Vækst i avanceret præcisionsteknologi
Præcisionslandbrug 2025
Landbrug med præcisionsteknologi dyrkede 81 pct. af det danske landbrugsareal i 2025, omtrent uændret fra 2024. Der var derimod vækst i de underliggende teknologier, fx steg præcisionsstyring med brug af RTK-GPS fra 71 pct. i 2024 til 74 pct. af arealet i 2025 og software til planlægning af kvælstofbehov fra 40 pct. til 44 pct. Sektionsstyring af sprøjter m.v. steg lidt fra 65 til 66 pct. af landbrugsarealet. Mindst anvendt er afgrødesensorer med 8 pct. og selvkørende maskiner eller anden robotteknologi med 4 pct. af landbrugsarealet
Mere end 4 ud af 10 bedrifter bruger præcisionsteknologi
Når man ser på antallet af bedrifter i stedet for areal, var andelen af landbrug, hvor der anvendes præcisions-teknologi, uændret på 44 pct., men ligeledes med stigninger i de underliggende teknologier. Et flertal af alle bedrifter, 56 pct., anvender fortsat ikke præcisionsteknologi.
Mindre brug af præcisionsteknologi blandt økologer
Bedrifter med økologisk drift bruger i mindre grad præcisionsteknologi end øvrige bedrifter. Hvor 44 pct. af alle bedrifter brugte præcisionsteknologi i 2025, er det 32 pct. af de økologiske bedrifter. 33 pct. af alle bedrifter brugte præcisionsstyring med RTK-GPS mod 26 pct. af økologerne. 31 pct. af alle bedrifter bruger sektionsstyring af sprøjter m.v., mens det kun gælder 8 pct. af de økologiske. 14 pct. af alle bedrifter brugte foto fra satelitter eller droner mod 8 pct. af økologerne.
Forskellene kan skyldes behov i driften. Fx bruger økologiske bedrifter ikke kunstgødning og har derfor i mindre omfang brug for gradueret tildeling. Andre årsager kan være forskelle i afgrødevalg - fx dyrker en større andel af økologer græs og anden grovfoder, hvor der kan være mindre behov for præcisionsteknologi.
Yngre landmænd bruger hyppigst præcisionsteknologi
60 pct. af landmænd under 40 år brugte præcisionsteknologi i 2025 mod 44 pct. af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af, at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Andre faktorer kan også spille ind, fx ejerskab af større bedrifter og en nyere maskinpark.
Især store bedrifter anvender præcisionsteknologi
Landbrugsbedrifter, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 180 hektar mod 98 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. De største arealer findes på bedrifter, som bruger de mindre anvendte teknologier, fx selvkørende maskiner eller anden robotteknologi.
Anvendelse af præcisionsteknologi
|
Bedrifter |
Dyrket areal |
||||
|
2023 |
2024 |
2025 |
2023 |
2024 |
2025 |
|
Pct. |
|||||
Bedrifter i alt med dyrket areal |
100 |
100 |
100 |
100 |
100 |
100 |
Anvender fotos fra satellitter/droner |
10 |
12 |
14 |
30 |
33 |
36 |
Type af fotos: |
|
|
|
|
|
|
Fra satellitter |
8 |
9 |
11 |
26 |
28 |
31 |
Fra droner |
2 |
3 |
3 |
6 |
7 |
10 |
Ved ikke satellitter/droner |
1 |
1 |
1 |
2 |
1 |
1 |
Formål med brug af fotos fra satellitter/droner: |
|
|
|
|
|
|
Gradueret gødskning |
6 |
5 |
7 |
21 |
23 |
27 |
Gradueret planteværn |
2 |
2 |
3 |
10 |
11 |
14 |
Udsæd/såsæd |
2 |
2 |
3 |
11 |
12 |
14 |
Overvågning af afgrødernes tilstand |
5 |
7 |
8 |
17 |
18 |
20 |
Udarbejde dræningsplaner |
2 |
4 |
5 |
9 |
12 |
13 |
Andre formål |
3 |
2 |
2 |
6 |
5 |
5 |
Traktor/mejetærsker med RTK-GPS |
27 |
32 |
33 |
67 |
71 |
74 |
Selvkørende maskiner eller anden robotteknologi |
1 |
2 |
1 |
3 |
3 |
4 |
Software til planlægning og dokumentation |
13 |
15 |
17 |
37 |
40 |
44 |
Sektionsstyring af sprøjter mv. i alt |
25 |
30 |
31 |
57 |
65 |
66 |
Til spredning af planteværn |
… |
27 |
28 |
… |
59 |
61 |
Til spredning af handelsgødning |
… |
21 |
22 |
… |
51 |
55 |
Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner |
2 |
2 |
3 |
6 |
7 |
8 |
I alt med præcisionsteknologi |
40 |
44 |
44 |
78 |
81 |
81 |
|
Antal bedrifter |
1.000 ha |
||||
Bedrifter i alt med dyrket areal |
28753 |
27854 |
26715 |
2635 |
2617 |
2610 |
Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. |
Nyt fra Danmarks Statistik
29. september 2025 - Nr. 280
Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. september 2026
Kontakt
- Martin Lundø, tlf. 51 46 15 12
- Karsten Larsen, tlf. 21 29 55 76
Kilder og metode
Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen.
Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker.
RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv.
Læs mere om kilder og metode i statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen.