Fødevarer bidrager mest til inflationen i oktober
Forbruger- og nettoprisindeks oktober 2025
I oktober steg det samlede forbrugerprisindeks med 2,1 pct. i forhold til samme måned året før. I september var den tilsvarende stigning 2,3 pct. Det er produktgruppen fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, der bidrager mest til inflationen. Under nævnte produktgruppe er det hovedsageligt kød, der bidrager til inflationen i oktober. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 2,3 pct. i oktober, hvilket primært skyldes prisstigninger på husleje. I september havde kerneinflationen en årsstigning på 2,2 pct.
Især elektricitet trak indekset op den seneste måned
Fra september til oktober steg forbrugerprisindekset med 0,4 pct. Isoleret set trak prisstigninger på især elektricitet, leje af sommerhus og flyrejser indekset op med 0,48 procentpoint. Modsat trak prisfald på bl.a. møbler og boligudstyr, radio/TV-udstyr samt pakkerejser indekset ned med 0,16 procentpoint.
Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint
|
Sept. - okt. 2025 |
|
|
Okt. 2024 - okt. 2025 |
||
|
|
pct. |
|
|
|
pct. |
Månedlig ændring i |
|
|
|
Årlig ændring i forbrugerprisindekset |
||
Forbrugerprisindekset |
|
0,4 |
|
(inflation) |
|
2,1 |
|
vægt i |
vækst- |
|
|
vægt i |
vækst- |
Største positive bidrag |
|
|
|
Største positive bidrag |
|
|
Elektricitet |
2,22 |
0,27 |
|
Husleje |
21,08 |
0,47 |
Leje af sommerhus |
0,58 |
0,12 |
|
Fødevarer |
11,05 |
0,47 |
Flyrejser |
0,65 |
0,09 |
|
Tjenester ifm. kultur |
3,07 |
0,21 |
Største negative bidrag |
|
|
|
Største negative bidrag |
|
|
Møbler og boligudstyr |
1,86 |
-0,06 |
|
Elektricitet |
2,22 |
-0,18 |
Radio/TV-udstyr |
0,77 |
-0,05 |
|
Nye biler |
2,16 |
-0,06 |
Pakkerejser |
0,93 |
-0,05 |
|
Radio/TV-udstyr |
0,77 |
-0,06 |
Kilde: Beregninger baseret på www.statistikbanken.dk/pris111 |
Cypern havde den laveste EU-harmoniserede inflation i september
Danmarks EU-harmoniserede inflation lå på 2,1 pct. i oktober. Tallene for oktober er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men i september steg den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande til 2,6 pct. fra 2,4 pct. i august. EU-landene med lavest EU-harmoniseret inflation i september var Cypern med 0,0 pct., Frankrig med 1,1 pct. samt Grækenland og Italien begge med 1,8 pct. EU-landene med højst EU-harmoniseret inflation i september var Rumænien med 8,6 pct., Estland med 5,3 pct. samt Slovakiet og Kroatien begge med 4,6 pct. Danmarks EU-harmoniserede inflation var 2,2 pct. i september.
Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på en måde, der sikrer, at tallene er sammenlignelige på tværs af landene. Forskellen mellem det danske forbrugerprisindeks og HICP er, at udgifter til ejerboliger ikke indgår i HICP. Eurostat offentliggør de samlede inflationstal for de 27 EU-lande én gang månedligt. Tallene for oktober udkommer 19. november 2025. De kan ses på Eurostats hjemmeside: Inflation in the euro area og i Eurostats database: Harmonised indices of consumer prices.
Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)
|
|
2024 |
2025 |
Ændring |
|||
|
Vægte |
Okt. |
Sept. |
Okt. |
Sept. - okt. 2025 |
Sept. 2024 |
Okt. 2024 |
|
|
indeks, 2015 = 100 |
pct. |
||||
Forbrugerprisindeks i alt |
100,00 |
119,6 |
121,6 |
122,1 |
0,4 |
2,3 |
2,1 |
Fødevarer og ikke-alkoholiske |
|
|
|
|
|
|
|
drikkevarer |
12,68 |
132,4 |
138,9 |
138,3 |
-0,4 |
5,3 |
4,5 |
Alkoholiske drikkevarer og tobak |
3,26 |
135,0 |
136,0 |
137,2 |
0,9 |
0,9 |
1,6 |
Beklædning og fodtøj |
4,59 |
99,7 |
97,6 |
98,9 |
1,3 |
-0,8 |
-0,8 |
Boligbenyttelse, el og varme |
29,48 |
120,2 |
120,8 |
122,0 |
1,0 |
1,6 |
1,5 |
Boligudstyr, |
|
|
|
|
|
|
|
husholdningstjenester |
4,75 |
101,6 |
103,9 |
102,8 |
-1,1 |
-0,1 |
1,2 |
Sundhed |
3,00 |
113,8 |
114,6 |
115,1 |
0,4 |
1,1 |
1,1 |
Transport |
13,69 |
118,7 |
119,4 |
120,5 |
0,9 |
2,0 |
1,5 |
Kommunikation |
2,32 |
84,9 |
88,4 |
88,9 |
0,6 |
4,1 |
4,7 |
Fritid og kultur |
11,16 |
116,3 |
119,6 |
119,0 |
-0,5 |
3,0 |
2,3 |
Uddannelse |
0,89 |
134,6 |
138,4 |
140,0 |
1,2 |
4,1 |
4,0 |
Restauranter og hoteller |
5,96 |
133,7 |
134,8 |
137,0 |
1,6 |
1,8 |
2,5 |
Andre varer og tjenester |
8,22 |
120,1 |
123,4 |
123,6 |
0,2 |
2,7 |
2,9 |
Varer |
49,03 |
115,8 |
116,2 |
116,9 |
0,6 |
1,3 |
0,9 |
Tjenester |
50,97 |
122,1 |
125,6 |
126,1 |
0,4 |
3,1 |
3,3 |
Forbrugerprisindeks |
|
|
|
|
|
|
|
ekskl. energi og |
|
|
|
|
|
|
|
ikke-forarbejdede fødevarer |
87,80 |
117,9 |
120,3 |
120,6 |
0,2 |
2,2 |
2,3 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Nettoprisindeks i alt |
• |
119,9 |
121,9 |
122,6 |
0,6 |
2,3 |
2,3 |
HICP i alt |
• |
120,0 |
121,8 |
122,5 |
0,6 |
2,2 |
2,1 |
HICP-CT i alt |
• |
119,3 |
121,0 |
121,7 |
0,6 |
2,1 |
2,0 |
Kilde: www.statistikbanken.dk/pris111, pris114, pris117 og pris118 |
Det udvidede producentansvar for emballage
Det udvidede producentansvar for emballage, der blev implementeret fra 1. oktober i år, medfører gebyrer for den emballage, som en producerende virksomhed tilfører markedet. Da gebyrerne ikke direkte pålægges enkelte varer, men i højere grad skal betragtes som en virksomhedsomkostning, bliver der ikke korrigeret for effekterne af det udvidede producentansvar i nettoprisindekset eller i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks med konstante skatter. Forbruger- og nettoprisindeksene er derved kun påvirket af indførelsen af det udvidede producentansvar, såfremt den større produktionsomkostning for virksomhederne medfører prisændringer for de varer, som forbrugerne køber.
Nyt fra Danmarks Statistik
10. november 2025 - Nr. 312
Hent som PDF
Næste udgivelse: 10. december 2025
Kontakt
- Maya Drewsen, tlf. 20 36 69 89
- Christian Lindeskov, tlf. 21 22 28 57
Kilder og metode
Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før.
Statistikdokumentation
- EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT)
- Forbrugerprisindeks
- Huslejeundersøgelsen
- Nettoprisindeks