Gå til sidens indhold
Nyt fra Danmarks Statistik

Stor fremgang i BNP på 1,9 pct. i første kvartal

BNP
Sæsonkorrigeret
+1,9 %
4. kvt. 2025 - 1. kvt. 2026
Beskæftigelse
Sæsonkorrigeret
+0,3 %
4. kvt. 2025 - 1. kvt. 2026

20. maj 2026

Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,9 pct. i første kvartal 2026, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Stigningen i første kvartal skyldes en stor fremgang i industrien især drevet af medicinalindustrien. Når der ses bort fra medicinalindustrien voksede den resterende del af økonomien kun med 0,2 pct. målt ved bruttoværditilvæksten (BVT), hvor BVT for den samlede økonomi steg med 2,3 pct. Ud over medicinalindustrien bidrager branchen handel, transport mv. til væksten i dansk økonomi. Når man måler den årlige vækst i den samlede økonomi fra første kvartal 2025 til første kvartal 2026 voksede BNP med 5,8 pct. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse under afsnittet Særlige forhold ved denne offentliggørelse.

Dansk økonomi med og uden medicinalindustri, kædede værdier, sæsonkorrigeret
Kilde: Danmarks Statistik (Særberegning af BVT ekskl. medicinalindustri er behæftet med øget usikkerhed)

Kraftig stigning i eksporten, lille fremgang i importen

Den samlede eksport steg i første kvartal med 3,8 pct. Stigningen i eksporten kommer af en stigning i både vare- og tjenesteeksporten. Vareeksporten steg med 3,0 pct. samtidig steg tjenesteeksporten med 4,9 pct. Stigningen i vareeksporten skal ses i lyset af en øget produktion i medicinalindustrien samt merchanting, mens det for tjenesteeksporten hovedsageligt er drevet af søtransport. Stigningen i eksporten fra hhv. merchanting og søtransport skal ses i sammenhæng med væksten i branchen handel og transport nævnt i første afsnit. I første kvartal steg importen med 0,3 pct. Stigningen skyldes en vækst i tjenesteimporten på 1,4 pct. men vareimporten faldt med 0,5 pct. Den årlige stigning i eksporten fra første kvartal 2025 til første kvartal 2026 er 11,0 pct., mens importen kun er vokset med 1,7 pct.

Fald i investeringer

I første kvartal faldt de faste bruttoinvesteringer med 3,5 pct. i forhold til fjerde kvartal 2025. Faldet er fordelt på alle investeringsgrupper og mest markant er faldet for bygge og anlæg. Derudover er der et større fald for maskininvesteringer, mens der er et mindre fald i investeringerne i intellektuelle rettigheder.

Husholdningernes forbrug vokser betydeligt, bl.a. på grund af bilkøb

Husholdningernes forbrug steg med 1,2 pct. i årets første kvartal. Det skyldes særligt køb af biler, idet husholdningernes køb af køretøjer stiger med 10,6 pct. Derudover er der også store stigninger i forbrugsgrupperne beklædning og fodtøj som stiger 4,4 pct., drift af køretøjer og transporttjenester som stiger med 5,0 pct., samt andre varer og tjenester som stiger med 6,4 pct. Derimod er der fald i forbrugsgruppen fritid, sport og kultur som falder 5,5 pct., samt forbruget af restauranter og hoteller som falder med 2,4 pct.

Danmarks nationalregnskab

 

2026

2025

2026

 

1. kvt.

1. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

 

Løbende priser

Sæsonkorrigeret realvækst

 

 

Årlig vækst1

Kvartalsvis vækst

 

mia. kr.

pct.

Bruttonationalprodukt (BNP)

747,7

5,9

2,4

0,5

1,9

Import af varer og tjenester

443,7

2,2

0,0

-0,7

0,3

Import af varer

244,6

1,8

-0,7

0,4

-0,5

Import af tjenester

199,1

2,7

0,8

-2,0

1,4

Forsyning i alt

1191,4

4,6

1,5

0,0

1,3

Eksport af varer og tjenester

529,4

11,7

3,6

-0,3

3,8

Eksport af varer

324,5

11,2

3,8

-1,4

3,0

Eksport af tjenester

204,8

12,4

3,2

1,3

4,9

Privatforbrug

338,0

2,8

0,9

0,7

1,1

Husholdningernes forbrugsudgifter

326,8

2,9

0,9

0,7

1,2

Køb af køretøjer

15,4

24,7

2,4

-1,9

10,6

Andre varer

121,5

1,8

0,8

1,6

0,3

Tjenester i alt inkl. turisme

189,9

1,9

0,8

0,3

0,9

Tjenester i alt

189,0

2,5

0,9

0,4

0,8

Turistindtægter (-)

-12,1

7,0

2,1

-2,0

-0,5

Turistudgifter (+)

12,9

0,7

2,0

-4,8

1,2

NPISH forbrugsudgifter2

11,2

1,1

0,3

-0,2

0,6

Offentlige forbrugsudgifter

174,6

3,0

1,4

5,1

-3,8

Faste bruttoinvesteringer

154,1

-1,7

1,3

1,2

-3,5

Boliger

31,0

-8,0

1,9

-4,0

-3,8

Andet byggeri og anlæg

37,9

-1,6

2,7

0,2

-6,4

Maskiner, transportmidler mv.

37,5

-0,1

-3,0

6,3

-3,6

Intellektuelle rettigheder

47,7

1,6

3,3

2,0

-0,7

Lagerforøgelser mv.3

-4,7

-1,3

-0,6

-1,8

1,5

Endelig indenlandsk anvendelse

662,0

0,9

0,4

-0,1

0,5

Endelig anvendelse i alt4

1191,4

5,5

1,8

-0,2

1,9

Samlede præsterede timer i alt (mio.)

1103,1

0,8

0,3

0,1

0,1

Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer)

3245,3

1,1

0,3

0,3

0,3

Anm.: Sæsonkorrigeret realvækst i endelig anvendelse i alt kan afvige fra forsyning i alt pga. indirekte sæsonkorrektion, hvor komponenterne under hhv. anvendelse og forsyning sæsonkorrigeres og ligges sammen til disse størrelser.
1 Vækst i forhold til tilsvarende periode året før.
2 Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger.
3 Bidrag til BNP-væksten. (kan ikke fortolkes som effekt på BNP-væksten)
5 Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn1

Markante udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed

Der har været store udsving i lagerændringerne i 2025 og første kvartal 2026. I første kvartal 2026 er der et positivt vækstbidrag på 1,5 procentpoint. Vækstbidragene fra lagrene skal dog fortolkes med stor påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed. Vækstbidragene kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække disse vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der f.eks. importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes oplysninger om lagre fra Industriens produktion og omsætning samt Engroshandlens lagre.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2026

Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2026. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2026. De nye tal for første kvartal 2026 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2023. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er Nationalregnskab 4. kvt. 2025, revideret. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf).

Ved næste offentliggørelse af nationalregnskabet, der udkommer 30. juni 2026, opdateres nationalregnskabet også for perioden 2023 til 2025. Frem til fjerde kvartal 2025 vil der blive foretaget en opdatering af kvartalvise kilder og en matematisk udglatning (årsopregning) af de kvartalsvise serier, så de er i overensstemmelse med de nye årstal, der også offentliggøres 30. juni 2026. For særligt Betalingsbalancen og Offentlige finanser indarbejdes der nye niveauer for kvartalstallene før 2025, svarende til de tal, der offentliggøres i disse statistikker i juni. Dette kan påvirke væksten fra fjerde kvartal 2025 til første kvartal 2026. Første kvartal 2026 vil derudover blive genberegnet med opdaterede kilder.

I statistikdokumentationen om Kvartalsvis Nationalregnskab kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i versionstabellen for forsyningsbalancen.

Usikkerhed i første kvartal 2026

Til opgørelsen af nationalregnskabet for første kvartal 2026 indgår fra betalingsbalancen en usædvanlig stor tjenesteeksport af anden transport (end sø- og lufttransport). Den tilsvarende stigning kan ikke genfindes i kilderne i opgørelsen af produktionen. Pga. denne betydelige uoverensstemmelse mellem kilder er der afstemt ekstraordinært meget på lager for af undgå uhensigtsmæssige effekter på BNP, forbrug og investeringer.

Større usikkerhed i opgørelsen af beskæftigelse mv.

Denne første foreløbige opgørelse af beskæftigelse, præsterede timer og løn for fjerde kvartal er baseret på et datagrundlag, hvor kvartalets to første måneder er baseret på en foreløbig intern beregning af Arbejdstidsregnskabet, mens kvartalets sidste måned er en fremskrivning foretaget i forbindelse med sæsonkorrektionen (X13-ARIMA-SEATS). Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede tal.

Ved den reviderede offentliggørelse af Nationalregnskabet den 30. juni 2026 er opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn baseret på det til den tid offentliggjorte Arbejdstidsregnskab.

Usikkerhed i opgørelsen af Firmaernes køb og salg

Ved den første beregning af et nyt kvartal anvendes en foreløbig, intern version af Firmaernes køb og salg, hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Af den grund er denne udgivelse behæftet med større usikkerhed for bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg. Ved udgivelsen af Nationalregnskab 1. kvartal 2026 revideret, der offentliggøres 30. juni 2026, vil der blive anvendt en version af Firmaernes køb og salg, hvor langt de fleste imputeringer for halvårs- og kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger.

BNP
Sæsonkorrigeret
+1,9 %
4. kvt. 2025 - 1. kvt. 2026
Beskæftigelse
Sæsonkorrigeret
+0,3 %
4. kvt. 2025 - 1. kvt. 2026

Nationalregnskab 1. kvt. 2026

20. maj 2026 - Nr. 120

Hent som PDF

Næste udgivelse: 30. juni 2026

Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab

Kontakt

Kilder og metode

Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i statistikdokumentationen. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på www.dst.dk/nationlregnskab.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation