9 pct. til 2.000 ton.

Danske fartøjer lander flest fisk i Region Nordjylland

Værdien af danske fartøjers landinger i Region Nordjylland udgjorde 48 pct. af den samlede landingsværdi (landinger i alt, dvs. både i Danmark og udlandet) for danske fartøjer i 2025, og mængden udgjorde 51 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det 42 pct. og 35 pct. i 2016.

Danske fartøjer lander flere fisk i Europa uden for EU

Værdien af danske fartøjers landinger i Europa uden for EU var på 937 mio. kr. i 2025 - en stigning på 199 mio. kr. eller 27 pct. fra 2024. Størstedelen af stigningen udgjorde industrifisk med 160 mio. kr. Mængden af danske fartøjers landinger i Europa uden for EU steg til 104.000 ton - en stigning på 29.000 ton eller 38 pct. Heraf steg industrifisk mest med 35.000 ton til 58.000 ton. Værdien af danske fartøjers landinger i Europa uden for EU udgjorde 27 pct. af den samlede landingsværdi for danske fartøjer i 2025, og mængden udgjorde 20 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det 10 pct. og 6 pct. i 2016.

Danske fartøjer lander flere fisk i andre EU-lande

Værdien af danske fartøjers landinger i EU uden Danmark var på 138 mio. kr. i 2025 - en stigning på 56 mio. kr. eller 67 pct. fra 2024, mens mængden steg med 9.000 ton til 14.000 ton. Værdien af danske fartøjers landinger i EU uden Danmark udgjorde 4 pct. af den samlede landingsværdi for danske fartøjer i 2025, og mængden udgjorde 3 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det 12 pct. og 10 pct. i 2016.

Danske fartøjers landinger i Danmark og udlandet

 

2016

2024

2025

 

2016

2024

2025

 

landet vægt, ton

 

værdi, mio. kr.

Landinger i alt

662242

463369

516839

 

3665

3138

3535

Danmark

551917

383646

399048

 

2867

2317

2460

- Nordjylland

230283

249227

261205

 

1534

1611

1683

- Midtjylland

285428

126352

131437

 

1038

575

650

- Øvrige regioner

36206

8067

6407

 

296

131

126

EU uden Danmark

68220

4512

13745

 

426

83

138

Europa uden for EU

42105

75210

104045

 

371

738

937

Anm.: Løbende priser.
Kilde: www.statistikbanken.dk/fisk2

Fartøjer på 40 meter og derover bidrog med 60 pct. af tonnagen

I 2025 var der 19 fartøjer på 40 meter og derover, som bidrog med 60 pct. af den samlede tonnage (opgjort i BT). I 2016 var det 33 fartøjer, som bidrog med 54 pct.

Tonnagen for fartøjer på 40 meter og derover var på 35.920 BT i 2025 svarende til i gennemsnit 1.891 BT pr. fartøj. I 2016 var den tilsvarende gennemsnitlige tonnage på 1.109 BT pr. fartøj. Dermed er den gennemsnitlige tonnage pr. fartøj for fartøjer på 40 meter og derover steget med 71 pct. fra 2016 til 2025.

Registrerede danske fartøjer og danske fartøjers tonnage (i BT)

 

2016

 

2025

 

Nord-
jylland

Midt-
jylland

Øvrige
regioner

I alt
 

 

Nord-
jylland

Midt-
jylland

Øvrige
regioner

I alt
 

 

antal

Fartøjer

603

608

1062

2273

 

468

438

704

1610

Under 10 m

425

464

906

1795

 

330

352

602

1284

10,0-11,9 m

36

14

61

111

 

18

9

38

65

12,0-17,9 m

88

67

73

228

 

76

44

48

168

18,0-23,9 m

29

29

13

71

 

22

21

11

54

24,0-39,9 m

16

15

4

35

 

11

7

2

20

40 m og derover

9

19

5

33

 

11

5

3

19

 

Tonnage (BT)

Fartøjer

32245

21494

14149

67889

 

39725

10932

9398

60055

Under 10 m

1230

932

2131

4293

 

997

745

1284

3026

10,0-11,9 m

475

191

733

1399

 

245

116

446

807

12,0-17,9 m

3145

2400

2705

8250

 

3228

1935

2003

7166

18,0-23,9 m

3377

2863

914

7153

 

3173

2580

732

6485

24,0-39,9 m

5006

4141

1059

10205

 

3885

2342

424

6651

40 m og derover

19013

10968

6607

36588

 

28198

3214

4508

35920

Anm.: Registrerede danske fartøjer består af såvel aktive som inaktive fartøjer.
Kilde: www.statistikbanken.dk/fisk1

Fiskeriets struktur og landinger 2025

27. marts 2026 - Nr. 72

Hent som PDF

Næste udgivelse: 2. april 2027

Alle udgivelser i serien: Fiskeriets struktur og landinger

Kontakt

Kilder og metode

Grundlaget for fartøjsstatistikken er Fiskeristyrelsens (FST) register over fiskerfartøjer pr. 31. december. Landingsstatistikken udarbejdes på basis af FST's register for handel med fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled, suppleret med data fra fartøjernes logbøger.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation