Gå til sidens indhold
Nyt fra Danmarks Statistik

Medicinalindustri drivkraft bag høj BNP-vækst

30. juni 2026

Bruttonationalproduktet (BNP) og derved dansk økonomi voksede 3,9 og 3,5 pct. i hhv. 2024 og 2025. En betydelig fremgang i medicinalindustrien har over en længere periode bidraget væsentligt til væksten i dansk økonomi. I 2025 bidrog de øvrige brancher for første gang siden 2021 mere til væksten end medicinalindustrien alene. I 2025 er bruttoværditilvæksten (BVT) 16,6 procent højere end i 2019. Økonomien ekskl. medicinalindustrien, voksede med 8,1 procent i denne periode. Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på henholdsvis 2,6 og 1,3 pct. siden 2019 for BVT med og uden medicinalindustrien. Den samlede beskæftigelse er fra 2019 til 2025 vokset 8,0 pct., og udviklingen er overordnet set ens med og uden medicinalindustrien, hvilket afspejler, at der også uden for medicinalindustrien har været stigende beskæftigelse. Læs mere om usikkerheder ved denne offentliggørelse i afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse'.

BNP, BVT og beskæftigelse med og uden medicinalindustri (2020-priser, kædede værdier)
Kilde: www.statistikbanken.dk/nan1, www.statistikbanken.dk/nabp69 og www.statistikbanken.dk/nabb69.

Industrien løfter væksten i dansk økonomi

Industrien er fortsat den primære drivkraft i dansk økonomi, anført af medicinalindustrien. Den samlede industri bidrog med 2,8 procentpoint til BNP-væksten i 2024, hvoraf hele 2,3 procentpoint kan tilskrives medicinalindustrien. Udviklingen derudover var blandet. I 2023 trak forsyning ned med -0,4 procentpoint, og derudover bidrog brancherne boliger og information og kommunikation begge positivt med 0,3 procentpoint, mens bygge og anlæg trak tilsvarende ned. I 2024 var erhvervsservice den største bidragsyder uden for industrien med 0,6 procentpoint, mens forsyning vendte til et positivt bidrag på 0,3 procentpoint. I 2025 var handel og transport den største bidragsyder uden for industrien med 0,9 procentpoint, især drevet af skibsfart. Erhvervsservice bidrog med 0,4 procentpoint, hvilket i høj grad afspejler vækst i forskning og udvikling.

Branchernes BVT og bidrag til BNP-væksten

 

Bruttoværditilvækst

Vækstbidrag

 

2023

2024*

2025*

2023

2024*

2025*

 

Løbende priser, mia. kr.

Procentpoint

Landbrug, skovbrug og fiskeri

32

31

44

-0,1

-0,1

0,0

Råstofudvinding

15

15

19

0,0

0,0

0,1

Industri

436

516

560

1,4

2,8

1,4

Medicinalindustri

182

246

272

2,0

2,3

1,1

Industri ekskl. medicinalindustri

254

271

288

-0,7

0,5

0,3

Forsyningsvirksomhed

51

57

55

-0,4

0,3

-0,1

Bygge og anlæg

127

130

139

-0,3

0,0

0,0

Handel og transport mv.

497

522

511

0,1

-0,2

0,9

Information og kommunikation

115

120

126

0,3

0,1

0,2

Finansiering og forsikring

143

147

148

0,2

0,1

0,2

Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme

63

64

65

0,1

0,0

0,0

Boliger

199

205

212

0,3

0,1

0,0

Erhvervsservice

231

258

275

0,0

0,6

0,4

Offentlig administration, undervisning og sundhed

482

510

538

0,1

-0,2

0,2

Kultur, fritid og anden service

71

77

79

0,1

0,1

0,0

Produktskatter minus produktsubsidier

318

333

348

-0,6

0,1

0,1

Bruttonationalprodukt, BNP

2781

2986

3119

1,1

3,9

3,5

*Foreløbige tal
Anm: Vækstbidraget er beregnet ud fra vækstraten i BVT til BNP, dermed indgår produktskatter minus produktsubsidiers
bidrag som særskilt bidrag til BNP-væksten.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nabp10, www.statistikbanken.dk/nabp69 og www.statistikbanken.dk/nahd21.

Eksporten bidrager markant til efterspørgslen

Væksten i dansk økonomi er på efterspørgselssiden især drevet af eksporten, der er vokset markant gennem perioden 2023-2025. Det er især eksporten af varer og særligt medicinalprodukter, der bidrager til denne udvikling. I 2023 var det øvrige efterspørgselsbillede mere afdæmpet. De faste bruttoinvesteringer og privatforbruget faldt begge, mens de offentlige forbrugsudgifter bidrog beskedent positivt. I 2024 blev væksten understøttet af en markant stigning i de faste bruttoinvesteringer, drevet af investeringer i intellektuelle rettigheder. En del af stigningen drives af importerede patenter, der også afspejles i den stigende import. Privatforbruget og de offentlige forbrugsudgifter steg beskedent. I 2025 blev væksten i højere grad understøttet af et stigende privatforbrug og offentlige forbrugsudgifter. De faste bruttoinvesteringer faldt omvendt, men fra et meget højt niveau i 2024.

Forsyningsbalance, løbende priser og realvækst i forhold til foregående periode, pct.

 

2023

2024*

2025*

2023

2024*

2025*

 

Løbende priser, mia. kr.

Realvækst, pct.

Bruttonationalprodukt, BNP

2781

2986

3119

1,1

3,9

3,5

Import af varer og tjenester

1682

1795

1820

2,0

7,1

-1,2

Eksport af varer og tjenester

1910

2081

2158

7,0

7,4

3,5

Privatforbrug

1250

1283

1344

-2,1

1,2

2,1

Offentlige forbrugsudgifter

637

674

717

0,1

1,2

2,1

Faste bruttoinvesteringer

656

732

716

-2,7

9,8

-3,8

Lagerforøgelser mv.1

11

10

4

-1,1

-0,1

-0,2

*Foreløbige tal.1 Realvækst i pct. for Lagerforøgelser angiver bidrag ift. BNP (kan ikke fortolkes som effekt på BNP-væksten).Kilde: www.statistikbanken.dk/nan1.

 

Revisioner i BNP-tal opjusterer vækstbilledet en smule

Efter indarbejdelse af nye og opdaterede kilder og metoder viser de reviderede nationalregnskabstal for årene 2023-2025 et lidt mere positivt billede af dansk økonomi end tidligere beregnet. Væksten er opjusteret en smule i alle tre år, og den samlede BNP-vækst for årerne 2023-2025 er nu opgjort til 8,7 pct. mod tidligere 7,1 pct. I 2023 er eksport af varer og tjenester nedjusteret med 23 mia. kr. som følge af en opdateret betalingsbalance, hvor især transporttjenester er revideret. Sammensætningseffekter som følge af en mere detaljeret deflatering af øvrige efterspørgselskomponenter mere end opvejer denne effekt og resulterer i en opadgående revision af BNP-væksten. I 2024 er BNP-væksten opjusteret, primært som følge af højere aktivitet i forskning- og udviklingsbranchen, hvilket øger branchens bidrag til BNP og investeringer i immaterielle aktiver. Hertil kommer en selvstændig opjustering af importen af patenter, som ligeledes bidrager til revisionen af faste bruttoinvesteringer. I 2025 er både im- og eksporten af varer og tjenester opjusteret, hvilket afspejler den reviderede betalingsbalance. Opjusteringen af de faste bruttoinvesteringer er primært en effekt af det højere niveau i 2024. Revisionerne i nationalregnskabet for 2023-2025 indebærer opjusteringer af BNP-væksten i alle årene, med henholdsvis 0,5 procentpoint i 2023, 0,4 procentpoint i 2024 og 0,6 procentpoint i 2025. Revisionerne er nærmere beskrevet i Revisionsnotat for juni-version 2025.

Revisioner forsyningsbalance, løbende priser og realvækst i forhold til foregående periode (pct.)

 

Juni-version 2025

Marts-version 2025

Revisioner

 

2023

2024*

2025*

2023*

2024*

2025*

2023

2024

2025

 

Løbende priser, mia. kr.

Bruttonationalprodukt, BNP

2781

2986

3119

2788

2927

3063

-7

59

56

Import af varer og tjenester

1682

1795

1820

1681

1779

1810

0

16

10

Eksport af varer og tjenester

1910

2081

2158

1932

2078

2148

-23

3

11

Privatforbrug

1250

1283

1344

1241

1276

1337

9

8

7

Offentlige forbrugsudgifter

637

674

717

637

672

711

0

2

6

Faste bruttoinvesteringer

656

732

716

656

683

669

0

49

47

Lagerforøgelser mv.1

11

10

4

3

-4

8

8

13

-5

 

Vækstrater

Bruttonationalprodukt, BNP

1,1

3,9

3,5

0,6

3,5

2,9

0,5

0,4

0,6

Import af varer og tjenester

2,0

7,1

-1,2

2,5

4,1

-0,4

-0,5

3,0

-0,8

Eksport af varer og tjenester

7,0

7,4

3,5

7,8

7,1

3,0

-0,8

0,3

0,5

Privatforbrug

-2,1

1,2

2,1

-2,5

1,0

2,3

0,4

0,2

-0,2

Offentlige forbrugsudgifter

0,1

1,2

2,1

0,2

1,0

1,5

-0,1

0,2

0,6

Faste bruttoinvesteringer

-2,7

9,8

-3,8

-3,8

3,0

-3,5

1,1

6,8

-0,3

Lagerforøgelser mv.1

-1,1

-0,1

-0,2

--1,4

-0,3

0

0,3

0,2

-0,2

*Foreløbige tal
1 Realvækst i pct. for lagerforøgelser samt anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande angiver bidrag til BNP vækst.
Kilde: www.statistikbanken.dk/vnan1.

Produktivitetsfremgang også uden for medicinalindustrien

Arbejdsproduktiviteten, målt som bruttoværditilvækst pr. præsteret time, er i perioden 2023-2025 steget med 9,4 pct. for økonomien som helhed, svarende til gennemsnitligt 3,1 pct. om året. Væksten er i høj grad trukket op af medicinalindustrien, hvor produktiviteten er steget med godt 57 pct. Men også uden for medicinalindustrien har der været fremgang. For økonomien i alt ekskl. medicinalindustrien er produktiviteten vokset med 3,8 pct. i perioden, svarende til 1,3 pct. om året. Fremgangen er tydeligere i de markedsmæssige byerhverv, der i højere grad afspejler den underliggende produktivitetsudvikling i den private sektor end økonomien som helhed, som også omfatter den ikke-markedsmæssige sektor. Her er produktiviteten, fortsat ekskl. medicinalindustrien, steget med godt 5 pct. fra 2022 til 2025, svarende til knap 1,7 pct. om året. Produktivitetsvæksten uden for medicinalindustrien har dermed været relativt solid i de senere år.

Arbejdsproduktivitet med og uden medicinalindustri
Kilde: www.statistikbanken.dk/np23. "Hele økonomien ekskl. medicinalindustri" er en af fire nye tidsserier i statistikbanktabellen NP23. De fire nye tidsserier beregnes alle ekskl. medicinalindustri.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Nye beregninger af nationalregnskabet for 2023-2025

Med denne version af nationalregnskabet er tallene for 2023 opgjort endeligt og på det mest detaljerede niveau ved brug af produktbalancer samt indarbejdelse af endeligt kildemateriale. Tallene for 2024 er foreløbigt beregnet med en mindre detaljeret produktbalancering og med anvendelse af flere foreløbige kilder. Det endelige nationalregnskab for 2024 offentliggørelses i juni 2027. Nationalregnskabet for 2025 er både beregnet på et mere overordnet niveau og med et mere begrænset og foreløbigt kildegrundlag.

I statistikdokumentationen for nationalregnskab kan der findes en mere detaljeret kildeoversigt.

Nationalregnskab (år) 2023-2025 juni-version

30. juni 2026 - Nr. 175

Hent som PDF

Næste udgivelse: 29. juni 2027

Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år)

Kontakt

Kilder og metode

Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation